L 121 - svar på spm. 4 om hvilke konkrete regler det er i børneloven, der betyder, at medfædre ikke kan sikres samme ret til sorgorlov som fædre og medmødre, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
16. januar 2018
J.nr. 2017-6354
Folketingets Ligestillingsudvalg
udvalg@ft.dk
Roger Courage Matthisen
Roger.Matthisen@ft.dk
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 16. januar 2018 stillet følgende spørgsmål nr.
4 (L 121), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Roger Cou-
rage Matthisen (ALT).
Spørgsmål nr. 4:
”I forlængelse af ministerens svar på L 121 - spørgsmål 3 bedes ministeren redegø-
re for, hvilke konkrete regler det er i børneloven, der betyder, at medfædre ikke kan
sikres samme ret til sorgorlov som fædre og medmødre dette også set i lyset af, at
der i juli 2010 blev mulighed for, at homoseksuelle kan adoptere, hvorved et barn
kan have to fædre.”
Svar:
Jeg vil indledningsvis bemærke, at børneloven hører under Børne- og Socialmini-
steriet. For en uddybende gennemgang af børnelovens regler henvises til Børne- og
Socialministeriet.
Social- og Indenrigsministeriet (nu: Børne- og Socialministeriet) udgav i 2016 rap-
porten ”Forældreskab i børneloven – en analyse af hvem der er barnets forældre”.
Børneloven indeholder ikke et egentligt forbud mod surrogatmoderskab, men
rummer heller ikke mulighed for, at forældreskabet fra fødslen fastsættes til andre
end den kvinde, der føder barnet, og hendes mandlige ægtefælle, eller den, der ud-
lægges som far efter børnelovens almindelige regler.
Efter gældende dansk ret vil den kvinde, der føder barnet, altid være retlig mor til
barnet fra fødslen, indtil der er gennemført en adoption. Det gælder også, når bar-
net er født efter en forudgående surrogataftale – også når denne er gennemført i ud-
landet.
Efter dansk ret vil en tiltænkt far kunne anerkendes som retlig forælder efter dansk
ret, hvis han er genetisk far (det vil sige, at han har doneret sæd) til det barn, som
surrogatmoren har født.
Derimod vil en tiltænkt far, der ikke har leveret genetisk materiale, ikke efter gæl-
dende ret kunne anerkendes som retlig forælder ved barnets fødsel, men alene kun-
ne opnå et forældreskab på baggrund af en stedbarnsadoption.
Det er efter adoptionsloven en betingelse for stedbarnsadoption, at adoptionen er
bedst for barnet. Ved denne vurdering lægges der efter praksis blandt andet vægt
Ligestillingsudvalget 2017-18
L 121 endeligt svar på spørgsmål 4
Offentligt
2
på, om ansøgeren har boet sammen med barnet og barnets forælder i 2½ år, og at
surrogatmoren erklærer sig enig i en adoption.
Det bemærkes i den forbindelse, at det fremgår af lovforslaget og lovforslagets
bemærkninger, at begge adoptionssøgende forældre med lovforslaget får ret til fra-
vær i op til 14 uger, hvis et adopteret barn dør inden den 32. uge efter modtagelsen.
Dette vil også gælde, hvis begge adoptionssøgende forældre er mænd.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen