Grund- og nærhedsnotat om oprettelse af Den Europæiske Monetære Fond

15. januar 2018
Grund- og nærhedsnotat: Forslag til Rådets forordning om
oprettelse af Den Europæiske Monetære Fond
KOM (2017) 827
1. Resumé
Kommissionen har 6. december 2017 fremlagt forslag til en forordning om oprettelse af Den
Europæiske Monetære Fond (EMF).
Forslaget indebærer grundlæggende, at den nuværende mellemstatslige aftale om eurolandenes
krisefond, ESM, indskrives i EU-retten, således at ESM (fremover EMF) underlægges de
normale EU-procedurer, herunder godkendelse af visse beslutninger i Rådet og tilsyn fra de euro-
pæiske institutioner (fx i form af obligatoriske årsberetninger fra EMF). Derudover foretages
særligt 4 ændringer ift. ESM’s nuværende indretning. 1. Ændrede stemmeregler i styrelsesrådet
fsva. visse beslutninger om finansiel støtte fra EMF; 2. EMF skal fungere som fælles offentlig
bagstopper for den fælles afviklingsfond (SRF) under bankunionen; 3. Mere direkte rolle til
EMF i forvaltningen af låneprogrammer til eurolandene; og 4. Mulighed for at EMF kan
udvikle nye finansielle instrumenter.
Sikring af finansiel stabilitet i EU og euroområdet forebygger kriser og understøtter vækst og
beskæftigelse i hele EU. Forslaget kan således have positive økonomiske konsekvenser i det
omfang det styrker den finansielle stabilitet i EU. EMF vil, som ESM, være et instrument for
eurolandene, som udelukkende finansieres af eurolande udenom EU’s budget. Forslaget har
således ingen statsfinansielle konsekvenser. Forslaget har ingen konsekvenser for dansk ret.
Ift. bankunionens fælles offentlige bagstopper skal der sikres tilstrækkelig ligebehandling mellem
eurolande og ikke-eurolande, som måtte vælge at deltage i bankunionen. Derudover kan videre-
udvikling af ESM til EMF styrke budgetdisciplinen og håndteringen af lande i krise, men
forslaget må ikke føre til svækkelse EU’s, inkl. ikke-eurolandenes, rolle i IMF.
2. Baggrund
Kommissionen har ved KOM(2017)827 af 6. december 2017 fremsendt forslag til
”Rådets forordning om oprettelse af Den Europæiske Monetære Fond”, som også
omfatter en statut for EMF, som mere detaljeret fastlægger regler for EMF’s drift.
Forslaget er en del af Kommissionens pakke med forslag om videreudvikling af
ØMU’en. Det er oversendt til Rådet i dansk sprogversion 11. december 2017.
Eurolandene oprettede i 2012 i lyset af krisen ESM som en permanent lånefond
med en effektiv udlånskapacitet på 500 mia. euro, hvoraf de 80 mia. euro er i form
af indbetalt kapital fra eurolandene. Finansiel støtte fra mekanismen kræver en
anmodning fra et euroland, samt at støtten vurderes nødvendig af hensyn til euro-
Europaudvalget 2017
KOM (2017) 0827 Bilag 1
Offentligt
Side 2 af 8
områdets stabilitet. Finansiel bistand fra mekanismen er underlagt krav til det på-
gældende euroland om et makroøkonomisk tilpasningsprogram.
Kommissionens forslag om en Europæisk Monetær Fond (EMF) bygger på, at
eurolandenes fælles krisefond, ESM, overgår fra et mellemstatsligt samarbejde til
at indgå i EU-retten.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 352. Rådet træffer under denne
artikel afgørelse efter en særlig lovgivningsprocedure med enstemmighed blandt
alle EU-lande og med Europa-Parlamentets godkendelse.
3. Formål og indhold
Kommissionen angiver, at formålet med forslaget er øget effektivitet og demokra-
tisk ansvarlighed. Den øgede effektivitet opnås ved, at ESM indordnes de samme
regler og procedurer, som øvrige EU-institutioner og desuden får hurtigere be-
slutningsprocedurer ved, at man for visse typer beslutninger går væk fra ESM’s
gældende regel om enstemmighed (jf. nedenfor). Den styrkede demokratiske an-
svarlighed opnås ved, at ESM underlægges EU’s procedurer og krav om gennem-
sigtighed og åbenhed, herunder særligt EU-institutionernes mulighed for at føre
kontrol. Det betyder fx at Rådet skal godkende visse beslutninger, som EMF’s
styrelsesråd og bestyrelse træffer (uddybet under afsnittet om nye stemmeregler).
EMF vil også skulle forelægge en årsberetning for Europa-Parlamentet, Rådet og
Kommissionen, ligesom EMF pålægges at besvare spørgsmål fra Europa-
Parlamentet og kan blive indbudt til drøftelser i Europa-Parlamentet. Desuden får
EU’s revisionsret beføjelser til at revidere ESM.
Derudover foretages særligt 4 ændringer ift. ESM’s nuværende indretning: 1) Æn-
drede stemmeregler for visse beslutninger om finansiel støtte fra EMF; 2) EMF
skal fungere som fælles offentlig bagstopper for den fælles afviklingsfond (SRF)
under bankunionen; 3) Mere direkte rolle til EMF i forvaltningen af lånepro-
grammer til eurolandene; og 4) Mulighed for at EMF kan udvikle nye finansielle
instrumenter. Disse fire ændringer beskrives nedenfor.
EMF vil, ligesom ESM, være et instrument for eurolandene, som udelukkende
finansieres af eurolande udenom EU’s budget. Ikke-eurolande kan først tilslutte
sig EMF, når de tilslutter sig euroen. Det fremgår dog af Kommissionens forslag,
at ikke-eurolande, hvor relevant, vil blive inviteret til visse drøftelser om lånepro-
grammer, hvor ikke-eurolande frivilligt deltager med bilaterale lån, ligesom ikke-
eurolande, som deltager i bankunionen, vil blive inviteret til visse drøftelser, der
vedrører EMF’s rolle som eurolandenes bagstopperfunktion i bankunionen, jf.
nedenfor.
Ændrede stemmeregler for EMF/ESM
ESM styres overordnet af styrelsesrådet og af bestyrelsen. Begge steder har lande-
ne stemmeandele svarende til deres andel af den indbetalte kapital i ESM. Styrel-
sesrådet er det overordnede organ, som består af finansministrene fra eurolande-
Side 3 af 8
ne. Bestyrelsen består af repræsentanter på embedsmandsniveau udpeget af hvert
land.
Styrelsesrådet står for den overordnede godkendelse af særligt låneprogrammer og
beslutninger om forhøjelser af indbetalt kapital. Bestyrelsen står for den daglige
drift og kan bl.a. vedtage beslutninger om genopfyldning af indbetalt kapital til
visse niveauer i tilfælde af tab.
ESM’s styrelsesråd og bestyrelse træffer beslutning med enstemmighed særligt for
beslutninger vedr. indbetaling af kapital, ændring af kapitalnøglen og beslutninger
om låneprogrammer. Der træffes beslutning med kvalificeret flertal, forstået som
mindst 80 pct. af stemmerne, ved en række øvrige beslutninger, herunder fastlæg-
gelse af ESM’s vedtægter, udnævnelse af en administrerende direktør mm.
