Henvendelse af 15/1-18 fra SIC - Skagen Innovation Center

Tilhører sager:

Aktører:


    Kopi af side 1 og 4 af Kystdirektoratets tilladelse fra 31 marts 2004

    https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L100/bilag/8/1844956.pdf

    Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
    L 100 Bilag 8
    Offentligt
    Kopi af side 1 og 4 af Kystdirektoratets tilladelse fra 31 marts 2004
    

    Miljudvalget

    https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L100/bilag/8/1844954.pdf

    SIC Skagen Innovationscenter
    Dr. Alexandrinesvej 75 - 9990 Skagen – Tlf. 40401425 - Mail: sic@shore.dk web: www.shore.dk
    Miljøudvalget Skagen d. 14 Januar 2018
    Christiansborg
    Our ref. Pj/pc
    Vedr. L 100 Lovforslag Ny kystbeskyttelseslov
    Vi har noteret os at Miljø og Fødevareministeren har fremlagt et forslag til en ny kystbeskyttelseslove L 100, hvor
    sagsbehandlingen af kystbeskyttelsessager nu lægges ud til kommunerne.
    Vi har netop set et nødråb fra sommerhusejerne syd for Lønstrup i den samlede presse.
    Kystdirektoratet har i mange år i tæt samarbejde med Hjørring Kommune, nægtet at give tilladelse til kystbeskyttelse
    i området på et ulovligt grundlag.
    For det andet betaler KDI en ekstern leverandør inden for sandfodring 10 gange så meget pr kubikmeter, som det
    koster KDI med egen ny sandsuger at udføre arbejdet.
    Jeg mener at Kystdirektoratet indgår i kartellet ved at begrænse antallet af udbydere af sandfodring på den jyske
    vestkyst.
    For det tredje er sandet, som tilføres vestkysten er total uegnet til sandfodring og skyller derfor i havet i den første
    storm og mange gange før arbejdet er afsluttet.
    Efter en investering på ca. 3 mia. er alle sandfodringer på den jyske vestkyst skyllet i havet og havet har
    efterfølgende taget ca. 60 mio. kubikmeter af forstrand og klitter.
    For det fjerde har kystdirektoratet i samarbejde med kommunerne begået endeløse hærværk på SIC systemerne i
    Danmark, selvom mange af anlæggene er etableret fuldt lovligt.
    Vi kan her nævne Mårup Kirke, Nørlev strand, Gl. Skagen og Skodbjerge.
    Professor Hans Falk Burcharth AAU anbefalede fortsat drift af SIC anlægget på Nørlev strand i 2004
    Der foreligger videnskabelig dokumentation for at SIC systemet er verdens mest effektive kystbeskyttelsessystem.
    For det femte nægter Kystdirektoratet fortsat at give tilladelse til etablering af flere SIC anlæg i Danmark
    som denne lovændring skal give dem lov til at fortsætte.
    Se venligst svaret på spørgsmål 14 i forbindelse med denne lovændring
    Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 3 til L 100, forslag til lov om ændring af lov om
    kystbeskyttelse (Ændring af formålet med kystbeskyttelse og mulighed for forsøgsprojekter), stillet den 13.
    december 2017 af Pia Adelsteen (DF).
    Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
    L 100 Bilag 8
    Offentligt
    Spørgsmål nr. 14 ”Vil ministeren oplyse, om det vil være muligt at bruge de såkaldte drænrør som kystsikring på
    trods af, at Kystdirektoratet ikke mener det virker?”
    Svar Kystbeskyttelse skal efter lovforslaget fortsat have en dokumenteret effekt som kystbeskyttelse, med mindre
    der er tale om forsøg med nye og uafprøvede metoder. Videnskabelige forsøg med de såkaldte drænrør i Danmark
    og Holland har tidligere konkluderet, at systemet ikke har tilstrækkelig effekt til at være egnet som
    kystbeskyttelsesmetode. Der bliver ikke med lovforslaget åbnet op for i videre udstrækning at give tilladelse til
    etablering af kystbeskyttelse i form af drænrør.
    Kystdirektoratet og ministeren afgiver også urigtige oplysninger i denne sag
    Vi anbefaler derfor udvalget at udsætte ændring Kystbeskyttelsesloven indtil forholdene i Kystdirektoratet er
    kulegravet.
    Udvalget må nu kræve en tilbundsgående undersøgelse af Kystdirektoratet virke, idet Kystdirektoratet i samarbejde
    med kommunerne begår kriminelle handlinger, såsom groft magtmisbrug, hærværk samt afgiver urigtige oplysninger
    til Folketinget.
    Man kan ikke bare feje 36 huse i Lønstrup og hærværk mod SIC anlæggene ind under gulvtæppet, som intet var
    hændt.
    Det nytter ikke at flytte aben over til kommunerne til slut efter den lange rejse fra Transportministeriet til
    Miljøministeriet, Naturstyrelsen, Miljøklagenævnet osv.
    Politikerne på Christiansborg må nu tage ansvar i denne sag og kræve en kulegravning af forholdene
    De danske kyster ligger i ruiner, som vi ser på Sjællands Nordkyst og hele vestkysten.
    Jeg har vedhæftet filerne med Mårup Kirke, hvor SIC havde en fuldgyldig tilladelse frem til 1 april 2007.
    Rørene blev rykket op af kommunen i 2005 efter aftale med Kystdirektoratet, som havde udstedt tilladelsen i 2004
    Det er dybt kriminelt at styrte en kirke i havet når der forligger en tilladelse til Kystbeskyttelse.
    Det er dybt kriminelt at styrte 36 sommerhuse i havet ved Lønstrup helt bevidst.
    Det er en krænkelse af grundloven.
    Skagen d 14 januar 2018.
    Poul Jakobsen
    Bilag http://shore.dk/Maarup%20Kirke.pdf
    http://shore.dk/Aktindsigt%20Maarup%20Kirke.pdf
    http://shore.dk/skallerup.pdf
    

    Maarup Kirke

    https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L100/bilag/8/1844955.pdf

    1
    Kystbeskyttelse Mårup Kirke
    2007.
    SIC byggede en flot forstrand foran Mårup Kirke i perioden 1998 til 2005
    Billedet er taget i sommeren 2003 og skrænten foran Mårup Kirke er grøn med vegetation.
    SIC Skagen Innovations Center
    Dr. Alexandrinesvej 75
    9990 Skagen.
    Tlf. 98445713 Mob. 40401425 WEB www.shore.dk Mail: sic@shore.dk
    Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
    L 100 Bilag 8
    Offentligt
    2
    Resume
    Fejlrådgivning fra Kystdirektoratet har en
    høj pris ved Mårup Kirke.
    Trafikministeriet må nu tage ansvaret for Kystdirektoratets fejlrådgivning af Hjørring
    Kommune, hvor Mårup Kirke igen er kommet i fokus i medierne.
    Sagen er kort fortalt at SIC gik ind og sikrede Mårup Kirke i 1998 og igen i påsken 1999 efter større
    kontroverser med det daværende Kystinspektoratet om tilladelser til kystbeskyttelse Danmark.
    Trafikminister Sonja Mikkelsen greb derefter ind i sagen, og der blev udstedt en tilladelse til SIC til
    kystbeskyttelse af Mårup Kirke.
    I perioden fra 1993 – 1998 før rørene blev sat, tog havet 4,6 meter om året ved Mårup Kirke i
    gennemsnit, som det fremgår af Skov og Naturstyrelsens opmålinger fra 1993 til 2001.(fig. 3 side 5)
    Efter at SIC sikrede Mårup Kirke fra 1999, har havet kun taget nogle få meter i løbet af de 7 år
    SIC systemet fik lov til at stå ved Mårup Kirke.
    Succesen var så stor at daværende Miljøminister Hans Christian Smith gav ordre til at inventaret
    skulle sættes tilbage i Mårup Kirke i 2004/05.
    Stranden var flot og bred foran Mårup Kirke d.14. maj 2005, som man ser på side 7.
    Ved inspektion ved Mårup Kirke d. 27. juli 2005 kunne det konstateres at alle rør ved Mårup Kirke
    var rykket op og fjernet på en 1 km lang strækning.
    I løbet af nogle få måneder var alt sandet skyllet væk foran Mårup Kirke, som vi ser på side 8.
    Efterfølgende genetablerede SIC en mindre strækning ved Mårup Kirke i efteråret 2005, men disse
    rør forsvandt også på mystisk vis i lighed med nogle af rørene på Nørlev strand, som man kan læse
    om i Nordjyske Stiftstidene i juni/august 2005.
    Kystdirektoratet havde pålagt Hjørring Kommune at fjerne rørene.
    Ved Nørlev strand lykkedes det kun at fjerne en mindre del af rørene, idet rørene på den centrale del
    af stranden sad så dybt at kommunen ikke kunne finde rørene.
    Det er årsagen til at husene på Nørlev strand fortsat står efter vinterens 6 storme, mens høfderne syd
    for ved Skallerup Klit Feriecenter nu ligger op til 40 meter ude i havet.
    Virkningen og effektiviteten af SIC systemet er nu videnskabeligt beskrevet i Geologisk nyt 01/07
    fra Aarhus Universitet og kan ikke længere diskuteres med rette.
    Der er ingen grund til at starte en større mudderkastning med Kystdirektoratet og lokale
    modstandere af bevaringen af Mårup Kirke på dette tidspunkt.
    Kirken kan ikke tages ned og flyttes ind på et museum, idet Mårup Kirke er bygget af marksten og
    ler, som ikke kan nummereres og genopbygges.
    3
    Vi har for nogle måneder siden haft møde i kontaktgruppen omkring Mårup Kirke, hvor jeg har
    beskrevet situationen.
    Der er enighed i følgegruppen om at Mårup Kirke skal blive stående og forsøges reddet på sin
    nuværende plads.
    Efterfølgende har jeg orienteret Hjørring byråd om sagen, og der starter en konkret sagsbehandling
    umiddelbart efter sommerferien efter aftale med borgmester Finn Olesen, som har modtaget vort
