Fremsat den 17. januar 2018 af Alex Ahrendtsen (DF), Tilde Bork (DF), Jens Henrik Thulesen Dahl (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Marlene Harpsøe (DF), Christian Langballe (DF), Ib Poulsen (DF) og Peter Skaarup (DF)

Fremsat den 17. januar 2018 af Alex Ahrendtsen (DF), Tilde Bork (DF), Jens Henrik Thulesen Dahl (DF),
Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Marlene Harpsøe (DF), Christian Langballe (DF),
Ib Poulsen (DF) og Peter Skaarup (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om etablering af en sprogtermbank
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af indeværende folketingsår at fremsætte lovforslag om oprettelse af en
sprogtermbank.
Beslutningsforslag nr. B 60 Folketinget 2017-18
AX020988
Bemærkninger til forslaget
Med dette beslutningsforslag ønsker Dansk Folkeparti at
oprette en sprogtermbank, der har til formål at bevare det
danske sprog og udvikle en dansk terminologi og kommuni-
kere dette ud til henholdsvis undervisningssektoren og den
øvrige offentlighed.
Dette skal konkret gøres ved at oprette en sprogtermbank,
hvor hverdagsrelaterede ord og fagudtryk på såvel dansk
som fremmedsprog med tilhørende definitioner skal regi-
streres i strukturerede databaser og gøres tilgængelige for al-
le. På den måde får sprogtermbanken karakter af at være bå-
de almensproglig og fagsproglig. Undervisere på alle ni-
veauer skal gøres fortrolige med indholdet i sprogtermban-
ken, så underviserne inddrages og bidrager til den som en
naturlig del af undervisningen, ligesom den skal kunne an-
vendes af læg- og fagfolk i f.eks. den offentlige forvaltning,
i erhvervslivet og i EU’s sprogtjenester.
Der er flere muligheder for sprogtermbankens forankring,
da det ville være nærliggende, at det foregik på et universi-
tet, f.eks. i forbindelse med et sprogcenter (f.eks. Parallel-
sprogcentret på Københavns Universitet) eller en afdeling
for sprogteknologi (f.eks. Center for Sprogteknologi på Kø-
benhavns Universitet), hvor der allerede er projekter som in-
volverer terminologi. Dansk Sprognævn kunne også løfte
opgaven, da dette ville kunne tilføre sprogtermbanken den
nødvendige stabilitet. En tredje mulighed for sprogtermban-
kens grundlag kunne være et samarbejde mellem de oven-
nævnte aktører.
Sprogtermbanken skal endvidere understøtte de enkelte
uddannelsesinstitutioners sprogcentre.
En sprogtermbank kan således bidrage til at opfylde den
offentlige sektors stigende behov for at arbejde med sprog
f.eks. som led i den voksende digitale sagsbehandling. Det
vil sikre såvel et sammenhængende fagsprog fra skolebænk
til arbejdsplads som præcis formidling af forskningsresulta-
ter og gnidningsløst samarbejde i internationale forsknings-
projekter. Etableringen af en sprogtermbank vil være en res-
source, der kan medvirke til at fastholde de udenlandske stu-
derende, hvis arbejdskraft vi netop efterspørger i Danmark,
ved at give de pågældende studerende mulighed for at styrke
såvel deres forståelse af danske samfundsmæssige forhold
som deres dansksproglige bevidsthed og kompetencer.
Derudover er en af sprogtermbankens funktioner at udvik-
le videns- og sprogteknologiske værktøjer, der kan være til
gavn for offentlige og private virksomheder og borgerne i
almindelighed, f.eks. gennem sprogstøttende teknologi for
ordblinde, hørehæmmede, blinde og svagtseende, men også
i forbindelse med sagsbehandling/journalisering. Sprogtek-
nologien befinder sig i en rivende udvikling med eksempel-
vis talestyret velfærdsteknologi og talestyrede industrirobot-
ter, hvilket yderligere styrker incitamentet til at etablere en
sprogtermbank.
Mange af de sprogteknologiske ressourcer, som vi kender
fra hverdagen, udvikles af store internationale firmaer, som
nedprioriterer de små sprog som dansk, ligesom de heller ik-
ke benytter sig af danske sprogeksperter. Danske sprogtek-
nologifirmaer er små og har vanskeligt ved at agere på mar-
kedsvilkår i konkurrencen med de store globale aktører.
Derfor er det magtpåliggende, at en sprogtermbank kan bi-
drage med viden om og udvikling af sprogteknologiske til-
tag og derfor har et økonomisk, kulturelt og vidensmæssigt
potentiale.
Dansk Sprognævn har flere gange advokeret for etablerin-
gen af en sprogtermbank, senest i »Hverdagens sprogtekno-
logi nu og i fremtiden«, Philip Diderichsen m.fl. »Nyt fra
Sprognævnet«, 2016/1, side 8-13.
Dansk Folkeparti finder det utidssvarende og ude af trit
med udviklingen, at Danmark i modsætning til Norge
(»Termportalen« og »Termbasen.no«), Sverige (»Riksterm-
banken«) og Finland (»TEPA« (Terminologicentralen) og
»Valter« (Statsrådets termbank)) ikke har etableret en sprog-
bank. De nordiske nabolande har allerede indset behovet for
bedre adgang til fagsproglig information, og deres respekti-
ve term- og vidensbanker anvendes flittigt. De andre skandi-
naviske lande er således meget længere fremme i den sprog-
politiske og -teknologiske udvikling end Danmark.
Økonomi
Finansiering findes inden for kulturministeriets eksisteren-
de midler afhængigt af forankring.
2
Skriftlig fremsættelse
Alex Ahrendtsen (DF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om etablering af en
sprogtermbank.
(Beslutningsforslag nr. B 60)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
3