Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

ERHVERVSMINISTEREN
11. januar 2018
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax. 33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Folketingets Erhvervs-, Vækst og Eksportudvalg
Vedlagt fremsender jeg til udvalgets orientering høringsnotat ad L 123 -
Forslag til Lov om Vækstfonden.
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
(Omtryk - 12-01-2018 - Høringssvar uden bemærkninger tilføjet) L 123 Bilag 2
Offentligt


10. januar 2018
NOTAT
Høringsnotat ad L 123 - Forslag til Lov om Vækstfonden.
1. Indledning
Det overordnede formål med lovforslaget er at skabe den mest hensigts-
mæssige juridiske ramme for etablering af en udbyttepolitik for Vækst-
fonden. Dette følger af Nordsøaftalen indgået den 22. marts 2017 mellem
regeringen og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og
SF. Som led i Nordsøaftalen er det besluttet, at Vækstfonden skal bidrage
til finansieringen af aftalen via årlig udbyttebetaling fra seneste regn-
skabsår.
Der er i det nuværende lovgrundlag for Vækstfonden ikke hjemmel til at
udbetale udbytte til staten, idet Vækstfonden i dag er en revolverende
fond, hvor tilbageløb i form af overskud og renteindtægter anvendes til
finansiering af nye vækstvirksomheder. Desuden vanskeliggør lovens
opbygning og affattelse en indarbejdelse af en sådan hjemmel. Der skal
derfor tilvejebringes den fornødne hjemmel til etablering af en udbyttepo-
litik. Den relevante juridiske ramme vil således blive etableret ved at om-
danne Vækstfonden til en selvstændig offentlig virksomhed.
Med lovforslaget lægges der desuden op til, at Vækstfonden får adgang til
en likviditetsfacilitet via den statslige genudlånsordning i Nationalbanken
med en låneramme på maksimalt 1 mia. kr. uden tidsbegrænsning. Der er
tale om en genudlånsadgang, der skal sikre Vækstfondens aktiviteter i de
tilfælde, hvor Vækstfondens likviditet kommer under pres i tilfælde af
lavkonjunktur eller et frosset venturemarked.
Forslaget er sendt i offentlig høring i perioden den 8. december 2017 til 9.
januar 2018 (4 uger) til i alt 39 myndigheder, organisationer mv.
Erhvervsministeriet har pr. 9. januar 2018 modtaget 21 høringssvar, hvor-
af 10 har haft bemærkninger til forslaget.
De væsentligste bemærkninger fra de hørte parter til de enkelte emner i
lovudkastet gennemgås og kommenteres nedenfor.
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
(Omtryk - 12-01-2018 - Høringssvar uden bemærkninger tilføjet) L 123 Bilag 2
Offentligt
2/10
2. Generelle bemærkninger
Høringen tegner overordnet set et billede af, at erhvervsorganisationerne
generelt er positive over for forslaget om, at Vækstfonden omdannes til
en selvstændig offentlig virksomhed. Nogle organisationer udtrykker
imidlertid bekymring over, om beslutingen om at indføre en udbyttepoli-
tikken kan påvirke Vækstfondens kapacitet og risikovillighed negativt.
3. Bemærkninger til de konkrete emner
Kommenteringen af høringssvarene vil ske med udgangspunkt i følgende
overordnede opdeling:
3.1. Udbyttepolitikkens påvirkning af aktivitetsniveauet
3.2. Udbyttepolitkkens påvirkning af Vækstfondens risikoappetit
3.3. Adgang til den statslige genudlånsordning
3.4. Vækstfondens lånemuligheder
3.5. Formål og målgruppe
3.6. Sammensætning af Vækstfondens bestyrelse
3.7. Vækstfondens årsrapport
3.8. Omfattelse af FNs 17 verdensmål
3.9. Evaluering af Vækstfonden
3.1. Udbyttepolitikkens påvirkning af aktivitetsniveauet
SMVdanmark, IDA, Dansk Metal, Dansk Erhverv, FSR – Danske Revi-
sorer og Landbrug & Fødevarer finder det uhensigtsmæssigt, at Vækst-
fonden skal udbetale udbytte til staten frem for at investere sit fulde over-
skud i nye virksomheder. Organisationerne finder det afgørende, at det
sikres, at fondens aktivitetsniveau ikke mindskes pga. udbyttepolitikken.
Kommentar
Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre
og SF indgik den 22. marts 2017 aftale om udvikling af Nordsøen, herun-
der om finansiering ved etablering af en udbyttepolitik for Vækstfonden.
Lovforslaget etablerer hjemmel for en udbyttepolitik med henblik på ud-
møntning af Aftale om udvikling af Nordsøen af 22. marts 2017. Udbytte-
politikken for Vækstfonden er således resultatet af en bred politisk aftale
om en samlet finansiering af Nordsøaftalen.
3/10
Udbyttepolitikken for Vækstfonden vil aktuelt tage afsæt i en model for
udbyttepolitikken, hvor selskabet udbetaler udbytter på op til 50 pct. af
overskuddet i det forrige regnskabsår, dog maksimalt de i Nordsøaftalen
fastlagte beløb. Derudover skal udbyttepolitikken ikke kun fastsættes un-
der hensyn til udbyttebetalingen i henhold til Nordsøaftalen, men også
under hensyn til Vækstfondens økonomi, kapitalstruktur og resultater.
Der vil således også fremover være basis for at udvikle forretningen i
Vækstfonden.
3.2. Udbyttepolitkkens påvirkning af Vækstfondens risikoappetit
DI og Finans Danmark bemærker, at udbyttebetalingen ikke må medvirke
til at skubbe til risikosammensætningen af porteføljen og prissætningen af
fondens produkter og/eller flytte Vækstfondens formål tættere mod det
private kapitalmarked.
Kommentar
Vækstfonden kan i henhold til lovdforslagets § 7 kun udøve sine aktivite-
ter i den udstrækning, som det private marked ikke normalt vil påtage sig
den pågældende aktivitet henset til arten, omfanget eller risikoen forbun-
det hermed.
Det er således ikke med etablering af en udbyttebetaling hensigten at æn-
dre ved risikoprofilen i Vækstfonden. Vækstfonden skal således fortsat yde
finansiering der, hvor det private marked tøver. For Vækstfondens låne-
forretning indebærer det, at Vækstfonden tager en større risiko end der er
forbundet med det almindelige banklån, hvorfor renten også er højere.
Det er således dyrere at opnå et lån i Vækstfonden, og et indbygget ele-
ment i Vækstfondens låneprodukter, at der tages større risiko.
For så vidt angår Vækstfondens egenkapitalinvesteringer, både direkte i
virksomheder og via fonde, gælder det fortsat, at Vækstfonden agerer
løftestang for det private marked i de tidlige investeringsstadier, hvor
risikoen overstiger de forventede gevinster inden for en kommerciel inve-
steringshorisont, og hvor de private investorer derfor tøver med at tage
en del af investeringen.
3.3 Adgang til statsligt genudlån
FSR – Danske Revisorer, Finans Danmark, DVCA og Dansk Erhverv
bemærker, at Vækstfondens facilitet i den statslige genudlånsordning ikke
i udgangspunktet vil afbøde påvirkningen af udbyttebetalingen, idet facili-
teten ikke kan medregnes som en del af Vækstfondens generelle likvidi-
tetsberedskab. Der kan derfor være behov for at have mulighed for at re-
vurdere lånerammen.
4/10
Finans Danmark, Dansk Erhverv og SMVdanmark problematiserer, at
adgangen til den statslige genudlånsordning i lovforslaget er begrænset til
de tilfælde, hvor Vækstfondens likviditet kommer under pres i tilfælde af
lavkonjunktur eller et frosset venturemarked.
Dansk Erhverv finder, at Vækstfonden skal gives adgang til genudlån i et
1:1 forhold med Vækstfondens udbyttebetaling til aftale om udvikling af
Nordsøen og evt. andre kommende udbyttebetalinger, mens Landbrug &
Fødevarer angiver, at det er uhensigtsmæssigt, jf. §17, stk. 1, at anlægge
et loft over lånerammen på 1 mia. kr., hvilket bør udgå.
IDA og Dansk Erhverv bemærker, at det virker uhensigtsmæssigt, at Fi-
nansministeren er den resortansvarlige i forbindelse med adgangen til
genudlån, idet det kan medføre unødige situationsbestemte begrænsninger
for optagelse af lån.
SMVdanmark mener, at det er helt afgørende, at Vækstfonden får en ad-
gang til den statslige låneordning i lighed med EKF Danmarks Eksport-
kredit med henblik på at sikre, at de løbende aktiviteter kan videreføres.
Kommentar
Der åbnes med lovforslaget op for, at Finansministeren kan lade Vækst-
fonden optage genudlån hos Danmarks Nationalbank inden for en samlet
ramme på maksimalt 1 mia. kr. Adgangen til statslig genudlån er ny og er
indført med henblik på at understøtte Vækstfondens aktiviteter i de tilfæl-
de, hvor ugunstige konjunkturer eller et frosset venturemarked sætter
Vækstfondens indtjening eller likviditet under pres. Formålet med opret-
telsen af lånerammen er at sikre Vækstfonden en likviditetsbuffer i tider
med lavkonjunktur og et frosset venturemarked samtidig med, at der un-
derstøttes rettidig omhu for håndtering af Vækstfondens likviditetsbered-
skab og dermed den samlede kapitalstruktur i fonden.
Etableringen af en likviditetsbuffer vil bidrage til, at Vækstfonden over tid
undgår at tvangsrealisere aktiver på et ugunstigt tidspunkt, så Vækstfon-
den over tid kan levere bedre økonomiske resultater og dermed understøt-
te både den fastlagte udbyttepolitik og Vækstfondens aktiviteter.
Det er finansministeren, der formelt forestår optag af genudlån i Natio-
nalbanken, idet finansministeren har ressortansvaret for statens låntag-
ning og gæld. Bemyndigelsen til at anmode om trækket på genudlånsad-
gangen får Vækstfonden imidlertid af erhvervsministeren efter anmodning
fra Vækstfondens bestyrelse.
Der er i forlængelse heraf hensigten, at erhvervsministeren inden udgan-
gen af 2018 gør status for virksomhedens likviditetsbehov og finansielle
5/10
situation i øvrigt med henblik på at drøfte Vækstfondens fremtidige finan-
siering.
EKF Danmarks Eksportkredits adgang til den statslige genudlånsordnin-
gen vedrører alene Eksportlåneordningen, og der er således ikke tale om
en generel adgang for EKF til brug for alle virksomhedens aktiviteter.
Bestemmelsen i Lov om EKF Danmarks Eksportkredit giver materiel
hjemmel til, at der kan ydes statslige genudlån til EKF Danmarks Ek-
sportkredit, men den bevillingsmæssige adgang er samtidig klart afgræn-
set i Finansloven til Eksportlåneordningen med en låneramme på 25 mia.
kr. frem til 2025.
3.4 Vækstfondens lånemuligheder
Finans Danmark bemærker, at i 2020 udløber lånemandatet for Vækstlån,
Ansvarlige Lån og Garantier. Mandatet for Vækstlån til iværksættere ud-
løber i 2017. Tabsrammerne til Vækstkautionerne er programsat på Fi-
nansloven til og med 2020. Det er Finans Danmarks holdning, at de lå-
nemuligheder, som virksomhederne har i dag i regi af Vækstfonden, bør
opretholdes. Finans Danmark ser gerne, at kautionsordningerne over for
banker bibeholdes og meget gerne udvides beløbsmæssigt, således at fon-
den kan dække større engagementer end i dag.
FSR – Danske Revisorer bemærker, at i forhold til Vækstfondens fortsatte
mulighed for at understøtte små og mellemstore virksomheder skabes der
nogle usikkerheder, da lovforslaget ikke tager stilling til, hvad der skal
ske når Vækstfondens låneadgang for Vækstlån, Ansvarlige Lån og
Vækstgarantier udløber i 2020. Desuden bemærkes, at det ikke fremgår,
hvad der skal ske med tabsrammen til Vækstkautioner, som er programsat
til og med 2020. FSR – Danske Revisorer noterer desuden, at Vækstkau-
tioner ikke er nævnt i lovbemærkningerne og spørger til, hvad der skal
ske med denne ordning. Endelig bemærker FSR – Danske Revisorer, at
det politiske mandat for Vækstlån til iværksættere udløb i 2017, og at der
ikke er sket en forlængelse af denne lånemulighed, hvilket de ser som
beklageligt.
IDA skriver, at der i udkast til Lov om Vækstfonden savnes en afklaring
af Vækstfondens ramme for lånemuligheder i Staten, som udløber i 2020.
Landbrug & Fødevarer bemærker, at det er vigtigt, at Vækstfondens fi-
nansieringstilbud opretholdes som varige finansieringsløsninger for land-
bruget. Landbrug & Fødevarer skriver, at Vækstfondens långivning bør
afhænge af behovet herfor i erhvervet frem for fastsatte lovkrav. Land-
brug & Fødevarer anbefaler, at sidste del af lovens §16, stk. 2 udgår, så
det ikke i lov fastlægges et loft over fondens lånebeløb på 500 mio. kr.
6/10
SMVdanmark noterer sig, at Vækstfonden i dag har adgang til at lånefi-
nansiere en del af sine låne – og kautionsaktiviteter. Set i den sammen-
hæng bemærker SMVdanmark, at det vil være oplagt, om der i forbindel-
se med det aktuelle lovforslag tages stilling til en forlængelse af denne
låneramme.
Kommentar
Vækstfonden har i dag adgang til at lånefinansiere en række af sine akti-
viteter – primært inden for Vækstfondens låneforretning. Her er Vækst-
fondens adgang til likviditet afgørende for at imødekomme virksomheder-
nes efterspørgsel efter risikovillig lånefinansiering. I dag modtager om-
kring 350 virksomheder årligt et Vækstlån eller et ansvarligt lån fra
Vækstfonden, og Vækstfonden oplever stigende efterspørgsel. De lovmæs-
sige hjemler for Vækstfonden til at lånefinansiere udstedelsen af lån til
virksomheder udløber i 2020. Det er imidlertid ikke formålet med dette
lovforslag at tage stilling til en videreførsel af disse låneadgange. Ligele-
des er det ikke formålet med lovforslaget at tage stilling til en videreførsel
efter 2020 af den årlige tabsramme på 23,6 mio. kr., der er målrettet fi-
nansiering af Vækstfonden Vækstkautionsordning. Det årlige beløb afsat
til tabsramme for Vækstkautionsordningen overføres hvert år til Vækst-
fonden som et kapitalindskud. Det er i forbindelse med udarbejdelse af
lovforslaget vurderet, at kapitaloverførslen grundet finansieringskarakte-
ren fortsat hører hjemme på finansloven.
3.5. Formål og målgruppe
Dansk Industri skriver, at forslag til §4 giver Vækstfonden mulighed for
at agere som rådgiver for at opnå sit formål. DI mener ikke, at det fremgår
på hvilket niveau eller hvordan Vækstfonden skal yde rådgivning. Det er
DI’s holdning, at Vækstfondens formål bør fastholdes til primært at være
kapitalformidler.
FSR – Danske Revisorer skriver, at det tidligere fremgik, at Vækstfon-
dens primære målgruppe var små og mellemstore virksomheder. Dette
ændres til, at målgruppen er virksomheder med vækstpotentiale især små
og mellemstore virksomheder. Da det primært er de små virksomheder,
som oplever udfordringer med at få finansiering i det private marked, vil
FSR – Danske Revisorer gerne understrege vigtigheden af, at der trods
ændringen af formuleringen – og i tråd med lovbemærkningerne - fast-
holdes et primært fokus på små og mellemstore virksomheder.
IDA skriver, at IDA anerkender, at kapitalmarkedet er globalt, og at
Vækstfonden i den sammenhæng fortsat kan spille en central rolle ved at
indgå i samarbejder med udenlandske investorer. IDA bemærker i den
forbindelse, at det primære formål med Vækstfonden bør være at skabe
udvikling og job i virksomheder beliggende i Danmark, da det er offentli-
7/10
ge midler der investeres for. Vækstfonden bør derfor så vidt muligt undgå
at være med til at fremme, at danske virksomheder sælges og flyttes til
udlandet.
SMVdanmark skriver, at formålsbestemmelsen er foreslået let revideret,
idet bestemmelsen om, at fonden skal fremme ”innovation og fornyelse”
ændres til at fremme ”vækst og fornyelse”. SMVdanmark ønsker at præ-
cisere, at det ikke bør være et succeskriterie for en investering, at en virk-
somhed altid og på kort sigt skal gennemgå et vækstforløb.
Kommentar
Vækstfondens formål foreslås med lovforslaget formuleret som at fremme
vækst og fornyelse i dansk erhvervsliv med henblik på at skabe størst mu-
ligt samfundsøkonomisk afkast i form af vækst, innovation og jobskabelse.
Vækstfondens formål er i den eksisterende regulering angivet i flere for-
skellige bestemmelser, og i flere tilfælde er formålet så tæt forbundet med
målgruppen og produktet, at disse ikke kan adskilles fra hinanden. Den
foreslåede formålsbestemmelse i lovforslaget samler og moderniserer de
eksisterende formuleringer, men hensigten er ikke at foretage et skifte i
Vækstfondens formål.
Vækstfondens målgruppe foreslås med lovforslaget defineret som virk-
somheder med et vækstpotentiale, dvs. fortsat primært nye små og mel-
lemstore virksomheder med vækstpotentiale. Det indebærer, at Vækstfon-
dens hovedfokus fortsat er på finansiering af små og mellemstore virk-
somheder, men det giver samtidig Vækstfonden mulighed for som en lang-
sigtet og tålmodig investor at kunne fortsætte finansiering af virksomhe-
der, som vokser ud af SMV-definitionen. Dermed kan Vækstfonden være
med til at sikre, at danske virksomheder med stort vækstpotentiale kan få
adgang til den fornødne kapital til at realisere deres potentiale, samtidig
med at de bibeholder en væsentlig aktivitet i Danmark.
Lovforslaget har ikke til hensigt at udvide Vækstfondens nuværende ram-
mer for at yde rådgivning. Den type rådgivning, Vækstfonden udøver,
ligger i naturlig forlængelse af fondens finansieringsaktiviteter og de sær-
skilte mandater, som Vækstfonden administrerer. Et eksempel på en type
vejledning, som Vækstfonden foretager idag, er i forbindelse med due
diligence på fondsinvesteringer, hvor Vækstfonden deler analyse-
materiale med private institutionelle investorer igennem samarbejdet i
Dansk Vækstkapital I og II. Et andet eksempel er virksomheder, som
Vækstfonden ikke har mulighed for at understøtte. I den situation forsøger
Vækstfonden at vejlede og henvise de pågældende virksomheder til andre
finansieringsmuligheder. Endelig kan nævnes den rådgivning, Vækstfon-
den yder til andre finansielle institutioner om de garantimuligheder, som
den Europæiske Investeringfond udbyder.
8/10
Ligeledes er de partnerskaber, som Vækstfonden indgår, integreret i
Vækstfondens finansieringsaktiviteter. Muligheden for at indgå partner-
skaber fremgår af forslag til § 5, stk. 1, og en sproglig opdatering af den
gældende bestemmelse i bekendtgørelse af lov om Vækstfonden § 2, stk. 7,
nr. 1 og stk. 11. Bestemmelsen giver fx Vækstfonden mulighed for at indgå
partnerskaber med iværksættermiljøer med det formål at udbrede kend-
skabet til Vækstfondens produkter hos målgruppen.
3.6. Sammensætning af Vækstfondens bestyrelse
Finansforbundet forslår, at §14, stk. 3, vedr. medarbejderrepræsentation i
Vækstfondens bestyrelse ændres, så medarbejderne har ret til at vælge et
antal medlemmer til bestyrelsen og suppleanter for disse svarende til
halvdelen af de øvrige medlemmer af bestyrelsen, dog minimum 2 med-
lemmer.
Kommentar
Med lovforslaget er det besluttet at udvide Vækstfondens bestyrelsen, så
Vækstfondens medarbejdere kan udpege op til to medlemmer af bestyrel-
sen. Bestyrelsens sammensætning skal reflektere en bred erhvervsmæssig
indsigt i ledelse, afsætning, finansiering og ventureinvestering, teknologi
samt de særlige forhold, der knytter sig til små og mellemstore virksom-
heder. Sammensætningen af bestyrelsen tager således udgangspunkt i at
sikre et bredt kompetence- og et erfaringsgrundlag, der kan bidrage til
den bedst mulige varetagelse af Vækstfondens forretning, samtidig med at
den samlede bestyrelse holdes på et antal, der sikrer en fortsat agil ar-
bejdsform. Det er i den forbindelse vurderet, at to medarbejdere er til-
strækkeligt til at repræsentere de samlede medarbejderinteresser i besty-
relsen.
3.7 Vækstfondens årsrapport
Dansk Industri bemærker, at for at sikre transparens om Vækstfondens
virke kan det med fordel overvejes at indføje et særligt afsnit i årsrappor-
ten, hvor den valgte risikoprofil kommenteres.
Kommentar
Vækstfondens aktiviteter bliver løbende evalueret med det formål at vur-
dere, om Vækstfonden lever op til sit formål om at medfinansiere lønsom
og risikobetonet vækst for dermed at fremme innovation og fornyelse i
erhvervslivet og opnå større samfundsøkonomisk afkast.
I den seneste evaluering fra EY konkluderes det, at Vækstfondens indsats
har været relevant, fordi der investeres i virksomheder, som ellers ville
have svært ved at opnå adgang til kapital, hvormed der gennem disse
investeringer kan skabes et større samfundsøkonomisk afkast. Denne lø-
9/10
bende og eksterne evaluering af, om Vækstfonden lever op til sit formål,
vil fortsat være højt prioriteret.
I dag beror vurderingen af, om Vækstfonden påtager sig tilstrækkelig
risiko, således på en evaluering af, om Vækstfonden finansierer virksom-
heder, som ellers ikke vil have kunne få adgang til kapital. Det er en om-
fattende analyse, fordi Vækstfonden finansierer mange forskellige seg-
menter af virksomheder med forskellige produkter lige fra lån, ansvarlige
lån til egenkapital og gennem fondsinvesteringer. Der vil være en række
faldgrupper ved blot at se på virksomheders økonomiske nøgletal – og det
vil svært at konstruere den relevante kontrolgruppe af virksomheder, som
ligeledes har behov for finansiering. Det gælder især for de mange poten-
tielle vækstvirksomheder, som Vækstfonden er med til at finansiere på et
stadie, hvor de netop ikke har tilstrækkelig regnskabsmæssig historik til,
at de kan opnå den ønskede finansiering.
3.8 Omfattelse af FNs 17 verdensmål
IDA mener, at Vækstfondens forpligtelse skal udvides til at gælde FNs 17
konkrete verdensmål.
Kommentar
Vækstfondens formål foreslås med lovforslaget fortsat at være at fremme
vækst og fornyelse i dansk erhvervsliv med henblik på at skabe størst mu-
ligt samfundsøkonomisk afkast i form af vækst, innovation og jobskabelse.
Vækstfonden opnår i henhold til lovforslaget sit formål ved at bidrage til
finansieringen af danske SMV’er i den udstrækning, som det private mar-
ked ikke normalt vil påtage sig den pågældende aktivitet henset til arten,
omfanget eller risikoen forbundet hermed.
Dermed viderefører lovforslaget Vækstfondens overordnede formål og
målgruppe, hvilket sikrer en effektiv udnyttelse af de kompetencer, der
over en årrække er opbygget i Vækstfonden.
Vækstfonden vurderes ikke at have opbygget særlige kompetencer i for-
hold til at bidrage til realisering af FNs 17 verdensmål. Det vurderes der-
for ikke hensigtsmæssigt at målrette Vækstfondens virke mod opfyldelse af
disse mål.
3.9 Evaluering af Vækstfonden
10/10
SMVdanmark foreslår, at fonden med passende mellemrum skal gennem-
føre en evaluering.
Kommentar
Det er fortsat hensigten, at Vækstfonden skal evalueres løbende.
