B 46 - supplerende svar på spm. 4 om oversendelse af vejledningerne inden de bliver udstedt, fra finansministeren

Revideret afsnit 7.1 i vejledning om konsekvensanalyser om
regionale konsekvensvurderinger 16. januar 2018
Kapitel 7
Andre konsekvenser
Det følger af Statsministeriets cirkulære, at en række konsekvenser er obligatoriske at
vurdere. Årsagen er, at disse konsekvenser både er væsentlige og hyppigt fore-
kommende.
De obligatoriske vurderinger giver imidlertid ikke nødvendigvis et fuldt dækkende
billede af konsekvenserne af et lovforslag. Derfor kan der efter omstændighederne
være grund til at redegøre for andre typer af konsekvenser, jf. Justitsministeriets Vej-
ledning om lovkvalitet.
Nedenfor beskrives tre eksempler på andre typer af konsekvenser: regionale kon-
sekvenser, herunder for landdistrikter, konsekvenser for frivilligt arbejde og lige-
stillingsmæssige konsekvenser. Disse konsekvenser skal beskrives i bemærknin-
gerne til lovforslaget, hvis det er nødvendigt for at give en fyldestgørende beskri-
velse af lovforslagets konsekvenser. Konsekvenserne skal ikke anføres i det afslut-
tende skema.
Herudover kan vejledningen i ligestillingsmæssige konsekvenser også være inspira-
tionskilde til vurdering af konsekvenser for andre målgrupper (fx aldersgrupper,
handicappede, etniske grupper, arbejdsløse, indkomstgrupper mv.).
7.1. Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikter
Både lovforslag og administrative forslag bør vurderes med henblik på at identifi-
cere regionale konsekvenser, herunder konsekvenser for landdistrikter. Hvis disse konse-
kvenser vurderes at være væsentlige, bør der i forlængelse heraf gennemføres en
nærmere vurdering af deres karakter, omfang mv.
De regionale konsekvenser af lovgivningsmæssige og administrative tiltag, herun-
der konsekvenser for landdistrikter, skal vurderes, således at påvirkning af udvik-
lingen i en region, landdistrikt mv. vurderes i en sammenhæng.
Formålet med at foretage en konsekvensvurdering er bl.a.,
 at vurderingen kan indgå i beslutningsgrundlaget med henblik på at inddrage
hensynet til den regionale balance og udviklingen i landdistrikterne, samt
 at eventuelle væsentlige negative konsekvenser kan overvejes imødegået ved
ændringer i tiltaget/alternative tiltag/andre afbødende tiltag.
Ved en regional konsekvensvurdering forstås en vurdering af væsentlige konse-
kvenser for udviklingen i de danske geografiske regioner set i relation til den til
enhver tid siddende regerings regionale- og landdistriktspolitiske målsætninger, jf.
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2016-17
B 46 supplerende svar på spørgsmål 4
Offentligt
Side 2 af 4
bl.a. regeringens årlige regional- og landdistriktspolitiske redegørelse til Folketin-
get. Der skal som led i vurderingen indgå de positive og/eller negative konsekven-
ser for landdistrikterne, som mange steder står overfor markante omstillinger med
fx et faldende befolkningstal, hvilket kan stille nye krav til tilpasningsdygtighed.
Konsekvenserne kan beskrives som positive, hvis de kan medføre mere gunstige
forhold i de enkelte regioner, herunder landdistrikter, give mere balancerede ud-
viklingsmuligheder eller smidiggøre en uafvendelig omstilling.
Konsekvenserne kan omvendt beskrives som negative, hvis de kan medføre mindre
gunstige forhold i regioner, herunder landdistrikter, som i forvejen er udsatte, fx
yderområder, eller hvis de besværliggør en omstilling, fx ved at hindre innovative
løsninger i tyndt befolkede områder.
Det er væsentligt at bemærke, at et tiltag kan have både positive og negative kon-
sekvenser, fx positive for nogle områder men negative for andre områder, eller
negative konsekvenser på kort sigt men positive på længere sigt.
I boksen nedenfor er anført en række spørgsmål, som kan anvendes til screening
og afgrænsning i trin 1 og trin 2 i den generelle fremgangsmåde. Det er vigtigt at
være opmærksom på, at spørgsmålet om væsentlighed må ses i forhold til de be-
rørte regioner, herunder landdistrikter. Konsekvenser i forhold til udsatte regioner
og landdistrikter kan således have særlig betydning.
Hvis lovforslaget har væsentlige regionale, herunder landdistriktsrelaterede, kon-
sekvenser, skal den nærmere vurdering af konsekvenserne indgå i bemærkninger-
ne til lovforslaget. Det bør ligeledes fremgå af lovforslagets bemærkninger, hvis
der er foretaget en større konsekvensvurdering. Skønnes der ikke at være regiona-
le, herunder landdistriktsrelaterede, konsekvenser, eller skønnes disse konsekven-
ser ikke at være væsentlige, er der ikke krav om, at dette anføres i bemærkninger-
ne.
Checkliste for regionale, herunder landdistriktsrelaterede, konsekvenser
Kan tiltaget have væsentlige konsekvenser for:
 Antallet af statslige arbejdspladser i regionerne, herunder landdistrikterne?
 Regionernes, herunder landdistrikternes beskæftigelsesniveau?
 Den gennemsnitlige indkomst (inkl. overførsler) hos befolkningen i regioner-
ne, herunder landdistrikterne?
 Produktion og produktionsvilkår for private og offentlige virksomheder i re-
gionerne, herunder landdistrikterne?
 Bosætningsmønsteret i regionerne, herunder i landdistrikterne?
 Tilgængelighed af kultur og offentlig service herunder sundhedsydelser (almen
læge, sygehuse mv.)?
 Tilgængelighed af privat service i nogle regioner, herunder landdistrikter?
 Tilgængelighed af uddannelsesmuligheder i regionerne, herunder landdistrik-
terne?
 Infrastrukturen i regionerne, herunder landdistrikterne?
Side 3 af 4
 Andre forhold af betydning for regionernes, herunder landdistrikternes udvik-
ling?
 Et eller flere landdistrikter, yderområder eller andre udsatte regioner som fx
Bornholm, Lolland-Falster, det sydfynske område, andre mellemstore øer,
Nord- og Nordvestjylland samt Sønderjylland?
Opgørelsen af de regionale, herunder landdistriktsrelaterede, konsekvenser følger
de generelle retningslinjer beskrevet i kapitel 1 og 2.
En række særlige forhold vedrørende opgørelse af regionale, herunder landdi-
striktsrelaterede, konsekvenser gør sig derudover gældende, hvilket er opsumme-
ret i boksen og nærmere beskrevet nedenfor.
Særligt om opgørelse af regionale konsekvenser, herunder for landdistrikter
 Foretag en relevant geografisk afgrænsning og inddeling (funktionelle regio-
ner, administrative regioner eller ensartede geografiske områder såsom landdi-
strikter)
 Vurder behovet for en gennemgang af konsekvenser for de enkelte berørte
regioner, herunder for landdistrikter (inklusiv for udsatte regioner og landdi-
strikter)
 Vurder særskilt konsekvenser for den regionale fordeling af statslige instituti-
oner og arbejdspladser
Foretag en relevant geografisk afgrænsning og inddeling (funktionelle re-
gioner, administrative regioner, eller ensartede geografiske områder såsom
landdistrikter). Ved vurderingen af de regionale, herunder landdistriktsrelaterede
konsekvenser arbejdes der med tre typer af regioner:
1. En inddeling i funktionelle regioner følger geografiske områder fastlagt ud fra
funktioner som fx pendlingsbaserede arbejdsmarkedsregioner.
2. En inddeling efter administrativ organisering kan fx følge kommune- eller
regionsgrænserne.
