L 85 - svar på spm. 8 om, hvad man lægger til grund for vurderingen af, at det blot vil være af ”marginalt omfang”, at elever bliver løftet fra ikke-uddannelsesparate til uddannelsesparate, fra undervisningsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


L 85, spørgsmål 8.docx

https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L85/spm/8/svar/1458272/1844651.pdf

Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf.: 32 92 50 00
E-mail: uvm@uvm.dk
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
15. januar 2018
Sagsnr.:17/16980
Undervisningsudvalget
Christiansborg
I forbindelse med behandlingen af L 85 - Forslag til Lov om ændring af
lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse,
beskæftigelse m.v. (Uddannelsesparathedsvurdering) har udvalget efter
ønske af Mattias Tesfaye (S) i brev af 19. december 2017 stillet mig føl-
gende spørgsmål:
Spørgsmål 8:
”Vil ministeren som opfølgning på svar på L 85 – spm. 1 redegøre for,
hvad man lægger til grund for vurderingen af, at det blot vil være af
”marginalt omfang”, at elever bliver løftet fra ikke-uddannelsesparate til
uddannelsesparate? Desuden bedes ministeren redegøre for, hvor mange
elever der ca. vil være tale om.”
Svar:
Der er allerede i dag mulighed for at løfte en elev fra ikke-
uddannelsesparat til uddannelsesparat. Ungdommens Uddannelsesvej-
ledning har i dag opgaven med at foretage vurderingen i forhold til socia-
le og personlige kompetencer, og at elevens praksisfaglige forudsætnin-
ger fremover derudover skal vurderes i denne helhedsvurdering er en
naturlig udvidelse af arbejdsfeltet.
Der findes ikke eksakte tal for, hvor mange elever der hidtil er blevet
løftet fra ikke-uddannelsesparate til uddannelsesparate.
Jeg forventer, at det fremover vil være i få tilfælde, at en elev løftes fra
ikke-uddannelsesparat til uddannelsesparat på baggrund af praksisfaglige
kompetencer. Jeg lægger til grund, at der skal være tale om praksisfaglig
kunnen ud over det sædvanlige før en elev, som ikke er i besiddelse af de
nødvendige sociale eller forudsætninger, løftes til uddannelsesparat på
baggrund af de praksisfaglige forudsætninger.
.
Undervisningsudvalget 2017-18
L 85 endeligt svar på spørgsmål 8
Offentligt
2
Jeg gør i øvrigt opmærksom på, at modellen for vurdering af elevernes
praksisfaglighed evalueres efter to år. Hvis det viser sig, at der er uhen-
sigtsmæssigheder i forbindelse med muligheden for at løfte en ikke-
uddannelsesparat elev til uddannelsesparat, vil dette forhold derfor blive
vurderet på ny.
Jeg henviser desuden til mit svar på spørgsmål 7 til L 85.
Med venlig hilsen
Merete Riisager


L 85, spørgsmål 7.docx

https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L85/spm/8/svar/1458272/1844652.pdf

Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf.: 32 92 50 00
E-mail: uvm@uvm.dk
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
15. januar 2018
Sagsnr.:17/16980
Undervisningsudvalget
Christiansborg
I forbindelse med behandlingen af L 85 - Forslag til Lov om ændring af
lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse,
beskæftigelse m.v. (Uddannelsesparathedsvurdering har udvalget efter
ønske af Mattias Tesfaye (S) i brev af 19. december 2017 stillet mig føl-
gende spørgsmål:
Spørgsmål 7:
”Vil ministeren som opfølgning på svar på L 85 – spm. 1, uddybe, hvad
en ”begrundet forventning” konkret skal bygge på i tilfælde, hvor en elev
løftes fra ikke-uddannelsesparat til uddannelsesparat til en erhvervsud-
dannelse på baggrund af en praksisfaglig vurdering?”
Svar:
Det er min forventning, at det vil være i få tilfælde, at en elev løftes fra
ikke-uddannelsesparat til uddannelsesparat på baggrund af den praksis-
faglige vurdering.
Dét, som jeg forventer, at der lægges afgørende vægt på, når en elev løf-
tes fra ikke-uddannelsesparat til uddannelsesparat, er, at eleven har udvist
en ganske særlig høj praksisfaglig evne og et særligt engagement inden
for et specifikt område, fx et særligt håndværk. En sådan elev kan være
vurderet ikke-uddannelsesparat på grund af fx manglende mødestabilitet
eller manglende initiativ i forhold til en række fag og emner af boglig
karakter - det vil sige manglende personlige forudsætninger - men hvor
de faglige forudsætninger dog er til stede.
En begrundet forventning vil ikke blot kunne baseres på fx elevens udta-
lelser om, at han/hun vil arbejde frem imod at ændre adfærd eller indstil-
ling. Der skal efter min opfattelse kunne observeres praksisfaglig kunnen
og praksisfagligt initiativ, som ligger ud over det sædvanlige, for at der
kan være tale om begrundet forventning om, at eleven ved at komme i et
nyt undervisningsmiljø inden for sit specifikke interesse- og kompetence-
felt ændrer adfærd og opnår de nødvendige personlige og/eller sociale
kompetencer.
Undervisningsudvalget 2017-18
L 85 endeligt svar på spørgsmål 8
Offentligt
2
Jeg har tillid til, at de professionelle aktører vil være i stand til at vurdere,
hvorvidt en elevs praksisfaglige kunnen og interesse er af en sådan karak-
ter, at det kan give en begrundet forventning om ændring i elevens ad-
færdsmønster, når eleven påbegynder en ungdomsuddannelse.
Med venlig hilsen
Merete Riisager