Fremsat den 11. januar 2018 af Marie Krarup (DF), Alex Ahrendtsen (DF), Tilde Bork (DF), Jens Henrik Thulesen Dahl (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Marlene Harpsøe (DF), Peter Skaarup (DF) og Dorthe Ullemose (DF)

Fremsat den 11. januar 2018 af Marie Krarup (DF), Alex Ahrendtsen (DF), Tilde Bork (DF), Jens Henrik Thulesen Dahl (DF),
Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Marlene Harpsøe (DF), Peter Skaarup (DF) og Dorthe Ullemose (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om forbud mod bederum på offentlige uddannelsesinstitutioner
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af indeværende folketingsår at fremsætte lovforslag om forbud mod bede-
rum på alle offentlige uddannelsesinstitutioner.
Beslutningsforslag nr. B 57 Folketinget 2017-18
AX020970
Bemærkninger til forslaget
Forslaget er en delvis genfremsættelse af beslutningsfor-
slag B 54, folketingsåret 2016-17. Der henvises til www.fol-
ketingstidende.dk, Folketingstidende 2016-17, sektion A, B
54 som fremsat. B 54 blev trukket tilbage og erstattet af B
152 fra folketingsåret 2016-17, der bortfaldt ved folketings-
året 2017-18. Der henvises til www.folketingstidende.dk,
Folketingstidende 2016-17, sektion A, B 152 som fremsat.
I forbindelse med behandlingen af B 152 sendte Folketin-
gets Undervisningsudvalg beslutningsforslaget i høring i pe-
rioden 31. marts – 28. april 2017, og der indkom i alt 20 hø-
ringssvar, som blev lagt som bilag til B 152. B 152 nåede ik-
ke at blive førstebehandlet og bortfaldt ved folketingsårets
udløb. Temaet i nærværende forslag er det samme som i B
54 og B 152, men bemærkningerne nedenfor er nye.
Formålet med forslaget er, at Folketinget skal sikre, at alle
offentlige uddannelsesinstitutioner – fra folkeskolen til de
videregående uddannelser – forbydes at give plads til at ind-
rette rum eller områder, som er tiltænkt udøvelse af religion,
uanset hvad man kalder et sådant rum (refleksionsrum, stil-
lerum, bederum el.lign.).
Danmark hviler på et kristent fundament. Det afspejler sig
bl.a. i grundloven og i det faktum, at langt størstedelen af
befolkningen benytter sig af kristne ritualer, når store livsbe-
givenheder skal markeres. Derfor skal der naturligvis fortsat
være mulighed for, at elever og lærere kan stå ved deres
kristne tro. Dog er der visse steder store problemer forbun-
det med, at muslimske grupper samler sig med det formål at
udøve social og religiøs kontrol over andre, hvorfor bede-
rum bør forbydes.
Dansk Folkeparti har den klare opfattelse, at når der i sti-
gende omfang bliver oprettet bederum på uddannelsesinsti-
tutionerne, er det et udtryk for en tendens til at tage flere re-
ligiøse hensyn, hvilket Dansk Folkeparti ikke finder passen-
de eller formålstjenstligt for en uddannelsesinstitution.
På nuværende tidspunkt er der ikke mange uddannelsesin-
stitutioner, hvor der er bederum. I forbindelse med behand-
lingen af B 54 besluttede undervisningsministeren og ud-
dannelses- og forskningsministeren at lave en rundspørge på
skoler og uddannelsesinstitutioner om antallet af bederum
eller lignende faciliteter, der stilles til rådighed for bl.a.
praktisering af religion.
Af Uddannelses- og Forskningsministeriets opgørelse
fremgår det, at 10 ud af 37 videregående uddannelsesinstitu-
tioner angiver, at de stiller bederum eller lignende faciliteter,
der kan benyttes til praktisering af religion, til rådighed for
de studerende. 1 af de 10 institutioner angiver, at de har et
bederum, der primært er tiltænkt religiøs udøvelse. De øvri-
ge 9 institutioner angiver alle, at der er tale om fordybelses-,
stille- eller refleksionsrum, som er tiltænkt en bredere an-
vendelse, men som også kan anvendes til bl.a. religiøs udø-
velse (folketingsåret 2016-17, Undervisningsudvalget, alm.
del – bilag 133).
På Undervisningsministeriets område er 1.774 institutio-
ner blevet bedt om at svare på, om der på deres institution
stilles bederum eller lignende faciliteter, der bl.a. kan benyt-
tes til praktisering af religion, til rådighed for elever og kur-
sister. I alt 1.261 institutioner, svarende til 71 pct. af de ad-
spurgte institutioner, har besvaret undersøgelsen. Heraf har
27 institutioner svaret ja til, at de har bederum eller lignende
faciliteter, der stilles til rådighed for praktisering af religion,
hvilket svarer til 2 pct. af de institutioner, som har svaret på
undersøgelsen (folketingsåret 2016-17, Undervisningsudval-
get, B 54, supplerende svar på spm. 1). Mandag Morgen har
dog efterfølgende dykket ned i undersøgelsen og påpeger, at
det er tydeligt, at skolelederne opfatter bederum forskelligt.
F.eks. har mindst 15 af de skoler, der har svaret nej til, at de
har bederum, oplyst i kommentarfeltet, at de stiller lokaler
til rådighed, hvis elever efterspørger det (»Der er noget galt
med fakta om bederum«, mm.dk, den 6. august 2017).
Dansk Folkeparti ønsker med beslutningsforslaget at være
på forkant med udviklingen, da der gradvist vil komme flere
og flere bederum på uddannelsesinstitutionerne, og det er en
udvikling, som forslagsstillerne ikke ønsker.
Dansk Folkeparti mener, at Folketinget bør tage principiel
stilling til at forbyde bederum på uddannelsesstederne og ik-
ke lade det være op til den enkelte lokale ledelse at skulle
bruge ressourcer på at beslutte ud fra lokale interesser, om
man vil tillade eller forbyde bederum.
Dansk Folkeparti har stor respekt for friheden til at have
den religion, man bekender sig til, men finder det hverken
klogt eller nødvendigt, at en offentlig uddannelsesinstitution
indretter særlige bederum.
2
Skriftlig fremsættelse
Marie Krarup (DF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod bederum
på offentlige uddannelsesinstitutioner.
(Beslutningsforslag nr. B 57)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
3