4. Oversigt over hørte myndigheder og organisationer m.v.
Akademikerne (AC), Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Arbejdsmarke-
dets Tillægspension (ATP), Børsmæglerforeningen, Danmarks National-
bank, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Bio-
tek, Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk
Investor Relations Forening – DIRF, Dansk Metal, Dansk Pantebrevsfor-
ening, Danske Advokater, Danske Regioner, Datatilsynet, DVCA- Danish
Venture Capital and Private Equity Association, Den Danske Finansana-
lytikerforening, Den danske Fondsmæglerforening, Ejerlederne, Er-
hvervsstyrelsen – Team Effektiv Regulering, FinansDanmark, Finansfor-
bundet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Foreningen Danske Revi-
sorer, Forsikring & Pension, FSR – danske revisorer, Garantifonden for
indskydere og investorer, Håndværksrådet, IDA, InvesteringsForenings-
Rådet, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen af forsvarsadvokater,
Landsdækkende Banker, Landsorganisationen i Danmark (LO), Lokale
Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD)og Rigsrevisionen.
Følgende organisationer, myndigheder m.v. har haft bemærkninger
til lovforslaget:
 Dansk Industri.
 Ingeniørforerningen, IDA.
 Dansk Erhverv.
 DVCA – Danish Venture Capital and Private Equity Association.
 SMVdanmark.
 FSR - Danske Revisorer.
 Finans Forbundet
 Dansk Metal.
 Finans Danmark.
 Landbrug & Fødevarer.


ERHVERVSMINISTEREN
12. januar 2018
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax. 33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Folketingets Erhvervs-, Vækst og Eksportudvalg
Vedlagt fremsender jeg til udvalgets orientering høringssvar ad L 123 -
Forslag til Lov om Vækstfonden.
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
(Omtryk - 12-01-2018 - Høringssvar uden bemærkninger tilføjet) L 123 Bilag 2
Offentligt


Kære Pernille Lykke Hemme Hvolgaard
Under henvisning til det til DA fremsendte høringsbrev af 8. december 2017 vedrørende
ovennævnte skal vi oplyse, at sagen falder uden for DA’s virkefelt, og at vi under henvisning
hertil ikke ønsker at afgive bemærkninger.
Med venlig hilsen
Jette L. Andersen
Chefsekretær
Dansk Arbejdsgiverforening <DA@da.dk>
Fra: Pernille Lykke Hemme Hvolgaard (EM-DEP) [mailto:phh@em.dk]
Sendt: 8. december 2017 17:05
Emne: Høring over forslag til Lov om Vækstfonden
Til rette vedkommende
Hermed sendes udkast til lovforslag til Lov om Vækstfonden i høring.
Se venligst vedhæftede lovforslag og høringsbrev.
Vi er interesseret i at modtage bemærkninger til lovforslaget, før det skal behandles i Folketinget.
Vi skal derfor anmode om at modtage eventuelle bemærkninger til lovforslagene senest den 9. januar
2018.
Med venlig hilsen
PERNILLE LYKKE HEMME HVOLGAARD
Fuldmægtig
Slotsholmsgade 10-12
DK - 1216 København K
www.evm.dk
PHH@evm.dk
Tlf. 33 92 33 50
Tlf. Dir. 91 39 94 11
Mobil 91 39 94 11
EAN NR. 5798000026001
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
(Omtryk - 12-01-2018 - Høringssvar uden bemærkninger tilføjet) L 123 Bilag 2
Offentligt
ssm@danskerhverv.dk
SSM
Side 1/3
Erhvervsministeriet
Att.: Pernille Lykke Hemme Hvolgaard (DEP)
(phh@em.dk)
Slotholmsgade 10-12
1216 København K.
9. januar 2018
Høring over forslag til lov om Vækstfonden
Høringssvar
Erhvervsministeriet har iværksat en høring over lov om Vækstfonden. Lovforslaget har dels til
hensigt, at skabe den mest hensigtsmæssige juridiske ramme for udbyttebetaling for Vækstfonden
i forbindelse med Nordsøaftalen. Dels til hensigt at give Vækstfonden adgang til den statslige gen-
udlåningsordning med en bevillingsmæssig hjemmel op maksimalt 1 mia. kr. Dansk Erhverv har
modtaget høringen og har følgende bemærkninger.
Generelle bemærkninger
Dansk Erhverv har to generelle bemærkninger til lovforslaget:
1)Lovforslaget betyder færre penge til vækst og innovation i danske virksomheder
Formålet med lovforslaget er at skabe hjemmel til udlodning af overskud i Vækstfonden i henhold
til aftalen om udvikling af Nordsøen mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konser-
vative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Socialistisk Fol-
keparti fra marts 2017. Endvidere har lovforslaget til formål at omdanne Vækstfonden til en selv-
stændig offentlig virksomhed. Herudover vil lovforslagets bestemmelser og bemærkninger sikre
de fornødne rammebetingelser for Vækstfonden således, at selskabet kan opretholde sit aktivi-
tetsniveau og samtidig udbetale udbytte til staten.
Dansk Erhverv konstaterer, at Vækstfonden er en statsejet fond, som blev etableret i 1992 med en
grundkapital på 2 mia. kr. og at fonden i dag er en revolverende fond uden afkastkrav. Vækstfon-
dens formål er på dette afsæt at fremme vækst og innovation i små og mellemstore virksomheder
for på den måde at opnå større samfundsøkonomisk afkast. Dansk Erhverv konstaterer videre, at
regeringen med lovforslaget lægger op til at ændre Vækstfondens nuværende lovgrundlag, således
Vækstfonden ikke fremadrettet vil være en revolverende fond uden afkastkrav.
Dansk Erhverv konstaterer, at aftalen om udvikling af Nordsøen er indgået med et bredt flertal i
Folketinget, og at lovændringen derfor er uomgængelig. Dog bemærker Dansk Erhverv, at en så-
dan lovændring samt den konkrete aftale om udvikling af Nordsøen alt andet lige vil betyde færre
investeringer med egenkapital og et heraf følgende mindre samfundsøkonomisk afkast i form af
Side 2/3
vækst og innovation i små og mellemstore virksomheder. Videre bemærker Dansk Erhverv, at lov-
ændringen fremstår paradoksal set i lyset af regeringens udmelding om at styrke investor- og
iværksætterkulturen i Danmark, jf. regeringens erhvervs- og iværksætterudspil af 30. august
2017.
2) Vækstfondens bør også fremover kunne sikre vækst og innovation
Dansk Erhverv bemærker i henhold til lovforslagets § 17 om genudlån, at der lægges op til at give
Vækstfonden mulighed for at optage statsligt genudlån inden for en samlet ramme på maksimalt
1 mia. kr. Låneoptaget skal godkendes af Finansministeren og er begrænset til situationer, hvor
Vækstfondens likviditet kommer under pres i tilfælde af lavkonjunktur eller et frosset venture-
marked, og kan således ikke medregnes som en del af Vækstfondens generelle likviditetsbered-
skab.
Dansk Erhverv anser det for afgørende, at Vækstfonden – uagtet aftalen om udvikling af Nord-
søen - kan fortsætte sine aktiviteter på uændret niveau. Følgelig er det Dansk Erhvervs holdning,
at Vækstfonden skal gives adgang til genudlån i et 1:1 forhold med Vækstfondens udbyttebetaling
til aftale om udvikling af Nordsøen og evt. andre kommende udbyttebetalinger.
Videre bør der ikke være situationsbestemte begrænsninger på, hvornår Vækstfonden kan optage
lån. Vækstfonden investerer efter markedskonforme investorprincipper, og det vil være en alvor-
lig begrænsning på deres kommercielle handlefrihed, hvis genudlån er betinget af politisk god-
kendelse.
Specifikke bemærkninger
§ 10 og § 18 – udbyttebetaling fra Vækstfonden til staten
Med lovforslagets § 10 foreslås Vækstfonden omdannet til en selvstændig offentlig virksomhed,
mens § 18 giver Vækstfonden mulighed for at udbetale udbytte til staten.
Af lovbemærkningerne til § 18 fremgår, at det forventes, at udbyttepolitikken for Vækstfonden vil
tage afsæt i en model, hvor Vækstfonden udbetaler udbytter op til 50 % af overskuddet i det for-
rige regnskabsår, dog maksimalt 425 mio. kr. i årene 2017-2025.
Som anført ovenfor ændrer udbyttebetaling den hidtidige drift af Vækstfonden som en revolver-
ende fond.
Dansk Erhverv bemærker, at en sådan lovændring alt andet lige vil betyde færre investeringer
med egenkapital og et heraf følgende mindre samfundsøkonomisk afkast i form af vækst og inno-
vation i små og mellemstore virksomheder.
§ 17 – adgangen til statsligt genudlån
Jf. § 17 om genudlån lægges der op til at give Vækstfonden mulighed for at optage statsligt genud-
lån inden for en samlet ramme på maksimalt 1 mia. kr.
Side 3/3
Låneoptaget efter § 17 begrænses herudover til situationer, hvor Vækstfondens likviditet kommer
under pres i tilfælde af lavkonjunktur eller et frosset venturemarked.
Med henvisning til bemærkningerne ovenfor under punkt 2 foreslår Dansk Erhverv, at Vækstfon-
den skal gives adgang til genudlån i et 1:1 forhold med Vækstfondens udbyttebetaling, samt at de
nævnte begrænsninger i Vækstfondens adgang til at optage genudlån udgår af lovforslaget.
Med venlig hilsen
Sigurd Schou Madsen
Chefkonsulent
Dansk Erhverv
Til Erhvervsministeriet
Att.: Pernille Lykke Hemme Hvolgaard
Ved e-mail af 8. december 2017 har Erhvervsministeriet anmodet om Datatilsynets eventuelle
bemærkninger til fremsendte udkast til lovforslag til Lov om Vækstfonden.
Datatilsynet kan hermed meddele, at ovennævnte udkast til lovforslag ikke giver tilsynet
anledning til bemærkninger.
Kopi af denne mail er sendt til Justitsministeriets Lovafdeling til orientering.
Med venlig hilsen
Christine Børglum Sørensen
Fuldmægtig, cand.jur.
Tlf.: (+45) 33 19 32 58
E-mail: cbs@datatilsynet.dk
DATATILSYNET
Borgergade 28, 5. sal, 1300 København K
Tlf.: +45 3319 3200, Fax: +45 3319 3218
E-mail: dt@datatilsynet.dk, Internet: www.datatilsynet.dk
Høringssvar vedrørende lov om Vækstfonden
Bidrag til bemærkninger til høring over Lov om Vækstfonden
"Det skal bemærkes, at Vækstfonden allerede fremgår som en SOV på
Finansministeriets hjemmeside, hvilket giver et misvisende billede i for-
hold til, at Vækstfonden først kan omdannes til en SOV med lovforsla-
gets ikrafttrædelse d. 1. juli 2018.
https://www.fm.dk/arbejdsomraader/statens-selskaber"
Kontaktperson vedr. ovenstående bemærkninger:
Louise Brynald
Og,
Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) har modtaget forsla-
get i høring.
TER vurderer, at lovforslaget ikke medfører administrative konsekvenser
for erhvervslivet og har dermed ikke yderligere kommentarer.
Kontaktperson vedr. ovenstående bemærkninger:
Nicolaj Sylvester Brarup
Med venlig hilsen
Christina Gardshodn
Stud.jur., Team Jura
Erhvervsstyrelsen
Tlf.: +45 3529 1355
E-mail: chrgar@erst.dk
08. januar 2018
TEAM JURA
/ChrGar-erst
Sagsnr. 2017-14855
ERHVERVSSTYRELSEN
Dahlerups Pakhus
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
Tlf 35 29 10 00
Fax 35 46 60 01
CVR-nr. 10 15 08 17
erst@erst.dk
www.erst.dk
FA takker for høring af den 8. december 2017 og henviser til Finans Danmarks og Forsikring & Pensions
eventuelle bemærkninger.
Med venlig hilsen
Morten Holm Bundgaard
Juridisk konsulent
mhb@fanet.dk
Telefon: +45 3391 4700
Direkte: +45 3338 1622
Finanssektorens Arbejdsgiverforening
Amaliegade 7
1256 København K
Besøg os på www.fanet.dk og abonnér på vores nyhedsmail
Fra: Pernille Lykke Hemme Hvolgaard (EM-DEP) [mailto:phh@em.dk]
Sendt: 8. december 2017 17:05
Emne: Høring over forslag til Lov om Vækstfonden
Til rette vedkommende
Hermed sendes udkast til lovforslag til Lov om Vækstfonden i høring.
