L 116 - svar på spm. 9 om skatteafregningstidspunktet for feriepenge kan medføre tab af skatteindtægter i forbindelse med konkurser, når arbejdsgivere har fordel ved at udskyde ferieønsker til afholdelse så sent som muligt, fra beskæftigelsesministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ferie. (Spørgsmål 9)
Aktører:
Svar på spm. 9.docx
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L116/spm/9/svar/1457718/1843919.pdf
Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K T +45 72 20 50 00 E bm@bm.dk www.bm.dk CVR 10172748 11. januar 2018 J.nr. 2018-85 Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Finn Sørensen Finn.S@ft.dk Beskæftigelsesudvalget har i brev af 22. december 2017 stillet følgende spørgsmål nr. 9 (L 116), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sø- rensen (EL). Spørgsmål nr. 9: ”Idet der henvises til, at der i henhold til ferielovsaftalen mellem forligsparterne på feriekortområdet først skal afregnes skat af feriepenge på det tidspunkt ferien skal afholdes, bedes ministeren vurdere, om det kan medføre et tab af skatteindtægter i forbindelse med konkurser, når arbejdsgivere har fordel ved at udskyde ferieønsker til afholdelse så sent som muligt inden for de 16 måneder?” Svar: Lovforslaget er baseret på, at lønmodtager skal kunne beholde det feriemønster, der kendes i dag under den gældende ferielov. Det er derfor også vurderingen, at fe- riemønstret generelt ikke vil ændre sig med indførelsen af samtidighedsferie. Lønmodtagen kan efter forslagets § 15, stk. 1, kræve at afholde 5 ugers ferie i fe- rieafholdelsesperioden og har endvidere ret til at afholde 4 af disse uger i ferieåret efter forslagets § 8, stk. 1. Reglerne for, hvornår arbejdsgiver skal varsle ferieafholdelse, foreslås ikke ændret, hvilket understøtter, at lønmodtager skal kunne beholde det feriemønster, der ken- des fra den gældende ferielov. Det bemærkes endvidere, at der med samtidighedsferie generelt vil ske en tidligere udbetaling af ferie med løn og af feriepenge, samt at afregning af skat af feriepenge udbetalt fra feriekort uden feriekasser fremover vil ske på samme tidspunkt som ved afholdelse af ferie med løn. Det er således vurderingen, at ændringerne som følge af indførelse af samtidighed ikke vil ændre det nuværende feriemønster og derfor ikke vil påvirke skatteindtæg- terne ved konkurser som følge af, at arbejdsgiverne vil udskyde ferieønsker. Beskæftigelsesudvalget 2017-18 L 116 endeligt svar på spørgsmål 9 Offentligt 2 Venlig hilsen Troels Lund Poulsen