Fremsat den 11. januar 2018 af ministeren for offentlig innovation (Sophie Løhde)

Fremsat den 11. januar 2018 af ministeren for offentlig innovation (Sophie Løhde)
Forslag
til
Lov om tilgængelighed af offentlige organers websteder og
mobilapplikationer1)
Anvendelsesområde
§ 1. Loven finder anvendelse på offentlige organers web-
steder og mobilapplikationer, jf. dog stk. 2-5.
Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse på skoler og uddan-
nelsesinstitutioner på Undervisningsministeriets område, der
ikke henregnes til den offentlige forvaltning, jf. forvalt-
ningslovens § 1, stk. 1 og 2. Skoler og uddannelsesinstitutio-
ner, der ikke henregnes til den offentlige forvaltning, skal
dog gøre indhold tilgængeligt på websteder og mobilappli-
kationer, der er forbundet med væsentlige administrative on-
linefunktioner.
Stk. 3. Stk. 1 finder ikke anvendelse på privatinstitutioner
efter dagtilbudsloven § 19, stk. 5. Privatinstitutioner efter
dagtilbudsloven § 19, stk. 5, skal dog gøre indhold tilgænge-
ligt på websteder og mobilapplikationer, der er forbundet
med væsentlige administrative onlinefunktioner.
Stk. 4. Loven finder ikke anvendelse på websteder og mo-
bilapplikationer, der tilhører:
1) Tv- og radioorganer, som er pålagt en public service
forpligtelse.
2) NGO’er, der ikke leverer tjenesteydelser, som er væ-
sentlige for offentligheden, eller som specifikt vedrører
behovene hos eller er beregnet til personer med handi-
cap.
Stk. 5. Loven finder ikke anvendelse på følgende indhold
på websteder og i mobilapplikationer:
1) Dokumentformater, der er offentliggjort inden den 23.
september 2018, medmindre sådant indhold er nødven-
digt for aktive administrative processer i forbindelse
med de opgaver, som det offentlige organ varetager.
2) Forud-indspillede tidsafhængige medier, der er offent-
liggjort inden den 23. september 2020.
3) Tidsafhængige livemedier.
4) Onlinekort og kortlægningstjenester, når væsentlige op-
lysninger gives på en tilgængelig digital måde omkring
kort, der er bestemt til navigationsbrug.
5) Tredjepartsindhold, der hverken er finansieret eller ud-
viklet af eller er under kontrol af det pågældende of-
fentlige organ.
6) Reproduktioner af genstande fra kulturhistoriske sam-
linger, der ikke kan gøres fuldt tilgængelige på grund af
a) uforenelighed med tilgængelighedskravene med
enten konservering af den pågældende genstand el-
ler reproduktionens autenticitet, eller
b) manglende automatiserede og omkostningseffekti-
ve løsninger, der ukompliceret kan udtage teksten
fra manuskripter eller andre genstande fra kulturhi-
storiske samlinger og omforme den til indhold, der
er forenelig med tilgængelighedskravene.
7) Indhold på ekstranet og intranet, som er offentliggjort
inden den 23. september 2019, indtil sådanne webste-
der undergår en væsentlig revision.
8) Indhold på websteder og i mobilapplikationer, der kva-
lificeres som arkiver, som hverken er opdateret eller re-
digeret efter den 23. september 2019.
Definitioner
§ 2. I denne lov forstås ved:
1) Offentligt organ: Statslige, regionale og kommunale
myndigheder, offentligretlige organer og sammenslut-
ninger af en eller flere af sådanne myndigheder eller en
eller flere af sådanne offentligretlige organer, hvis disse
sammenslutninger er oprettet specifikt med henblik på
at imødekomme almenhedens behov, dog ikke behov af
industriel eller kommerciel karakter.
2) Offentligretlige organer: Organer, der
1) Loven gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2016/2102/EU af 26. oktober 2016 om tilgængelighed af offentlige organers websteder og
mobilapplikationer, EU-Tidende 2016 nr. L 327, side 1.
Lovforslag nr. L 126 Folketinget 2017-18
Finansmin.,
Digitaliseringsstyrelsen, j.nr. 2016-1277
AE002512
a) er oprettet specielt med henblik på at imødekomme
almenhedens behov, dog ikke behov af industriel
eller kommerciel karakter,
b) er juridiske personer, og
c) for mere end halvdelens vedkommende finansieres
af staten, regionale eller kommunale myndigheder
eller af andre offentligretlige organer eller er under-
lagt ledelsesmæssig kontrol af disse myndigheder
eller organer eller har en bestyrelse eller direktion
eller et tilsynsråd, hvor mere end halvdelen af med-
lemmerne udpeges af staten, regionale eller kom-
munale myndigheder eller andre offentligretlige or-
ganer.
3) Mobilapplikationer: Applikationssoftware, der er ud-
formet og udviklet af eller på vegne af offentlige orga-
ner til brug for den brede offentlighed på mobile enhe-
der.
4) Tidsafhængige medier: Medier af følgende typer: kun
audio, kun video, audio og video, audio eller video
kombineret med interaktion, samt audio og video kom-
bineret med interaktion.
5) Genstande fra kulturhistoriske samlinger: Privat eller
offentligt ejede goder, der har historisk, kunstnerisk, ar-
kæologisk, æstetisk, videnskabelig eller teknisk interes-
se, og som indgår i samlinger, der konserveres af kul-
turelle institutioner herunder biblioteker, arkiver og
museer.
Krav til websteders og mobilapplikationers tilgængelighed
§ 3. Offentlige organer skal sikre, at deres websteder og
mobilapplikationer er mere tilgængelige ved at gøre dem op-
fattelige, anvendelige, forståelige og robuste ved at opfylde
de standarder eller tekniske specifikationer, som fastsættes i
medfør af stk. 4.
Stk. 2. Vurderer det offentlige organ, at overholdelse af
krav om tilgængelighed i stk. 1 vil medføre en uforholds-
mæssig stor byrde, kan det offentlige organ vælge at undla-
de at overholde kravene. Det offentlige organ skal ved vur-
deringen tage hensyn til
1) det offentlige organs størrelse, ressourcer og art, og
2) de anslåede omkostninger og fordele for det offentlige
organ i forhold til de anslåede fordele for personer med
handicap under hensyntagen til hyppigheden og varig-
heden af brugen af det specifikke websted eller den
specifikke mobile applikation.
Stk. 3. Undlader det offentlige organ at overholde krav
om tilgængelighed i stk. 1, skal organet i tilgængelighedser-
klæringen, jf. § 4, redegøre for de dele af kravene, som ikke
kunne overholdes, og om muligt anvise et tilgængeligt alter-
nativ.
Stk. 4. Ministeren for offentlig innovation fastsætter, hvil-
ke standarder eller tekniske specifikationer, der skal være
opfyldt for, at et websted eller en mobilapplikation formo-
des at være i overensstemmelse med krav om tilgængelighed
i stk. 1.
Tilgængelighedserklæring
§ 4. De offentlige organer skal offentliggøre og ajourføre
en detaljeret, udtømmende og klar tilgængelighedserklæring
i et tilgængeligt format om deres websteder og mobilappli-
kationers overholdelse af denne lov.
Stk. 2. Tilgængelighedserklæringen skal offentliggøres på
det offentlige organs websted. For så vidt angår mobilappli-
kationer kan tilgængelighedserklæringen i stedet offentlig-
gøres sammen med andre oplysninger, der fremgår, der hvor
applikationen downloades.
Stk. 3. Ministeren for offentlig innovation kan fastsætte
nærmere regler for tilgængelighedserklæringen, herunder
regler om udformning, standarder, indhold, opdateringsfre-
kvens m.v.
Monitorering og rapportering
§ 5. Digitaliseringsstyrelsen monitorerer periodisk de of-
fentlige organers overholdelse af § 3, stk. 1.
Stk. 2. Ministeren for offentlig innovation kan fastsætte
nærmere regler for monitoreringen, herunder krav om ind-
rapportering, proces, frekvens m.v.
Tilsyn og håndhævelse
§ 6. Digitaliseringsstyrelsen fører tilsyn med offentlige
organers overholdelse af § 3, stk. 1, om offentlige organer
har været berettiget til at undtage indhold efter § 3, stk. 2, og
med offentlige organers overholdelse af § 4, stk. 1 og 2, og
regler fastsat i medfør af § 4, stk. 3.
Stk. 2. Digitaliseringsstyrelsen beslutter, om der er til-
strækkelig anledning til at rejse en tilsynssag.
Stk. 3. De offentlige organer skal på anmodning give Di-
gitaliseringsstyrelsen adgang til at tilgå alle løsninger, som
er beskyttet af login.
Stk. 4. Digitaliseringsstyrelsen kan ved overtrædelse af §
3 stk. 1 og 2, § 4, stk. 1 og 2, og regler fastsat i medfør af §
4, stk. 3, meddele påbud om, at det offentlige organ skal,
1) gøre konkret indhold tilgængeligt,
2) sikre en fyldestgørende og opdateret tilgængelighedser-
klæring, eller
3) anvise konkret tilgængeligt alternativ.
Stk. 5. Digitaliseringsstyrelsen udøver sin tilsynsvirksom-
hed i henhold til denne lov i fuld uafhængighed.
Stk. 6. Digitaliseringsstyrelsens afgørelser i forbindelse
med tilsynsvirksomhed efter denne bestemmelse kan ikke
indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 7. Ministeren for offentlig innovation fører tilsyn med
Digitaliseringsstyrelsen efter denne bestemmelse.
Ikrafttræden
§ 7. Loven træder i kraft den 23. september 2018.
Stk. 2. Loven finder anvendelse fra den 23. september
2019 på offentlige organers websteder, der offentliggøres ef-
ter lovens ikrafttræden.
Stk. 3. Loven finder anvendelse fra den 23. september
2020 på offentlige organers websteder, der er offentliggjort
før lovens ikrafttræden.
2
Stk. 4. Loven finder anvendelse fra den 23. juni 2021 på
offentlige organers mobilapplikationer.
Færøerne og Grønland
§ 8. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog
stk. 2 og 3.
Stk. 2. Loven kan ved kongelig anordning helt eller delvis
sættes i kraft for rigsmyndighederne på Færøerne med de
ændringer, som de færøske forhold tilsiger.
Stk. 3. Loven kan ved kongelig anordning helt eller delvis
sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grøn-
landske forhold tilsiger.
3
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Lovforslagets formål og baggrund
2. Lovforslagets hovedindhold
2.1. Krav til offentlige organers websteder og mobilapplikationer
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Direktivets indhold
2.1.3. Finansministeriets overvejelser og lovforslagets udformning
2.2. Krav om tilgængelighedserklæring, monitorering og håndhævelse
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Direktivets indhold
2.2.3. Finansministeriets overvejelser og lovforslagets udformning
3. Forholdet til anden relevant lovgivning
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Lovforslagets formål og baggrund
Hensigten med lovforslaget er implementering af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2016/2102/EU af 26. okto-
ber 2016 om tilgængelighed af offentlige organers webste-
der og mobilapplikationer (webtilgængeligheds-direktivet).
Direktivets formål er at gøre offentlige organers webste-
der og mobilapplikationer mere tilgængelige for brugere,
navnlig for personer med handicap.
Det fremgår af Europa-Kommissionens forslag til Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv om tilgængelighed af of-
fentlige organers websteder COM(2012) 721 final af 3. de-
cember 2012, at antallet af mennesker med funktionsnedsæt-
telser eller handicap i 2012 anslås til at være 80 mio. menne-
sker i Europa, og at dette tal kan stige i takt med, at EU’s
befolkning ældes. Det fremgår endvidere af direktivforsla-
get, at direktivet specifikt er rettet mod offentlige organer,
da disse tilbyder information og tjenesteydelser, der har stor
betydning for borgerne. Europa-Kommissionen forventer, at
en harmonisering af de europæiske regler på tilgængelig-
hedsområdet vil føre til et større marked for udvikling af til-
gængelige websteder, og at dette vil medføre billigere web-
tilgængelighed og flere tilgængelige websteder. På den bag-
grund vil en harmonisering af de europæiske regler gavne
virksomheder, offentlige organer og borgere.
Internettet er en vigtig informationskilde, som samtidig
giver adgang til en lang række tjenester. Særligt på de of-
fentlige organers websteder kan findes vigtig information,
som i mange tilfælde er nødvendig for borgernes deltagelse i
samfundet. De offentlige organers websteder er tillige ind-
gangen til borgernes digitale kommunikation med de offent-
lige organer. Det er derfor i stigende grad væsentligt, at den
altovervejende hovedpart af befolkningen har adgang til ind-
hold på offentlige organers websteder og i mobilapplikatio-
ner og kan få fuld glæde af dem.
Formålet med lovforslaget er derfor i overensstemmelse
med direktivets indhold at gøre det nemmere for personer
med handicap at benytte offentlige organers websteder og
mobilapplikationer.
Hensigten med loven er at fastsætte krav om, at offentlige
organer skal anvende bestemte standarder for at gøre deres
websteder og mobilapplikationer mere tilgængelige. Det be-
tyder eksempelvis, at billeder skal forsynes med billedtekst,
så blinde og personer med synsnedsættelse kan få læst op, at
der er et billede på siden, og hvad der fremgår af det pågæl-
dende billede. Et andet eksempel er, at det skal være muligt
at navigere på et websted uden brug af computermus eller
andet pegeredskab, da det kan være svært for personer med
visse handicaps at bruge en sådan. Videoer skal tekstes for,
at døve og hørehæmmede kan få adgang til teksten, og det
skal også være muligt at lytte til tekst, hvis belysningen ikke
er optimal eller at læse undertekster til en video, hvis lyden
ikke er god. Simple ændringer vil gøre webstederne og mo-
bilapplikationer mere brugervenlige, og vil dermed gøre det
nemmere for alle at anvende disse tjenester.
Lovforslaget medfører tillige, at de offentlige organer skal
offentliggøre og ajourføre erklæringer om, i hvilket omfang
deres websteder og mobilapplikationer lever op til tilgænge-
lighedskravene (tilgængelighedserklæringer).
Det er forventningen, at borgerne vil nyde godt af bredere
adgang til offentlige tjenester via websteder og mobilappli-
kationer, og at borgerne vil modtage tjenesteydelser og op-
lysninger, der letter deres hverdag og udøvelse af deres ret-
4
tigheder. Derudover er det forventningen, at borgerne vil
blive mere selvhjulpne og dermed i mindre grad rette fysisk
og telefonisk kontakt til de offentlige organer.
Øget tilgængelighed vil således gavne såvel borgere som
de offentlige organer.
Lovforslaget medfører endvidere, at offentlige organers
websteder og mobilapplikationer løbende skal monitoreres
på baggrund af en monitoreringsmetode fastsat af Europa-
Kommissionen.
Derudover medfører lovforslaget, at Digitaliseringsstyrel-
sen fører tilsyn med, at de offentlige organers websteder og
mobilapplikationer overholder lovforslagets krav om tilgæn-
gelighed.
2. Lovforslagets hovedindhold
2.1. Krav til offentlige organers websteders og
mobilapplikationers tilgængelighed
2.1.1. Gældende ret
Området er ikke lovreguleret i dag.
Regeringen, KL og Danske Regioner indgik i 2007 en af-
tale om anvendelse af syv sæt af obligatoriske åbne standar-
der for software i det offentlige, herunder standarder for til-
gængelige websteder (WCAG – Web Content Accessibility
Guidelines). Denne aftale indebærer pr. 1. januar 2008, at
nye offentlige websteder eller eksisterende websteder, der
ændres i opbygning eller layout, skal overholde WCAG 2.0
på niveau AA.
Det fremgår af IT-og Telestyrelsens, nu Digitaliserings-
styrelsen, ”Vejledning om anvendelse af åbne standarder i
din myndighed” fra oktober 2007, at god forvaltningsskik
foreskriver, at regler og anbefalinger så vidt muligt skrives
og udvikles teknologineutralt og produktneutralt. Tilsvaren-
de bør den offentlige forvaltning basere sin borger- og virk-
somhedsvendte digitale forvaltning på kendte og tilgængeli-
ge datastandarder, der understøttes af en lang række produ-
center. Endvidere fremgår det af vejledningen, at forvaltnin-
gen i sit teknologivalg blandt andet bør søge at begrænse de
tekniske udgifter og administrative byrder for borgere eller
virksomheder, der ønsker at kommunikere digitalt med for-
valtningen. Der skal ligeledes indtænkes et særligt hensyn til
tilgængelighed for blandt andre syns-, bevægelses- og høre-
hæmmede borgere og medarbejdere. Derudover fremgår det,
at offentlige myndigheders hjemmesider baseres på en ræk-
ke standarder med henblik på at sikre, at de er tilgængelige
for alle borgere og virksomheder. Ved at de offentlige myn-
digheder benytter de obligatoriske standarder, sikres det, at
hjemmesiderne er så fremtidssikrede som muligt og kan bru-
ges bredt på tværs af platforme og værktøjer. Ikke mindst
sikres det, at alle borgere har mulighed for digital adgang til
det offentlige. Desuden fremgår det af vejledningen, at det
primære virkefelt for obligatoriske, åbne standarder for net-
steder og sikring af tilgængelighed er alle offentlige hjem-
mesider, der udarbejdes af myndigheder, som er dækket af
aftalen om anvendelse af åbne standarder for software i det
offentlige. Anvendelsen af de obligatoriske, åbne standarder
for offentlige hjemmesider fordrer, at myndighederne an-
vender HTML, XHTML og CSS på den af W3C foreskrev-
ne måde, og at myndighederne efterlever WCAG level AA,
der skal sikre tilstrækkelig grad af tilgængelighed.
De offentlige myndigheder skal således allerede i dag an-
vende de standarder for websteder, der følger af aftalen fra
2007, som har været gældende siden 2008.
2.1.2. Direktivets indhold
Webtilgængeligheds-direktivet fastlægger, at offentlige
organer skal gøre deres websteder og mobilapplikationer
mere tilgængelige for borgerne.
I direktivets artikel 1, nr. 3 og 4, opregnes hvilke organer
og hvilket indhold, som er undtaget fra direktivets krav.
Kravet om, at websteder og mobilapplikationer skal være
tilgængelige, omfatter alle offentlige organer, herunder sta-
ten, regionale og lokale myndigheder samt offentligretlige
organer, som er defineret i direktivets artikel 3, stk. 1.
Dette indebærer efter direktivets artikel 4, at de offentlige
organer træffer de nødvendige foranstaltninger for at gøre
deres websteder og mobilapplikationer mere tilgængelige
ved at gøre dem opfattelige, anvendelige, forståelige og ro-
buste.
Direktivet giver efter artikel 5 mulighed for, at offentlige
organer kan undtage bestemt indhold fra tilgængeligheds-
kravene, hvis det måtte pålægge dem en uforholdsmæssig
stor byrde. I den forbindelse skal de offentlige organer tage
hensyn til relevante forhold, når de vælger at undtage ind-
hold.
Der er endvidere i webtilgængeligheds-direktivet artikel 6
indsat en formodningsbestemmelse, hvoraf det fremgår, at
hvis indhold på websteder og mobilapplikationer opfylder
harmoniserede standarder, formodes tilgængelighedskravene
at være opfyldt.
2.1.3. Finansministeriets overvejelser og lovforslagets
udformning
Der bliver i webtilgængeligheds-direktivet anvendt defini-
tionen ”offentligt organ”. Offentligt organ er en definition,
som udspringer af EU-retten. Offentlige organer dækker fle-
re organer, end det er fastsat i lov nr. 606 af 12. juni 2013
om offentlighed i forvaltningen (offentlighedsloven) Der
henvises til lovforslagets § 2 og bemærkningerne til § 2 ne-
denfor.
De undtagelser, som er fastsat i direktivets artikel 1, stk. 3
og 4, bliver i samme omfang videreført i lovforslagets § 1,
stk. 4 og 5.
Det fremgår af webtilgængeligheds-direktivets artikel 4, at
principperne for tilgængelighed er opfattelighed, anvende-
lighed, forståelighed og robusthed. Disse termer stammer fra
de fire hovedprincipper i WCAG, som er inkorporeret i EN
301 549 V1. 1.2 (2015-04), hvor WCAG samler relevante
krav, teknikker og succeskriterier under de forskellige prin-
cipper. Disse principper bliver i WCAG omsat til testbare
succeskriterier, der gør det muligt at gøre indhold på web-
steder og mobilapplikationer mere tilgængeligt.
5
Med tilgængelighed forstås de principper og teknikker,
der skal tages højde for i udformning, udvikling, vedlige-
hold og opdatering af websteder og mobilapplikationer med
henblik på at gøre disse mere tilgængelige for brugerne,
navnlig personer med handicap, eksempelvis ved at webste-
der kan læses op og navigeres i med skærmlæser, at bruge-
ren kan benytte webstedet uden at kunne pege med en mus,
og at skriftstørrelsen kan sættes op til brugerens behov.
Tilgængelighedskravene er fastsat i medfør af webtilgæn-
geligheds-direktivet og vil skulle supplere de almindelige
forvaltningsretlige regler mv. Det vil således kunne opstå si-
tuationer med et vist overlap eller snitflader i forhold til
blandt andet de gældende forvaltningsretlige regler og prin-
cipper, herunder forvaltningsloven og offentlighedsloven.
Dette gælder eksempelvis i forhold til de offentlige myndig-
heders vejledningspligt, jf. forvaltningslovens § 7, som fort-
sat skal efterleves, uanset om et websted eller en mobilappli-
kation vurderes at være i overensstemmelse med tilgænge-
lighedskravene. Lovforslaget ændrer således ikke på det, der
følger af de forvaltningsretlige regler og principper eller af
offentlighedsloven.
Direktivets artikel 5 om uforholdsmæssigt store byrder
bliver videreført i lovforslagets § 3, stk. 2. Der henvises til
formuleringen af lovforslagets § 3 og bemærkninger til § 3
nedenfor.
2.2. Krav om tilgængelighedserklæring, monitorering og
håndhævelse
2.2.1. Gældende ret
Området er ikke lovreguleret i dag.
Aftalen mellem regeringen, KL og Danske Regioner gæl-
dende fra 1. januar 2008 om anvendelse af obligatoriske åb-
ne standarder indeholder alene et krav om, at nye offentlige
websteder eller eksisterende websteder fra den 1. januar
2008, der ændres i opbygning og/eller layout, skal overholde
WCAG 2.0 på niveau AA. Desuden følger det af aftalen, at
den enkelte offentlige myndighed skal redegøre for, hvis
den ikke følger WCAG 2.0 AA, og årsagen hertil.
En offentlig myndighed kan således vælge ikke at basere
løsningen på de relevante obligatoriske, åbne standarder,
hvis den offentlige myndighed vurderer, at dette ikke er hen-
sigtsmæssigt. Vurderes det, at kravet kan fraviges, skal den
offentlige myndighed redegøre for årsagen hertil. Dette be-
tyder, at den offentlige myndighed skal udarbejde en forkla-
ring, der redegør nærmere for de omstændigheder, der i si-
tuationen ligger bag en fravigelse af kravet om overholdelse
af det obligatoriske sæt af åbne standarder. Begrundelsen for
at undlade at anvende de obligatoriske, åbne standarder kan
blandt andet være, at det er væsentligt fordyrende i forhold
til anvendelse af andre standarder, eller at det vil svække
sikkerhedsniveauet væsentligt i forhold til anvendelse af an-
dre standarder. Begrundelse vil også kunne være, at det vil
medføre en væsentlig funktionel forringelse, der er direkte
forårsaget af, at den er baseret på obligatoriske, åbne stan-
darder, at det vil øge implementeringstiden markant, eller at
det medfører konflikt med standarder, der på grund af inter-
nationale forpligtelser er gældende inden for enkeltområdet.
Krav og forudsætninger for fravigelse heraf udgør tilsam-
men en såkaldt følg-eller-forklar model.
2.2.2. Direktivets indhold
Det fremgår af webtilgængeligheds-direktivets artikel 7, at
offentlige organer skal afgive en ajourført, detaljeret, ud-
tømmende og klar tilgængelighedserklæring vedrørende de-
res websteders og mobilapplikationers overholdelse af di-
rektivet. Det fremgår af direktivet, at tilgængelighedserklæ-
ringen skal indeholde en forklaring af de dele, der ikke er
tilgængelige og årsagerne hertil. Derudover skal der være en
beskrivelse af og et link til en feedbackmekanisme, der giver
enhver person mulighed for at underrette det berørte offent-
lige organ om dets websteds eller mobilapplikations man-
glende overholdelse af de i direktivet fastsatte tilgængelig-
hedskrav. Borgerne skal kunne anmode om de oplysninger,
som ikke er tilgængelige. Endvidere skal der være et link til
den håndhævelsesprocedure, som kan benyttes i tilfælde af
et utilfredsstillende svar på underretningen eller feedbacken
fra det offentlige organ. Det fremgår, at Europa-Kommissio-
nen senest den 23. december 2018 vedtager gennemførelses-
retsakter, der indeholder en standardtilgængelighedserklæ-
ring til brug for de offentlige organers afgivelse af tilgænge-
lighedserklæringer.
Webtilgængeligheds-direktivets artikel 8 fastsætter, at
medlemsstaterne periodisk skal monitorere, om de offentlige
organers websteder og mobilapplikationer overholder de i
loven fastsatte tilgængelighedsprincipper. Det fremgår, at
Europa-Kommissionen senest den 23. december 2018 fast-
sætter en overvågningsmetode ved en gennemførelsesrets-
akt. Ifølge artikel 8, stk. 2, skal metoden, som Europa-Kom-
missionen fastsætter, være gennemsigtig, overførbar, sam-
menlignelig, reproducerbar og let at anvende.
Det fremgår af webtilgængeligheds-direktivets artikel 9, at
der skal fastlægges en fyldestgørende og effektiv håndhæ-
velsesprocedure for at sikre overholdelse af kravene i artikel
4, 5 og 7, stk. 1. Derfor skal medlemsstaterne fastsætte en
håndhævelsesprocedure, som for eksempel kan være mulig-
heden for at kontakte en ombudsmand, for at sikre en effek-
tiv håndtering af de underretninger eller anmodninger, der
modtages som led i overholdelsen af loven. Medlemsstater-
ne skal senest den 23. september 2018 meddele Europa-
Kommissionen, hvem der er ansvarlig for håndhævelsen af
direktivet.
2.2.3. Finansministeriets overvejelser og lovforslagets
udformning
Kravet om at udfylde en tilgængelighedserklæring bety-
der, at offentlige organer løbende skal vurdere, hvorvidt ind-
holdet på organets egne websteder og mobilapplikationer er
tilgængeligt, og hvilket indhold, der ikke er tilgængeligt.
Det enkelte offentlige organ skal således have overblik over
indholdet på organets egne websteder og mobilapplikationer
for at kunne overholde dette krav.
Det foreslås i overensstemmelse med direktivet, at det
fastsættes, at de offentlige organer skal offentliggøre og
ajourføre en detaljeret, udtømmende og klar tilgængelig-
hedserklæring vedrørende deres websteders og mobilappli-
6
kationers overholdelse af lovens krav. Det forudsættes, at
dette sker ved, at de offentlige organer anvender den stan-
dard eller model for tilgængelighedserklæring, som fastsæt-
tes og offentliggøres af Europa-Kommissionen. Det vides
ikke på tidspunktet for lovforslagets fremsættelse, hvordan
tilgængelighedserklæringen bliver udformet af Europa-
Kommissionen. Det foreslås derfor, at ministeren for offent-
lig innovation fastsætter nærmere regler herom. Der henvi-
ses til formuleringen af lovforslagets § 4 og til lovbemærk-
ningerne til § 4 nedenfor.
Digitaliseringsstyrelsen og det tidligere IT- og Telestyrel-
sen har før iværksat undersøgelser af tilgængeligheden af de
offentlige myndigheders websteder, jf. rapport af 28. april
2008 om kortlægning af offentlige hjemmesiders overhol-
delse af WAI level A og AA, i rapport af 31. marts 2010 om
kortlægning af udvalgte hjemmesiders overholdelse af
WCAG 2.0, og rapport af 17. december 2012 om kortlæg-
ning af udvalgte hjemmesiders overholdelse af WCAG 2.0. I
disse rapporter blev det kortlagt, hvordan de offentlige myn-
digheder overholdt den internationale standard WCAG 2.0
på niveau AA. Rapporten fra 2012 omfattede 206 websteder
fordelt på 98 kommunale websteder, 82 statslige og regiona-
le websteder og 26 websteder for portaler. Det er derfor vur-
deringen, at Digitaliseringsstyrelsen har den fornødne erfa-
ring til at stå for monitoreringen af de offentlige organers
overholdelse af lovens krav, og at Digitaliseringsstyrelsen
vil kunne foretage denne monitorering på baggrund af den
monitoreringsmetode, som Europa-Kommissionen fastsæt-
ter.