Se venligst vedhæftede lovforslag og høringsbrev.
Vi er interesseret i at modtage bemærkninger til lovforslaget, før det skal behandles i Folketinget.
Vi skal derfor anmode om at modtage eventuelle bemærkninger til lovforslagene senest den 9. januar
2018.
Med venlig hilsen
PERNILLE LYKKE HEMME HVOLGAARD
Fuldmægtig
Slotsholmsgade 10-12
DK - 1216 København K
www.evm.dk
PHH@evm.dk
Tlf. 33 92 33 50
Tlf. Dir. 91 39 94 11
Mobil 91 39 94 11
EAN NR. 5798000026001
FSR – danske revisorer
Kronprinsessegade 8
DK - 1306 København K
Telefon +45 3393 9191
fsr@fsr.dk
www.fsr.dk
CVR. 55 09 72 16
Danske Bank
Reg. 4183
Konto nr. 2500102295
Erhvervsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Att.: Fuldmægtig Pernille Hvolgaard
Pr. e-mail: phh@em.dk
9. januar 2018
Høring over forslag til Lov om Vækstfonden
FSR – danske revisorer ser overordnet positivt på lovforslaget, der omdanner
fonden til en SOV og samler reglerne for Vækstfonden i en lov, hvilket forenkler
det juridiske grundlag for fondens arbejde.
FSR – danske revisorer har gennem en årrække foretaget undersøgelser af
revisorernes vurdering af de små og mellemstore virksomheders adgang til
finansiering og konsekvenserne heraf.
Den seneste af disse undersøgelser viser, at revisorerne vurderer, at den aktuelle
adgang til finansiering hæmmer virksomhedernes vækstmuligheder1
, og at
stramninger af kreditvilkår og manglende sikkerheder er hovedårsagerne til, at
SMV’erne har svært ved at få finansiering. Dette rammer ifølge revisorerne
primært de mindste og nystartede virksomheder.
Samtidig viser undersøgelserne, at Vækstfonden næstefter familie og venner er
den ’alternative finansieringsform’, i forhold til banker og realkreditinstitutioner,
som revisorerne oftest ser SMV’erne vende sig mod. De primære årsager til
denne søgning er afslag i banken og manglende sikkerhed2
. Markant flere
revisorer ser SMV’erne søge mod Vækstfonden i forhold til de næste alternativer
på listen, som blandt andet tæller business angels, crowdfunding og forskellige
typer af egenkapital
Det er særligt Vækstlån (inkl. Vækstlån til iværksættere), Vækstkautioner,
Ansvarlige lån og Vækstgarantier, som har bidraget positiv.
På denne baggrund ser FSR – danske revisorer, at Vækstfonden både nu og
fremover har en vigtig rolle i forhold til at bidrage med finansiering i de tilfælde,
hvor virksomhederne ikke kan opnå finansiering i det private marked.
Helt generelt ser FSR – danske revisorer det som en styrke, at Vækstfondens
fokus ikke er på bestemte typer virksomheder eller bestemte geografiske
områder, men at fonden fokuserer på virksomheder med vækstpotentiale og kan
tilbyde langsigtede løsninger, som kan følge og understøtte virksomhedernes
1
Fokus på finansiering hos SMV’er – maj 2017
2
Alternativ finansiering – maj 2017
Side 2
behov, mens de udvikler sig – og forhåbentlig ender med at bidrage til den
samfundsøkonomiske vækst. En tilgang der fastholdes med lovforslaget.
Vi vil samtidig understrege vigtigheden af, at der fremadrettet fastholdes et
fokus på små og mellemstore virksomheder, da det oftest er disse, som er
udfordret i forhold til at finde finansiering i det private marked.
I forlængelse heraf vil vi også understrege vigtigheden af, at Vækstfonden fortsat
optræder som et supplement og tilbyde løsninger, hvor det private marked ikke
kan eller vil stille kapital til rådighed.
I forhold til Vækstfondens fortsatte mulighed for at understøtte små og
mellemstore virksomheder skabes der nogle usikkerheder, da lovforslaget ikke
tager stilling til, hvad der skal ske når Vækstfondens låneadgang for Vækstlån,
Ansvarlige Lån og Vækstgarantier udløber i 2020, og hvad der skal ske med
tabsrammen til Vækstkautioner, som er programsat til og med 2020.
Samtidig bør de foreslåede udbyttebetalinger ikke få et omfang, som betyder, at
Vækstfonens muligheder for at bidrage til vækst i de små og mellemstore
virksomheder svækkes.
Sidst bemærker vi overordnet, at det politiske mandat for Vækstlån til
iværksættere udløb i 2017. Den samlede tabsramme til Vækstlån til
iværksættere udgjorde over en treårig periode 135 mio.kr. Hele rammen er
brugt, hvilket gav et samlet udlån på 1,050 mia.kr, hvoraf 650 mio. kr. er udlånt
de to seneste år.
Antallet af virksomheder, der har modtaget iværksætterlån er steget støt siden
ordningen blev lanceret – fra 59 virksomheder i 2014 til 168 virksomheder i
2017, hvilket er det højeste antal i ordningens levetid.
Der er ikke sket en forlængelse af denne lånemulighed, hvilket vi ser som
beklageligt, da det kan reducere mulighederne for at tilbyde finansiering til de
mindste og nystartede virksomheder, som er særligt udfordrede af det
nuværende finansieringsklima.
Uddybende bemærkninger til enkeltområder
§1 – Vi vil gerne understrege vigtigheden af, at Vækstfonden også fremadrettet
fokuserer på, at skabe vækst i danske virksomheder ud fra at opnå det størst
mulige samfundsmæssige afkast, og dermed fokuserer på potentialet i den
enkelte virksomhed og ikke er låst af at skulle investere i specifikke typer af
virksomheder eller geografiske områder.
§2 – Tidligere fremgik det, at Vækstfondens primære målgruppe var små og
mellemstore virksomheder. Dette ændres til, at målgruppen er virksomheder
med vækstpotentiale især små og mellemstore virksomheder.
Side 3
Lovbemærkningerne angiver, at der med formuleringen ikke er tilsigtet en
ændring i, at Vækstfondens primære fokus fortsat er små og mellemstore
virksomheder, men at formuleringen skal give fonden større fleksibilitet i
forbindelse med Vækstfondens direkte investeringer.
Da det primært er de små virksomheder, som oplever udfordringer med at få
finansiering i det private marked, vil vi gerne understrege vigtigheden af, at der
trods ændringen af formuleringen – og i tråd med lovbemærkningerne -
fastholdes et primært fokus på små og mellemstore virksomheder.
§7 – Vi vil gerne fremhæve vigtigheden af, at Vækstfonden agerer som et
supplement til det private marked. Og understreger i den forbindelse
formuleringen i lovbemærkningerne om, at Vækstfonden ikke påfører det private
marked konkurrence.
I den forbindelse ser vi det positivt, at Vækstfondens ledelse løbende er forpligtet
til at sikre sig, at aktivitetsomfanget er passende i forhold til markedsforholdene.
Det giver mulighed for at tilpasse aktiviteterne både, hvis kreditmulighederne
bliver bedre, men også hvis kreditmulighederne i det private marked forringes.
§16 – I lovbemærkningerne til §16 fremgår det, at det politiske mandat
(Vækstfondens låneadgang) for Vækstlån, Ansvarlige Lån og Vækstgarantier
udløber i 2020.
Der tages med lovforslaget ikke stilling til, hvad der sker lånemulighederne efter
2020. Det påpeges alene, at bevillingerne - efterhånden som de udløber -
revideres, udgår eller videreføres alt afhængig af de opnåede erfaringer,
markedsudviklingen mv.
Hvis Vækstfonden skal fortsætte sin finansiering af SMV og iværksættere, bør
der i god tid tages stilling til, hvad der skal ske efter 2020. Således at både
Vækstfonden, virksomhederne og deres rådgivere kan få overblik over de
fremtidige muligheder.
Langtidsplanlægning er vigtigt for virksomhederne. Derfor er det en fordel med
stabilitet og klarhed om de tilbud og de vilkår, der er. Det bør være afklaret i god
tid, hvordan ordningerne fortsættes efter 2020 således, at markedet kan agere
ud fra et oplyst grundlag, og så mindre virksomheder ikke unødigt kommer i
klemme på grund af manglende afklaring.
Vi noterer os i øvrigt, at Vækstkautioner er ikke nævnt i lovbemærkningerne.
Hvad skal der ske med denne ordning?
§ 18 – udbytter: Bestemmelsen følger af Nordsøaftalen og betyder, at
Vækstfonden fremadrettet kan udbetale udbytter. Der er ikke taget stilling til den
konkrete udbytte betaling, men alene opstillet nogle forventninger.
Udnyttes disse rammer fuldt ud frem til 2025 kan Vækstfonden udbetale
udbytter på op mod 1 milliard kroner.
I den forbindelse vil vi opfordre til, at det i forbindelse med udbytteudbetalingen
sikres, at størrelsen af udbytterne ikke forringer Vækstfondens muligheder for at
Side 4
leve op til sit formål om, at fremme vækst i virksomheder med vækstpotentiale.
§17 – statslige genudlån: Som opfølgning på den fastlagte udbyttepolitik får
Vækstfonden adgang til statslige genudlån på maksimalt 1 milliard kroner. Denne
mulighed skal sikre Vækstfondens likviditet ved lavkonjunktur eller frossent
venturemarked.
Da denne mulighed alene aktiveres i særlige tilfælde, vil den som udgangspunkt
ikke afbøde påvirkningen af udbyttebetalingen. Det skal samtidig bemærkes, at
der kan være behov for at have mulighed for at revurdere lånerammen, hvis
aftalen aktiveres som følge af eksempelvis lavkonjunktur, da det alt efter
situationen kan vise sig, at rammen er utilstrækkelig til at sikre fondens
aktiviteter.
___
Vi står gerne til rådighed for en uddybning af ovennævnte.
Med venlig hilsen
Tom Vile Jensen, erhvervspolitisk direktør
Jakob Holm, chefkonsulent
Til: Erhvervsministeriet
Att: Pernille Hvolgaard
Erhvervsministeriet har udsendt ovennævnte lovforslag med anmodning om bemærkninger.
Finansforbundet foreslår, at bestemmelsen om medarbejderrepræsentation, § 14, stk. 3, ændres, således
at den bringes i overensstemmelse med selskabslovens tilsvarende regler herom (§ 140). Behovet herfor
understreges af den planlagte omdannelse af Vækstfonden til en selvstændig offentlig virksomhed, jf.
bemærkningernes s. 12-13, der ledes som kapitalselskaber.
Konkret foreslår vi, at bestemmelsen i § 14, stk. 3, formuleres på følgende måde:
”Medarbejderne har ret til at vælge et antal medlemmer til bestyrelsen og suppleanter for disse svarende
til halvdelen af de øvrige medlemmer af bestyrelsen. Medarbejderne kan dog altid vælge mindst 2
medlemmer og suppleanter for disse. Såfremt det antal medlemmer, der skal vælges af medarbejderne,
ikke udgør et helt tal, skal der afrundes opad. Medarbejderne har ret til at vælge et lavere antal
medlemmer og suppleanter, hvis der ikke kan vælges det antal, som medarbejderne har ret til. Valget sker
for en periode på op til 2 år med mulighed for genvalg.”
Finansforbundet står naturligvis til rådighed for drøftelser vedrørende forslaget.
Venlig hilsen
Jesper Bo Nielsen
JESPER BO NIELSEN / CAND. JUR./ LL.M. /
JUR. POL. KONSULENT / CRO
JN@FINANSFORBUNDET.DK / TELEFON / PHONE +45 32 96 46 00
FINANSFORBUNDET / FINANCIAL SERVICES UNION / WWW.FINANSFORBUNDET.DK
APPLEBYS PLADS 5 / POSTBOKS 1960 / 1411 KØBENHAVN K / COPENHAGEN K
DIR. +45 32 66 14 74 / FAX +45 32 96 12 25
_________________________________________________________________
Sæt fokus på din karriere med udgangspunkt i dine drømme og ønsker for dit arbejdsliv
og få en personlig karriereplan eller book en karrieresamtale på www.worklifeInvestment.dk
Ingeniørforeningen, IDA
Kalvebod Brygge 31-33
DK-1780 København V
Tlf. +45 33 18 48 48
Viden der styrker
ida.dk
phh@em.dk
Att: Pernille Hvolgaard
Ingeniørforeningen, IDAs høringssvar til forslag til Lov om
Vækstfonden
Tak for muligheden for at komme med et høringssvar.
Vækstfondens arbejde med at understøtte danske iværksættere og mindre virk-
somheder med kapital på et afgørende tidspunkt i opstarts- og udviklingsfasen er
meget afgørende for jobs og vækst – også inden for de tekniske og naturviden-
skabelige områder. Det har særligt Ingeniørforeningen, IDAs interesse. IDA har
cirka 2600 selvstændige medlemmer. Samtidig er mange af IDAs mere end
110.000 medlemmer ansat i virksomheder – som ledere eller eksperter – som får
eller har fået en kapitaltilførsel fra Vækstfonden eller en af de andre offentlige
fonde.
I IDA-analysen, ”Vækstiværksættere med teknisk og naturvidenskabelig bag-
grund” fra 2017, som er udarbejdet blandt IDAs iværksættere, er særligt adgan-
gen til kapital en barriere for vækst og udvikling. Det gør Vækstfondens fremtidige
rammer relevant.
Teknologiiværksætteres oplevede udfordringer for udvikling
IDA, DI og Dansk Energi har fået lavet en analyse over kapitalmulighederne inden
for energiteknologi. Deloitte fremhæver i analysen, at det ser ud til, at niveauet for
de danske risikovillige investeringer i energi er faldet markant siden de toppede
tilbage i 2009. Endvidere er der i Danmark ikke længere væsentlige venturefonde
8. januar 2018
2
specialiseret omkring cleantech1. De private investeringer stiger i Danmark. Men
de går tilsyneladende uden om energi modsat udlandet, hvor denne type af inve-
steringer er stigende. Det tyder således på, at særligt Danmark har en udfordring
mht. private investeringer på energiområdet.
IDA ser således et fortsat behov for Vækstfondens portefølje af værktøjer, og ud-
kastet til Lov om Vækstfonden er en fortsat styrkelse af Vækstfondens arbejde
fremover. Det er således positivt med en opdatering af loven – herunder opret-
telse af fonden til en offentlig virksomhed (SOV).
I aftale om udvikling af Nordsøen af marts 2017 mellem Regeringen, Dansk Fol-
keparti, Det Radikale Venstre, Socialdemokratiet og SF blev det aftalt, at Vækst-
fonden skal bidrage med maksimalt 125 mio. kr. i 2017, maksimalt 200 mio. kr. i
2018-2020 og maksimalt 100 mio. kr. fra 2021-2025 til finansiering af aftalen. Det
finder IDA meget uhensigtsmæssigt. Det er fornuftigt at fastholde arbejdsplad-
ser i Nordsøen, men det skal ikke gå ud over udviklingen af nye arbejdspladser
og vækst i andre sektorer, hvilket reelt er hvad der sker ved Nordsøaftalen, hvor
der overføres midler fra Vækstfonden.
Det kan virke modsætningsfyldt, at der i loven på den ene side ønskes en udbyt-
tebetaling fra Vækstfonden til at dække øgede aktiviteter i Nordsøen på samlet
over 1 mia. kr., og så samtidig gives der hjemmel til i §17, at ”Finansministeren
kan lade Vækstfonden optage genudlån hos Danmarks Nationalbank der skal
sikre Vækstfondens aktiviteter i de tilfælde, hvor Vækstfondens likviditet kommer
under pres i tilfælde at lavkonjunktur eller et frosset venturemarked. Låneoptagel-
sen kan ske inden for en samlet ramme på maksimalt 1. mia. kr.”.
Det virker samtidig uhensigtsmæssigt, at ved genudlån er den resortansvarlige Fi-
nansministeren, men i alle andre sammenhænge er det Erhvervsministeren, som
er den politiske og daglige resortansvarlige. Det lægger desværre op til uhen-
sigtsmæssig bureaukrati og tidsmæssige forsinkelser i relevante afgørelser.
Der savnes også i udkast til Lov om Vækstfonden en afklaring af Vækstfondens
ramme for lånemuligheder i Staten, som udløber i 2020.
Vækstfonden forvalter Statens penge, og skal understøtte investeringer på områ-
der, hvor markedet ikke selv kan finde den fornødne kapital. Vækstfonden skal
supplere det private marked for kapital. Som det fremgår af lovudkastet §7:
”Vækstfonden yder i dag kun finansiering som et supplement til det private mar-
ked og til aktiviteter, som ikke uden Vækstfondens medvirken ville kunne ventes
gennemført, eller som bliver væsentligt fremskyndet som følge af finansieringen”.
Det giver Vækstfonden nogle særlige samfundsmæssige forpligtelser, som fon-
den fremover skal styrkes i gennem loven.
Set fra IDA kræver det en fortsat præcisering af loven i forhold til FNs Verdens-
mål. Nationalt og globalt er der et generelt politisk ønske om, at landene og er-
hvervslivet skal understøtte FNs Verdensmål. På FNs topmøde i 2015 blev en
1
Deloitte, Danmark som energiteknologisk pionerland, 2017 & Damvad Analytics, Når offentlige inve-
steringer i energiprojekter tiltrækker private investorer, 2016.
3
hidtil uset ambitiøs udviklingsdagsorden vedtaget. Den består af 17 konkrete Ver-
densmål, som frem mod 2030 skal sikre kursen mod en mere bæredygtig udvik-
ling. Målene handler om at løse mange af klodens største problemer – der skal
gøres en ende på ekstrem fattigdom og sult på globalt plan, ulighed skal mind-
skes og negative klimaforandringer bekæmpes. Det er store ambitioner, som
Vækstfonden bør være med til at indfri. Dette kan fx ske ved at afsætte særlige
risikovillige venturekapitalmidler til teknologiiværksættere, som gennem deres
produkter og services kan være med til at indfri flere af FNs Verdensmål. Det sker
delvist i dag gennem Danmarks Grønne Investeringsfond – men kun som lån. I
dag må Danmarks Grønne Investeringsfond ikke udbyde risikovillig venturekapital
til cleantechvirksomheder. Det bør Vækstfonden gøre i endnu højere grad end i
dag.
Vækstfondens analyse fra oktober 2017, ”Status på venturemarkedet i Danmark
2017”, viser, at der er en markant nedgang i venturekapitalinvesteringer inden for
cleantech fra 2012-2016, selvom omfanget af venturekapital i Danmark er større i
2016 end i 2012. I 2016 investerede Vækstfonden 4% af sine investeringer i cle-
antechbranchen2.
Der står allerede i lovudkastet, at ”en sproglig opdatering af § 1, stk. 2, i
bekendtgørelse af lov om Vækstfonden, ifølge hvilken miljømæssige og etiske
aspekter inddrages i Vækstfondens konkrete aktiviteter. Vækstfonden tager i dag
afsæt i FN’s retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhverv for virksomheders
arbejde med samfundsansvar og UN Global Compact. Vækstfondens politik for
samfundsansvar har til formål at sikre, at Vækstfonden opererer i henhold til
internationalt aftalte principper for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtig
udvikling. Vækstfondens mål er i videst muligt omfang at forebygge og afbøde de
negative indvirkninger på bæredygtigheden, som Vækstfondens virksomhed
måtte have. Der er med den foreslåede bestemmelse ikke tiltænkt en ændring
heraf”. IDA mener, at den forpligtelse skal udvides til at gælde FNs 17 kon-
krete Verdensmål.
IDA anerkender, at kapitalmarkedet er globalt. I udkastet til Lov om Vækstfonden
står der: ”Særligt for udenlandske investeringer skal det bemærkes, at de forelø-
bige erfaringer gennem investeringer i Dansk Vækstkapital I viser, at investerin-
ger i udenlandske fonde kan give investeringer i Danmark af op til tre gange inve-
steringen i den udenlandske fond. Endvidere viser erfaringerne, at en øget tilgang
af udenlandske aktører i Danmark medfører øget tilførsel af kompetencer, herun-
der f.eks. kendskab til og viden om ny teknologi, til det danske marked samt bi-
drager positivt til internationaliseringen af de danske virksomheder”.
Det er i denne sammenhæng afgørende, at udenlandske investorer vender fokus
mod Danmark. Vækstfonden kan hér fortsat spille en central rolle ved at indgå i
samarbejder med udenlandske investorer. Det primære formål med Vækstfonden
bør være at skabe udvikling og job i virksomheder beliggende i Danmark, da det
er offentlige midler der investeres for. Vækstfonden bør derfor så vidt muligt
undgå at være med til at fremme, at danske virksomheder sælges og flyttes
til udlandet.
2
http://www.vf.dk/nyheder-og-analyser/aktuelle-tal/investeringer-2016.aspx
4
Med venlig hilsen
Per Diget
Formand for Vækst og Erhvervsudvalget
Ingeniørforeningen, IDA
Sagsnr.: DI-2017-12240
DI Den 4. januar 2018
THOB
Høring over lovændring til lov om Vækstfonden
DI har den 8. december 2017 fået ændringsforslag til Lov om
Vækstfonden i høring.
Generelle bemærkninger til lovforslaget
DI takker for muligheden for at kommentere på lovforslaget,
som har til hensigt at muliggøre udbyttebetaling fra Vækstfon-
den. Ved samme lejlighed foreslås det, at Vækstfonden omdan-
nes til en selvstændig offentlig virksomhed (SOV).
DI har taget til efterretning, at staten ønsker at få et afkast af
sine investeringer foretaget der, hvor markedet tøver.
Vækstfondens investeringsprofil
Vækstfonden er etableret for at fremme vækst og innovation i
dansk erhvervsliv til gavn for fortsat fremgang i herhjemme. Det
bliver gjort ved at yde finansiering til virksomheder, hvor det
private kapitalmarked ikke er tilstrækkeligt.
Vækstfonden har i de senere år skabt en række positive resulta-
ter, hvilket har styrket kapitalgrundlaget og har gjort det muligt
at tilføre risikovillig kapital til flere virksomheder. Målgruppen
er virksomheder med vækstpotentiale, specielt små og mellem-
store virksomheder og virksomheder, der investerer i vækstvirk-
somheder.
§1 og §2 danner rammen for Vækstfondens virke. Denne ramme
bør udfyldes i behørig respekt for §7 uanset, hvilken juridisk sta-
tus Vækstfonden måtte have. Jf. §7 tilbyder Vækstfonden sine
ydelser, hvor det private marked ikke træder til af sig selv. Dette
skal også fremadrettet respekteres, så der ikke gives incitament
til at ændre risikoprofilen på investeringsporteføljen alene med
det sigte at sikre et mere stabilt afkast til ejerne. Alle Vækstfon-
dens aktiviteter skal således også fremover lægge sig i den yder-
ste risikoklasse, hvor der endnu ikke er tilstrækkeligt med pri-
vate investorer i markedet.
DI ser positivt på,
at der åbnes op for,
at staten kan få et
afkast af sine inve-
steringer
Vækstfonden er
etableret for at
fremme vækst og
innovation
Vækstfonden tilby-
der sine ydelser,
hvor det private
marked ikke træder
til
2
For at sikre transparens om Vækstfondens virke kan det med
fordel overvejes at indføje et særligt afsnit i årsrapporten, hvor
den valgte risikoprofil kommenteres. Dette afsnit kan supplere
det allerede eksisterende afsnit om ”Risikostyring og videnres-
sourcer”. Man kan i den forbindelse overveje at fremlægge fx en
gennemsnitsbetragtning af alle virksomheder i investeringspor-
teføljen og en gennemsnitsbetragtning af de virksomheder, der
er investeret i henover et givent regnskabsår. Materialet skal i
givet fald være sammenligneligt med virksomheder, der ikke på
det givne tidspunkt, er en del af Vækstfondens investeringspor-
tefølje1.
Kapitalformidler – ikke rådgiver
I §4 gives Vækstfonden mulighed for at agere som rådgiver for
at opnå sit formål. Det fremgår ikke, på hvilket niveau eller
hvordan Vækstfonden skal yde rådgivning. Vækstfonden har i de
seneste år haft mulighed for, i samarbejde med banker og andre
finansieringsinstitutter, at stille låne- eller garantimuligheder
til virksomhederne.
DI mener ikke, at det er hensigtsmæssigt, hvis en statslig aktør
får mulighed for at agere rådgiver som selvstændig aktivitet i
direkte konkurrence med det private marked. Det bør under-
streges, at Vækstfondens primære opgave er at være national ka-
pitalformidler.
Vækstfonden indgår i den offentlige erhvervsfremme
I §5 gives Vækstfonden mulighed for at agere som partner i for-
skellige ikke nærmere definerede sammenhænge. Dette åbner
op for, at Vækstfonden kan indgå som aktør i nye sammenhænge
i Erhvervsfremmesystemet – et system, som er præget af overlap
og ingen klar arbejdsdeling mellem eksisterende aktører. At
åbne op for, at Vækstfonden selv skal definere sin rolle i syste-
met kan bidrage til at mudre billedet yderligere og bidrager ikke
til et mere overskueligt erhvervsfremmesystem med entydig an-
svarsdeling.
Det er således også her DI’s holdning, at Vækstfondens formål
bør fastholdes til primært at være kapitalformidler.
Det præciseres i 3.1.2, at Vækstfonden alene kan tilbyde tjene-
steydelser etc. i den udstrækning det private marked ikke påta-
ger sig de pågældende opgaver. Denne præcisering bør fremgå
af selve lovteksten og indføres i §§ 4 og 5.
1 Udvalgte nøgletal for virksomhederne, fx afkastningsgrad, soliditets-
grad og egenkapitalens forrentning, skal være til tilgængelige.
Afsnit i årsrappor-
ten, hvor den valgte
risikoprofil kom-
menteres
Primært kapitalfor-
midler, ikke rådgi-
ver
Klar rolle til Vækst-
fonden i erhvervs-
fremmesystemet
3
Offentlig aktør
Vækstfonden er en offentlig aktør, hvormed der påhviler fonden
et særligt ansvar for at klargøre dens særlige rolle for virksom-
hederne.
Vækstfonden bør sikre objektive kriterier for, hvordan man til-
deles et lån eller en investering. Der skal være fuld transparens
om processen, som den enkelte virksomhed indgår i, når der
ydes finansiering til en given virksomhed.
Bestyrelse i Vækstfonden
I §14 gives erhvervsministeren beføjelse til at udpege op til 6
medlemmer af bestyrelsen.
DI mener, det er af største vigtighed at §14 stk. 4 respekteres, og
at den udpegede bestyrelse er uafhængig fra embedsværket. En
bestyrelse med de rette kompetencer bør kunne sikre Vækstfon-
dens formål.
Udbyttepolitik og udbetaling
I §18 gives der tilsagn til, at Vækstfonden kan udbetale udbytte
til staten. Bestyrelsen fastsætter udbyttepolitikken, som god-
kendes af erhvervsministeren. Der tages udgangspunkt i en for-
ventet udbyttemodel, hvor selskaber udbetaler udbytte på 50
pct. af årets overskud, dog maksimalt 125 mio. kr. i 2017, mak-
simalt 200 mio. kr. i 2018-2020 og maksimalt 100 mio. kr. fra
2021-2025.
DI anerkender som nævnt, at staten ønsker at få et afkast af sine
investeringer.
Dette må dog ikke medvirke til at skubbe til risikosammensæt-
ningen af porteføljen. Vækstfonden bør holde egne investerin-
ger i forlængelse af selskabets formål, og kravet til et afkast må
således ikke flytte Vækstfondens formål tættere mod det private
kapitalmarked.
Man kan med fordel skele til EKF’s model for en udbyttepolitik,
hvor udbetalingen sker i form af et ekstraordinært udbytte2. Et
ekstraordinært udbytte ville i givent fald kunne blive udbetalt,
når det gennemsnitlige afkast af Vækstfondens investeringer
over en fastsat periode overstiger markedsafkastet med en fast-
sat størrelse, samt ligger over et givent mindste afkast. En sådan
konstruktion vil fremme fastholdelse af den historiske risiko-
profil, da Vækstfonden derved vil være nødsaget til at søge en
højere risiko end markedet for at kunne levere et resultat, der
outperformer det ”normale” kapitalmarked.
2 EKF er blevet pålagt ved en lovændring at udbetale et ekstraordinært
udbytte
Transparens og ob-
jektive kriterier ved
tildeling
Bestyrelse udpeges
som uafhængig fra
embedsværket
Bestyrelsen fastsæt-
ter udbyttepolitik-
ken, som godkendes
af erhvervsministe-
ren
DI finder det be-
kymrende, at udbyt-
tesatserne kan tol-
kes som langsigtede
DI forslår et ekstra-
ordinært udbytte i
stedet for det fast-
lagte udbytte
4
Vi står naturligvis gerne til rådighed for yderligere uddybning af
ovenstående, såfremt det måtte ønskes.
Venlig hilsen
Dorte Gram Nybroe
Chef, SMV & Iværksætteri
Finans Danmark | Amaliegade 7 | 1256 København K | www.finansdanmark.dk
Høringssvar
9. januar 2018
Dok. nr. 577405-v1
Erhvervsministeriet
Att. Pernille Lykke Hemme Hvolgaard
Slotholmsgade 10-12
1216 København K
Høringsvar til Lov om Vækstfonden
(L123)
Resumé
Vækstfondens lånemuligheder i fremtiden bør sikres
Finans Danmark anerkender Vækstfondens samfundsmæssige rolle. Det er en
afgørende præmis, at Vækstfonden som statsejet institution kun bør kunne træ-
de til, hvor private aktører ikke kan tilvejebringe tilstrækkeligt med risikovillig kapi-
tal, så konkurrencen på markedet ikke skævvrides.
En styrkelse af Vækstfonden vil kunne give små og mellemstore virksomheder
nemmere adgang til ny kapital. Vi er åbne overfor, at Vækstfonden – hvor det er
relevant – kan få bedre mulighed for at finansiere virksomheder og projekter, dels
med forskellige former for venturekapital, dels med garantier, lånekapital (her-
under ansvarlig lånekapital) og kautioner.
Virksomheder har i dag brug for Vækstfonden, da fonden kan supplere banker-
nes mulighed for finansiering. Det gavner samfundet, og Finans Danmark ser ger-
ne, at Vækstfondens produkter fortsætter i fremtiden, og påpeger i høringsvaret,
at både fremtidige udbytteudlodning til staten, Vækstfondens likviditetstilgang i
svær konjunktursituation bør sikres samt Vækstfondens fremtidige lånemulighe-
der bør sikres og gerne styrkes til gavn for specielt nystartede virksomheder samt
små- og mellemstore virksomheder.
Vækstfonden er med sin risikovillige kapital med til at sikre vækst og arbejdsplad-
ser i hele landet.
Finans Danmark | Amaliegade 7 | 1256 København K | www.finansdanmark.dk 2
Høringssvar
9. januar 2018
Dok. nr. 577405-v1
Lovforslag nr. L 123 om forslag til Lov om
Vækstfonden
Anerkender Vækstfondens rolle
Finans Danmark anerkender Vækstfondens samfundsmæssige rolle. En
styrkelse af Vækstfonden vil kunne give små og mellemstore virksomhe-
der nemmere adgang til ny kapital. Vi er åbne overfor, at Vækstfonden
– hvor det er relevant – kan få bedre mulighed for at finansiere virksom-
heder og projekter, dels med forskellige former for venturekapital, dels
med garantier, lånekapital (herunder ansvarlig lånekapital) og kautioner.
Det er imidlertid vigtigt, at Vækstfonden som en statsejet institution kun
træder til, hvor de private aktører ikke selv kan tilvejebringe tilstrækkeligt
med risikovillig kapital, så konkurrencen på markedet ikke skævvrides.
Risiko for glidning i fondens fokus
Lovforslaget har blandt andet til hensigt at skabe en hensigtsmæssig juri-
disk ramme for udbyttebetaling fra Vækstfonden i forbindelse med Nord-
søaftalen. Det forventes, at Vækstfonden skal betale udbytte til staten i
størrelsesordenen 1,225 mia. kr. frem til 2025. Hvis fonden på sigt skal op-
pebære udbytter til andre (yderligere) formål, så risikerer man, at det
skubber til enten prissætningen for fondens produkter, eller at Vækstfon-
den mindsker risikovilligheden. Vækstfondens formål er at tilvejebringe
finansiering til danske virksomheder, som har en grundlæggende sund
forretningsmodel, men hvor risikoen er stor, og den etablerede banksek-
tor ikke vil/kan følge virksomhederne i forhold til deres lånebehov til
vækst, forretningsudvikling, ejerskifte mv.
Likviditetsfaciliteten kan blive klemt i periode med lavkonjunktur
Finansministeren kan lade Vækstfonden optage genudlån hos Danmarks
Nationalbank inden for en samlet ramme af 1 mia. kr., der skal sikre
Vækstfondens aktiviteter i de tilfælde, hvor Vækstfondens likviditet
kommer under pres i tilfælde af lavkonjunktur eller et frosset venturemar-
ked jf. § 17. Derved har Vækstfonden en likviditetsfacilitet i tilfælde af en
lavkonjunktur.
Lovforslaget er begrænset til de tilfælde, hvor Vækstfondens likviditet
kommer under pres i tilfælde af lavkonjunktur eller et frosset venturemar-
Finans Danmark | Amaliegade 7 | 1256 København K | www.finansdanmark.dk 3
Høringssvar
9. januar 2018
Dok. nr. 577405-v1
ked. Det er derfor ikke umiddelbart muligt for Vækstfonden at indregne
denne likviditet som tilgængelig til ny og fortsat aktivitet. Det til trods for,
at Vækstfonden med Nordsø-aftalen forventes at måtte betale udbytte
til staten i størrelsesordenen 1,225 mia. kr. frem til 2025.
Finans Danmark finder det betænkeligt, at der i tilfælde af lavkonjunktur
kan være risiko for, at Vækstfonden ikke kan opretholde optimale låne-
faciliteter, som små og mellemstore virksomheder efterspørger.
Vækstfondens lånemuligheder i fremtiden bør sikres
Der er ikke taget stilling til, hvad der skal ske med lånemulighederne, hvil-
ket fremgår af §16 i bemærkningerne til det netop fremsatte lovforslag.
”Lovforslaget ændrer ikke ved disse allerede etablerede lånemuligheder eller
de vilkår, der er tilknyttet dem, men derimod, at disse vilkår overføres til det
fremsatte lovforslag og revideres i forbindelse med udløb af de enkelte ad-
gange til finansiering med henblik på, at vilkårene enten bortfalder eller vide-
reføres i ændret eller uændret form afhængig af, hvad der findes mest hen-
sigtsmæssigt.” (til §16, side 16-17)
I 2020 udløber lånemandatet for Vækstlån, Ansvarlige Lån og Garantier.
Mandatet for Vækstlån til iværksættere udløber i 2017. Tabsrammerne til
Vækstkautionerne er programsat på Finansloven til og med 2020.
Finans Danmarks holdning er, at de lånemuligheder, som virksomheder-
ne har i dag i regi af Vækstfonden, opretholdes. Finans Danmark ser ger-
ne, at kautionsordningerne over for banker bibeholdes og meget gerne
udvides beløbsmæssigt, således at fonden kan dække større engage-
menter end i dag. Det vil understøtte Vækstfondens samfundsgavnlige
opgave at stille risikovillig kapital til rådighed for mindre danske virksom-
heder. Vækstfonden er med sin risikovillige kapital med til at sikre vækst
og arbejdspladser i hele landet.
Med venlig hilsen
Flemming Dengsø Nielsen
Direkte: +45 3370 1113
Mail: fdn@fida.dk
Kære Pernille,
Kulturministeriet har ingen bemærkninger til lovforslaget.
Med venlig hilsen
Jan Opstrup Poulsen
Specialkonsulent | 41 39 38 51 | jop@kum.dk | www.kum.dk
Fra: Pernille Lykke Hemme Hvolgaard (EM-DEP)
Sendt: 8. december 2017 17:05
Emne: Høring over forslag til Lov om Vækstfonden
Til rette vedkommende
Hermed sendes udkast til lovforslag til Lov om Vækstfonden i høring.
Se venligst vedhæftede lovforslag og høringsbrev.
Vi er interesseret i at modtage bemærkninger til lovforslaget, før det skal behandles i Folketinget.
Vi skal derfor anmode om at modtage eventuelle bemærkninger til lovforslagene senest den 9. januar
2018.
Med venlig hilsen
PERNILLE LYKKE HEMME HVOLGAARD
Fuldmægtig
Slotsholmsgade 10-12
DK - 1216 København K
www.evm.dk
PHH@evm.dk
Tlf. 33 92 33 50
Tlf. Dir. 91 39 94 11
Mobil 91 39 94 11
EAN NR. 5798000026001
Dato 8. januar 2018
Side 1 af 2
Erhvervsministeriets departement
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Att: Pernille Hemme Hvolgaard
phh@em.dk
Høringssvar til forslag til Lov om Vækstfonden
Landbrug & Fødevarer vil gerne kvittere for at være blevet hørt i forbindelsen med forslag til Lov om
Vækstfonden, der har til formål at omdanne Vækstfonden fra selvstændig offentlig
forvaltningsenhed til en selvstændig offentlig virksomhed (SOV).
Generelle bemærkninger
Landbrug & Fødevarer er generelt positive over for lovforslaget, og vi bakker op om forslagets
hensigt om, at Vækstfonden skal kunne tilpasse sig hurtigere til ændringer i det private erhvervsliv.
Vækstfonden har haft en væsentlig betydning for muligheden for nyinvesteringer og
generationsskifte i landbruget i de senere år. Det er vigtigt, at Vækstfondens finansieringstilbud
opretholdes som varige finansieringsløsninger for landbruget. Dansk Landbrugskapital er et
eksempel på denne tilpasning, og Landbrug & Fødevarer afventer resultaterne af dette initiativ.
Der skal over de næste år generationsskiftes mange landbrugsbedrifter, hvor Vækstfonden er
blevet en central finansieringskilde med ansvarlig kapital. Denne mulighed bør fortsættes. I og med
at meget få unge nyetablerede landmænd kan leve op til eksisterende finansieringsinstitutters krav
om en egenkapitalandel på op til 20 pct., så vil det fortsat være oplagt at benytte netop
Vækstfondens mulighed for ansvarlig kapital i sammenhæng med garantierne i den Europæiske
Investeringsfond i EIF.
Der har i landbruget udviklet sig et investeringsefterslæb siden finanskrisen. For at kunne
producere effektivt og miljøeffektivt i fremtiden, er Vækstfonden en væsentlig drivkraft i at øge
investeringerne i landbrugsbedrifterne. De traditionelle finansieringsinstitutter kan i nogle tilfælde
ikke finansiere ellers profitable investeringer og ønsker ofte at have Vækstfonden med for at øge
graden af ansvarlig kapital.
Vækstfonden har således i de senere år haft en væsentlig indflydelse på overdragelse og
investeringer i landbrugsbedrifterne i form af lån, garantier og kautioner. Det er centralt for
fødevareerhvervets konkurrenceevne, at dette ikke begrænses med dette lovforslag.
Bemærkninger til udbyttepolitik
Med lovforslaget lægges der op til, at der skal betales udbytte tilbage til staten. Samtidig angives
det, at Vækstfonden skal finansiere Aftale om udvikling af Nordsøen af 22. marts 2017.
Mindreprovenuet fra manglende skattebetalinger i denne aftale udgør ifølge Finansministeriet1
frem
til 2025 årligt mellem 195 mio. kr. og 1.215 mio. kr. Varigt skønnes dette mindre provenu at udgøre
40 mio. kr. årligt efter 2025.
1
https://www.fm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2017/03/ny-aftale-om-udvikling-af-nordsoen
Side 2 af 2
Der lægges op til at Vækstfondens udbyttepolitik skal fastlægges til at udbetale 50 pct. af
overskuddet i det foregående år, dog maksimalt 125 mio. kr. i 2017, maksimalt 200 mio. kr. i 2018-
2020 og maksimalt 100 mio. kr. fra 2021-2025, dette skal dog godkendes af erhvervsministeren.
I den nuværende lovgivning skal Vækstfonden være revolverende på mellemlang og lang sigt.
Afkastet fra Vækstfondens midler, tilbagebetalte ydelser, renteindtægter m.v. finansierer således i
dag fremtidige medfinansieringer og investeringer.
Landbrug & Fødevarer så gerne, at udbyttet fra Vækstfonden fortsat kunne geninvesteres i
Vækstfonden og dermed bidrage til at øge likviditet og udlån. Ligeledes er det uhensigtsmæssigt, at
der allerede lader til at være sat beløb/procentsats på disse udbyttebetalinger, dette kan medføre at
udlånsrammen mindskes. Det bør i loven sikres, at udbyttebetalingen ikke føre til mindre aktivitet
fra fondens side. En mindreaktivitet bør være markedsdreven.
Bemærkninger til långivning
Vækstfondens egenkapital udgjorde ultimo 2016 ca. 4,9 mia. kr., med en maksimal låneramme på
7,9 mia. kr. Der bør arbejdes for, at denne kapital udbygges og ikke formindskes med denne nye
lovgivning.
Landbrug & Fødevarer er opmærksom på den øgede velvilje der er i Vækstfonden til at udlåne
ansvarlig kapital til virksomheder. Dette giver Vækstfonden mulighed for at få del i det kommercielle
afkast.
Vækstfondens långivning bør afhænge af behovet herfor i erhvervet fremfor fastsatte lovkrav.
Landbrug & Fødevarer støtter, at Vækstfondens egenkapital til stadighed skal være af en sådan
størrelse, at den sammen med hensættelserne udgør et forsvarligt grundlag for virksomhedens
forpligtelser og aktiviteter. Men Landbrug & Fødevarer anbefaler, at sidste del af lovens §16, stk. 2
udgår, så det ikke i lov fastlægges et loft over fondens lånebeløb på 500 mio. kr.
Ligeledes er det uhensigtsmæssigt, jf. §17, stk. 1, at anlægge et loft over lånerammen på 1 mia. kr.,
hvilket bør udgå.
Landbrug & Fødevarer står naturligvis til rådighed for en dialog i denne sag.
Med venlig hilsen
Mikkel Vestby Jensen
Konsulent
Erhvervspolitik, Afd. for Vækst- og strukturpolitik
D +45 3339 4049
E mivj@lf.dk
Kære Pernille Hvolgaard
Nedenfor følger høringssvar fra Dansk Metal vedr. Lov om Vækstfonden.
På vegne af Dansk Metal vil jeg takke for muligheden for at afgive bemærkninger vedrørende Lov
om Vækstfonden, som pt. er sendt i høring.
Grundlæggende er det fornuftigt og positivt, at der gennemføres en modernisering af
Vækstfondens juridiske ramme. Loven som nu er i høring giver dog anledning til en væsentlig
bekymring, som kan henføres til Nordsøaftalen. Som bekendt ydes der en midlertidig skatterabat i
forbindelse med Nordsøaftalen, som blev indgået 22. marts 2017. Konsekvensen er et mindre
provenu til staten, som skal finansieres ved at indføre udbyttebetaling fra Vækstfonden. Det
bekymrer os, da det er vores klare opfattelse, at Vækstfondens spiller en særdeles afgørende
samfundsrolle i kraft af fondens mulighed for at stille risikovillig kapital til rådighed for ikke mindst
små og mellemstore virksomheder, som uden denne opbakning ville have vanskeligt ved at
investere i og udvikle deres produktion til gavn for både vækst og beskæftigelse. Danmark er
kendetegnet ved et relativt begrænset udbud af venture kapital. Derfor er det helt afgørende at
værne om Vækstfondens rolle som garantistiller og medinvestor; en rolle der desværre udfordres,
når Vækstfonden frem for at investere sit overskud i nye virksomheder skal udbetale udbytte til
staten.
Vi håber vores synspunkt vil indgå i overvejelserne om Vækstfondens fremtid.
Med venlig hilsen
Rasmus Stoklund Holm-Nielsen
Erhvervspolitisk chef
Formandssekretariatet Dansk Metal
Molestien 7, 2450 København Sv
T: 50 74 41 85
E: rshn@danskmetal.dk
T: twitter.com/RStoklund
p
9. januar 2018
Vedr. Høring over forslag til Lov om Vækstfonden
SMVdanmark skal først takke for muligheden for at kommentere forslag til Lov om Vækstfon-
den. Vi kan overordnet tilslutte os intentionerne bag forslaget om at omdanne Vækstfonden til
en selvstændig offentlig virksomhed og dermed modernisere, opdatere og forenkle den juridi-
ske ramme for Vækstfonden.
Vi kan samtidig konstatere, at lovforslaget også har til formål at skabe en juridisk ramme for
udbyttebetaling til staten, som det er aftalt i Nordsøaftalen. I relation til det sidste er vi bekym-
ret og forundret over, at investeringer i udvikling af små og mellemstore virksomheder skal
finansiere en aftale om olieudvinding. Vi kan ikke bakke op om dette finansieringselement og
finder heller ikke, at der løbende skal udbetales udbytte fra Vækstfonden til staten. Det over-
skud, der løbende generes af Vækstfonden bør anvendes til at finansiere ny udvikling af små og
mellemstore virksomheder. Vi skal advare mod, at en udbyttebetaling til staten vil hæmme
Vækstfondens mulighed for at fortage investeringer i udviklingsorienterede små og mellem-
store virksomheder og sandsynligvis også påvirke fondens risikoprofil.
I det følgende kommenteres udvalgte dele af lovforslaget.
Formål og målgruppe
Vi kan konstatere, at formålsbestemmelsen er foreslået let revideret, idet bestemmelsen om
at fonden skal fremme ”innovation og fornyelse” ændres til at fremme ”vækst og fornyelse”.
Vi kan tilslutte os den nye formulering, idet vi dog ønsker at præcisere, at det ikke bør være et
succeskriterie for en investering, at en virksomhed altid og på kort sigt skal gennemgå et vækst-
forløb. Hvis et udviklingsprojekt fx har som formål at sikre et afgørende produktivitetsløft bør
fonden kunne investere i virksomheden, uanset om det på kort sigt indebærer et vækstløft i
traditionel forstand eller ej.
Erhvervsministeriet
Slotsholmsgade 10 – 12
1216 København K
Att.: Pernille Hvolgaard
phh@em.dk
2
Lovforslaget fastsætter Vækstfondens målgruppe som virksomheder med et vækstpotentiale,
herunder især små og mellemstore virksomheder. Det fremgår af bemærkninger til lovforsla-
get, at man i denne sammenhæng anvender EU’s definition af små og mellemstore virksomhe-
der, og det fremhæves i bemærkningerne til § 2, at man med lovforslaget ønsker at åbne op
for en større fleksibilitet i forhold til målgruppen, da ”praksis har vist, et behov herfor særligt i
forbindelse med Vækstfondens direkte investeringer, som efter den af Vækstfonden foretagne
investering vokser og dermed ikke længere falder ind under kategorien af små og mellemstore
virksomheder”.
Lovforslaget åbner dermed op for, at fonden i en endnu større udstrækning end hidtil kan fo-
retage direkte investeringer i virksomheder, der ligger over EU’s definition af små og mellem-
store virksomheder. EU’s definition af små og mellemstore virksomheder må i en dansk sam-
menhæng anses som meget bred. Danmarks Statistik har i sin analyse: ”Hvornår er små virk-
somheder små?” undersøgt, hvor mange danske virksomheder, der opfylder EU’s definition af
at være lille eller mellemstore.
Analysen viser, at der i 2014 kun var 449 danske virksomheder, der havde over 249 ansatte,
hertil kommer yderligere 723 virksomheder, der tilhører en koncern, der har over 249 fuldtids-
ansatte. Danmarks Statistik har ikke gennemført en analyse af det 3. element i EU’s SMV-
definition vedr. den årlige balance. Det må dog anses som sandsynligt, at EU’s definition af
SMV’er kun vil afgrænse ca. 1.200 virksomheder fra at være en del af Vækstfondens kernemål-
gruppe. Vi ser dette som så lille en gruppe, at vi ikke kan se formålet med andet end helt und-
tagelsesvis at lukke op for at disse danske få virksomheder kan modtage investeringer fra
Vækstfonden.
