Bekendtgørelse nr. 13 om Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter af 10. januar 2018

Tilhører sager:

Aktører:


6111-18_v1_Orientering af KIU om bekendtgørelse.DOCX

https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/KIU/bilag/21/1846378.pdf

Jeg kan oplyse Kirkeudvalget om, at der er offentliggjort 1 ny bekendtgørelse
på Kirkeministeriets område. Det drejer sig om:
 Bekendtgørelse nr. 13 om Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter
af 10. januar 2018
Bekendtgørelsen vedlægges til Kirkeudvalgets orientering.
Med venlig hilsen
Mette Bock
Kirkeministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
Telefax 3392 3913
e-post km@km.dk
Dokument nr.: 6111/18
Dette dokumentnr. bedes oplyst ved
henvendelse til Kirkeministeriet
Dato: 17. januar 2018
Folketingets Kirkeudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kirkeudvalget 2017-18
KIU Alm.del Bilag 21
Offentligt


3601-18_v1_Endelig bkg. om FUV (1)

https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/KIU/bilag/21/1846379.pdf

dok.nr. 3601/18
Bekendtgørelse om Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter
I medfør af § 2, stk. 1 og 2, § 3, § 4, stk. 3, og § 5, stk. 2, i lov nr. 309 af
16. maj 1990 om folkekirkens institutioner til uddannelse og efteruddannelse
af præster, § 1, stk. 3, i lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 864 af 25. juni 2013, og § 11, stk. 1, nr. 5, i lov om
folkekirkens økonomi, jf. lovbekendtgørelse nr. 331 af 29. marts 2014,
fastsættes:
Formål
§ 1. Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter skal:
1) På videnskabeligt grundlag give teologiske kandidater en praktisk
teologisk uddannelse som forberedelse til arbejdet som præst i folkekirken,
og ved efteruddannelse styrke nyansatte præsters forudsætninger for
arbejdet som præst i folkekirken.
2) Styrke almenteologisk, praktisk teologisk og pædagogisk virksomhed i
folkekirken, og på videnskabeligt grundlag give almenteologisk,
praktiskteologisk og pædagogisk efteruddannelse, herunder også
orientering i samfundsvidenskabelige, filosofiske, litterære og kunstneriske
forhold med henblik på varetagelse af kirkens opgaver i det moderne
samfund.
3) Uddanne provster med henblik på varetagelse af provstestillingens
ledelsesmæssige, vejledende og administrative funktioner.
4) Indsamle, bearbejde, udvikle, og formidle data og viden, der er relevant
for folkekirken og for forholdet mellem kirke og samfund.
Struktur
§ 2. Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter ledes af en bestyrelse på 6
medlemmer, som fastsat i § 4 i lov om folkekirkens institutioner til
uddannelse og efteruddannelse af præster.
Stk. 2. Kirkeministeren udpeger bestyrelsens formand og næstformand.
Stk. 3. Bestyrelsen fastsætter i en forretningsorden nærmere regler for sit
virke.
§ 3. Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter ledes i det daglige af en
rektor.
Stk. 2. Bestyrelsen udnævner efter indstilling fra rektor en faglig
koordinator for henholdsvis »Uddannelse« og »Viden og udvikling«.
Kirkeudvalget 2017-18
KIU Alm.del Bilag 21
Offentligt
dok.nr. 3601/18
Stk. 3. »Uddannelse« omfatter den forberedende uddannelse, obligatorisk
efteruddannelse, uddannelse for provster og frivillig efteruddannelse.
Stk. 4. »Viden og udvikling« omfatter indsamling, bearbejdning og
formidling af viden, afholdelse af konferencer, facilitering af arbejdsgrupper
og netværksaktiviteter.
Fagudvalg
§ 4. For området »Uddannelse« nedsættes et eller flere fagudvalg.
Stk. 2. Bestyrelsen nedsætter fagudvalgene efter indstilling fra rektor.
Stk. 3. Fagudvalgene skal sammensættes således, at det sikres, at det