Forslaget til videreudvikling af ESM til EMF fastholder en intern styring med
styrelsesrådet som overordnet organ og bestyrelsen med ansvar for den daglige
drift, og stemmeandelene svarer fortsat til hvert lands andel af den indbetalte kapi-
tal. I ESM tages beslutninger med finansielle konsekvenser i dag generelt med
enstemmighed, jf. ovenfor. Dette sikrer, at alle lande har kontrol med de ressour-
cer, de stiller til rådighed. Omvendt kan det ifølge Kommissionen i nogle tilfælde
begrænse ESM’s mulighed for at handle hurtigt i en krise. Det foreslås at bevare
enstemmighed for alle afgørelser, som vedrører udlånskapacitet og kapitalindskud
og ændringer i vilkårene for EMF’s nye funktion som bagstopper for SRF vil lige-
ledes kræve enstemmighed. For beslutninger om indgåelse af låneprogrammer
(herunder lån eller kreditlinjer til lande, bankrekapitaliseringer mm.), udbetalinger
og udnyttelse af bagstopperordningen (jf. ovenfor) foreslås det at anvende udvidet
kvalificeret flertal, hvor vedtagelse kræver 85 pct. af stemmerne.
Som følge af integrationen af ESM-styringen i EU-retten, vil Rådet desuden
fremover skulle godkende en række beslutninger, efter de er godkendt i EMF’s
bestyrelse eller styrelsesråd, herunder særligt om ændringer i kapitalindskuddene
og beslutninger om låneprogrammer. Her stemmer kun eurolande, og Rådets reg-
ler om kvalificeret flertal1
gælder. Derudover skal Rådet, jf. nedenfor, også god-
kende beslutninger vedr. støtte til SRF, hvor alle lande kan stemme.
Tabel 1 i bilaget giver et overblik over processen for visse centrale beslutninger.
EMF som offentlig bagstopperfunktion i bankunionen
EMF skal ifølge Kommissionens forslag udgøre eurolandenes fælles offentlige
bagstopper for SRF, dvs. at EMF skal stille kreditlinjer eller garantier til rådighed
for den fælles afviklingsmekanisme (SRF) under bankunionen. Der lægges op til,
at ikke-eurolande, som vælger at deltage i bankunionen bidrager forholdsmæssigt
med parallelle kreditlinjer/garantier til SRF.
1 Dvs. mindst 55 pct. af de deltagende lande som samtidig repræsenterer mindst 65 pct. af befolkningen.
Side 4 af 8
Den offentlige bagstopper er en reserve af offentlige midler, der som en sidste
udvej skal kunne benyttes som lån i det tilfælde, at nedskrivning af aktionærer og
kreditorer i nødlidende kreditinstitutter (bail-in) samt de bidrag, som den finansiel-
le sektor selv indbetaler til SRF, ikke er tilstrækkelige til at dække kapital- eller
likviditetsbehov for en nødlidende finansiel institution. Bagstopperen skal udgøre
et sikkerhedsnet for at understøtte finansiel og økonomisk stabilitet i bankunio-
nen.
Det er aftalt, at den offentlige bagstopper skal være finanspolitisk neutral på mel-
lemlangt sigt, således at en eventuel anvendelse af bagstopperordningen udgør en
form for lån, der efterfølgende vil medføre inddrivelse af tilsvarende midler fra
banksektoren. Det er ligeledes aftalt, at der skal sikres ligebehandling under bag-
stopperen af alle EU-lande, som deltager i bankunionen, herunder ikke-eurolande.
Det er aftalt, at bagstopperen skal være etableret senest i 2024. Der pågår aktuelt
drøftelser på teknisk niveau herom. Der udestår fortsat en konkret operationalise-
ring, som Kommissionen ønsker at foretage med sit forslag om EMF.
Kommissionens forslag svarer i høj grad til den løsning med parallelle kreditlinjer
fra deltagende ikke-eurolande til SRF, der aktuelt drøftes på teknisk niveau.
Det fremgår af forordningsforslaget, at den finansielle støtte til SRF ydes i fælles-
skab af EMF og ikke-eurolande, som deltager i bankunionen, på tilsvarende vilkår
og betingelser. Afgørelser om støtte til SRF skal normalt træffes senest 12 timer
efter modtagelsen af anmodningen af SRF.
