Fremsat den 17. januar 2018 af kirkeministeren (Mette Bock)

Fremsat den 17. januar 2018 af kirkeministeren (Mette Bock)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om valg til menighedsråd
(Orienteringsmøde, valgforsamling og mulighed for afstemningsvalg m.v.)
§ 1
I lov om valg til menighedsråd, jf. lovbekendtgørelse nr.
772 af 24. juni 2013, foretages følgende ændringer:
1. Overskriften til kapitel 1 affattes således:
»Kapitel 1
Indledende bestemmelser om valgforsamling, valgret og
valgbarhed«.
2. § 1, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Medlemmerne vælges på en valgforsamling den
3. tirsdag i september, jf. dog § 6 e, stk. 1. I flersognspasto-
rater kan valgforsamlingen afholdes en anden dag i samme
uge.«
3. § 5 a affattes således:
»§ 5 a. Menighedsrådet afholder et offentligt orienterings-
møde den 2. tirsdag i maj i valgåret. Orienteringsmødet af-
holdes sammen med menighedsmødet, der afholdes i medfør
af lov om menighedsråd § 41.
Stk. 2. Menighedsrådet skal senest 3 uger inden oriente-
ringsmødet bekendtgøre tid og sted for mødet ved de faste
gudstjenester, på sognets hjemmeside og i de stedlige dag-
blade eller lokalaviser. Er menighedsrådet fælles for flere
sogne, afholdes der et fælles orienteringsmøde for disse sog-
ne. I flersognspastorater, hvor sognene ikke har fælles me-
nighedsråd, kan orienteringsmødet afholdes en anden dag i
samme uge.
Stk. 3. På orienteringsmødet skal menighedsrådet oriente-
re om arbejdet i den forløbne funktionsperiode, om kom-
mende opgaver, datoer og regler for valgforsamlingen, mu-
ligheden for at udløse et afstemningsvalg og antallet af kan-
didater, der skal vælges til menighedsrådet.
Stk. 4. Kirkeministeren fastsætter nærmere regler om ori-
enteringsmødet.«
4. I § 6, stk. 1, 1. pkt., ændres »Valget« til: »Valgforsamlin-
gen og et eventuelt afstemningsvalg«.
5. Efter kapitel 2 indsættes:
»Kapitel 2 a
Valgforsamling
§ 6 a. Valgforsamlingen er offentlig. Valgbestyrelsen skal
senest 4 uger inden valgforsamlingen bekendtgøre tid og
sted for valgforsamlingen ved de faste gudstjenester, på sog-
nets hjemmeside og i de stedlige dagblade eller lokalaviser.
Stk. 2. Har flere sogne fælles menighedsråd, kan valgbe-
styrelsen beslutte, at valgforsamlingen afholdes fælles for
disse sogne. Opstilling af kandidater, stedfortrædere og af-
stemning om disse skal på valgforsamlingen ske særskilt for
det enkelte sogn.
Stk. 3. Der vælges en dirigent uden for valgbestyrelsen til
at lede valgforsamlingen.
Stk. 4. En person, der ønsker at opstille som kandidat,
meddeler dette på valgforsamlingen. Opstilling kan ske ved
fuldmagt.
Stk. 5. Inden afstemningen skal der være mulighed for de-
bat og præsentation af kandidaterne.
Stk. 6. De stemmeberettigede gennemfører en skriftlig og
hemmelig afstemning om de opstillede kandidater. Valgbe-
styrelsen er sammen med dirigenten ansvarlig for afviklin-
gen af afstemningen.
Stk. 7. Valgret udøves ved personligt fremmøde. Det er
dog undtagelsesvist og efter kriterier fastsat af kirkeministe-
ren muligt at stemme ved fuldmagt. Resultatet af afstemnin-
gen afgør, hvem der er valgt til menighedsrådet.
Stk. 8. Når menighedsrådet er valgt, stemmes der om sted-
fortrædere. Der kan både stemmes om kandidater, der ikke
blev valgt til menighedsrådet, og om kandidater, der kun øn-
sker at være stedfortrædere.
Lovforslag nr. L 128 Folketinget 2017-18
Kirkemin., j.nr. 2633/18
CD000082
§ 6 b. Valgbestyrelsen offentliggør resultatet af valgfor-
samlingen hurtigst muligt og senest en uge efter valgforsam-
lingen. Offentliggørelsen skal ske ved førstkommende guds-
tjeneste, på sognets hjemmeside og i de stedlige dagblade el-
ler lokalaviser. Samtidig med offentliggørelsen skal det op-
lyses, at der senest 4 uger efter valgforsamlingen kan indgi-
ves en kandidatliste og dermed udløses afstemningsvalg, jf.
§ 6 e.
Stk. 2. En kort beretning om valget indføres i menigheds-
rådets beslutningsprotokol og underskrives af valgbestyrel-
sen og dirigenten. En udskrift af beslutningsprotokollen sen-
des snarest af valgbestyrelsens formand til biskoppen.
§ 6 c. Vælges der på valgforsamlingen ikke tilstrækkeligt
mange kandidater til at danne et fuldtalligt menighedsråd,
eller opstilles der ikke tilstrækkeligt mange kandidater, ind-
kaldes der til en ekstraordinær valgforsamling, der er offent-
lig. Indkaldelsen skal ske senest en uge efter den ordinære
valgforsamling og bekendtgøres ved de faste gudstjenester,
på sognets hjemmeside og i de stedlige dagblade eller lokal-
aviser.
Stk. 2. En ekstraordinær valgforsamling skal afholdes tirs-
dagen 3 uger efter valgforsamlingen. I flersognspastorater,
hvor der skal holdes ekstraordinær valgforsamling i flere
sogne, kan en ekstraordinær valgforsamling afholdes en an-
den dag i samme uge.
Stk. 3. Den ekstraordinære valgforsamling afvikles efter
samme regler som valgforsamlingen, idet der dog kun stem-
mes om ledige pladser i menighedsrådet og eventuelle yder-
ligere stedfortrædere.
§ 6 d. Kirkeministeren fastsætter nærmere regler om af-
holdelse af valgforsamlingen, indberetning af de opstillede
kandidater, afstemningen og opgørelse af resultatet af valg-
forsamlingen.
Kapitel 2 b
Mulighed for afstemningsvalg
§ 6 e. Indgives en kandidatliste senest 4 uger efter valg-
forsamlingen, udløses afstemningsvalg. Afstemningsvalg af-
holdes tirsdagen 9 uger efter valgforsamlingen.
Stk. 2. Samtidig med offentliggørelse af resultatet af valg-
forsamlingen skal valgbestyrelsen bekendtgøre, at der er
mulighed for at indgive en kandidatliste og dermed udløse
afstemningsvalg, fristen herfor og datoen for et eventuelt af-
stemningsvalg. Bekendtgørelsen skal ske på samme måde
som nævnt i § 6 b, stk. 1.
§ 6 f. Kandidater, der blev valgt på valgforsamlingen, be-
høver ikke stillere og bliver kandidater på samme liste til af-
stemningsvalget, medmindre de ønsker at opstille på en an-
den liste. Dette gælder også for valgte stedfortrædere. Kan-
didater og stedfortrædere skal inden en frist, der er fastsat af
kirkeministeren, give valgbestyrelsen besked, hvis de ikke
ønsker at stå på kandidatlisten.
Stk. 2. Kandidater, der forbliver på listen over valgte på
valgforsamlingen, anføres på stemmesedlen i den rækkeføl-
ge, de fik stemmer på valgforsamlingen. Stedfortrædere op-
føres til sidst på listen.«
6. I § 7, stk. 1, 1. pkt., ændres »hvert valg« til: »hver valg-
forsamling og afstemningsvalg«.
7. § 7, stk. 2, ophæves.
8. § 8, stk. 2-4, ophæves.
Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 2 og 3.
9. I § 8, stk. 6, der bliver stk. 3, indsættes som 2. pkt.:
»Kirkeministeren fastsætter endvidere nærmere regler om
frister for optagelse på valglisten samt kontrol af medlem-
mernes valgret.«
10. I § 9, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »valglisterne«: »til
afstemningsvalget«.
11. I § 10, 1. pkt., ændres »valget« til: »afstemningsvalget«,
og efter »valgbestyrelsen« indsættes: »på sognets hjemmesi-
de og«.
12. § 12, stk. 2, 3. pkt., ophæves.
13. § 12, stk. 4, 1. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:
»Kandidatlisten skal være underskrevet af et antal stillere,
som skal være stemmeberettigede ved det pågældende af-
stemningsvalg, jf. dog § 6 f, stk. 1. Antallet af stillere for
hver kandidatliste skal svare til antallet af menighedsråds-
medlemmer, der skal vælges i sognet.«
14. I § 13, 1. pkt., ændres »5 uger« til: »4 uger«.
15. I § 13, 2. pkt., ændres »fire uger« til: »3 uger«.
16. Efter § 13 indsættes:
»§ 13 a. Kandidaterne opstilles sideordnet.«
17. I § 14, 2. pkt., ændres »fire uger« til: »3 uger«.
18. I § 15 ændres »3 uger før valgdagen« til: »2 uger før
valgdagen på sognets hjemmeside og i de stedlige dagblade
eller lokalaviser«.
19. I § 16, 1. pkt., ændres »fire uger« til: »3 uger«.
20. I § 16, 1. pkt., udgår », og der gives stillerne adgang til
senest 1 uge før valgdagen at indlevere en særlig liste over
de personer, der ønskes som stedfortrædere«, og 2. pkt. op-
hæves.
21. Overskriften til kapitel 5 affattes således:
»Kapitel 5
Afstemning og opgørelse af afstemningsvalget«.
22. I § 20, stk. 1, ændres »Valget« til: »Afstemningsvalget«.
23. § 20, stk. 2, 2. og 3. pkt., affattes således:
»Rækkefølgen blandt stedfortrædere bestemmes af antal-
let af personlige stemmer. Ved stemmelighed afgøres ræk-
kefølgen ved lodtrækning.«
2
24. I § 21, 1. og 2. pkt., og § 22, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, 2.
pkt., ændres »valget« til: »afstemningsvalget«.
25. I § 22, stk. 2, og § 24 ændres »valgets« til: »afstem-
ningsvalgets«.
26. I § 22, stk. 3, 2. pkt., ændres »folkeregistret« til: »kom-
munen«.
27. § 23 ophæves.
28. Efter kapitel 5 indsættes:
»Kapitel 5 a
Nyvalg og udfyldningsvalg
§ 24 a. Fører det ordinære valg ikke til dannelse af et me-
nighedsråd, udskriver biskoppen nyt valg. Fører nyvalget ik-
ke til valg af nogen medlemmer, mister menigheden sin ind-
stillingsret ved præstevalg. Biskoppen beslutter, hvilket an-
det menighedsråd der skal varetage menighedsrådets funkti-
oner i valgperioden.
Stk. 2. Fører det ordinære valg ikke til dannelse af et fuld-
talligt menighedsråd, beslutter biskoppen om
1) menighedsrådet skal dannes af de valgte medlemmer
og præsten eller præsterne, eller
2) der skal udskrives udfyldningsvalg.
Stk. 3. Fører nyvalg eller udfyldningsvalg ikke til dannel-
sen af et fuldtalligt menighedsråd, beslutter biskoppen om
1) menighedsrådet skal dannes af de valgte medlemmer
og præsten eller præsterne, eller
2) menighedsrådets funktioner skal varetages af et andet
menighedsråd i valgperioden.
Stk. 4. Henlægges menighedsrådets funktioner til et andet
menighedsråd efter stk. 3, nr. 2, tiltræder de valgte medlem-
mer og præsten eller præsterne det pågældende menigheds-
råd som medlemmer for denne valgperiode.
Stk. 5. Fører to på hinanden følgende ordinære valg ikke
til dannelsen af et fuldtalligt menighedsråd, indstiller bi-
skoppen til kirkeministeren, hvorvidt menighedsrådskredsen
skal lægges sammen med en anden menighedsrådskreds.«
29. I § 26, stk. 1, ændres »på et hvilket som helst folkeregis-
ter« til: »i enhver kommune«.
30. I § 26, stk. 3, ændres »det stedlige folkeregister« til:
»den stedlige kommune«.
31. I § 28 ændres »3 uger« til: »2 uger«.
32. I § 29 ændres »folkeregistrene« til: »kommunerne«.
33. § 32 ophæves.
34. Efter § 34 indsættes:
»§ 34 a. Biskoppen kan efter begrundet ansøgning fra me-
nighedsrådet nedsætte menighedsrådets funktionsperiode til
2 år. Ved valg til menighedsråd med nedsat funktionsperio-
de, følges reglerne i denne lov.
Stk. 2. Ønsker et menighedsråd at fortsætte med nedsat
funktionsperiode, forudsætter dette en fornyet ansøgning og
godkendelse efter stk. 1 i forbindelse med det ordinære valg
hvert 4. år.«
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2020.
Stk. 2. Loven finder første gang anvendelse ved de ordi-
nære valg til menighedsråd i 2020.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
3
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
2. Baggrund
3. Lovforslagets indhold
3.1. Orienteringsmøde i foråret
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. Valgudvalgets overvejelser og forslag
3.1.3. Kirkeministeriets overvejelser og forslag
3.2. Valgforsamling
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Valgudvalgets overvejelser og forslag
3.2.3. Kirkeministeriets overvejelser og forslag
3.3. Mulighed for afstemningsvalg
3.3.1. Gældende ret
3.3.2. Valgudvalgets overvejelser og forslag
3.3.3. Kirkeministeriets overvejelser og forslag
3.4. Afstemningsvalg samme dag som valg til kommunalbestyrelser og regionsråd
3.4.1. Gældende ret
3.4.2. Valgudvalgets overvejelser og forslag
3.4.3. Kirkeministeriets overvejelser og forslag
3.5. Bemyndigelse til kirkeministeren til at fastsætte nærmere regler om orienteringsmødet, afholdelse af valgfor-
samlingen, fristerne for optagelse på valglisten samt kontrol af medlemmernes valgret
3.5.1. Gældende ret
3.5.2. Valgudvalgets overvejelser og forslag
3.5.3. Kirkeministeriets overvejelser og forslag
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Formålet med lovforslaget er at fastsætte regler for valg til
menighedsråd i fremtiden således, at menighedsrådenes le-
gitimitet sikres. Ved lovforslaget foreslås mere smidige
valghandlinger, der ikke opfattes som unødigt bureaukrati-
ske, idet det af hensyn til legitimitet og transparens fortsat
vil være væsentligt at sikre overholdelse af nøje beskrevne
regler.
Udgangspunktet vil med lovforslaget være, at processen i
forbindelse med valg til menighedsråd opdeles i tre trin. Det
første trin er optakten og orienteringen, der skal foregå om
foråret i valgåret. Det andet trin er valg på en valgforsam-
ling, hvor alt ordnes på et møde, der finder sted om efteråret.
Det tredje trin i valgprocessen er offentliggørelse af resulta-
tet fra valgforsamlingen, hvorefter der gives mulighed for, at
et minimumsantal stemmeberettigede stillere kan udløse et
afstemningsvalg mellem de kandidater/stedfortrædere, der er
valgt på valgforsamlingen, og en eller flere alternative kan-
didatlister.
2. Baggrund
På baggrund af regeringsgrundlaget »Sammen for fremti-
den« fra juni 2015 blev Udvalget om menighedsrådsvalg og
fremtidig valgform (Valgudvalget) nedsat i august 2015.
Valgudvalget fik til opgave at komme med forslag til, hvor-
dan valg til menighedsråd fremover bør gennemføres.
4
Valgudvalget afleverede sin betænkning »Menighedsråds-
valg i fremtiden« (betk. 1567) til kirkeministeren i maj
2017. Valgudvalgets betænkning, som danner baggrund for
lovforslaget, blev offentliggjort i maj 2017 og sendt i høring
i perioden 11. maj til 1. oktober 2017.
I betænkningen anbefaler valgudvalget bl.a., at valgfor-
samling til menighedsråd gøres til den formelle hovedregel i
lovgivningen modsat den nuværende valgform, hvor den
formelle hovedregel er afstemningsvalg. Udgangspunktet
for valgforsamling til menighedsråd er, at alt ordnes på et
møde.
Valgudvalget foreslår, at valgforsamlingen kombineres
med et optaktsforløb og en mulighed for at udløse et efter-
følgende afstemningsvalg, som det kendes i dag, og valgpro-
cessen opdeles derfor i tre trin: 1) optakt med annoncering
af det forestående valg, 2) valg på en valgforsamling, og 3)
offentliggørelse af resultatet med mulighed for at udløse et
afstemningsvalg.
I betænkningen anbefaler valgudvalget, at menighedsrådet
i foråret afholder et orienteringsmøde, som optakt til valg-
forsamlingen. Orienteringsmødet kombineres med det årlige
menighedsmøde, som menighedsrådet skal afholde i foråret,
og hvor rådet redegør for sin virksomhed i det forløbne år
og orienterer om den planlagte virksomhed i det kommende
år. På orienteringsmødet kan det også undersøges, om der er
personer, der ønsker at blive medlemmer af menighedsrådet.
Samtidig bruges orienteringsmødet til generel information
om f.eks. datoen for valgforsamlingen, antallet af kandida-
ter, der skal vælges til rådet m.v.
I betænkningen anbefaler valgudvalget endvidere, at selve
valget gennemføres på valgforsamlingen, der afholdes om
efteråret. Afstemningen på valgforsamlingen sker som hem-
melige og skriftlige personvalg, hvor hver stemmeberettige-
de kan stemme på et antal kandidater svarende til halvdelen
af pladserne i menighedsrådet. Valgforsamlingen afvikles
efter en fast dagsorden.
Valgudvalget anbefaler, at orienteringsmøde og valgfor-
samling afholdes på en nationalt fastsat tirsdag i hhv. første
halvdel af maj og midt i september, men med lokal mulig-
hed for at vælge en anden dag i samme uge, således at man i
flersognspastorater kan tilrettelægge processen, så præsten
kan deltage i alle sognenes orienteringsmøder og valgfor-
samlinger.
Valgudvalget anbefaler ligeledes, at resultatet af valgfor-
samlingen offentliggøres umiddelbart efter valgforsamlin-
gen, og at der gives mulighed for at udløse et afstemnings-
valg ved at indgive en kandidatliste med stillere senest 4
uger efter valgforsamlingen. De personer, der blev valgt på
valgforsamlingen, behøver ikke stillere og bliver automatisk
kandidater på samme liste, medmindre de ønsker at opstille
på en anden liste. Det samme gælder valgte stedfortrædere,
hvis de ønsker det. Afstemningsvalg afvikles som hemmeli-
ge, skriftlige listevalg med sideordnet opstilling.
I betænkningen anbefaler valgudvalget desuden, at valg-
forsamlingen afholdes hvert fjerde år i samme år, som der
afholdes valg til kommunalbestyrelser og regionsråd. Så-
fremt der efter valgforsamlingen bliver udløst afstemnings-
valg, afholdes afstemningen samme dag som kommunalval-
get, dvs. den 3. tirsdag i november.
Ønsker menighedsrådet at afvige fra hovedreglen om 4-
årig funktionsperiode og nedsætte funktionsperioden til 2 år,
skal rådet fremsende en begrundet ansøgning til biskoppen,
som får beføjelse til godkendelse heraf. Valgforsamlingen
gennemføres i givet fald ved udløbet af funktionsperioden
efter samme regler.
Valgudvalget har i forbindelse med dets overvejelser set
på, hvordan menighedsrådenes demokratiske legitimitet kan
sikres i forbindelse med en fremtidig valgform. Udvalget
finder bl.a., at politisk konkurrence i form af afstemnings-
valg mellem forskellige kandidatlister ikke er den eneste kil-
de til legitimitet. Også dialog og bredere folkelig deltagelse i
aktiviteter og i løbende demokratisk debat kan udgøre et væ-
sentligt legitimitetsgrundlag, i god overensstemmelse med
den demokratitradition, som i Danmark især forbindes med
Hal Kochs tanker om, at demokrati ikke er bestemt ved sel-
ve beslutningen, men ved løbende samtale, forhandling,
gensidig respekt og forståelse. En valgform og en praksis,
som har fokus på åben og gensidig debat mellem de opstille-
de kandidater og menigheden vil således kunne styrke den
deliberative demokratiske legitimitet.
Valgudvalget har vurderet, at det må lægges til grund, at
folkekirkemedlemmer har stor loyalitet over for folkekirken,
og som udgangspunkt har stor tillid til menighedsrådsmed-
lemmernes varetagelse af deres tillidshverv på medlemmer-
nes vegne. Legitimiteten i fremtidige menighedsrådsvalg
bør således efter udvalgets opfattelse ikke – og i hvert fald
ikke alene – ses som knyttet til afstemningsvalg mellem for-
skellige kandidatlister og valgdeltagelse heri. Under de vil-
kår, der eksisterer i dag, er det formentlig af større betyd-
ning, at valgformen sikrer synlighed og transparens samt de-
bat og dialog forud for demokratiske valg til de besluttende
organer.
Valgudvalget er dog af den opfattelse, at det fortsat er væ-
sentligt, at muligheden for at afprøve tillid ved et afstem-
ningsvalg bevares, idet dette giver legitimitet, både når der
afholdes afstemningsvalg, og når der ikke afholdes afstem-
ningsvalg.
Kirkeministeriet kan generelt tilslutte sig valgudvalgets
anbefalinger til en fremtidig valgform ved valg til menig-
hedsråd bortset fra anbefalingen om, at et afstemningsvalg
afholdes samme dag som valg til kommunalbestyrelser og
regionsråd og anbefalingen om, at hver stemmeberettiget
kan medbringe en fuldmagt ved valgforsamlingen. Ministe-
riet har i den forbindelse lagt afgørende vægt på de indkom-
ne høringssvar over udvalgets betænkning. Høringssvarene
viser en generel opbakning til valgudvalgets anbefalinger,
men ikke til anbefalingen om, at et afstemningsvalg skal af-
holdes samme dag som valg til kommunalbestyrelser og re-
gionsråd, ligesom der er bemærkninger til muligheden for at
stemme ved valgforsamlingen ved brug af fuldmagt. Lovfor-
slaget er udformet i overensstemmelse hermed.
5
3. Lovforslagets indhold
3.1. Orienteringsmøde i foråret
3.1.1. Gældende ret
I dag forberedes og ledes valget i hvert sogn (menigheds-
rådskreds) af en valgbestyrelse, der består af 3 medlemmer
valgt efter forholdstal af og blandt menighedsrådets med-
lemmer. Menighedsrådet vælger valgbestyrelsens formand
blandt valgbestyrelsens medlemmer. Reglerne om valg af
valgbestyrelsen findes i § 6 i lov om valg til menighedsråd.