Hertil kommer 3.465 udenlandsk ejede virksomheder, som Danmarks Statistik ikke har oplys-
ninger på.
I det omfang, at der alligevel åbnes op for, at Vækstfonden også kan investere i de kun 1.200
virksomheder, der i dag ligger udenfor Vækstfondens kernemålgruppe, vil vi anbefale, at udvik-
lingen på dette område nøje følges og evalueres.
Vi skal til inspiration orientere om, at SMVdanmark arbejder med en dansk definition af SMV’er,
der omfatter virksomheder med op til 100 ansatte. Denne virksomhedsgruppe udgør stadigvæk
99 % af alle danske virksomheder og står for halvdelen af antallet af fuldtidsbeskæftigede.
Finansieringsformer
Lovforslaget indeholder ikke nogen markant ændring i de forretningsområder, som fonden kan
indgå i. Vi bemærker især, at fonden fortsat er tiltænkt at skulle kunne yde lån, garantier og
kautioner, som især er områder, hvor mange mindre virksomheder har gavn af fonden. Vi vil
3
især gerne fremhæve, at ”Vækstkaution” og ”Vækstgaranti” er produkter som mange SMV’er
har gavn af.
Andre aktiviteter
Lovforslaget indeholder tillige en bestemmelse om, at Vækstfonden kan indgå i andre aktivite-
ter. I bemærkningerne til lovforslaget nævnes bl.a.: Business angels netværk og foreningen
Danmark Bridge som eksempler på denne type aktiviteter. Det foreslås endvidere, at erhvervs-
ministeren kan fastsætte regler om, at Vækstfonden kan varetage andre opgaver inden for sit
formål. SMVdanmark kan bakke op om dette, da det vil højne kvaliteten og nedsætte ressour-
ceforbruget at samle administrationen af beslægtede aktiviteter i Vækstfondens sekretariat
frem for at opbygge nye sekretariater til små og i nogen sammenhænge midlertidige initiativer.
Herudover vil en samling af administrationen af flere virksomhedsrettede aktiviteter sikre en
lettere indgang til tilbuddene set fra virksomhedernes synsvinkel.
Etablering, ejerskab, ledelse og økonomi
Lovforslaget indebærer, at Vækstfonden etableres som en selvstændig offentlig virksomhed.
Det er i denne sammenhæng et selvstændigt formål, at fonden skal kunne udbetale udbytte til
staten som bestemt i Nordsøaftalen.
Vi kan overordnet tilslutte os, at fonden omdannes til en selvstændig offentlig virksomhed, men
finder, at fondens overskud skal reinvesteres i udviklingsorienterede små og mellemstore virk-
somheder. Hvis det alligevel besluttes at udbetale udbytte til staten, skal vi på det kraftigste
anbefale, at der nøje holdes øje med den udbyttepolitik, som fonden bliver underlagt. Det er
helt afgørende, at den ikke får et omfang og en karakter, der væsentligt kommer til at begrænse
fondens investeringer i danske virksomheder eller den risikoprofil, som fonden anlægger. Ef-
fekten af en udbyttepolitik bør derfor løbende følges og indgå i den senere omtalte evaluering
af fonden.
Da Vækstfondens muligheder for investeringer i små og mellemstore virksomheder må forven-
tes at blive begrænset af den statslige udbyttepolitik, er det helt afgørende for at opretholde
aktivitetsniveauet i fonden, at der gives adgang til statslig genudlån, som det fx kendes fra EKF
Danmarks Eksportkredit. I lovgivningen om EKF hedder det, at genudlån skal sikre EKF’s likvidi-
tetsberedskab for at sikre de løbende aktiviteter.
Det fremsendte lovforslag om Vækstfonden giver også adgang til statslige genudlån inden for
en ramme på 1 mia. kr., men det fremgår af lovforslaget, at statsligt genudlån kun kan komme
på tale i tilfælde, hvor Vækstfondens likviditet kommer under pres fx i tilfælde af lavkonjunktur
eller et frosset venturemarked. Denne begrænsning indebærer, at statsligt genudlån ikke kan
4
medregnes i Vækstfondens generelle likviditetsberedskab. Vi skal derfor foreslå, at Vækstfon-
den får adgang til statslige genudlån på sammen vilkår som EKF Danmarks Eksportkredit, det vil
sige til at sikre, at de løbende aktiviteter kan videreføres.
Vækstfonden har i dag adgang til at lånefinansiere en del af sine låne – og kautionsaktiviteter.
Det fremgår af Finanslovsforslaget for 2018, at Vækstfonden i dag har en låneramme eksklusive
renter på 6 mia. kr., og at fondens adgang til at optage lån inden for den forhøjede låneramme
gælder frem til udgangen af 2020. Set i den sammenhæng er det overraskende, at lovforslaget
kun giver adgang til en ramme på 1 mia. kr. Det vil være oplagt, om der i forbindelse med det
aktuelle lovforslag tages stilling til en forlængelse af denne låneramme.
Vi bemærker i øvrigt med tilfredshed, at den juridiske omdannelse af fonden ikke indebærer en
ændring af, at fondens formue holdes adskilt fra staten.
Evaluering
Lovforslaget indeholder ikke en bestemmelse om en evaluering af fonden. SMVdanmark skal
foreslå, at fonden med passende mellemrum skal gennemføre en evaluering af, om fonden
opfylder sin overordnede målsætning, samt at der gennemføres løbende effektvurdering. Det
er i den forbindelse vigtigt, at effekten af udbyttepolitikken vurderes i forhold til fondens inve-
steringsniveau og risikoprofil. Vi skal ligeledes anmode om, at der som tidligere omtalt løbende
foretages en vurdering af, om hvorvidt fondens fokus primært er på små og mellemstore virk-
somheder, og at også dette aspekt kommer til at indgå i en evaluering af fonden.
Med venlig hilsen
Ane Buch
Miljø- og Fødevareministeriet har ingen bemærkninger til lovforslag og lov om Vækstfonden, idet
vi lægger til grund, at lovændringerne som det fremgår af bemærkningerne sikrer, at Vækstfonden
også i fremtiden på bedst mulig vis kan leve op til sit formål og dermed fortsat understøtte især små
og mellemstore virksomheders vækst og fornyelse herunder virksomheder i fødevaresektoren.
Ulla Heiden
EU- landbrug| International
50852119| uhe@mfvm.dk >
Miljø- og Fødevareministeriet
EU- landbrug og fiskeri| International| Slotsholmsgade 12 | DK 1215 København K | Tlf.+45 38 14 21 42. | mfvm@mfvm.dk
Til:
Fra: Pernille Lykke Hemme Hvolgaard (EM-DEP) (phh@em.dk)
Titel: Erhvervsministeriet - Høring over forslag til Lov om Vækstfonden
E-mailtitel: Høring over forslag til Lov om Vækstfonden
Sendt: 08-12-2017 17:05:19
Til rette vedkommende
Hermed sendes udkast til lovforslag til Lov om Vækstfonden i høring.
Se venligst vedhæftede lovforslag og høringsbrev.
Vi er interesseret i at modtage bemærkninger til lovforslaget, før det skal behandles i Folketinget.
Vi skal derfor anmode om at modtage eventuelle bemærkninger til lovforslagene senest den 9. januar
2018.
Med venlig hilsen
PERNILLE LYKKE HEMME HVOLGAARD
Fuldmægtig
Slotsholmsgade 10-12
DK - 1216 København K
www.evm.dk
PHH@evm.dk
Tlf. 33 92 33 50
Tlf. Dir. 91 39 94 11
Mobil 91 39 94 11
EAN NR. 5798000026001
Til Erhvervsministeriet
Rigsrevisionen har den 11. december 2017 modtaget udkast til forslag til Lov om Vækstfonden i offentlig
høring.
Rigsrevisionen har gennemgået udkastet vedrørende bestemmelser om regnskab og revision i henhold til
rigsrevisorloven § 7 og § 10 . Rigsrevisionen har ikke bemærkninger til udkastet.
Eventuelle spørgsmål kan stilles til undertegnede på telefon 3392 8585 eller via e-mail på
rr@rigsrevisionen.dk med anførelse af det i emnefeltet anførte journalnummer.
Vi anmoder venligst om en bekræftelse på modtagelsen af denne mail.
Med venlig hilsen
Jette Lauritzen
Specialkonsulent
Landgreven 4
DK-1301 København K
Tlf. +45 33 92 84 00
Dir. +45 33 92 85 85
jela@rigsrevisionen.dk
www.rigsrevisionen.dk
Erhvervsministeriet
Att.: Pernille Lykke Hemme Hvolgaard
Via mail: phh@em.dk
Kære Pernille Lykke Hemme Hvolgaard
Erhvervsministeriet har ved skrivelse af 8. december 2017 sendt et udkast til forslag til lov
om Vækstfonden i høring.
Skatteministeriet har gennemgået udkastet og har ikke bemærkninger.
Med venlig hilsen
Peter Ambus
8. januar 2018
J.nr. 2018 - 149
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
DK 1402 – København K
Telefon +45 33 92 33 92
Mail skm@skm.dk
www.skm.dk
Kære Pernille.
Styrelsen for Forskning og Uddannelse (SFU) har ingen bemærkninger til lovforslaget.
Med venlig hilsen,
Lasse
Lasse Schmidt Hansen
Fuldmægtig/ Head of Section
Globalt Samarbejde om Forskning og Uddannelse
E-mail: lsch@ufm.dk
Tlf. 72 31 83 33
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Styrelsen for Forskning og Uddannelse
Bredgade 40
DK-1260 København K
Telefon: +45 3544 6200
Fax: +45 3544 6210
E-mail: sfu@ufm.dk
www.ufm.dk
Fra: Pernille Lykke Hemme Hvolgaard (EM-DEP)
Sendt: 8. december 2017 17:05
Emne: Høring over forslag til Lov om Vækstfonden
Til rette vedkommende
Hermed sendes udkast til lovforslag til Lov om Vækstfonden i høring.
Se venligst vedhæftede lovforslag og høringsbrev.
Vi er interesseret i at modtage bemærkninger til lovforslaget, før det skal behandles i Folketinget.
Vi skal derfor anmode om at modtage eventuelle bemærkninger til lovforslagene senest den 9. januar
2018.
Med venlig hilsen
PERNILLE LYKKE HEMME HVOLGAARD
Fuldmægtig
Slotsholmsgade 10-12
DK - 1216 København K
www.evm.dk
PHH@evm.dk
Tlf. 33 92 33 50
Tlf. Dir. 91 39 94 11
Mobil 91 39 94 11
EAN NR. 5798000026001
Til Pernille Lykke Hemme Hvolgaard
Uddannelses- og Forskningsministeriet har ingen bemærkninger til høringen.
Med venlig hilsen
Thomas Voigt Lund
Specialkonsulent
Jura og Internationale Forhold
Direkte telefon: + 45 7231 8664
E-mail: tvl@ufm.dk
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Departementet
Postboks 2135
DK-1015 København K
Telefon: +45 3392 9700
Fax: +45 3332 3501
E-mail: ufm@ufm.dk
www.ufm.dk
Fra: Pernille Lykke Hemme Hvolgaard (EM-DEP)
Sendt: 8. december 2017 17:05
Emne: Høring over forslag til Lov om Vækstfonden
Til rette vedkommende
Hermed sendes udkast til lovforslag til Lov om Vækstfonden i høring.
Se venligst vedhæftede lovforslag og høringsbrev.
Vi er interesseret i at modtage bemærkninger til lovforslaget, før det skal behandles i Folketinget.
Vi skal derfor anmode om at modtage eventuelle bemærkninger til lovforslagene senest den 9. januar
2018.
Med venlig hilsen
PERNILLE LYKKE HEMME HVOLGAARD
Fuldmægtig
Slotsholmsgade 10-12
DK - 1216 København K
www.evm.dk
PHH@evm.dk
Tlf. 33 92 33 50
Tlf. Dir. 91 39 94 11
Mobil 91 39 94 11
EAN NR. 5798000026001