Det foreslås derfor, at opgaven med at monitorere, hvor-
vidt de offentlige organer overholder de fastsatte tilgænge-
lighedskrav, placeres i Digitaliseringsstyrelsen. Det er for-
ventningen, at Digitaliseringsstyrelsen i givet fald senest den
23. december 2021 vil skulle udarbejde den første monitore-
ringsrapport til Europa-Kommissionen og derefter hvert
tredje år. Der henvises til formuleringen af lovforslagets § 5
og til lovbemærkningerne til § 5 nedenfor.
Direktivet er meget bredt i sin formulering vedrørende
håndhævelsesproceduren. Det vurderes således, at der er
brede rammer for at fastsætte en national håndhævelsespro-
cedure.
Det vurderes, at håndhævelsesproceduren kan varetages af
Digitaliseringsstyrelsen. Digitaliseringsstyrelsen har arbej-
det kontinuerligt med tilgængelighed og opbygget de nød-
vendige kompetencer indenfor området. Digitaliseringssty-
relsen har tillige en vis erfaring med tilsyn på det digitale
område, hvor Digitaliseringsstyrelsen blandt andet fører til-
syn på eIDAS-forordningens område.
Håndhævelsen af webtilgængelighedsdirektivet går ud på
at sikre, at de offentlige organer lever op til de i loven fast-
satte tekniske krav, og det vurderes, at Digitaliseringsstyrel-
sen vil kunne løse denne opgave.
Der henvises til formuleringen af lovforslagets § 6 og til
lovbemærkningerne til § 6 nedenfor.
3. Forholdet til anden relevant lovgivning
Der er ikke i dag lovregulering af offentlige organers for-
pligtelse til at gøre websteder og mobilapplikationer mere
tilgængelige for brugere, herunder for personer med handi-
cap.
Der er dog på europæisk plan fastsat en tilgængeligheds-
standard (EN 301 549 V1. 1.2 (2015-04)), der fastsætter til-
gængelighedsprincipper og tekniske krav på de fleste digita-
le områder, herunder for websteder og mobilapplikationer.
Standarden er fastsat af den europæiske standardiseringsor-
ganisation ETSI (Det Europæiske Standardiseringsinstitut
for Telekommunikation), CEN (Den Europæiske Standardi-
seringsorganisation) og CENELEC (Den Europæiske Komi-
té for Elektroteknisk Standardisering). I denne henvises til
standarden WCAG 2.0 - Retningslinjer for tilgængeligt web-
indhold. WCAG definerer, hvordan webindhold kan gøres
mere tilgængeligt for personer med handicap.
I Danmark blev WCAG vedtaget som en af de fællesof-
fentlige standarder for it-løsninger i forbindelse med aftale
om anvendelse af åbne standarder i det offentlige, som blev
indgået mellem regeringen, KL og Danske Regioner i okto-
ber 2007. Aftalen trådte i kraft den 1. januar 2008, og for-
pligter således allerede de offentlige myndigheder til at an-
vende denne standard.
Danmark har den 13. juli 2009 tiltrådt FN’s konvention af
13. december 2006 om rettigheder for personer med handi-
cap. Af konventionens artikel 9 fremgår det, at deltagersta-
terne, med henblik på at gøre det muligt for personer med
handicap at få et selvstændigt liv og deltage fuldt ud i alle
livets forhold, skal træffe passende foranstaltninger til at
sikre, at personer med handicap på lige fod med andre har
adgang til de fysiske omgivelser og transportmuligheder,
den information og kommunikation, herunder informations-
teknologi, kommunikationsteknologi og kommunikationssy-
stemer, og de øvrige faciliteter og tilbud, der er åbne for el-
ler gives offentligheden, både i byområder og i landdistrik-
ter. Herunder skal deltagerstaterne fremme adgangen for
personer med handicap til ny teknologi og nye systemer på
informations- og kommunikationsområdet, herunder inter-
nettet. Webtilgængelighedsdirektivets præambel nummer 12
henviser til denne FN-konvention.
I dansk lovgivning findes eksempler på, at der er henvist
til disse standarder.
Det er eksempelvis i udbudsloven (lov nr. 1564 af 15. de-
cember 2015) anført, at ved alle indkøb, som er beregnet til
anvendelse af fysiske personer, skal der være opmærksom-
hed på, at de tekniske specifikationer skal fastsættes under
hensyntagen til adgangsmuligheder for borgere med handi-
kap eller design for samtlige brugere. Dette gælder uanset,
om det er ordregivers personale eller andre persongrupper,
eksempelvis offentligheden i almindelighed, der skal anven-
de det indkøbte. Hvis der er vedtaget obligatoriske retsakter
på EU-niveau, kan kravet opfyldes ved at henvise til denne
regulering i de tekniske specifikationer. Ved offentlige ind-
køb af websteder skal offentlige myndigheder derfor være
opmærksom på, at disse løsninger skal være tilgængelige for
7
borgere med funktionsnedsættelse. Dette kan sikres ved, at
der i de tekniske specifikationer henvises til, at standarden
EN 301 549 V1. 1.2 (2015-04) – Accessibility requirements
for public procurement of ICT products and services in
Europe – skal overholdes.
Et andet eksempel på, at der i lovgivningen er henvist til
disse standarder, er lovbemærkningerne til de fire bølgelove
om overgang til obligatorisk digital selvbetjening, jf. lov nr.
558 af 18. juni 2012, lov nr. 622 af 12. juni 2013, lov nr.
552 af 2. juni 2014 og lov nr. 742 af 1. juni 2015, hvor det
forudsættes, at relevante myndigheder sikrer, at de digitale
selvbetjeningsløsninger er brugervenlige og tilgængelige, så
stadig flere borgere kan anvende og blive fortrolige med an-
vendelsen af de digitale løsninger. Løsninger skal leve op til
fællesoffentlige standarder for it-løsninger, hvor disse er
fastsat. Herunder de fællesoffentlige tilgængelighedsstan-
darder, som eksempelvis WCAG.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
Det vurderes, at lovforslaget ikke har væsentlige økono-
miske konsekvenser for det offentlige. Standarden, der skal
følges for at opnå tilgængelige websteder, har været gælden-
de i Danmark for offentlige myndigheder siden 1. januar
2008 som følge af en aftale mellem regeringen, KL og Dan-
ske Regioner. Kravene til de offentlige organers websteder
er således ikke nye. Kravet om tilgængelige mobilapplikati-
oner er ikke omfattet af den ovenfornævnte aftale, og er der-
med nyt.
Vurderinger fra it-branchen vedrørende ekstraomkostnin-
ger ved at udvikle tilgængelige mobilapplikationer viser, at
disse er ganske små. Kravet om, at de offentlige organers
mobilapplikationer skal være tilgængelige, forventes således
ikke at medføre væsentlige ekstraomkostninger. Hertil kom-
mer, at kravet om tilgængelige mobilapplikationer først gæl-
der fra den 23. juni 2021, og det vurderes derfor, at der er
god tid til omstilling og til at tage højde for kravet ved ud-
vikling af nye mobilapplikationer.
Lovforslaget omfatter også offentligretlige organer, der
ikke er omfattet af aftalen mellem regeringen, KL og Dan-
ske Regioner fra 2007. Der forventes ikke at være væsentli-
ge ekstraomkostninger for de enkelte offentligretlige orga-
ner ved at tilgængeliggøre disse offentligretlige organers ek-
sisterende websteder, hvis de ikke er tilgængelige ved lo-
vens ikrafttræden, da det forventes, at hovedparten af offent-
ligretlige organers websteder er af mindre størrelse og kom-
pleksitet og dermed lettere at gøre tilgængelige.
Der foreligger ikke eksakte opgørelser over antallet af of-
fentligretlige organer. Bemærkningerne til udbudsloven, jf.
Folketingstidende 2015-2016, A, L 19 som fremsat, side 77,
angiver nogle eksempler på offentligretlige organer. De er
blandt andet almene boligforeninger, universiteterne, Sund
& Bælt Holding A/S, Metroselskabet I/S, Statens og Kom-
munernes Indkøbsservice (SKI) og Lønmodtagernes Dyr-
tidsfond. Opremsningen er ikke udtømmende.
For at vurdere, om et organ er et offentligretligt organ, vil
der for hvert enkelt organ skulle tages stilling til, hvorvidt
disse er offentligt finansieret, offentligt styret mv.
Håndhævelsesopgaven forventes at medføre marginale
merudgifter svarende til et årsværk i Digitaliseringsstyrel-
sen. Derudover forventes håndhævelsesopgaven at medføre
ekstraomkostninger til test og stikprøver af tilgængeligheden
af offentlige organers websteder og mobilapplikationer esti-
meret til 250.000 kr. årligt.
Det vurderes, at lovforslaget har mindre administrative
konsekvenser for det offentlige, som løbende vil skulle op-
datere tilgængelighedserklæringen, der skal afgives på det
offentlige organs websted.
Derudover kan der være mindre økonomiske og admini-
strative konsekvenser forbundet med de af Europa-Kommis-
sionen udarbejdede retsakter vedrørende monitoreringsme-
toden og tilgængelighedserklæringen. Monitoreringsmeto-
den og tilgængelighedserklæringen bliver fastsat ved gen-
nemførelsesretsakter senest den 23. december 2018.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
På trods af, at lovforslaget er rettet mod offentlige orga-
ner, vurderes det, at lovforslaget kan medføre økonomiske
og administrative konsekvenser for de af de omfattede of-
fentligretlige organer, som opererer på markedsmæssige vil-
kår. Konsekvenserne vurderes imidlertid ikke til at være væ-
sentlige.
De administrative konsekvenser består i, at de omfattede
offentligretlige organer skal anvende bestemte standarder
for at gøre deres websteder og mobilapplikationer mere til-
gængelige for brugere med handicap.
Derudover består de administrative konsekvenser i, at de
offentligretlige organer skal offentliggøre og ajourføre er-
klæringer om, i hvilket omfang deres websteder og mobilap-
plikationer lever op til tilgængelighedskravene (tilgængelig-
hedserklæringer). Tilgængelighedserklæringen skal indehol-
de en forklaring af de dele, der ikke er tilgængelige og årsa-
gerne hertil. Derudover forventes det at blive fastsat, at der
skal være en beskrivelse af og et link til en feedbackmeka-
nisme, der giver enhver person mulighed for at underrette
det berørte offentligretlige organ om dets websteds eller mo-
bilapplikations manglende overholdelse af de i direktivet
fastsatte tilgængelighedskrav. Borgerne skal kunne anmode
om de oplysninger, som ikke er tilgængelige. Endvidere skal
der være et link til den håndhævelsesprocedure, som kan be-
nyttes i tilfælde af et utilfredsstillende svar på underretnin-
gen eller feedbacken fra det offentligretlige organ.
Lovforslaget har i udkastform været forelagt Erhvervssty-
relsens Team Effektiv Regulering (TER). TER vurderer, at
lovforslaget samlet medfører administrative konsekvenser
for erhvervslivet på under 4 mio. kr. årligt. TER’s vurdering
baseres på en antagelse om, at offentligretlige organer i et
vist omfang allerede har gjort deres websteder og mobilap-
plikationer tilgængelige for brugere med handicap, samt at
antallet af offentligretlige organer, der opererer under mar-
8
kedsmæssige vilkår og omfattes af lovforslagets krav, vil
være få.
6. Administrative konsekvenser for borgere
Lovforslaget forventes at få positive administrative konse-
kvenser for borgerne, da flere vil kunne benytte de offentli-
ge organers websteder og mobilapplikationer og dermed de
digitale services. Lovforslaget forventes endvidere at få po-
sitive administrative konsekvenser for borgerne, da det ind-
fører muligheden for at kontakte et tilsyn. Det er fastsat, at
Digitaliseringsstyrelsens afgørelser ikke kan indbringes for
anden administrativ myndighed, så styrelsen kan udføre sit
tilsyn i fuld uafhængighed. Dette kan anses som en vis be-
grænsning i borgernes administrative muligheder.
7. Miljømæssige konsekvenser
Det vurderes, at lovforslaget ikke har miljømæssige kon-
sekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Loven gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2016/2102/EU af 26. oktober 2016 om tilgængelighed af
offentlige organers websteder og mobilapplikationer (EU-
Tidende nr. L 327 af 26.10.2016, s. 1).
Der er tale om et direktiv, som skal implementeres i natio-
nal ret. Der er tale om et minimumsdirektiv, og der er mu-
lighed for at indføre mere vidtgående regler i medlemssta-
terne. Dette lovforslag går ikke videre end de minimumsbe-
tingelser, som er fastsat i direktivet.
Direktivet skal være implementeret i national ret senest
den 23. september 2018.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 27. septem-
ber 2017 til den 25. oktober 2017 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer mv.:
Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Banedan-
mark.dk, BL – Danmarks almene boliger, CBS, Danmarks
Private Skoler, Dansk Erhverv, Danske Erhvervsskoler og -
Gymnasier, Danske Gymnasier, Danske Handicaporganisa-
tioner, Dansk IT, Danske Regioner, Datatilsynet, Design og
Medieproduktion, Det Centrale Handicapråd, DI Digital, Di-
versa, DSB, DTU, Foreningen af Kommunale it-chefer, For-
eningen for Dansk Internet Handel, Grakom - Branchefor-
eningen for Kommunikation, Institut for menneskerettighe-
der, IT-Branchen, ITU, KL, KOMBIT, Kreakom - Kreativi-
tet og Kommunikation, Københavns Universitet, Landsfor-
eningen af Menighedsråd, Lederforeningen for VUC, LOS –
De private sociale tilbud, Lønmodtagernes dyrtidsfond, Me-
troselskabet, Microsoft i Danmark, Naviair, Ombudsman-
den, Private Gymnasier og studenterkurser, Prosa, Roskilde
Universitet, Sensus, Siteimprove, SKI, Sund og Bælt, Syd-
dansk Universitet og Ældre Sagen.
10. Sammenfattende skema
Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget
Positive konsekvenser/ mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Det vurderes, at lovforslaget ikke har
væsentlige økonomiske konsekvenser
for det offentlige. Standarden, der skal
følges for at opnå tilgængelige webste-
der, har været gældende i Danmark for
offentlige myndigheder siden 1. januar
2008, kravene til de offentlige organers
websteder er således ikke nye.
Kravet om, at de offentlige organers
mobilapplikationer skal være tilgængeli-
ge, forventes ikke at medføre væsentlige
ekstraomkostninger.
Der forventes ikke at være væsentlige
ekstraomkostninger for de enkelte of-
fentligretlige organer ved at tilgængelig-
gøre disse offentligretlige organers eksi-
sterende websteder, hvis de ikke er til-
gængelige ved lovens ikrafttræden, da
det forventes, at hovedparten af offent-
ligretlige organers websteder er af min-
9
dre størrelse og kompleksitet og dermed
lettere at gøre tilgængelige.
Håndhævelsesopgaven forventes at
medføre marginale merudgifter svaren-
de til et årsværk i Digitaliseringsstyrel-
sen. Derudover forventes håndhævelses-
opgaven at medføre ekstraomkostninger
til test og stikprøver af tilgængeligheden
af offentlige organers websteder og mo-
bilapplikationer estimeret til 250.000 kr.
årligt.
Derudover kan der være økonomiske
konsekvenser forbundet med de af Eu-
ropa-Kommissionen udarbejdede rets-
akter vedrørende monitoreringsmetoden
og tilgængelighedserklæringen.
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Det vurderes, at lovforslaget har mindre
administrative konsekvenser for det of-
fentlige, som løbende vil skulle opdate-
re tilgængelighedserklæringen, der skal
afgives på det offentlige organs web-
sted.
Derudover kan der være administrative
konsekvenser forbundet med de af Eu-
ropa-Kommissionen udarbejdede rets-
akter vedrørende monitoreringsmetoden
og tilgængelighedserklæringen.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen væsentlige konsekvenser.
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen væsentlige konsekvenser.
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Lovforslaget forventes at få positive kon-
sekvenser for borgerne, da flere vil kunne
benytte de offentlige organers websteder
og mobilapplikationer.
Lovforslaget forventes endvidere at få po-
sitive administrative konsekvenser for
borgerne, da det indfører muligheden for
at kontakte et tilsyn.
Det er fastsat, at Digitaliseringsstyrel-
sens afgørelser ikke kan indbringes for
anden administrativ myndighed, så sty-
relsen kan udføre sit tilsyn i fuld uaf-
hængighed.
Dette kan anses som en vis begrænsning
i borgernes administrative muligheder.
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2016/2102/EU af
26. oktober 2016 om tilgængelighed af offentlige organers websteder og mobilappli-
kationer (EU-Tidende nr. L 327 af 26.10.2016, s. 1).
Overimplementering af EU-retlige
minimumsforpligtelser (sæt X)
JA NEJ
X
10
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Området er ikke lovreguleret i dag, men regeringen, KL
og Danske Regioner indgik i 2007 en aftale om anvendelse
af syv sæt af obligatoriske åbne standarder for software i det
offentlige, herunder standarder for tilgængelige websteder
(WCAG – Web Content Accessibility Guidelines). Denne
aftale indebærer, at nye offentlige websteder eller eksister-
ende websteder, der ændres i opbygning eller layout, siden
1. januar 2008 har skullet overholde WCAG 2.0 på niveau
AA.
Det foreslås i § 1, stk. 1, at loven finder anvendelse på of-
fentlige organers websteder og mobilapplikationer, jf. dog
stk. 2-5.
Den foreslåede bestemmelse skal sikre gennemførelse af
webtilgængeligheds-direktivets artikel 1, stk. 2. Bestemmel-
sen afgrænser lovforslagets anvendelsesområde og fastslår,
at lovforslaget omfatter offentlige organers websteder og
mobilapplikationer.
Der henvises til definitionen af offentlige organer i den
foreslåede § 2, nr. 1 og 2, samt beskrivelsen i bemærknin-
gerne til § 2, nr. 1 og 2, nedenfor.
Lovforslaget omfatter websteders og mobilapplikationers
indhold for så vidt angår både tekstlige og ikke-tekstlige op-
lysninger, dokumenter og formularer, som kan downloades,
samt tovejsinteraktion, eksempelvis udfyldning af digitale
formularer og gennemførelse af autentifikations-, identifika-
tions- og betalingsprocesser.
Der henvises til definitionen af mobilapplikationer i den
foreslåede § 2, nr. 3, samt beskrivelsen i bemærkningerne til
§ 2, nr. 3, nedenfor.
Det foreslås i stk. 2, at stk. 1 finder ikke anvendelse på
skoler og uddannelsesinstitutioner på Undervisningsministe-
riets område, der ikke henregnes til den offentlige forvalt-
ning, jf. forvaltningslovens § 1, stk. 1 og 2. Skoler og ud-
dannelsesinstitutioner, der ikke henregnes til den offentlige
forvaltning, skal dog gøre indhold tilgængeligt på websteder
og mobilapplikationer, der er forbundet med væsentlige ad-
ministrative onlinefunktioner.
Bestemmelsen er udarbejdet på baggrund af webtilgænge-
ligheds-direktivets artikel 1, stk. 5, som fastslår, at der er
mulighed for at undtage skoler, børnehaver og vuggestuer,
med undtagelse af indhold, der er forbundet med væsentlige
administrative onlinefunktioner.
I det foreslåede stk. 2 er det fastsat, at skoler og uddannel-
sesinstitutioner på Undervisningsministeriets område, der
henregnes til den offentlige forvaltning, jf. forvaltningslo-
vens § 1, stk. 1 og 2, vil være omfattet af lovforslaget. Det
vil således være den traditionelle afgrænsning af den offent-
lige forvaltning i dansk ret, der gør sig gældende. Denne af-
grænsning er velkendt på Undervisningsministeriets område
for skolerne og indebærer, at skoler og uddannelsesinstituti-
oner, der ikke henregnes til den offentlige forvaltning, tradi-
tionelt har frihed til at udtænke lokale løsninger, der dækker
de relevante behov uden, at der fra centralt hold stilles spe-
cifikke og ensartede krav hertil, som det kan være tilfældet
på tværs af de offentlige skoler. Loven vil således ikke gæl-
de for skoler og uddannelsesinstitutioner, som er organiset
på privatretligt grundlag. Med skoler og uddannelsesinstitu-
tioner skal forstås dem, som hører under Undervisningsmi-
nisteriets ressort. Skoler og uddannelsesinstitutioner oprettet
på privatretligt grundlag vil være omfattet af begrebet of-
fentligretlige organer, derfor er henvisningen til forvalt-
ningslovens § 1, stk. 1 og 2, sat ind i lovforslaget, så skoler
og uddannelsesinstitutioner, som er oprettet på privatretligt
grundlag er undtaget for lovforslaget. Indhold på websteder
og mobilapplikationer, der er forbundet med væsentlige ad-
ministrative onlinefunktioner, er dog omfattet af lovens an-
vendelsesområde.
Med væsentlige administrative onlinefunktioner skal
blandt andet forstås den obligatoriske online skoleindskriv-
ning eller tilsvarende digitale selvbetjeningsløsninger mv.,
som er væsentlig for alle borgere, herunder personer med
handicap, at kunne tilgå. Det vil derfor være et krav, at sko-
leindskrivning skal opfylde de i loven fastsatte krav om til-
gængelighed, selvom skoler og uddannelsesinstitutioners
websteder og mobilapplikationer er undtaget for lovens an-
vendelsesområde.
Det foreslås i stk. 3, at stk. 1 ikke finder anvendelse på
privatinstitutioner efter dagtilbudsloven § 19, stk. 5. Priva-
tinstitutioner efter dagtilbudsloven § 19, stk. 5, skal dog gø-
re indhold tilgængeligt på websteder og mobilapplikationer,
der er forbundet med væsentlige administrative onlinefunk-
tioner.
Loven vil ikke gælde for privatinstitutioner efter dagtil-
budslovens § 19, stk. 5, jf. lovbekendtgørelse nr. 748 af 20.
juni 2016 om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og un-
ge. Indhold på websteder og mobilapplikationer, der er for-
bundet med væsentlige administrative onlinefunktioner, er
dog omfattet af lovens anvendelsesområde, uanset om priva-
tinstitutionen henregnes til den offentlige forvaltning eller er
organiset på privatretligt grundlag.
Med væsentlige administrative onlinefunktioner skal
blandt andet forstås digital opskrivning til plads i dagsinsti-
tution eller tilsvarende digitale selvbetjeningsløsninger mv.,
som er væsentlig for alle borgere, herunder personer med
handicap, at kunne tilgå. Det vil derfor være et krav, at op-
skrivning til plads i dagsinstitution skal opfylde de i loven
fastsatte krav om tilgængelighed, selvom privatinstitutioners
websteder og mobilapplikationer er undtaget for lovens an-
vendelsesområde.
Det foreslås i stk. 4, at loven ikke finder anvendelse på
websteder og mobilapplikationer, der tilhører:
1) Tv- og radioorganer, som er pålagt en public service
forpligtelse.
2) NGO’er, der ikke leverer tjenesteydelser, som er væ-
sentlige for offentligheden, eller som specifikt vedrører
behovene hos eller er beregnet til personer med handi-
cap.
11
Bestemmelsen følger af webtilgængeligheds-direktivets
artikel 1, stk. 3, litra a og b, og opregner organerne, som lo-
ven ikke finder anvendelse for.
Lovforslaget omfatter efter stk. 4, nr. 1, ikke tv- og radio-
organer, der er pålagt en public service forpligtelse. Derfor
finder loven ikke anvendelse på public service-medietjene-
steudbyderes websteder og mobilapplikationer. Derfor vil
blandt andet Danmarks Radio og det landsdækkende TV2
ikke være omfattet af loven. Bestemmelsen er indsat, da
Danmarks Radio og TV2 er at betragte som offentlige orga-
ner.
Der henvises til definitionen af offentlige organer i den
foreslåede § 2, nr. 1, samt beskrivelsen i bemærkningerne til
§ 2, nr. 1, nedenfor.
Derudover omfatter lovforslaget efter stk. 4, nr. 2, ikke
visse ikke-statslige organisationer (NGO᾽er), som er frivilli-
ge selvejende organer, der er oprettet for hovedsagelig at
forfølge mål uden gevinst for øje, og som leverer tjeneste-
ydelser, der ikke er væsentlige for offentligheden, eksempel-
vis tjenesteydelser, som statslige, regionale eller lokale
myndigheder ikke direkte kræver, eller tjenesteydelser, som
ikke specifikt imødekommer navnlig personer med handi-
caps behov For at undgå at pålægge sådanne NGO᾽er en
uforholdsmæssig stor byrde finder loven ikke anvendelse på
dem.
Det foreslås i stk. 5, at loven ikke finder anvendelse på
følgende indhold på websteder og i mobilapplikationer:
1) Dokumentformater, der er offentliggjort inden den 23.
september 2018, medmindre sådant indhold er nødven-
digt for aktive administrative processer i forbindelse
med de opgaver, som det offentlige organ varetager.
2) Forud-indspillede tidsafhængige medier, der er offent-
liggjort inden den 23. september 2020.
3) Tidsafhængige livemedier.
4) Onlinekort og kortlægningstjenester, når væsentlige op-
lysninger gives på en tilgængelig digital måde omkring
kort, der er bestemt til navigationsbrug.
5) Tredjepartsindhold, der hverken er finansieret eller ud-
viklet af eller er under kontrol af det pågældende of-
fentlige organ.
6) Reproduktioner af genstande fra kulturhistoriske sam-
linger, der ikke kan gøres fuldt tilgængelige på grund af
a) uforenelighed med tilgængelighedskravene med
enten konservering af den pågældende genstand el-
ler reproduktionens autenticitet, eller
b) manglende automatiserede og omkostningseffekti-
ve løsninger, der ukompliceret kan udtage teksten
fra manuskripter eller andre genstande fra kulturhi-
storiske samlinger og omforme den til indhold, der
er forenelig med tilgængelighedskravene.
7) Indhold på ekstranet og intranet, som er offentliggjort
inden den 23. september 2019, indtil sådanne webste-
der undergår en væsentlig revision.
8) Indhold på websteder og i mobilapplikationer, der kva-
lificeres som arkiver, som hverken er opdateret eller re-
digeret efter den 23. september 2019.
Bestemmelsen følger af webtilgængeligheds-direktivets
artikel 1, stk. 4, litra a-h, og opregner indhold, som loven ik-
ke finder anvendelse på. Der er i visse tilfælde mangel på
automatiserede eller effektive og let anvendelige midler til
at gøre visse typer offentliggjort indhold tilgængeligt. Der-
udover er lovforslagets anvendelsesområde indskrænket til
indhold af websteder og mobilapplikationer, som faktisk
kontrolleres af offentlige organer. Denne lov fastsætter på
den baggrund bestemmelser om midlertidig eller permanent
udelukkelse af visse typer indhold på websteder eller mobil-
applikationer fra sit anvendelsesområde.
Med bestemmelsens nr. 1 foreslås det, at dokumentforma-
ter, som er offentliggjort inden den 23. september 2018, ikke
er omfattet af lovforslaget, medmindre dette indhold er nød-
vendigt for aktive administrative processer i forbindelse
med de opgaver, som det offentlige organ varetager. Ved
dokumentformater forstås dokumenter, som ikke primært er
beregnet til webbrug, og som findes på websider, såsom
Adobe Portable Document Format (PDF), Microsoft Office-
dokumenter eller tilsvarende formater.
Det kan være omfattende for det enkelte offentlige organ
at skulle gøre alle historiske dokumenter tilgængelige bag-
udrettet fra før lovens ikrafttrædelse og derfor er dokument-
formater, som ikke er nødvendige for de aktive administrati-
ve processer, undtaget fra lovens anvendelsesområde. Det
vil bero på en konkret vurdering, hvilke dokumenter der i
det enkelte tilfælde indgår i en aktiv administrativ proces og
dermed er omfattet af loven. Det vil for eksempel kunne væ-
re indhold af betydning for borgerens indberetning eller an-
søgning i en selvbetjeningsløsning.
Med bestemmelsens nr. 2 foreslås det, at loven kun gæl-
der nye forud-indspillede tidsafhængige medier, som er of-
fentliggjort efter den 23. september 2020. Ved forud-ind-
spillede forstås, at der er tale om information, som ikke er
live. Ligesom ovenfor er betragtningen, at det kan være om-
fattende for det enkelte organ at skulle gøre alle tidligere
forud-indspillede tidsafhængige medier tilgængelige fra før
lovens ikrafttrædelse. Der henvises til definitionen af tidsaf-
hænge medier i den foreslåede § 2, nr. 4, samt beskrivelsen i
bemærkningerne til § 2, nr. 4.
Med bestemmelsens nr. 3 foreslås det, at tidsafhængige li-
vemedier ikke er omfattet af loven. Der er tale om tidsaf-
hængige livemedier, når information bliver optaget fra en
virkelig begivenhed og det udsendes til modtageren uden
anden forsinkelse end transmissionsforsinkelsen. Bliver li-
vetransmissionen efterfølgende liggende online, gælder kra-
vene for forud-indspillede medier. Tidsafhængige livemedi-
er, som ligger online efter visningen i real-tid eller genud-
sendes efter liveudsendelsen, betragtes som forud-indspille-
de tidsafhængige medier og bør gøres tilgængelige inden 14
arbejdsdage fra datoen for den oprindelige udsendelse eller
genudsendelse af de tidsafhængige medier, medmindre læn-
gere tid undtagelsesvist er nødvendigt.
Livemedier er ikke omfattet, da de med nuværende tekno-
logi vil være for ressourcekrævende at gøre tilgængelige, og
hvis de var omfattet af loven vil dette kunne bevirke, at live-
medier ikke blev benyttet, hvor de gav merværdi for mange
12
af brugerne. Der henvises til definitionen at tidsafhænge me-
dier i den foreslåede § 2, nr. 4, samt beskrivelsen i bemærk-
ningerne til § 2, nr. 4, nedenfor.
Med bestemmelsens nr. 4 foreslås det, at onlinekort og
kortlægningstjenester ikke er omfattet af lovens bestemmel-
ser, så længe der gives væsentlige tilgængelige informatio-
ner vedrørende kort, som er bestemt til navigationsbrug. Når
kort er bestemt til navigationsbrug, til forskel fra geografisk
beskrivelse, kan tilgængelige oplysninger være nødvendige
for at hjælpe personer, som ikke kan benytte visuelle oplys-
ninger eller komplekse navigationsfunktioner efter hensig-
ten, til eksempelvis at finde steder eller områder, hvor der
udbydes tjenesteydelser. Der bør derfor tilbydes et tilgænge-
ligt alternativ såsom postadresser og nærliggende stoppeste-
der for offentlig transport eller navne på steder eller regio-
ner, som det offentlige organ ofte allerede har adgang til, i et
format, der er enkelt og læsbart for de fleste brugere. Kort
og kortlægningstjenester er ikke omfattet af loven, da de
med nuværende teknologi og kompenserende udstyr ikke er
mulige at gøre tilgængelige på websteder og i mobilapplika-
tioner.
Med bestemmelsens nr. 5 foreslås det, at tredjepartsind-
hold, som hverken bliver finansieret eller udviklet af eller er
under kontrol af det offentlige organ, ikke er omfattet af lo-
ven. Undertiden oprettes der websteder og mobilapplikatio-
ner, hvor yderligere indhold senere kan tilføjes, eksempelvis
et e-mailprogram, en blog, en artikel, som giver brugere mu-
lighed for at tilføje kommentarer, eller applikationer, der un-
derstøtter indhold, som brugere bidrager med. Et andet ek-
sempel kunne være en side såsom en portal eller et nyheds-
websted bestående af indhold, der er samlet fra adskillige bi-
dragydere, eller websteder, der løbende automatisk indsætter
indhold fra andre kilder, såsom når reklamer indsættes dyna-
misk. Sådant tredjepartsindhold er ikke omfattet af denne
lovs anvendelsesområde, forudsat at det hverken finansieres
eller udvikles af det pågældende offentlige organ eller er
under organets kontrol. Hvis formålet med offentlige orga-
ners websteder eller i offentlige organers mobilapplikationer
eller sektioner af disse er at afholde høringer eller tilrette-
lægge forumdrøftelser, kan denne funktionalitet ikke betrag-
tes som tredjepartsindhold og bør derfor være tilgængeligt,
mens indholdet, som brugere bidrager med, der ikke er
under det pågældende offentlige organs kontrol, ikke er om-
fattet. Undtagelsen er begrundet i det forhold, at organet ik-
ke kan have ansvar for at gøre indhold tilgængeligt, den ikke
kontrollerer.
Med bestemmelsens nr. 6 foreslås det, at loven ikke om-
fatter reproduktioner af genstande fra kulturhistoriske sam-
linger, som ikke kan gøres fuldt tilgængelige på grund af en-
ten formål, som fremgår af litra a og litra b.
I litra a fremgår, at det ikke kan gøres tilgængeligt grun-
det uforenelighed af tilgængelighedskravene med enten kon-
servering af den pågældende genstand eller reproduktionens
autenticitet (eksempelvis kontrast).
I litra b fremgår, at det ikke kan gøres tilgængeligt grun-
det manglende automatiserede og omkostningseffektive løs-
ninger, der ukompliceret kan udtage teksten fra manuskrip-
ter eller andre genstande fra kulturhistoriske samlinger og
omforme den til indhold, der er forenelig med tilgængelig-
hedskravene. Dette kan for eksempel gælde for håndskrevne
dokumenter eller dokumenter sat med ældre og svært auto-
matisk genkendelige skrifttyper. Det vil være for omfattende
for den enkelte kulturhistoriske samling med den nuværende
teknologi at stille krav om tilgængeliggørelse af samtlige di-
gitale reproduktioner. Det ville kunne hindre den omfattende
digitalisering af kulturarven, der finder sted.
Med bestemmelsens nr. 7 foreslås det, at indhold på ek-
stranet og intranet, som er offentliggjort inden den 23. sep-
tember 2019, ikke er omfattet lovens bestemmelser, indtil
disse websteder undergår en væsentlig revision. Ved ekstra-
net og intranet forstås websteder, som kun er tilgængelige
for en lukket gruppe personer og ikke for offentligheden
som sådan. Ved en væsentlig revision skal forstås eksister-
ende websteder, der nyudvikles eller undergår markante æn-
dringer for hele webstedets design, interaktion, funktionali-
tet eller formål. Disse er ikke omfattet før 23. september
2019, da disse kun er udformet til og anvendes af et begræn-
set antal personer eksempelvis af ansatte på en arbejdsplads
eller inden for en uddannelse. Med ekstranet forstås også sy-
stemer som SkoleIntra, MitBarn og BørneIntra.
Med bestemmelsens nr. 8 foreslås det, at indhold på web-
steder og i mobilapplikationer, der kvalificeres som arkiver,
og som hverken er opdateret eller redigeret efter den 23.
september 2019, ikke er omfattet af lovens bestemmelser.
Dette medfører, at arkivindhold, der hverken er nødvendigt
for aktive administrative processer eller er opdateret eller re-
digeret efter den 23. september 2019, ikke er omfattet af lo-
ven. Endvidere kan rent teknisk vedligeholdelse ikke anses
for at udgøre opdatering eller redigering af et websted eller
en mobilapplikation. Rent teknisk vedligehold fører dermed
ikke til, at arkiver bliver omfattet af loven.
Til § 2
Området er ikke lovreguleret i dag.
Det foreslås i § 2, stk. 1, at i denne lov forstås ved:
1) Offentligt organ: Statslige, regionale og kommunale
myndigheder, offentligretlige organer og sammenslut-
ninger af en eller flere af sådanne myndigheder eller en
eller flere af sådanne offentligretlige organer, hvis disse
sammenslutninger er oprettet specifikt med henblik på
at imødekomme almenhedens behov, dog ikke behov af
industriel eller kommerciel karakter.
2) Offentligretlige organer: Organer, der
a) er oprettet specielt med henblik på at imødekomme
almenhedens behov, dog ikke behov af industriel
eller kommerciel karakter,
b) er juridiske personer, og
c) for mere end halvdelens vedkommende finansieres
af staten, regionale eller kommunale myndigheder
eller af andre offentligretlige organer eller er under-
lagt ledelsesmæssig kontrol af disse myndigheder
eller organer eller har en bestyrelse eller direktion
eller et tilsynsråd, hvor mere end halvdelen af med-
lemmerne udpeges af staten, regionale eller kom-
13
munale myndigheder eller andre offentligretlige or-
ganer.
3) Mobilapplikationer: Applikationssoftware, der er ud-
formet og udviklet af eller på vegne af offentlige orga-
ner til brug for den brede offentlighed på mobile enhe-
der.
4) Tidsafhængige medier: Medier af følgende typer: kun
audio, kun video, audio og video, audio eller video
kombineret med interaktion, samt audio og video kom-
bineret med interaktion.
5) Genstande fra kulturhistoriske samlinger: Privat eller
offentligt ejede goder, der har historisk, kunstnerisk, ar-
kæologisk, æstetisk, videnskabelig eller teknisk interes-
se, og som indgår i samlinger, der konserveres af kul-
turelle institutioner herunder biblioteker, arkiver og
museer.
Bestemmelsen følger af webtilgængeligheds-direktivet ar-
tikel 3, nr. 1-2, og nr. 6-8, og fastsætter en række definitio-
ner. I den forslåede § 2 defineres lovens centrale begreber.
Flere af definitionerne er centrale, idet de er med til at af-
grænse anvendelsesområdet for loven. Eksempelvis har de-
finitionen af »offentligretlige organer« betydning for, om et
offentligt organ er omfattet af loven.
Med bestemmelsens nr. 1 defineres begrebet »offentligt
organ« som staten, regionale og kommunale myndigheder,
offentligretlige organer og sammenslutninger af en eller fle-
re af disse myndigheder eller et eller flere af disse offentlig-
retlige organer, hvis disse sammenslutninger er oprettet med
henblik på at imødekomme almenhedens behov, dog ikke
behov af industriel eller kommerciel karakter.
Der bliver i webtilgængeligheds-direktivet artikel 3, nr. 1,
anvendt definitionen ”offentligt organ”. Definitionen offent-
ligt organ udspringer af EU-retten og omfatter flere organer,
end den traditionelle afgræsning af offentlige myndigheder,
som er omfattet af offentlighedsloven. Det betyder, at der vil
være organer, som vil være omfattet af definitionen offent-
ligt organ, som ikke vil være omfattet af offentlighedsloven.
Med bestemmelsens nr. 2 defineres begrebet »offentligret-
lige organer« som organer, der opfylder betingelserne fastsat
i litra a-c. Betingelserne i litra a-c er kumulative.
I henhold til litra a skal der være tale om organer, som er
specielt oprettet med henblik på at imødekomme almenhe-
dens behov af ikke-industriel eller ikke-kommerciel karak-
ter.
Det følger af bestemmelsen, at organet skal være oprettet
specielt med henblik på at imødekomme almenhedens be-
hov. Organet vil derfor almindeligvis have opgaver, som ge-
nerelt og traditionelt anses for at være opgaver, som det of-
fentlige varetager. Dette kan eksempelvis være opgaver in-
denfor dag- eller døgntilbud til børn og voksne, miljø, sund-
hed, uddannelse, beskæftigelsesindsats eller opgaver på so-
cialområdet. Kravet om, at et organ skal være oprettet speci-
elt med henblik på at imødekomme almenhedens behov, er
opfyldt, når organet faktisk udøver aktiviteter med henblik
på imødekommelse af sådanne behov. Det faktum, at et or-
gans aktiviteter kun for en lille dels vedkommende angår al-
menhedens behov, er uden betydning for, om organet opfyl-
der betingelsen. Det betyder, at organet skal overholde reg-
lerne i loven, selv når størstedelen af dens aktiviteter er af
industriel og kommerciel karakter.
Det fremgår af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om
ophævelse af direktiv 2004/18/EF betragtning nr. 10, at et
organ, som fungerer på normale markedsvilkår, og som har
til formål at skabe gevinst og bære tab forbundet med udø-
velsen af sine aktiviteter, ikke er at betragte som et offent-
ligretligt organ, idet almenhedens behov, som organet er op-
rettet med henblik på at imødekomme eller har fået til opga-
ve at imødekomme, kan anses for at have industriel eller
kommerciel karakter.
I henhold til litra b skal det være organer, der er juridiske
personer.
At organet skal være en juridisk person betyder, at det på-
gældende subjekt skal være i stand til at bære rettigheder og
forpligtelser. Selskaber med et CVR-nummer vil være at be-
tragte som juridiske personer, ligesom interessentskaber og-
så vil være omfattet.
Endelig skal der i henhold til litra c være tale om organer,
som overvejende finansieres af staten, regionale eller kom-
munale myndigheder eller af andre offentligretlige organer,
eller som er underlagt ledelsesmæssig kontrol af disse myn-
digheder eller organer, eller har en bestyrelse, en direktion
eller et tilsynsråd, hvor mere end halvdelen af medlemmerne
udpeges af staten, regionale eller kommunale myndigheder
eller andre offentligretlige organer.
Kravet i litra c indebærer, at såfremt mere end halvdelen
af driften er finansieret af offentlige midler, vil organet være
omfattet. Finansieringen må dog ikke have karakter af at
være en modydelse eller et gensidigt forretningsforhold. Det
har ingen betydning, at mere end halvdelen af organets drift
kommer fra kontrakter med offentlige myndigheder, altså at
organet eksempelvis har vundet en række udbud. Det er så-
ledes kun de ydelser, der finansierer eller støtter det berørte
organs aktiviteter ved et økonomisk bidrag uden en særlig
kontraktuel præget modydelse, der vil udgøre offentlig fi-
nansiering.
At føre kontrol vil sige at være underlagt intensiv offentlig
regulering, tilsyn eller lignende. En virksomhed, som er un-
derlagt en offentlig myndigheds kontrol af regnskabsførelse,
vil ikke være underlagt offentlig kontrol. Det skyldes, at den
offentlige myndighed ikke kan påvirke de beslutninger, som
virksomheden træffer i forhold til driften af virksomheden.
Det er ikke tilstrækkeligt, at der er tale om, at driften er un-
derlagt offentlig kontrol, og at det offentlige har en alminde-
lig efterfølgende kontrol af for eksempel regnskab og lig-
nende. Selvejende institutioner, der er oprettet på privatret-
ligt grundlag, og som har driftsoverenskomst med en kom-
mune, kan være underlagt et sådant kommunalt tilsyn, at de
vil være omfattet af begrebet »offentligretligt organ«. Dette
gælder, selvom kommunen ikke via ejerskab har mulighed
for at udføre bestemmende indflydelse på institutionen.
Kommunen skal dog have indflydelse på anden vis, eksem-
14
pelvis via kontrol med institutionens vedtægter, budget, per-
sonaleforhold mv.
