L 1 - svar på spm. 66 om , hvor mange biler der i gennemsnit pr. døgn passerer de tre mindre grænseovergange Pebersmark, Lille Jyndevad/Bögelhuus og Sofiedal i nordgående retning, fra justitsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til finanslov for finansåret 2018. (Spørgsmål 66)
Aktører:
- Besvaret af: justitsministeren
- Adressat: justitsministeren
- Kopi til: finansministeren
- Stiller: Rune Lund
Besvarelse 66 (L 1) FIU.docx
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L1/spm/66/svar/1457540/1843659.pdf
Finansudvalget 2017-18 L 1 endeligt svar på spørgsmål 66 Offentligt 2 Spørgsmål nr. 66 fra Folketingets Finansudvalg vedrørende forslag til finanslov for finansåret 2018 (L 1): ”Vil ministeren indhente et skøn fra Syd- og Sønderjyllands Po- liti over, hvor mange biler der i gennemsnit pr. døgn passerer de tre mindre grænseovergange Pebersmark, Lille Jynde- vad/Bögelhuus og Sofiedal i nordgående retning samt oplyse, hvor mange timer pr. døgn der som følge af Aftale om finanslov for 2018 i gennemsnit fremover vil være paskontrol ved de tre overgangssteder?” Svar: Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende: ”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet et bidrag fra Syd- og Sønderjyllands Politi, der har oplyst, at der på de tre nævnte mindre grænseovergange Pebersmark, Lille Jynde- vad/Bögelhuus og Sofiedal foregår stikprøvevis grænsekontrol, der udføres af politiets sektorpatruljer. Syd- og Sønderjyllands Politi har desuden oplyst, at politikred- sen ikke har kendskab til, hvor mange biler der i gennemsnit pr. døgn passerer de tre grænseovergange i nordgående retning. Politikredsen fører statistik over antallet af personer, der er kon- trolleret ved de enkelte grænseovergangssteder, og kan oplyse, at der i 2017 gennemsnitligt er kontrolleret følgende antal per- soner pr. døgn ved de tre grænseovergange: Pebersmark: 31,28 personer Lille Jyndevad/Bögelhuus: 3,28 personer Sofiedal: 13,46 personer Rigspolitiet har endvidere til brug for besvarelsen af spørgsmå- let rettet henvendelse til Vejdirektoratet, der oplyser, at direkto- ratets foreløbige tal for 2017 viser, at der gennemsnitligt passe- rer ca. 450 biler (alle slags køretøjer) pr. døgn i nordgående ret- ning ved Pebersmark. Vejdirektoratet oplyser, at direktoratet ikke udfører trafiktællinger ved grænseovergangene Lille Jyn- devad/Bögelhuus og Sofiedal. 3 Rigspolitiet kan om intensiteten af grænsekontrollen ved de grænseovergangssteder, der ikke er døgnbemandende, oplyse, at kontrollen planlægges løbende på baggrund af en vurdering af de forhold, der begrunder grænsekontrollen. Dette vil også fremadrettet vil være tilfældet, og det er således ikke muligt at skønne over, hvor mange timer pr. døgn der gennemsnitligt vil være grænsekontrol de pågældende steder. Afsluttende kan Rigspolitiet henvise til besvarelsen af 26. okto- ber 2017 af spørgsmål nr. 1016 (Alm. del) fra Folketingets Rets- udvalg, som blev afgivet i fortrolig form.”