faglige udbud af uddannelser afspejler de forskellig krav, ønsker og behov.
Stk. 4. Universiteterne i København og Aarhus skal være repræsenteret i
fagudvalgene.
Stk. 5. Rektor udarbejder kommissorium for hvert fagudvalg, som
godkendes af bestyrelsen.
§ 5. For området »Viden og udvikling« nedsættes ét fagudvalg, som
efterfølgende betegnes Fagudvalget for viden og udvikling.
Stk. 2. Bestyrelsen nedsætter Fagudvalget for viden og udvikling efter
indstilling fra rektor.
Stk. 3. Fagudvalget for viden og udvikling skal sammensættes således, at
det kan sikre etablering og opfølgning på det samlede program for
indsamling, bearbejdning og formidling af viden på tværs af folkekirken.
Stk. 4. Universiteterne i København og Aarhus skal være repræsenteret i
Fagudvalget for viden og udvikling.
Stk. 5. Rektor udarbejder kommissorium for Fagudvalget for viden og
udvikling, som godkendes af bestyrelsen.
Fagråd
§ 6. Fagrådet består af det faglige personale og ledes af rektor.
Stk. 2. Fagrådets opgaver er at sikre koordinering, udvikling og
sammenhæng mellem organisationens faglige kompetencer og opgaver,
herunder at afholde mindst et seminar årligt.
Opgaver »Uddannelse«
§ 7. Den forberedende uddannelse omfatter præstens embede og
funktioner, herunder deltagelse i menighedens ledelse og medlemsskab af
dok.nr. 3601/18
menighedsrådet, forkyndelse, gudstjenester, kirkelige handlinger, samtaler,
undervisning og administration.
Stk. 2. Uddannelsen varer i alt 19 uger, inklusiv anvist praktik svarende til
et semester.
§ 8. Obligatorisk efteruddannelse af præster i første ansættelse omfatter
opfølgning af de i § 7 nævnte områder, de øvrige teologiske hoveddiscipliner
med henblik på arbejdet som præst og orientering om aktuelle kirkelige,
kulturelle og samfundsmæssige forhold.
Stk. 2. Uddannelsen består af 2 internatkurser af en uges varighed indenfor
2 år.
§ 9. Der skal udbydes frivillige efteruddannelsestilbud indenfor
almenteologiske og praktisk teologiske fag samt hertil relevante fagområder.
§ 10. Obligatorisk uddannelsesforløb for provster har til formål at
kvalificere og ajourføre provsten til provstestillingens forskellige funktioner.
Opgaver »Viden og udvikling«
§ 11. Opgaverne for »Viden og udvikling« er, at:
1) tilvejebringe viden, der er relevant for folkekirken og for forholdet
mellem kirke og samfund,
2) formidle den tilvejebragte viden til folkekirken og offentligheden,
3) være opsøgende i forhold til indsamling og tilvejebringelse af data,
4) fungere som folkekirkens studie-, videns-, rådgivnings- og
koordineringscenter indenfor de praktiskteologiske felter, gerne i et
tværfagligt perspektiv, og
5) samarbejde med beslægtede institutioner og organisationer i ind- og
udland, universiteterne og understøtte folkekirkens kontakt med
skoleverdenen.
Bestyrelsens kompetencer og opgaver
§ 12. Bestyrelsen har den overordnede ledelse af centeret.
Stk. 2. Bestyrelsen påser, at centeret lever op til kravet om undervisning
m.v. på videnskabeligt niveau.
Stk. 3. Bestyrelsen påser, at centeret lever op til kravene om
tilvejebringelse og formidling af viden.
§ 13. Bestyrelsen afgiver indstilling til kirkeministeren om ændringer
og ajourføringer af studieordninger.
dok.nr. 3601/18
Stk. 2. Bestyrelsen kan ikke afgive indstilling i henhold til stk. 1, før
relevante fagudvalg har afgivet udtalelse.
§ 14. Uddannelsernes indhold godkendes af bestyrelsen.
Ansvarsfordeling
§ 15. Bestyrelsen har ansvaret for den strategiske planlægning
§ 16. Rektor har det daglige personaleansvar, og ansvaret for:
1) at virkeliggøre bestyrelsens strategiske mål for organisationen som
helhed,