Det betyder, at selvejende dagtilbud til børn (daginstitutio-
ner, fritidsordninger, skoler), uddannelsesinstitutioner, pleje-
hjem og anden ældreomsorg kan være omfattet af begrebet
»offentligretligt organ«. Ligeledes kan institutioner med til-
bud til udsatte grupper (forsorgshjem, kvindekrisecentre,
væresteder mv.), som kommunen har driftsoverenskomst
med, være omfattet af begrebet »offentligretligt organ«.
Statslige aktieselskaber, hvor ressortministeren kan vælge
flertallet af bestyrelsesmedlemmerne, er også omfattet og vil
være at betragte som et offentligretligt organ.
Som eksempler på offentligretlige organer kan nævnes
Sund og Bælt Holding A/S, Metroselskabet I/S, Statens og
Kommunernes Indkøbsservice (SKI), Lønmodtagernes Dyr-
tidsfond, Naviair, de almene boligorganisationer og univer-
siteterne.
Med bestemmelsens nr. 3 defineres begrebet »mobilappli-
kationer« som den applikationssoftware, der er udformet og
udviklet af eller på vegne af offentlige organer til brug for
den brede offentlighed på mobile enheder såsom smartpho-
nes og tablets. Begrebet mobilapplikationer dækker kun ap-
plikationer udviklet til smartphones og tablets. Begrebet mo-
bilapplikationer omfatter ikke de mobile enheders operativs-
ystemer, hvorfor den software, der kontrollerer disse enhe-
der eller hardware, ikke er omfattet definitionen.
Med bestemmelsens nr. 4 defineres begrebet »tidsafhæn-
gige medier« som medier, hvor der alene er tale om audio,
hvor der alene er tale om video, eller hvor audio og video
kombineres, hvor audio eller video kombineres med interak-
tion, samt hvor audio og video kombineres med interaktion,
som eksempelvis en video med lyd, som kan startes, stoppes
og pauses.
Med bestemmelsens nr. 5 defineres begrebet »genstande
fra kulturhistoriske samlinger« som privat eller offentligt
ejede goder, der har historisk, kunstnerisk, arkæologisk,
æstetisk, videnskabelig eller teknisk interesse, og som ind-
går i samlinger, der konserveres af kulturelle institutioner
såsom biblioteker, arkiver og museer.
Til § 3
Området er ikke lovreguleret i dag.
Regeringen, KL og Danske Regioner har siden 2008 været
omfattet af en aftale om anvendelse af obligatoriske, åbne
standarder for software i det offentligt, herunder standarder
for tilgængelige hjemmesider. På den baggrund har tilgæn-
gelighedskravene været gældende for offentlige myndighe-
der siden 2008.
Det foreslås i § 3, stk. 1, at offentlige organer skal sikre, at
deres websteder og mobilapplikationer er mere tilgængelige
ved at gøre dem opfattelige, anvendelige, forståelige og ro-
buste ved at opfylde de standarder eller tekniske specifikati-
oner, som fastsættes i medfør af stk. 4.
Bestemmelsen er formuleret på baggrund af webtilgænge-
ligheds-direktivets artikel 4 og fastsætter de tilgængelig-
hedskrav, som de offentlige organers websteder og mobilap-
plikationer skal leve op til.
Det foreslåede medfører, at de offentlige organer skal sik-
re, at deres websteder og mobilapplikationer er mere tilgæn-
gelige ved at gøre dem opfattelige, anvendelige, forståelige
og robuste.
Med ”mere tilgængelige” skal forstås, at det ikke er alt
indhold på de offentlige organers websteder og mobilappli-
kationer, der skal gøres tilgængeligt. Noget indhold vil være
undtaget. Dette skal ses i lyset af, at der på visse områder
mangler automatiserede eller effektive og let anvendelige
tekniske midler til at gøre visse typer offentliggjort indhold
tilgængeligt. Derudover vil der være indhold, som de offent-
lige organer ikke kan gøre tilgængeligt, fordi det vil pålægge
den offentlige myndighed en uforholdsmæssig stor byrde.
Det vil primært være indhold, som det offentlige organ
fremadrettet lægger på deres websteder og mobilapplikatio-
ner, der skal gøres tilgængelige.
Ved opfattelighed forstås, at information og brugergræn-
sefladekomponenter skal præsenteres for brugere på måder,
som de kan opfatte. Eksempelvis indebærer opfattelighed, at
løsningen understøtter tekstbaserede alternativer. Alt ind-
hold med lyd og video skal være gengivet med tekst, løsnin-
gens indhold skal kunne tilpasses og brugerfladen skal un-
derstøtte kontrast og kontrastfarver.
Ved anvendelighed forstås, at brugergrænsefladekompo-
nenter og navigation skal kunne anvendes. Anvendelighed
kan eksempelvis være, når der kan navigeres gennem hele
løsningen ved at bruge tastaturet. Eventuelle tidsbegræns-
ninger skal kunne slås fra, hyppige blink skal undgås, og
løsningen skal være navigerbar.
Ved forståelighed forstås, at information og betjening af
brugergrænsefladen skal være forståelig. Som eksempel på
forståelighed kan nævnes, at løsningens sprog fremgår på en
måde, der kan benyttes af kompenserende udstyr. Løsningen
skal være gjort forudsigelig, hvilket vil sige, at løsningen er
uden overraskelser for brugeren. Brugeren skal kunne få
hjælp til at udfylde formularer og rette fejl.
Ved robusthed forstås, at indhold skal være robust nok til
at kunne anvendes på stabil vis af en bred vifte af bruger-
agenter, herunder kompenserende teknologier som skærm-
læsere og forstørrelsesværktøjer. Eksempelvis indebærer ro-
busthed, at løsningen er kompatibel, hvilket vil sige, at op-
mærkningssproget er benyttet korrekt.
Det foreslås i stk. 2, at vurderer det offentlige organ, at
overholdelse af krav om tilgængelighed i stk. 1 vil medføre
en uforholdsmæssig stor byrde, kan det offentlige organ
vælge at undlade at overholde kravene. Det offentlige organ
skal ved vurderingen tage hensyn til
1) det offentlige organs størrelse, ressourcer og art, og
2) de anslåede omkostninger og fordele for det offentlige
organ i forhold til de anslåede fordele for personer med
handicap under hensyntagen til hyppigheden og varig-
heden af brugen af det specifikke websted eller den
specifikke mobile applikation.
15
Bestemmelsen implementerer webtilgængeligheds-direkti-
vets artikel 5, stk. 1-3. Bestemmelsen er en undtagelse til til-
gængelighedskravene i stk. 1, og giver et offentligt organ
mulighed for at undlade at gøre bestemt indhold på webste-
der og mobilapplikationer tilgængeligt, hvis det medfører en
uforholdsmæssig stor byrde for det offentlige organ at over-
holde tilgængelighedskravet for det pågældende indhold.
Bestemmelsen sikrer, at der er mulighed for at undtage ind-
hold, hvor det ikke er muligt ud fra det offentlige organs res-
sourcer at gøre indholdet tilgængeligt. Der kan også være ta-
le om tilfælde, hvor det ikke med rimelighed er muligt for et
offentligt organ at gøre bestemt indhold fuldt tilgængeligt.
Ved uforholdsmæssig stor byrde forstås foranstaltninger,
som vil pålægge et offentlig organ en uforholdsmæssig stor
organisatorisk eller økonomisk byrde. Der kan også være ta-
le om, at organets evne til at opfylde sit formål bringes i fa-
re, eller der kan være tilfælde, hvor offentliggørelse af op-
lysninger, der er nødvendige eller relevante for de offentlige
organers opgaver og tjenester, bringes i fare, hvis tilgænge-
lighedskravene skal opfyldes fuldt ud. Endvidere kan der
være tilfælde, hvor offentliggørelse af oplysninger, der er
nødvendige eller relevante for de offentlige organers opga-
ver og tjenester bringes i fare. Ved vurderingen af om orga-
ner kan undlade at gøre indhold tilgængeligt, skal organet
tage hensyn til de sandsynlige resulterende fordele eller
ulemper for borgere, navnlig personer med handicap.
Bestemmelsen fastsætter, hvornår de offentlige organer
kan fravige at overholde stk. 1.
I medfør af stk. 2, nr. 1, skal det offentlige organ tage hen-
syn til organets egen størrelse, ressourcer og art.
Derudover skal det offentlige organ i medfør af stk. 2, nr.
2, tage hensyn til de anslåede omkostninger og de fordele,
som det pågældende offentlige organ opnår, set i forhold til
de anslåede fordele for personer med handicap. Dette skal
ske under hensyntagen til hyppigheden og varigheden af
brugen af det specifikke websted eller den specifikke mobil-
applikation.
Det er op til det enkelte offentlige organ selv at foretage
en indledende vurdering af, om det vil medføre en ufor-
holdsmæssig stor byrde at gøre bestemt indhold tilgænge-
ligt. Denne vurdering skal fremgå af tilgængelighedserklæ-
ringen, jf. § 4, stk. 1, hvoraf det skal fremgå, hvilket indhold
som ikke kan gøres tilgængeligt grundet uforholdsmæssig
stor byrde for organet.
Det foreslås i stk. 3, at undlader det offentlige organ at
overholde krav om tilgængelighed i stk. 1, skal organet i til-
gængelighedserklæringen, jf. § 4, redegøre for de dele af
kravene, som ikke kunne overholdes, og om muligt anvise et
tilgængeligt alternativ.
Bestemmelsen gennemfører webtilgængeligheds-direkti-
vets artikel 5, stk. 4. Denne henviser til webtilgængeligheds-
direktivets artikel 7, hvoraf det det fremgår, hvad denne til-
gængelighedserklæring vil komme til at indeholde. Det
fremgår af direktivets artikel 7, at tilgængelighedserklærin-
gen skal indeholde en forklaring vedrørende de dele af ind-
holdet, der ikke er tilgængelige, årsagerne til, at dette ind-
hold ikke er tilgængeligt og i givet fald de tilgængelige al-
ternativer, der er indført.
I medfør af bestemmelsen skal offentlige organer redegøre
for, hvilket indhold som ikke er tilgængeligt på organets
websted eller mobilapplikation. Denne redegørelse skal ind-
gå i den tilgængelighedserklæring, som den offentlige myn-
dighed skal afgive og offentliggøre i medfør af lovens § 4.
Hensigten er, at det offentlige organ skal redegøre nærmere
for den vurdering, som myndigheden har foretaget i medfør
af stk. 2. Det skal således fremgå af tilgængelighedserklæ-
ringen, hvorfor det angivne indhold ikke er gjort tilgænge-
ligt. Denne tilgængelighedserklæring bør, hvor det er rele-
vant, omfatte de tilgængelige alternativer, der er indført.
Med tilgængelige alternativer kan forstås et alternativ til vi-
deoer, der kan udleveres som tekst i et dokumentformat,
konvertering af typisk PDF-dokument til et andet format
m.v. Ofte vil det tilgængelige alternativ med fordel kunne
aftales med brugeren, der har behov for det.
For nærmere oplysninger om, hvad er skal fremgå af til-
gængelighedserklæringen henvises til bemærkningerne til §
4 nedenfor.
Det foreslås i stk. 4, at ministeren for offentlig innovation
fastsætter, hvilke standarder eller tekniske specifikationer
der skal være opfyldt for, at et websted eller en mobilappli-
kation formodes at være i overensstemmelse med krav om
tilgængelighed i stk. 1.
Ministeren vil kunne fastsætte regler, der sikrer, at webtil-
gængeligheds-direktivets artikel 6, stk. 1-3, gennemføres.
Europa-Kommissionen offentliggør referencer til de har-
moniserede standarder, som de europæiske standardiserings-
organer forventes at udarbejde. Det er hensigten, at når disse
er offentliggjorte, vil ministeren fastsætte, at disse harmoni-
serede standarder skal opfyldes.
Indtil de harmoniserede standarder er offentliggjorte, er
det hensigten, at ministeren for offentlig innovation fastsæt-
ter, at hvis webstedet eller mobilapplikationen opfylder den
harmoniserede standard EN 301 549 V1. 1.2 (2015-04), og
en eventuel senere opdatering af denne, henholdsvis de tek-
niske specifikationer, vil tilgængelighedskravene være op-
fyldt.
Med standard skal forstås en teknisk standard, der er ved-
taget af et anerkendt standardiseringsorgan, til gentagen el-
ler konstant anvendelse, hvis overholdelse ikke er obligato-
risk, og som er en international standard, europæiske stan-
dard, harmoniseret standard eller national standard. Standard
er definineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
nr. 1025/2012 af 25. oktober 2012, artikel 2, nr. 1.
Til § 4
Området er ikke lovreguleret i dag.
Aftalen mellem regeringen, KL og Danske Regioner gæl-
dende fra 1. januar 2008 om anvendelse af obligatoriske åb-
ne standarder indeholder alene et krav om, at nye offentlige
websteder eller eksisterende websteder fra den 1. januar
2008, der ændres i opbygning og/eller layout, skal overholde
WCAG 2.0 på niveau AA. Desuden følger det af aftalen, at
16
den enkelte offentlige myndighed skal redegøre for, hvis
den ikke følger WCAG 2.0 AA og årsagen hertil.
En offentlig myndighed kan således ifølge aftale gælden-
de fra 2008 vælge ikke at basere løsningen på de relevante
obligatoriske, åbne standarder, hvis den offentlige myndig-
hed vurderer, at dette ikke er hensigtsmæssigt. Vurderes det,
at kravet kan fraviges, skal den offentlige myndighed give
en redegørelse for årsagen hertil. Dette betyder, at den of-
fentlige myndighed skal udarbejde en forklaring, der rede-
gør nærmere for de omstændigheder, der i situationen ligger
bag en fravigelse af kravet om overholdelse af det obligato-
riske sæt af åbne standarder. Begrundelsen for at undlade at
anvende de obligatoriske, åbne standarder kan blandt andet
være, at det er væsentligt fordyrende i forhold til anvendelse
af andre standarder, eller at det vil svække sikkerhedsni-
veauet væsentligt i forhold til anvendelse af andre standar-
der.
Det foreslås i § 4, stk. 1, at de offentlige organer skal of-
fentliggøre og ajourføre en detaljeret, udtømmende og klar
tilgængelighedserklæring i et tilgængeligt format om deres
websteder og mobilapplikationers overholdelse af denne
lov.
Bestemmelsen gennemfører webtilgængeligheds-direkti-
vets artikel 7, stk. 1. Derfor fastsættes det, at offentlige orga-
ner skal offentliggøre og ajourføre en detaljeret, udtømmen-
de og klar tilgængelighedserklæring i et tilgængeligt format
vedrørende deres websteder og mobilapplikationers overhol-
delse af loven.
