B 46 - supplerende svar på spm. 4 om oversendelse af vejledningerne inden de bliver udstedt, fra finansministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Reviderede afsnit 7.1 i vejledning om konsekvensvurderinger.docx
https://www.ft.dk/samling/20161/beslutningsforslag/B46/spm/4/svar/1458699/1845357.pdf
Revideret afsnit 7.1 i vejledning om konsekvensanalyser om regionale konsekvensvurderinger 16. januar 2018 Kapitel 7 Andre konsekvenser Det følger af Statsministeriets cirkulære, at en række konsekvenser er obligatoriske at vurdere. Årsagen er, at disse konsekvenser både er væsentlige og hyppigt fore- kommende. De obligatoriske vurderinger giver imidlertid ikke nødvendigvis et fuldt dækkende billede af konsekvenserne af et lovforslag. Derfor kan der efter omstændighederne være grund til at redegøre for andre typer af konsekvenser, jf. Justitsministeriets Vej- ledning om lovkvalitet. Nedenfor beskrives tre eksempler på andre typer af konsekvenser: regionale kon- sekvenser, herunder for landdistrikter, konsekvenser for frivilligt arbejde og lige- stillingsmæssige konsekvenser. Disse konsekvenser skal beskrives i bemærknin- gerne til lovforslaget, hvis det er nødvendigt for at give en fyldestgørende beskri- velse af lovforslagets konsekvenser. Konsekvenserne skal ikke anføres i det afslut- tende skema. Herudover kan vejledningen i ligestillingsmæssige konsekvenser også være inspira- tionskilde til vurdering af konsekvenser for andre målgrupper (fx aldersgrupper, handicappede, etniske grupper, arbejdsløse, indkomstgrupper mv.). 7.1. Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikter Både lovforslag og administrative forslag bør vurderes med henblik på at identifi- cere regionale konsekvenser, herunder konsekvenser for landdistrikter. Hvis disse konse- kvenser vurderes at være væsentlige, bør der i forlængelse heraf gennemføres en nærmere vurdering af deres karakter, omfang mv. De regionale konsekvenser af lovgivningsmæssige og administrative tiltag, herun- der konsekvenser for landdistrikter, skal vurderes, således at påvirkning af udvik- lingen i en region, landdistrikt mv. vurderes i en sammenhæng. Formålet med at foretage en konsekvensvurdering er bl.a., at vurderingen kan indgå i beslutningsgrundlaget med henblik på at inddrage hensynet til den regionale balance og udviklingen i landdistrikterne, samt at eventuelle væsentlige negative konsekvenser kan overvejes imødegået ved ændringer i tiltaget/alternative tiltag/andre afbødende tiltag. Ved en regional konsekvensvurdering forstås en vurdering af væsentlige konse- kvenser for udviklingen i de danske geografiske regioner set i relation til den til enhver tid siddende regerings regionale- og landdistriktspolitiske målsætninger, jf. Udvalget for Landdistrikter og Øer 2016-17 B 46 supplerende svar på spørgsmål 4 Offentligt Side 2 af 4 bl.a. regeringens årlige regional- og landdistriktspolitiske redegørelse til Folketin- get. Der skal som led i vurderingen indgå de positive og/eller negative konsekven- ser for landdistrikterne, som mange steder står overfor markante omstillinger med fx et faldende befolkningstal, hvilket kan stille nye krav til tilpasningsdygtighed. Konsekvenserne kan beskrives som positive, hvis de kan medføre mere gunstige forhold i de enkelte regioner, herunder landdistrikter, give mere balancerede ud- viklingsmuligheder eller smidiggøre en uafvendelig omstilling. Konsekvenserne kan omvendt beskrives som negative, hvis de kan medføre mindre gunstige forhold i regioner, herunder landdistrikter, som i forvejen er udsatte, fx yderområder, eller hvis de besværliggør en omstilling, fx ved at hindre innovative løsninger i tyndt befolkede områder. Det er væsentligt at bemærke, at