Forordningsforslaget fastsætter loft over EMF’s samlede udestående støtte til SRF
på 60 mia. euro. Dette loft hæves proportionalt svarende til forøgelsen af størrel-
sen af den fælles afviklingsfond, når et ikke-euroland tilslutter sig bankunionen.
Størrelsen af EMF og ikke-eurolandes respektive kreditlinjer/garantier skal ifølge
forslaget fastlægges på grundlag af landenes kreditinstitutters bidrag til SRF.
Statutten for EMF fastsætter de overordnede styringsrammer for bagstopperord-
ningen. Statutten angiver, at EMF’s styrelsesråd med enstemmighed vedtager de
finansielle vilkår for støtten til SRF, der vil gælde for EMF og for ikke-eurolande,
som deltager i bankunionen. Det fremgår, at dette skal foregå efter aftale med
ikke-eurolande, som deltager i bankunionen, dog uden at dette er nærmere define-
ret. Ikke-eurolande, som deltager i bankunionen, får ret til at deltage som observa-
tører til møderne i EMF’s styrelsesråd ifm. drøftelser vedrørende brugen af kredit-
linjer eller garantier til støtte for SRF. Der ventes fastlagt yderligere og mere detal-
jerede vilkår for den fulde deltagelse i bagstopperordningens beslutningsprocesser
for ikke-eurolande, som vælger at deltage i bankunionen. Styrelsesrådet kan desu-
den med enstemmighed beslutte at hæve loftet på 60 mia. euro for støtte til SRF.
Side 5 af 8
Styrelsesrådet godkender EMF’s overordnede interne finansielle vilkår og betingel-
ser for støtte til SRF med udvidet kvalificeret flertal (85 pct.). EMF’s bestyrelse
godkender den detaljerede interne vejledning for gennemførelsen af EMF’s støtte
til SRF med kvalificeret flertal (80 pct.). EMF’s administrerende direktør under-
tegner aftaler efter godkendelse af bestyrelsen og har beføjelse til at beslutte, at der
trækkes på en kreditlinje eller stilles garantier ifm.
Beslutninger i EMF om vilkår og detaljeret vejledning for gennemførelse af støtte
til EMF skal efter godkendelse i EMF’s styrelsesråd/bestyrelse også godkendes af
Rådet, hvor der stemmes efter Rådets regler om kvalificeret flertal med deltagelse
af både eurolande og ikke-eurolande.
Større rolle for EMF i forvaltningen af låneprogrammer
EMF vil få en større rolle end ESM’s nuværende rolle ift. forvaltningen af de lå-
neprogrammer, som EMF bidrager til. Hvor det i dag hovedsageligt er Kommis-
sionen og ECB (og evt. IMF), som står for forvaltningen, får EMF ifølge forslaget
fremover en eksplicit rolle, særligt ift. forhandlingen om og undertegnelsen af de
konkrete aftalememoranda, som angiver betingelserne (reformer mv.) for de kon-
krete låneprogrammer2
.
Mulighed for at EMF kan udvikle nye finansielle instrumenter
Forordningsforslaget giver mulighed for, at EMF kan udvikle nye finansielle in-
strumenter, som med tiden kan supplere eller støtte andre af EU’s finansielle in-
strumenter og programmer. Dette skal bl.a. sikre, at EMF har mulighed for i
fremtiden at bruge instrumenter udover de eksisterende låneprogrammer, bankre-
kapitaliseringer, støtteopkøb på obligationsmarkederne mv., herunder evt. spille
en rolle ift. en mulig finanspolitisk konjunkturstabiliseringsfunktion for euroom-
rådet. Forordningsforslaget indeholder dog ikke nærmere detaljer om eventuel
oprettelse af en sådan funktion.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal godkende forordningsforslaget i henhold til TEUF arti-
kel 352.
Europa-Parlamentet har opfordret til, at ESM indskrives i EU-retten3
med hen-
visning til legitimitet og demokratisk ansvar. Sagen skal behandles i Europa-
Parlamentets komitéer for 1) Konstitutionelle Anliggender, 2) Økonomi og Valuta
samt 3) Budget.
2 Ifølge EMF-statutten vil det være Kommissionen og ECB, som står for den løbende overvågning af efterle-
velsen af et låneprogram – dette svarer til den eksisterende ESM-traktat, som fastlægger, at Kommissionen og
ECB og, hvor muligt, IMF står for den løbende overvågning. ESM/EMF’s rolle vil altså være uændret på
dette punkt.
3 Se Europa-Parlaments resolution P8_TA(2017)0048 af 16. februar 2017
Side 6 af 8
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen angiver, at landene ikke unilateralt kan bekæmpe de risici for den
finansielle stabilitet, som de finansielle markeder, der fungerer på tværs af græn-
serne uden for rammerne af de nationale jurisdiktioner, udsætter landene for.
Desuden har landene vanskeligt ved at afbøde egne risici. Landene og de nationale
myndigheder kan ikke alene bekæmpe de systemiske risici, som et andet land eller
deres kreditinstitutter udsætter den finansielle stabilitet i EU som helhed for. På
den baggrund vurderer Kommissionen, at nærhedsprincippet er opfyldt.
Den danske regering er enig i, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-
princippet, idet finansiel integration på tværs af lande gør, at finansiel stabilitet i
nogle henseender bedst sikres i fællesskab.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget gælder kun eurolandene og har ingen konsekvenser for dansk ret.
Økonomiske konsekvenser
Sikring af finansiel stabilitet i EU og euroområdet forebygger kriser og understøt-
ter vækst og beskæftigelse i hele EU. Forslaget kan således have positive økono-
miske konsekvenser, i det omfang det styrker den finansielle stabilitet i EU.
Forslaget har ingen konsekvenser for EU-budgettet og ingen statsfinansielle kon-
sekvenser.
Forslaget vurderes ikke at have nogen erhvervsøkonomiske konsekvenser.
8. Høring
Forslaget er ikke sendt i ekstern høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
De øvrige landes holdning til det konkrete forslag kendes endnu ikke. Det må dog
ventes, at en række eurolande vil være skeptiske ved, at man ændrer stemmereg-
lerne, således at visse beslutninger med finansielle implikationer vil kunne tages
med udvidet kvalificeret flertal fremfor enstemmighed.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Fsva. EMF’s funktion ift. bankunionens fælles offentlige bagstopper, skal
der sikres tilstrækkelig ligebehandling mellem eurolande og ikke-eurolande, som
måtte vælge at deltage. Regeringen støtter konkret en løsning med parallelle kre-
ditlinjer for deltagende ikke-eurolande, som har været drøftet på teknisk niveau.
Dvs. en løsning, hvor eurolandene bidrager til SRF gennem EMF, og hvor ikke-
eurolande i bankunionen bidrager proportionalt via egne kreditlinjer til SRF. Der
Side 7 af 8
lægges i den forbindelse også vægt på, at alle deltagerlande, herunder deltagende
ikke-eurolande, deltager i alle relevante beslutninger vedr. bagstopperen, herunder
beslutninger om aktivering. Det er umiddelbart vurderingen, at Kommissionens
forslag om EMF er foreneligt med dette princip.
Oprettelsen af EMF er fsva. låneprogrammer til eurolande et spørgsmål for
eurolandene, som alene finansierer faciliteten og alene har mulighed for at trække
på den. Regeringen mener, at det er positivt, hvis EMF kan øge stabiliteten i eu-
roområdet og sikre styrket håndtering af lande i krise. Omvendt bør det ikke føre
til svagere lånestandarder til programlande og etableringen af EMF bør heller ikke
på længere sigt blive et skridt i retning af en nedprioritering af IMF, der svækker
EU’s, inkl. ikke-eurolandenes, rolle i IMF.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen om en Europæisk Valutafond (EMF) har ikke tidligere været forelagt Euro-
paudvalget.
For orientering om bagstopperen for SRF henvises til samlenotat forud for
ECOFIN 8. december 2015 og ECOFIN 6. december 2016.
Side 8 af 8
Bilag
Tabel 1
Generelle regler for centrale beslutninger i hhv. ESM og EMF
ESM EMF
Generelle regler for låneprogrammer
Godkendelse af ansøgning om
lån og tilladelse til at Kommissio-
nen, i samarbejde med ECB og
IMF/EMF**, om at forberede et
låneprogram med et aftalememo-
randum med krav til reformer og
sund finanspolitik.
Styrelsesrådet godkender med enstem-
mighed.
Styrelsesrådet godkender med
udvidet kvalificeret flertal (85
pct.). ECOFIN* (kun eurolande)
godkender med kvalificeret
flertal.
Godkendelse af aftalememoran-
dum
Styrelsesrådet godkender med enstem-
mighed.
Styrelsesrådet godkender med
udvidet kvalificeret flertal (85
pct.). ECOFIN* (kun eurolande)
godkender med kvalificeret
flertal.
Godkendelse af ESM-låneaftale
med finansielle vilkår
Bestyrelsen godkender med kvalificeret
flertal (80 pct.).
Bestyrelsen godkender med
kvalificeret flertal (80 pct.).
ECOFIN* (kun eurolande) god-
kender med kvalificeret flertal.
Godkendelse af hver låneudbeta-
ling (tranche), når Kommissionen
bekræfter, at de relevante delmål i
aftalememorandummet er opfyldt.
Bestyrelsen godkender med enstemmig-
hed.
Bestyrelsen godkender med
udvidet kvalificeret flertal (85
pct.).
EMF’s generelle regler for bagstopperordningen under bankunionen***
Fastsættelse af finansielle vilkår
og betingelser for EMF's støtte til
SRF
Ikke relevant
Styrelsesrådet vedtager med
udvidet kvalificeret flertal (85
pct.)
ECOFIN* (inkl. ikke-eurolande)
godkender med kvalificeret
flertal.
Fastsættelse af detaljeret vejled-
ning for EMF's kreditlinjer eller
garantier
Ikke relevant
Bestyrelsen vedtager med
kvalificeret flertal (80 pct.).
ECOFIN* (inkl. ikke-eurolande)
godkender med kvalificeret
flertal.
Anm.: * Beslutningerne i ECOFIN vedtages med Rådets definition af kvalificeret flertal, som kræver mindst 55 pct.
af de deltagende lande (hhv. eurolande eller alle EU-lande, hvor relevant) som samtidig repræsenterer mindst
65 pct. af befolkningen i de deltagende lande.
** IMF deltager hvor relevant i indgåelsen af aftalememoranda på vegne af ESM, mens EMF selv deltager i
indgåelse af aftalememoranda på vegne af EMF.
*** Dette afsnit omfatter kun EMF’s interne procedurer for støtte og ikke samarbejdet om støtte med ikke-
eurolande, som vælger at deltage i bankunionen, som givetvis vil afhænge af yderligere retningslinjer, som
skal fastlægges sidenhen.
Tabellen angiver de overordnede og generelle regler, der er fastlagt i Kommissionens forslag om EMF og
ESM-traktaten. Der kan ligge regler derudover, som er aftalt i andre sammenhænge, og der kan eksistere
undtagelser i særlige situationer eller for særlige låneinstrumenter.
Kilde: KOM (2017) 827 og ESM-traktaten


Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Bilag Sagsnummer Kontor
1 2018-4 EKN 15. januar 2018
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT
Oprettelse af Den Europæiske Monetære Fond
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Finansministe-
riets grund- og nærhedsnotat vedrørende forslag til Rådets forordning om
oprettelse af Den Europæiske Monetære Fond, KOM (2017) 0827.
Anders Samuelsen
Europaudvalget 2017
KOM (2017) 0827 Bilag 1
Offentligt