KOM (2016) 0861 - svar på spm. 7 om, hvilke positive og negative effekter det vil have at fjerne prisregulering på engrosmarkedet i Danmark som konsekvens af forordningen om det indre marked for elektricitet, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Bilag Sagsnummer Kontor
1 2018-4 EKN 16. januar 2018
SVAR PÅ UDVALGSSPØRGSMÅL
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Energi-, For-
synings- og Klimaministeriets besvarelse af spørgsmål 7 ad KOM (2016)
0861 af 20. december 2017 vedr. prisregulering på engrosmarkedet i
Danmark.
Anders Samuelsen
Europaudvalget 2016
KOM (2016) 0861 endeligt svar på spørgsmål 7
Offentligt


Side 1/2
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: efkm@efkm.dk
www.efkm.dk
Europaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Europaudvalget har i brev af 20. december 2017 stillet mig følgende KOM (2016)
0861 spørgsmål 7, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Søren Søndergaard (EL).
Spørgsmål 7
I forlængelse af Europaudvalgsmødet den 1. december 2017 bedes ministe-
ren svare på, hvilke positive og negative effekter det vil have at fjerne prisre-
gulering på engrosmarkedet i Danmark som konsekvens af forordningen om
det indre marked for elektricitet.
Svar
Fri prissætning eller fjernelse af prisregulering på engrosmarkedet betyder,
at el-priserne i engrosmarkedet ikke underligges politiske eller regulatoriske
barrierer.
Forslaget om fri prissætning har overordnet to formål. For det første at sende
retvisende signaler til markedet om behovet for fleksibilitet, som fx kan leve-
res af regulerbar el-produktion, batterier og andet lagringsteknologi, fleksibelt
forbrug eller investeringer i ny kapacitet. For det andet at få forbrugerne til at
reagere på markedspriserne. Fri prissætning kan således bidrage til at holde
el-markedet i balance og holde de samlede omkostninger for el-forbrugerne
nede.
I et velfungerende indre el-marked er det vigtigt, at el-priserne afspejler den
knaphed, som der kan være i el-systemet. Høje el-priser, som udtrykker
knaphed, er vigtige, for at bevare og/eller tiltrække fleksibel el-produktion og
el-forbrug i markedet. Store mængder fluktuerende vedvarende energi kræ-
ver en høj grad af fleksibilitet i el-systemet for omkostningseffektivt at bevare
det høje niveau af forsyningssikkerhed, som vi har i dag i Danmark.
Fri prissætning sker konkret ved bl.a. Kommissionens forslag om at afskaffe
politiske fastsætte prislofter for el. Lave prislofter kan være skadelige for et
velfungerende el-marked, idet kapitaltunge investeringer skal tjenes ind på
meget få timer om året, hvor der eksisterer knaphed. Det er derfor vigtigt, at
Ministeren
Dato
16. januar 2018
J nr. 2016 - 3102
Europaudvalget 2016
KOM (2016) 0861 endeligt svar på spørgsmål 7
Offentligt
Side 2/2
der ikke er et politisk bestemt loft for, hvor høj el-prisen på engrosmarkedet
kan blive.
Fri prissætning har som nævnt til formål at sende et signal til markedet om
behovet for investeringer. Formålet er således, at der kun investereres i ny
kapacitet, hvor der et reelt behov for det. Forslaget om afskaffelse af prislof-
ter vil derfor over tid minimere udgifterne for el-forbrugerne.
Vi har over en længere periode haft fri prissætning i Danmark og Norden, og
erfaringerne med mere omkostningsægte el-priser er gode. Ser man bort fra
afgifter mv., har danskerne nogle af de laveste el-priser i Europa.
I Danmark eksisterer der imidlertid tekniske prisgrænser – dvs. maksimums-
og minimumspriser i markeder dagen før driftsdøgnet og markedet i selve
driftsdøgnet også kaldet day-ahead-markedet og intraday-markedet. Det er
fortsat muligt at have tekniske prisgrænser med revision af forordning om et
indre marked for elektricitet.
Konsekvensen ved ikke at tillade fri prissætning kan være et lavere forsy-
ningssikkerhedsniveau eller andre forventeligt mindre omkostningseffektive
løsninger, såsom fx kapacitetsmekanismer eller net-investeringer, som vil
kunne øge omkostningerne for el-forbrugerne.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt