Betænkning afgivet af Undervisningsudvalget den 16. januar 2018

Tilhører sager:

Aktører:


    AX21014

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20171/lovforslag/l113/20171_l113_betaenkning.pdf

    Betænkning afgivet af Undervisningsudvalget den 16. januar 2018
    Betænkning
    over
    Forslag til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale
    uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.
    (Kapacitetsloft)
    [af undervisningsministeren (Merete Riisager)]
    1. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 30. november 2017 og var
    til 1. behandling den 8. december 2017. Lovforslaget blev
    efter 1. behandling henvist til behandling i Undervisnings-
    udvalget.
    Møder
    Udvalget har behandlet lovforslaget i 1 møde.
    Høring
    Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
    sendt i høring, og undervisningsministeren sendte den 12.
    oktober 2017 dette udkast til udvalget, jf. UNU alm. del –
    bilag 7. Den 30. november 2017 sendte undervisningsmini-
    steren de indkomne høringssvar og et notat herom til udval-
    get.
    Spørgsmål
    Udvalget har stillet 1 spørgsmål til undervisningsministe-
    ren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
    2. Indstillinger og politiske bemærkninger
    Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af ALT)
    indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.
    Enhedslistens medlemmer af udvalget finder, at forslaget
    om at ophæve den gældende tidsmæssige begrænsning for
    undervisningsministerens adgang til at fastsætte et kapaci-
    tetsloft kan bidrage til at opretholde almene gymnasiale ud-
    bud i udkantsområder, og støtter derfor lovforslaget. EL fin-
    der det beklageligt, at lovforslaget samtidig åbner for mulig-
    heden for at fastlægge et kapacitetsloft uden forudgående
    høring, men EL noterer sig, at undervisningsministeren vil
    være forpligtet til at revurdere kapacitetsloftet, såfremt regi-
    onsråd eller institutioner gør indsigelser mod kapacitetslof-
    tet, jf. ministerens svar på spørgsmål 1. Svaret på spørgsmål
    1 er optrykt som bilag 2 til betænkningen.
    Et mindretal i udvalget (ALT) indstiller lovforslaget til
    forkastelse ved 3. behandling.
    Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på
    tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret
    med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til
    at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i be-
    tænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) nfmd. Alex Ahrendtsen (DF) Marlene Harpsøe (DF) Dorthe Ullemose (DF)
    Marie Krarup (DF) Tilde Bork (DF) Anni Matthiesen (V) Peter Juel Jensen (V) Jan E. Jørgensen (V)
    Louise Schack Elholm (V) Carl Holst (V) Jane Heitmann (V) Henrik Dahl (LA) Laura Lindahl (LA)
    Brigitte Klintskov Jerkel (KF) Annette Lind (S) Lars Aslan Rasmussen (S) Jan Johansen (S) Julie Skovsby (S)
    Mattias Tesfaye (S) Pernille Rosenkrantz-Theil (S) fmd. Eva Flyvholm (EL) Jakob Sølvhøj (EL) Pernille Schnoor (ALT)
    Carolina Magdalene Maier (ALT) Torsten Gejl (ALT) Marlene Borst Hansen (RV) Marianne Jelved (RV) Jacob Mark (SF)
    Til lovforslag nr. L 113 Folketinget 2017-18
    AX021014
    Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 46
    Dansk Folkeparti (DF) 37
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34
    Enhedslisten (EL) 14
    Liberal Alliance (LA) 13
    Alternativet (ALT) 10
    Radikale Venstre (RV) 8
    Socialistisk Folkeparti (SF) 7
    Det Konservative Folkeparti (KF) 6
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Tjóðveldi (T) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 1
    2
    Bilag 1
    Oversigt over bilag vedrørende L 113
    Bilagsnr. Titel
    1 Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
    2 Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
    3 Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
    4 Udkast til betænkning
    Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 113
    Spm.nr. Titel
    1 Spm. om at regionsråd og institutioner, der bliver omfattet af kapaci-
    tetsloftet, og hvor der forinden ikke har været en høring af den enkelte
    institution, har mulighed for at gøre indsigelse over for kapacitetslof-
    tet, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
    3
    Bilag 2
    Et af udvalgets spørgsmål til undervisningsministeren og dennes svar herpå
    Spørgsmålet og undervisningsministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra Enhedslisten.
    Spørgsmål 1:
    Vil ministeren bekræfte, at regionsråd og institutioner, der bliver omfattet af kapacitetsloftet, og hvor
    der forinden ikke har været en høring af den enkelte institution, har mulighed for at gøre indsigelse over
    kapacitetsloftet, og at denne indsigelsesret er en del af loven?
    Svar:
    Af bemærkningerne til lovforslaget (side 4, 1. spalte nederst og 2. spalte øverst) fremgår følgende:
    »Regionsråd og institutioner omfattet af kapacitetsloftet vil have mulighed for at gøre indsigelse over
    kapacitetsloftet. Undervisningsministeren vil i så fald være forpligtet til at revurdere kapacitetsloftet og
    eventuelt annullere eller ændre det. En annullation eller ændring kan i givet fald indebære, at ansøgere,
    der ellers var blevet afskåret fra optagelse på det pågældende gymnasium, efterfølgende vil kunne optages
    på baggrund af fordelingsudvalgets fornyede stillingtagen.«
    Jeg kan således bekræfte, at der er mulighed for at gøre indsigelse over et kapacitetsloft, hvor der ikke
    forinden har været en høring af den enkelte institution eller regionsrådet. Denne mulighed er, jf. ovenfor,
    beskrevet i bemærkningerne til lovforslaget og er en følge af almindelige forvaltningsretlige grundsætnin-
    ger om ulovbestemt remonstration.
    4