URU alm. del - svar fra udenrigsministeren om medlemslandes årlige betalinger til Europarådet
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: ERD alm. del (Bilag 6)
Aktører:
URU alm. del - svar på spørgsmål 52.docx
https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/ERD/bilag/6/1843346.pdf
Udenrigsministeriet Folketingets Udenrigsudvalg Bilag Sag/ID Nr. Enhed Dato 2017-47937 JTEU 25. december 2017 URU alm. del – svar på spørgsmål 52 fra Nikolaj Villumsen (EL) stillet den 1. december 2017 til udenrigsministeren. Spørgsmål Ministeren bedes oversende en oversigt over de forskellige medlemslandes årlige betalinger til Europarådet ift. BNP og befolkningstal i løbet af de sidste 10 år, både hvad angår faste bidrag og frivillige bidrag. Svar Medlemslandenes betalinger til Europarådet indeholder både de faste forpligtelser til det ordinære budget og til budgetterne for de instrumenter under Europarådet hvor ikke alle medlemslande deltager (de såkaldte ”partielle aftaler”), samt eventuelle frivillige bidrag. Medlemslandenes andele af de faste forpligtelser fastættes på baggrund af en fordelingsnøgle baseret på et vægtet gennemsnit af befolkningstal og BNP, hvoraf sidstnævnte vægtes 5 gange så højt som førstnævnte. Denne fordelingsnøgle sigter mod, at medlemslandenes bidrag afspejler deres relative befolknings- og BNP-andel. Beregningen af medlemslandenes andel af de faste forpligtelser fastsættes i forbindelse med de årlige budgetforhandlinger i Europarådets Ministerkomité i november måned. Beregningerne heraf udføres på baggrund af et gennemsnit af befolkningstal og BNP i den treårige periode, der slutter 24 måneder før andelene træder i kraft. I budgetterne for 2018 er beregningerne således baseret på gennemsnittet af befolkningstal og BNP i perioden 2013 – 2015. Europarådets direktorat for program og budget har oplyst, at det ikke findes en samlet oversigt over medlemslandenes årlige faste og frivillige betalinger til Europarådet i forhold til deres befolkningstal og BNP. Asiatisk Plads 2 DK-1448 København K Telefon +45 33 92 00 00 Telefax +45 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk http://www.um.dk Europarådet 2017-18 ERD Alm.del Bilag 6 Offentligt 2 Med venlig hilsen Anders Samuelsen