L 117 - svar på spm. 2 om lønmodtagernes gevinst, hvis de 5 ugers ekstra feriepenge, der opspares i overgangsåret, indbetales af arbejdsgiverne til Lønmodtagernes Dyrtidsfond og først udbetales, når lønmodtageren forlader arbejdsmarkedet, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
11. januar 2018
J.nr. 2018 - 86
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
lov@ft.dk
Finn Sørensen
finn.s@ft.dk
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 22. december 2017 stillet følgende spørgsmål
nr. 2 (L 117), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sø-
rensen (EL).
Spørgsmål nr. 2:
”Ministeren bedes redegøre for lønmodtagernes gevinst, hvis de 5 ugers ekstra fe-
riepenge, der opspares i overgangsåret, indbetales af arbejdsgiverne til Lønmodta-
gernes Dyrtidsfond og først udbetales, når lønmodtageren forlader arbejdsmarke-
det. Gevinsten bedes opgjort årligt og akkumuleret beregnet på basis af henholdsvis
LDs sædvanlige afkast og med en gennemsnitlig rente på 4,5 %.”
Svar:
Jeg skal indledningsvis bemærke, at forslag til lov om forvaltning og administrati-
on af tilgodehavende feriemidler (L 117) bygger på Ferielovsudvalgets betænk-
ning, herunder de økonomiske beregninger, der fremgår af betænkningen.
I Ferielovsudvalgets betænkning er det forudsat, at der i alt indberettes ca. 80-85
mia. kr. til Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler (fonden), som
drives af Lønmodtagernes Dyrtidsfond (inklusive overflyttede midler fra FerieKon-
to). Det forudsættes, at 25 mia. kr. bliver indbetalt til fonden, mens de resterende
55-60 mia. kr. forudsættes at forblive hos arbejdsgiverne. Der er forudsat en lønin-
deksering på 3 pct. for de midler, der er placeret hos arbejdsgiverne, og et bruttoaf-
kast på 4,5 pct. for de midler, der er placeret i fonden.
Det skal bemærkes, at der i Ferielovsudvalget var enighed om, at det vil have stor
betydning for samfundsøkonomien og arbejdsgivernes likviditet, hvis arbejdsgiver-
ne allerede på tidspunktet for overgangen til en ny ferieordning skulle udbetale de
70-75 mia. kr., som arbejdsgiverne i dag opbevarer som tilgodehavende feriemidler
– uanset om udbetalingen sker til den enkelte lønmodtager eller til fonden. Der var
derfor i Ferielovsudvalget enighed om en overgangsordning, som gradvist indfaser
arbejdsgivernes likviditetstab over en længere årrække.
Det vurderes, at Ferielovsudvalgets forslag til overgangsordning på en afbalanceret
måde afvejer hensynet til på den ene side, at tilgodehavende feriemidler er lønmod-
tagernes penge, og på den anden side hensynet til, at tilgodehavende feriemidler i
dag har meget stor betydning for virksomhedernes likviditet. Der var enighed her-
om i Ferielovsudvalget.
En beregning af konsekvenserne af, at alle tilgodehavende feriemidler ved over-
gangen til en ny ferieordning på én gang indbetales til fonden, vil derfor alene have
Beskæftigelsesudvalget 2017-18
L 117 endeligt svar på spørgsmål 2
Offentligt
2
karakter af et regneeksempel, som hvis det blev realiseret, ville have betydelig af-
ledt negativ betydning for arbejdsgivernes likviditet og samfundsøkonomien.
I nedenstående regneeksempel er det forudsat, at et normalt gennemsnitligt brutto-
afkast i fonden vil være 6,5 pct. Dette er baseret på det historisk set relativt høje af-
kast i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, som forestår kapitalforvaltningen af de tilgo-
dehavende feriemidler, der er indbetalt til fonden.
I tabel 1 er vist et regneeksempel på, hvor meget det årlige udbetalte beløb til løn-
modtagerne vil stige, hvis tilgodehavende feriemidler på 55 mia. kr. placeres i fon-
den i stedet for at være placeret hos arbejdsgiverne. Tabellen viser merudbetalin-
gerne under forudsætning af en rente i fonden på hhv. 4,5 pct. og 6,5 pct. og en år-
lig lønudvikling på 3 pct. – dvs. et merafkast i fonden på hhv. 1,5 pct. og 3,5 pct.
Der er i beregningerne taget hensyn til, at midler placeret i fonden PAL-beskattes,
at afkastet i fonden skal finansiere Lønmodtagernes Dyrtidsfonds administration af
fonden, og at renten indfases frem til 2025.
Hvis tallene akkumuleres over alle årene, vil en merrente på 1,5 pct. indebære, at
de samlede udbetalinger stiger med ca. 10 mia. kr. mens en merrente på 3,5 pct.
akkumuleret over alle årene vil indebære, at de samlede udbetalinger stiger med ca.
65 mia. kr.
Tabel 1. Regneeksempel på stigning i udbetaling af tilgodehavende feriemidler,
hvis 55 mia. kr. placeres i Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler
til en rente på 4,5 hhv. 6,5 pct. i stedet for at blive placeret hos arbejdsgiverne til en
rente svarende til lønudviklingen (mio. kr.)
2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029
Merrente på 1,5 pct. 0 0 -11 -17 -20 -21 -17 -9 -2 6
Merrente på 3,5 pct. 0 0 6 16 29 47 67 92 121 147
2030 2031 2032 2033 2034 2035 2036 2037 2038 2039
Merrente på 1,5 pct. 15 23 31 41 48 58 66 76 83 93
Merrente på 3,5 pct. 172 207 233 270 296 336 361 403 429 472
2040 2041 2042 2043 2044 2045 2046 2047 2048 2049
Merrente på 1,5 pct. 103 109 120 130 140 145 155 164 173 182
Merrente på 3,5 pct. 517 542 588 634 681 703 750 797 843 889
2050 2051 2052 2053 2054 2055 2056 2057 2058 2059
Merrente på 1,5 pct. 191 205 212 219 231 242 247 257 271 278
Merrente på 3,5 pct. 934 1.006 1.049 1.090 1.159 1.225 1.259 1.320 1.406 1.457
2060 2061 2062 2063 2064 2065 2066 2067 2068 2069
Merrente på 1,5 pct. 289 298 306 316 324 328 339 345 355 361
Merrente på 3,5 pct. 1.533 1.601 1.661 1.740 1.806 1.860 1.950 2.019 2.111 2.192
2070 2071 2072 2073 2074 2075 2076 2077 2078
Merrente på 1,5 pct. 368 374 379 382 383 381 373 357 308
Merrente på 3,5 pct. 2.276 2.368 2.462 2.560 2.653 2.756 2.862 2.984 3.122
3
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen