Henvendelse af 15/1-18 fra SIC - Skagen Innovation Center
Tilhører sager:
Aktører:
Kopi af side 1 og 4 af Kystdirektoratets tilladelse fra 31 marts 2004
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L100/bilag/8/1844956.pdf
Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18 L 100 Bilag 8 Offentligt Kopi af side 1 og 4 af Kystdirektoratets tilladelse fra 31 marts 2004
Miljudvalget
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L100/bilag/8/1844954.pdf
SIC Skagen Innovationscenter Dr. Alexandrinesvej 75 - 9990 Skagen – Tlf. 40401425 - Mail: sic@shore.dk web: www.shore.dk Miljøudvalget Skagen d. 14 Januar 2018 Christiansborg Our ref. Pj/pc Vedr. L 100 Lovforslag Ny kystbeskyttelseslov Vi har noteret os at Miljø og Fødevareministeren har fremlagt et forslag til en ny kystbeskyttelseslove L 100, hvor sagsbehandlingen af kystbeskyttelsessager nu lægges ud til kommunerne. Vi har netop set et nødråb fra sommerhusejerne syd for Lønstrup i den samlede presse. Kystdirektoratet har i mange år i tæt samarbejde med Hjørring Kommune, nægtet at give tilladelse til kystbeskyttelse i området på et ulovligt grundlag. For det andet betaler KDI en ekstern leverandør inden for sandfodring 10 gange så meget pr kubikmeter, som det koster KDI med egen ny sandsuger at udføre arbejdet. Jeg mener at Kystdirektoratet indgår i kartellet ved at begrænse antallet af udbydere af sandfodring på den jyske vestkyst. For det tredje er sandet, som tilføres vestkysten er total uegnet til sandfodring og skyller derfor i havet i den første storm og mange gange før arbejdet er afsluttet. Efter en investering på ca. 3 mia. er alle sandfodringer på den jyske vestkyst skyllet i havet og havet har efterfølgende taget ca. 60 mio. kubikmeter af forstrand og klitter. For det fjerde har kystdirektoratet i samarbejde med kommunerne begået endeløse hærværk på SIC systemerne i Danmark, selvom mange af anlæggene er etableret fuldt lovligt. Vi kan her nævne Mårup Kirke, Nørlev strand, Gl. Skagen og Skodbjerge. Professor Hans Falk Burcharth AAU anbefalede fortsat drift af SIC anlægget på Nørlev strand i 2004 Der foreligger videnskabelig dokumentation for at SIC systemet er verdens mest effektive kystbeskyttelsessystem. For det femte nægter Kystdirektoratet fortsat at give tilladelse til etablering af flere SIC anlæg i Danmark som denne lovændring skal give dem lov til at fortsætte. Se venligst svaret på spørgsmål 14 i forbindelse med denne lovændring Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 3 til L 100, forslag til lov om ændring af lov om kystbeskyttelse (Ændring af formålet med kystbeskyttelse og mulighed for forsøgsprojekter), stillet den 13. december 2017 af Pia Adelsteen (DF). Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18 L 100 Bilag 8 Offentligt Spørgsmål nr. 14 ”Vil ministeren oplyse, om det vil være muligt at bruge de såkaldte drænrør som kystsikring på trods af, at Kystdirektoratet ikke mener det virker?” Svar Kystbeskyttelse skal efter lovforslaget fortsat have en dokumenteret effekt som kystbeskyttelse, med mindre der er tale om forsøg med nye og uafprøvede metoder. Videnskabelige forsøg med de såkaldte drænrør i Danmark og Holland har tidligere konkluderet, at systemet ikke har tilstrækkelig effekt til at være egnet som kystbeskyttelsesmetode. Der bliver ikke med lovforslaget åbnet op for i videre udstrækning at give tilladelse til etablering af kystbeskyttelse i form af drænrør. Kystdirektoratet og ministeren afgiver også urigtige oplysninger i denne sag Vi anbefaler derfor udvalget at udsætte ændring Kystbeskyttelsesloven indtil forholdene i Kystdirektoratet er kulegravet. Udvalget må nu kræve en tilbundsgående undersøgelse af Kystdirektoratet virke, idet Kystdirektoratet i samarbejde med kommunerne begår kriminelle handlinger, såsom groft magtmisbrug, hærværk samt afgiver urigtige oplysninger til Folketinget. Man kan ikke bare feje 36 huse i Lønstrup og hærværk mod SIC anlæggene ind under gulvtæppet, som intet var hændt. Det nytter ikke at flytte aben over til kommunerne til slut efter den lange rejse fra Transportministeriet til Miljøministeriet, Naturstyrelsen, Miljøklagenævnet osv. Politikerne på Christiansborg må nu tage ansvar i denne sag og kræve en kulegravning af forholdene De danske kyster ligger i ruiner, som vi ser på Sjællands Nordkyst og hele vestkysten. Jeg har vedhæftet filerne med Mårup Kirke, hvor SIC havde en fuldgyldig tilladelse frem til 1 april 2007. Rørene blev rykket op af kommunen i 2005 efter aftale med Kystdirektoratet, som havde udstedt tilladelsen i 2004 Det er dybt kriminelt at styrte en kirke i havet når der forligger en tilladelse til Kystbeskyttelse. Det er dybt kriminelt at styrte 36 sommerhuse i havet ved Lønstrup helt bevidst. Det er en krænkelse af grundloven. Skagen d 14 januar 2018. Poul Jakobsen Bilag http://shore.dk/Maarup%20Kirke.pdf http://shore.dk/Aktindsigt%20Maarup%20Kirke.pdf http://shore.dk/skallerup.pdf
Maarup Kirke
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L100/bilag/8/1844955.pdf
1 Kystbeskyttelse Mårup Kirke 2007. SIC byggede en flot forstrand foran Mårup Kirke i perioden 1998 til 2005 Billedet er taget i sommeren 2003 og skrænten foran Mårup Kirke er grøn med vegetation. SIC Skagen Innovations Center Dr. Alexandrinesvej 75 9990 Skagen. Tlf. 98445713 Mob. 40401425 WEB www.shore.dk Mail: sic@shore.dk Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18 L 100 Bilag 8 Offentligt 2 Resume Fejlrådgivning fra Kystdirektoratet har en høj pris ved Mårup Kirke. Trafikministeriet må nu tage ansvaret for Kystdirektoratets fejlrådgivning af Hjørring Kommune, hvor Mårup Kirke igen er kommet i fokus i medierne. Sagen er kort fortalt at SIC gik ind og sikrede Mårup Kirke i 1998 og igen i påsken 1999 efter større kontroverser med det daværende Kystinspektoratet om tilladelser til kystbeskyttelse Danmark. Trafikminister Sonja Mikkelsen greb derefter ind i sagen, og der blev udstedt en tilladelse til SIC til kystbeskyttelse af Mårup Kirke. I perioden fra 1993 – 1998 før rørene blev sat, tog havet 4,6 meter om året ved Mårup Kirke i gennemsnit, som det fremgår af Skov og Naturstyrelsens opmålinger fra 1993 til 2001.(fig. 3 side 5) Efter at SIC sikrede Mårup Kirke fra 1999, har havet kun taget nogle få meter i løbet af de 7 år SIC systemet fik lov til at stå ved Mårup Kirke. Succesen var så stor at daværende Miljøminister Hans Christian Smith gav ordre til at inventaret skulle sættes tilbage i Mårup Kirke i 2004/05. Stranden var flot og bred foran Mårup Kirke d.14. maj 2005, som man ser på side 7. Ved inspektion ved Mårup Kirke d. 27. juli 2005 kunne det konstateres at alle rør ved Mårup Kirke var rykket op og fjernet på en 1 km lang strækning. I løbet af nogle få måneder var alt sandet skyllet væk foran Mårup Kirke, som vi ser på side 8. Efterfølgende genetablerede SIC en mindre strækning ved Mårup Kirke i efteråret 2005, men disse rør forsvandt også på mystisk vis i lighed med nogle af rørene på Nørlev strand, som man kan læse om i Nordjyske Stiftstidene i juni/august 2005. Kystdirektoratet havde pålagt Hjørring Kommune at fjerne rørene. Ved Nørlev strand lykkedes det kun at fjerne en mindre del af rørene, idet rørene på den centrale del af stranden sad så dybt at kommunen ikke kunne finde rørene. Det er årsagen til at husene på Nørlev strand fortsat står efter vinterens 6 storme, mens høfderne syd for ved Skallerup Klit Feriecenter nu ligger op til 40 meter ude i havet. Virkningen og effektiviteten af SIC systemet er nu videnskabeligt beskrevet i Geologisk nyt 01/07 fra Aarhus Universitet og kan ikke længere diskuteres med rette. Der er ingen grund til at starte en større mudderkastning med Kystdirektoratet og lokale modstandere af bevaringen af Mårup Kirke på dette tidspunkt. Kirken kan ikke tages ned og flyttes ind på et museum, idet Mårup Kirke er bygget af marksten og ler, som ikke kan nummereres og genopbygges. 3 Vi har for nogle måneder siden haft møde i kontaktgruppen omkring Mårup Kirke, hvor jeg har beskrevet situationen. Der er enighed i følgegruppen om at Mårup Kirke skal blive stående og forsøges reddet på sin nuværende plads. Efterfølgende har jeg orienteret Hjørring byråd om sagen, og der starter en konkret sagsbehandling umiddelbart efter sommerferien efter aftale med borgmester Finn Olesen, som har modtaget vort oplæg samt Geologisk Nyt til samtlige byrådsmedlemmer. Trafikpolitisk ordfører Walter Christoffersen og formanden for Trafikudvalget Flemming Damgaard Larsen har besøgt Mårup Kirke her i forsommeren, og er således fuldt orienteret om situationen omkring Mårup Kirke. Havet har taget ca. 100.000 m3 sand ved Mårup Kirke i perioden 2005/07, som derfor skal genplaceres i stranden Trafikpolitisk ordfører for Dansk Folkeparti Walter Christoffersen, vil nu bede Trafikminister Flemming Hansen om at foranledige en sandfodring med 100.000 kubikmeter groft sand, som efterfølgende kan stabiliseres med SIC systemet. Udgiften anslås til ca. 6.650.000 kr. excl. moms I denne pris er der inkluderet drift og vedligeholdelse af SIC systemet i 10 år. SIC har givet en rabat på 50 % i denne specielle sag på vestkysten Undergrunden ved Mårup kirke er blåler, som man ser på skitsen i fig. 4 og billedet side 8. Nord for kirken er der imidlertid et område med sandbund, og det var derfor muligt at bringe stranden ind i et balanceprofil i dette område, og der skabtes således en sandhøfde, som havde opstrømsvirkning op foran Mårup Kirke. Der blev i perioden 1998 opbygget en pæn bred forstrand foran Mårup Kirke, som kan dokumen- teres med billedet side 7. Det var således 7 års arbejde, som blev ødelagt på nogle få måneder da rørene blev fjernet i sommeren 2005. Trafikministeriet må derfor rette for sig og betale for indpumpning af 100.000 kubikmeter sand ved Mårup Kirke, idet tiden nu er for kort til genskabe stranden af naturens vej. Vi taler således om 100 kubikmeter pr meter, som skal lægges ud i et 2 meter tykt lag i 40 meters brede og afsluttes med et at anlæg på 1:10. Stranden fordrænes med SIC systemet inden sandet pumpes ind og efterfølgende, når sandet er pumpet ind. SIC har gennemført et lignende projekt i Malaysia (side 4) med stor succes, som nu rapporteres videnskabeligt på konferencer på internationalt plan. Walter Christoffersen har møde med Trafikminister Flemming Hansen d. 13. august vedr. den fejlslagne kystbeskyttelse ved Søndervig, og vil i samme forbindelse tage en forhandling med Flemming Hansen omkring finansiering af projektet ved Mårup Kirke. 4 SIC projekt i Malaysia. Fig. 1 Indpumpning af sand på stranden i Teluk Chempedak Fig. 2 SIC har allerede gennemført et lignende projekt ude på Malaysias østkyst foran Hyatt hotel med meget stor succes. 5 Opmålinger ved Mårup Kirke 1993 – 2001. (Skov og Naturstyrelsen) Fig. 3 Ovenstående kort viser Skov og Naturstyrelsens opmålinger af skrænten i perioden fra 1993 og frem til år 2001, hvor afstanden fra kirkens nordvestlige hjørne var 22,3 meter. Afstanden fra Kirken til skrænten var d.14 maj 2005 20,6 meter. Erosionen var således mindre en 0,5 meter årligt. Den gennemsnitlige erosion pr. år fra 1993 - 1998 var 4,6 meter. 6 Mårup Kirke Maj 2005. Med baggrund i de mange angreb på bevarelsen af Mårup Kirke, har vi opmålt afstanden fra kirken til stranden samt bredden af skrænten. Afstand fra Kirke til skrænt 14 maj 2005. 20,6 meter. Bredden af skrænten er 36,9 meter. Forstrand 20 – 40,0 meter. Afstand fra kystlinien til Mårup kirke 2005. 78 – 97,5 meter. Forstranden varierer i brede i relation til vejrsituationen. . Fig. 4 Som det fremgår af Skov og Naturstyrelsens opmålinger på side 2, har der kun været meget små skred i toppen af skrænten siden 1999. De meget små skred skyldes primært sliddet på vegetationen fra de 300.000 mennesker, som nu årligt besøger Mårup Kirke på grund af den store medieomtale. Orkanen d. 8 januar 2005 har ikke påvirket skrænten foran Mårup Kirke nævneværdigt, idet kirken står på en platform af blåler, som er ca. 20 meter høj forhold til vandspejlet. Blåler bliver fantastisk hårdt, når det udtørres af solen i sommerhalvåret. Erosionen i skræntfoden har kun været ca. 5 kubikmeter pr meter, modsætningsvis området ved bølgebryderne foran Lønstrup, hvor erosionen har været ca. 50 kubikmeter pr. meter Vi kan derfor konkludere at forsøget med trykudligningsmodulerne har været en meget stor succes ved Mårup Kirke og kirken har en levetid på 25 år og 50 år hvis der ralforders i skræntfoden foran kirken i lighed med landingspladsen i Lønstrup. Sand Blåler 7 Mårup Kirke 14 maj 2005 Skrænten ved Mårup Kirke er det mest stabile sted på Lønstrup klinten med et anlæg på 1 : 0,76. Skænten er d. 14 maj 36,9 meter bred og 46,30 meter fra top til bund. 8 Mårup Kirke d. 27 juli 2005. Stranden var totalt borteroderet ca. 2 måneder efter at SIC systemet blev fjernet ved Mårup Kirke i juni måned 2005 SIC systemet forsvandt ved Mårup Kirke i perioden mellem d. 14. maj og 27. juli 2005 Havet har nu taget 11 meter siden rørene blev fjernet. 9 Sandfodring Mårup kirke -5 0 5 10 15 20 25 30 35 meter kystprofil 2004 sandfodring kystprofil 2004 28,7 28,55 28,65 20 15 10 0,82 0,42 0,12 -0,28 -0,5 -0,57 -0,6 -1,04 sandfodring 2,82 2,42 2,12 1,72 1,5 0,93 0 -1,04 0 m 10 m 20 m 30 m 40 m 50 m 60 m 70 m 80 m 90 m 100 m 110 m 120 m 130 m Kystprofilet er baseret på KDI’s opmålinger på vestkysten i 2004. Der har været en kysttilbagerykning på 10 meter siden rørene blev fjernet i sommeren 2005. Indpumpningen kommer således til at foregå på søterritoriet, som oplyst over for frednings- myndighederne. Linien mellem land og søterritoriet er opskyldslinien ved daglig højvande., som benyttes af landinspektørerne i forbindelse med ommatrikulering af ejendomme i kystzonen. Skellet mellem land og søterritoriet ligger i dag næsten helt inde ved skræntfoden, som dokumenteret med billedet side 8 fra d. 27.juli 2005. Vi er således nede i små detaljer som styres af naturen. Den langsgående materiale transport på kysten er netto 800.000 m3 årligt. Vi vurderer at sedimenttransporten på kystlinien er ca. 200.000 m3 årligt, som er mere end nok til at kompensere for den årlige vinderosion på en 40 meter bred strand. Vi vurderer vinderosion på en 40 meter bred strand til 10 – 15 m3 pr. år. Det lille gab mellem søterritoriet og strand vil derfor blive fyldt op med sand i løbet af meget kort tid. Alternativt udjævnes sandet efter aftale med Fredningsmyndighederne i forbindelse med planering af den nye strand. Alle er jo interesseret i en flot bred strand i lighed med stranden foran Hyatt og Sherraton hotel i Malaysia. Skagen d. 30. august 2007. Poul Jakobsen 10 Rørene fra Mårup Kirke ligger i Hjørring Kommunes materielgård. 22/07 2005 Efter et tip fandt vi rørene fra Mårup kirke i Hjørring Kommunes Materielgård d. 22/7 – 2007. Formanden for Teknik og Miljøudvalget Ole Ørnbøl oplyste efterfølgende på et møde hos borgmesteren, at han ikke vidste at SIC havde en fuldgyldig tilladelse til kystbeskyttelse ved Mårup Kirke.