L 31 - svar på spm. 16 om, hvorledes et søgsmål i praksis skal foregå mod evt. institutioner, der i den mellemliggende periode er ophørt med at eksistere, samt hvem (om nogen) der evt. måtte hæfte for en ophørt selvejende institutions eller fonds forpligtigelser, fra justitsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Besvarelse REU 16.docx
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L31/spm/16/svar/1460697/1849011.pdf
Slotsholmsgade 10 1216 København K. T +45 7226 8400 F +45 3393 3510 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 16 vedrørende forslag til lov om ændring af straffeloven, lov om forældelse af fordringer, lov om erstatnings- ansvar og lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser (Ophævelse af forældelsesfrister for gerningsmandens strafansvar i sager om seksuelt misbrug af børn og for erstatningskrav mod forvaltningsmyndigheder for svigt i sager om overgreb mod børn, forhøjelse af niveauet for tortgodtgø- relse for seksuelle krænkelser samt ophævelse af 72-timersreglen i sager om voldtægt, incest og seksuelt misbrug af børn m.v.) (L 31), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 5. januar 2018. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Preben Bang Henriksen (V). Søren Pape Poulsen / Mette Kjølby Miller-Harris Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Dato: 24. januar 2018 Kontor: Formueretskontoret Sagsbeh: Mathias Mikkelsen Sagsnr.: 2017-0037-0009 Dok.: 622887 Retsudvalget 2017-18 L 31 endeligt svar på spørgsmål 16 Offentligt 2 Spørgsmål nr. 16 (L 31) fra Folketingets Retsudvalg: ”Vil ministeren oplyse, hvorledes et søgsmål i praksis skal foregå mod evt. institutioner, der i den mellemliggende periode er ophørt med at eksistere, samt hvem (om nogen) der evt. måtte hæfte for en ophørt selvejende institutions eller fonds forpligtigelser?” Svar: Med lovforslaget afskaffes forældelsesfristerne for fordringer på erstatning eller godtgørelse, som udspringer af, at en forvaltningsmyndighed har til- sidesat lovbestemte forpligtelser over for en person under 18 år i forbindelse med overgreb begået over for denne. Om definitionen på lovbestemte for- pligtelser henvises der til besvarelsen af spørgsmål nr. 15 til lovforslaget. Der tages ikke med lovforslaget stilling til, hvornår en forvaltningsmyndig- hed ifalder et erstatningsansvar over for en person under 18 år som følge af tilsidesættelse af lovbestemte forpligtelser. De almindelige erstatningsret- lige betingelser for at ifalde et ansvar vil således skulle være opfyldt, før et krav kan gøres gældende over for en forvaltningsmyndighed. I overensstem- melse med dansk rets almindelige erstatningsretlige principper forudsætter muligheden for at gøre et krav på erstatning eller godtgørelse gældende bl.a., at der findes en ansvarlig skadevolder at rette kravet mod. Justitsministeriet kan generelt oplyse, at udgangspunktet i forbindelse med erstatningssøgsmål mod offentlige myndigheder er, at den myndighed, der hævdes at have begået den erstatningspådragende fejl, er rette sagsøgte. Hvis den ansvarlige myndighed er opløst og myndighedens opgaver og kompetencer er overtaget af en anden myndighed, antages det i den forvalt- ningsretlige litteratur, at den anden myndighed kan succedere i de erstat- ningsretlige forpligtelser.1 Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål nr. 3 til lovforslaget, er det Justitsministeriets opfattelse, at de krav om erstatning og godtgørelse, der er omfattet af lovforslaget, typisk vil blive rettet mod kommuner. I tilfælde, hvor en kommune indgår en aftale med f.eks. en selvejende insti- tution om hjælp og støtte til et barn eller en ung, har kommunen et selvstæn- 1 Se i den forbindelse P. Pagh, Kompetenceforskydningers betydning når en myndighed er procespart, Ugeskrift for Retsvæsen, afdeling B 2009, s. 363 og Garde mfl.: Forvaltningsret – Almindelige emner, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 5. udgave, s. 542 3 digt ansvar for at føre tilsyn med institutionens indsats over for og behand- ling af den pågældende, og kommunen kan således gøres ansvarlig for ikke at have ført det nødvendige tilsyn, selv om institutionen siden er ophørt. Det antages endvidere i den forvaltningsretlige litteratur, at en myndighed kan blive erstatningsansvarlig, hvis skadevolderen har en tilknytning til myndigheden. En sådan tilknytning kan bero på et ansættelsesforhold eller et retsforhold af anden beskaffenhed.2 På den baggrund kan en forvaltnings- myndighed, typisk en kommune, blive ansvarlig for en ophørt selvejende institutions manglende opfyldelse af en lovbestemt pligt, såfremt der er den nødvendige tilknytning, og de øvrige erstatningsbetingelser er opfyldt. 2 Se Garde mfl.: Forvaltningsret – Almindelige emner, Jurist- og Økonomforbundets For- lag, 5. udgave, s. 542 ff.