Det fremgår af direktivets artikel 7, stk. 1, litra a-c, hvad
denne tilgængelighedserklæring vil komme til at indeholde.
Det fremgår af direktivet, at Europa-Kommissionen blandt
andet vil fastsætte, at tilgængelighedserklæringen skal inde-
holde en forklaring vedrørende de dele af indholdet, der ikke
er tilgængelige, årsagerne til, at dette indhold ikke er tilgæn-
geligt og i givet fald de tilgængelige alternativer, der er ind-
ført. Det fremgår endvidere, at det vil blive fastsat, at til-
gængelighedserklæringen skal indeholde en beskrivelse af
og et link til en feedbackmekanisme, der giver enhver per-
son mulighed for at underrette det berørte offentlige organ
om dets websteds eller mobilapplikations manglende over-
holdelse af de i loven § 3, stk. 1, fastsatte tilgængeligheds-
krav.
Hensigten med feedbackmekanismen er, at enhver har
mulighed for at underrette det berørte offentlige organ om
webstedets eller mobilapplikationernes manglende overhol-
delse af denne lovs tilgængelighedskrav og at anmode om
de oplysninger, der er undtaget. Ved hjælp af feedbackme-
kanismen knyttet til en håndhævelsesprocedure skal det væ-
re muligt for brugere af offentlige organers websteder eller
mobilapplikationer at anmode om de nødvendige oplysnin-
ger, herunder tjenesteydelser og dokumenter. Det offentlige
organ bør som opfølgning på en rimelig og berettiget an-
modning give de pågældende oplysninger på en fyldestgø-
rende og passende måde inden for en rimelig frist.
Desuden forventes Europa-Kommissionen at fastsætte, at
tilgængelighedserklæringen skal indeholde et link til den
håndhævelsesprocedure, der er fastsat i § 6, og som kan be-
nyttes i tilfælde af et utilfredsstillende svar på underretnin-
gen eller feedbacken.
Ministeren for offentlig innovation vil i medfør af den
foreslåede § 4, stk. 3, fastsætte nærmere regler om tilgænge-
lighedserklæringen, jf. nedenfor.
Det foreslås, at tilgængelighedserklæringen skal afgives af
de offentlige organer om deres websteders og mobilapplika-
tioners overholdelse af krav om tilgængelighed, der er fast-
sat i § 3, stk. 1.
De offentlige organer skal i medfør af bestemmelsen lø-
bende vurdere, hvorvidt indholdet på organets egne webste-
der og mobilapplikationer er tilgængeligt, og hvilket ind-
hold, der ikke er tilgængeligt. Det enkelte offentlige organ
skal således have overblik over indholdet på organets egne
websteder og mobilapplikationer for at kunne ajourføre en
tilgængelighedserklæring.
Det foreslås i stk. 2, at tilgængelighedserklæringen skal
offentliggøres på det offentlige organs websted. For så vidt
angår mobilapplikationer kan tilgængelighedserklæringen i
stedet offentliggøres sammen med andre oplysninger, der
fremgår, der hvor applikationen downloades. Efter bestem-
melsen skal de offentlige organer offentliggøre en standard-
tilgængelighedserklæring på det offentlige organs websted.
Tilgængelighedserklæringen for mobilapplikationer skal
offentliggøres på det offentlige organs websted, som har ud-
viklet mobilapplikationen, eller sammen med andre oplys-
ninger, der anføres, når applikationen downloades fra for ek-
sempel Apple’s App Store eller Google’s Google Play.
Mobilapplikationer kan hentes fra forskellige kilder,
blandt andet private applikationsbutikker. Der bør sammen
med beskrivelsen af mobilapplikationen, som brugerne får
vist, inden de downloader en mobilapplikation, gives oplys-
ninger om tilgængeligheden af mobilapplikationer fra of-
fentlige organer, der downloades fra tredjepartskilder. Der
vil eksempelvis kunne forklares i beskrivelsen af mobilap-
plikationen i Apple’s App Store eller Google’s Google Play,
hvorvidt mobilapplikationen overholder krav om tilgænge-
lighed. Dette pålægger ikke store platformudbydere at ændre
deres applikationsdistributionsmekanismer, men pålægger i
stedet de offentlige organer et krav om at gøre tilgængelig-
hedserklæringen tilgængelig ved hjælp af eksisterende eller
fremtidig teknologi.
Det foreslås i stk. 3, at ministeren for offentlig innovation
kan fastsætte nærmere regler for tilgængelighedserklærin-
gen, herunder regler om udformning, standarder, indhold,
opdateringsfrekvens m.v.
Ministeren for offentlig innovation vil blandt andet fast-
sætte regler om, hvordan tilgængelighedserklæring skal ud-
formes.
Det fremgår af webtilgængelighedsdirektivet, at Europa-
Kommissionen vil udforme en standardtilgængelighedser-
klæring, som de offentlige organer vil skulle anvende. Euro-
pa-Kommissionen fastsætter denne standardtilgængelig-
hedserklæring på baggrund af gennemførelsesretsakter. Se-
17
nest den 23. december 2018 vedtager Europa-Kommissio-
nen den første gennemførelsesretsakt.
Når standarderklæringen er udformet af Europa-Kommis-
sionen, er det hensigten, at ministeren fastsætter regler om at
denne eller den til enhver tid gældende standardtilgængelig-
hedserklæring skal anvendes af de offentlige organer.
Ministeren vil desuden kunne fastsætte, hvilket format og
indhold erklæringen skal have eventuelt med henvisning til
den standarderklæring, som Europa-Kommissionen har ud-
formet eller ved at udforme regler, der lægger sig op ad den-
ne. Ministeren vil desuden kunne fastsætte regler om, hvor-
dan og hvor ofte tilgængelighedserklæringen skal ajourfø-
res, samt hvad der skal til, før tilgængelighedserklæringen
anses for detaljeret, udtømmende og klar.
Til § 5
Området er ikke lovreguleret i dag.
Det foreslås i § 5, stk. 1, at Digitaliseringsstyrelsen moni-
torerer periodisk de offentlige organers overholdelse af § 3,
stk. 1.
Bestemmelsen følger af webtilgængeligheds-direktivet ar-
tikel 8. Det foreslås, at Digitaliseringsstyrelsen udpeges som
den myndighed, der skal varetage opgaven med at monitore-
re, hvorvidt de offentlige organer overholder tilgængelig-
hedskravene, der fremgår af § 3, stk. 1. Monitoreringen skal
foregå på grundlag af en monitoreringsmetode, der fastsæt-
tes af Europa-Kommissionen. Monitoreringsmetoden skal
fastsættes ved gennemførelsesretsakt senest den 23. decem-
ber 2018.
På baggrund af monitoreringen aflægger Digitaliserings-
styrelsen rapport til Europa-Kommissionen senest den 23.
december 2021 og derefter hvert tredje år omkring resultatet
af monitoreringen.
Det fremgår endvidere af direktivets artikel 8, stk. 5, litra
a-d, at monitoreringsrapporten skal indeholde oplysninger
omkring de mekanismer, som er oprettet af medlemsstaterne
til høring af de relevante interessenter om websteders og
mobilapplikationers tilgængelighed. Rapporten skal derud-
over indeholde procedurer for offentliggørelse af eventuel
udvikling inden for tilgængelighedspolitik for websteder og
mobilapplikationer. Desuden skal rapporten indeholde erfa-
ringer fra og resultater af gennemførelsen af bestemmelser-
ne om overensstemmelse med krav om tilgængelighed efter
§ 3, stk. 1, og oplysninger om uddannelses- og oplysnings-
aktiviteter.
Det foreslås i stk. 2, at ministeren for offentlig innovation
kan fastsætte nærmere regler for monitoreringen, herunder
krav om indrapportering, proces, frekvens mv.
I direktivets artikel 8, stk. 2, er det fastsat, at monitorere-
ringsmetoden skal være gennemsigtig, overførbar, sammen-
lignelig, reproducerbar og let at anvende. Desuden fremgår
det af direktivets artikel 8, stk. 3, litra a – f, hvad monitore-
ringsmetoden skal indeholde. Heraf fremgår, at metoden
skal omfatte monitoreringshyppighed og prøveudtagning af
de websteder og mobilapplikationer, som skal overvåges.
For så vidt angår websteder skal metoden indeholde prøve-
udtagning af websteder og indholdet på disse websteder. For
så vidt angår mobilapplikationer skal metoden beskrive det
indhold, der skal testes, under hensyntagen til tidspunktet
for den oprindelige lancering af mobilapplikationen og af ef-
terfølgende funktionsopdateringer. Derudover skal monito-
reringsmetoden omfatte en beskrivelse af, hvordan overhold-
elsen eller manglende overholdelse af tilgængelighedskrave-
ne i § 3, stk. 1, skal påvises på behørig vis. I den forbindelse
kan der henvises direkte til de relevante beskrivelser i den
harmoniserede standard eller i mangel heraf i de tekniske
specifikationer eller i den europæiske standard i de tilfælde,
hvor det giver mening.
Monitoreringsmetoden skal endvidere indeholde en meka-
nisme i tilfælde af identificerede mangler til forelæggelse af
data og oplysninger om overholdelse af de i § 3, stk. 1, fast-
satte tilgængelighedskrav i et format, som kan anvendes af
de offentlige organer. Det fremgår desuden af direktivet, at
metoden skal omfatte passende ordninger, herunder om nød-
vendigt eksempler og anvisninger, vedrørende automatiske
og manuelle tests og brugervenlighedstests, kombineret med
rammen for prøveudtagning på en måde, der er forenelig
med monitoreringens og rapporteringens hyppighed.
Monitoreringen skal som nævnt ovenfor foregå på grund-
lag af en monitoreringsmetode, der er fastsat af Europa-
Kommissionen. Ministeren for offentlig innovation kan der-
for ikke fastsætte regler, der er i strid med den af Europa-
Kommissionen fastsatte monitoreringsmetode.
Ministeren vil blandt andet fastsætte en monitoreringsme-
tode, som henviser til eller lægger sig op ad den monitore-
ringsmetode, som Europa-Kommissionen forventes at fast-
sætte.
Til § 6
Området er ikke lovreguleret i dag.
Det foreslås i § 6, stk. 1, at Digitaliseringsstyrelsen fører
tilsyn med offentlige organers overholdelse af § 3, stk. 1,
om offentlige organer har været berettiget til at undtage ind-
hold efter § 3, stk. 2, og med offentlige organers overholdel-
se af § 4.
Bestemmelsen implementerer webtilgængeligheds-direkti-
vets artikel 9, hvoraf det fremgår, at der skal fastsættes en
håndhævelsesprocedure. Direktivet er formuleret bredt,
hvorfor der er vide rammer for, hvordan den nationale hånd-
hævelsesprocedure udformes.
Det foreslås med stk. 1, at håndhævelsesopgaven bliver
placeret hos Digitaliseringsstyrelsen. I medfør af bestem-
melsen fører Digitaliseringsstyrelsen tilsyn med, om de of-
fentlige organer overholder § 3, stk. 1, om de offentlige or-
ganer har været berettiget til at undtage indhold efter § 3,
stk. 2, samt med om de offentlige organer overholder § 4,
stk. 1 og 2, og regler fastsat i medfør af § 4, stk. 3.
Digitaliseringsstyrelsen skal i medfør af § 6, stk. 1, 1. led,
føre tilsyn med de offentlige organers overholdelse af til-
gængelighedskravene i § 3, stk. 1, i forbindelse med monito-
reringsrapporterne og eventuelle borgerhenvendelser. Digi-
taliseringsstyrelsen vil i den henseende føre tilsyn med ud-
18
gangspunkt i blandt andet de offentlige organers tilgænge-
lighedserklæring.
De offentlige organer kan undtage bestemt indhold på
websteder og mobilapplikationer fra tilgængelighedskravet
efter en vurdering af, at der er tale om uforholdsmæssige
store byrder, jf. § 3, stk. 2. Når et offentligt organ undlader
at gøre indhold tilgængeligt efter denne bestemmelse, vil
Digitaliseringsstyrelsen i medfør af § 6, stk. 1, 2. led, kunne
gennemgå denne vurdering og fastslå, om organet var beret-
tiget til at undtage dette indhold. Digitaliseringsstyrelsen vil
blandt andet kunne foretage denne vurdering ved udvælgel-
se af websteder til stikprøvekontrol, eller eksempelvis hvis
en borger retter henvendelse til Digitaliseringsstyrelsen efter
at have fået utilfredsstillende svar fra organet. Her vil Digi-
taliseringsstyrelsen i et vist omfang skulle se på, hvorvidt
organerne har redegjort fyldestgørende for deres prioritering
af ressourcer på tilgængelighed af deres websteder og mo-
bilapplikationer.
Digitaliseringsstyrelsen vil i medfør af § 6, stk. 1, 3. led,
kunne føre tilsyn med, om de offentlige organer afgiver en
klar og udtømmende tilgængelighedserklæring efter § 4.
De offentlige organer skal i medfør af lovens § 4, stk. 1,
offentliggøre en tilgængelighedserklæring vedrørende orga-
nets overholdelse af denne lov.
For så vidt websteder, skal tilgængelighedserklæringen
fremgå af organets websted, jf. § 4, stk. 2, 1. pkt. For så vidt
mobilapplikationer, skal tilgængelighedserklæringen fremgå
af organets websted eller i forbindelse med de informatio-
ner, der er tilgængelige, når applikationen downloades, jf. §
4, stk. 2, 2.
Det fremgår af direktivet, at tilgængelighedserklæringen
skal indeholde en forklaring af de dele, der ikke er tilgænge-
lige og årsagerne hertil. Derudover skal der være en beskri-
velse af og et link til en feedbackmekanisme, der giver en-
hver person mulighed for at underrette det berørte offentlige
organ om dets websteds eller mobilapplikations manglende
overholdelse af de i loven fastsatte tilgængelighedskrav.
Desuden skal det være muligt at anmode om de oplysninger,
der er undtaget i medfør af bestemmelsen om uforholds-
mæssig stor byrde. Her kan der gives et tilgængeligt alterna-
tiv i stedet. Endvidere skal der være et link til den håndhæ-
velsesprocedure, som kan benyttes i tilfælde af et utilfreds-
stillende svar på underretningen eller feedbacken fra orga-
net.