et tiltag kan have både positive og negative kon- sekvenser, fx positive for nogle områder men negative for andre områder, eller negative konsekvenser på kort sigt men positive på længere sigt. I boksen nedenfor er anført en række spørgsmål, som kan anvendes til screening og afgrænsning i trin 1 og trin 2 i den generelle fremgangsmåde. Det er vigtigt at være opmærksom på, at spørgsmålet om væsentlighed må ses i forhold til de be- rørte regioner, herunder landdistrikter. Konsekvenser i forhold til udsatte regioner og landdistrikter kan således have særlig betydning. Hvis lovforslaget har væsentlige regionale, herunder landdistriktsrelaterede, kon- sekvenser, skal den nærmere vurdering af konsekvenserne indgå i bemærkninger- ne til lovforslaget. Det bør ligeledes fremgå af lovforslagets bemærkninger, hvis der er foretaget en større konsekvensvurdering. Skønnes der ikke at være regiona- le, herunder landdistriktsrelaterede, konsekvenser, eller skønnes disse konsekven- ser ikke at være væsentlige, er der ikke krav om, at dette anføres i bemærkninger- ne. Checkliste for regionale, herunder landdistriktsrelaterede, konsekvenser Kan tiltaget have væsentlige konsekvenser for: Antallet af statslige arbejdspladser i regionerne, herunder landdistrikterne? Regionernes, herunder landdistrikternes beskæftigelsesniveau? Den gennemsnitlige indkomst (inkl. overførsler) hos befolkningen i regioner- ne, herunder landdistrikterne? Produktion og produktionsvilkår for private og offentlige virksomheder i re- gionerne, herunder landdistrikterne? Bosætningsmønsteret i regionerne, herunder i landdistrikterne? Tilgængelighed af kultur og offentlig service herunder sundhedsydelser (almen læge, sygehuse mv.)? Tilgængelighed af privat service i nogle regioner, herunder landdistrikter? Tilgængelighed af uddannelsesmuligheder i regionerne, herunder landdistrik- terne? Infrastrukturen i regionerne, herunder landdistrikterne? Side 3 af 4 Andre forhold af betydning for regionernes, herunder landdistrikternes udvik- ling? Et eller flere landdistrikter, yderområder eller andre udsatte regioner som fx Bornholm, Lolland-Falster, det sydfynske område, andre mellemstore øer, Nord- og Nordvestjylland samt Sønderjylland? Opgørelsen af de regionale, herunder landdistriktsrelaterede, konsekvenser følger de generelle retningslinjer beskrevet i kapitel 1 og 2. En række særlige forhold vedrørende opgørelse af regionale, herunder landdi- striktsrelaterede, konsekvenser gør sig derudover gældende, hvilket er opsumme- ret i boksen og nærmere beskrevet nedenfor. Særligt om opgørelse af regionale konsekvenser, herunder for landdistrikter Foretag en relevant geografisk afgrænsning og inddeling (funktionelle regio- ner, administrative regioner eller ensartede geografiske områder såsom landdi- strikter) Vurder behovet for en gennemgang af konsekvenser for de enkelte berørte regioner, herunder for landdistrikter (inklusiv for udsatte regioner og landdi- strikter) Vurder særskilt konsekvenser for den regionale fordeling af statslige instituti- oner og arbejdspladser Foretag en relevant geografisk afgrænsning og inddeling (funktionelle re- gioner, administrative regioner, eller ensartede geografiske områder såsom landdistrikter). Ved vurderingen af de regionale, herunder landdistriktsrelaterede konsekvenser arbejdes der med tre typer af regioner: 1. En inddeling i funktionelle regioner følger geografiske områder fastlagt ud fra funktioner som fx pendlingsbaserede arbejdsmarkedsregioner. 2. En inddeling efter administrativ organisering kan fx følge kommune- eller regionsgrænserne. 