Høringsnotat og høringssvar, fra Digitaliseringsstyrelsen

Kommenteret høringsnotat 8. januar 2018
BDK/Peter Gylden
Houmann
Høringsnotat med kommentarer vedrørende udkast til forslag til
lov om tilgængelighed af offentlige myndigheders websteder og
mobilapplikationer
1. Indledning
Lovforslaget har været i høring i perioden fra den 28. september til den 25.
oktober 2017. Lovforslaget, høringsbrev og høringslisten er tillige offentliggjort på
Høringsportalen.dk.
Finansministeriet kan henvise til høringssvarene for en fuldstændig gengivelse af
synspunkter indgivet under høringen. De væsentligste bemærkninger fra de hørte
eksterne parter gennemgås og kommenteres nedenfor i afsnit 2.
Følgende eksterne høringsparter har fremsendt bemærkninger til udkastet til
lovforslaget: Daginstitutionernes Landsorganisation, Danske HF & VUC,
Færøernes Landsstyre, Grakom, Institut for menneskerettigheder, Danske
Handicaporganisationer, Siteimprove, ATP, Danske Regioner, Danske
Privatskoler, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, KL og Ældre Sagen.
Følgende eksterne høringsparter har oplyst, at de ikke har bemærkninger til
udkastet til lovforslaget: Datatilsynet, LOS – De private sociale tilbud, Aalborg
Universitet, Sund & Bælt, Landsforeningen af menighedsråd, DSB, Aalborg
Universitet og Ombudsmanden.
Efter høringen har det videre arbejde med lovforslaget givet anledning til at
foretage konsekvensrettelser samt justeringer af lovteknisk og korrekturmæssig
karakter, ligesom der er foretaget ændringer af strukturel karakter i
bemærkningerne til de enkelte bestemmelser. Der er blandt andet tale om
følgende ikke-indholdsmæssige ændringer:
• Formålsbestemmelsen (hidtil § 1) er udgået som overflødig.
• Der er indføjet hjemmel til, at ministeren for offentlig innovation kan fastsætte
nærmere regler om standarder for tilgængelighed og for
tilgængelighedserklæringen (nu § 3, stk. 4 og § 4, stk. 3), i overensstemmelse med
de standarder og den standardtilgængelighedserklæring, som forventes udformet
af Europa-Kommissionen på et senere tidspunkt i 2018.
• Formodningsreglen (hidtil § 5) om overensstemmelse er udgået, idet regler
herom kan fastsættes i medfør af hjemlen i § 3, stk. 4.
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
L 126 Bilag 1
Offentligt
Side 2 af 13
• Der er foretaget en ændring af tilsynsbestemmelsen, jf. § 6, stk. 6 og 7 (hidtil
hjemmelsbestemmelse i § 8, stk. 5), så det sikres, at Digitaliseringsstyrelsen kan
føre et uafhængigt tilsyn, herunder med Finansministeriets overholdelse af
loven, og at ministerens tilsyn med Digitaliseringsstyrelsens websteder og
mobilapplikationer er tilsvarende det tilsyn, som det DIGST fører med andre
offentlige myndigheders websteder og mobilapplikationer. Hjemlen til, at
ministeren kan fastsætte nærmere regler om tilsynet (hidtil § 8, stk. 5), er på
denne baggrund udgået.
• Som konsekvens af, at hidtidig § 1 og hidtidig § 5 er udgået af lovforslaget, er
nummereringen af de enkelte bestemmelser rykket.
2. Temainddelt høringssvar og kommentarer hertil
De fleste høringsparter er positive overfor lovforslaget og kan tilslutte sig dets
formål.
1.1 Minimumsdirektiv
Danske Handicaporganisationer og Siteimprove bemærker, at direktivet er et
minimumsdirektiv, og at det er muligt at gennemføre mere vidtgående og
omfattende krav i national lovgivning. De anser lovforslaget som værende
uambitiøs.
Kommentar
Finansministeriet skal bemærke, at tilgangen generelt er, at den nationale
regulering på området som udgangspunkt ikke skal gå videre end
minimumskravene i EU-reguleringen.
Høringssvaret giver ikke anledning til at foretage ændringer i lovforslaget.
1.2 Bemærkning til Lovforslagets formål og bagrund
Danske Handicaporganisationer finder, at det under lovforslagets formål og
baggrund skal tilføjes, at det skal være muligt at lytte til tekst, hvis belysningen
ikke er optimal eller læse undertekster til en video, hvis lyden ikke er god og at
videoer skal tekstes for at døve og hørehæmmede kan få adgang til teksten.
Kommentar
Lovforslagets bemærkninger vil blive justeret i overensstemmelse hermed.
1.3 Anvendelsesområder
1.3.1 Afgrænsning af offentlig websted
KL savner en afgrænsning af, hvad der skal forstås som en præcis definition af
"offentlige myndigheders websteder", da mange hjemmesider eksempelvis linker
til andet indhold eller hjemmesider. Den enkelte kommune vil ikke kunne sikre at
Side 3 af 13
eksterne løsninger lever op til tilgængelighedskravene. I givet fald antager
kommunerne, at disse løsninger selv sikrer, at de lever op til kravene om
tilgængelighed.
Kommentar
Finansministeriet bemærker, at tredjepartsindhold, der ikke er finansieret, udviklet
eller under kontrol af den pågældende myndighed er undtaget fra indhold, som
den enkelte myndighed skal sikre tilgængeligheden af efter lovforslagets § 1, stk. 5,
nr. 5 (hidtil § 2, stk. 3, nr. 5). Den enkelte myndighed skal således heller ikke sikre
sig tilgængeligheden af websteder eller tjenester, der linkes til.
Høringssvaret giver ikke anledning til at foretage ændringer i lovforslaget.
1.3.2 Dokumenter, nødvendige for aktive administrative processer
KL spørger ind til, hvad der menes med ”nødvendigt for aktive administrative
processer” for dokumenter, der er publiceret før 23. september 2018, og om der
er tale om ændringer i forhold til gældende forhold.
KL efterspørger en uddybning af, hvilke dokumenter der vil være omfattet af
forslaget. KL anfører, at hvis eksempelvis bilag til politiske dagsordner,
kommunens budget, lokal- og kommuneplaner mv. er omfattet, vil det være en
omfattende opgave at sikre tilgængelighed af disse dokumenter med
tilbagevirkende kraft.
Kommentar
Finansministeriet bemærker, at den gældende aftale mellem regering, KL og
Danske Regioner indgået i 2007 om overholdelse af tilgængelighedsstandarden
WCAG 2.0 AA medfører, at alle dokumenter publiceret på den offentlige
myndigheds websted skal opfylde tilgængelighedskravene.
I lovforslaget gives der mulighed for, at dokumenter publiceret på den offentlige
myndigheds websted før den 23. september 2018 ikke skal følge
tilgængelighedskravene, medmindre der er tale om dokumenter, der er nødvendige
i aktive administrative processer.
Er dokumenter, som er offentliggjorte på webstedet før 23. september 2018,
nødvendige for en borgerens eller virksomhedens sagsgang i en aktiv administrativ
proces, skal de være tilgængelige. Det vil bero på en konkret vurdering, hvilke
dokumenter der i det enkelte tilfælde indgår i en aktiv administrativ proces. Det vil
for eksempel kunne være indhold af betydning for borgerens indberetning eller
ansøgning i en selvbetjeningsløsning.
Lovforslagets bemærkninger vil blive justeret i overensstemmelse hermed.
Side 4 af 13
1.3.3 Skoler, børnehaver og vuggestuer
Danmarks Private Skoler anser det som udgangspunkt, at private institutioner i
den frie skolesektor er undtaget, da de blandt andet er uafhængige, selvejende
undervisningsinstitutioner. Ifølge Danmarks Private Skoler er privatskolerne
historisk undtaget for en række statslige bestemmelser og principper, herunder
forvaltningsloven og offentlighedsloven. Endvidere bemærker Danmarks Private
Skoler, at skolerne er underlagt krav fra Undervisningsministeriet vedrørende
indholdet på deres hjemmesider, som Styrelsen for undervisning og kvalitet fører
tilsyn med.
Danske HF & VUC opfordrer til, at VUC’erne friholdes loven. Danske HF &
VUC fremhæver, at de i forvejen er underlagt krav til indhold på deres
hjemmesider fra Undervisningsministeriet.
Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier ønsker, at erhvervsskolerne er undtaget
fra loven. Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier fremhæver, at 2/3 af Danske
Erhvervsskoler og -Gymnasier medlemsskoler er selvejende institutioner oprettet
på privatretsligt grundlag, og dermed ikke er omfattet af forvaltningsloven.
Endvidere er erhvervsskolerne også omfattede af krav til indhold på deres
hjemmeside fra Undervisningsministeriet.
Daginstitutionernes Landsorganisation foreslår, at private børnehaver og
vuggestuer undtages fra lovens anvendelsesområde, og selvejende børnehaver og
vuggestuer kun omfattes, såfremt deres websted administreres af en offentlig
forvaltningsmyndighed. Daginstitutionernes Landsorganisation bemærker
endvidere, at private børnehaver og vuggestuer ikke er omfattet af
offentlighedslovens § 1, stk. 1.
Danske Handicaporganisationer, Siteimprove og Institut for
menneskerettigheder skriver i deres høringssvar, at det er særdeles vigtigt, at
skoler, børnehaver og vuggestuer ikke undtages fra loven.
Siteimprove henviser til, at lovgivningen i andre europæiske lande, eksempelvis i
Spanien, Italien og Norge, er bredere end blot at omfatte offentlige myndigheder,
men også en række private sektorer. Siteimprove ønsker på den baggrund, at
skoler og daginstitutioner bliver omfattet af lovforslaget.
KL ønsker en afklaring på, hvorvidt skolers, børnehavers og vuggestuers
websteder og mobilapplikationer er omfattede af lovforslaget.
Kommentar
Der er indhentet en vurdering af spørgsmålene fra Undervisningsministeriet.
Undervisningsministeriet foreslår, at lovforslaget alene finder anvendelse på skoler
og uddannelsesinstitutioner, der henregnes til den offentlige forvaltning, jf.
forvaltningslovens § 1, stk. 1 og 2, og dermed den traditionelle afgrænsning af den
offentlige forvaltning i dansk ret. Denne afgrænsning er velkendt for skolerne og
Side 5 af 13
indebærer, at skoler, der ikke henregnes til den offentlige forvaltning, traditionelt
har frihed til at udtænke lokale løsninger, der kan møde de relevante behov uden,
at der fra centralt hold stilles specifikke og ensartede krav hertil, som det kan være
tilfældet på tværs af de offentlige skoler.
For så vidt angår private børnehaver og vuggestuers websteder og
mobilapplikationer vil disse ikke være omfattet af lovforslaget, mens offentlige
børnehaver og vuggestuer vil være omfattede.
Lovforslaget vil blive justeret i overensstemmelse hermed.
1.3.4 Væsentlige administrative onlinefunktioner
Danske Handicaporganisationer nævner, at det er vigtigt, at
kommunikationsplatforme og portaler som Skoleintra forstås som administrative
onlinefunktioner, da disse er afgørende for at kunne få information og være i
dialog med børnehaver og skoler.
Institut for menneskerettigheder ønsker ligeledes, at skolernes intranet og
dagtilbuddenes mobilapplikationer forstås som væsentlige administrative
onlinefunktioner og dermed være omfattede af lovforslaget. De nævner som
eksempler på sådanne systemer Skoleintra og daginstitutionernes MitBarn og
BørneIntra.
Kommentar
Finansministeriet skal bemærke, at der ved kommunikationsplatforme som
Skoleintra, MitBarn er tale om ekstranet, som er omfattede af lovforslagets § 1,
stk. 5, nr. 7 (hidtil § 2, stk. 3, nr. 7), om intranet og -ekstranet. Intra- og ekstranet
vil først skulle være tilgængelige ved revidering af disse intra- og ekstranet efter 23.
september 2019. De nævnte kommunikationsplatforme er derved omfattede af
lovforslaget.
Som eksempler på væsentlige administrative onlinefunktioner, der er omfattede af
lovforslaget, kan nævnes skoleindskrivning, opskrivning til plads i daginstitution
og tilsvarende digitale selvbetjeningsløsninger på skole- og daginstitutionsområdet.
Lovforslagets bemærkninger vil blive præciseret.
1.3.5 Public Service
Danske Handicaporganisationer ønsker, at public service stationer medtages,
hvis ikke de indgår i European Accessibility Act, som i øjeblikket forhandles i EU.
Kommentar
Finansministeriet skal bemærke, at det såkaldte tilgængelighedsdirektiv (European
Accessibility Act) bliver forhandlet for nuværende i EU, og at det ikke på
nuværende tidspunkt vides, hvordan forhandlingerne ender. Derudover fremgår
Side 6 af 13
det af direktivet, at public service-mediatjenesteudbydere ikke er omfattet af
direktivet, og de er derfor heller ikke omfattet af lovforslaget.
Høringssvaret giver ikke anledning til at foretage ændringer i lovforslaget.
1.4 Uforholdsmæssige byrder
Siteimprove tilkendegiver i deres høringssvar, at det skal tydeliggøres i selve
loven, evt. ved at flytte bemærkninger hertil, at tid, rimelige grunde mv. skal være
opfyldt, så § 4, stk. 2 omhandlende muligheden for at påberåbe sig
uforholdsmæssige byrder, ikke bliver en åben dør for ikke at følge kravene. De
henviser til direktivets betragtning nr. 39, som, Siteimprove mener, bør medtages i
lovbemærkningerne.
Ældre Sagen bemærker, at det bør præciseres i lovbemærkningerne, at det kun er
rimelige grunde, der bør tages i betragtning, og henviser i den forbindelse til
direktivets betragtning 39.
Danske Handicaporganisationer mener, at der er behov for uddybning af § 4,
stk. 2, ”de anslåede omkostninger og fordele for den offentlige myndighed i
forhold til de anslåede fordele for personer med handicap under hensyntagen til
hyppigheden og varigheden af brugen af det specifikke websted eller den
specifikke mobilapplikation”, så det ikke kommer til at betyde, at et websted med
få brugere med handicap ikke skal gøres tilgængelig. Dette bør ifølge Danske
Handicaporganisationer afspejles i lovbemærkningerne.
Kommentar
Finansministeriet bemærker, at bemærkningerne til lovforslagets § 3, stk. 2 (hidtil
§ 4, stk. 2), i det væsentlige afspejler betragtning 39 i direktivet. Det er ikke
hensigten, at § 3, stk. 2, skal åbne op for uhensigtsmæssig udnyttelse af
muligheden for, at myndighederne kan påberåbe sig, at det vil udgøre en
uforholdsmæssig stor byrde, hvis myndigheden skal tilgængeliggøre indhold på et
websted. Derudover bemærker Finansministeriet, at de enkelte myndigheder i
deres tilgængelighedserklæring skal beskrive, hvorfor det ikke har været muligt at
gøre det pågældende indhold tilgængeligt. Dette betyder, at den offentlige
myndighed er nødt til at anføre saglige grunde for at have undtaget det
pågældende indhold.
Høringssvarene giver ikke anledning til at foretage ændringer i lovforslaget.
1.5 Forum og inddragelse
Siteimprove anbefaler oprettelse af et forum, der kan virke som rådgivende organ
for Digitaliseringsstyrelsen i forhold til monitorering, og henviser til direktivets
betragtninger. Siteimprove mener på denne baggrund, at de i direktivet nævnte
vejledingsindsatser ikke er tilstrækkeligt beskrevet i lovforslaget eller dets
bemærkninger.
Side 7 af 13
Danske Handicaporganisationer ønsker tilsvarende inddragelse i struktureret
dialog mellem industri, offentlige myndigheder og handicaporganisationer, som
beskrevet i direktivet. Oprettelse af et rådgivningsorgan kan ifølge Danske
Handicaporganisationer arbejde med fx at fremme implementering udover
minimum, fx læse let versioner, tegnsprogsvideoer og lignende. Danske
Handicaporganisationer henviser til direktivets betragtninger om, at relevante
interessenter bør høres eller inddrages i udarbejdelse af indholdet af kurser og
oplysningsordninger vedrørende tilgængelighed jf. betragtning 47.
Kommentar
Finansministeriet deltager i Europa-Kommissionens ekspertgruppe for
implementering af monitorering og i diverse andre europæiske netværksgrupper
for monitorering og værktøjer dertil. Input og løbende dialog er altid velkomne på
såvel europæisk som nationalt plan. Digitaliseringsstyrelsen vil løbende overveje,
hvordan parterne løbende inddrages, herunder behovet for erfaringsudveksling,
netværksmøder eller lignende.
Høringssvarene giver ikke anledning til at foretage ændringer i lovforslaget.
1.6 Monitorering
Siteimprove anbefaler, at Digitaliseringsstyrelsen undersøger de teknologiske
muligheder nærmere til at monitorere offentlige hjemmesider.
Kommentar
Finansministeriet bemærker, at Finansministeriet deltager i Europa
Kommissionens ekspertgruppe for implementering af monitorering og i diverse
andre europæiske netværksgrupper for monitorering og værktøjer dertil.
Høringssvarene giver ikke anledning til at foretage ændringer i lovforslaget.
1.7 Økonomi
1.7.1 Budget til håndhævelse, undervisning og information
Siteimprove bemærker, at budgettet til håndhævelse fremstår utilstrækkeligt til at
efterleve direktivets intentioner. Danske Handicaporganisationer ligger på linje
med dette og sammenligner de 250.000 kr. til test og tilsyn med afsatte midler i
Norge på 11 mio. kr. til stikprøver og test. Danske Handicaporganisationer ønsker
desuden midler afsat til undervisning og information.
KL efterspørger generelt afklaringer og vejledninger med hensyn til rækkevidden
af lovforslaget.
Kommentar
Finansministeriet bemærker, at kravene om tilgængelighed har været gældende i
Danmark for offentlige myndigheder siden 2008, og det derfor forventes, at de
Side 8 af 13
offentlige myndigheder allerede på nuværende tidspunkt har arbejdet med
tilgængelighed. Det anslåede ressourceforbrug vurderes derfor som tilstrækkeligt.
I perioden siden 2008 har Digitaliseringsstyrelsen (tidligere IT- og Telestyrelsen)
udarbejdet materiale til brug for myndighederne, som er stillet til rådighed på
digst.dk og digitaliser.dk. Desuden har der været afholdt møder i hele landet samt
ydet rådgivning. Digitaliseringsstyrelsen har fortsat myndighedsansvaret på
området, og vil i lighed med tidligere udarbejde informationsmateriale og
vejledninger samt i øvrigt vejlede på området.
Høringssvarene giver ikke anledning til at foretage ændringer i lovforslaget.
1.7.2 Forbehold for økonomiske konsekvenser
Danske Regioner og KL tager forbehold for om lovforslaget medfører
økonomiske konsekvenser.
Kommentar
Finansministeriet tager dette til efterretning og bemærker, at Finansministeriet
vurderer, at de økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige er
fyldestgørende beskrevet i lovforslaget. Finansministeriet har imidlertid i
høringsperioden arbejdet videre med lovforslagets økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet. På den baggrund er det i bemærkningerne til
lovforslaget indføjet, at lovforslaget kan medføre økonomiske og administrative
konsekvenser for de af de omfattede offentligretlige organer, som opererer på
markedsmæssige vilkår. De vurderes imidlertid ikke til at være væsentlige. De
administrative konsekvenser består i, at de omfattede offentligretlige organer, i
lighed med offentlige myndigheder, skal anvende bestemte standarder for at gøre
deres websteder og mobilapplikationer mere tilgængelige for brugere med
handicap.
1.8 Håndhævelsesorgan
1.8.1 Placering
KL sætter spørgsmålstegn ved, om Digitaliseringsstyrelsen er den oplagte
myndighed til at forestå opgaven med at føre tilsyn og monitorering af
kommunernes hjemmesider. KL påpeger tillige, at Digitaliseringsstyrelsen selv er
ejer af væsentlige offentlige hjemmesider som eksempelvis borger.dk.