    oplæg samt Geologisk Nyt til samtlige byrådsmedlemmer.
    Trafikpolitisk ordfører Walter Christoffersen og formanden for Trafikudvalget Flemming
    Damgaard Larsen har besøgt Mårup Kirke her i forsommeren, og er således fuldt orienteret om
    situationen omkring Mårup Kirke.
    Havet har taget ca. 100.000 m3
    sand ved Mårup Kirke i perioden 2005/07, som derfor skal
    genplaceres i stranden
    Trafikpolitisk ordfører for Dansk Folkeparti Walter Christoffersen, vil nu bede Trafikminister
    Flemming Hansen om at foranledige en sandfodring med 100.000 kubikmeter groft sand, som
    efterfølgende kan stabiliseres med SIC systemet.
    Udgiften anslås til ca.
    6.650.000 kr. excl. moms
    I denne pris er der inkluderet drift og vedligeholdelse af SIC systemet i 10 år. SIC har givet en rabat
    på 50 % i denne specielle sag på vestkysten
    Undergrunden ved Mårup kirke er blåler, som man ser på skitsen i fig. 4 og billedet side 8.
    Nord for kirken er der imidlertid et område med sandbund, og det var derfor muligt at bringe
    stranden ind i et balanceprofil i dette område, og der skabtes således en sandhøfde, som havde
    opstrømsvirkning op foran Mårup Kirke.
    Der blev i perioden 1998 opbygget en pæn bred forstrand foran Mårup Kirke, som kan dokumen-
    teres med billedet side 7.
    Det var således 7 års arbejde, som blev ødelagt på nogle få måneder da rørene blev fjernet i
    sommeren 2005.
    Trafikministeriet må derfor rette for sig og betale for indpumpning af 100.000 kubikmeter sand ved
    Mårup Kirke, idet tiden nu er for kort til genskabe stranden af naturens vej.
    Vi taler således om 100 kubikmeter pr meter, som skal lægges ud i et 2 meter tykt lag i 40 meters
    brede og afsluttes med et at anlæg på 1:10.
    Stranden fordrænes med SIC systemet inden sandet pumpes ind og efterfølgende, når sandet er
    pumpet ind.
    SIC har gennemført et lignende projekt i Malaysia (side 4) med stor succes, som nu rapporteres
    videnskabeligt på konferencer på internationalt plan.
    Walter Christoffersen har møde med Trafikminister Flemming Hansen d. 13. august vedr. den
    fejlslagne kystbeskyttelse ved Søndervig, og vil i samme forbindelse tage en forhandling med
    Flemming Hansen omkring finansiering af projektet ved Mårup Kirke.
    4
    SIC projekt i Malaysia.
    Fig. 1
    Indpumpning af sand på stranden i Teluk Chempedak
    Fig. 2
    SIC har allerede gennemført et lignende projekt ude på Malaysias østkyst foran Hyatt hotel med
    meget stor succes.
    5
    Opmålinger ved Mårup Kirke 1993 – 2001.
    (Skov og Naturstyrelsen)
    Fig. 3
    Ovenstående kort viser Skov og Naturstyrelsens opmålinger af skrænten i perioden fra 1993 og
    frem til år 2001, hvor afstanden fra kirkens nordvestlige hjørne var 22,3 meter.
    Afstanden fra Kirken til skrænten var d.14 maj 2005 20,6 meter. Erosionen var således mindre en
    0,5 meter årligt.
    Den gennemsnitlige erosion pr. år fra 1993 - 1998 var 4,6 meter.
    6
    Mårup Kirke Maj 2005.
    Med baggrund i de mange angreb på bevarelsen af Mårup Kirke, har vi opmålt afstanden fra kirken
    til stranden samt bredden af skrænten.
    Afstand fra Kirke til skrænt 14 maj 2005. 20,6 meter.
    Bredden af skrænten er 36,9 meter.
    Forstrand 20 – 40,0 meter.
    Afstand fra kystlinien til Mårup kirke 2005. 78 – 97,5 meter.
    Forstranden varierer i brede i relation til
    vejrsituationen. .
    Fig. 4
    Som det fremgår af Skov og Naturstyrelsens opmålinger på side 2, har der kun været meget små
    skred i toppen af skrænten siden 1999.
    De meget små skred skyldes primært sliddet på vegetationen fra de 300.000 mennesker, som nu
    årligt besøger Mårup Kirke på grund af den store medieomtale.
    Orkanen d. 8 januar 2005 har ikke påvirket skrænten foran Mårup Kirke nævneværdigt, idet kirken
    står på en platform af blåler, som er ca. 20 meter høj forhold til vandspejlet.
    Blåler bliver fantastisk hårdt, når det udtørres af solen i sommerhalvåret.
    Erosionen i skræntfoden har kun været ca. 5 kubikmeter pr meter, modsætningsvis området ved
    bølgebryderne foran Lønstrup, hvor erosionen har været ca. 50 kubikmeter pr. meter
    Vi kan derfor konkludere at forsøget med trykudligningsmodulerne har været en meget stor succes
    ved Mårup Kirke og kirken har en levetid på 25 år og 50 år hvis der ralforders i skræntfoden foran
    kirken i lighed med landingspladsen i Lønstrup.
    Sand
    Blåler
    7
    Mårup Kirke 14 maj 2005
    Skrænten ved Mårup Kirke er det mest stabile sted på Lønstrup klinten med et anlæg på 1 : 0,76.
    Skænten er d. 14 maj 36,9 meter bred og 46,30 meter fra top til bund.
    8
    Mårup Kirke d. 27 juli 2005.
    Stranden var totalt borteroderet ca. 2 måneder efter at SIC systemet blev fjernet ved Mårup Kirke i
    juni måned 2005
    SIC systemet forsvandt ved Mårup Kirke i perioden mellem d. 14. maj og 27. juli 2005
    Havet har nu taget 11 meter siden rørene blev fjernet.
    9
    Sandfodring Mårup kirke
    -5
    0
    5
    10
    15
    20
    25
    30
    35
    meter
    kystprofil 2004 sandfodring
    kystprofil 2004 28,7 28,55 28,65 20 15 10 0,82 0,42 0,12 -0,28 -0,5 -0,57 -0,6 -1,04
    sandfodring 2,82 2,42 2,12 1,72 1,5 0,93 0 -1,04
    0 m 10 m 20 m 30 m 40 m 50 m 60 m 70 m 80 m 90 m 100 m 110 m 120 m 130 m
    Kystprofilet er baseret på KDI’s opmålinger på vestkysten i 2004.
    Der har været en kysttilbagerykning på 10 meter siden rørene blev fjernet i sommeren 2005.
    Indpumpningen kommer således til at foregå på søterritoriet, som oplyst over for frednings-
    myndighederne.
    Linien mellem land og søterritoriet er opskyldslinien ved daglig højvande., som benyttes af
    landinspektørerne i forbindelse med ommatrikulering af ejendomme i kystzonen.
    Skellet mellem land og søterritoriet ligger i dag næsten helt inde ved skræntfoden, som
    dokumenteret med billedet side 8 fra d. 27.juli 2005.
    Vi er således nede i små detaljer som styres af naturen.
    Den langsgående materiale transport på kysten er netto 800.000 m3
    årligt.
    Vi vurderer at sedimenttransporten på kystlinien er ca. 200.000 m3
    årligt, som er mere end nok til at
    kompensere for den årlige vinderosion på en 40 meter bred strand.
    Vi vurderer vinderosion på en 40 meter bred strand til 10 – 15 m3
    pr. år.
    Det lille gab mellem søterritoriet og strand vil derfor blive fyldt op med sand i løbet af meget kort
    tid.
    Alternativt udjævnes sandet efter aftale med Fredningsmyndighederne i forbindelse med planering
    af den nye strand. Alle er jo interesseret i en flot bred strand i lighed med stranden foran Hyatt og
    Sherraton hotel i Malaysia.
    Skagen d. 30. august 2007.
    Poul Jakobsen
    10
    Rørene fra Mårup Kirke ligger i Hjørring Kommunes materielgård.
    22/07 2005
    Efter et tip fandt vi rørene fra Mårup kirke i Hjørring Kommunes Materielgård d. 22/7 – 2007.
    Formanden for Teknik og Miljøudvalget Ole Ørnbøl oplyste efterfølgende på et møde hos
    borgmesteren, at han ikke vidste at SIC havde en fuldgyldig tilladelse til kystbeskyttelse ved Mårup
    Kirke.