Fremsat den 11. januar 2018 af Martin Henriksen (DF), Pernille Bendixen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Marie Krarup (DF), Christian Langballe (DF), Peter Kofod Poulsen (DF) og Peter Skaarup (DF)

Fremsat den 11. januar 2018 af Martin Henriksen (DF), Pernille Bendixen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF),
Søren Espersen (DF), Marie Krarup (DF), Christian Langballe (DF), Peter Kofod Poulsen (DF) og Peter Skaarup (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om forbud mod brug af markante religiøse symboler for elever og undervisere i
folkeskolen
Folketinget pålægger regeringen at fremsætte et lovfor-
slag, der forbyder brug af markante religiøse symboler, her-
under religiøs hovedbeklædning, i folkeskolen inden udgan-
gen af den indeværende folketingsår. Forbuddet skal gælde
både elever og personale, der varetager undervisning.
Beslutningsforslag nr. B 58 Folketinget 2017-18
AX020971
Bemærkninger til forslaget
Forslagsstillerne er af den opfattelse, at det ikke skal være
tilladt at bære religiøs hovedbeklædning, hvis man er ansat
eller elev i folkeskolen. At bære religiøs hovedbeklædning
er et privat anliggende, som man varetager i sin fritid. I de
senere år har der været en stigende tendens til, at de religiø-
se symboler og hensyn er blevet meget markante i det of-
fentlige rum. Særlig finder forslagsstillerne det uhensigts-
mæssigt, at lærere og elever bærer religiøs hovedbeklæd-
ning, da lærere skal være både objektive og neutrale. Desu-
den er det forslagsstillernes ønske at friholde små piger fra
det sociale og religiøse pres, som desværre findes i visse
muslimske miljøer.
Samfundet må sige fra, når forældre pådutter deres børn
kulturelle og religiøse skikke, som kan skade deres skole-
gang og integration. Når en kvinde fortæller, at hendes 9-
årige datter selv har valgt at bære tørklæde ligesom sine ku-
siner, sin mor og sin bedstemor, er det problematisk, fordi
det er forbundet med en risiko for, at man begynder at isole-
re sig og holde sig væk fra svømmeundervisning, børnefød-
selsdage osv. Det er et problem for den enkelte, og det er en
stor udfordring for det danske samfund. I Danmark er vi tra-
ditionelt meget forstående over for forskellige kulturer og
religioner. Men det er med stigende bekymring, at Dansk
Folkeparti iagttager, hvordan nogle herboende muslimer
praktiserer deres kultur. Det har ofte en negativ påvirkning
på deres dagligdag i Danmark.
Dansk Folkeparti finder det væsentligt, at folkeskolen hvi-
ler på dansk kultur og folkestyre. Den skal ikke understøtte
eller tage særhensyn til muslimsk kultur. Sådanne hensyn
skaber og fastholder parallelsamfund og modvirker integra-
tionen. I folkeskolens formålsparagraf står der: »Folkesko-
len skal i samarbejde med forældrene give eleverne kund-
skaber og færdigheder, der »...«gør dem fortrolige med
dansk kultur og historie.« Følgende fremgår ligeledes af for-
målsparagraffen: »Folkeskolen skal forberede eleverne til
deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund
med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være
præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati« (lovbekendt-
gørelse nr. 989 af 23. august 2017). Dansk Folkeparti er af
den opfattelse, at god integration indebærer et kursskifte i
folkeskolen. Dette forslag gør op med de mange særhensyn,
der tages i dag, og som umuliggør, at en stor del af folkesko-
leeleverne bliver fortrolige med dansk kultur og historie.
Religion er en privat sag. Det er ikke rimeligt, at folkesko-
leelever skal mødes af lærere, som bærer markante religiøse
symboler. Det kan være en barriere for kommunikationen
lærere og elever imellem. Dansk Folkeparti er af den over-
bevisning, at lærere skal være neutrale og objektive. Det er
ikke folkeskolens opgave at pådutte folkeskoleelever en be-
stemt religiøs eller politisk retning. Derfor mener forslags-
stillerne, at det skal være forbudt for både lærere og elever
at bære religiøs hovedbeklædning i skolen. Det er ekstra
vigtigt, når vi taler om børn. Børn kan ikke overskue, hvil-
ket markant, politisk og religiøst symbol et tørklæde rent
faktisk er.
Små diskrete religiøse symboler som et kors, en davids-
stjerne eller en halvmåne f.eks. i et hals- eller ørevedhæng
skal stadig være tilladt. Der skal være plads til, at man som
forældre kan give sit barn et kors eller en halvmåne. På den
måde kan man stadigvæk vise, hvilket religiøst tilhørsfor-
hold man har. Men de meget markante religiøse symboler
skal man holde ude af grundskolen. Vurderingen og den
konkrete afgrænsning af, hvornår et religiøst symbol bliver
for voldsomt, vil være op til den lokale ledelse. Dog kan der
under ingen omstændigheder lokalt gives tilladelse til at bæ-
re religiøs hovedbeklædning – uanset hvilken religion, det
repræsenterer.
I kommentaren »Tørklædet stjæler pigernes teenageliv«
på b.dk den 20. november 2017 beskriver Anahita Malaki-
ans tørklædet som den største tyv af unge pigers barndom:
»Jeg synes, at det er trist og bedrøveligt, når jeg hører pige-
børn på 11 år betragte sig selv som fuldvoksne kvinder. At
de nu bør skjule deres skønhed af den grund. En skønhed,
som forbindes med deres seksualitet, forførende udtryk og
ærbarhed. Men en 11-årig har ikke en seksuel ærbar eller
forførende skønhed! Hun har ikke en skønhed, som skal ud-
skammes eller gemmes for at gøre hende tryg og sikker mod
overgreb og lidenskabelige blikke. For sådan tænker vi ikke
om børn i Danmark! Vores samfund skal ikke acceptere, at
der er i orden, at hun og alle piger seksualiseres ud fra et
voksenperspektiv i disse miljøer. Det er direkte tyveri af pi-
gernes nuværende barndom og fremtidige ungdom«. Hun
skriver videre, at tørklædet er en tradition i visse miljøer,
»men bør vi ikke netop gøre op med disse for børnenes
skyld? Præcis som da revselsesretten blev afskaffet? « For-
slagsstillerne er enige i, at vi må gøre op med berøringsang-
sten over for religiøse symboler.
Siden 2004 har hovedtørklæder været forbudt i offentlige
skoler i Frankrig inklusive de offentlige gymnasieskoler.
Frankrig kræver, at religion er en privat sag, der skal holdes
væk fra det offentlige rum. På den måde vil det være nem-
mere at skabe ro og fredelig sameksistens mellem diverse
religioner og befolkningsgrupper, er opfattelsen. Den bor-
gerlige Chiracregering indførte et forbud i skolerne imod
tørklæder, jødiske kalotter, turbaner og store, synlige kors –
altså forskellige synlige religiøse symboler. Det skabte ro i
skolerne om spørgsmålet. (»I Frankrig har de haft tørklæde-
forbud i 12 år: I Republikken er religion en privat sag«,
tv2.dk, den 21. september 2016).
I Norge ønsker man at forbyde ansigtsdækkende klæder i
børnehaver og på uddannelsesinstitutioner som skoler, gym-
nasier og universiteter. Her ønsker man ikke ansigtsdækken-
de klæder på uddannelsesinstitutioner, da man mener, at det
forhindrer god kommunikation, hvilket er afgørende for, at
elever og studenter skal kunne klare sig godt (»Vil forby an-
siktsdekkende plagg«, regjeringen.no, den 12. juni 2017).
I Tyskland er der endnu ikke et nationalt forbud, men flere
stater har forbudt lærere at bære tørklæde på arbejdspladsen.
I Australien er der ligeledes et forbud mod ansigtsdækkende
2
klæder i det offentlige rum, herunder skoler, fordi det for-
hindrer en åben kommunikation, hvilket er en grundlæggen-
de del af et åbent samfund. (»The Islamic veil across Euro-
pe«, bbc.com, den 31. januar 2017.)
Danmark hviler på et kristent fundament. Det afspejler sig
bl.a. i grundloven og i det faktum, at langt størstedelen af
befolkningen benytter sig af kristne ritualer, når store livsbe-
givenheder skal markeres. Derfor skal der naturligvis fortsat
være mulighed for, at elever og lærere kan stå ved deres
kristne tro ved eksempelvis diskret at bære et kors. Der vil
også i respekt for trosfriheden fortsat være mulighed for, at
ikkekristne elever og lærere kan bære mindre, religiøse sym-
boler. Men religionen skal ikke overskygge relationerne i
folkeskolen, og derfor foreslår forslagsstillerne at fjerne de
markante religiøse symboler.
3
Skriftlig fremsættelse
Martin Henriksen (DF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod brug af
markante religiøse symboler for elever og undervisere i
folkeskolen.
(Beslutningsforslag nr. B 58)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4