3. Ensartede geografiske områder kendetegnet ved særlige fælles egenskaber. Inden for denne kategori skal der foretages en vurdering af konsekvenserne for landdistrikter. Vurder behovet for en gennemgang af konsekvenser for de enkelte berørte regioner, herunder landdistrikter (inklusiv for udsatte regioner og landdi- strikter). I visse tilfælde kan der følges en overordnet afgrænsning af regioner. I andre tilfælde vil forslaget angå en specifik geografisk defineret region, fx ved ned- læggelse af en konkret statslig institution. Her bør konsekvenserne for de enkelte berørte regioner, herunder landdistrikter, gennemgås. Vurder særskilt konsekvenser for den regionale fordeling af statslige insti- tutioner og arbejdspladser. En regional balance i den fremtidige fordeling af statslige institutioner og arbejdspladser er en særskilt målsætning for regeringen. En geografisk fordeling af statslige institutioner og arbejdspladser er væsentlig af Side 4 af 4 flere grunde, blandt andet af hensyn til tilgængeligheden af statslige tjenester og beskæftigelsesniveauet i regionerne. Ved placering eller nedlæggelse af en statslig institution bør det således vurderes, om det er muligt at tilgodese de egne af landet, hvor den økonomiske udvikling ligger under gennemsnittet. Nye statslige arbejdspladser bør som udgangspunkt placeres uden for hovedstadsområdet. Der bør endvidere tages stilling til, hvilke andre hensyn der ligger til grund og er tillagt større betydning for den pågældende place- ring/omstrukturering/nedlæggelse – fx af omkostningsmæssig, rekrutteringsmæs- sig, tilgængelighedsmæssig eller faglig art. Eksempel på beskrivelse af regionale, herunder landdistriktsrelaterede, konsekvenser: Forslag til lov om ændring af lov om planlægning. (Udvidel- se af sommerhusområder i kystnærhedszonen) Undersøgelsen Potentielle regionaløkonomiske effekter ved etablering af sommerhuse i yderom- råder fra januar 2004 peger på, at der under nogle bestemte forudsætninger kan skabes arbejdspladser og flere lokale indtægter gennem udbygning med sommer- huse. I denne undersøgelse konkluderes, at der er positive regionaløkonomiske effekter ved at udlægge nye sommer- husgrunde, at effekterne svinger fra sted til sted afhængigt af efterspørgselspresset og bredden i det lokale erhvervsliv, og at kun en detailanalyse kan give en vurdering af effekterne ved udlæg af som- merhusgrunde på den enkelte lokalitet. Kilde: L 202 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om planlægning. (Udvidelse af sommerhusområder i kystnærhedszonen). Relevante data For relevant information og data til vurdering af regionale, herunder landdistrikts- relaterede, konsekvenser henvises til Danmarks Statistik, Økonomi- og Inden- rigsministeriets kommunale nøgletal, det kommunale budget og regnskab samt KL’s kommunalstatistiske meddelelser.
Opfølgning på udvalgsspørgsmål.docx
https://www.ft.dk/samling/20161/beslutningsforslag/B46/spm/4/svar/1458699/1845358.pdf
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E fm@fm.dk · www.fm.dk Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer Christiansborg 16. januar 2018 Opfølgning på besvarelse til spørgsmål 4 ad B46 stillet af Udvalget for Landdistrikter og Øer af 3. marts 2017 stillet efter ønske fra Karsten Hønge (SF) Svar Som opfølgning på besvarelse af spørgsmål 4 ad B 46 stillet af Udvalget for Land- distrikter og Øer (ULØ) d. 3. marts 2017 efter ønske fra Karsten Hønge (SF) sen- des hermed det reviderede afsnit 7.1 i Vejledning om konsekvensanalyser til udvalget. Det skal desuden bemærkes, at en opdateret version af Vejledning om konsekvensana- lyser med det nye afsnit 7.1 vil blive gjort offentligt tilgængelig hurtigst muligt. Med venlig hilsen Kristian Jensen Finansminister Udvalget for Landdistrikter og Øer 2016-17 B 46 supplerende svar på spørgsmål 4 Offentligt