Betænkning afgivet af Miljø- og Fødevareudvalget den 10. januar 2018
Tilhører sager:
Aktører:
AX20977
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20171/lovforslag/l102/20171_l102_betaenkning.pdf
Betænkning afgivet af Miljø- og Fødevareudvalget den 10. januar 2018 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse og lov om vandforsyning m.v. (Målrettet arealbeskyttelse for at beskytte grundvandet mod pesticider) [af miljø- og fødevareministeren (Esben Lunde Larsen)] 1. Ændringsforslag Miljø- og fødevareministeren har stillet 1 ændringsfor- slag til lovforslaget. 2. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 15. november 2017 og var til 1. behandling den 8. december 2017. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Miljø- og Føde- vareudvalget. Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder. Høring Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og miljø- og fødevareministeren sendte den 6. september 2017 dette udkast til udvalget, jf. MOF alm. del – bilag 598 (folketingsåret 2016-17). Den 15. november 2017 sendte miljø- og fødevareministeren de indkomne hø- ringssvar og et notat herom til udvalget. Spørgsmål Udvalget har stillet 1 spørgsmål til miljø- og fødevaremi- nisteren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. 3. Indstillinger og politiske bemærkninger Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af ALT) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det stillede æn- dringsforslag. Et mindretal i udvalget (ALT) vil stemme hverken for el- ler imod lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for det stillede ændringsforslag. Alternativets medlemmer af udvalget mener ikke, at dette lovforslag i nødvendigt omfang er en forstærket beskyttelse af drikkevandet. Udgangspunktet bør være, at drikkevandet er rent og vores alles, og hvis det forurenes, bør forureneren betale. Det er endda sådan i lovforslaget, at hvis udgiften for drikkevandsforbrugeren bliver for stor, kan ministeren i ste- det give dispensation, så forureningen fra den gamle vaske- plads blot kan fortsætte. Man bør finansiere lovforslaget over landbrugets støtteordninger eller endnu mere indlysen- de over sprøjtemiddelafgiften. Desuden er udvidelsen af be- skyttelsen så lille, at det kan diskuteres, om det overhovedet vil gøre en forskel for drikkevandsbeskyttelsen. Alternativet var ellers positivt stemt for lovforslaget, for- di det er et skridt i den rigtige retning for de boringsnære be- skyttelsesområder, men finansieringen er så skæv, dispensa- tionsmulighederne for lempelige, effekten formentlig be- grænset, og dækningen så smal, at Alternativet ikke kan støtte lovforslaget. Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i be- tænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. 4. Ændringsforslag med bemærkninger Æ n d r i n g s f o r s l a g Af miljø- og fødevareministeren, tiltrådt af udvalget: Til § 1 1) I den under nr. 1 foreslåede § 21 c indsættes i stk. 5 efter »kan i« ordet: »helt«. [Præciseret dispensationsmulighed] Til lovforslag nr. L 102 Folketinget 2017-18 AX020977 B e m æ r k n i n g e r Til nr. 1 Ændringsforslaget præciserer, at dispensationsbestem- melsen i § 21, stk. 5, vil blive anvendt restriktivt, idet lov- forslagets bemærkninger specifikt angiver de typer af om- stændigheder, der kan føre til, at der dispenseres fra regler- ne. Miljø- og fødevareministeren vil, fra den første dispensa- tion er meddelt i forlængelse af den første BNBO-udpeg- ningsbekendtgørelse, der forventes offentliggjort i efteråret 2018, kvartalsvis orientere Folketingets Miljø- og Fødevare- udvalg om givne dispensationer. Dette vil i en efterfølgende periode på 2 år blive fulgt op af nye kvartalsvise orienterin- ger, ifald der gives dispensation i forlængelse af senere BNBO-udpegningsbekendtgørelser. Pia Adelsteen (DF) fmd. Lise Bech (DF) René Christensen (DF) Ib Poulsen (DF) Karina Due (DF) Erling Bonnesen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Marianne Bredal (V) Torsten Schack Pedersen (V) Anni Matthiesen (V) Hans Christian Schmidt (V) Carsten Bach (LA) Villum Christensen (LA) Mette Abildgaard (KF) Orla Østerby (KF) Bjarne Laustsen (S) Karin Gaardsted (S) Christian Rabjerg Madsen (S) nfmd. Jesper Petersen (S) Kirsten Brosbøl (S) Simon Kollerup (S) Søren Egge Rasmussen (EL) Maria Reumert Gjerding (EL) Christian Poll (ALT) Roger Courage Matthisen (ALT) Andreas Steenberg (RV) Ida Auken (RV) Trine Torp (SF) Pia Olsen Dyhr (SF) Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget. Socialdemokratiet (S) 46 Dansk Folkeparti (DF) 37 Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34 Enhedslisten (EL) 14 Liberal Alliance (LA) 13 Alternativet (ALT) 10 Radikale Venstre (RV) 8 Socialistisk Folkeparti (SF) 7 Det Konservative Folkeparti (KF) 6 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Tjóðveldi (T) 1 Javnaðarflokkurin (JF) 1 Uden for folketingsgrupperne (UFG) 1 2 Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende L 102 Bilagsnr. Titel 1 Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren 2 Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 3 Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 4 Ændringsforslag, fra miljø- og fødevareministeren 5 1. udkast til betænkning Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 102 Spm.nr. Titel 1 Spm. om, hvordan lovforslagets forbud og afstandskrav vil blive håndhævet, til miljø- og fødevareministeren, og ministerens svar herpå 3