Valgbestyrelsen skal sørge for, at reglerne om opstilling
og indgivelse af kandidatlister bekendtgøres ved de regel-
mæssige gudstjenester i sognet den 1. og 2. søndag i septem-
ber samt i stedlige dagblade eller lokalaviser i første halvdel
af september, jf. § 32 i lov om valg til menighedsråd.
Menighedsrådet skal senest 8 uger før valgdagen holde et
offentligt orienteringsmøde, hvor der redegøres for menig-
hedsrådets arbejde i den forløbne periode og for kommende
opgaver. Samtidig gennemgås reglerne for opstilling af kan-
didater. Reglerne om orienteringsmødet findes i § 5 a i lov
om valg til menighedsråd.
Menighedsrådet har ansvaret for orienteringsmødets tilret-
telæggelse og afholdelse. Menighedsrådet kan overlade det
praktiske arbejde med orienteringsmødet til valgbestyrelsen.
Orienteringsmødet er offentligt. Menighedsrådet beslutter
selv, hvordan tid og sted for mødet skal bekendtgøres.
Menighedsrådet beslutter mange steder at afholde et op-
stillingsmøde i forlængelse af orienteringsmødet. Ved me-
nighedsrådsvalget i 2016 udsendte Kirkeministeriet en vej-
ledning om, hvordan opstillingsmødet kunne afvikles. Der
henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 3.2.1.
3.1.2. Valgudvalgets overvejelser og forslag
Under udvalgsarbejdet blev det overvejet, hvilken effekt
valg af tidspunkt for valgprocessen, herunder en fælles nati-
onalt fastsat dato for valget men også for orienteringsmødet
kan have for synlighed og rekruttering til menighedsråds-
valg. En fælles national dato muliggør en styrket national
indsats for at skabe opmærksomhed om betydningen og ek-
sistensen af de mange lokale valg. Faste datoer for afholdel-
se af møder som led i valgprocessen udgør omvendt en ud-
fordring med hensyn til deltagelse af præster, som er ansat i
flersognspastorater.
Videre er der blevet set på, om orienteringsmødet bør af-
holdes om foråret i stedet for om efteråret. Ved at flytte tids-
punktet for orienteringsmødet til om foråret bliver menig-
hedsrådet tidligere end i dag opmærksomt på, om der er nok
kandidater til et fuldtalligt menighedsråd med stedfortræde-
re, og om der således skal tages rettidige initiativer til at re-
kruttere yderligere kandidater.
Det er ligeledes overvejet om valgprocessen, herunder ori-
enteringsmødet, kan koordineres med det lovpligtige offent-
lige menighedsmøde, som menighedsrådet allerede i dag
skal afholde hvert år om foråret, jf. lov om menighedsråd §
41, stk. 2. Her skal menighedsrådet redegøre for rådets virk-
somhed i det forløbne år og orientere om den planlagte virk-
somhed i det kommende år. Rådet skal desuden redegøre for
sidste års regnskab, og der skal være dialog med menighe-
den om det kommende års aktiviteter og budget, jf. punkt 4 i
Vejledning om kirke- og provstiudvalgskassernes budget,
regnskab og revision m.v. Menighedsmødets emner har så-
ledes en naturlig sammenhæng med den debat, som bør væ-
re en del af et menighedsrådsvalg, hvorfor menighedsmø-
dets struktur vil være et godt afsæt for valget.
For at give et retvisende og balanceret indtryk af menig-
hedsrådets arbejde vil det være nødvendigt, at menigheds-
mødet i valgåret har ekstra fokus på den del af mødet, som
vedrører orientering om rådets virksomhed i det forgangne
år og på den fremadrettede visionsdebat. Ved at kombinere
orienteringsmødet med menighedsmødet kan effekten være,
at fremmødet bliver større, idet interesserede og engagerede
kun behøver at deltage i et samlet møde frem for to.
Menighedsmødet skal iflg. gældende regler afholdes i pe-
rioden 15. april til 15. juni. Intervallet indebærer lokal flek-
sibilitet og muliggør, at præster, der er ansat i flersognspa-
storater uden fælles menighedsråd, kan deltage i alle menig-
hedsmøder i pastoratet. Hvis menighedsmødet i valgåret
skal afholdes på en bestemt dag, kan denne fleksibilitet i
flersognspastorater sikres ved, at der for disse sogne gives
mulighed for at vælge en anden dato i samme uge. Hermed
muliggøres fortsat nationale opmærksomhedsskabende tiltag
samtidig med, at en vis fleksibilitet muliggør berørte præ-
sters deltagelse i alle orienteringsmøder i pastoratet.
På baggrund af disse overvejelser anbefaler valgudvalget,
at menighedsrådet i foråret afholder et orienteringsmøde
som optakt til valgforsamlingen. Orienteringsmødet kombi-
neres med det årlige menighedsmøde, hvor rådet redegør for
sin virksomhed i det forløbne år og orienterer om den plan-
lagte virksomhed i det kommende år. På orienteringsmødet
kan det også undersøges, om der er personer, der ønsker at
blive medlemmer af menighedsrådet. Samtidig bruges orien-
teringsmødet til generel information om f.eks. datoen for
valgforsamlingen, antallet af kandidater, der skal vælges til
rådet m.v.
Valgudvalget anbefaler, at orienteringsmøde afholdes på
en nationalt fastsat tirsdag i hhv. første halvdel af maj, men
med lokal mulighed for at vælge en anden dag i samme uge,
således at man i flersognspastorater kan tilrettelægge pro-
cessen, så præsten kan deltage i alle sognenes orienterings-
møder og valgforsamlinger.
3.1.3. Kirkeministeriets overvejelser og forslag
Kirkeministeriet kan tilslutte sig valgudvalgets overvejel-
ser og forslag, og høringen over betænkningen og lovudka-
stet har ikke ført til ændringer i denne vurdering.
Med lovforslagets § 1, nr. 3, (og forslaget til den nye af-
fattelse af § 5 a i lov om valg til menighedsråd) foreslås det,
at menighedsrådet forpligtes til at afholde et offentligt orien-
teringsmøde i foråret inden valgforsamlingen om efteråret.
Orienteringsmødet foreslås kombineret med det lovpligti-
ge menighedsmøde, der afholdes som led i budgetprocessen.
6
På orienteringsmødet skal der orienteres om arbejdet i den
forløbne funktionsperiode og for kommende opgaver. Det er
således vigtigt, at menighedsrådet i valgåret sørger for, at vi-
sionsdelen får en central placering i mødet, og at der sættes
god tid af til debatten om menighedsrådets og menighedens
ideer og ønsker.
På mødet skal der også orienteres om den kommende
valgforsamling og om muligheden for at udløse et afstem-
ningsvalg. Det oplyses også, hvor mange kandidater der skal
vælges til rådet.
Orienteringsmødets primære formål er således at sikre
åbenhed og skabe interesse om menighedsrådsarbejdet gen-
nem en drøftelse af ideer og ønsker til det kirkelige liv og
menighedsrådets prioriteringer. Samtidig skal orienterings-
mødet bruges til generel information om f.eks. datoen for
valgforsamlingen, antallet af kandidater, der skal vælges til
rådet m.v.
Orienteringsmødet tjener også til at give menighedsrådet
et overblik over, om der er personer, der er interesseret i at
blive kandidater til menighedsrådet. Dermed bliver menig-
hedsrådet tidligere end i dag opmærksom på, om der er nok
kandidater til at danne et fuldtalligt menighedsråd med sted-
fortrædere, og man kan således tage rettidige initiativer til at
rekruttere yderligere kandidater.
Endvidere foreslås det, at orienteringsmødet afholdes 2.
tirsdag i maj. I betænkning 1567 er det anbefalet, at menig-
hedsmødet/orienteringsmødet afholdes én fast tirsdag i 1.
halvdel af maj, men med lokal mulighed for at vælge en an-
den dag i samme uge, så man i flersognspastorater kan tilret-
telægge møderne, således at præster, der er medlem af flere
menighedsråd, har mulighed for at deltage i møderne. Lov-
forslaget er i forlængelse af disse overvejelser udformet så-
ledes, at hvis menighedsrådet er fælles for flere sogne, af-
holdes der et fælles orienteringsmøde for disse sogne. I fler-
sognspastorater, hvor sognene ikke har fælles menighedsråd,
kan orienteringsmødet i et eller flere af sognene holdes en
anden dag i samme uge.
Det lovpligtige menighedsmøde skal iflg. gældende regler
afholdes i perioden 15. april til 15. juni, hvilket hænger sam-
men med den lokale budgetproces. Det er imidlertid vurde-
ringen, at perioden – i hvert fald i valgåret – kan indsnævres
yderligere, uden at påvirke dette hensyn væsentligt. En fast
national dag den 2. tirsdag i maj er således indenfor perio-
den for afviklingen af menighedsmødet, ligesom man und-
går et sammenfald mellem orienteringsmødet og eventuelle
1. maj-møder.
3.2. Valgforsamling
3.2.1. Gældende ret
Valgforsamlingen er et af de nye hovedelementer i lovfor-
slaget og er derfor ikke reguleret i gældende lov om valg til
menighedsråd.
Ifølge § 16 i den gældende lov om valg til menighedsråd
aflyser valgbestyrelsen afstemningen, hvis der fire uger før
valgdagen kun foreligger 1 gyldig kandidatliste. Det har ud-
viklet sig til at være praksis i langt de fleste tilfælde i dag.
Menighedsrådet beslutter mange steder at afholde et op-
stillingsmøde i forlængelse af orienteringsmødet, jf. de al-
mindelige bemærkninger afsnit 3.1.1. Rammerne for et så-
dant opstillingsmøde er ikke reguleret i lov om valg til me-
nighedsråd.
Ved menighedsrådsvalget i 2016 opfordrede kirkeministe-
ren sammen med formanden for Landsforeningen af Menig-
hedsråd til, at der afholdes offentlige opstillingsmøder i alle
sogne på samme dag – tirsdag den 13. september 2016.
Samtidig udsender Kirkeministeriet en Vejledning om struk-
tur og offentligt opstillingsmøde i forbindelse med menig-
hedsrådsvalget 2016. Formålet er at skabe mere transparente
rammer for opstillingsmøderne, herunder sammensætningen
af den eller de gyldige kandidatlister, som bliver opstillet på
møderne.
Af Vejledning om struktur og offentligt opstillingsmøde i
forbindelse med menighedsrådsvalget 2016 fremgår det, at
et opstillingsmøde kan afholdes i forlængelse af det lovplig-
tige orienteringsmøde, jf. de almindelige bemærkninger af-
snit 3.1.1., samt hvordan det kan afvikles. Der laves ligele-
des en dagsorden, som mødet kan afvikles efter.
Opstillingsmødet bør ifølge vejledningen være offentligt,
således at også personer, der ikke har valgret, kan overvære
mødet. Alene personer, der opfylder betingelserne for valg-
ret til menighedsrådet, bør ifølge vejledningen deltage i af-
stemningen.
Til opstillingsmødet kan deltagerne ifølge vejledningen
undersøge, om de kan danne en fælles kandidatliste. Det er
frivilligt, om man ønsker at deltage i opstillingsmødet, eller
om man vil sammensætte sin egen kandidatliste. På mødet
er det ifølge vejledningen hensigtsmæssigt, hvis der er mu-
lighed for en præsentation af de opstillede kandidater efter-
fulgt af en debat om deres ønsker til og prioriteter for me-
nighedsrådsarbejdet. Herved vil de personer, der ønsker at
opstille, få mulighed for at uddybe deres ønske om at blive
en del af menighedsrådet.
Udgangspunktet er således, at kandidaterne er til stede ved
opstillingsmødet. Det fremgår dog af vejledningen, at en
person, der ikke er til stede, kan opstilles, hvis
vedkommende samtykker i opstillingen.
Efter præsentation af kandidaterne og efterfølgende debat
bør de fremmødte iflg. vejledningen gennemføre en skriftlig
og hemmelig afstemning om de opstillede personer.
Vejledningen indeholder desuden en beskrivelse af, hvor-
dan afstemningen kan tilrettelægges og et forslag til, hvor-
dan den enkelte stemmeberettigede kan tildeles et antal
stemmer.
Ifølge vejledningen bør der ikke kunne deltages i afstem-
ningen ved fuldmagt, ligesom der ikke kan afgives brev-
stemme. Deltagelse i afstemningen skal således ske ved per-
sonligt fremmøde. Resultatet af afstemningen afgør, hvem
der bliver anført på kandidatlisten.
7
Opstillingsmødet kan desuden benyttes til at identificere
de lovbestemte minimum 5 stillere til kandidatlisten, jf. §
12, stk. 4, i lov om valg til menighedsråd. Såfremt der ikke
findes minimum 5 stillere på opstillingsmødet, må kandida-
terne efter opstillingsmødet finde stillere til kandidatlisten.
Hvis der ikke findes nogen eller nok kandidater til kandi-
datlisten på opstillingsmødet, bør kandidaterne og stillerne
ifølge vejledningen aftale, hvordan der eventuelt kan ske en
supplering af kandidatlisten efter opstillingsmødet.
Mødet kan ifølge vejledningen afsluttes med, at dirigenten
oplyser, at såfremt deltagere i mødet ikke er tilfredse med
afviklingen eller resultatet af mødet, kan man fortsat indle-
vere sin egen kandidatliste, ligesom også valgberettigede,
som ikke deltager i opstillingsmødet, har mulighed herfor.
Hvis der 4 uger før valgdagen foreligger to eller flere gyl-
dige kandidatlister, bliver der gennemført et afstemnings-
valg mellem disse lister efter de gældende regler i lov om
valg til menighedsråd, jf. § 16 i lov om valg til menigheds-
råd modsætningsvis.
Det er ikke muligt at klage over afviklingen eller resultatet
af selve opstillingsmødet.
3.2.2. Valgudvalgets overvejelser og forslag
Valgudvalget finder, at legitimiteten i fremtidige menig-
hedsrådsvalg ikke – og i hvert fald ikke alene – kan ses som
knyttet til et obligatorisk afstemningsvalg mellem forskelli-
ge kandidatlister og valgdeltagelsen heri, samt at det under
de vilkår, der eksisterer i dag, formentlig er af større betyd-
ning, at valgformen sikrer synlighed og transparens samt de-
bat og dialog forud for valg til menighedsrådet. Udvalget
finder endvidere, at det er muligt at justere og tilpasse den
nuværende hovedregel for valg af menighedsråd, uden at der
derved ændres på menighedsrådenes og menighedsrådsmed-
lemmernes opgaver og fortsatte ansvar som lokal forvalt-
ningsmyndighed ud fra en almen interesse og i henhold til
lovgivningen. Valgudvalget anbefaler på den baggrund, at
valg ved valgforsamling bliver ny hovedregel for valg til
menighedsråd, og at valgforsamlingen afholdes en nationalt
fastsat tirsdag i september, men med lokal mulighed for at
vælge en anden dag i samme uge.
Et generelt ønske om afbureaukratisering af valgprocessen
har medført overvejelser, om selve afstemningsformen bur-
de justeres, f.eks. til stemmeafgivning ved håndsoprækning,
som det oftest ses ved generalforsamlinger i civilsamfundet.
Af hensyn til menighedsrådets karakter af forvaltningsorgan
og valghandlingens almene legitimitet, vurderes det dog, at
menighedsrådsvalg fortsat bør afvikles som et hemmeligt og
skriftligt valg med stemmesedler som ved almindelige frie
valg. Herved sikres det, at ingen føler sig tvunget til at stem-
me på kandidater, man ikke kan stå inde for.
I den gældende lov om valg til menighedsråd, hvor af-
stemningsvalg er lovgivningens hovedregel, er udgangs-
punktet listevalg, hvor alle stemmer på listen vejer til fordel
for den samlede liste, også selv om de måtte samle sig om
en eller få særligt populære kandidater på listen. Valg ved
valgforsamling er imidlertid en mødevalgform, som tilsiger
valg gennem personvalg, efter at den enkelte kandidat har
haft mulighed for at gøre rede for sit kandidatur. Valg ved et
eventuelt efterfølgende afstemningsvalg sker omvendt fort-
sat ved listevalg, jf. de almindelige bemærkninger afsnit
3.3.3.
Valgudvalget anbefaler nogle konkrete retningslinjer for
afviklingen af afstemningen, herunder forslag om, at hver
stemmeberettiget person kan stemme på et antal kandidater,
der svarer til halvdelen af pladserne i menighedsrådet. Skal
der vælges et ulige antal menighedsrådsmedlemmer, rundes
resultatet op. Det foreslås også, at der ikke kan afgives mere
end 1 stemme pr. kandidat, men at der kan afgives blanke
stemmer.
Samtidig anbefales det, at såfremt der ikke falder stemmer
på tilstrækkeligt mange kandidater til at danne et fuldtalligt
menighedsråd, er de kandidater, der blev valgt ved første af-
stemningsrunde, valgt til menighedsrådet, og der gennemfø-
res endnu en eller flere afstemningsrunder efter samme mo-
del mellem de øvrige kandidater.
Hvis der fortsat ikke vælges tilstrækkeligt mange kandida-
ter til at danne et fuldtalligt menighedsråd, eller hvis der ik-
ke er opstillet tilstrækkeligt mange kandidater, indkaldes til
en ekstraordinær valgforsamling. Den ekstraordinære valg-
forsamling afvikles efter samme retningslinjer som den ordi-
nære valgforsamling, idet der alene foretages udfyldnings-
valg.
Reglerne for valg af stedfortrædere har været overvejet i
lyset af, at valg ved valgforsamling foreslås som ny hoved-
regel i lovgivningen. I den nuværende valgform bliver de
kandidater, der ikke erklæres for valgte ved afstemningsval-
get, automatisk stedfortrædere for de valgte på samme liste.
Da der imidlertid erfaringsmæssigt på en valgforsamling
kan være personer, som kun ønsker at opstille som stedfor-
trædere, anbefales det, at der på valgforsamlingen først
stemmes om medlemmerne og derefter stemmes om stedfor-
trædere.
Det har endvidere været overvejet, om der bør skabes mu-
lighed for, at kandidater kan opstilles ved brug af fuldmagt,
og om der bør kunne afgives stemmer ved fuldmagt. Ved
valg på møder som f.eks. en valgforsamling udgør opstilling
og stemmeafgivning ved fuldmagt et dilemma. En væsentlig
legitimitet ved valg på møder er netop dialog og debat, der
muliggøres på et åbent møde med adgang for alle medlem-
mer og den brede offentlighed. Denne debat begrænses, hvis
der tillades opstilling og stemmeafgivning ved fuldmagt og
dermed valg uden, at kandidaten eller vælgeren er til stede.
På den anden side betyder regler imod opstilling og stemme-
afgivelse ved fuldmagt, at kandidatur og deltagelse i den de-
mokratiske proces afskæres for personer, der er forhindret i
at møde frem den pågældende dag, f.eks. fordi man er ind-
lagt på sygehus.
Samlet set vurderes det, at det ved en valgforsamling ikke
bør være en forudsætning for opstilling, at den pågældende
er til stede ved mødet, uanset om vedkommende dermed ik-
ke får mulighed for at præsentere sig, og at de tilstedeværen-
de ikke har mulighed for at spørge til kandidatens synspunk-
8
ter. Opstilling uden fremmøde bør i givet fald forudsætte en
skriftlig fuldmagt fra den pågældende.
Valgudvalget finder endvidere, at hensynet til de personer,
der er forhindret i at deltage ved valgforsamlingen, må veje
tungt i forbindelse med valg til et forvaltningsorgan som et
menighedsråd. Det taler for, at det ligeledes bør være muligt
at afgive stemme ved fuldmagt, særligt henset til, at det ikke
er muligt at brevstemme ved en valgforsamling. Da dialog
og debat udgør et helt centralt element i valg ved valgfor-
samling vurderer valgudvalget dog, at afstemning ved fuld-
magt skal begrænses til, at hver fremmødt person kun kan
medbringe én fuldmagt. Herved begrænses muligheden for,
at fuldmagter reelt kan afgøre afstemningen, og det sikres, at
det stadig er de fremmødte på valgforsamlingen, der udgør
mindst halvdelen af stemmerne.
3.2.3. Kirkeministeriets overvejelser og forslag
Kirkeministeriet kan – bortset fra forslaget om afgivelse af
stemme ved fuldmagt – tilslutte sig valgudvalgets overvejel-
ser og forslag, og høringen over betænkningen og lovudka-
stet har ikke ført til ændringer i denne vurdering.
Bekymringen for, at et valg reelt kan afgøres af et mindre-
tal, hvis tilstrækkeligt mange fremmødte medbringer en
fuldmagt, er kommet til udtryk i enkelte høringssvar. Kirke-
ministeriet vurderer på baggrund heraf, at der med lovforsla-
get kun rent undtagelsesvist og efter kriterier fastsat af kir-
keministeren bør gives mulighed for at stemme ved fuld-
magt, jf. de almindelige bemærkninger afsnit 3.5.3 og de
særlige bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 5.
Bortset fra denne ændring er lovforslagets bestemmelser
om valgforsamlingen udformet i overensstemmelse med
valgudvalgets overvejelser og forslag.
Med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås det, at medlemmerne
vælges på en valgforsamling, der afholdes den 3. tirsdag i
september. Hermed indføres en regel om, at valgforsamlin-
gen er hovedreglen ved valg af menighedsråd.
Kravet om, at valgforsamlingen afholdes samme dag i alle
sogne, sikrer, at der gennem generelle kampagner kan sættes
fokus på valget.
Som en undtagelse vil det i flersognspastorater være mu-
ligt at afholde valgforsamlingen i nogle af sognene en anden
dag i samme uge. Herved sikres det, at pastoratets præster
kan deltage i alle menighedsrådenes valgforsamlinger. Det
er valgbestyrelsen, der har kompetencen til at beslutte, om
valgforsamlingen skal afholdes en anden dag.
Forslaget om, at valgforsamlingen skal afholdes den 3.
tirsdag i september, skal i øvrigt ses i sammenhæng med, at
provstiudvalgene senest den 15. september skal have fastsat
endelige driftsrammer og anlægsbevillinger for kirkekasser-
ne i provstiet og meddelt disse til menighedsrådene. Valg-
forsamlingen placeres således umiddelbart efter afslutningen
af den lokale budgetproces. Samtidig muliggør dette tids-
punkt for valgforsamlingen, at der kan afholdes både ekstra-
ordinær valgforsamling og et eventuelt afstemningsvalg, in-
den menighedsrådene træder i funktion ved kirkeårets start
den 1. søndag i advent.
Har flere sogne fælles menighedsråd, kan valgbestyrelsen
beslutte, at valgforsamlingen afholdes fælles for disse sog-
ne, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, med forslaget til en ny § 6 a,
stk. 2, i lov om valg til menighedsråd. I givet fald skal valg-
forsamlingen afholdes den 3. tirsdag i september.
Med lovforslagets § 1, nr. 5, foreslås indsat et nyt kapitel
2 a i lov om valg til menighedsråd. Dette kapitel omhandler
afviklingen af valgforsamlingen og medfører, at der indsæt-
tes nye §§ 6 a-6 d i loven.
Efter forslaget til den nye § 6 a i lov om valg til menig-
hedsråd, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, skal valgbestyrelsen se-
nest 4 uger inden valgforsamlingen bekendtgøre tid og sted
for valgforsamlingen. Bekendtgørelsen skal ske ved de faste
gudstjenester, på sognets hjemmeside og i de stedlige dag-
blade eller lokalaviser. Bekendtgørelsen skal sikre kendskab
til, hvor og hvornår valgforsamlingen afholdes – og dermed
sikre interesserede vælgeres mulighed for at deltage i valg-
forsamlingen.
Klager over valget skal indgives skriftligt til biskoppen
senest ugedagen efter valget, jf. den gældende lovs § 30. En
klage over, at valgforsamlingen ikke er blevet bekendtgjort,
vil i givet fald kunne få betydning for valgets gyldighed. Af-
gørelse af klagen vil bero på en konkret afvejning i det en-
kelte tilfælde af forskellig modstående hensyn, og afgørel-
sen skal opfylde de almindelige forvaltningsprocessuelle og
forvaltningsretlige krav om f.eks. partshøring samt rets-
grundsætningerne om saglighed og proportionalitet.
Valgforsamlingen er offentlig, men kun stemmeberettige-
de medlemmer af sognemenigheden har taleret og adgang til
at afgive stemme.
Det foreslås også, at der vælges en dirigent uden for valg-
bestyrelsen til at lede valgforsamlingen, og at valgbestyrel-
sen sammen med dirigenten er ansvarlig for afviklingen af
afstemningen.
Det foreslås ligeledes, at personer, der ønsker at stille op
til menighedsrådet, på valgforsamlingen får ordet og præ-
senterer sig selv og redegør for, hvorfor de ønsker at blive
medlem af menighedsrådet. Dette gælder, uanset om der er
tale om personer, der genopstiller, eller om kandidater der
opstiller for første gang. Herved sikres åbenhed om, hvem
kandidaterne er, og hvad de står for, hvilket også bidrager til
legitimiteten ved et eventuelt valg uden modkandidater.
Efter præsentationen skal der tilsvarende være mulighed
for dialog og debat mellem og med kandidaterne og menig-
heden med det formål at øge de fremmødtes kendskab til
kandidaternes ønsker og prioriteter for menighedsrådsarbej-
det. Efter debat og præsentation afvikles valget ved skriftlig
og hemmelig afstemning om de opstillede personer.
Med lovforslaget gives der mulighed for, at kandidater
kan opstille ved fuldmagt, såfremt de er forhindret i at delta-
ge i valgforsamlingen.
På valgforsamlingen afvikles valget som et valg mellem
valgbare personer. Med lovforslaget stilles der ikke som i
dag krav om, at de opstillede kandidater skal have opbak-
ning fra et vist antal stillere.
9
Som nævnt i de almindelige bemærkninger afsnit 3.2.2.
anbefaler valgudvalget nogle konkrete retningslinjer for af-
viklingen af afstemningen, herunder forslag om, at hver
stemmeberettiget person kan stemme på et antal kandidater,
der svarer til halvdelen af pladserne i menighedsrådet. Skal
der vælges et ulige antal menighedsrådsmedlemmer, rundes
resultatet op. Det foreslås også, at der ikke kan afgives mere
end 1 stemme pr. kandidat, men at der kan afgives blanke
stemmer.
Med forslaget til den nye § 6 d i lov om valg til menig-
hedsråd, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, bemyndiges kirkemini-
steren til at fastsætte nærmere regler for afholdelse af valg-
forsamlingen, indberetning af de opstillede kandidater, af-
stemningen og opgørelse af resultatet af valgforsamlingen.
De nærmere regler om afviklingen af valgforsamlingen vil
derfor – ligesom i dag – blive fastsat i et cirkulære, jf. de al-
mindelige bemærkninger afsnit 3.5.3.
Det er hensigten, at bemyndigelsen skal benyttes til at
fastsætte regler om antal stemmer til hver stemmeberettiget
som foreslået af valgudvalget. Dette skyldes, at denne af-
stemningsmetode dels vil indebære en spredning af de afgiv-
ne stemmer og dermed en vis proportionalitet i den endelige
personsammensætning, dels giver metoden større sikkerhed
for, at der sammensættes et fuldtalligt menighedsråd i situa-
tioner, hvor der er krav om et mindste antal medlemmer.
Som nævnt i de almindelige bemærkninger afsnit 3.2.2.
anbefaler valgudvalget, at såfremt der ikke falder stemmer
på tilstrækkeligt mange kandidater til at danne et fuldtalligt
menighedsråd, er de kandidater, der blev valgt ved første af-
stemningsrunde, valgt til menighedsrådet, og der gennemfø-
res endnu en eller flere afstemningsrunder efter samme mo-
del mellem de øvrige kandidater.
Er der ikke blevet valgt tilstrækkeligt mange kandidater til
at danne et fuldtalligt menighedsråd, eller er der ikke opstil-
let tilstrækkeligt mange kandidater, foreslås det med lovfor-
slaget, at der indkaldes til en ekstraordinær valgforsamling,
jf. nedenfor om forslaget til en ny § 6 c i lov om valg til me-
nighedsråd, jf. lovforslagets § 1, nr. 5.
Efter valg af menighedsrådet, stemmes der om stedfortræ-
dere. Der kan både stemmes om de personer, der ikke blev
valgt til menighedsrådet, og personer, der blot ønsker at væ-
re stedfortrædere.
Det er en forudsætning for at blive valgt, at den pågælden-
de får mindst en stemme.
Da kandidaterne først opstilles på selve mødet, vil der ik-
ke som i den gældende ordning være mulighed for at brev-
stemme. Af samme grund er det ministeriets vurdering, at
der ikke er behov for at indarbejde en mulighed for at brev-
stemme elektronisk til valg ved valgforsamling.
Med lovforslaget er det som nævnt ikke en forudsætning
for at opstille, at man er til stede ved mødet. Det forudsætter
i givet fald en fuldmagt fra den pågældende kandidat.
For at sikre, at valget afgøres af de fremmødte stemmebe-
rettigede, der overværer og deltager i dialogen på valgfor-
samlingen, foreslås det, at der kun rent undtagelsesvist og
efter kriterier fastsat af kirkeministeren er mulighed for at
stemme ved fuldmagt. Kriterierne skal sikre, at afstemning
ved fuldmagt kun benyttes rent undtagelsesvist, f.eks. når
det kan dokumenteres, at vælgeren er forhindret i at deltage
i valgforsamlingen, fordi vedkommende er indlagt på syge-
hus, indsat i fængsel eller bor på en af de i lov om valg til
menighedsråd § 26 nævnte institutioner (plejehjem, beskyt-
tet bolig, boformer for voksne med handicap, almene ældre-
boliger). Det vil være valgbestyrelsen, der skal vurdere, om
betingelserne for at stemme ved fuldmagt er opfyldt.
De valgte på valgforsamlingen er efter mødet som ud-
gangspunkt valgt til menighedsrådet, og sammensætningen
af menighedsrådet skal offentliggøres umiddelbart efter
valgforsamlingen, jf. forslaget til ny § 6 b i lov om valg til
menighedsråd, jf. lovforslagets § 1, nr. 5. Offentliggørelsen
skal ske ved førstkommende gudstjeneste i sognet, på sog-
nets hjemmeside samt i stedlige dagblade eller lokalaviser.
Samtidig med offentliggørelsen af valgets resultat skal det
oplyses, at der senest fire uger efter valgforsamlingen kan
indleveres en kandidatliste med stillere, hvorved der udløses
afstemningsvalg.
Med forslaget til en ny § 6 c i lov om valg til menigheds-
råd, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, foreslås det, at såfremt me-
nighedsrådet ikke bliver fuldtalligt ved valgforsamlingen,
afholdes der ekstraordinær valgforsamling tirsdagen 3 uger
efter valgforsamlingen, men med mulighed for lokalt at væl-
ge en anden dag i samme uge. Muligheden for at afholde
den ekstraordinære valgforsamling en anden dag er begræn-
set til de situationer, hvor der skal afholdes ekstraordinær
valgsamling i flere sogne i samme pastorat.
Den ekstraordinære valgforsamling afvikles efter samme
retningslinjer som den ordinære valgforsamling, idet der dog
alene foretages udfyldningsvalg. På den ekstraordinære
valgforsamling stemmes der således kun om ledige pladser i
menighedsrådet samt (eventuelt yderligere) stedfortrædere.
Hvis der efter valget stadig ikke er et fuldtalligt menig-
hedsråd, beslutter biskoppen som i dag, om rådet skal funge-
re med det mindre antal medlemmer, eller om rådets funkti-
oner henlægges til et andet menighedsråd i valgperioden.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 28.
3.3. Mulighed for afstemningsvalg
3.3.1. Gældende ret
I dag er afstemningsvalg hovedreglen ved valg til menig-
hedsråd og reguleret i lov om valg til menighedsråd. Det
fremgår af § 32 i den gældende lov om valg til menigheds-
råd, at valgbestyrelsen skal sørge for, at reglerne om opstil-
ling og indgivelse af kandidatlister bekendtgøres ved de re-
gelmæssige gudstjenester i sognet den 1. og 2. søndag i sep-
tember samt i stedlige dagblade eller lokalaviser i første
halvdel af september.
Menighedsrådet skal senest 8 uger før valgdagen holde et
offentligt orienteringsmøde, hvor der redegøres for menig-
hedsrådets arbejde i den forløbne periode og for kommende
opgaver. Samtidig gennemgås reglerne for opstilling af kan-
10
didater. Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit
3.1.1 og 3.2.1.
Kandidatlister kan udarbejdes uafhængigt af orienterings-
mødet, men kan også udarbejdes i forbindelse med dette.
Det er ikke en betingelse for at kunne indlevere en kandidat-
liste, at kandidaterne eller stillerne har deltaget i oriente-
ringsmødet.
Kandidatlisterne kan afleveres til valgbestyrelsens repræ-
sentant i perioden kl. 19 tirsdagen 7 uger før valgdagen til
kl. 19 tirsdagen 6 uger før valgdagen.
En kandidatliste kan indeholde færre kandidater end det
antal medlemmer, der skal vælges – f.eks. er en enkelt kan-
didat tilstrækkelig. Kandidatlisten kan højst indeholde dob-
belt så mange navne som det antal medlemmer, der skal
vælges. Det er en betingelse, at kandidatlisten er underskre-
vet af mindst 5 og højst 15 af valgkredsens vælgere som stil-
lere. Stillerne skal således opfylde betingelserne for valgret.
Kandidatlisten skal indeholde oplysning om kandidaterne
og stillernes navn, bopæl og cpr-nr. og være underskrevet af
dem. Kravet om underskrift også af kandidaten hænger sam-
men med, at hvervet som medlem af menighedsrådet ikke er
borgerligt ombud. Man kan derfor kun blive opstillet, hvis
man samtykker i opstillingen.
Af kandidatlisten skal det også fremgå, om listen er side-
ordnet eller prioriteret, og hvilke kandidater der skal være
henholdsvis medlemmer og stedfortrædere, hvis afstemnin-
gen aflyses, fordi der kun indleveres en liste.
Kirkeministeriet har udarbejdet en blanket til anmeldelse
af kandidatlister. Denne blanket skal bruges.
Ingen kan være stiller for mere end én kandidatliste eller
for en liste, hvorpå den pågældende selv er opført som kan-
didat. En stiller for en liste kan være kandidat på en anden
liste. Ingen kan opstilles som kandidat på mere end én liste.
Reglerne om kandidatlisten findes i § 12 i lov om valg til
menighedsråd.
Valgbestyrelsen skal straks efter, at fristen for anmeldelse
af kandidatlister er udløbet undersøge, om kandidaterne op-
fylder kravet om valgbarhed, og om stillerne opfylder kravet
om valgret, samt om kandidatanmeldelsen i øvrigt er korrekt
udfyldt.
Senest tirsdagen 5 uger før valgdagen giver valgbestyrel-
sen stillernes kontaktperson besked om eventuelle mangler
ved kandidatlisten. Samtidig orienteres kontaktpersonen om,
at mangler kan afhjælpes indtil kl. 19 tirsdagen 4 uger før
valgdagen. Reglerne om afhjælpning af mangler findes i §
13 i lov om valg til menighedsråd.
Er der ved udløbet af fristen for afhjælpning af mangler –
dvs. kl. 19 tirsdagen 4 uger før valgdagen – kun indleveret
én gyldig liste, bekendtgør valgbestyrelsen, at afstemningen
aflyses.
Ved aftalevalg, dvs. hvor der kun er indleveret én gyldig
liste inden for fristen, har stillerne adgang til senest tirsda-
gen 1 uge før valgdagen at indlevere en særlig liste over de
personer, der ønskes som stedfortrædere. I dette tilfælde kan
stedfortræderne anføres som personlige. Reglerne om aflys-
ning af afstemningen og om den særlige stedfortræderliste
findes i § 16 i lov om valg til menighedsråd.
Hvis der er indkommet to eller flere gyldige kandidatli-
ster, gennemføres en afstemning mellem disse lister. I dette
tilfælde kan der anmeldes listeforbund. Listeforbundet skal
være anmeldt senest kl. 19 tirsdagen 4 uger før valgdagen.
Samtlige kandidater og stillere på de pågældende kandidatli-
ster skal samtykke i listeforbundet. Stillere og kandidater
kan give skriftlig fuldmagt til en eller flere stillere til at an-
melde listeforbund. Fuldmagten skal vedlægges anmeldel-
sen.
Kandidatlisterne og de anmeldte listeforbund bekendtgø-
res af valgbestyrelsen senest 3 uger før valgdagen. Bekendt-
gørelsen skal indeholde oplysninger om kandidaterne og
stillernes navne og adresser, samt om listen er sideordnet el-
ler prioriteret opstillet. Reglerne om listeforbund og valgets
bekendtgørelse findes i §§ 14–15 i lov om valg til menig-
hedsråd.
Valget afvikles ved brug af en valgliste over vælgerne i
sognet. Har flere sogne fælles menighedsråd, udarbejder
valgbestyrelsen en særskilt valgliste for hvert af de pågæl-
dende sogne. Valglisten bestilles i praksis hos KMD, der og-
så udarbejder valgkort til den enkelte vælger. Regler om
valglisten findes i §§ 7–9 i lov om valg til menighedsråd.
Valgret udøves ved personligt møde på valgstedet, og
stemmeafgivningen er skriftlig og hemmelig. Det er således
ikke muligt at stemme ved brug af fuldmagt, men der er dog
mulighed for at brevstemme på folkeregistre, på visse insti-
tutioner og i eget hjem forud for afstemningsdagen, jf. §§
25–28 i lov om valg til menighedsråd.
Der kan afgives stemme enten på en liste som sådan eller
på en af de personer, der er opført på listen. Valget opgøres
som et forholdstalsvalg ved hjælp af den D’Hondtske meto-
de, som kendes fra kommunal- og folketingsvalg.
De kandidater, der ikke erklæres for valgte, betragtes som
stedfortrædere for de valgte på samme liste. Rækkefølgen
blandt stedfortrædere bestemmes ved sideordnet opstilling
af antallet af personlige stemmer og ved prioriteret opstilling
ved summen af personlige stemmer og eventuelle resterende
listestemmer. Ved stemmelighed afgøres rækkefølgen ved
sideordnet opstilling ved lodtrækning og ved prioriteret op-
stilling ved placeringen på listen.
Har flere sogne fælles menighedsråd, foretages valget
selvstændigt og med særlige kandidatlister for hvert af sog-
nene under ledelse af den fælles valgbestyrelse. Opgørelsen
af valget foretages i hvert sogn for sig. Reglerne om afstem-
ningen og valgets opgørelse findes i §§ 19–21 i lov om valg
til menighedsråd.
3.3.2. Valgudvalgets overvejelser og forslag
Muligheden for at kunne udløse et efterfølgende afstem-
ningsvalg har særligt været overvejet ud fra legitimitetshen-
synet. Valgudvalget vurderer samlet set, at det må lægges til
grund, at folkekirkemedlemmer har stor loyalitet over for
folkekirken, og som udgangspunkt har stor tillid til menig-
hedsrådsmedlemmernes varetagelse af deres tillidshverv på
11
medlemmernes vegne. Samtidig vurderes det dog, at det
fortsat er væsentligt, at muligheden for at afprøve tilliden
ved et afstemningsvalg bevares. Det giver legitimitet, både
når der afholdes afstemningsvalg, og når der ikke afholdes
afstemningsvalg.
Valgudvalget anbefaler derfor, at resultatet af valgforsam-
lingen offentliggøres umiddelbart efter valgforsamlingen, og
at der gives mulighed for at udløse et afstemningsvalg ved at
indgive en kandidatliste med stillere senest 4 uger efter
valgforsamlingen. De personer, der blev valgt på valgfor-
samlingen, behøver ikke stillere og bliver automatisk kandi-
dater på samme liste, medmindre de ønsker at opstille på en
anden liste. Det samme gælder valgte stedfortrædere, hvis
de ønsker det. Afstemningsvalg foreslået afviklet som hem-
melige, skriftlige listevalg med sideordnet opstilling.
3.3.3. Kirkeministeriets overvejelser og forslag
Kirkeministeriet kan tilslutte sig valgudvalgets overvejel-
ser og forslag, og høringen over betænkningen og lovudka-
stet har ikke ført til ændringer i denne vurdering.
Derfor foreslås det med lovforslaget, at der opretholdes en
mulighed for at afprøve resultatet fra valgforsamlingen. Med
betingelserne herfor understreges dog, at valg ved valgfor-
samling er hovedreglen, mens afstemningsvalg kun udløses,
såfremt et tilstrækkeligt antal stemmeberettigede ønsker re-
sultatet afprøvet og kan opstille valgberettigede modkandi-
dater ved et afstemningsvalg.
Med lovforslagets § 1, nr. 5, foreslås indsat et nyt kapitel
2 b i lov om valg til menighedsråd med nye §§ 6 e-f, som
regulerer muligheden for afstemningsvalg. Med forslaget gi-
ves der mulighed for at udløse et afstemningsvalg, såfremt
der ikke er lokal opbakning til resultatet af valgforsamlin-
gen.
Offentliggørelsen af navnene på medlemmerne af det nye
menighedsråd, der blev valgt på valgforsamlingen, skal som
nævnt i afsnit 3.2.3. ske ved førstkommende gudstjeneste ef-
ter valgforsamlingen, på sognets hjemmeside samt i stedlige
dagblade eller lokalaviser. Dette skal ske hurtigst muligt og
senest en uge efter valgforsamlingen. Samtidig med offent-
liggørelsen af valgforsamlingens resultat skal det oplyses, at
der senest 4 uger efter valgforsamlingen kan indgives en
kandidatliste og dermed udløses afstemningsvalg.
Ved valgforsamlingen er det tilstrækkeligt, at kandidaten
selv ønsker at opstille. Der er således ikke noget krav om, at
kandidaturet skal støttes af et antal stillere. Med lovforsla-
gets § 1, nr. 13, foreslås det, at såfremt man efterfølgende
vil stille op, skal det ske ved indleveringen af en kandidatli-
ste underskrevet af et antal stemmeberettigede som stillere,
uanset om man stiller op som enkeltperson eller sammen
med flere. Antallet af stillere for hver kandidatliste skal sva-
re til antallet af menighedsrådsmedlemmer, der skal vælges i
sognet. Antallet af stillere kan således variere mellem 5 og
15, idet de mindste sogne skal have 5 valgte medlemmer i
menighedsrådet, mens de største sogne skal have 15 valgte
medlemmer. Hermed skærpes kravet om stillere i forhold til
i dag, hvor det er tilstrækkeligt, at listen er underskrevet af 5
stillere uanset menighedsrådets størrelse.
Med det ekstra krav om stillere for hver kandidatliste, der
indleveres efter valgforsamlingen, understreges vigtigheden
i at deltage i selve valgforsamlingen, hvor der ikke kræves
stillere, jf. forslaget til en ny § 6 f i lov om valg til menig-
hedsråd, jf. lovforslagets § 1, nr. 5. Har man ikke deltaget i
valgforsamlingen, kræves der dermed en ekstra indsats for
at stille op til menighedsrådet, hvilket samtidig vil udgøre en
tærskel mod, at enkeltpersoner udløser afstemningsvalg og
således annullerer et allerede valgt menighedsråd, hvor del-
tagerne med engagement har deltaget i valgforsamlingen.
Modsat valgforsamlingen, jf. de almindelige bemærknin-
ger afsnit 3.2.3., foreslås et eventuelt afstemningsvalg afvik-
let som listevalg i lighed med den nugældende lovgivning.
Det er i den forbindelse blevet overvejet, om der som i dag
skal tillades både sideordnet og prioriteret opstilling af kan-
didatlisterne. Kirkeministeriet vurderer i overensstemmelse
med valgudvalgets anbefaling, at demokratiet styrkes ved, at
der kun tillades sideordnet opstilling ved listevalg, idet det
vil tilskynde en mere aktiv valgkamp, ligesom vælgerne sik-
res størst mulig direkte indflydelse på valgresultatet. Der
henvises til lovforslagets § 1, nr. 16, med forslaget til en ny
§ 13 a.
Med forslaget til den nye § 6 e, stk. 1, 2. pkt., i lov om
valg til menighedsråd, jf. lovforslagets § 1, nr. 5 foreslås
det, at afstemningen afholdes tirsdagen 9 uger efter valgfor-
samlingen, jf. de almindelige bemærkninger afsnit 3.4.3.
Alle folkekirkemedlemmer med valgret i sognet kan udlø-
se afstemningsvalg ved at indgive en kandidatliste, også per-
soner, der deltog i valgforsamlingen.
Efter lovforslaget er det valgbestyrelsen, der – i lighed
med den nuværende valgordning – vil have ansvaret for at
kontrollere gyldigheden af efterfølgende indleverede kandi-
datlister med stillere. Såfremt der er mangler ved kandidatli-
sten, skal disse afhjælpes senest 3 uger før valgdagen. Valg-
bestyrelsen skal således senest 4 uger før valgdagen give
meddelelse om eventuelle mangler ved listen til listens kon-
taktperson. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 14 og 15.
Indlevering af en kandidatliste udløser listevalg mellem de
personer, der blev valgt på valgforsamlingen, og de perso-
ner, der fremgår af den/de indleverede kandidatlister.
Med forslaget til den nye § 6 f i lov om valg til menig-
hedsråd, jf. lovforslagets § 1, nr. 5 foreslås det således, at
personer, der blev valgt på valgforsamlingen, bliver kandi-
dater på samme liste, medmindre de ønsker at opstille på
en/den anden liste. Det samme gælder stedfortrædere, der
blev valgt på valgforsamlingen. Personer, der forbliver på li-
sten over valgte på valgforsamlingen, anføres på stemme-
sedlen i den rækkefølge, de fik stemmer på valgforsamlin-
gen, idet stedfortrædere, der ønsker at opstille, opføres til
sidst på listen.
Med lovforslagets § 1, nr. 16, foreslås det som nævnt, at
kandidaterne opstilles sideordnet, således at det personlige
stemmetal på den enkelte kandidat er afgørende for fordelin-
gen af mandater mellem kandidaterne på listen. De kandida-
12
ter, der ikke opnår valg, er stedfortrædere for mandaterne fra
samme liste, jf. lovforslagets § 1, nr. 23.
Ved afstemningsvalget vil der med lovforslaget kunne
brevstemmes efter samme regler som i dag.
Ligesom i den nugældende lov er det med lovforslaget ik-
ke muligt at klage over selve afstemningsresultatet, men der
kan indbringes klager over eventuelle procedurefejl ved
valget.
3.4. Afstemningsvalg samme dag som valg til
kommunalbestyrelser og regionsråd
3.4.1. Gældende ret
Det følger af § 1, stk. 2, i lov om valg til menighedsråd, at
ordinære valg foregår den 2. tirsdag i november måned.
Valgåret for valg til menighedsråd er i dag ikke det samme
som valgåret til kommunalbestyrelser og regionsråd, idet
menighedsrådsvalget afholdes året inden.
3.4.2. Valgudvalgets overvejelser og forslag
Valgudvalget anbefaler, at eventuelle afstemningsvalg af-
holdes samme dag som valg til kommunalbestyrelser og re-
gionsråd. Udvalget anbefaler samtidig, at det første valg ef-
ter den nye valgform gennemføres i 2021, og at de nuværen-
de menighedsråds funktionsperiode som overgangsbestem-
melse forlænges med et år fra 2020 til 2021.
Valgudvalget peger på, at den praktiske tilrettelæggelse af
samtidige valg til kommunalbestyrelser og regionsråd og
menighedsråd må overvejes nærmere. I Norge afholdes valg
til menighedsråd samtidig med og i lokaler i umiddelbar
nærhed af valg til Stortinget eller kommunale valg. I et
dansk perspektiv må man som minimum sikre kontrol med
separate stemmesedler samt selvstændig optælling af stem-
mer. Udvalget anbefaler, at man eventuelt lader sig inspirere
af tidligere danske erfaringer med sammenfald af valg.
3.4.3. Kirkeministeriets overvejelser og forslag
I forlængelse af valgudvalgets anbefaling om at afvikle et
eventuelt afstemningsvalg samtidig med valg til kommunal-
bestyrelser og regionsråd har ministeriet været i dialog med
Økonomi- og Indenrigsministeriet for at afklare, om og
hvorledes den kommunale valglov tillader andre valg
samtidig med valg til kommunalbestyrelser og regionsråd.
Det er fra Økonomi- og Indenrigsministeriet bl.a. oplyst,
at der som udgangspunkt ikke er noget til hinder for, at me-
nighedsrådsvalg afholdes samme dag som valg til kommu-
nalbestyrelser og regionsråd, dog med respekt for dette valg.
Økonomi- og Indenrigsministeriet har vurderet, at valg til
menighedsråd i valgmæssig henseende mest har karakter af
en lokal afstemning, hvorfor retningslinjerne for samtidig
afholdelse af et landsdækkende valg og en lokal afstemning
må lægges til grund ved vurderingen af de nærmere mulig-
heder og begrænsninger for et samtidigt valg som anbefalet
af valgudvalget i betænkning 1567.
Økonomi- og Indenrigsministeriet nævner blandt andet, at
det er en forudsætning, at den lokale afstemning tilrettelæg-
ges på en sådan måde, at den foregår tydeligt og klart adskilt
fra kommunal- og regionalvalget, herunder med særlige
valgborde, stemmerum og stemmekasser og så vidt muligt
adskilte lokaler med særskilte adgangsveje til de pågælden-
de stemmelokaler. Den lokale afstemning skal herudover til-
rettelægges på en sådan måde, så den ikke kan virke forstyr-
rende på vælgernes adgang til at stemme ved kommunal- og
regionalvalget eller på gennemførelsen af valget i øvrigt, og
sådan, at kommunal- og regionalvalget har første prioritet i
forhold til den lokale afstemning.
Økonomi- og Indenrigsministeriet påpeger desuden, at ik-
ke alle sognegrænser følger kommunegrænserne, ligesom
sognegrænserne må antages ikke at være sammenfaldende
med afstemningsområderne for kommunal- og regionalvalg,
hvorfor det antages, at der vil være to eller flere sogne, der
ligger i to eller flere afstemningsområder. Disse forhold be-
virker, at der vil kunne være vælgere, der skal tage til et an-
det afstemningssted, eller sågar en anden kommune for at
stemme til menighedsrådsvalget.
Økonomi- og Indenrigsministeriet har ligeledes peget på,
at kredsen af stemmeberettigede ved menighedsrådsvalg er
forskellig fra kredsen af stemmeberettigede ved kommunal-
og regionalvalg, hvorfor der skal udarbejdes separate valgli-
ster. Det samme gælder valgkort, der skal være separate.
Der er dog ikke noget til hinder for, at disse udsendes i
samme kuvert.
I forhold til den praktiske afvikling af et eventuelt samti-
digt valg gør Økonomi- og Indenrigsministeriet endvidere
opmærksom på, at der kan være forskellige åbningstider for
valgstederne ved de to valg. Der er ikke noget til hinder for,
at optællingen sker af de samme tilforordnede. Det er dog
Økonomi- og Indenrigsministeriets opfattelse, at dette er
uhensigtsmæssigt, idet optælling til kommunal- og regional-
valg er en meget tidskrævende opgave.
En stor andel af høringssvarene over betænkning 1567,
herunder fra en række menighedsråd og Landsforeningen af
Menighedsråd, har herudover udtrykt bekymring for, at den
offentlige opmærksomhed på valgtidspunktet vil rette sig
mod kommunal- og regionalvalget frem for på menigheds-
rådsvalget, ligesom mange høringssvar i lighed med Økono-
mi- og Indenrigsministeriet peger på, at et sammenfaldende
valg vil indebære en række praktiske udfordringer, herunder
at det ikke kan sikres, at afstemningsstederne til menigheds-
rådsvalg er de samme som til kommunal- og regionalvalge-
ne. Der vil samtidig være meget begrænsede stordriftsforde-
le forbundet med en samtidig afvikling af valgene.
Kirkeministeriet vurderer derfor, at lovforslaget ikke bør
indeholde et forslag om, at et eventuelt afstemningsvalg skal
afholdes samtidig med valg til kommunalbestyrelser- og re-
gionsråd.
Ministeriet finder dog fortsat, at de i betænkning 1567
foreslåede tidsmæssige terminer for valgmodellens enkelt-
elementer og frister bør følges, blot ikke i samme år som
valg til kommunalbestyrelser og regionsråd, men i de år,
hvor der også med den nuværende valglov afholdes menig-
hedsrådsvalg.
13
Menighedsrådsvalget, herunder et eventuelt afstemnings-
valg, afholdes på den baggrund fortsat året inden valg til
kommunalbestyrelser og regionsråd. For at understrege
valgforsamlingen som den nye hovedregel for valg til me-
nighedsråd foreslås terminen for et eventuelt afstemnings-
valg fastsat med udgangspunkt i terminen for afholdelsen af
valgforsamlingen, nærmere bestemt tirsdagen 9 uger efter
valgforsamlingen, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, med forslaget
til den nye § 6 e, stk. 1, 2. pkt.
Herved sikres det, at der efter valgforsamlingen den 3.
tirsdag i september både er tid til at afholde en ekstraordinær
valgforsamling og gennemføre et eventuelt afstemningsvalg,
inden de nyvalgte menighedsråds funktionsperiode begyn-
der den 1. søndag i advent.
Ændringen foreslås at få virkning fra menighedsrådsvalget
i 2020, jf. lovforslagets § 2, stk. 2.
3.5. Bemyndigelse til kirkeministeren til at fastsætte
nærmere regler om orienteringsmødet, afholdelse af
valgforsamlingen, fristerne for optagelse på valglisten samt
kontrol af medlemmernes valgret
3.5.1. Gældende ret
I dag er der flere områder i forbindelse med valg til me-
nighedsråd, der ikke er reguleret i loven, men derimod mere
detaljeret beskrevet i tilhørende cirkulærer og vejledninger.
Nærmere regler om afviklingen af menighedsrådsvalg er
således fastsat i cirkulære om valg til menighedsråd, jf. cir-
kulære nr. 9359 af 19. april 2016 om valg til menighedsråd
den 8. november 2016. Dette cirkulære har hjemmel i § 5,
stk. 3, 4 og 8, § 8, stk. 6, § 9, stk. 2, § 12, stk. 2, § 18, § 24,
§ 26, stk. 3, 4 og 7, samt § 27 i lov om valg til menigheds-
råd. Cirkulæret indeholder regler om valgret og valgbarhed,
om valgets forberedelse, om kandidatlister, om afstemnin-
gens aflysning, om valglister og valgkort, stemmesedler og
lokaler, om afstemningens afvikling herunder om brevstem-
mer og om afstemningens afvikling og valgets opgørelse.
Bestemmelser om valglister fremgår af §§ 7-11 i lov om
valg til menighedsråd. Kirkeministeren er efter § 8, stk. 6, i
lov om valg til menighedsråd bemyndiget til at fastsætte
nærmere regler om udarbejdelse af valglisterne samt disses
indretning, herunder om udfærdigelse af elektronisk berigti-
gede valglister og elektronisk afkrydsning af valglisten.
Denne bemyndigelse er brugt til at fastsætte nærmere regler
om valglisten i det nævnte valgcirkulære.
3.5.2. Valgudvalgets overvejelser og forslag
Valgudvalget peger på, at en lovændring bør sikre mere
smidige valghandlinger, der ikke opfattes som unødigt bu-
reaukratiske, idet det dog af hensyn til legitimitet og trans-
parens fortsat vil være væsentligt at sikre overholdelse af
nøje beskrevne regler.
Valgudvalget anbefaler, at menighedsrådet allerede i for-
året skal afholder et orienteringsmøde, hvis primære formål
er at sikre åbenhed og skabe interesse om menighedsrådsar-
bejdet gennem en drøftelse af ideer og ønsker til det kirkeli-
ge liv og menighedsrådets prioriteringer. Valgudvalget an-
befaler, at orienteringsmødet kombineres med det menig-
hedsmøde, som menighedsrådet skal afholde i foråret.
Valgudvalget anbefaler nogle konkrete retningslinjer for
afviklingen af valgforsamlingen, herunder om afstemnings-
proceduren på valgforsamlingen, jf. de almindelige bemærk-
ninger afsnit 3.2.2.
Endvidere har valgudvalget redegjort for, at det er en for-
udsætning for udøvelse af valgretten, at de fremmødte på
valgforsamlingen skal legitimere sig ved fremvisning af sy-
gesikringskort eller pas. Valgbestyrelsen kontrollerer med-
lemmernes valgret og valgbarhed.
3.5.3. Kirkeministeriets overvejelser og forslag
Ministeriet har i forlængelse heraf overvejet, hvor detalje-
ret lov om valg til menighedsråd bør være. Valgudvalget har
som nævnt redegjort for mange specifikke detaljer i forbin-
delse med både afholdelse af orienteringsmødet, dagsorde-
nen og afstemningsformen på valgforsamlingen. Ministeriet
kan overordnet tilslutte sig valgudvalgets forslag vedrørende
disse forhold, men vurderer, at de mere detaljerede bestem-
melser bør fastsættes i et cirkulære i tilknytning til lov om
valg til menighedsråd.
Ligeledes foreslår ministeriet at udvide den nugældende
bemyndigelse i § 8, stk. 6, i lov om valg til menighedsråd,
sådan at bestemmelsen fremover også giver mulighed for at
fastsætte yderligere regler om fristerne for optagelse på
valglisten og kontrol af medlemmernes valgret. Der henvi-
ses til omtalen af lovforslagets § 1, nr. 9, nedenfor.
Med lovforslaget § 1, nr. 3, bemyndiges kirkeministeren
til at fastsætte nærmere regler for afholdelse af orienterings-
mødet. Bemyndigelsen fremgår af forslaget til det nye stk. 4
i § 5 a i lov om valg til menighedsråd. Med lovforslagets be-
myndigelse til kirkeministeren bliver der mulighed for at
indarbejde valgudvalgets forslag i et detaljeret regelsæt til
brug for valgbestyrelsen i forbindelse med afholdelse af ori-
enteringsmødet.
Det er således hensigten at udarbejde et cirkulære, der
bl.a. indeholder regler om en fast dagsorden, som oriente-
ringsmødet skal afvikles efter, herunder hvordan dette skal
ske i forbindelse med og med respekt for det lovpligtige årli-
ge menighedsmøde, som orienteringsmødet skal lægges
sammen med. Dagsordenen skal blandt andet sikre fokus på
menighedsrådets kommende opgaver og visioner, samt at
der sættes god tid af til dialog og debat om menighedsrådets
og menighedens ideer og ønsker på mødet.
Med lovforslagets § 1, nr. 5, bemyndiges kirkeministeren
til at fastsætte nærmere regler for afholdelse og afstemnin-
gen på valgforsamlingen. Bemyndigelsen fremgår af forsla-
get til den nye § 6 d i lov om valg til menighedsråd.
Samtidig bemyndiges kirkeministeren til at fastsætte krite-
rier for, hvornår valgretten kan udøves på valgforsamlingen,
selv om vedkommende er forhindret i at deltage i valgfor-
samlingen. Bemyndigelsen fremgår af forslaget til den nye §
6 a, stk. 7, 2. pkt., i lov om valg til menighedsråd.
14
Med lovforslagets bemyndigelse til kirkeministeren bliver
der mulighed for at indarbejde valgudvalgets forslag i et de-
taljeret regelsæt, der fastsætter bl.a. dagsorden, mulighed for
dialog og afstemningsformen. Valgudvalget har anbefalet, at
afstemningen på valgforsamlingen sker ved, at hver stem-
meberettiget person kan stemme på et antal kandidater, der
svarer til halvdelen af pladserne i menighedsrådet. Skal der
vælges et ulige antal menighedsrådsmedlemmer, rundes re-
sultatet op, og der kan ikke afgives mere end 1 stemme per
kandidat. Der kan afgives blanke stemmer.
Afstemningsmetoden indebærer dels en spredning af de
afgivne stemmer og dermed en vis proportionalitet i den en-
delige personsammensætning, dels giver metoden større sik-
kerhed for, at der sammensættes et fuldtalligt menighedsråd
i situationer, hvor der er krav om et mindste antal medlem-
mer.
Det er således hensigten at bruge bemyndigelsen til at ud-
arbejde et cirkulære, der udmønter disse forslag om afvik-
ling af valgforsamlingen, herunder om afstemningen på
valgforsamlingen.
Ligeledes kan der i cirkulæret fastsættes nærmere kriterier
for, i hvilke situationer en person rent undtagelsesvist har
mulighed for at stemme ved fuldmagt, f.eks. når det kan do-
kumenteres, at vælgeren er forhindret i at deltage i valgfor-
samlingen, fordi vedkommende er indlagt på sygehus, indsat
i fængsel eller bor på en af de i lov om valg til menigheds-
råd § 26 nævnte institutioner (plejehjem, beskyttet bolig, bo-
former for voksne med handicap, almene ældreboliger). Det
vil være valgbestyrelsen, der på valgforsamlingen tager stil-
ling til, om betingelserne for at stemme ved fuldmagt er op-
fyldt.
Med lovforslagets § 1, nr. 9, udvides kirkeministerens nu-
værende bemyndigelse vedrørende udarbejdelse af valglister
til også at omfatte fastsættelse af frister for optagelse på
valglisten samt kontrol af medlemmernes valgret. Bemyndi-
gelsen kommer til at fremgå af § 8, stk. 3, i lov om valg til
menighedsråd.
Bemyndigelsen skal som hidtil bruges til at udarbejde et
cirkulære til brug for valgbestyrelsen, hvor fremgangsmåden
ved udarbejdelse af valglisten samt kontrollen af medlem-
mernes valgret og valgbarhed er beskrevet såvel under valg
ved valgforsamling som ved et eventuelt afstemningsvalg.
Under valg ved valgforsamling bliver der ved udtræk fra
CPR (kombineret med SBL-protokollens oplysning om sog-
nebåndsløsere med parlamentariske rettigheder i sognet) ud-
arbejdet en valgliste, der udgør et hjælpemiddel til valide-
ring af de fremmødtes valgret.
Tilsvarende vil der til brug for et eventuelt afstemnings-
valg skulle udarbejdes en valgliste og valgkort, der bruges
til kontrol af vælgernes valgret på valgdagen.
Den udvidede bemyndigelse skal endvidere bruges til, at
fristen for optagelse på valglisten kan fastsættes i samme
cirkulære. Herved bliver der mulighed for en mere fleksibel
fastsættelse af fristerne for optagelse på valglisten end i dag,
hvor fristerne er fastsat direkte i § 8, stk. 2-4, i lov om valg
til menighedsråd.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner.
Lovforslaget har økonomiske konsekvenser for folkekir-
ken, idet der som noget nyt skal udarbejdes en valgliste til
brug for afviklingen af valgforsamlingen, jf. lovforslagets §
1, nr. 6. Udgiften vurderes dog at være af begrænset størrel-
se for det enkelte sogn.
Der vurderes kun at være begrænsede udgifter knyttet til
afholdelse af orienteringsmøde og valgforsamling, jf. lovfor-
slagets § 1, nr. 3, og § 1, nr. 5. Dette skyldes, at oriente-
ringsmødet afholdes sammen med det lovpligtige årlige me-
nighedsmøde, ligesom sognene allerede i dag skal afholde et
møde i september, hvor der orienteres om menighedsråds-
valget. Der er således ikke tale om ekstra møder.
Både det nuværende årlige menighedsmøde og det nuvæ-
rende orienteringsmøde forud for menighedsrådsvalget skal
bekendtgøres. Merudgifterne som følge af kravet om, at be-
kendtgørelserne af orienteringsmødet og valgforsamlingen,
jf. lovforslagets § 1, nr. 3, og § 1, nr. 5, fremover skal ske
ved gudstjenester, på sognets hjemmeside og i de stedlige
dagblade eller lokalaviser, vurderes derfor at være af be-
grænset størrelse for det enkelte sogn.
Forslaget om, at der skal anvendes valglister ved valgfor-
samlingen, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, vurderes at have be-
grænsede administrative konsekvenser for kommunerne. I
dag bestilles valglisterne af valgbestyrelsen via kommunens
folkeregister hos KMD, og valgbestyrelsen kan afhente be-
stilt valgmateriale hos kommunens folkeregister. Menig-
hedsrådet betaler for udarbejdelse af valglisten.
Lovforslaget har administrative konsekvenser for menig-
hedsrådene, idet de med lovforslagets § 1, nr. 5, bliver for-
pligtet til at gennemføre et orienteringsmøde og en valgfor-
samling. Denne forpligtelse er dog alene relevant hvert 4. år
(valgår), ligesom forpligtelsen vurderes at indebære en mini-
mal merbelastning, da orienteringsmødet kombineres med
det årlige lovpligtige menighedsmøde, og da mange menig-
hedsråd allerede i dag afholder et opstillingsmøde i forlæn-
gelse af det nuværende orienteringsmøde.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget har ingen EU-retlige aspekter.
15
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden 1. november 2017
til 28. november 2017 været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer mv.:
Alle biskopper, alle stiftsøvrigheder, alle stiftsråd, alle
provstiudvalg, alle menighedsråd, Landsforeningen af Me-
nighedsråd, Danmarks Provsteforening, Den danske Præste-
forening, Danmarks Kordegneforening, Danmarks Kirketje-
nerforening, Dansk Kirkemusiker Forening, Dansk Organist
og Kantor Samfund, Foreningen af Danske Kirkegårdslede-
re, Kirkekultur.nu, Forbundet af Kirke- og Kirkegårdsansat-
te, Foreningen af Præliminære Organister, Foreningen af
Provstisekretærer, 3 F, Dansk Diakoniråd, Selskab for Kir-
keret og KL.
10. Sammenfattende skema
Vurdering af konsekvenser af lovforslag
Positive konsekvenser/mindre udgifter Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Begrænsede administrative konsekven-
ser for kommunen.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter
Overimplementering af EU-retlige mi-
nimumsforpligtelser (sæt X)
JA Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Kapitel 1 har i dag overskriften »Valg, valgret og valgbar-
hed«. Overskriften refererer dermed til afstemningsvalg, der
i dag er hovedreglen ved valg til menighedsråd.
Med lovforslaget bliver valg på valgforsamling hovedreg-
len. På den baggrund foreslås det, at overskriften ændres, så
den fremover bliver »Indledende bestemmelser om valgfor-
samling, valgret og valgbarhed«.
Den foreslåede ændring indebærer en tydeliggørelse af
indholdet af kapitlets bestemmelser, herunder en tydeliggø-
relse af, at valgforsamlingen fremover vil være hovedreglen
ved valg til menighedsråd. Ændringen er en følge af den æn-
dring, der foreslås med lovforslagets § 1, nr. 5.
Til nr. 2
Den gældende bestemmelse i lov om valg til menigheds-
råd § 1, stk. 2, fastslår, at det ordinære afstemningsvalg til
menighedsråd foregår den 2. tirsdag i november.
Med forslaget til affattelse af lov om valg til menigheds-
råd § 1, stk. 2, 1. pkt., fastslås det, at medlemmerne vælges
på en valgforsamling, der afholdes den 3. tirsdag i septem-
ber, jf. dog § 6 e, stk. 1. Hermed understreges, at valgfor-
samlingen er hovedregel ved valg af menighedsråd.
Kravet om, at valgforsamlingen afholdes samme dag i alle
sogne sikrer, at der gennem generelle kampagner kan sættes
fokus på valget.
Som en undtagelse vil det i flersognspastorater være mu-
ligt at afholde valgforsamlingen i nogle af sognene en anden
dag i samme uge (søndag indbefattet), jf. forslaget til affat-
telse af lov om valg til menighedsråd § 1, stk. 2, 2. pkt. Pa-
storatet er sognepræstens ansættelsesområde og kan omfatte
et eller flere sogne. Sognepræsten er født medlem af pasto-
ratets menighedsråd. Opstilling af kandidater m.v. på valg-
forsamlingen sker særskilt for det enkelte sogn. Med forsla-
get sikres det, at pastoratets præster kan deltage i alle me-
nighedsrådenes valgforsamlinger. Valgbestyrelsen har kom-
petencen til at beslutte, om valgforsamlingen skal afholdes
en anden dag.
Forslaget om, at valgforsamlingen skal afholdes den 3.
tirsdag i september, skal i øvrigt ses i sammenhæng med, at
provstiudvalgene senest den 15. september skal have fastsat
endelige driftsrammer og anlægsbevillinger for kirkekasser-
16
ne i provstiet og meddelt disse til menighedsrådene. Valg-
forsamlingen placeres således umiddelbart efter afslutningen
af den lokale budgetproces. Samtidig muliggør dette tids-
punkt for valgforsamlingen, at der kan afholdes både ekstra-
ordinær valgforsamling og et eventuelt afstemningsvalg, in-
den menighedsrådene træder i funktion ved kirkeårets start
den 1. søndag i advent.
Til nr. 3
Det følger af § 5 a i den gældende lov om valg til menig-
hedsråd, at menighedsrådet er forpligtet til at afholde et of-
fentligt møde senest 8 uger før valgdagen. På mødet redegø-
res for menighedsrådets arbejde i den forløbne periode og
for kommende opgaver. Endvidere gennemgås reglerne for
opstilling af kandidater.
Med den foreslåede affattelse af § 5 a, stk. 1, 1. pkt., skal
menighedsrådet afholde et offentligt orienteringsmøde den
2. tirsdag i maj i valgåret. Dermed bliver menighedsrådet
tidligere end i dag opmærksom på, om der er nok kandidater
til et fuldtalligt menighedsråd med stedfortrædere, og man
kan således tage rettidige initiativer til at rekruttere yderlige-
re kandidater.
Orienteringsmødet afholdes sammen med menighedsmø-
det, der afholdes i medfør af lov om menighedsråd § 41, jf.
forslaget til affattelse af § 5 a, stk. 1, 2. pkt. Dette menig-
hedsmøde skal i dag afholdes i foråret som et led i menig-
hedsrådets arbejde med det kommende års budget og aflæg-
gelse af regnskabet for det foregående år, jf. cirkulære om
kirke- og provstiudvalgskassernes budget, regnskab og revi-
sion m.v. samt Vejledning om kirke- og provstiudvalgskas-
sernes budget, regnskab og revision m.v.
Af den foreslåede affattelse af § 5 a, stk. 2, 1. pkt., frem-
går det, at menighedsrådet senest 3 uger inden orienterings-
mødet skal bekendtgøre tid og sted for mødet ved de faste
gudstjenester, på sognets hjemmeside og i de stedlige dag-
blade eller lokalaviser.
Offentlighedens adgang til mødet har kun en reel betyd-
ning, hvis tid og sted for mødet er bekendtgjort på forhånd. I
dag har menighedsrådet kompetence til at beslutte, hvordan
tidspunktet for det årlige menighedsmøde skal offentliggø-
res, og kan her overveje bekendtgørelse i den lokale presse,
kirkebladet eller ved opslag på kirkedøren eller i våbenhu-
set, samt på sognet hjemmeside. Det er ikke tilstrækkeligt, at
mødet alene bekendtgøres fra prædikestolen.
Med forslaget forpligtes menighedsrådet til at bekendtgøre
tid og sted både ved gudstjenester, på sognets hjemmeside
og i pressen. Herved skærpes kravet til bekendtgørelse i for-
hold til gældende regler. Det vurderes dog, at kravene til be-
kendtgørelsen vil medvirke til at synliggøre mødet over for
potentielle mødedeltagere og medvirke til at skabe opmærk-
somhed omkring menighedsrådsvalget.
Af forslaget til affattelse af § 5 a, stk. 2, 2. pkt., fremgår
det, at hvis menighedsrådet er fælles for flere sogne, afhol-
des der et fælles orienteringsmøde for disse sogne.
Når et menighedsråd er fælles for flere sogne, skal der kun
vælges et menighedsråd, hvorfor der kun er behov for at af-
holde et orienteringsmøde. Dette orienteringsmøde afholdes
den 2. tirsdag i maj i valgåret.
Med den foreslåede affattelse af § 5 a, stk. 2, 3. pkt., fore-
slås det, at orienteringsmødet i flersognspastorater, hvor
sognene ikke har fælles menighedsråd, kan afholdes en an-
den dag i samme uge. Herved sikres det, at præster, der er
medlem af flere menighedsråd, har mulighed for at deltage i
alle menighedsrådenes orienteringsmøder. Det er den lokale
valgbestyrelse, der i så fald beslutter, hvilken dag i samme
uge orienteringsmødet skal afholdes.
På orienteringsmødet skal menighedsrådet orientere om
arbejdet i den forløbne funktionsperiode og for kommende
opgaver, om datoer og regler for valgforsamlingen, mulig-
heden for at udløse et afstemningsvalg og antallet af kandi-
dater, der skal vælges til menighedrådet, jf. forslaget til § 5
a, stk. 3.
Det er således vigtigt, at menighedsrådet i valgåret sørger
for, at visionsdelen får en central placering i mødet, og at
der sættes god tid af til debatten om menighedsrådets og me-
nighedens ideer og ønsker.
Orienteringsmødets primære formål er således at sikre
åbenhed og skabe interesse om menighedsrådsarbejdet gen-
nem en drøftelse af ideer og ønsker til det kirkelige liv og
menighedsrådets prioriteringer. Samtidig skal orienterings-
mødet bruges til generel information om f.eks. datoen for
valgforsamlingen m.v.
Orienteringsmødet tjener også til at give menighedsrådet
et overblik over, om der er personer, der er interesseret i at
blive kandidater til menighedsrådet. Dermed bliver menig-
hedsrådet tidligere end i dag opmærksom på, om der er nok
kandidater til at danne et fuldtalligt menighedsråd med sted-
fortrædere, og man kan således tage rettidige initiativer til at
rekruttere yderligere kandidater.
Med forslaget til § 5 a, stk. 4, bemyndiges kirkeministeren
til at fastsætte nærmere regler om orienteringsmødet. Be-
myndigelsen giver mulighed for, at afholdelsen af oriente-
ringsmødet kan reguleres nærmere, således at der bl.a. kan
gives retningslinjer for mødet herunder bl.a. dagsorden og
debat.
Det er således hensigten at udarbejde et cirkulære, der
bl.a. indeholder regler om en fast dagsorden, som oriente-
ringsmødet skal afvikles efter, herunder hvordan dette skal
ske i forbindelse med og med respekt for det årlige menig-
hedsmøde, som orienteringsmødet skal lægges sammen
med. Dagsordenen skal blandt andet sikre fokus på menig-
hedsrådets kommende opgaver og visioner, samt at der sæt-
tes god tid af til dialog og debat om menighedsrådets og me-
nighedens ideer og ønsker på mødet. Der henvises til de al-
mindelige bemærkninger afsnit 3.5.3.
Til nr. 4
Det følger af den gældende bestemmelse i § 6, stk. 1, i lov
om valg til menighedsråd, at valget forberedes og ledes af
en valgbestyrelse, der består af 3 medlemmer valgt efter for-
holdstal af og blandt menighedsrådets medlemmer. Valgbe-
styrelsen vælges på menighedsrådets konstituerende møde.
17
Det foreslås, at »Valget« ændres til »Valgforsamlingen og
et eventuelt afstemningsvalg«.
Forslaget er en konsekvensrettelse som følge af ændringen
af selve valgformen, hvor valgforsamlingen, der ikke hidtil
er reguleret i lov om valg til menighedsråd, med lovforslaget
gøres til hovedregel i lovgivningen. Valgforsamlingen inde-
bærer, at medlemmerne af menighedsrådet som hovedregel
vælges på et møde.
Herved understreges det, at det er valgbestyrelsen, der for-
bereder og leder valgforsamlingen, ligesom det er valgbesty-
relsen, der forbereder og leder et eventuelt afstemningsvalg,
hvis der ved indgivelse af en kandidatliste bliver udløst et
afstemningsvalg.
Til nr. 5
Den foreslåede indsættelse af de nye kapitler 2 a og 2 b
understreger, at valgprocessen er opdelt i tre trin, hvor valg-
forsamling til menighedsråd er det andet trin efter oriente-
ringsmødet, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, mens et eventuelt af-
stemningsvalg er det tredje trin.
Det foreslås, at kapitel 2 a får overskriften »Valgforsam-
ling«. Valgforsamlingen er et nyt element, der ikke hidtil er
reguleret i lov om valg til menighedsråd, men som med lov-
forslaget gøres til hovedregel i lovgivningen. Valgforsam-
lingen indebærer, at medlemmerne af menighedsrådet som
hovedregel vælges på et møde.
Den foreslåede affattelse af § 6 a tydeliggør proceduren
for afholdelse af valgforsamlingen.
Med den foreslåede affattelse af § 6 a, stk. 1, 1. pkt., frem-
går det, at valgforsamlingen er offentlig. Det vil sige, at
valgforsamlingen er åben for alle interesserede, men forsla-
get skal ses i sammenhæng med, forslaget til affattelse af § 6
a, stk. 6, 1. pkt., der indebærer, at det kun er stemmeberetti-
gede medlemmer af sognemenigheden, som har adgang til at
afgive stemme.
Offentlighedens adgang til valgforsamlingen har kun en
reel betydning, hvis tid og sted for mødet er bekendtgjort på
forhånd. Med forslaget til § 6 a, stk. 1, 2. pkt., foreslås det,
at valgbestyrelsen senest 4 uger inden valgforsamlingen skal
bekendtgøre tid og sted for valgforsamlingen ved de faste
gudstjenester, på sognets hjemmeside og i de stedlige dag-
blade eller lokalaviser. Bestemmelsen svarer til menigheds-
rådets skærpede bekendtgørelsespligt i forhold til oriente-
ringsmødet, jf. lovforslagets § 1, nr. 3.
Klager over valget skal indgives skriftligt til biskoppen
senest ugedagen efter valget, jf. den gældende lovs § 30. En
klage over, at valgforsamlingen ikke er blevet bekendtgjort,
vil i givet fald kunne få betydning for valgets gyldighed. Af-
gørelse af klagen vil bero på en konkret afvejning i det en-
kelte tilfælde af forskellig modstående hensyn, og afgørel-
sen skal opfylde de almindelige forvaltningsprocessuelle og
forvaltningsretlige krav om f.eks. partshøring samt rets-
grundsætningerne om saglighed og proportionalitet.
Med den foreslåede affattelse af § 6 a, stk. 2, foreslås det,
at hvis flere sogne har fælles menighedsråd, kan valgbesty-
relsen beslutte, at valgforsamlingen afholdes fælles for disse
sogne. Opstilling af kandidater, stedfortrædere og afstem-
ning om disse skal på valgforsamlingen ske særskilt for det
enkelte sogn.
Forslaget skal sikre, at der lokalt kan ske en fleksibel til-
rettelæggelse af valgforsamlingen de steder, hvor man har
fælles menighedsråd. Nogle steder vil det således give god
mening at afholde valgforsamlingen fælles for sognene så-
dan, at den indledende orientering om menighedsrådsarbej-
det er fælles, mens opstilling af kandidater og afstemning
sker separat for de enkelte sogne. Herved kan man i disse
sogne undgå at skulle afholde flere valgforsamlinger i
samme uge.
Det er valgbestyrelsen, der beslutter, om valgforsamlingen
skal afholdes fælles for sognene.
Efter forslaget til § 6 a, stk. 3, skal der vælges en dirigent
uden for valgbestyrelsen til at lede valgforsamlingen. Det er
også dirigenten, der sammen med valgbestyrelsen er ansvar-
lig for afviklingen af afstemningen, jf. forslaget til § 6 a, stk.
6, 2. pkt.
Kravet om valg af en dirigent sikrer, at valgforsamlingen
ledes af en anden person end menighedsrådets valgbestyrel-
se. Hvis det er muligt, vil det være hensigtsmæssigt, at diri-
genten findes uden for kredsen af menighedsrådsmedlem-
mer, men dette er dog ikke et krav.
Med forslag til affattelse af § 6 a, stk. 4, 1. pkt. foreslås
det, at en person, der ønsker at opstille som kandidat, med-
deler dette på valgforsamlingen. Modsat gældende regler i
lov om valg til menighedsråd, sker opstillingen på valgfor-
samlingen ikke på en kandidatliste. Opstillingen sker ved, at
vedkommende tilkendegiver sit ønsker om at være kandidat
under mødet, ligesom opstillingen sker uafhængigt af andre
opstillede kandidater og uden krav om stillere.
Med forslaget understreges hovedreglen om, at kandida-
terne bør deltage i valgforsamlingen, hvor dialog og debat er
omdrejningspunktet. Deltagelse i valgforsamling giver den
optimale mulighed for præsentation af kandidaten og mulig-
hed for, at kandidaten kan redegøre for sine visioner for me-
nighedsrådsarbejdet.
Af forslaget til affattelsen af § 6 a, stk. 4, 2. pkt., fremgår
det, at opstilling kan ske ved fuldmagt. Fuldmagten skal væ-
re afgivet skriftligt. Dette skal ses ud fra det hensyn, at man
ikke ønsker at afskære personer, der er forhindret i at delta-
ge i valgforsamlingen, fra at kandidere til medlem af menig-
hedsrådet.
Med den foreslåede affattelse af § 6 a, stk. 5, lovfæstes
det, at der inden afstemningen skal være mulighed for debat
og præsentation af kandidaterne. Præsentation af kandidater-
ne og den efterfølgende dialog er et centralt element ved
valgforsamlingen. Dermed tilgodeses ønsket om at sikre me-
nighedsrådenes legitimitet og transparens, som er gennem-
gående i hele lovforslaget, jf. de almindelige bemærkninger
afsnit 1 og 2.
De personer, der ønsker at stille op til menighedsrådet,
skal således på valgforsamlingen have mulighed for at præ-
sentere sig selv og redegøre for, hvorfor de ønsker at blive
medlem af menighedsrådet. Dette gælder uanset, om der er
18
tale om personer, der genopstiller, eller om kandidater, der
opstiller for første gang. Efter præsentationen skal der til-
svarende være mulighed for dialog og debat mellem og med
kandidaterne og menigheden med det formål at øge de frem-
mødtes kendskab til kandidaternes ønsker og prioriteter for
menighedsrådsarbejdet. Herved sikres åbenhed om, hvem
kandidaterne er, og hvad de står for, hvilket også bidrager til
legitimiteten ved eventuelt valg uden modkandidater på
valgforsamlingen.
Med den foreslåede affattelse af § 6 a, stk. 6, 1. pkt., be-
stemmes det, at de stemmeberettigede gennemfører en
skriftlig og hemmelig afstemning om de opstillede kandida-
ter. Ved fastholdelse af skriftlige og hemmelige valg under
valg ved valgforsamling – på samme måde som ved et af-
stemningsvalg i dag, jf. den gældende lovs § 19, stk. 1 – er
der særligt taget hensyn til menighedsrådets uændrede ka-
rakter af forvaltningsorgan samt til at sikre valghandlingens
almene legitimitet, således at ingen føler sig tvunget til at
stemme på kandidater, man ikke kan stå inde for.
Med den foreslåede affattelse af § 6 a, stk. 6, 2. pkt., fore-
slås det, at valgbestyrelsen sammen med dirigenten er an-
svarlig for afviklingen af afstemningen.
Valgforsamlingen er offentlig, men det er ikke alle frem-
mødte, der har stemmeret. Kredsen af stemmeberettigede på
valgforsamling er således afgrænset til de medlemmer af
folkekirken, der har valgret ved valget i den pågældende
menighedsrådskreds. Reglerne om valgret fremgår af § 2, jf.
§§ 4 og 5, i lov om valg til menighedsråd.
Med den foreslåede affattelse af § 6 a, stk. 7, 1. pkt., udø-
ves valgretten ved personligt fremmøde.
Af den foreslåede affattelse af § 6 a, stk. 7, 2. pkt., frem-
går det, at det dog undtagelsesvist og efter kriterier fastsat af
kirkeministeren er muligt at stemme ved fuldmagt. Kriterier-
ne skal sikre, at afstemning ved fuldmagt kun benyttes rent
undtagelsesvist, f.eks. når det kan dokumenteres, at vælge-
ren er forhindret i at deltage i valgforsamlingen, fordi
vedkommende er indlagt på sygehus, indsat i fængsel eller
bor på en af de i lov om valg til menighedsråd § 26 nævnte
institutioner (plejehjem, beskyttet bolig, boformer for voks-
ne med handicap, almene ældreboliger). Det vil være valg-
bestyrelsen, der skal vurdere, om betingelserne for at stem-
me ved fuldmagt er opfyldt. Kriterierne kan fastsættes nær-
mere i et cirkulære, jf. de almindelige bemærkninger afsnit
3.2.3. og 3.5.3.
Med den foreslåede affattelse af § 6 a, stk. 7, 3. pkt., fasts-
lås det, at resultatet af afstemningen afgør, hvem der er valgt
til menighedsrådet. Hermed understreges, at de valgte på
valgforsamlingen er valgt til menighedsrådet, medmindre
der gennem indlevering af en kandidatliste udløses et af-
stemningsvalg, jf. nedenfor om § 6 e. Bestemmelsen med-
virker således til at tydeliggøre, at valgforsamling til menig-
hedsråd med lovforslaget gøres til hovedreglen i lovgivnin-
gen.
Med den foreslåede affattelse af § 6 a, stk. 8, foreslås det,
at når menighedsrådet er valgt, stemmes der om stedfortræ-
dere. Der kan både stemmes om kandidater, der ikke blev
valgt til menighedsrådet og om de kandidater, der blot øn-
sker at være stedfortrædere. Kandidater, der ikke blev valgt
til menighedsrådet, skal aktivt tilkendegive, at de ønsker at
opstille som stedfortrædere. I den nuværende valgform bli-
ver de kandidater, der ikke erklæres for valgte ved afstem-
ningsvalget, automatisk stedfortrædere for de valgte på
samme liste. Da der imidlertid erfaringsmæssigt på en valg-
forsamling kan være personer, som kun ønsker at opstille
som stedfortrædere, foreslås det med lovforslaget, at der på
valgforsamlingen først stemmes om medlemmerne og deref-
ter stemmes om stedfortrædere.
Dermed lovfæstes det, som ved mange menighedsrådsvalg
allerede er gældende praksis. I mange sogne opleves det så-
ledes allerede i dag, at der ved aftalevalg (hvor der kun op-
stilles og indkommer én gyldig kandidatliste) er kandidater,
der kun ønsker at opstille som stedfortrædere. Dette er ikke
reguleret i det nugældende cirkulære (Cirkulære om valg til
menighedsråd den 8. november 2016), men har typisk været
håndteret lokalt af den enkelte valgbestyrelse eller ved en
efterfølgende indlevering af en særlig stedfortræderliste, jf.
lov om valg til menighedsråd § 16.
Den foreslåede affattelse af § 6 b præciserer proceduren
efter afholdelse af valgforsamlingen.
Efter bestemmelsens stk. 1, 1. pkt., skal valgbestyrelsen
offentliggøre resultatet af valgforsamlingen hurtigst muligt
og senest en uge efter afholdelse af valgforsamlingen. Ved
at fastsætte fristen for offentliggørelse til senest en uge efter
valgforsamlingen tages der hensyn til, at der fra offentliggø-
relsestidspunktet skal være tid til indlevering af en eventuel
kandidatliste til udløsning af afstemningsvalg.
Forslaget til bestemmelsen stk. 1, 2. pkt., indebærer, at of-
fentliggørelsen skal ske ved førstkommende gudstjeneste, på
sognets hjemmeside og i de stedlige dagblade eller lokalavi-
ser.
Efter de nugældende regler i § 12, stk. 1 og 2, i lov om
menighedsråd skal præsten fra prædikestolen offentliggøre,
hvem der er valgt til medlemmer af menighedsrådet, og
hvem der er valgt til menighedsrådets formand. Samtidig
skal den nyvalgte formand sørge for, at det inden funktions-
periodens begyndelse offentliggøres, hvem der er valgt til
medlemmer af menighedsrådet, og hvem der er valgt til me-
nighedsrådets formand. Denne offentliggørelse sker bl.a. på
sogneportalen, jf. pkt. 3.12 i cirkulære om valg til menig-
hedsråd den 8. november 2016. Valgbestyrelsen er herudo-
ver forpligtet til at sørge for, at den enkelte kandidat bliver
orienteret om valget, ligesom valgbestyrelsen skal sørge for,
at offentligheden bliver bekendt med, at afstemningen er af-
lyst, hvis der kun er indleveret en kandidatliste. Valgbesty-
relsen beslutter, hvordan aflysningen skal bekendtgøres, jf.
pkt. 4 i cirkulære om valg til menighedsråd den 8. november
2016.
Med forslaget udvides kravet til bekendtgørelse af valg-
forsamlingens resultat. Forslaget skal – sammenholdt med
forslaget til § 6 b, stk. 1, 3. pkt. – sikre, at så mange som
muligt bliver bekendt med det nye menighedsråd og med
muligheden for at udløse et afstemningsvalg ved indlevering
19
af en kandidatliste med stillere, idet kendskabet hertil styr-
ker legitimiteten i valgforsamlingsmodellen, også hvor der
ikke udløses afstemningsvalg.
Den foreslåede affattelse af § 6 b, stk. 1, 3. pkt., fastsætter
således, at det samtidig med offentliggørelsen skal oplyses,
at der senest 4 uger efter valgforsamlingen kan indgives en
kandidatliste og dermed udløses afstemningsvalg, jf. § 6 e.
Fristen på 4 uger efter valgforsamlingen er fastsat ud fra et
ønske om at give længst mulig frist for indlevering af kandi-
datlister med henblik på at styrke den samlede legitimitet af
menighedsrådsvalget. Fristen sikrer tid til opstilling af en al-
ternativ kandidatliste, samtidig med at et eventuelt afstem-
ningsvalg vil kunne gennemføres i løbet af november, såle-
des at det nyvalgte menighedsråd kan træde i funktion ved
kirkeårets begyndelse den 1. søndag i advent. Ønsker man at
gøre indsigelse mod det valgte menighedsråd, gøres dette
ved at indlevere en kandidatliste med stillere senest 4 uger
efter valgforsamlingen og derved udløse et afstemningsvalg.
Klager over valget skal indgives skriftligt til biskoppen
senest ugedagen efter valget, jf. den gældende lovs § 30. En
klage over, at valgforsamlingens resultat m.v. ikke er blevet
bekendtgjort, vil i givet fald kunne få betydning for valgets
gyldighed. Afgørelse af klagen vil bero på en konkret afvej-
ning i det enkelte tilfælde af forskellig modstående hensyn,
og afgørelsen skal opfylde de almindelige forvaltningspro-
cessuelle og forvaltningsretlige krav om f.eks. partshøring
samt retsgrundsætningerne om saglighed og proportionalitet.
Med forslaget til § 6 b, stk. 2, 1. pkt., foreslås, at en kort
beretning om valget indføres i menighedsrådets beslutnings-
protokol og underskrives af valgbestyrelsen og dirigenten.
Valgbestyrelsen er sammen med dirigenten ansvarlig for
afviklingen af afstemningen, og skal derfor underskrive be-
slutningsprotokollen.
Forslaget til § 6 b, stk. 2, 2. pkt., indebærer, at en udskrift
af beslutningsprotokollen snarest skal sendes af valgbesty-
relsens formand til biskoppen.
Forslaget til § 6 b, stk. 2, skal ses i sammenhæng med den
nugældende lovs § 22, stk. 1, hvorefter valgbestyrelsen har
en forpligtelse til indføre en kort beretning om valget i me-
nighedsrådets beslutningsprotokol og sende en udskrift til
biskoppen.
Med forslaget til § 6 c, stk. 1, 1. pkt., foreslås, at hvis der
på valgforsamlingen ikke vælges tilstrækkeligt mange kan-
didater til at danne et fuldtalligt menighedsråd, eller hvis der
ikke opstilles tilstrækkeligt mange kandidater, indkaldes der
til en ekstraordinær valgforsamling, der er offentlig.
Valgbestyrelsen har ansvaret for indkaldelsen til den eks-
traordinære valgforsamling.
Herved indføres mulighed for en ekstraordinær valgfor-
samling inden tidspunktet for indlevering af en alternativ
kandidatliste.
Efter forslaget til § 6 c, stk. 1, 2. pkt., skal indkaldelsen
ske senest en uge efter den ordinære valgforsamling og be-
kendtgøres ved de faste gudstjenester, på sognets hjemmesi-
de og i det stedlige dagblade eller lokalaviser. Bekendtgørel-
sen skal således ske på samme måde som indkaldelse til den
ordinære valgforsamling.
Fristen skal ses i sammenhæng med den foreslåede affat-
telse af § 6 c, stk. 2, 1. pkt., der indebærer, at den ekstraordi-
nære valgforsamling skal afholdes tirsdagen 3 uger efter
valgforsamlingen. Hermed sikres det, at den ekstraordinære
valgforsamling kan afvikles inden tidspunktet for indleve-
ring af en alternativ kandidatliste.
Med den foreslåede affattelse af § 6 c, stk. 2, 2. pkt., gives
der mulighed for, at der i flersognspastorater, hvor der skal
afholdes ekstraordinær valgforsamling i flere sogne, kan af-
holdes ekstraordinær valgforsamling en anden dag i samme
uge. Herved sikres det, at præster, der er medlem af flere
menighedsråd, har mulighed for at deltage i alle menigheds-
rådenes ekstraordinære valgforsamlinger. Det er den lokale
valgbestyrelse, der i så fald beslutter tidspunktet for den eks-
traordinære valgforsamling.
Af den foreslåede affattelse af § 6 c, stk. 3, fremgår det, at
den ekstraordinære valgforsamling afvikles efter samme
regler som valgforsamlingen, idet der dog kun stemmes om
ledige pladser i menighedsrådet og eventuelle yderligere
stedfortrædere.
Forslaget indebærer, at der i de tilfælde, hvor menigheds-
rådet ikke bliver fuldtalligt ved valgforsamlingen, afvikles et
udfyldningsvalg i form af en ekstraordinær valgforsamling,
inden det nyvalgte menighedsråds funktionsperiode begyn-
der. Forslaget skal således medvirke til, at flere menigheds-
råd er fuldtallige ved funktionsperiodens begyndelse.
Med den foreslåede affattelse af § 6 d fastsætter kirkemi-
nisteren nærmere regler om afholdelse af valgforsamlingen,
indberetning af de opstillede kandidater, afstemningen og
opgørelse af resultatet af valgforsamlingen. De nærmere
regler om afviklingen af valgforsamlingen vil derfor – lige-
som i dag – blive fastsat i et cirkulære.
Med lovforslagets bemyndigelse til kirkeministeren bliver
der mulighed for at udarbejde et detaljeret regelsæt, der fast-
sætter bl.a. dagsorden, mulighed for dialog og afstemnings-
formen. Det foreslås, at afstemningen på valgforsamlingen
sker ved, at hver stemmeberettiget person kan stemme på et
antal kandidater, der svarer til halvdelen af pladserne i me-
nighedsrådet. Skal der vælges et ulige antal menighedsråds-
medlemmer, rundes resultatet op, og der kan ikke afgives
mere end 1 stemme per kandidat. Der kan afgives blanke
stemmer.
Afstemningsmetoden indebærer dels en spredning af de
afgivne stemmer og dermed en vis proportionalitet i den en-
delige personsammensætning, dels giver metoden større sik-
kerhed for, at der sammensættes et fuldtalligt menighedsråd
i situationer, hvor der er krav om et mindste antal medlem-
mer.
Det er således hensigten at bruge bemyndigelsen til at ud-
arbejde et cirkulære, der udmønter disse forslag om afvik-
ling af valgforsamlingen, herunder om afstemningen på
valgforsamlingen.
Ligeledes kan der i cirkulæret fastsættes nærmere kriteri-
er, jf. den foreslåede affattelse af § 6 a, stk. 7, 2. pkt., for, i
20
hvilke situationer en person rent undtagelsesvist har mulig-
hed for at stemme ved fuldmagt, f.eks. når det kan doku-
menteres, at vælgeren er forhindret i at deltage i valgforsam-
lingen, fordi vedkommende er indlagt på sygehus, indsat i
fængsel eller bor på en af de i lov om valg til menighedsråd
§ 26 nævnte institutioner (plejehjem, beskyttet bolig, bofor-
mer for voksne med handicap, almene ældreboliger). Det vil
være valgbestyrelsen, der på valgforsamlingen tager stilling
til, om betingelserne for at stemme ved fuldmagt er opfyldt.
Den foreslåede ændring med indsættelse af et nyt kapitel 2
b understreger, at valgprocessen er opdelt i tre trin, hvor mu-
lighed for afstemningsvalg er det tredje trin efter valgfor-
samling.
Det foreslås, at kapitel 2 b får overskriften »Mulighed for
afstemningsvalg«. Hermed understreges, at afstemningsvalg
alene er en mulighed og dermed ikke den centrale del af
valgformen, som er valg på valgforsamling. Dermed frem-
hæves det på den ene side, at ønsket med lovforslagets ho-
vedregel om valg ved valgforsamling er at sikre legitimitet,
transparens og synlighed med dialog og debat på et offent-
ligt møde som det centrale element frem for gennem afstem-
ningsvalg mellem forskellige kandidatlister og valgdeltagel-
sen heri. På den anden side fastholdes det, at muligheden for
at afprøve valgforsamlingens resultat ved et eventuelt af-
stemningsvalg bevares.
Med den foreslåede affattelse af § 6 e, stk. 1, 1. pkt., fast-
holdes muligheden for at udløse et afstemningsvalg ved at
indgive en kandidatliste senest 4 uger efter valgforsamlin-
gen. Det giver legitimitet, både hvis der afholdes afstem-
ningsvalg, og hvis der ikke afholdes afstemningsvalg. Be-
stemmelsen giver således mulighed for, at f.eks. personer,
der enten ikke deltog i valgforsamlingen, eller personer der
ikke blev valgt på valgforsamlingen, kan udløse et afstem-
ningsvalg og få prøvet valgresultatet fra valgforsamlingen.
Med forslaget til § 6 e, stk. 1, 2. pkt., foreslås det, at af-
stemningen afholdes tirsdagen 9 uger efter valgforsamlin-
gen.
Herved opnår man, at der efter valgforsamlingen den 3.
tirsdag i september både er tid til at afholde en ekstraordinær
valgforsamling og gennemføre et eventuelt afstemningsvalg,
inden det nyvalgte menighedsråds funktionsperiode begyn-
der den 1. søndag i advent.
Efter den foreslåede affattelse af § 6 e, stk. 2, skal valgbe-
styrelsen samtidig med offentliggørelse af resultatet af valg-
forsamlingen bekendtgøre, at der er mulighed for at indgive
en kandidatliste og dermed udløse afstemningsvalg, fristen
herfor og datoen for et eventuelt afstemningsvalg. Bekendt-
gørelsen skal ske på samme måde som nævnt i § 6 b, stk. 1,
dvs. ved førstkommende gudstjeneste i menighedskredsen,
på sognets hjemmeside og i de stedlige dagblade eller lokal-
aviser. Kravet er en skærpelse, der svarer til kravet til be-
kendtgørelse af valgforsamlingen, jf. ovenfor om forslaget
til § 6 b, og til det skærpede krav til bekendtgørelse af orien-
teringsmødet, der med forslaget til § 5 a, stk. 2 skal bekendt-
gøres ved de faste gudstjenester, på sognets hjemmeside og i
de stedlige dagblade eller lokalaviser.
Med forslaget til § 6 f, stk. 1, 1. pkt., foreslås det, at kandi-
dater, der blev valgt på valgforsamlingen, ikke behøver stil-
lere og bliver kandidater på samme liste til afstemningsval-
get, medmindre de ønsker at opstille på en anden liste.
Med forslaget til § 6 f, stk. 1, 2. pkt., foreslås det, at det
samme gælder for stedfortrædere, der blev valgt på valgfor-
samlingen. Af forslaget til bestemmelsens stk. 1, 3. pkt., føl-
ger, at kandidater og stedfortrædere inden en frist, der er
fastsat af kirkeministeren skal give valgbestyrelsen besked,
hvis de ikke ønsker at stå på kandidatlisten.
Forslaget til § 6 f, stk. 1, tager udgangspunkt i, at kandida-
ter, der blev valgt på valgforsamlingen, har accepteret at ud-
gøre det nye menighedsråd, og således også forventes at stå
på samme kandidatliste, hvis der bliver udløst afstemnings-
valg. Der kræves således en aktiv tilkendegivelse til valgbe-
styrelsen, såfremt man ikke ønsker at stå på listen fra valg-
forsamlingen. I betænkning 1567 foreslog valgudvalget, at
personer, der blev valgt som stedfortrædere på valgforsam-
lingen, aktivt skulle give udtryk for at ville stille op på
samme kandidatliste som de øvrige valgte på valgforsamlin-
gen. Der er imidlertid såvel principielle som praktiske grun-
de til at lade valgforsamlingens resultat være forpligtende
for såvel valgte kandidater som valgte stedfortrædere og
dermed forvente en aktiv tilkendegivelse fra begge kategori-
er, såfremt man ikke ønsker at stå på listen fra valgforsam-
lingen.
Ved valgforsamlingen er det tilstrækkeligt at være til stede
og valgbar for at kunne stille op til menighedsrådet. Der er
således ikke noget krav om, at kandidaterne på valgforsam-
lingen støttes af stillere. Ønsker andre at stille op til et even-
tuelt efterfølgende afstemningsvalg, skal dette ske ved indle-
vering af en kandidatliste, der er underskrevet af et antal
stemmeberettigede som stillere, uanset om man stiller op
som enkeltperson eller sammen med flere, jf. forslaget til af-
fattelse af § 12, stk. 4, 1. pkt., i lovforslagets § 1, nr. 13.
Har man ikke deltaget i valgforsamlingen, kræves der så-
ledes en ekstra indsats for at stille op til menighedsrådet,
hvilket samtidig vil udgøre en tærskel mod, at enkeltperso-
ner udløser afstemningsvalg og således annullerer et allere-
de valgt menighedsråd, hvor deltagerne med engagement
har deltaget i valgforsamlingen.
Med forslaget til § 6 f, stk. 2, fremgår det, at kandidater,
der forbliver på listen over valgte på valgforsamlingen, an-
føres på stemmesedlen i den rækkefølge, de fik stemmer på
valgforsamlingen. Stedfortrædere opføres til sidst på listen.
Herved angives, hvordan kandidater, der blev valgt på valg-
forsamlingen skal anføres på stemmesedlen.
Til nr. 6
Den gældende § 7, stk. 1, 1. pkt., i lov om valg til menig-
hedsråd fastsætter, at valgbestyrelsen forud for hvert valg
udarbejder en valgliste over vælgerne i menighedsrådskred-
sen. Af den gældende § 7, stk. 2, fremgår, at valglisten dog
ikke udarbejdes, hvis afstemningen bortfalder, fordi der fire
uger før valgdagen kun er indleveret en gyldig kandidatliste.
21
Med den foreslåede ændring af § 7, stk. 1, 1. pkt., hvor
»hvert valg« ændres til » hver valgforsamling og afstem-
ningsvalg« tydeliggøres det, at bestemmelsen om, at valgbe-
styrelsen udarbejder valglister over vælgere i menigheds-
kredsen gælder valgbestyrelsens pligter både forud for valg-
forsamlingen og forud for et eventuelt afstemningsvalg.
Der vil være tale om to forskellige valglister, idet kredsen
af stemmeberettigede til valgforsamlingen forudsætter, at
man har stemmeret den dag valgforsamlingen afholdes,
mens kredsen af stemmeberettigede ved afstemningsvalget
forudsætter, at man har stemmeret på valgdagen.
Til nr. 7
Den gældende § 7, stk. 2, i lov om valg til menighedsråd
indebærer, at valgliste ikke udarbejdes, såfremt afstemning
bortfalder efter § 16. Afstemningen bortfalder, hvis der fire
uger før valgdagen, kun er indleveret en gyldig kandidatli-
ste.
Det foreslås, at § 7, stk. 2, ophæves. Dette skal ses i sam-
menhæng med den ændrede valgform, som indebærer, at
valget afvikles på en valgforsamling, hvor stemmeretten
kontrolleres ved brug af en valgliste. Der vil således fremo-
ver skulle udarbejdes en valgliste ved alle valg – nemlig for-
ud for valgforsamlingen.
Hvis der udløses et afstemningsvalg, skal der udarbejdes
en særlig valgliste til brug for denne afstemning.
Til nr. 8
Det følger af den gældende § 8, stk. 2, i lov om valg til
menighedsråd, at vælgere, der senest 11. -dagen før valget er
flyttet til menighedsrådskredsen, og som senest på denne
dag har anmeldt dette til kommunens folkeregister, optages
på valglisten.
Af den gældende bestemmelses stk. 3, fremgår det, at væl-
gere, der senest 11. -dagen før valget er flyttet fra én bopæl
til en anden inden for samme menighedsrådskreds, og som
senest denne dag har anmeldt dette til kommunens folkere-
gister, skal optages på valglisten under den nye bopæl.
Af den gældende bestemmelses stk. 4 følger det, at vælge-
re, der senere end 11. -dagen før valgdagen er flyttet fra en
bopæl til en anden inden for samme menighedsrådskreds, el-
ler som senere end denne dag har anmeldt flytningen til
kommunens folkeregister, skal forblive optaget på valglisten
under den hidtidige bopæl.
Den foreslåede ophævelse af § 8, stk. 2-4, skal ses i sam-
menhæng med lovforslagets § 1, nr. 9, hvorefter bemyndi-
gelsen til kirkeministeren foreslås udvidet, således at kirke-
ministeren kan fastsætte nærmere regler for frister for opta-
gelse på valglisten. Herved bliver der mulighed for en mere
fleksibel fastsættelse af frister for optagelse på valglisten
end i dag, hvor fristen fremgår direkte af lovteksten.
Der vil blive tale om fastsættelse af frister både i forhold
til udarbejdelse af valgliste til brug for valgforsamlingen og
i forhold til udarbejdelsen af valgliste forud for et eventuelt
afstemningsvalg. Fristerne for optagelse på valglisten tæn-
kes fastsat så tæt på hhv. valgforsamlingen og afstemnings-
valget, som det er teknisk muligt og forsvarligt.
Til nr. 9
Den gældende § 8, stk. 6, i lov om valg til menighedsråd,
indeholder en bemyndigelse til kirkeministeren om at fast-
sætte nærmere regler om udarbejdelse af valglisterne samt
disses indretning, herunder om udfærdigelse af elektronisk
berigtigede valglister og elektronisk afkrydsning af valgli-
sten.
Med forslaget indsættes et nyt 2. pkt., som indebærer, at
kirkeministeren fastsætter nærmere regler om fristen for op-
tagelse på valglisten samt kontrol af medlemmernes valgret.
Hermed gives der mulighed for en mere fleksibel fastsæt-
telse af fristen end i dag, hvor fristen fremgår direkte af lov-
teksten.
Der vil blive tale om fastsættelse af frister både i forhold
til udarbejdelse af valgliste til brug for valgforsamlingen og
i forhold til udarbejdelsen af valgliste forud for et eventuelt
afstemningsvalg. Fristerne for optagelse på valglisten tæn-
kes fastsat så tæt på hhv. valgforsamlingen og afstemnings-
valget, som det er teknisk muligt og forsvarligt.
Ligeledes gives der mulighed for, at der i et cirkulære kan
fastsættes bestemmelser om valgbestyrelsens kontrol af
medlemmernes valgret på valgforsamlingen og på afstem-
ningsdagen. Kontrollen på valgforsamlingen vil adskille sig
fra kontrollen på afstemningsdagen, idet der på afstemnings-
dagen bruges valgkort, mens dette ikke er tilfældet på valg-
forsamlingen.
Til nr. 10
Den gældende § 9, stk. 1, 1. pkt., i lov om valg til menig-
hedsråd fastsætter, at når valglisterne er udarbejdet, udsen-
des der på valgbestyrelsens foranstaltning valgkort til de
vælgere, der er opført på valglisterne.
Med forslaget indsættes efter »valglisterne«: »til afstem-
ningsvalget«.
Med den foreslåede ændring tydeliggøres det, at valgkort
alene udsendes til brug ved eventuelle afstemningsvalg.
Til nr. 11
Den gældende § 10, 1. pkt., i lov om valg til menigheds-
råd, fastsætter, at senest 10 dage før valget, bekendtgør valg-
bestyrelsen i de stedlige dagblade eller lokalaviser, at der vil
blive udsendt valgkort til vælgerne.
Med forslaget ændres »valget « til: »afstemningsvalget«,
og efter »valgbestyrelsen« indsættes »på sognets hjemmesi-
de og«.
Med den foreslåede ændring præciseres det, at det alene er
ved eventuelle afstemningsvalg, at valgbestyrelsen skal sør-
ge for at bekendtgøre, at der vil blive udsendt valgkort.
Samtidig præciseres det, at bekendtgørelsen skal ske på
sognets hjemmeside. Hermed skærpes bekendtgørelseskra-
vet, idet der udover bekendtgørelse i de stedlige dagblade el-
ler lokalaviser også skal ske bekendtgørelse på sognets
22
hjemmeside. Kravet svarer til kravet til bekendtgørelse af
valgforsamlingen, til de skærpede krav til bekendtgørelse af
orienteringsmødet, samt til bekendtgørelse af datoen for af-
stemningsvalg og reglerne for indgivelse af kandidatliste.
Til nr. 12
Det følger af § 12, stk. 2, 3. pkt., i lov om valg til menig-
hedsråd, at indlevering af kandidatlister tidligst kan ske kl.
19, syv uger før valgdagen og senest seks uger før valgda-
gen.
§ 12, stk. 2, 3. pkt., foreslås ophævet.
Som en del af den nye valgproces er fristen for indgivelse
af kandidatlisten ændret til fire uger efter valgforsamlingen.
Fristen fremgår fremover af den nye § 6 e, stk. 1, jf. lovfor-
slagets § 1, nr. 5. Den ændrede frist skyldes, at der skal være
tid nok til, at et eventuelt afstemningsvalg kan afholdes i no-
vember, således at de nyvalgte menighedsråd kan træde i
funktion ved kirkeårets begyndelse den 1. søndag i advent.
Til nr. 13
Det følger af § 12, stk. 4, 1. pkt., i lov om valg til menig-
hedsråd, at kandidatlisterne skal være underskrevet af
mindst 5 og højst 15 vælgere som stillere. Dette krav gælder
i dag for alle kandidatlister.
Bestemmelsen foreslås ophævet og i stedet indsættes et
krav om, at kandidatlisten skal være underskrevet af et antal
stillere, som skal være stemmeberettigede ved det pågælden-
de afstemningsvalg, jf. dog § 6 f, stk. 1. Antallet af stillere
for hver kandidatliste skal svare til antallet af menigheds-
rådsmedlemmer, der skal vælges i sognet.
Hermed fastholdes kravet om stillere ved opstilling til me-
nighedsrådet, hvis man ønsker at afprøve resultatet af valg-
forsamlingen ved et afstemningsvalg. Kravet om stillere ved
den efterfølgende indlevering af en kandidatliste understre-
ger vigtigheden af deltagelse i selve valgforsamlingen, hvor
der ikke kræves stillere. Har man ikke deltaget i valgforsam-
lingen, kræves der dermed en ekstra indsats for at stille op
til menighedsrådet, hvilket samtidig vil udgøre en tærskel
mod, at enkeltpersoner udløser afstemningsvalg og således
annullerer et allerede valgt menighedsråd, hvor deltagerne
med engagement har deltaget i valgforsamlingen.
Antallet af stillere for hver kandidatliste skal svare til an-
tallet af menighedsrådsmedlemmer, der skal vælges i sog-
net. Det vil sige, at antallet af stillere kan variere mellem 5
og 15, idet de mindste sogne skal have 5 valgte medlemmer
i menighedsrådet, og de største sogne skal have 15 medlem-
mer i menighedsrådet.