Kommentar
Finansministeriet har afsøgt flere muligheder for placering af
håndhævelsesopgaven. Det er herefter vurderet, at den bedste placering er i
Digitaliseringsstyrelsen, da styrelsen allerede har kompetencer inden for
tilgængelighedsområdet. Derudover har Digitaliseringsstyrelsen erfaringer med
monitorering af offentlige websteder blandt andet via kortlægninger af
tilgængeligheden af offentlige websteder i perioden 2008-2012, hvorfor det er
naturligt at placere monitoreringsopgaven i styrelsen.
Side 9 af 13
I høringsfasen har Digitaliseringsstyrelsen arbejdet videre med lovforslagets
tilsynsbestemmelse blandt andet for at sikre håndtering af tilsyn med
tilgængeligheden på Digitaliseringsstyrelsens websteder og eventuelle
mobilapplikationer. På den baggrund er det i bemærkningerne til lovforslaget
indføjet, at de almindelige regler om myndighedsinhabilitet medfører, at
Digitaliseringsstyrelsen ikke vil kunne føre tilsyn med egne websteder og
mobilapplikationer.
Endvidere er der blevet indsat en ny bestemmelse i lovens § 6, stk. 6 (hidtil § 8,
stk. 6), hvor det fremgår, at ministeren for offentlig innovation ikke har
instruktionsbeføjelse i forhold til Digitaliseringsstyrelsens tilsynsvirksomhed.
Bestemmelsen medfører, at Digitaliseringsstyrelsen vil kunne føre tilsyn med
tilgængeligheden af Finansministeriets websteder og eventuelle applikationer, og at
Digitaliseringsstyrelsens tilsyn i øvrigt er uafhængigt af ministeren.
1.8.2 Adgang til løsninger bag log-in
ATP finder det uhensigtsmæssigt og omkostningstungt, at myndighederne skal
give Digitaliseringsstyrelsen adgang til alle løsninger, der kræver log-in, da det
ifølge ATP afføder større drifts, -tilpasnings- og udviklingsopgaver for
myndighederne.
KL bemærker ligeledes, at der vil kræve en speciel indsats at give
Digitaliseringsstyrelsen adgang til alle løsninger, der kræver log-in.
Kommentar
Finansministeriet vil på baggrund af ovenstående præcisere bemærkningerne til §
6, stk. 3 (hidtil § 8, stk. 3), så det fremgår, at adgangen til sider med log-in
forventes at ske på så fleksibelt og lidt ressourcekrævende grundlag for alle
implicerede som muligt, og at adgangen i visse situationer vil kunne gives til
testmiljøer, pre-produktionsmiljøer og lignende.
1.8.3 Sanktioner
Siteimprove udtrykker bekymring over de manglende sanktioner for brud på
loven, samt manglende tidsfrister for efterkommelse af påbud.
Ældre Sagen opfordrer til, at der via § 8, stk. 5, fastsættes nærmere regler for
tilsynet, herunder sanktionsmuligheder samt frister.
Danske Handicaporganisationer anser det for problematisk, at der ikke er
angivet tidsfrister, samt at der ikke er sanktioner for manglende efterlevelse af
påbud.
Institut for menneskerettigheder anser det for tvivlsomt, om den forslåede
håndhævelsesprocedure er tilstrækkelig til at sikre en effektiv håndhævelse og
udbredt efterlevelse af kravene. Instituttet anbefaler, at der indføres hjemmel til
sanktionering af manglende efterlevelse af påbud.
Side 10 af 13
Kommentar
Finansministeriet bemærker, at der i loven fastsættes hjemmel til at give påbud til
myndigheder, der ikke overholder tilgængelighedskravene, hvilket er en skærpelse i
forhold til den aftale fra 2008, der har ligget til grund for det hidtidige arbejde med
tilgængelighed af offentlige websteder i Danmark.
Med kravene gældende for hele EU og ikke blot nationalt må det forventes, at der
bliver sat endnu mere skub i udviklingen af værktøjer, der kan understøtte og lette
myndighedernes arbejde med at sikre tilgængeligheden af deres websteder og på
sigt mobilapplikationer. Dette vil potentielt i sig selv kunne sikre yderligere
tilgængeliggørelse af løsningerne og deres indhold.
Digitaliseringsstyrelsen vil følge udviklingen via tilsyn, monitorering, dialog med
interessenter samt reaktion på påbud, og løbende overveje, hvorvidt effekten af
påbud er tilfredsstillende.
Hjemlen til at fastsætte nærmere regler om tilsynet i den hidtidige § 8, stk. 5, er
udgået efter præcisering af tilsynets rammer og snitfladen til ministeren for
offentlig innovation, og ministerens tilsyn med Digitaliseringsstyrelsens websteder
og mobilapplikationer, jf. § 6, stk. 5-7.
For så vidt angår fastsættelse af tidsfrist (hidtil § 8, stk. 5)i forbindelse med påbud
skal Finansministeriet bemærke, at det ikke vurderes at være hensigtsmæssigt at
fastsætte en fast tidsfrist for at tilgængeliggøre alle typer indhold, funktionalitet og
volumen i lovforslaget.
Det vil i bemærkningerne til lovforslagets § 6, stk. 4 (hidtil § 8, stk. 4), blive
indføjet, at Digitaliseringsstyrelsen i forbindelse med påbud blandt andet vil kunne
angive en tidsfrist for, hvornår det pågældende forhold skal være bragt i orden.
Ligesom Digitaliseringsstyrelsen kan følge op på påbud.
1.8.4 Vidtgående indgrebsmulighed
KL bemærker, at Digitaliseringsstyrelsen ved påbud kan pålægge offentlige
myndigheder at lægge konkret indhold på deres websteder, hvilket anses for at
være en meget vidtgående indgrebsmulighed. Derudover savner KL eksempler på
påbud, og hvad de kan indeholde.
Kommentar
Finansministeriet bemærker, at Digitaliseringsstyrelsen ikke kan pålægge de
offentlige myndigheder at have bestemt indhold på deres websteder eller
mobilapplikationer. Det følger af lovforslaget, at det indhold, der ligger på
webstedet, skal opfylde tilgængelighedskravene. Dog skal de offentlige
myndigheder i medfør af lovforslaget afgive en tilgængelighedserklæring på deres
websted.
Side 11 af 13
I lovbemærkningerne fastsættes det, at Digitaliseringsstyrelsen kan meddele påbud
om, at den offentlige myndig skal gøre konkret indhold tilgængeligt. Hvis
Digitaliseringsstyrelsen bliver opmærksom på, at en offentlig myndighed ikke
overholder § 3, stk. 1 (hidtil § 4, stk. 1), kan Digitaliseringsstyrelsen give påbud
om, at myndigheden skal gøre konkret indhold tilgængeligt. Derudover kan
Digitaliseringsstyrelsen foretage en vurdering af, om en offentlige myndighed har
været berettiget til at undtage tilgængeligt indhold efter § 3, stk. 2 (hidtil § 4, stk.
2). Hvis Digitaliseringsstyrelsen finder, at den offentlige myndighed ikke har været
berettiget til at undtage indholdet efter § 3, stk. 2, kan styrelsen give påbud om at
gøre det undtagne indhold tilgængeligt. Det vurderes, at det ikke er
hensigtsmæssigt at fastsætte en fast tidsfrist for at tilgængeliggøre alle typer
indhold, funktionalitet og volumen i lovforslaget. Digitaliseringsstyrelsen vil i
forbindelse med påbud kunne angive en tidsfrist for, hvornår det pågældende
forhold skal være bragt i orden. Derudover vil Digitaliseringsstyrelsen kunne følge
op på et påbud.
Høringssvarene giver ikke anledning til at foretage ændringer i lovforslaget.
1.9 Samlet administrativt klageorgan
Institut for menneskerettigheder finder det retssikkerhedsmæssigt betænkeligt,
at forslaget ikke har et samlet administrativt klageorgan, da klagesystem efter
almindelige forvaltningsretslige principper vil give uensartet adgang til klage og
behandling. De henviser til lovudkastets bemærkninger om, at der allerede
eksisterer et klagesystem.
Instituttet anbefaler, at der etableres et samlet administrativt klageorgan med en
offentliggjort praksis. Denne ville kunne offentliggøre afgørelser i anonymiseret
form, så det vil være muligt at følge udviklingen.
Kommentar
Finansministeriet skal bemærke, at der i lovforslagets § 6, stk. 1 (hidtil § 8, stk. 1),
etableres en samlet håndhævelsesprocedure i Digitaliseringsstyrelsen, hvor det er
muligt at rette henvendelse, hvis de enkelte offentlige myndigheder ikke reagerer
på en henvendelse fra en borger om, at der er indhold på den offentlige
myndigheds websted eller mobilapplikation, som er utilgængeligt.
Høringssvarene giver ikke anledning til at foretage ændringer i lovforslaget.
1.10 Tilgængelighedserklæring
ATP ønsker uddybet, om det er muligt, at myndigheder kun anfører de områder,
hvor tilgængelighedskravene ikke er opfyldt i tilgængelighedserklæringen.
KL har den opfattelse, at ajourføring af detaljeret, udtømmende og klar
tilgængelighedserklæring vil medføre en væsentlig meropgave. KL savner i den
Side 12 af 13
forbindelse også en afklaring af, hvad der skal forstås ved ”detaljeret,
udtømmende og klar”.
Kommentar
Finansministeriet bemærker, at lovforslaget alene kræver, at den offentlige
myndighed angiver hvilke dele og funktionaliteter på myndighedens websteder og
mobilapplikationer, som ikke er tilgængelige. Skabelonen for
tilgængelighedserklæringen er endnu ikke fastsat af Europa-Kommissionen,
hvorfor indholdet og kravene heri ikke kan beskrives nærmere.