2) at undervisningen m.v. tilrettelægges og gennemføres på videnskabeligt
grundlag,
3) den samlede pædagogiske, administrative og økonomiske ledelse af
centeret,
4) at centeret via egne initiativer og som rekvirent tilvejebringer relevant
og anvendelig viden for både folkekirkens og samfundet som sådan, og
5) at sikre formidlingen af den indsamlede viden.
§ 17. De faglige koordinatorer skal bistå rektor med at virkeliggøre de
strategiske mål for organisationen som helhed.
Stk. 2. De faglige koordinatorer udgør den lokale forankring af
ledelsesmæssige dispositioner og varetager det daglige driftsansvar på egen
lokation.
Ansættelse af rektor og fastansatte lærere m.v.
§ 18. Bestyrelsen afgiver indstilling til kirkeministeren om ansættelse af
rektor.
Stk. 2. Bestyrelsen kan ikke afgive indstilling i henhold til stk. 1, før der er
indhentet en skriftlig begrundet udtalelse om ansøgernes faglige
kvalifikationer fra Bedømmelsesudvalget nedsat efter § 19.
§ 19. Bestyrelsen nedsætter Bedømmelsesudvalget med:
1) rektor for centeret,
2) to medlemmer udpeget efter indstilling fra henholdsvis København og
Aarhus universiteter og
3) et medlem udpeget af bestyrelsen.
Stk. 2. De i stk. 1, nr. 2 – 3, nævnte medlemmer beskikkes for 3 år.
Genbeskikkelse kan finde sted.
Stk. 3. Rektor er formand for Bedømmelsesudvalget
dok.nr. 3601/18
Stk. 4. Bedømmelsesudvalget kan efter bestyrelsens beslutning tiltrædes af
særlig sagkyndig.
Stk. 5. Rektor deltager ikke ved besættelse af rektorstillingen.
Stk. 6. Bestyrelsen fastsætter nærmere regler for Bedømmelsesudvalgets
arbejde.
§ 20. Rektors indstilling om ansættelse i faste lærerstillinger indsendes
med bestyrelsens indstilling til kirkeministeren.
Stk. 2. Rektor kan ikke afgive indstilling i henhold til stk. 1, før der er
indhentet en skriftlig begrundet udtalelse om ansøgernes faglige
kvalifikationer fra Bedømmelsesudvalget.
§ 21. Andet personale ansættes af rektor.
Budget og regnskab
§ 22. Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter følger forskrifterne i den
gældende bekendtgørelse om budget og regnskabsvæsen for fællesfonden.
Stk. 2. Bestyrelsen er ansvarlig for budget og regnskab.
Stk. 3. Formanden for bestyrelsen påtegner årsrapporten.
Stk. 4. Bestyrelsen skal henlægge opgaver relateret til budget, regnskab og
ledelsesrapportering til Folkekirkens Administrative Fællesskab.
Stk. 5. Bestyrelsen indgår en årlig resultataftale for centeret med
Kirkeministeriet.
§ 23. Rektor er ansvarlig for overholdelse af det budget, der er fastsat af
bestyrelsen.
Stk. 2. Rektor fremlægger opgørelse over den forløbne del af regnskabsåret
ved hvert bestyrelsesmøde. Samtidig afgiver rektor beretning om centerets
virksomhed i den forløbne periode, herunder status for økonomi og
resultataftalens mål.
Stk. 3. Rektor udarbejder årsrapporten.
Adgangsbetingelser
§ 24. Teologiske kandidater fra et dansk universitet og øvrige, der kan
opnå ansættelse som præst i den danske folkekirke har adgang til den
forberedende uddannelse.
Stk. 2. Rektor kan oprette venteliste, hvis et meget stort antal søger om
optagelse.
Stk. 3. Rektor kan give adgang til andre, der forbereder sig på arbejdet
som præst i folkekirken, end de i stk. 1 nævnte.
dok.nr. 3601/18
§ 25. Præster, der ansættes første gang i folkekirken, har adgang til den
obligatoriske efteruddannelse.
Stk. 2. Rektor kan give adgang til andre præster end de i stk. 1. nævnte.
§ 26. Provster i folkekirken har adgang til at deltage i provsteuddannelsen.
Stk. 2. Rektor kan give adgang til andre end de i stk. 1 nævnte.
§ 27. Præster, sognemedhjælpere/kirke- og kulturmedarbejdere, for hvem
der er gejstligt tilsyn, og undervisere i folkekirken samt ledere og
medarbejdere i det frivillige kirkelige arbejde har adgang til at deltage i
kurser og uddannelsesforløb udbudt som frivillig efteruddannelse.
Stk. 2. Rektor kan give adgang til andre end de i stk. 1 nævnte.
Deltagelse i undervisningen
§ 28. Der skal fremlægges attest for deltagelse i den forberedende
uddannelse inden ansættelse som præst i medfør af § 1 stk. 3, i lov om
ansættelse i stillinger i folkekirken m.v.
Stk. 2. De i § 25, stk. 1, nævnte præster i folkekirken skal have gennemført
den obligatoriske efteruddannelsen inden 2 år efter ansættelsen.
Stk. 3. Præster, der ansættes i vikariater eller i stillinger på
overenskomstvilkår med en beskæftigelseskvote på under 50 %, er undtaget
fra bestemmelsen i stk. 2.
§ 29. Rektor kan under ganske særlige omstændigheder helt eller delvist
dispensere fra bestemmelserne i § 28, stk. 1 og 2.
Stk. 2. Dispensation kan være betinget af, at ansøgeren underkaster sig en
prøve i et opgivet pensum.
§ 30. Der er møde- og afleveringspligt til obligatorisk undervisningen.
Stk. 2. Rektor kan under særlige omstændigheder godkende fravær fra
enkelte undervisningstimer.
Andre bestemmelser
§ 31. Rektor fastsætter regler om disciplinære foranstaltninger over for de
studerende.
Betaling
§ 32. Rektor kan beslutte, at de kursusdeltagere, der deltager i
efteruddannelsen efter § 25, stk. 2, helt eller delvist selv skal afholde
dok.nr. 3601/18
udgifterne til ophold og undervisning, såfremt de ikke er ansat som præst i
folkekirken.
§ 33. Bestyrelsen kan beslutte, at der kan opkræves betaling for yderligere
ydelser. Bestyrelsen fastsætter nærmere regler her om i et betalingsregulativ.
§ 34. Centeret kan oppebære indtægter fra salg af varer og ydelser i
henhold reglerne i Statens Budgetvejledning. Rammerne for salg af varer og
tjenesteydelser fastsættes i centerets regnskabsinstruks.
Stk. 2. Centeret kan oppebære indtægter fra tilskudsfinansierede videns-
og udviklingsaktiviteter.
Klageadgang og ikrafttræden m.v.
§ 35. Klager over rektors afgørelser efter denne bekendtgørelse indgives til
rektor. Rektors afgørelse af klagen kan indankes til bestyrelsen. Bestyrelsens
afgørelse er endelig.
Stk. 2. Fristen for indgivelse af klager er 4 uger fra den dag, hvor
afgørelsen er meddelt klageren.
§ 36. Denne bekendtgørelse træder i kraft den 12. januar 2018.
Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 1501 af 10. december 2013 om
folkekirkens uddannelsesinstitutioner for præster.
§ 37. Præster, der første gang ansættes d. 1. juni 2018 eller senere
omfattes af obligatorisk efteruddannelse efter denne bekendtgørelse.
Stk. 2. Præster, der ikke er påbegyndt den tidligere obligatoriske
efteruddannelse, og ansættes inden 1. juni 2018, skal inden udgangen af
2020 have gennemført de første tre ugekurser.
Stk. 3. Præster, der inden d. 1. juni 2018 har gennemført 3 uger af den
tidligere ordning på 4 ugers obligatorisk efteruddannelse, skal inden
udgangen af 2019 have gennemført den sidste kursusuge.
Stk. 4. Præster, der inden d. 1. juni 2018 har gennemført 2 uger af den
tidligere 4 ugers obligatoriske efteruddannelse, skal inden udgangen af 2019
have gennemført det tredje ugekursus.
dok.nr. 3601/18
Stk. 5. Præster, der inden d. 1. juni 2018 har gennemført 1 uge af den
tidligere 4 ugers obligatoriske efteruddannelse, skal inden udgangen af år
2020 have gennemført andet og tredje ugekursus.
Stk. 6. Præster omfattet af stk. 2, 4 og 5 gennemfører den 4 kursusuge efter
aftale med provsten, som fritvalgskursus efter Folkekirkens Uddannelses- og
Videnscenter’s almene kursusudbud inden udgang af 2021.
Kirkeministeriet, den 10. januar 2018
Mette Bock
/ Annemarie Steffensen