Udkast til beretning

Tilhører sager:

Aktører:


    B3

    https://www.ft.dk/samling/20171/beslutningsforslag/B3/bilag/1/1847306.pdf

    Beretning afgivet af Sundheds- og Ældreudvalget den 0. januar 2018
    Udkast
    til
    Beretning
    over
    Forslag til folketingsbeslutning om bedre normering på plejehjem
    [af Stine Brix (EL) og Finn Sørensen (EL)]
    1. Udvalgsarbejdet
    Beslutningsforslaget blev fremsat den 4. oktober 2017 og
    var til 1. behandling den 14. november 2017. Beslutnings-
    forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i
    Sundheds- og Ældreudvalget.
    Møder
    Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.
    Spørgsmål
    Udvalget har stillet 1 spørgsmål til ældreministeren til
    skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
    2. Politiske bemærkninger
    Et <>tal i udvalget (S, DF, EL og SF) er enige om, at det
    er afgørende for at sikre en værdig ældrepleje på plejehjem-
    mene, at der er medarbejdere nok til at give de ældre den
    hjælp, de har behov for. Desværre viser undersøgelser, at
    der er store forskelle i personalenormeringerne på tværs af
    plejehjem og kommuner. Samtidig oplever seks ud af ti an-
    satte på plejehjemmene, at normeringerne de senere år er
    blevet dårligere, og at de ansatte har fået færre kollegaer.
    Derfor er <>tallet enige om, at der er behov for bedre nor-
    meringer på plejehjemmene for at løfte den pleje og omsorg,
    der gives de ældre. <>tallet er enige om, at kommunerne
    skal have de fornødne rammer for en værdig ældrepleje,
    hvor der er ordentlig tid til pleje og omsorg for de ældre, bå-
    de i dag- og nattetimerne. Vi skaber ikke en bedre og mere
    værdig ældrepleje, hvis kommunerne hvert år skal starte
    med at foretage nedskæringer. <>tallet konstaterer, at rege-
    ringens økonomiske 2025-plan vil have den konsekvens, at
    der vil mangle 16.000 medarbejdere i den offentlige sektor,
    alene for at opretholde det nuværende velfærdsniveau. Det
    viser tal fra Finansministeriet og beregninger fra AE-Rådet
    Arbejderbevægelsens Erhvervsråd). Det kan ikke undgå at
    føre til dårligere personalenormeringer alle steder i den of-
    fentlige sektor, herunder også på plejehjemmene. Derfor
    mener <>tallet, at de kommunale budgetter som minimum
    skal følge med det demografiske træk. <>tallet noterer sig,
    at der i forbindelse med satspuljen er indgået en aftale om at
    styrke tilsynet på ældreområdet. <>tallet opfordrer i den for-
    bindelse ministeren til at sikre, at tilsynet kan iagttage og
    påtale, om den konkrete normering på et plejehjem er til-
    strækkelig til at leve op til at sikre en værdig ældrepleje.
    P.u.v.
    Liselott Blixt
    formand
    Til beslutningsforslag nr. B 3 Folketinget 2017-18
    Journalnummer
    DokumentId
    Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
    B 3 Bilag 1
    Offentligt
    Bilag 1
    Oversigt over bilag vedrørende B 3
    Bilagsnr. Titel
    1 Udkast til beretning
    Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende B 3
    Spm.nr. Titel
    1 Spm. om ministeren er enig i den socialdemokratiske ordførers udsagn
    ved 1. behandling af forslaget, hvor ordføreren erklærer, at det tilsyn,
    der er afsat midler til gennem satspuljen, vil dække forslagets første
    punkt, således at et tilsyn konkret kan vurdere bemandingen og påtale,
    om bemandingen er tilstrækkelig, til ældreministeren, og ministerens
    svar herpå
    2