Hermed skærpes kravet om stillere i forhold til i dag, hvor
det er tilstrækkeligt, at listen er underskrevet af 5 stillere
uanset menighedsrådets størrelse.
Til nr. 14
Det følger af den gældende § 13, 1. pkt., i lov om valg til
menighedsråd, at valgbestyrelsen senest 5 uger før valgda-
gen giver meddelelse om eventuelle mangler ved listen.
Den foreslåede ændring af fristen i § 13, 1. pkt., fra »5
uger« til »4 uger« før valgdagen for valgbestyrelsen til se-
nest at give meddelelse om eventuelle mangler ved listen er
en konsekvens af den ændrede valgform. Ændringen bety-
der, at det er muligt at afvikle et eventuelt afstemningsvalg
midt i november – nemlig tirsdagen 9 uger efter valgforsam-
lingen – sådan at de nyvalgte menighedsråd kan træde i
funktion ved kirkeårets begyndelse den 1. søndag i advent.
Til nr. 15
Det følger af den gældende § 13, 2. pkt., i lov om valg til
menighedsråd, at disse mangler kan herefter afhjælpes indtil
kl. 19 fire uger før valgdagen.
Den foreslåede ændring af fristen i § 13, 2. pkt., fra »fire
uger« til »3 uger« før valgdagen til afhjælpning af mangler
er en konsekvens af den ændrede valgform og skal ses i
sammenhæng med den foreslåede ændring af § 13, 1. pkt.,
hvor det foreslås, at valgbestyrelsen senest 4 uger før valg-
dagen skal give meddelelse om eventuelle mangler ved li-
sten, jf. lovforslagets § 1, nr. 14.
Til nr. 16
I § 20, stk. 2, i den gældende lov om valg til menigheds-
råd beskrives stemmeopgørelsen i forbindelse med afgørelse
af rækkefølgen for valgte stedfortrædere ved afstemnings-
valg. Af bestemmelsen fremgår det, at kandidatlister ved af-
stemningsvalg kan være både prioriterede og sideordnede.
Med forslaget til en ny § 13 a foreslås det, at kandidatli-
ster ved afstemningsvalg opstilles sideordnet. Sammenholdt
med ophævelsen af den eksisterende § 20 i lov om valg til
menighedsråd bliver sideordnet opstilling dermed eneste op-
stillingsform ved et eventuelt afstemningsvalg. Sideordnet
opstilling indebærer, at det personlige stemmetal på den en-
kelte kandidat er afgørende for fordelingen af mandater mel-
lem kandidaterne på listen.
Hensigten med kun at tillade sideordnet opstilling af kan-
didatlisterne ved et eventuelt afstemningsvalg er at styrke
demokratiet, herunder ved at tilskynde en mere aktiv valg-
kamp og ved at sikre vælgerne størst mulig direkte indfly-
delse på valgresultatet.
Til nr. 17
Den gældende § 14 i lov om valg til menighedsråd inde-
holder bestemmelser om anmeldelse af listeforbund. Det føl-
ger af § 14, 2. pkt., at anmeldelse herom skal ske skriftligt
senest kl. 19 fire uger før valgdagen og være tiltrådt ved un-
derskrift af samtlige kandidater, som er opført på de kandi-
datlister, imellem hvilke listeforbund indgås.
Den foreslåede ændring af tidspunktet for anmeldelse af
listeforbund fra »fire uger« til »3 uger« skal ses i sammen-
hæng med de ændrede frister for indlevering af en kandidat-
liste efter valgforsamlingen. Med forslaget til § 6 e, stk. 1,
skal en kandidatliste skal være indgivet senest 4 uger efter
valgforsamlingen, jf. lovforslagets § 1, nr. 5.
23
Til nr. 18
Det fremgår af den gældende § 15 i lov om valg til menig-
hedsråd, at kandidatlisterne samt oplysning om anmeldte li-
steforbund bekendtgøres af valgbestyrelsen senest 3 uger før
valgdagen. Hidtil har valgbestyrelsen haft mulighed for selv
at vælge bekendtgørelsesform, f.eks. ved alene at bekendt-
gøre kandidatlisterne ved opslag eller i kirkebladet.
Det foreslås, at § 15 ændres, således at kandidatlisterne og
oplysninger om anmeldte og listeforbund bekendtgøres af
valgbestyrelsen senest 2 uger før valgdagen på sognets
hjemmeside og i stedlige dagblade eller lokalaviser.
Den ændrede tidsfrist skal ses i sammenhæng med de æn-
drede frister for indlevering af en kandidatliste efter valgfor-
samlingen. Med forslaget til § 6 e, stk. 1, skal en kandidatli-
ste være indgivet senest 4 uger efter valgforsamlingen, jf.
lovforslagets § 1, nr. 5.
Med forslaget skærpes kravet til bekendtgørelsesformen,
idet det nu fremgår af selve lovteksten, at bekendtgørelsen
skal ske på sognets hjemmeside og i stedlige dagblade eller
lokalaviser. Kravet svarer til kravet til bekendtgørelse af
valgforsamlingen, til de skærpede krav til bekendtgørelse af
orienteringsmødet, samt til bekendtgørelse af datoen for af-
stemningsvalg og reglerne for indgivelse af kandidatliste, jf.
bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3 og 5.
Til nr. 19
Det følger af den gældende § 16, 1. pkt., i lov om valg til
menighedsråd, at foreligger der kl. 19 fire uger før valgda-
gen kun 1 gyldig kandidatliste, aflyser valgbestyrelsen af-
stemningen, og der gives stillere adgang til senest 1 uge før
valgdagen at indlevere en særlig liste over de personer, der
ønskes som stedfortrædere.
Den foreslåede ændring af tidspunktet for aflysning af af-
stemningen fra »fire uger« til »3 uger« før valgdagen skal
ses i sammenhæng med de ændrede frister for indlevering af
en kandidatliste efter valgforsamlingen. Med forslaget til § 6
e, stk. 1, skal en kandidatliste være indgivet senest 4 uger ef-
ter valgforsamlingen, jf. lovforslagets § 1, nr. 5.
Til nr. 20
Det fremgår af den gældende § 16, 1. pkt., i lov om valg
til menighedsråd, at foreligger der kl. 19 fire uger før valg-
dagen kun 1 gyldig kandidatliste, aflyser valgbestyrelsen af-
stemningen, og der gives stillere adgang til senest 1 uge før
valgdagen at indlevere en særlig liste over de personer, der
ønskes som stedfortrædere. Af bestemmelsens 2. pkt. frem-
går, at i dette tilfælde kan stedfortrædere anføres som per-
sonlige.
Bestemmelsen foreslås ændret således, at »og der gives
stillerne adgang til senest 1 uge før valgdagen at indlevere
en særlig liste over de personer, der ønskes som stedfortræ-
dere« udgår, og 2. pkt. ophæves.
Herved understreges det, at såfremt der kun foreligger en
gyldig kandidatliste, aflyser valgbestyrelsen afstemningen.
Muligheden for, at stillere kan indlevere en særlig stedfor-
træderliste foreslås ophævet, idet udgangspunktet med lov-
forslaget er valg på en valgforsamling. Stillere er et ekstra
krav, der stilles, såfremt der udløses et afstemningsvalg ved
at indgive en kandidatliste Antallet af stillere for hver kandi-
datliste skal svare til antallet af menighedsrådsmedlemmer,
der skal vælges i sognet. Det vil sige, at antallet af stillere
kan variere mellem 5 og 15, idet de mindste sogne skal have
5 valgte medlemmer i menighedsrådet, og de største sogne
skal have 15 medlemmer i menighedsrådet.
Er der imidlertid kun en gyldig liste, bør stillere ikke kun-
ne ændre ved denne liste, ved at pege på stedfortrædere. Det
er således de stedfortrædere, der fra starten har været til-
knyttet den gyldige liste, der forbliver stedfortrædere.
Til nr. 21
Overskriften i kapitel 5 i lov om valg til menighedsråd er
»Afstemning og opgørelse af valget«.
Med lovforslaget foreslås titlen på kapitel 5 i lov om valg
til menighedsråd ændret fra »Afstemning og opgørelse af
valget« til: »Afstemning og opgørelse af afstemningsval-
get«. Hermed tydeliggøres, at kapitel 5 vedrører et eventuelt
afstemningsvalg.
Til nr. 22
Det følger af den gældende § 20, stk. 1, i lov om valg til
menighedsråd, at valget opgøres som et forholdstalsvalg.
Den foreslåede ændring af »Valget« til »Afstemningsval-
get« er en konsekvensændring som følge af, at bestemmel-
serne i kapitel 5 i lov om valg til menighedsråd alene vedrø-
rer afstemningsvalget, jf. lovforslagets § 1, nr. 21. Med den
foreslåede ændring i § 20, stk. 1, understreges det, at be-
stemmelsen, der vedrører opgørelse af valget, kun gælder
for et eventuelt afstemningsvalg.
Til nr. 23
Det følger af den gældende § 20, stk. 2, 2. og 3. pkt., i lov
om valg til menighedsråd, at rækkefølgen blandt stedfortræ-
dere bestemmes ved sideordnet opstilling af antallet af per-
sonlige stemmer og ved prioriteret opstilling ved summen af
personlige stemmer og eventuelle resterende listestemmer.
Ved stemmelighed afgøres rækkefølgen ved sideordnet op-
stilling ved lodtrækning og ved prioriteret opstilling ved pla-
ceringen på listen.
Bestemmelsen foreslås nyaffattet således, at »Rækkeføl-
gen blandt stedfortrædere bestemmes af antallet af personli-
ge stemmer. Ved stemmelighed afgøres rækkefølgen ved
lodtrækning.«
Det er valgbestyrelsen der forestår en eventuel lodtræk-
ning.
Forslaget til nyaffattelse af § 20, stk. 2, 2. og 3. pkt., skal
ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 16, hvorefter
kandidaterne ved afstemningsvalget er sideordnet opstillet.
24
Med forslaget fjernes de hidtidige bestemmelser om ræk-
kefølgen blandt stedfortrædere ved en liste, der er prioriteret
opstillet.
Til nr. 24
Det følger af den gældende § 21 i lov om valg til menig-
hedsråd, at har flere sogne fælles menighedsråd, foretages
valget selvstændigt og med særlige kandidatlister for hvert
af sognene under ledelse af den fælles valgbestyrelse. Opgø-
relsen af valget foretages i hvert sogn for sig.
Det fremgår af den gældende § 22, stk. 1, lov om valg til
menighedsråd, at en kort beretning om valget indføres i me-
nighedsrådets beslutningsprotokol og underskrives af valg-
bestyrelsen. En udskrift af beslutningsprotokollen sendes
snarest af valgbestyrelsens formand til biskoppen.
Endvidere følger det af § 22, stk. 3, i lov om valg til me-
nighedsråd, at alt valgmateriale, herunder ugyldige, ombyt-
tede og ikke udleverede stemmesedler, afleveres af valgbe-
styrelsen til menighedsrådet i en indpakning, der er forseglet
og forsynet med påskrift om indholdet. Straks efter klagefri-
stens udløb, eller når endelig afgørelse af klage over valget
foreligger, afleverer menighedsrådet valglister og valgkort
til folkeregistret og tilintetgør den øvrige del af materialet.
Det foreslås, at »valget« ændres til »afstemningsvalget« i
§ 21, 1. og 2. pkt. og § 22, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, 2. pkt.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at be-
stemmelserne i kapitel 5 i lov om valg til menighedsråd ale-
ne vedrører afstemningsvalget, jf. lovforslagets § 1, nr. 21.
De foreslåede ændringer af § 21, 1 og 2. pkt., og § 22, stk. 1,
1. pkt., og stk. 3, 2. pkt., tydeliggør, at bestemmelserne kun
gælder for et eventuelt afstemningsvalg.
Til nr. 25
Det følger af den gældende § 22, stk. 2, i lov om valg til
menighedsråd, at valgbestyrelsen underretter kandidaterne
om valgets udfald og giver de valgte oplysning om det med-
lemsnummer, som vedkommende er valgt med.
Det følger af den gældende § 24 i lov om valg til menig-
hedsråd, at kirkeministeren fastsætter nærmere regler for
valgets foretagelse og opgørelse, herunder om indberetning
om de opstillede kandidater og om valgets resultat.
Det foreslås, at »valgets« ændres til »afstemningsvalgets«
i § 22, stk. 2 og § 24.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at be-
stemmelserne i kapitel 5 i lov om valg til menighedsråd ale-
ne vedrører afstemningsvalget, jf. lovforslagets § 1, nr. 21.
Den foreslåede ændring af § 22, stk. 2, og § 24 tydeliggør, at
bestemmelserne kun gælder for et eventuelt afstemnings-
valg.
Til nr. 26
Det følger af den gældende § 22, stk. 3, 2. pkt., i lov om
valg til menighedsråd, at straks efter klagefristens udløb, el-
ler når endelig afgørelse af klage over valget foreligger, af-
leverer menighedsrådet valglister og valgkort til folkeregis-
tret og tilintetgør den øvrige del af materialet.
Den foreslåede ændring af »folkeregistret« til »kommu-
nen« er en sproglig modernisering.
Den foreslåede ændring skal ses i lyset af ændringen af
lov om kommunale og regionale valg (lov nr. 1252 af 18.
december 2012), hvor der blev foretaget en sproglig moder-
nisering, der blev gennemført således, at betegnelserne »fol-
keregister« og »folkeregisteret«, så vidt dette var muligt, er
udgået af valglovgivningen og erstattet af passende beteg-
nelser for enten den myndighed, der udøver en given befø-
jelse efter loven, eller for den form for bopælsregistrering i
CPR, som dækkede i forhold til en bestemt personkreds.
Da reglerne for valg til menighedsråd traditionelt lægger
sig tæt op af reglerne for kommunale valg, foreslås en række
bestemmelser i lov om valg til menighedsråd ajourført på
samme måde som ved ændringen af lov om kommunale og
regionale valg (lov nr. 1252 af 18. december 2012).
Til nr. 27
Den gældende § 23 i lov om valg til menighedsråd inde-
holder bestemmelser om udskrivning af nyvalg og udfyld-
ningsvalg, hvis der ikke vælges et menighedsråd eller ikke
vælges et fuldtalligt menighedsråd ved de ordinære valg.
Bestemmelsen fastsætter også regler om, hvad der sker med
menighedsrådskredsen, hvis to på hinanden følgende ordi-
nære valg ikke fører til dannelse af et fuldtalligt menigheds-
råd.
Med forslaget foreslås det, at § 23 i lov om valg til menig-
hedsråd ophæves.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til et nyt
kapitel 5 a, der beskriver mulighederne for nyvalg og ud-
fyldningsvalg, såfremt ordinære valg ikke fører til dannelse
af et nyt menighedsråd, jf. lovforslagets § 1, nr. 28.
Til nr. 28
Den gældende § 23 i lov om valg til menighedsråd inde-
holder bestemmelser om udskrivning af nyvalg og udfyld-
ningsvalg, hvis der ikke vælges et menighedsråd eller ikke
vælges et fuldtalligt menighedsråd ved de ordinære valg.
Bestemmelsen fastsætter også regler om, hvad der sker med
menighedsrådskredsen, hvis to på hinanden følgende ordi-
nære valg ikke fører til dannelse af et fuldtalligt menigheds-
råd.
Med forslaget til et nyt kapitel 5 a »Nyvalg og udfyld-
ningsvalg« beskrives mulighederne, såfremt ordinære valg
ikke fører til dannelse af et menighedsråd. Forslaget til den
nye § 24 a er identisk med den hidtidige bestemmelse i § 23
i lov om valg til menighedsråd, der af systematiske grunde
nu placeres i det nye kapitel 5 a.
Det ordinære valg til menighedsråd afholdes hvert fjerde
år som en valgforsamling med mulighed for at udløse et ef-
terfølgende afstemningsvalg.
25
Til nr. 29
Det følger af den gældende § 26, stk. 1, i lov om valg til
menighedsråd, at vælgere, der opholder sig her i landet, kan
brevstemme på et hvilket som helst folkeregister.
Det foreslås, at »på et hvilket som helst folkeregister« æn-
dres til »i enhver kommune«.
Den foreslåede ændring af § 26, stk. 1, er en sproglig mo-
dernisering og skal ses i lyset af ændringen af lov om kom-
munale og regionale valg (lov nr. 1252 af 18. december
2012), hvor der blev foretaget en sproglig modernisering.
Til nr. 30
Det følger af den gældende § 26, stk. 3, i lov om valg til
menighedsråd, at brevafstemme efter stk. 2 foranstaltes af
det stedlige folkeregister efter regler, der fastsættes af kirke-
ministeren.
Det foreslås, at »det stedlige folkeregister« ændres til
»den stedlige kommune«.
Den foreslåede ændring af § 26, stk. 3, er en sproglig mo-
dernisering og skal ses i lyset af ændringen af lov om kom-
munale og regionale valg (lov nr. 1252 af 18. december
2012), hvor der blev foretaget en sproglig modernisering.
Til nr. 31
Det følger af den gældende § 28 i lov om valg til menig-
hedsråd, at vælgere, der afgiver brevstemme efter § 26 eller
§ 27, kan stemme de sidste 3 uger før valgdagen, dog senest
3. sidste hverdag før valgdagen.
Det foreslås, at »3 uger« ændres til »2 uger«.
Med forslaget ændres perioden for brevstemmeafgivning
ved afstemningsvalg til de sidste 2 uger før valgdagen – dog
3. sidste hverdag før valgdagen. Forslaget skal ses i sam-
menhæng med de ændrede frister for indlevering af en kan-
didatliste efter valgforsamlingen, som er fastsat ud fra et
ønske om at give længst mulig frist herfor med henblik på at
styrke den samlede legitimitet af menighedsrådsvalget. Som
konsekvens heraf reduceres tidsrummet, hvori der kan afgi-
ves brevstemme. En kandidatliste skal være indgivet senest
4 uger efter valgforsamlingen.
Selve afstemningsvalget afholdes tirsdagen 9 uger efter
valgforsamlingen. Herved opnår man, at der efter valgfor-
samlingen den 3. tirsdag i september både er tid til at afhol-
de en ekstraordinær valgforsamling og til at gennemføre et
eventuelt afstemningsvalg, inden de nyvalgte menighedsråds
funktionsperiode begynder den 1. søndag i advent. Der hen-
vises til de almindelige bemærkninger afsnit 3.2.3. og 3.3.3.
Til nr. 32
Det følger af den gældende § 29 i lov om valg til menig-
hedsråd, at materiale til afgivelse af brevstemme tilvejebrin-
ges af kirkeministeren for statens regning og udleveres af
folkeregistrene.
Det foreslås at ændre »folkeregistrene« til »kommuner-
ne«.
Den foreslåede ændring af § 29 er en sproglig modernise-
ring og skal ses i lyset af ændringen af lov om kommunale
og regionale valg (lov nr. 1252 af 18. december 2012), hvor
der blev foretaget en sproglig modernisering.
Til nr. 33
Det fremgår af den gældende § 32 i lov om valg til menig-
hedsråd, at valgbestyrelsen skal foranledige, at reglerne for
opstilling og indgivelse af kandidatliste bekendtgøres ved
alle regelmæssige gudstjenester i menighedsrådskredsen de
første to søndage i september samt i de stedlige dagblade el-
ler lokalaviser.
Med lovforslaget foreslås bestemmelsen ophævet som føl-
ge af den ændrede valgform. Der fastsættes fremover sær-
skilte regler om bekendtgørelse af orienteringsmødet, valg-
forsamlingen og et eventuelt afstemningsvalg, jf. lovforsla-
gets § 1, nr. 3 og nr. 5.
Til nr. 34
Kirkeministeren kan i dag godkende, at menighedsrådets
funktionsperiode nedsættes til 2 år. Godkendelse gives med
hjemmel i § 43 i lov om menighedsråd, hvorefter ministeriet
har mulighed for at dispensere fra bl.a. lov om valg til me-
nighedsråd.
Med forslaget indsættes en ny § 34 a i lov om valg til me-
nighedsråd. Forslaget til bestemmelsens stk. 1 indebærer, at
biskoppen efter begrundet ansøgning fra menighedsrådet
kan nedsætte menighedsrådets funktionsperiode til 2 år. Ved
valg til menighedsråd med nedsat funktionsperiode følges
reglerne i denne lov.
Evalueringen af forsøget i 2012 med 2-årige funktionspe-
rioder viser, at de deltagende menighedsråd var tilfredse
med muligheden for at nedsætte funktionsperioden, også
selv om den kortere periode ikke løste menighedsrådenes re-
krutteringsproblem, som var baggrunden for gennemførel-
sen af forsøget. I 2016 blev næsten 10 pct. af menighedsrå-
dene valgt for en 2-årig funktionsperiode.
Med forslaget følges valgudvalgets anbefaling i betænk-
ning 1567 om, at kompetencen til at afvige fra hovedreglen
om en 4-årig funktionsperiode bør fremgå direkte af loven
og kun ske på baggrund af en begrundet ansøgning, samt at
godkendelse heraf bør gives af biskoppen i lighed med bi-
skoppens beføjelser i situationer med rekrutteringsproble-
mer, hvor der ikke er valgt et fuldtalligt menighedsråd, jf.
lov om valg til menighedsråd § 23, som med dette lovfor-
slags § 1, nr. 27, sammenholdt med nr. 29 foreslås flyttet til
§ 24 a i lov om valg til menighedsråd.
Med forslaget til bestemmelsens stk. 2 præciseres det, at
ønsker et menighedsråd at fortsætte med en nedsat funkti-
onsperiode, forudsætter dette en fornyet ansøgning og god-
kendelse efter stk. 1 i forbindelse med det ordinære menig-
hedsrådsvalg hvert 4. år. Dette svarer til den hidtil gældende
praksis.
26
Til § 2
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar
2020.
Med forslaget til stk. 2 foreslås det, at loven først får virk-
ning ved de ordinære valg i 2020. Dette betyder, at valg til
menighedsråd med en 2-årig funktionsperiode i 2018 samt
eventuelle ekstraordinære valg til de siddende menighedsråd
sker efter de hidtil gældende regler.
Til § 3
Bestemmelsen afgrænser lovens territoriale gyldighed.
Loven gælder således ikke for Færøerne og Grønland.
Færøerne har i 2007 overtaget samtlige opgaver vedrøren-
de sagsområdet »Folkekirken« og har dermed også overta-
get kompetencen til at fastsætte regler om valg til menig-
hedsråd.
