L 117 - svar på spm. 12 om overdrager skal indbetale de tilgodehavende feriemidler til fonden, hvis der ikke foreligger en fælles erklæring om, at forpligtelsen overtages af erhverver, fra beskæftigelsesministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler. (Spørgsmål 12)
Aktører:
Svar på spm. 12.docx
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L117/spm/12/svar/1457747/1843978.pdf
Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K T +45 72 20 50 00 E bm@bm.dk www.bm.dk CVR 10172748 11. januar 2018 J.nr. 2018 - 86 Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Finn Sørensen finn.s@ft.dk Beskæftigelsesudvalget har i brev af 22. december 2017 stillet følgende spørgsmål nr. 12 (L 117), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sø- rensen (EL). Spørgsmål nr. 12: ”Kan ministeren bekræfte, at fondslovens § 9 stk. 2 medfører, at overdrager skal indbetale de tilgodehavende feriemidler til fonden, hvis der ikke foreligger en fæl- les erklæring om, at forpligtelsen overtages af erhverver?” Svar: Nej, det kan ikke bekræftes. Det følger af lovforslagets § 9, stk. 2, at overdrager og erhverver i forbindelse med hel eller delvis overdragelse af en virksomhed i fælleskab vil kunne meddele Løn- modtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler (fonden), at erhververen over- tager overdragerens forpligtelse vedrørende tilgodehavende feriemidler. Af de specielle bemærkninger til bestemmelsen fremgår det, at ”[h]vis der ikke fo- religger en aftale herom, så vil overdrager fortsat have forpligtelsen vedrørende de tilgodehavende feriemidler.” Det betyder, at en virksomhedsoverdragelse ikke i sig selv bevirker, at de tilgode- havende feriemidler skal indbetales til fonden. Således sikres det, at spørgsmålet om eventuel indbetaling af tilgodehavende feriemidler ikke udgør en hindring for, at virksomheder omsættes. Venlig hilsen Troels Lund Poulsen Beskæftigelsesudvalget 2017-18 L 117 endeligt svar på spørgsmål 12 Offentligt