Med det forbehold, at den endelige udformning af tilgængelighedserklæringen
endnu ikke foreligger, er det Finansministeriet vurdering, at der ikke vil være tale
om en væsentlig ekstraopgave i at udfylde erklæringen med data fra myndighedens
almindelige overvågning af webstedets tilgængelighed. Det foreslås at indføje en
hjemmel i § 4, stk. 3, hvorefter ministeren vil kunne fastsætte nærmere regler
herom.
Høringssvarene giver ikke anledning til at foretage ændringer i lovforslaget.
1.11 Pligt til rimelig tilpasning
Institut for menneskerettigheder bemærker, at der i bemærkningerne til
lovforslaget bør fastsættes, at offentlige myndigheder er forpligtede til at yde
tilpasninger i rimeligt omfang i overensstemmelse med FN’s Handicapkonvention
og anden lovgivning, herunder lov om forbud mod forskelsbehandling på
arbejdsmarkedet m.v. Instituttet henviser i den forbindelse til direktivets
betragtning 38, hvor det er fremhævet, at såfremt de i direktivets fastsatte
tilgængelighedskrav ikke finder anvendelse, vil pligten til at yde tilpasning i rimeligt
omfang finde anvendelse, og at sådanne tilpasninger bør foretages, hvor det er
nødvendigt, navnlig på arbejdspladser og inden for uddannelsesområdet.
Kommentar
Finansministeriet skal bemærke, at offentlige myndigheder er forpligtede til at yde
tilpasning i rimeligt omfang efter lov om forbud mod forskelsbehandling på
arbejdsmarkedet m.v., og at det derfor ikke er en del af lovforslaget.
Høringssvaret giver ikke anledning til at foretage ændringer i lovforslaget.
1.12 Færøerne
Færøernes Landsstyre ønsker, at bemyndigelsen i § 10, stk. 2 til at sætte loven i
kraft for Færøerne kun omfatter rigsmyndighederne på Færøerne og ikke færøske
myndigheder under hjemmestyret.
Færøernes Landsstyre foreslår følgende:
Side 13 af 13
”§ 10, stk. 2. Loven kan ved kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft for
rigsmyndighedernes websteder og mobilapplikationer med de ændringer, som de
færøske forhold tilsiger”.
Kommentar
Lovforslagets § 8, stk. 2 (hidtil § 10, stk. 2) vil blive justeret i overensstemmelse
hermed.


Oversendelse 10. januar 2018
JSE/Katrine
Neregaard
Rasmussen
Til Social-, Indenrigs- og Børneudvalget
Hermed oversendes høringsnotat og høringssvar til udkast til lov om
tilgængelighed af offentlige organers websteder og mobilapplikationer (L 126).
Lovforsalget fremsættes i Folketinget torsdag den 11. januar 2018.
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
L 126 Bilag 1
Offentligt


Digitaliseringsstyrelsen
Landgreven 4
Postboks 2193
1017 København K
Den 25. oktober 2017
Høring over udkast til forslag til lov om tilgængelighed af offentlige myndigheders websteder og
mobilapplikationer
Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier (DEG) kvitterer for høringen vedr. forslag til lov om tilgængelighed af
offentlige myndigheders websteder og mobilapplikationer.
Foreningen ønsker at gøre opmærksom på følgende forhold, som vanskeliggør loven for erhvervsskolernes
virke:
- Der stilles i dag en lang række centrale krav til erhvervsskolerne om, hvilke data og informationer
som der skal ligge på hjemmesiderne (jf. http://uvm.dk/institutioner-og-drift/bestyrelse-og-
ledelse/institutionens-hjemmeside/faelles-tjekliste og http://uvm.dk/institutioner-og-
drift/bestyrelse-og-ledelse/institutionens-hjemmeside/faelles-tjekliste/faelles-
hjemmesidevejledning). Et krav om tilgængelighed kan derfor kollidere med disse centralt fastsatte
regler.
- Mht. ”offentligt organ” er det værd at bemærke, at 2/3 dele af DEG’s medlemsskoler er selvejende
institutioner uden for den offentlige forvaltning, som er oprettet på et privatretsligt grundlag. Disse
skoler er som udgangspunkt ikke omfattet af forvaltningsloven, dog med undtagelse af kapitel 2 om
habilitet og kapitel 8 om tavshedspligt.
- Erhvervsskolernes benytter sig i høj grad af it til at programmere fx CNC-maskiner og
industrirobotter. Denne form for programmering er meget vanskelig og ikke mindst
omkostningstungt at gøre tilgængeligt for alle.
- Digitalisering på erhvervsskolerne medfører, at der benyttes en bred vifte af digitale lærings- og
undervisningsmidler, som det kan være yderst svært at gøre tilgængelige. Hertil kommer også
digitalisering af det administrative område, som spiller tæt sammen med lærings- og
undervisningsaktiviteterne.
Grundet ovenstående mener DEG, at der belæg for, at ministeren benytter sig af §2 stk. 4.
På vegne af Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier
Specialkonsulent
Anne Wieth-Knudsen
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
L 126 Bilag 1
Offentligt
Til: Peter Gylden Houmann (pghou@digst.dk)
Cc: DSBPOST [DSB] (DSBPOST@dsb.dk), Mark Bech Jensen (mbeje@digst.dk)
Fra: Maria Lis Windfeld Jensen (mlwm@dsb.dk)
Titel: Høring over lovforslag til lov om tilgængelighed af offentlige myndigheders websteder og mobilapplikationer
Sendt: 25-10-2017 07:53:20
Kære Peter Houmann,
DSB har ingen bemærkninger vedr. høring over lovforslag til lov om tilgængelighed af offentlige myndigheders
websteder og mobilapplikationer.
Med venlig hilsen
Maria Jensen
Direktionsassistent
Direktionssekretariat, Telegade 2, 2630 Taastrup
Tlf.: 24 68 69 15, e-mail: mlwm@dsb.dk
-------------------------------------------------------------------------
Fra: Peter Gylden Houmann <pghou@digst.dk>
Dato: 27. september 2017 kl. 16.45.27 CEST
Til: "mail@danskegymnasier.dk" <mail@danskegymnasier.dk>, "info@deg.dk" <info@deg.dk>, "vuc@vuc.dk"
<vuc@vuc.dk>, "private@gymnasier.dk" <private@gymnasier.dk>, "info@privatskoleforening.dk"
<info@privatskoleforening.dk>, "dh@handicap.dk" <dh@handicap.dk>, "1 - KFST Officiel hovedpostkasse"
<kfst@kfst.dk>, "post@ombudsmanden.dk" <post@ombudsmanden.dk>, "dch@dch.dk" <dch@dch.dk>,
"info@humanrights.dk" <info@humanrights.dk>, BM Postkasse <BM@bm.dk>, "sm@sm.dk" <sm@sm.dk>,
"EFKM - Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet" <efkm@efkm.dk>, "1-DEP Erhvervsministeriets officielle
postkasse" <em@em.dk>, "fmn@fmn.dk" <fmn@fmn.dk>, "jm@jm.dk" <jm@jm.dk>, "km@km.dk"
<km@km.dk>, Kulturministeriet <kum@kum.dk>, Miljø- og Fødevareministeriets Departement
<mfvm@mfvm.dk>, "skm@skm.dk" <skm@skm.dk>, "sum@sum.dk" <sum@sum.dk>, "trm@trm.dk"
<trm@trm.dk>, UFM FP DEP - UFM Departement <ufm@ufm.dk>, "udenrigsministeren@um.dk"
<udenrigsministeren@um.dk>, "udviklingsministeren@um.dk" <udviklingsministeren@um.dk>,
"lnsminister@um.dk" <lnsminister@um.dk>, UIM Hovedpostkasse <uim@uim.dk>, UVM - UVMIPOST
<uvm@uvm.dk>, UVM - STIL <uni-c@uni-c.dk>, Økonomi- og Indenrigsministeriet <oim@oim.dk>, "ast@ast.dk"
<ast@ast.dk>, "stm@stm.dk" <stm@stm.dk>, "SIT Statens It Postkasse" <Statens-It@statens-it.dk>, COI
Centerpostkasse <coi@coi.dk>, Finansministeriets postkasse <fm@fm.dk>, Moderniseringsstyrelsen
<modst@modst.dk>, "kontor@menighedsraad.dk" <kontor@menighedsraad.dk>, "itb@itb.dk" <itb@itb.dk>,
"aeldresagen@aeldresagen.dk" <aeldresagen@aeldresagen.dk>, "dit@dit.dk" <dit@dit.dk>, "prosa@prosa.dk"
<prosa@prosa.dk>, "sensus@sensus.dk" <sensus@sensus.dk>, "post@diversa.dk" <post@diversa.dk>, ingen
hovedpostkasse <cas@siteimprove.com>, "mail@itchefer.dk" <mail@itchefer.dk>, "danmark@microsoft.com"
<danmark@microsoft.com>, "kl@kl.dk" <kl@kl.dk>, "regioner@regioner.dk" <regioner@regioner.dk>,
"hoeringssager@danskerhverv.dk" <hoeringssager@danskerhverv.dk>, "dt@datatilsynet.dk"
<dt@datatilsynet.dk>, "los@los.dk" <los@los.dk>, ingen hovedpostkasse <meros@dsb.dk>,
"banedanmark@bane.dk" <banedanmark@bane.dk>, "kontakt@fdih.dk" <kontakt@fdih.dk>, "itu@itu.dk"
<itu@itu.dk>, "kombit@kombit.dk" <kombit@kombit.dk>, "ku@ku.dk" <ku@ku.dk>, "au@au.dk" <au@au.dk>,
"sdu@sdu.dk" <sdu@sdu.dk>, "ruc@ruc.dk" <ruc@ruc.dk>, "aau@aau.dk" <aau@aau.dk>, "dtu@dtu.dk"
<dtu@dtu.dk>, "cbs@cbs.dk" <cbs@cbs.dk>, "digital@di.dk" <digital@di.dk>, "info@danskerhverv.dk"
<info@danskerhverv.dk>, "grakom@grakom.dk" <grakom@grakom.dk>, "info@kreakom.dk"
<info@kreakom.dk>, "bl@bl.dk" <bl@bl.dk>, "info@sbf.dk" <info@sbf.dk>, "m@m.dk" <m@m.dk>,
"kundeservice@ski.dk" <kundeservice@ski.dk>, "info@ld.dk" <info@ld.dk>, "naviair@naviair.dk"
<naviair@naviair.dk>
Cc: Katrine Neregaard Rasmussen <knera@digst.dk>, Mark Bech Jensen <mbeje@digst.dk>, Helle Junge Nielsen
<hjn@digst.dk>
Emne: Høring over lovforslag til lov om tilgængelighed af offentlige myndigheders websteder og
mobilapplikationer
Til organisationer og myndigheder
Hermed fremsendes høring over lovforslag til lov om tilgængelighed af offentlige myndigheders
websteder og mobilapplikationer.
