Fremsat den 19. januar 2018 af Kenneth Kristensen Berth (DF), Pia Adelsteen (DF), Mikkel Dencker (DF), Claus Kvist Hansen (DF) og Jan Erik Messmann (DF)

Fremsat den 19. januar 2018 af Kenneth Kristensen Berth (DF), Pia Adelsteen (DF), Mikkel Dencker (DF),
Claus Kvist Hansen (DF) og Jan Erik Messmann (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om et midlertidigt stop for studielån til udenlandske studerende
Forslagsstillerne pålægger regeringen at indføre et midler-
tidigt stop for tildeling af studielån til EU-/EØS-borgere og
tredjelandsborgere. Genoptagelse af tildeling af studielån til
udenlandske studerende bør først ske, når den danske stat
kan inddrive misligholdt studiegæld nemt og omkostnings-
effektivt i andre EU-/EØS-medlemslande. Det kan f.eks. ske
enten gennem en løsning på EU-plan eller gennem en bilate-
ral aftale mellem Danmark og hjemlandene om gældsinddri-
velse af forfalden studiegæld.
Beslutningsforslag nr. B 64 Folketinget 2017-18
AX021003
Bemærkninger til forslaget
Studielån, der aldrig bliver tilbagebetalt af udenlandske
studerende, er et voksende problem. Det skyldes et hul i EU-
lovgivningen. Den danske stat er tvunget af EU-regler til at
udbetale studielån til udenlandske studerende, men har util-
strækkelige muligheder for at inddrive forfalden studiegæld
fra udenlandske studerende bosat i et andet medlemsland.
Formålet med beslutningsforslaget er at stoppe midlerti-
digt for udbetaling af studielån til udenlandske studerende,
indtil der er fundet en løsning i EU-regi. Det er EU, der har
forpligtet den danske stat til at stille en gratis uddannelse,
SU og studielån til rådighed for EU-/EØS-borgere, og derfor
bør EU også forpligtes til at sikre, at det er muligt for dan-
ske skattemyndigheder at inddrive forfalden studiegæld, og-
så selv om den udenlandske studerende er rejst ud af Dan-
mark igen.
EU-direktivet om gensidig bistand ved inddrivelse af for-
dringer (EU-direktiv 2010/24/EU af 16. marts 2010) omfat-
ter skatter og afgifter, der opkræves af en medlemsstat, og
restitutioner og interventioner finansieret af europæiske
landbrugsfonde og kan således ikke anvendes til inddrivelse
af forfalden studiegæld optaget af udenlandske studerende,
der bor i udlandet (2010/24/EU af 16. marts 2010, artikel 2,
og 2016-17, Europaudvalget, alm. del, svar på spørgsmål
208).
Det er uklart, hvorvidt det er muligt at inddrive forfalden
studiegæld på baggrund af Bruxelles I-forordningen (EU-
forordning 1215/2012 af 12. december 2012), der vedrører
EU-retternes kompetence i forhold til inddrivelse af civil- og
handelsretlige fordringer. Selv hvis det var muligt at inddri-
ve forfalden studiegæld via Bruxelles I-forordningen, er det
ikke en farbar vej til at inddrive forfalden studiegæld, da det
ifølge skatteministeren er en langvarig og omkostningstung
proces først at skulle føre en retssag i Danmark for hvert en-
kelt krav på tilbagebetaling af SU-lån og derefter søge dom-
men fuldbyrdet i låntagerens bopælsland (2016-17, Uddan-
nelses- og Forskningsudvalget, alm. del, svar på spørgsmål
32).
Problemet med manglende inddrivelse af forfalden studie-
gæld har været støt stigende over en årrække og er steget ef-
ter EU-Domstolens afgørelse den 21. februar 2013
(C-46/12, L. N.). Med EU-Domstolens afgørelse blev der
nemlig åbnet op for, at studerende, der kan betegnes som
vandrende arbejdstagere, har ret til SU, hvis blot de har ar-
bejdet ganske få måneder i Danmark, inden de begyndte de-
res studie.
Som følge af EU-Domstolens afgørelse i sag C-46/12, L.
N. af 21. februar 2013 er antallet af rumænske studerende,
der har ret til SU efter reglerne om vandrende arbejdstagere,
steget fra 33 studerende i 2011 til 1.313 studerende i 2015
(»Analyse: Fire ud af ti udenlandske SU-modtagere fra
EU/EØS forlader Danmark efter studierne«, Uddannelses-
og Forskningsministeriets hjemmeside, den 6. november
2016). Ser man på hele gruppen af EU-/EØS-borgere, der er
ligestillet efter reglerne for EU-arbejdstagere under uddan-
nelse, udgjorde denne gruppe 441 personer i 2012. I dag er
der 9.664 personer, der får SU efter reglerne om vandrende
arbejdstagere (»Status for udviklingen i antallet af EU-bor-
gere med SU – 2017«, Uddannelses- og Forskningsministe-
riets hjemmeside, senest opdateret den 18. maj 2017, tabel
2).
For den samlede gruppe EU-/EØS-borgere, dvs. både uni-
onsborgere, familiesammenførte og vandrende arbejdstage-
re, modtog 20.322 EU-/EØS-borgere SU i 2016, og 10.200
EU-/EØS-borgere havde i samme år optaget studielån
(2016-17, Europaudvalget, alm. del, svar på spørgsmål 197,
og »Status for udviklingen i antallet af EU-borgere med SU
– 2017«, Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmesi-
de, senest opdateret den 18. maj 2017, tabel 2).
Den samlede misligholdte studiegæld for EU-/EØS-borge-
re var ultimo 2016 på 123,4 mio. kr. for 1.700 skyldnere
med en gennemsnitlig studiegæld på 72.585 kr. (2017-18,
Uddannelses- og Forskningsudvalget, alm. del, svar på
spørgsmål 8).
Stigningen i antallet af EU-/EØS-borgere med ret til SU
og dermed ret til studielån betyder, at problemet med mislig-
holdt studiegæld fortsætter og forøges. Dette skyldes ikke
kun den voldsomme stigning i antallet af vandrende arbejds-
tagere med ret til studiestøtte, men også at der er adgang til
at optage høje studielån, fordi leveomkostningerne er høje i
Danmark.
Den enkelte studerende har som udgangspunkt ret til 70
måneders SU (svarende til 421.050 kr. før skat for udeboen-
de over 20 år). Retten til SU giver samtidig den studerende
ret til også at optage SU-lån (3.078 kr. pr. måned) i op til 5
år med mulighed for yderligere 12 måneders slutlån (7.940
kr. pr. måned). Danske såvel som udenlandske studerende
har ud over SU således også mulighed for at optage studie-
lån på helt op til 279.960 kr. (60 mdr. *3.078 kr. + 12 mdr.
*7.940 kr.) (2016-17, Europaudvalget, alm. del, svar på
spørgsmål 198).
Det betyder, at EU-/EØS-borgere har adgang til at låne
betydelige beløb, og dermed er studielån et højrisikoområde,
hvor udgifter til misligholdt studiegæld i løbet af en ganske
kort årrække kan komme ud af kontrol. Fortsætter udgifter-
ne til SU og studielån med at stige, vil det i sidste ende bety-
de, at muligheden for at optage studielån enten reduceres el-
ler bortfalder til skade for danske studerende.
Dansk Folkeparti mener, at problemet med manglende
inddrivelse af misligholdt studiegæld ikke kun er et økono-
misk problem. Det er også en national inddrivelsesskandale.
Problemet skyldes EU-lovgivning, men det er i sidste ende
SKAT, der har ansvaret for at inddrive misligholdt studie-
gæld.
Det er altid vigtigt, at Folketinget handler proaktivt, når
Folketinget bliver opmærksom på huller i skattesystemet,
2
men særlig vigtigt er det, at Folketinget udviser handlekraft i
en tid, hvor danskernes tillid til skattesystemet skal genop-
bygges helt fra bunden. Dette er særlig vigtigt, når det drejer
sig om situationer, hvor enkeltpersoner i gennemsnit skylder
72.585 kr. (2017-18, Uddannelses- og Forskningsudvalget,
alm. del, svar på spørgsmål 8).
Ifølge Dansk Folkeparti er det ikke rimeligt, at den danske
stat stiller en gratis uddannelse til rådighed med SU-støtte
og studielån til udenlandske studerende, og at SKAT efter-
følgende ikke kan inddrive studiegælden. Et studielån er
hverken studiestøtte eller en social ydelse, men en tilbagebe-
talingspligtig ydelse.
Dansk Folkeparti mener, det er urimeligt, at danske stude-
rende og udenlandske studerende bosat i Danmark tvinges
til at betale deres studiegæld tilbage, fordi SKAT har mulig-
hed for at inddrive gælden, mens udenlandske studerende
kan flytte ud af landet og dermed løbe fra regningen. Det har
den konsekvens, at studerende, der forlader Danmark, de
facto får omdannet deres studielån til studiestøtte, i samme
øjeblik de rejser til udlandet. Det er en uholdbar retsstilling,
som Dansk Folkeparti med dette beslutningsforslag ønsker
skal stoppes, inden det igen kan gøres muligt for udenland-
ske studerende at optage studielån i Danmark.
Dansk Folkeparti har den principielle opfattelse, at når
den danske stat har pligt til at udbetale studielån til uden-
landske studerende, bør den danske stat også sikres nem og
omkostningseffektiv adgang til at inddrive forfalden studie-
gæld. Derfor opfordrer Dansk Folkeparti regeringen til at
stoppe midlertidigt for studielån til EU-/EØS-borgere, indtil
der er fundet en løsning i EU-regi eller gennem bilaterale af-
taler mellem Danmark og hjemlandene, der sikrer danske
myndigheder mulighed for at inddrive forfalden studiegæld
nemt og omkostningseffektivt.
3
Skriftlig fremsættelse
Kenneth Kristensen Berth (DF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om et midlertidigt stop
for studielån til udenlandske studerende.
(Beslutningsforslag nr. B 64)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4