27
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om valg til menighedsråd, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 772 af 24. juni 2013, foretages følgende
ændringer:
1. Overskriften til kapitel 1 affattes således:
Kapitel 1 »Kapitel 1
Valg, valgret, valgbarhed Indledende bestemmelser om valgforsamling, valg-
ret og valgbarhed«.
§ 1. ---
Stk. 2. Ordinære valg foregår den 2. tirsdag i no-
vember måned.
Stk. 3. ---
2. § 1, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Medlemmerne vælges på en valgforsam-
ling den 3. tirsdag i september, jf. dog § 6 e, stk. 1.
I flersognspastorater kan valgforsamlingen afhol-
des en anden dag i samme uge.«
§ 5 a. Menighedsrådet afholder et offentligt mø-
de senest 8 uger før valgdagen. På mødet redegøres
for menighedsrådets arbejde i den forløbne periode
og for kommende opgaver. Endvidere gennemgås
reglerne for opstilling af kandidater.
3. § 5 a affattes således:
»§ 5 a. Menighedsrådet afholder et offentligt ori-
enteringsmøde den 2. tirsdag i maj i valgåret. Ori-
en-teringsmødet afholdes sammen med menig-
hedsmødet, der afholdes i medfør af lov om menig-
hedsråd § 41.
Stk. 2. Menighedsrådet skal senest 3 uger inden
orienteringsmødet bekendtgøre tid og sted for mø-
det ved de faste gudstjenester, på sognets hjemme-
side og i de stedlige dagblade eller lokalaviser. Er
menighedsrådet fælles for flere sogne, afholdes der
et fælles orienteringsmøde for disse sogne. I fler-
sognspastorater, hvor sognene ikke har fælles me-
nighedsråd, kan orienteringsmødet afholdes en an-
den dag i samme uge.
Stk. 3. På orienteringsmødet skal menighedsrådet
orientere om arbejdet i den forløbne funktionsperi-
ode, om kommende opgaver, datoer og regler for
valgforsamlingen, muligheden for at udløse et af-
stemningsvalg og antallet af kandidater, der skal
vælges til menighedsrådet.
28
Stk. 4. Kirkeministeren fastsætter nærmere regler
om orienteringsmødet.«
§ 6. Valget forberedes og ledes i hver valgkreds
af en valgbestyrelse, der består af 3 medlemmer
valgt efter forholdstal af og blandt menighedsrå-
dets medlemmer. Deles en menighedsrådskreds,
vælger det hidtidige menighedsråd valgbestyrelsen
for den nyoprettede kreds blandt dennes valgberet-
tigede beboere. Valgbestyrelsen vælges på menig-
hedsrådets konstituerende møde.
Stk. 2-4. ---
4. I § 6, stk. 1, 1. pkt., ændres »Valget« til: »Valg-
forsamlingen og et eventuelt afstemningsvalg«.
5. Efter kapitel 2 indsættes:
»Kapitel 2 a
Valgforsamling
§ 6 a. Valgforsamlingen er offentlig. Valgbesty-
relsen skal senest 4 uger inden valgforsamlingen
bekendtgøre tid og sted for valgforsamlingen ved
de faste gudstjenester, på sognets hjemmeside og i
de stedlige dagblade eller lokalaviser.
Stk. 2. Har flere sogne fælles menighedsråd, kan
valgbestyrelsen beslutte, at valgforsamlingen af-
holdes fælles for disse sogne. Opstilling af kandi-
dater, stedfortrædere og afstemning om disse skal
på valgforsamlingen ske særskilt for det enkelte
sogn.
Stk. 3. Der vælges en dirigent uden for valgbesty-
relsen til at lede valgforsamlingen.
Stk. 4. En person, der ønsker at opstille som kan-
didat, meddeler dette på valgforsamlingen. Opstil-
ling kan ske ved fuldmagt.
Stk. 5. Inden afstemningen skal der være mulig-
hed for debat og præsentation af kandidaterne.
Stk. 6. De stemmeberettigede gennemfører en
skriftlig og hemmelig afstemning om de opstillede
kandidater. Valgbestyrelsen er sammen med diri-
genten ansvarlig for afviklingen af afstemningen.
Stk. 7. Valgret udøves ved personligt fremmøde.
Det er dog undtagelsesvist og efter kriterier fastsat
af kirkeministeren muligt at stemme ved fuldmagt.
29
Resultatet af afstemningen afgør, hvem der er valgt
til menighedsrådet.
Stk. 8. Når menighedsrådet er valgt, stemmes der
om stedfortrædere. Der kan både stemmes om kan-
didater, der ikke blev valgt til menighedsrådet, og
om kandidater, der kun ønsker at være stedfortræ-
dere.
§ 6 b. Valgbestyrelsen offentliggør resultatet af
valgforsamlingen hurtigst muligt og senest en uge
efter valgforsamlingen. Offentliggørelsen skal ske
ved førstkommende gudstjeneste, på sognets hjem-
meside og i de stedlige dagblade eller lokalaviser.
Samtidig med offentliggørelsen skal det oplyses, at
der senest 4 uger efter valgforsamlingen kan indgi-
ves en kandidatliste og dermed udløses afstem-
ningsvalg, jf. § 6 e.
Stk. 2. En kort beretning om valget indføres i me-
nighedsrådets beslutningsprotokol og underskrives
af valgbestyrelsen og dirigenten. En udskrift af be-
slutningsprotokollen sendes snarest af valgbesty-
relsens formand til biskoppen.
§ 6 c. Vælges der på valgforsamlingen ikke til-
strækkeligt mange kandidater til at danne et fuld-
talligt menighedsråd, eller opstilles der ikke til-
strækkeligt mange kandidater, indkaldes der til en
ekstraordinær valgforsamling, der er offentlig. Ind-
kaldelsen skal ske senest en uge efter den ordinære
valgforsamling og bekendtgøres ved de faste guds-
tjenester, på sognets hjemmeside og i de stedlige
dagblade eller lokalaviser.
Stk. 2. En ekstraordinær valgforsamling skal af-
holdes tirsdagen 3 uger efter valgforsamlingen. I
flersognspastorater, hvor der skal holdes ekstraor-
dinær valgforsamling i flere sogne, kan en ekstra-
ordinær valgforsamling afholdes en anden dag i
samme uge.
Stk. 3. Den ekstraordinære valgforsamling afvik-
les efter samme regler som valgforsamlingen, idet
der dog kun stemmes om ledige pladser i menig-
hedsrådet og eventuelle yderligere stedfortrædere.
§ 6 d. Kirkeministeren fastsætter nærmere regler
om Kirkeministeren fastsætter nærmere regler om
afholdelse af valgforsamlingen, indberetning af de
30
opstillede kandidater, afstemningen og opgørelse
af resultatet af valgforsamlingen.
Kapitel 2 b
Mulighed for afstemningsvalg
§ 6 e. Indgives en kandidatliste senest 4 uger ef-
ter valgforsamlingen, udløses afstemningsvalg. Af-
stemningsvalg afholdes tirsdagen 9 uger efter valg-
forsamlingen.
Stk. 2. Samtidig med offentliggørelse af resultatet
af valgforsamlingen skal valgbestyrelsen bekendt-
gøre, at der er mulighed for at indgive en kandidat-
liste og dermed udløse afstemningsvalg, fristen
herfor og datoen for et eventuelt afstemningsvalg.
Bekendtgørelsen skal ske på samme måde som
nævnt i § 6 b, stk. 1.
§ 6 f. Kandidater, der blev valgt på valgforsam-
lingen, behøver ikke stillere og bliver kandidater
på samme liste til afstemningsvalget, medmindre
de ønsker at opstille på en anden liste. Dette gæl-
der også for valgte stedfortrædere. Kandidater og
stedfortrædere skal inden en frist, der er fastsat af
kirkeministeren, give valgbestyrelsen besked, hvis
de ikke ønsker at stå på kandidatlisten.
Stk. 2. Kandidater, der forbliver på listen over
valgte på valgforsamlingen, anføres på stemmesed-
len i den rækkefølge, de fik stemmer på valgfor-
samlingen. Stedfortrædere opføres til sidst på li-
sten.«
§ 7. Forud for hvert valg udarbejder valgbestyrel-
sen en valgliste over vælgerne i menighedsråds-
kredsen. Har flere sogne fælles menighedsråd, ud-
arbejdes særskilt valgliste for hvert af de pågæl-
dende sogne.
6. I § 7, stk. 1, 1. pkt., ændres »hvert valg« til:
»hver valgforsamling og afstemningsvalg«.
Stk. 2. Valgliste udarbejdes ikke, såfremt afstem-
ning bortfalder efter § 16.
7. § 7, stk. 2, ophæves.
§ 8. ---
Stk. 2. På valglisten optages vælgere, der senest
11.-dagen før valget er flyttet til menighedsråds-
kredsen, og som senest på denne dag har anmeldt
dette til kommunens folkeregister.
8. § 8, stk. 2-4, ophæves.
Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 2 og 3.
31
Stk. 3. Vælgere, der senest 11. -dagen før valget
er flyttet fra én bopæl til en anden inden for samme
menighedsrådskreds, og som senest denne dag har
anmeldt dette til kommunens folkeregister, skal
optages på valglisten under den nye bopæl.
Stk. 4. Vælgere, der senere end 11. -dagen før
valgdagen er flyttet fra en bopæl til en anden inden
for samme menighedsrådskreds, eller som senere
end denne dag har anmeldt flytningen til kommu-
nens folkeregister, skal forblive optaget på valgli-
sten under den hidtidige bopæl.
Stk. 5. Valglisterne udarbejdes på grundlag af op-
lysningerne i Det Centrale Personregister (CPR).
Stk. 6. Ministeren for ligestilling og kirke fast-
sætter nærmere regler om udarbejdelse af valgli-
sterne samt disses indretning, herunder om udfær-
digelse af elektronisk berigtigede valglister og
elektronisk afkrydsning af valglisten.
9. I § 8, stk. 6, der bliver stk. 3, indsættes som 2.
pkt.:
»Kirkeministeren fastsætter endvidere nærmere
regler om frister for optagelse på valglisten samt
kontrol af medlemmernes valgret.«
§ 9. Når valglisterne er udarbejdet, udsendes der
på valgbestyrelsens foranstaltning valgkort til de
vælgere, der er opført på valglisterne. Valgkortet
skal indeholde oplysning om vælgernes navn og
adresse, nummer på valglisten samt angivelse af
afstemningsstedets beliggenhed og dato og tid for
afstemningen.
Stk. 2. ---
10. I § 9, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »valglister-
ne«: »til afstemningsvalget«.
§ 10. Senest 10 dage før valget bekendtgør valg-
bestyrelsen i de stedlige dagblade eller lokalaviser,
at der vil blive udsendt valgkort til vælgerne. Be-
kendtgørelsen skal indeholde en opfordring til per-
soner, der mener sig berettiget til at afgive stemme,
men som ikke modtager valgkort, samt personer,
som fejlagtigt modtager valgkort eller valgkort
med fejlagtigt indhold, om at gøre indsigelse til
valgbestyrelsen.
11. I § 10, 1. pkt., ændres »valget« til: »afstem-
ningsvalget«, og efter »valgbestyrelsen« indsættes:
»på sognets hjemmeside og«.
§ 12. ---
Stk. 2. Valgbestyrelsen udpeger to personer, der
er bemyndiget til at modtage kandidatlisterne.
Mindst en af de udpegede personer skal have bo-
pæl i menighedsrådskredsen. Indlevering af lister
kan tidligst ske kl. 19 syv uger før valgdagen og
senest kl. 19 seks uger før valgdagen. Kandidatli-
12. § 12, stk. 2, 3. pkt., ophæves.
32
ster skal indleveres på en formular, der er godkendt
af ministeren for ligestilling og kirke.
Stk. 3. ---
Stk. 4. Kandidatlisterne skal være underskrevet af
mindst 5 og højst 15 vælgere som stillere. Ingen
kan være stiller for mere end én kandidatliste eller
for en liste, hvorpå den pågældende selv er opført.
Anmeldelsen af kandidatlisten skal indeholde op-
lysning om hver enkelt stillers navn, bopæl og per-
sonnummer og om, hvem valgbestyrelsen kan rette
henvendelse til vedrørende listen.
Stk. 5. ---
13. § 12, stk. 4, 1. pkt., ophæves, og i stedet ind-
sættes:
»Kandidatlisten skal være underskrevet af et an-
tal stillere, som skal være stemmeberettigede ved
det pågældende afstemningsvalg, jf. dog § 6 f, stk.
1. Antallet af stillere for hver kandidatliste skal
svare til antallet af menighedsrådsmedlemmer, der
skal vælges i sognet.«
§ 13. Valgbestyrelsen giver senest 5 uger før
valgdagen meddelelse om eventuelle mangler ved
listen. Disse mangler kan herefter afhjælpes indtil
kl. 19 fire uger før valgdagen.
14. I § 13, 1. pkt., ændres »5 uger« til: »4 uger«.
15. I § 13, 2. pkt., ændres »fire uger« til: »3 uger«.
16. Efter § 13 indsættes:
»§ 13 a. Kandidaterne opstilles sideordnet.«
§ 14. Kandidatlister kan anmeldes at ville støtte
hinanden (listeforbund). Anmeldelse herom skal
ske skriftligt senest kl. 19 fire uger før valgdagen
og være tiltrådt ved underskrift af samtlige kandi-
dater, som er opført på de kandidatlister, imellem
hvilke listeforbund indgås. Anmeldelsen skal end-
videre være tiltrådt ved underskrift af de samme
stillere, som har underskrevet de pågældende kan-
didatlister. Stillere og kandidater kan dog give
skriftlig fuldmagt til en eller flere stillere til at an-
melde listeforbund. Fuldmagten vedlægges anmel-
delsen.
17. I § 14, 2. pkt., ændres »fire uger« til: »3 uger«.
§ 15. Kandidatlisterne samt oplysning om an-
meldte listeforbund bekendtgøres af valgbestyrel-
sen senest 3 uger før valgdagen.
18. I § 15 ændres »3 uger før valgdagen« til: »2
uger før valgdagen på sognets hjemmeside og i de
stedlige dagblade eller lokalaviser«.
§ 16. Foreligger der kl. 19 fire uger før valgda-
gen kun 1 gyldig kandidatliste, aflyser valgbesty-
relsen afstemningen, og der gives stillerne adgang
til senest 1 uge før valgdagen at indlevere en særlig
liste over de personer, der ønskes som stedfortræ-
dere. I dette tilfælde kan stedfortræderne anføres
som personlige.
19. I § 16, 1. pkt., ændres »fire uger« til: »3 uger«.
20. I § 16, 1. pkt., udgår », og der gives stillerne
adgang til senest 1 uge før valgdagen at indlevere
en særlig liste over de personer, der ønskes som
stedfortrædere«, og 2. pkt. ophæves.
33
21. Overskriften til kapitel 5 affattes således:
Kapitel 5 »Kapitel 5
Afstemning og opgørelse af valget Afstemning og opgørelse af afstemningsvalget«.
§ 20. Valget opgøres som et forholdstalsvalg.
Stk. 2. De kandidater, der ikke erklæres for valg-
te, betragtes som stedfortrædere for de valgte på
samme liste. Rækkefølgen blandt stedfortrædere
bestemmes ved sideordnet opstilling af antallet af
personlige stemmer og ved prioriteret opstilling
ved summen af personlige stemmer og eventuelle
resterende listestemmer. Ved stemmelighed afgø-
res rækkefølgen ved sideordnet opstilling ved lod-
trækning og ved prioriteret opstilling ved placerin-
gen på listen.
22. I § 20, stk. 1, ændres »Valget« til: »Afstem-
ningsvalget«.
23. § 20, stk. 2, 2. og 3. pkt., affattes således:
»Rækkefølgen blandt stedfortrædere bestemmes
af antallet af personlige stemmer. Ved stemmelig-
hed afgøres rækkefølgen ved lodtrækning.«
§ 21. Har flere sogne fælles menighedsråd, fore-
tages valget selvstændigt og med særlige kandidat-
lister for hvert af sognene under ledelse af den fæl-
les valgbestyrelse. Opgørelsen af valget foretages i
hvert sogn for sig.
24. I § 21, 1. og 2. pkt., og § 22, stk. 1, 1. pkt., og
stk. 3, 2. pkt., ændres »valget« til: »afstemnings-
valget«.
§ 22. En kort beretning om valget indføres i me-
nighedsrådets beslutningsprotokol og underskrives
af valgbestyrelsen. En udskrift af beslutningsproto-
kollen sendes snarest af valgbestyrelsens formand
til biskoppen.
Stk. 2. Valgbestyrelsen underretter kandidaterne
om valgets udfald og giver de valgte oplysning om
det medlemsnummer, som vedkommende er valgt
med.
25. I § 22, stk. 2, og § 24 ændres »valgets« til: »af-
stemningsvalgets«.
Stk. 3. Alt valgmateriale, herunder ugyldige, om-
byttede og ikke udleverede stemmesedler, afleve-
res af valgbestyrelsen til menighedsrådet i en ind-
pakning, der er forseglet og forsynet med påskrift
om indholdet. Straks efter klagefristens udløb, eller
når endelig afgørelse af klage over valget forelig-
ger, afleverer menighedsrådet valglister og valg-
kort til folkeregistret og tilintetgør den øvrige del
af materialet.
26. I § 22, stk. 3, 2. pkt., ændres »folkeregistret«
til: »kommunen«.
§ 23. Fører det ordinære valg ikke til dannelse af
et menighedsråd, udskrives der nyt valg. Fører ny-
valget ikke til valg af nogen medlemmer, mister
27. § 23 ophæves.
34
menigheden sin indstillingsret ved præstevalg. Bi-
skoppen beslutter, hvilket andet menighedsråd der
skal varetage menighedsrådets funktioner i valgpe-
rioden.
Stk. 2. Fører det ordinære valg ikke til dannelse
af et fuldtalligt menighedsråd, beslutter biskoppen
om
1) menighedsrådet skal dannes af de valgte med-
lemmer og præsten eller præsterne, eller
2) der skal udskrives udfyldningsvalg.
Stk. 3. Fører nyvalg eller udfyldningsvalg ikke til
dannelsen af et fuldtalligt menighedsråd, beslutter
biskoppen om
1) menighedsrådet skal dannes af de valgte med-
lemmer og præsten eller præsterne, eller
2) menighedsrådets funktioner skal varetages af
et andet menighedsråd i valgperioden.
Stk. 4. Hvis menighedsrådets funktioner henlæg-
ges til et andet menighedsråd efter stk. 3, nr. 2, til-
træder de valgte medlemmer og præsten eller præ-
sterne det pågældende menighedsråd som medlem-
mer for denne valgperiode.
Stk. 5. Fører to på hinanden følgende ordinære
valg ikke til dannelsen af et fuldtalligt menigheds-
råd, indstiller biskoppen til ministeren for ligestil-
ling og kirke, hvorvidt menighedsrådskredsen skal
lægges sammen med en anden menighedsråds-
kreds.
§ 24. Ministeren for ligestilling og kirke fastsæt-
ter nærmere regler for valgets foretagelse og opgø-
relse, herunder om indberetning om de opstillede
kandidater og om valgets resultat.
28. Efter kapitel 5 indsættes:
»Kapitel 5 a
Nyvalg og udfyldningsvalg
§ 24 a. Fører det ordinære valg ikke til dannelse
af et menighedsråd, udskriver biskoppen nyt valg.
Fører nyvalget ikke til valg af nogen medlemmer,
mister menigheden sin indstillingsret ved præste-
valg. Biskoppen beslutter, hvilket andet menig-
35
hedsråd der skal varetage menighedsrådets funktio-
ner i valgperioden.
Stk. 2. Fører det ordinære valg ikke til dannelse
af et fuldtalligt menighedsråd, beslutter biskoppen
om
1) menighedsrådet skal dannes af de valgte med-
lemmer og præsten eller præsterne, eller
2) der skal udskrives udfyldningsvalg.
Stk. 3. Fører nyvalg eller udfyldningsvalg ikke til
dannelsen af et fuldtalligt menighedsråd, beslutter
biskoppen om
1) menighedsrådet skal dannes af de valgte med-
lemmer og præsten eller præsterne, eller
2) menighedsrådets funktioner skal varetages af
et andet menighedsråd i valgperioden.
Stk. 4. Henlægges menighedsrådets funktioner til
et andet menighedsråd efter stk. 3, nr. 2, tiltræder
de valgte medlemmer og præsten eller præsterne
det pågældende menighedsråd som medlemmer for
denne valgperiode.
Stk. 5. Fører to på hinanden følgende ordinære
valg ikke til dannelsen af et fuldtalligt menigheds-
råd, indstiller biskoppen til kirkeministeren, hvor-
vidt menighedsrådskredsen skal lægges sammen
med en anden menighedsrådskreds.«
§ 26. Vælgere, der opholder sig her i landet, kan
brevstemme på et hvilket som helst folkeregister.
Stk. 2. ---
29. I § 26, stk. 1, ændres »på et hvilket som helst
folkeregister« til: »i enhver kommune«.
Stk. 3. Afstemning efter stk. 2 foranstaltes af det
stedlige folkeregister efter regler, der fastsættes af
ministeren for ligestilling og kirke.
Stk. 4-7. ---
30. I § 26, stk. 3, ændres »det stedlige folkeregis-
ter« til: »den stedlige kommune«.
§ 28. Vælgere, der afgiver brevstemme efter § 26
eller § 27, kan stemme de sidste 3 uger før valgda-
gen, dog senest 3. sidste hverdag før valgdagen.
31. I § 28 ændres »3 uger« til: »2 uger«.
§ 29. Materiale til afgivelse af brevstemme tilve-
jebringes af Ministeriet for Ligestilling og Kirke
for statens regning og udleveres af folkeregistrene.
32. I § 29 ændres »folkeregistrene« til: »kommu-
nerne«.
§ 32. Valgbestyrelsen skal foranledige, at regler-
ne for opstilling og indgivelse af kandidatliste be-
kendtgøres ved alle regelmæssige gudstjenester i
33. § 32 ophæves.
36
menighedsrådskredsen de to første søndage i sep-
tember samt i de stedlige dagblade eller lokalavi-
ser.
34. Efter § 34 indsættes:
»§ 34 a. Biskoppen kan efter begrundet ansøg-
ning fra menighedsrådet nedsætte menighedsrådets
funktionsperiode til 2 år. Ved valg til menigheds-
råd med nedsat funktionsperiode, følges reglerne i
denne lov.
Stk. 2. Ønsker et menighedsråd at fortsætte med
nedsat funktionsperiode, forudsætter dette en for-
nyet ansøgning og godkendelse efter stk. 1 i for-
bindelse med det ordinære valg hvert 4. år.«
37