Europa-Kommissionen skal senest den 23. december 2018
ved en gennemførelsesretsakt fastsætte udformningen af til-
gængelighedserklæringen. Der henvises til bemærkningerne
til § 4.
Det foreslås i stk. 2, at Digitaliseringsstyrelsen beslutter,
om der er tilstrækkelig anledning til at rejse en tilsynssag.
Det foreslås med bestemmelsen, at Digitaliseringsstyrel-
sen kan beslutte, om der er tilstrækkelig anledning til at rej-
se en tilsynssag. En tilsynssag kan blandt andet rejses af
egen drift, i forbindelse med stikprøver, på baggrund af mo-
nitoreringsrapporter og på baggrund af henvendelser fra bor-
gere.
Henvendelser fra borgere medfører ikke nødvendigvis, at
Digitaliseringsstyrelsen skal rejse en tilsynssag. Bagatelagti-
ge forhold medfører eksempelvis ikke en pligt for Digitali-
seringsstyrelsen til at rejse en tilsynssag. Det er en konkret
vurdering, om Digitaliseringsstyrelsen rejser en tilsynssag.
En tilsynssag kan blandt andet rejses på baggrund af gentag-
ne henvendelser om manglende overholdelse af krav om til-
gængelighed, på baggrund af monitoreringsrapporten mv.
Det er hensigten, at borgerne skal rette henvendelse til det
pågældende offentlige organ via feedbackmekanismen i til-
gængelighedserklæringen, inden Digitaliseringsstyrelsen
kontaktes.
Digitaliseringsstyrelsen kan af egen drift rejse en tilsyns-
sag, hvis styrelsen bliver opmærksom på, at et offentligt or-
gans websted eller mobilapplikation ikke lever op til tilgæn-
gelighedskravene. Dette kan blandt andet ske på baggrund
af resultaterne fra monitoreringsrapporten, hvis Digitalise-
ringsstyrelsen er blevet opmærksom på mangler ved tilgæn-
geligheden af offentlige organers websteder eller mobilap-
plikationer og lignende. Derudover kan Digitaliseringssty-
relsen føre tilsyn på baggrund af stikprøvekontrol, hvor de
offentlige organers websteder og mobilapplikation eksem-
pelvis bliver testet for, om de lever op til tilgængeligheds-
kravene. Stikprøvekontrollen kan blandt andet vedrøre,
hvorvidt videoer på de offentlige organers websteder er i
overensstemmelse med tilgængelighedskravene.
Det foreslås i stk. 3, at de offentlige organer på anmodning
skal give Digitaliseringsstyrelsen adgang til at tilgå alle løs-
ninger, som er beskyttet af login.
Det vil i visse tilfælde være nødvendigt at påse, om selv-
betjeningsløsninger lever op til lovens krav. Disse løsninger
kan ikke tilgås af alle, hvorfor det er nødvendigt at sikre, at
Digitaliseringsstyrelsen har mulighed for at efterprøve om
indholdet lever op til tilgængelighedskravene i loven.
I medfør af den foreslåede bestemmelse er det hensigten,
at de offentlige organer på forespørgsel giver Digitalise-
ringsstyrelsen adgang til at tilgå log-in-beskyttede selvbetje-
ningsløsninger. Dette kan eventuelt være i produktionsreali-
stiske miljøer såsom testmiljø, pre-produktion eller lignen-
de, hvor det giver bedst mening og er mindst ressourcekræ-
vende.
Det foreslås i stk. 4, at Digitaliseringsstyrelsen ved over-
trædelse af § 3, stk. 1 og 2, § 4, stk. 1 og 2, og regler fastsat
i medfør af § 4, stk. 3, kan meddele påbud om, at det offent-
lige organ skal,
1) gøre konkret indhold tilgængeligt,
2) sikre en fyldestgørende og opdateret tilgængelighedser-
klæring eller
3) anvise konkret tilgængeligt alternativ.
Det foreslås med bestemmelsen, at Digitaliseringsstyrel-
sen kan meddele påbud, hvis det offentlige organ ikke over-
holder § 3, stk. 1 og 2, § 4, stk. 1 og 2, samt regler udstedt i
medfør af § 4, stk. 3. Bestemmelsen beskriver, hvad Digita-
liseringsstyrelsen kan give af pålæg til de offentlige organer.
Med bestemmelsens nr. 1 foreslås det, at Digitaliserings-
styrelsen kan meddele påbud om, at det offentlige organ skal
19
gøre konkret indhold tilgængeligt. Hvis Digitaliseringssty-
relsen bliver opmærksom på, at et offentligt organ ikke
overholder § 3, stk. 1, kan Digitaliseringsstyrelsen give på-
bud om, at organet skal gøre konkret indhold tilgængeligt.
Derudover kan Digitaliseringsstyrelsen foretage en vurde-
ring af, om et offentligt organ har været berettiget til at und-
tage tilgængeligt indhold efter § 3, stk. 2. Hvis Digitalise-
ringsstyrelsen finder, at det offentlige organ ikke har været
berettiget til at undtage indholdet efter § 3, stk. 2, kan styrel-
sen give påbud om at gøre det indhold, der er undtaget, til-
gængeligt. Det vurderes, at det ikke er hensigtsmæssigt at
fastsætte en fast tidsfrist for at tilgængeliggøre alle typer
indhold, funktionalitet og volumen i loven. Digitaliserings-
styrelsen vil i forbindelse med påbud kunne angive en tids-
frist for, hvornår det pågældende forhold skal være bragt i
orden. Derudover vil Digitaliseringsstyrelsen kunne følge op
på et påbud.
Med bestemmelsens nr. 2 foreslås det, at Digitaliserings-
styrelsen kan meddele påbud til et offentligt organ om at
sikre en fyldestgørende og opdateret tilgængelighedserklæ-
ring. Hvis de offentlige organer ikke offentliggør eller sikrer
en løbende ajourføring af tilgængelighedserklæringen for
deres websteder og mobilapplikationer, kan Digitaliserings-
styrelsen give det offentlige organ påbud om at overholde §
4.
Med bestemmelsens nr. 3 foreslås det, at Digitaliserings-
styrelsen, eksempelvis på baggrund af en konkret henven-
delse fra en borger, kan meddele påbud til et offentligt organ
om at anvise konkret tilgængeligt alternativ. Hvis det ikke er
muligt for det offentlige organ at gøre konkret indhold til-
gængeligt, og det offentlige organ ikke har givet borgeren et
tilgængeligt alternativ, kan Digitaliseringsstyrelsen give på-
bud om, at det offentlige organ skal give et tilgængeligt al-
ternativ. Med tilgængelige alternativer kan forstås et alterna-
tiv til videoer, der kan udleveres som tekst i et dokumentfor-
mat, konvertering af typisk PDF-dokument til et andet for-
mat m.v. Ofte vil det tilgængelige alternativ med fordel kun-
ne aftales med brugeren, der har behov for det.
Digitaliseringsstyrelsen kan give et påbud om at det of-
fentlige organ skal opfylde et af forholdende i nr. 1-3 eller
om flere i kombination.
Det foreslås i stk. 5, at Digitaliseringsstyrelsen udøver sin
tilsynsvirksomhed i henhold til denne lov i fuld uafhængig-
hed.
Det fremgår af den foreslåede bestemmelse, at Digitalise-
ringsstyrelsen udøver sin tilsynsvirksomhed i henhold til lo-
ven i fuld uafhængighed.
Med bestemmelsen slås det således fast, at ministeren for
offentlig innovation ikke kan udøve den sædvanlige instruk-
tion over for Digitaliseringsstyrelsen i forbindelse med Digi-
taliseringsstyrelsens udøvelse af sit tilsyn på tilgængelig-
hedsområdet. Dette medfører blandt andet, at Digitalise-
ringsstyrelsen er uafhængig af ministeren ved vurderingen
af, hvorvidt styrelsen vælger at føre tilsyn på et område eller
i forhold til et konkret organ, herunder har ministeren ingen
instruksbeføjelse i forhold til styrelsens udstedelse af påbud
mv.
Bestemmelsen medfører samtidig, at Digitaliseringsstyrel-
sen vil kunne føre tilsyn med tilgængeligheden af Finansmi-
nisteriets websteder og eventuelle applikationer, selvom Di-
gitaliseringsstyrelsen er en underordnet myndighed til Fi-
nansministeriet.
Det foreslås i stk. 6, at Digitaliseringsstyrelsens afgørelser
i forbindelse med tilsynsvirksomhed efter denne bestemmel-
se ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 6 slår fast, at Digitalise-
ringsstyrelsens afgørelser i forbindelse med styrelsens til-
synsvirksomhed efter den foreslåede § 6 ikke kan indbringes
for anden administrativ myndighed. Bestemmelsen er indsat,
så Digitaliseringsstyrelsens afgørelser efter denne lov ikke
kan indbringes for ministeren for offentlig innovation. Be-
stemmelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede be-
stemmelse i lovens § 6, stk. 5, hvoraf det fremgår, at Digita-
liseringsstyrelsen udøver sin tilsynsvirksomhed i henhold til
den foreslåede lov i fuld uafhængighed. Med det foreslåede
afskæres såvel ministerens instruktionsbeføjelse, jf. stk. 5,
som muligheden for at indbringe klager over de afgørelser,
som Digitaliseringsstyrelser træffer som tilsynsmyndighed.
Det vil således ikke være muligt at indbringe en klage over
en afgørelse truffet af Digitaliseringsstyrelsen i medfør af §
6 vedrørende udøvelse af tilsyn eller om et andet offentligt
organs overholdelse af loven.
Digitaliseringsstyrelsens afgørelser vil dog efter omstæn-
dighederne kunne påklages til domstolene i medfør af
grundlovens § 63 og Folketingets Ombudsmand i medfør af
ombudsmandslovens § 7.
Digitaliseringsstyrelsen vil ikke kunne føre tilsyn med sty-
relsens egne websteder og mobilapplikationer. Tilsynet med
Digitaliseringsstyrelsens opfyldelse af tilgængelighedskra-
vene vil således føres af ministeren for offentlig innovation,
jf. herved den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 6,
stk. 7, og bemærkningerne hertil nedenfor.
Det foreslås i stk. 7, at ministeren for offentlig innovation
fører tilsyn med Digitaliseringsstyrelsen efter denne bestem-
melse.
Den foreslåede bestemmelse er udtryk for, at Digitalise-
ringsstyrelsen ikke vil kunne føre tilsyn med styrelsens egne
websteder og mobilapplikationer. Tilsynet med Digitalise-
ringsstyrelsens opfyldelse af tilgængelighedskravet vil såle-
des føres af ministeren for offentlig innovation.
Det almindelige tilsyn gælder fortsat. Finansministeriets
departement vil således føre tilsyn med Digitaliseringssty-
relsen i kraft af det almindelige sektortilsyn, som et departe-
ment fører med en styrelse. Med den foreslåede stk. 7 slås
det fast, at ministeren tillige fører et tilsyn med Digitalise-
ringsstyrelsen, som svarer til det tilsyn, som Digitaliserings-
styrelsen i medfør af bestemmelsen i § 6 fører med andre of-
fentlige organer. Hermed sikres det, at loven tillige kan
håndhæves i forhold til Digitaliseringsstyrelsens websteder
og mobilapplikationer.
20
Til § 7
Det foreslås i § 7, stk. 1, at loven træder i kraft den 23.
september 2018. Direktivet skal senest være implementeret
den 23. september 2018, hvorfor det foreslås, at loven træ-
der i kraft på denne dato.
Det foreslås i stk. 2, at loven finder anvendelse fra den 23.
september 2019 på offentlige organers websteder, der of-
fentliggøres efter lovens ikrafttræden.
Bestemmelsen gennemfører webtilgængeligheds-direkti-
vet artikel 12, stk. 3, litra a, og fastsætter, at loven finder an-
vendelse fra den 23. september 2019 på offentlige organers
websteder, der offentliggøres efter lovens ikrafttræden.
Der skal med offentliggøres efter lovens ikrafttræden for-
stås nye websteder. Nye websteder skal være tilgængelige et
år efter lovens ikrafttrædelse.
Nye websteder defineres som helt nyoprettede websteder,
der er nydesignet, og som ikke eksisterede tidligere, samt al-
lerede eksisterende websteder, der nyudvikles eller undergår
markante ændringer for hele webstedets design, interaktion,
funktionalitet eller formål. Allerede eksisterende websteder,
der får en enkeltstående ny funktionalitet på enkelte områ-
der, eksempelvis ny søgefunktion, ny mulighed for at tilvæl-
ge kontrast eller lignende nye indholdsområder inden for det
eksisterende formål, eksempelvis sundhedsportal med det
nye område "Sund kost" eller lignende, nyt design på enkelt-
stående elementer, blandt andet nyt logo, mindre korrektio-
ner af farver eller lignende anses ikke for at være et nyt
websted. Et allerede eksisterende websted, der skifter tek-
nisk platform, anses heller ikke for at være et nyt websted,
hvis der ikke sker ændringer i design, interaktion, funktiona-
litet eller formål for hele webstedet. Det vil dog være hen-
sigtsmæssigt at benytte lejligheden til at sikre tilgængelighe-
den ved overgangen til den nye platform.
Det foreslås i stk. 3, at loven finder anvendelse fra den 23.
september 2020 på offentlige organers websteder, der er of-
fentliggjort før lovens ikrafttræden. Bestemmelsen imple-
menterer webtilgængeligheds-direktivet artikel 12, stk. 3, li-
tra b, og fastsætter, at loven finder anvendelse fra den 23.
september 2020 på offentlige organers websteder, der er of-
fentliggjort før lovens ikrafttræden. Der er således en længe-
re frist til at gøre ældre websteder tilgængelige. Disse web-
steder skal først være tilgængelige to år efter lovens ikraft-
trædelse.
Det foreslås i stk. 4, at loven finder anvendelse fra den 23.
juni 2021 på offentlige organers mobilapplikationer. Be-
stemmelsen følger af webtilgængeligheds-direktivet artikel
12, stk. 3, litra c, og fastsætter, at loven finder anvendelse på
offentlige organers mobilapplikationer fra den 23. juni 2021.
Til § 8
Det foreslås i § 8, stk. 1, at loven ikke gælder for Færøer-
ne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.
I stk. 2 foreslås det, at der hjemles mulighed for, at loven
kan sættes i kraft ved kgl. anordning for rigsmyndighederne
på Færøerne.
Det foreslås med stk. 3, at der hjemles mulighed for, at lo-
ven kan sættes i kraft ved kgl. anordning i Grønland.
21