BEU alm. del - svar på spm. 403 om at opdatere skønnet for de økonomiske konsekvenser ved reform af efterlønsordningen, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
18. januar 2018
J.nr. 2017-3595
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
lov@ft.dk
Finn Sørensen
Finn.S@ft.dk
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 26. april 2017 stillet følgende spørgsmål nr.
403 (alm. del), som hermed besvares endeligt. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Finn Sørensen (EL).
Spørgsmål nr. 403:
”Ministeren bedes opdatere skønnet for de økonomiske konsekvenser ved reform af
efterlønsordningen, som det fremgår af lovforslag L 19 (2011-2012), tabel 1, idet
der samtidig tages højde for senere forhøjelse af pensionsalderen. Ministeren bedes
opgøre de økonomiske konsekvenser frem til og med 2025 og i varig virkning.”
Svar:
Til besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet bidrag fra Finansministeriet, som
oplyser følgende:
”Tabel 1 i lovforslag L 19 (2011-2012) vedrører skøn over de økonomiske konse-
kvenser af Aftale om senere tilbagetrækning for årene 2012-2015. Disse dækker
primært over skøn over udbetalingen af efterlønsbidrag til personer, der udmeldte
sig af efterlønsordningen i 2012, færre indbetalinger af efterlønsbidrag i de følgen-
de år, samt færre personer på efterløn som følge af forhøjelserne af efterlønsalde-
ren.
Ved indgåelse af politiske aftaler er beslutningsgrundlaget de beregninger og skøn,
som forelå på aftaletidspunktet. Det er normal praksis, at der ikke foretages genbe-
regninger af virkninger af allerede gennemførte regelændringer. Såfremt den reali-
serede virkning af et gennemført tiltag er anderledes end det oprindeligt vurderet,
hvad enten det er i positiv eller negativ retning, vil dette – på linje med andre nye
informationer – blive indarbejdet i forbindelse med de løbende opdateringer af de
mellemfristede fremskrivninger og vurderingen af de offentlige finanser.1
At der generelt ikke foretages genberegninger af allerede gennemførte regelæn-
dringer skal blandt andet ses i lyset af, at en egentlig opdatering af skøn såsom
dem, der fremgår af tabel 1 i L 19, på baggrund af det efterfølgende faktiske forløb,
ville kræve en udsondring af, i hvilket omfang efterfølgende ændringer i fx tilbage-
trækningsadfærden kan tilskrives Aftale om senere tilbagetrækning, og i hvilket
omfang de kan tilskrives andre forhold, herunder både øvrige reformer og under-
liggende tendenser i økonomien såsom stigende levetid og forbedret sundhedstil-
stand blandt seniorer.
1 For tilbagetrækningsreformer gælder fx, at de fremadrettede reformvirkninger, som endnu ikke er slået igennem i øko-
nomiens struktur, løbende kan ændre sig som følge af opdaterede befolkningsprognoser mv. Disse ændringer indar-
bejdes løbende i de mellemfristede fremskrivninger.
Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 403
Offentligt
2
På denne baggrund redegøres i det følgende for, i hvilket omfang de to centrale
forudsætninger bag de historiske skøn i tabel 1 i L 19 umiddelbart synes at være
blevet opfyldt; det gælder antallet, der trådte ud af efterlønsordningen i 2012 og be-
skæftigelsesvirkningen af forhøjelserne af efterlønsalderen.
Til L 19 blev det på forhånd skønnet, at ca. 415.000 personer ville benytte sig af
muligheden for skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og i den forbindelse udtræde
af efterlønsordningen. Det blev skønnet, at dette ville give anledning til en samlet
tilbagebetaling af bidrag på 17,6 mia. kr. svarende til i gennemsnit ca. 42.500 kr.
pr. person.2
Det faktiske antal udmeldelser blev ca. 655.300 personer med en samlet tilbagebe-
taling på ca. 28½ mia. kr. svarende til i gennemsnit ca. 43.500 kr. pr. person, jf.
svar på § 17 spørgsmål nr. 2 og 3 til L 193 (Forslag til finanslov for finansåret
2013) af 5. september 2015. Det højere antal udmeldelser skal blandt andet ses i ly-
set af, at det realiserede antal omfatter ca. 122.900 ikke-efterlønsberettigede perso-
ner, dvs. personer som var udmeldt af ordningen inden anmodningstidspunktet,
men som ikke havde fået udbetalt eller overført deres tidligere indbetalte bidrag til
anden pensionsordning. Skattefri udbetaling af efterlønsbidrag til disse personer
påvirker ikke indtægter fra efterlønsbidrag eller antal efterlønsmodtagere i de efter-
følgende år.
Det større antal udmeldelser vil herudover også have bidraget til færre indbetalte
medlemsbidrag3
i årene 2013-2015 og vil isoleret set også bidrage til en større ef-
terfølgende arbejdsudbudsvirkning (som følge af færre efterlønsmodtagere) end
skønnet til L 19. Det større antal udmeldelser vil isoleret set have haft en negativ
virkning på den offentlige saldo i de første år, men en positiv nettovirkning på de
offentlige finanser på sigt som følge af højere arbejdsudbud og beskæftigelse.
For så vidt angår forhøjelserne af efterlønsalderen til 60½ år i 2014 og 61 år i 2015,
blev det til L 19 skønnet, at antallet af efterlønsmodtagere isoleret set ville falde
med 3.900 personer i 2014 og 11.000 personer i 2015. Dette blev baseret på en for-
udsætning om, at de berørtes tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet ville udskydes
som følge af udskydelsen af efterlønsalderen.
Der kan efterfølgende konstateres en meget tydelig tendens til, at de årgange, som
har fået forhøjet deres efterlønsalder, også har udskudt deres tilbagetrækningstids-
punkt og er fortsat i beskæftigelse. Hvor der tidligere var et fald i beskæftigelses-
frekvensen ved 60-årsalderen (fx for årgang 1953, som havde en efterlønsalder på
60 år) er dette fald således udskudt til højere alderstrin for senere årgange svarende
til forhøjelserne af efterlønsalderen, jf. figur 1. Det samme gælder for det yderlige-
re fald i beskæftigelsesfrekvensen, der for årgang 1953 var ved 62-års alderen; det-
te er også blevet udskudt svarende til forhøjelsen af efterlønsalderen. Overordnet
har forhøjelsen af efterlønsalderen således haft (godt og vel) den virkning på be-
skæftigelsesomfanget blandt personer over 60 år, som var ventet på forhånd.
Forhøjelsen af efterlønsalderen siden 2014 har medført et vigtigt bidrag til stigende
arbejdsstyrke under det igangværende konjunkturopsving og været med til at fore-
bygge større mangel på arbejdskraft end det aktuelt er tilfældet. Gennemførelsen og
2 Se også tabel 4 i lovforslaget.
3 Det blev også vurderet, at færre personer ville melde sig ud af efterlønsordningen på almindelige vilkår i de følgende
år, da de skønnedes at ville benytte sig af muligheden for udmeldelse på gunstigere vilkår i 2012.
3
timingen af reformen bidrager derfor afgørende til at forlænge og forstærke det
igangværende opsving i dansk økonomi.
For skøn over virkninger af fremtidige forhøjelser af efterløns- og folkepensionsal-
deren henvises til svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 401 af 15. juni 2017.”
Jeg henholder mig til svaret fra Finansministeriet.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
Figur 1
Beskæftigelsesfrekvens for lønmodtagere, årgange 1953-1955
Anm.: Beskæftigelsesfrekvenserne er opgjort på baggrund af alle lønmodtagere i registeret Beskæftigelse for
Lønmodtagere (BFL). Tallene omfatter således også lønmodtagere, som ikke er medlem af
efterlønsordningen. Beskæftigelsesfrekvenserne for 2. kvartal 2017 er baseret på opregning af foreløbige tal.
Kilde: Lovmodellens datagrundlag og egne beregninger.
40
45
50
55
60
65
70
75
40
45
50
55
60
65
70
75
59 år 59½ år 60 år 60½ år 61 år 61½ år 62 år 62½ år
Jan 53 (efterløn 60 år) Jan 54 (efterløn 60½ år) Jul 54 (efterløn 61 år) Jan 55 (efterløn 61½ år) Jul 55 (efterløn 62 år)
Pct. Pct.