3. Ensartede geografiske områder kendetegnet ved særlige fælles egenskaber.
Inden for denne kategori skal der foretages en vurdering af konsekvenserne
for landdistrikter.
Vurder behovet for en gennemgang af konsekvenser for de enkelte berørte
regioner, herunder landdistrikter (inklusiv for udsatte regioner og landdi-
strikter). I visse tilfælde kan der følges en overordnet afgrænsning af regioner. I
andre tilfælde vil forslaget angå en specifik geografisk defineret region, fx ved ned-
læggelse af en konkret statslig institution. Her bør konsekvenserne for de enkelte
berørte regioner, herunder landdistrikter, gennemgås.
Vurder særskilt konsekvenser for den regionale fordeling af statslige insti-
tutioner og arbejdspladser. En regional balance i den fremtidige fordeling af
statslige institutioner og arbejdspladser er en særskilt målsætning for regeringen.
En geografisk fordeling af statslige institutioner og arbejdspladser er væsentlig af
Side 4 af 4
flere grunde, blandt andet af hensyn til tilgængeligheden af statslige tjenester og
beskæftigelsesniveauet i regionerne.
Ved placering eller nedlæggelse af en statslig institution bør det således vurderes,
om det er muligt at tilgodese de egne af landet, hvor den økonomiske udvikling
ligger under gennemsnittet. Nye statslige arbejdspladser bør som udgangspunkt
placeres uden for hovedstadsområdet.
Der bør endvidere tages stilling til, hvilke andre hensyn der ligger til grund og er
tillagt større betydning for den pågældende place-
ring/omstrukturering/nedlæggelse – fx af omkostningsmæssig, rekrutteringsmæs-
sig, tilgængelighedsmæssig eller faglig art.
Eksempel på beskrivelse af regionale, herunder landdistriktsrelaterede,
konsekvenser: Forslag til lov om ændring af lov om planlægning. (Udvidel-
se af sommerhusområder i kystnærhedszonen)
Undersøgelsen Potentielle regionaløkonomiske effekter ved etablering af sommerhuse i yderom-
råder fra januar 2004 peger på, at der under nogle bestemte forudsætninger kan
skabes arbejdspladser og flere lokale indtægter gennem udbygning med sommer-
huse.
I denne undersøgelse konkluderes,
 at der er positive regionaløkonomiske effekter ved at udlægge nye sommer-
husgrunde,
 at effekterne svinger fra sted til sted afhængigt af efterspørgselspresset og
bredden i det lokale erhvervsliv, og
 at kun en detailanalyse kan give en vurdering af effekterne ved udlæg af som-
merhusgrunde på den enkelte lokalitet.
Kilde: L 202 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om planlægning.
(Udvidelse af sommerhusområder i kystnærhedszonen).
Relevante data
For relevant information og data til vurdering af regionale, herunder landdistrikts-
relaterede, konsekvenser henvises til Danmarks Statistik, Økonomi- og Inden-
rigsministeriets kommunale nøgletal, det kommunale budget og regnskab samt
KL’s kommunalstatistiske meddelelser.


Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E fm@fm.dk · www.fm.dk
Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer
Christiansborg 16. januar 2018
Opfølgning på besvarelse til spørgsmål 4 ad B46 stillet af
Udvalget for Landdistrikter og Øer af 3. marts 2017 stillet efter
ønske fra Karsten Hønge (SF)
Svar
Som opfølgning på besvarelse af spørgsmål 4 ad B 46 stillet af Udvalget for Land-
distrikter og Øer (ULØ) d. 3. marts 2017 efter ønske fra Karsten Hønge (SF) sen-
des hermed det reviderede afsnit 7.1 i Vejledning om konsekvensanalyser til udvalget.
Det skal desuden bemærkes, at en opdateret version af Vejledning om konsekvensana-
lyser med det nye afsnit 7.1 vil blive gjort offentligt tilgængelig hurtigst muligt.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2016-17
B 46 supplerende svar på spørgsmål 4
Offentligt