Dokumenterne er tilgængelige på høringsportalen:
https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/61017.
Eventuelle bemærkninger modtages senest 25. oktober 2017 klokken 12 og sendes til Peter
Houmann, pghou@digst.dk med cc til mbeje@digst.dk.
Venlig hilsen
_________________________
Peter Gylden Houmann
T 4187 8717
E pghou@digst.dk
www.digst.dk
Husker du at tjekke din digitale post fra det offentlige?
Gå på borger.dk eller e-boks.dk
Ældre Sagen
Nørregade 49
1165 København K
Tlf. 33 96 86 86
aeldresagen@aeldresagen.dk
www.aeldresagen.dk
Protektor:
Hendes Majestæt
Dronning Margrethe II
Gavebeløb til Ældre Sagen
kan fratrækkes efter gældende skatte-
regler · Giro 450-5050
Digitaliseringsstyrelsen
pghou@digst.dk
cc: mbeje@digst.dk
24. oktober 2017 · isl
Høring vedrørende lovforslag til lov om tilgængelighed til offentlige myndigheders
websteder og mobilapplikationer
Ældre Sagen har fået ovennævnte lovforslag i høring og har følgende bemærkninger:
Med digitaliseringen af den offentlige sektor er en stor del af den personlige kontakt til offentlige
myndigheder erstattet af en digital kontakt. Derfor er det helt afgørende, at de digitale løsninger,
der stilles til rådighed for borgerne, er både brugervenlige og tilgængelige, hvorfor det er positivt,
at EU-direktivet om ’tilgængeligheden af offentlige organers websteder og mobilapplikationer’ nu
implementeres med dette lovforslag.
Det er vigtigt, at det løbende vurderes, om en offentlig myndigheds websted og mobilapplikatio-
ner er tilgængelige. Derfor er det positivt, at myndighederne forpligtes til at afgive og ajourføre en
detaljeret, udtømmende og klar tilgængelighedserklæring, som er offentlig tilgængelig for bru-
gerne, herunder at brugerne får mulighed for at underrette den berørte offentlige myndighed om
manglende overholdelse af de i direktivet fastsatte tilgængelighedskrav. Det er positivt, at det
også af erklæringen skal fremgå, at Digitaliseringsstyrelsen er tilsynsmyndighed, således at man
som bruger kan kontakte Digitaliseringsstyrelsen, hvis man forgæves har forsøgt at få en offentlig
myndighed til at rette op på sit websteds eller sin mobilapplikations manglende tilgængelighed.
Ministeren for offentlig innovation kan ifølge lovforslagets § 8 stk. 5 fastsætte nærmere regler om
tilsynet. I disse regler bør der tages stilling til, hvilke sanktionsmuligheder Digitaliseringsstyrel-
sen har i det tilfælde, at en offentlig myndighed ikke overholder et påbud, ligesom det bør være
muligt for Digitaliseringsstyrelsen at fastsætte en frist for, hvornår en offentlig myndighed skal
opfylde påbuddet.
Endeligt vil Ældre Sagen bemærke, at det bør præciseres i lovbemærkningerne, at det, som det
fremgår af direktivets betragtning nr. 39, kun er rimelige grunde, der bør tages i betragtning i
vurderingen af, om en offentlig myndighed kan vælge at undlade at overholde tilgængeligheds-
kravene, fordi de vil pålægge en uforholdsmæssig stor byrde for myndigheden.
Venlig hilsen
Bjarne Hastrup
Adm. direktør
København d. 25. oktober 2017
Til
Digitaliseringsstyrelsen
Landegreven 4,
1017 København K
Fremsendt som e-post til pghou@digst.dk med følgende angivelse i emnefeltet:
"Høring – Lov om tilgængelighed af offentlige myndigheders websteder og mobilapplikationer”
Høringssvar vedrørende lov om tilgængelighed af offentlige myndigheders websteder og
mobilapplikationer
I høringsbrev af 29. september 2017 anmoder Digitaliseringsstyrelsen om eventuelle bemærkninger
vedrørende ovenstående. Foreningen Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier takker for
muligheden til at give vores synspunkter til kende. Vi har følgende bemærkninger:
Som udgangspunkt er det vores opfattelse, at private institutioner i den frie skolesektor ikke er omfattet af
direktivet, der danner udgangspunkt for lovforslaget. Private, frie grundskoler, såvel som private
gymnasiale uddannelser er, og skal betegnes, som uafhængige, selvejende undervisningsinstitutioner jf.
bl.a. bekendtgørelser om vedtægter for områderne.
De frie skoler er historisk undtaget fra en række statslige bestemmelser og principper. Dette på trods af, at
skolerne modtager statsligt tilskud. Traditionelt har der fra politisk og administrativ side været
opmærksomhed på, og forståelse for, at de frie skoler netop er selvejende ikke-offentlige institutioner, som
i høj grad skal kunne virke uafhængigt af de krav, der måtte stilles til offentlige skoler og institutioner. De
frie skoler anses netop ikke som offentlige institutioner i styring og indhold, men som private og frie
aktører. Derfor gælder en række formkrav, indholdsbestemmelser mv. ikke for de frie skoler, selvom de
gælder for f.eks. folkeskolerne eller andre hel- eller halvoffentlige institutioner. De frie skoler er f.eks. ikke
omfattet af Offentlighedsloven og Forvaltningsloven (med undtagelser af reglerne om tavshedspligt og
habilitet).
Frie skoler skal have en hjemmeside, der opfylder en række indholdsmæssige informationskrav. Der stilles
ingen krav til hjemmesidens form og fremstilling. Det er Undervisningsministeriet ved STUK, der varetager
det statslige tilsyn med de frie skolers hjemmesider. Styrelsen har over de seneste to år gennemført tilsyn
med de frie skolers hjemmesider, såvel de frie grundskolers som de private gymnasiale uddannelsers.
På foreningens vegne,
Karsten Suhr, formand
ks@privateskoler.dk
Danmarks Private Skoler
Ny Kongensgade 15, 3.
1472 København K
Til: Peter Gylden Houmann (pghou@digst.dk)
Cc: Bo Hvass Pedersen (bhp@its.aau.dk), Mark Bech Jensen (mbeje@digst.dk)
Fra: Bo Hvass Pedersen (bhp@its.aau.dk)
Titel: Høring over lovforslag til lov om tilgængelighed af offentlige myndigheders websteder og mobilapplikationer - Kategori
A
Sendt: 24-10-2017 10:30:34
Til Digitaliseringsstyrelsen,
IT Services på Aalborg Universitet har på vegne af Aalborg Universitet gennemlæst høringsdokumenterne omkring ”Lov om tilgængelighed for
offentlige myndigheders websteder og mobilapplikationer”. Vi har ikke ingen bemærkninger til lovforslaget, som det foreligger på nuværende
tidspunkt.
Med venlig hilsen
B o H v a s s P e d e r s e n
T e a m l e d e r
| P r o j e k t o g S y s t e m f o r v a l t n i n g
T : ( + 4 5 ) 9 9 4 0 7 3 0 1
|
E m a i l :
b h p @ i t s . a a u . d k
| W e b :
i t s . a a u . d k
A a l b o r g U n i v e r s i t e t |
N i e l s
J e r n e s V e j 1 4 4 - 2 1 7
| A a l b o r g Ø |
Til: Peter Gylden Houmann (pghou@digst.dk)
Cc: Anne Rugholt (ar@los.dk), Mark Bech Jensen (mbeje@digst.dk)
Fra: Karina Hjermitslev (KH@los.dk)
Titel: høring over lovforslag til lov om tilgængelighed af offentlige myndigheders websteder og mobilapplikationer.
Sendt: 17-10-2017 13:48:58
Kære Peter
LOS – De private sociale tilbud takker for muligheden for at afgive høringssvar til lovforslag til lov om tilgængelighed af
offentlige myndigheders websteder og mobilapplikationer.
LOS bifalder lovforslaget og har derudover ingen kommentarer til forslagets indhold.
Med venlig hilsen
Karina Hjermitslev
Karina1Hjiermitstev
JuricJisk konsulent
kh@los.cJk
www.los.dk
+45 3318 1011
Skærlngvej 88
8520 lJjstrup
Tif. +45 7023 3400
CVR-nr. 15906987
Til: Peter Gylden Houmann (pghou@digst.dk)
Cc: Mark Bech Jensen (mbeje@digst.dk)
Fra: Kenn Søndergård Nielsen (ksn@grakom.dk)
Titel: Høring over lovforslag til lov om tilgængelighed af offentlige myndigheders websteder og mobilapplikationer
Sendt: 05-10-2017 08:35:07
Kære Peter Houmann
Hermed fremsendes Grakoms høringssvar til lov om tilgængelighed af offentlige myndigheders websteder og
mobilapplikationer.
Høringssvar
For Grakom er det afgørende, at oplysninger er tilgængelige for så mange som muligt. Borgere vil i stort omfang have g
af øget tilgængelighed til offentlige myndigheders websteder og apps.
Forslaget viderefører i vidt omfang reglerne beskrevet i WCAG, som Danmark underskrev i 2007, og som har været
gældende siden 2008, hvorfor lignende regler allerede forpligter offentlige myndigheder til at overveje tilgængeligheden
udarbejdelse af websteder og apps.
Grakom kan derfor støtte forslaget om øget tilgængelighed i offentlige myndigheders websteder og apps.
Venlig hilsen
Kenn Søndergård Nielsen
Advokatfuldmægtig
læde
ved
Mobil: Tlf. 23 65 63 57
Mail: ksn@grakom.dk
Helgavej 26
5230 Odense M
Telefon 63 12 70 00
Til: Peter Gylden Houmann (pghou@digst.dk)
Cc: 'ro@fo.stm.dk' (ro@fo.stm.dk), VMR-Journal (uvmr-journal@uvmr.fo), Mark Bech Jensen (mbeje@digst.dk)
Fra: Nella Festirstein (nellaf@tinganes.fo)
Titel: Høringssvar fra Færøernes Landsstyre til lovforslag til lov om tilgængelighed af offentlige myndigheders websteder og
mobilapplikationer (RIGS-FO Sagsnr.: 2017 - 500)
Sendt: 06-10-2017 16:58:06
Lagmandens Kontor
Lovafdelingen
Tlf. +298 30 60 00
Direkte tlf. +298 55 80 76
Fra: Rigsombuddet [mailto:ro@fo.stm.dk]
Sendt: 28. september 2017 15:51
Til: VMR-Journal <uvmr-journal@uvmr.fo>; Journalin hjá LMS <journalin@tinganes.fo>
Emne: Vs: Høring over lovforslag til lov om tilgængelighed af offentlige myndigheders websteder og mobilapplikationer
(RIGS-FO Sagsnr.: 2017 - 500)
Til Uttanríkis- og Vinnumálaráðið og Løgmansskrivstovuna
Nedenstående sendes på vegne af Digitaliseringsstyrelsen i høring. Bemærk høringsfristen den 25. oktober 2017 og at kopi
af eventuelle høringssvar skal fremsendes til Rigsombuddet på ro@fo.stm.dk.
Med venlig hilsen
Til Digitaliseringsstyrelsen
Færøernes Landsstyre har fået tilsendt i høring “Udkast til Lov om tilgængelighed af offentlige myndigheders
websteder og mobilapplikationer”
Ifølge lovudkastets § 3 skal loven ikke gælde direkte for Færøerne, men loven kan senere ved kongelig
anordning helt eller delvist sættes i kraft for Færøerne, såfremt færøske myndigheder anmoder herom.
Efter vores opfattelse bør bemyndigelsen i § 10, stk. 2 til at sætte loven i kraft for Færøerne kun omfatte
rigsmyndighederne på Færøerne og ikke færøske myndigheder, som henhører under Hjemmestyret.
Vi foreslår, at § 10, stk. 2 affattes således:
”Stk. 2. Loven kan ved kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft for rigsmyndighedernes websteder o
mobilapplikationer med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.”
Færøernes Landsstyre har på nuværende tidspunkt ikke andre bemærkninger til lovforslaget.
Venlig hilsen
Nella Festirstein
Afdelingschef
g
John Johannessen
Administrativ kontorleder
Postboks 12
FO-110 Tórshavn
Tel: +298 201200
Fax: +298 201220
E-mail (journal): ro@fo.stm.dk
www.rigsombudsmanden.fo
Til: ro@gl.stm.dk (ro@gl.stm.dk), Rigsombudsmanden på Færøerne (ro@fo.stm.dk)
Cc: Mark Bech Jensen (mbeje@digst.dk), Katrine Neregaard Rasmussen (knera@digst.dk)
Fra: Peter Gylden Houmann (pghou@digst.dk)
Titel: Høring over lovforslag til lov om tilgængelighed af offentlige myndigheders websteder og mobilapplikationer
Sendt: 28-09-2017 12:09:28
Til organisationer og myndigheder
Hermed fremsendes høring over lovforslag til lov om tilgængelighed af offentlige myndigheders websteder og
mobilapplikationer.
Dokumenterne er tilgængelige på høringsportalen: https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/61017.
Lovforslaget indeholder en anordningshjemmel for Færøerne og Grønland, og loven vil således efter vedtagelsen helt eller
delvist kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland.
Eventuelle bemærkninger modtages senest 25. oktober 2017 klokken 12 og sendes til Peter Houmann, pghou@digst.dk
med cc til mbeje@digst.dk.
Venlig hilsen
_________________________
Peter Gylden Houmann
T 4187 8717
E pghou@digst.dk
www.digst.dk
Husker du at tjekke din digitale post fra det offentlige?
Gå på borger.dk eller e-boks.dk
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup, Danmark
Tlf.: +45 3675 1777
Fax: +45 3675 1403
dh@handicap.dk
www.handicap.dk
DH’s medlemsorganisationer: ADHD-foreningen • Astma-Allergi Danmark • Danmarks Bløderforening • Lungeforeningen • Psoriasisforeningen • Dansk Blindesamfund • Foreningen Danske
DøvBlinde • Epilepsiforeningen • Dansk Fibromyalgi-Forening • Dansk Handicap Forbund • Dansk Landsforening for Hals- og Mundhuleopererede • Danske Døves Landsforbund •
Diabetesforeningen • Stammeforeningen i Danmark • Gigtforeningen • Hjernesagen • Hjerneskadeforeningen • Høreforeningen • Landsforeningen Autisme
• Landsforeningen LEV • SIND - Landsforeningen for psykisk sundhed • Cystisk Fibrose Foreningen • Muskelsvindfonden • Nyreforeningen • Ordblinde/
Dysleksiforeningen i Danmark • Osteoporoseforeningen • Parkinsonforeningen • UlykkesPatientForeningen og PolioForeningen • Sammenslutningen af Unge Med
Handicap • Scleroseforeningen • Spastikerforeningen • Stomiforeningen COPA • Stofskifteforeningen
Til Digitaliseringsstyrelsen
pghou@digst.dk
cc. mbeje@digst.dk
Taastrup, den 24. oktober 2017
Sag 6-2017-00560 – Dok. 340709/mol_dh
Høringssvar: Lov om tilgængelighed til offentlige myndigheders websteder
og mobilapplikationer
Danske Handicaporganisationer (DH) har følgende bemærkninger:
DH mener, det er meget vigtigt med implementeringen af EU’s webdirektiv om
tilgængelighed af offentlige organers hjemmesider og mobilapplikationer, da tilgængelighed
er af afgørende betydning for mennesker med handicap. Direktivet er
minimumsharmonisering, hvilket betyder, at ”medlemsstaterne kan opretholde eller indføre
foranstaltninger, der er i overensstemmelse med EU-retten, og som går videre, end de
minimumskrav til websteders og mobilapplikationers webtilgængelighed, der er fastsat i
dette direktiv.” (betragtning 56). Det betyder, at man sagtens kan implementere det på et
højere niveau end direktivet foreskriver. Vi vil foreslå, at man sikrer en mere ambitiøs
lovgivning på dette område og hermed sikrer større tilgængelighed for mennesker med
handicap.
§2 Anvendelsesområde
I lovforslaget foreslår man i stk. 4, at ministeren kan fastsætte regler om at undtage skolers,
børnehavers og vuggestuers websteder og mobilapplikationer fra lovens
anvendelsesområde.
DH mener, en sådan undtagelse vil kunne få fatale konsekvenser for mennesker med
handicap på flere områder. For det første oplever mange forældre med handicap på
nuværende tidspunkt store problemer med at kunne være i dialog med skole og børnehave,
fordi hverken hjemmeside, intranet og indtjekningssystemer er tilgængelige. For det andet
er det også problematisk for studerende med handicap at få adgang til information og være i
dialog med uddannelsesstedet. F.eks. har vi et eksempel på en studerende med handicap, der
har været nødt til at få en anden til at se på uddannelsesinstitutionens websted, om hun
havde bestået sin eksamen, fordi webstedet ikke var tilgængeligt.
DH mener derfor, at der ikke skal være mulighed for at undtage skolers, børnehavers og
vuggestuers websteder og mobilapplikationer. Det bliver desuden mere og mere udbredt, at
kommuner som f.eks. Herning, har skoler og institutioner samlet under en fælles portal,
hvorfor det giver endnu mindre mening at undtage den del af kommunens hjemmeside.
Mange lande har på nuværende tidspunkt uddannelsessektoren inkluderet i deres
lovgivning. F.eks. lavede Difi i Norge (Norwegian Agency for Digitalization) i 2015 en
undersøgelse af, hvorvidt man skulle inkludere undervisningssektoren i §14 af deres
diskriminations- og tilgængelighedslov om universel udformning af IKT-løsninger.
Rapportens konklusion var, at det samfundsmæssigt er en gevinst at indføre
tilgængelighedskrav i denne sektor også.
Det er desuden vigtigt, at kommunikationsplatforme/portaler som skoleintra forstås som
administrative onlinefunktioner, da disse er afgørende for at kunne få information om og
være i dialog med børnehaver og skoler.
DH er klar over, at der på nuværende tidspunkt foregår forhandlinger om et kommende EU-
tilgængelighedsdirektiv, hvor tv-udbyderes websteder og mobilapplikationer foreslås som
en del af anvendelsesområdet. Hvis tv-udbydere ender med ikke at være en del af
tilgængelighedsdirektivets anvendelsesområde, mener vi, at denne lovgivnings
anvendelsesområde skal udvides til at omfatte radio- og tv-organer, der har en public
service-forpligtelse.
§4 Krav til websteders og mobilapplikationers tilgængelighed
DH mener, der er behov for en uddybning af, hvad der i stk. 2 menes med ”de anslåede
omkostninger og fordele for den offentlige myndighed i forhold til de anslåede fordele for
personer med handicap under hensyntagen til hyppigheden og varigheden af brugen af det
specifikke websted eller den specifikke mobilapplikation”.
Det er vigtigt, at denne bestemmelse ikke kan resultere i, at et websted eller en
mobilapplikation, der kun har få slutbrugere med handicap, ikke skal gøres tilgængelig.
Dette skal afspejles i lovbemærkningerne.
Der står desuden i Webdirektives betragtning 39, at ”ved foranstaltninger, som pålægger en
uforholdsmæssig stor byrde, bør forstås foranstaltninger, som vil pålægge et offentligt organ
en uforholdsmæssig stor organisatorisk eller økonomisk byrde eller bringe organets evne til
enten at opfylde sit formål eller offentliggøre oplysninger, der er nødvendige eller relevante
for dets opgaver og tjenester, i fare, under hensyntagen til de sandsynlige resulterende
fordele eller ulemper for borgere, navnlig personer med handicap. Kun rimelige grunde bør
tages i betragtning ved en vurdering af, i hvilket omfang tilgængelighedskravene ikke kan
opfyldes, fordi de vil pålægge en uforholdsmæssig stor byrde. Manglende prioritering, tid
eller viden bør ikke betragtes som rimelige grunde. På samme måde bør der ikke være
rimelige grunde til ikke at indkøbe eller udvikle softwaresystemer, der kan administrere
indhold på websteder og i mobilapplikationer på en tilgængelig måde, eftersom der findes
tilstrækkelige teknikker og tilrådede teknikker til at bringe disse systemer i
overensstemmelse med tilgængelighedskravene.” DH mener, at denne betragtning ligeledes
skal afspejles i lovbemærkningerne.
§7 Monitorering og rapportering
DH mener, det er vigtigt med inddragelse af handicaporganisationerne gennem en
struktureret dialog mellem industri, offentlige myndigheder og handicaporganisationerne i
en form for et rådgivende organ, der kan vejlede i processen. Der står i betragtning 57 i
Webdirektivet, at ”Medlemsstaterne bør træffe de nødvendige foranstaltninger for at øge
bevidstheden om og for at fremme uddannelsesprogrammer vedrørende websteders og
mobilapplikationers tilgængelighed for relevante interessenter og navnlig personale med
ansvar for websteders og mobilapplikationers tilgængelighed. Relevante interessenter bør
høres eller inddrages i udarbejdelse af indholdet af kurser og oplysningsordninger
vedrørende tilgængelighed.” Det er ikke beskrevet i lovforslaget, hvordan dette skal finde
sted.
Desuden mener vi, at der skal være afsat ressourcer til, at myndigheden, der har
monitoreringsopgaven, også får til opgave at fremme, at myndighederne går videre end
minimumslovgivningen, f.eks. i forhold til læselighed og forståelighed (læs-let udgaver) og
videoklip på dansk tegnsprog på offentlige myndigheders websteder og mobilapplikationer.
Udvælgelse af områderne, der tegnsprogstolkes og laves let-læselige, kan være et tema for
det rådgivende organ.
§8 Håndhævelsesprocedure
DH ser det som problematisk, at der i forbindelse med stk. 4 om påbud ikke er beskrevet,
hvornår evt. utilgængeligt indhold skal gøres tilgængeligt. DH mener, det er vigtigt som
incitament at sætte en deadline for påbud som f.eks. hvornår utilgængeligt indhold skal
gøres tilgængeligt. Desuden mener vi, at det skal være muligt at håndhæve lovgivningen
ved hjælp af sanktioner.
I lovens bemærkninger vurderer man, at budgettet for håndhævelse af direktivet til at være
et årsværk og 250.000 kr. til test og stikprøver. DH mener, dette er sat lavt, bl.a. set i
forhold til de 11 mio. kr. Norge har budgetteret med til en lignende opgave:
http://www.universell-utforming.miljo.no/tema/ikt/1747-mange-har-en-lang-vei-a-ga
Der vil derudover være behov for at sætte økonomiske ressourcer af til opgaven med
undervisning og information, der skal øge viden og bevidstheden om tilgængelighed til
websteder og mobilapplikationer.
Lovforslagets formål og baggrund
Under lovforslagets formål og baggrund står der, at ’det skal være muligt at lytte til tekst,
hvis belysningen ikke er optimal eller at læse undertekster til en video, hvis lyden ikke er
god.’ Dette er gode eksempler på situationer, hvor man kan have brug for undertekstning.
DH mener, at man inden disse eksempler skal tilføje, at videoer skal tekstes, for at døve og
hørehæmmede kan få adgang til teksten og derefter nævne eksemplerne ovenfor.
Skulle ovenstående give anledning til spørgsmål, kan disse rettes til chefkonsulent, Monica
Løland, på tlf.: 3638 8524 eller e-mail: mol@handicap.dk.
Med venlig hilsen
Thorkild Olesen
Formand
d
DANSKE REGIONER
DAMPFÆRGEVEJ 22
2100 KØBENHAVN Ø
+45 35 29 81 00
REGIONER@REGIONER.DK
REGIONER.DK
25-10-2017
EMN-2017-04435
1094500
Anne Kjærsgaard
Digitaliseringsstyrelsen
Høringssvar vedrørende forslag til lov om tilgængelighed af
offentlige myndigheders websteder og mobilapplikationer
Danske Regioner har modtaget Digitaliseringsstyrelsens høring vedrørende udkast
til lov om tilgængelighed af offentlige myndigheders websteder og
mobilapplikationer.
Danske Regioner er positive over for lovforslaget og kan tilslutte sig formålet med
at gøre offentlige myndigheders websteder og mobilapplikationer mere
tilgængelige.
Danske Regioner tager forbehold for de økonomiske konsekvenser af lovforslaget.
Venlig hilsen
Anne Kjærsgaard
Digitaliseringsstyrelsen
Landgreven 4
Postboks 2193
1017 København K
Sendt til: pghou@digst.dk
Vedrørende høring over udkast til forslag til lov om tilgængelighed af
offentlige myndigheders websteder og mobilapplikationer
Ved e-mail af 27. september 2017 har Digitaliseringsstyrelsen anmodet om
Datatilsynets eventuelle bemærkninger til ovennævnte udkast.
Udkastet giver ikke umiddelbart Datatilsynet anledning til bemærkninger.
Med venlig hilsen
Amanda Lærke Vad
, mbeje@digst.dk
og databeskyttelse@jm.dk
16-10-2017
Datatilsynet
Borgergade 28, 5.
1300 København K
CVR-nr. 11-88-37-29
Telefon 3319 3200
Fax 3319 3218
E-mail
dt@datatilsynet.dk
www.datatilsynet.dk
J.nr. 2017-112-0775
Dok.nr. 447310
Sagsbehandler
Amanda Lærke Vad
Direkte 3319 3221
1
17. oktober 2017/jom
Høringssvar
Høring over udkast til forslag til lov om tilgængelighed af offentlige myndigheders web-
steder og mobilapplikationer.
VUC sektoren er i forvejen underlagt centrale regler om tilgængelighed af oplysninger om en
lang række data institutionernes hjemmeside. https://uvm.dk/institutioner-og-drift/besty-
relse-og-ledelse/institutionens-hjemmeside
Vi opfordrer derfor til, at VUC’erne friholdes lov om tilgængelighed af offentlige myndighe-
ders websteder og mobilapplikationer jf. til § 2 til stk. 4 side 23 i udkast til forslag om
lov om tilgængelighed af offentlige myndigheders websteder og mobilapplikationer.
”Til stk. 4. Bestemmelsen er udarbejdet på baggrund af webtilgængeligheds-direktivets artikel
1, stk. 5, som fastslår, at der er mulighed for at undtage skoler, børnehaver og vuggestuer, med
undtagelse af indhold, der er forbundet med væsentlige administrative onlinefunktioner. I det
foreslåede stk. 4 er det fastsat, at ministeren for offentlig innovation kan fastsætte at skolers,
børnehavers og vuggestuers websteder og mobilapplikationer undtages fra lovens anvendel-
sesområde. Dette gælder ikke indhold, der er forbundet med væsentlige administrative online-
funktioner. ”
Pkt.
1
Til Digitaliseringsstyrelsen
pghou@digst.dk og mbeje@digst.dk
25. oktober 2017
Ref.nr.:
Høringssvar fra ATP-Koncernen
Digitaliseringsstyrelsen har den 13. oktober 2017 anmodet ATP om bemærkninger til udkast
til forslag til lov om tilgængelighed af offentlige myndigheders websteder og mobilappli-
kationer. (herefter udkastet). Svarfrist den 25. oktober 2017 kl. 12.
ATP ønsker at give en positiv tilkendegivelse over, at lovforslaget tilser, at offentlige myndighe-
ders websteder og mobilapplikationer bliver mere tilgængelige for brugerne.
ATP går ud fra, at WCAG 2.0 omfatter de tekniske krav i EN 301 549 V1.1.2 (2015-04).
Vedr. § 8. stk. 3. ATP finder det uhensigtsmæssigt, at kravstille ’adgang til at tilgå alle løsninger,
som er beskyttet af login’. Dette vil afføde større drift- tilpasnings- og udviklingsopgaver for ATP-
koncernen og andre myndigheder, som er omkostningstungt. Udfordringerne for ATP bliver æn-
dringer i test og sikkerhedsinfrastruktur, samt vedligeholdelse af relevante testdata til brug for
Digitaliseringsstyrelsen.
Vedr.: § 6. ATP ønsker at gøre opmærksom på det uhensigtsmæssige i, at Myndighederne skal ’
ajourføre en detaljeret, udtømmende og klar tilgængelighedserklæring’ også for områder hvor
kravene/standarderne allerede er opfyldt. Derfor ønskes det uddybet om og hvorledes, der vil
være mulighed for, at Myndighederne kun anfører de områder, hvor tilgængelighedskravene ikke
er opfyldt.
Catharina Madsen
Juridisk Konsulent
Høring over udkast til forslag til lov om tilgængelighed af offentlige myndigheders websteder og
mobilapplikationer
Landsforeningen af Menighedsråd har ingen bemærkninger til høringen.
