Svar på spm. nr. S 411: Synes ministeren, at det er hensigtsmæssigt, at borgere skal vente op til 8 måneder på behandling i psykiatrien, og hvad agter ministeren at gøre, jf. artiklen i Ugebrevet A4?

Medlem af Folketinget Yildiz Akdogan (S) har den 12. januar 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. S 411 til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål S 411:
”Synes ministeren, at det er hensigtsmæssigt, at borgere skal vente op til 8 måneder
på behandling i psykiatrien, og hvad agter ministeren at gøre, jf. artiklen i Ugebrevet
A4?”
Svar:
Jeg synes ikke, at 8 måneders ventetid er hensigtsmæssigt – hvad enten det er hos
privatpraktiserende speciallæger eller i det offentlige sygehusvæsen. Derfor har vi
også i 2016 indført styrkede rettigheder for patienterne, så de har ret til at blive un-
dersøgt på et privathospital, hvis det offentlige ikke har kapacitet til at udrede dem
inden for 30 dage, hvis det er fagligt muligt. Vi indførte samtidig udvidet frit sygehus-
valg til behandling overalt i landet ved en ventetid på over 30 dage, så patienterne
kan få mulighed for behandling på et privathospital på det offentliges regning, hvis
det offentlige ikke kan overholde fristen.
I den forbindelse glæder jeg mig over, at ventetiderne til første kontakt i børne- og
ungdomspsykiatrien på landsplan er historisk lave og har været det gennem en år-
række. I september 2017 var de sæsonkorrigerede, gennemsnitlige ventetider til før-
ste kontakt i psykiatrien 21 dage for børn og unge. Når det så er sagt, så skal vi have
et konstant fokus på, hvordan vi sikrer en rettidig indsats overfor børn og unge. En let
og lige adgang til behandling af høj kvalitet i hele landet er derfor også en topprioritet
for regeringen.
Det er også en velkendt problematik, at der er en geografisk skæv fordeling af prakti-
serende speciallæger i Danmark, og at der er flest speciallæger i Region Hovedsta-
den. Dette gælder også praktiserende speciallæger i hhv. psykiatri og børne- og ung-
domspsykiatri.
I 2017 var der 134 ydernumre for praktiserende speciallæger i psykiatri på landsplan,
hvoraf 65 var placeret i Region Hovedstaden. For børne- og ungdomspsykiatrien er
der væsentligt færre ydernumre, og her var 7 ud af 16 ydernumre på landsplan place-
ret i Region Hovedstaden i 2017.
Den skæve fordeling var blandt andet baggrunden for, at regeringen i februar 2017
indgik en aftale med samtlige af Folketingets partier om en mere hensigtsmæssig for-
deling af læger på tværs af landet. For det er selvfølgelig ikke tilfredsstillende, at der
fortsat er børn og unge, som oplever at vente rigtig længe på at kunne få den rette
behandling for deres psykiske problemer hos de praktiserende speciallæger, som om-
talt i artiklen fra Ugebrevet A4.
Folketingets Lovsekretariat
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 22-01-2018
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPMAS
Sagsnr.: 1800418
Dok. nr.: 520578
2017-18
S 411 endeligt svar
Offentligt
Side 2
Den skæve fordeling af praktiserende speciallæger skyldes dels geografisk betingede
rekrutteringsvanskeligheder men også, at nogle regioner bevidst benytter praktise-
rende speciallæger i højere grad end andre.
Regionerne kan her ofte selv beslutte – dog under hensyn til bl.a. specialeplanlægnin-
gen – om de ønsker at løse en opgave i sygehusregi eller i speciallægepraksis, da det er
en del af regionernes generelle planlægningskompetence. Lokale forhold kan fx tale
for, at det i én region er bedre eller billigere at løse en opgave i speciallægepraksis,
mens det i en anden region er bedst at løse opgaven på et sygehus.
Derfor er det også vigtigt, at regionerne gør brug af mulighederne for at anvende ka-
paciteten på området bedst muligt og overholder de udrednings- og behandlingsret-
tigheder, som vi jo har i sundhedsvæsenet. Det er derfor muligt, at nogle patienter
med udsigt til lang ventetid hos fx en praktiserende speciallæge i børne- og ungdoms-
psykiatri eventuelt kan komme hurtigere i behandling på et offentligt sygehus, hvor
ventetiderne til første kontakt i børne- og ungdomspsykiatrien på landsplan er histo-
risk lave og har været det gennem en årrække.
Men de udfordringer, som vi ser i psykiatrien, og som Lægedækningsudvalget også
pegede på, kan ikke løses ét sted. Det er et fælles ansvar at styrke lægedækningen og
sætte rammerne for psykiatrien som en attraktiv arbejdsplads, der kan rekruttere det
rette personale. Det er et ansvar, som vi skal løfte i staten, regionerne, kommunerne
og i de lægelige organisationer. Eksempelvis kan regionerne arbejde med at skabe
gode arbejds- og uddannelsesmiljøer samt mulighed for forskning og faglig udvikling,
mens de lægelige organisationer også har et stort ansvar i at formidle mulighederne
som læge i psykiatri.
Fra statens side forsøger vi at understøtte, at de eksisterende ressourcer i psykiatrien
anvendes bedst muligt. Det er blandt andet baggrunden for den kapacitetsanalyse,
som blev aftalt i økonomiaftalen med regionerne for 2018. Kapacitetsanalysen skal
være færdig i løbet af foråret 2018.
Jeg har i december annonceret, at regeringen vil udarbejde en samlet og langsigtet
handlingsplan for psykiatriens udvikling. I sådan et arbejde vil det være naturligt at se
på, o der er ”hå dtag”, der ka skrues på for at sikre e bedre ud yttelse og rekrut-
tering af personalet i psykiatrien.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby / Maja Sørensen