Med venlig hilsen
Søren Abildgaard
Formand
Elisabeth Jensen
Konstitueret sekretariatschef
Digitaliseringsstyrelsen
Pr. mail
Brevdato 26-10-2017
Afsender Louise Friis (lfi@SBF.DK)
Modtagere Peter Gylden Houmann (Medarbejder, BDK)
Akttitel lovforslag til lov om tilgængelighed af offentlige myndigheders
websteder og mobilapplikationer
Identifikationsnummer 1128412
Versionsnummer 1
Ansvarlig Peter Gylden Houmann
Vedlagte dokumenter lovforslag til lov om tilgængelighed af offentlige myndigheders
websteder og mobilapplikationer
Dokumenter uden PDF-
version (ikke vedlagt)
Udskrevet 03-11-2017
Til: Peter Gylden Houmann (pghou@digst.dk)
Cc: Mark Bech Jensen (mbeje@digst.dk)
Fra: Louise Friis (lfi@SBF.DK)
Titel: lovforslag til lov om tilgængelighed af offentlige myndigheders websteder og mobilapplikationer
Sendt: 26-10-2017 14:47:48
_________________________________________________________
Sund & Bælt Holding A/S
Vester Søgade 10 Tel + 45 33 93 52 00 www.sundogbaelt.dk
1601 København V Fax + 45 33 93 10 25 www.storebaelt.dk
Sund & Bælts vigtigste opgave er at gøre det nemmere at være rejsende. Mere end 250.000 kunder benytter hver
dag Sund & Bælts trafikanlæg, dvs. Storebæltsforbindelsen, Øresundsmotorvejen og Øresundsbanen med
tilhørende stationer samt havnene i Odden, Ebeltoft, Spodsbjerg og Tårs. Sund & Bælt er et statsejet
aktieselskab, der også gennemfører projekteringsarbejdet for en fast forbindelse over Femern Bælt med de
tilhørende danske landanlæg. Koncernen ejer ligeledes BroBizz A/S, som tilbyder samlet elektronisk afregning for
kørsel på betalingsveje i Skandinavien og Østrig.
Sund & Bælt Holding A/S CVR-nummer 15 69 46 88
Tænk på miljøet, inden du printer.
Fra: Louise Friis
Sendt: 25. oktober 2017 15:36
Til: 'pghou@digst.dk' <pghou@digst.dk>
Cc: 'mbeje@digst.dk' <mbeje@digst.dk>
Emne: SV: lovforslag til lov om tilgængelighed af offentlige myndigheders websteder og mobilapplikationer
Kære Peter
Venlig hilsen
Louise Friis
Juridisk konsulent
Ledelsessekretariatet
Dir.tlf. +45 33 41 62 41
Mobil +45 25 21 85 82
_________________________________________________________
Sund & Bælt Holding A/S
Vester Søgade 10 Tel + 45 33 93 52 00 www.sundogbaelt.dk
Det bliver desværre først muligt for os at vende tilbage i morgen.
Kære Peter
S&B har ikke bemærkninger.
Venlig hilsen
Louise Friis
Juridisk konsulent
Ledelsessekretariatet
Dir.tlf. +45 33 41 62 41
Mobil +45 25 21 85 82
1601 København V Fax + 45 33 93 10 25 www.storebaelt.dk
Sund & Bælts vigtigste opgave er at gøre det nemmere at være rejsende. Mere end 250.000 kunder benytter hver
dag Sund & Bælts trafikanlæg, dvs. Storebæltsforbindelsen, Øresundsmotorvejen og Øresundsbanen med
tilhørende stationer samt havnene i Odden, Ebeltoft, Spodsbjerg og Tårs. Sund & Bælt er et statsejet
aktieselskab, der også gennemfører projekteringsarbejdet for en fast forbindelse over Femern Bælt med de
tilhørende danske landanlæg. Koncernen ejer ligeledes BroBizz A/S, som tilbyder samlet elektronisk afregning for
kørsel på betalingsveje i Skandinavien og Østrig.
-- AKT 1128412 -- BILAG 1 -- [ lovforslag til lov om tilgængelighed af offentlige myndigheders websteder og mobilap… --
Sund & Bælt Holding A/S CVR-nummer 15 69 46 88
Tænk på miljøet, inden du printer.
Fra: Louise Friis
Sendt: 25. oktober 2017 11:37
Til: 'pghou@digst.dk' <pghou@digst.dk>
Cc: 'mbeje@digst.dk' <mbeje@digst.dk>
Emne: lovforslag til lov om tilgængelighed af offentlige myndigheders websteder og mobilapplikationer
Kære Peter
Sund & Bælt har bemærkninger til høring over lovforslag til lov om tilgængelighed af offentlige myndigheders websteder
og mobilapplikationer. Det er desværre ikke muligt at sende bemærkningerne inden kl. 12, men selskabet vil fremsende
sine bemærkninger hurtigst muligt – forventeligt senere i dag.
Venlig hilsen
Louise Friis
Juridisk konsulent
Ledelsessekretariatet
Dir.tlf. +45 33 41 62 41
Mobil +45 25 21 85 82
_________________________________________________________
Sund & Bælt Holding A/S
Vester Søgade 10 Tel + 45 33 93 52 00 www.sundogbaelt.dk
1601 København V Fax + 45 33 93 10 25 www.storebaelt.dk
Sund & Bælts vigtigste opgave er at gøre det nemmere at være rejsende. Mere end 250.000 kunder benytter hver
dag Sund & Bælts trafikanlæg, dvs. Storebæltsforbindelsen, Øresundsmotorvejen og Øresundsbanen med
tilhørende stationer samt havnene i Odden, Ebeltoft, Spodsbjerg og Tårs. Sund & Bælt er et statsejet
aktieselskab, der også gennemfører projekteringsarbejdet for en fast forbindelse over Femern Bælt med de
tilhørende danske landanlæg. Koncernen ejer ligeledes BroBizz A/S, som tilbyder samlet elektronisk afregning for
kørsel på betalingsveje i Skandinavien og Østrig.
Sund & Bælt Holding A/S CVR-nummer 15 69 46 88
Tænk på miljøet, inden du printer.
Gammeltorv 22
DK-1457 København K
Tlf. +45 33 13 25 12
Fax +45 33 13 07 17
www.ombudsmanden.dk
post@ombudsmanden.dk
Personlig henvendelse: 10-14
Telefonisk henvendelse:
Man.-tors. 9-16, fre. 9-15
Høring over lovforslag til lov om tilgængelighed af offentlige myndighe-
ders websteder og mobilapplikationer – BDK/pghou
Jeg har modtaget styrelsens e-mail af 27. september 2017 med henvisning til
høringsportalen vedrørende høring over udkast til lovforslag til lov om tilgæn-
gelighed af offentlige myndigheders websteder og mobilapplikationer.
Af principielle grunde kommenterer ombudsmanden ikke forslag til lovgivning
mv., som måtte blive sendt i høring til ombudsmandsinstitutionen, medmindre
der er tale om forslag, som berører institutionens egne forhold.
Den aktuelle høring giver mig ikke grundlag for at fravige denne praksis. Jeg
foretager mig derfor ikke noget i anledning af styrelsens henvendelse.
Med venlig hilsen
for ombudsmanden
Digitaliseringsstyrelsen
Peter Houmann og Mark Bech Jensen
Landgreven 4
1300 København K
Dok.nr. 17/04321-2/MVE
Bedes oplyst ved henvendelse
04-10-2017
Bagside
Antal filer:
1
G Siteimprove
Til Digitaliseringsstyrelsen
Høringssvar: Lov om tilgængelighed til offentlige myndigheders
websteder og mobilapplikationer
Siteimprove A/S ønsker med dette at afgive vores høringssvar til forslag til Lov om tilgængelighed
til offentlige myndigheders websteder og mobilapplikationer.
Vores bemærkninger er inddelt i to hoveddele - generelle kommentarer til EU direktivet og den
foreslåede danske implementeringslovgivning, og mere specifikke bemærkninger til de enkelte
paragrafer i lovforslaget.
Generelt
Siteimprove er glade for at der nu foreligger et forslag til implementering af EUs
webtilgængelighedsdirektiv i dansk Lovgivning. Digital tilgængelighed er afgørende for at
mennesker med handicap kan deltage i samfundet på Lige fod som andre borgere. I Europa­
Kommissionens benchmarking af offentlig digitalisering fremhæves Danmark som en digital
frontløber. En af de ting der adskiller Danmark fra andre EU land er, at vi har gjort det obligatorisk at
bruge udvalgte tjenester. Set i dette Lys følger det som en naturlig konsekvens at Danmark burde
være blandt de førende Lande i Europa, hvad angår digital tilgængelighed. Det overrasker os derfor,
at Digitaliseringsstyrelsen har valgt at implementere kravene i direktivet på mindste niveau.
Direktivet er minimumsharmonisering, hvilket betyder, at "medlemsstaterne kan opretholde eller
indføre foranstaltninger, der er i overensstemmelse med EU-retten, og som bredere end de
minimumskrav til websteders og mobilapplikationers webtilgængelighed, der er fastsat i dette
direktiv." (betragtning 56). Det betyder, at man sagtens kan implementere det på et højere niveau
end direktivet foreskriver.
Siteimprove foreslår at man tager konsekvensen af Danmarks målsætning om at være en digital
frontløber og dermed sikrer en mere ambitiøs implementering af direktivet i dansk Lovgivning.
Gennem Siteimprove's samarbejde med mere end 6.000 virksomheder og offentlige myndigheder
på internationalt plan, kan vi se at en tydelig og gennemsigtig håndhævelse af
tilgængelighedslovgivningen er en af de vigtigste parameter for at skabe en positiv forandring.
Lovkravet kan dog ikke stå alene. Det skal, for at være effektivt, følges op med udbredt oplæring,
vejledning og støtte til de virksomheder og organisationer, som omfattes af Lovgivningen for at sikre,
at der forefindes tilstrækkeligt med viden omkring hvorledes tilgængelighed integreres som en
naturlig del af alt arbejde med de digitale brugerflader.
Specifikke bemærkninger til lovforslaget
§2 Anvendelsesområde
I lovforslaget foreslår man i stk. 4, at ministeren kan fastsætte regler om at undtage skolers,
børnehavers, og vuggestuers websteder og mobilapplikationer fra Lovens anvendelsesområde.
Dagpleje og undervisningstilbud er efter vores mening en grundlæggende præmis for deltagelse
og ligestilling for mennesker med handicap. FNs handicapkonvention understreger dette i deres
artikel 24. Som en konsekvens heraf foreslår Siteimprove at det tydeliggøres i Lovgivningen at
1
https://lovdata.no/dokument/SF/forskrift/2013-06-21-732
2
http://www.boe.es/boe/dias/2007/12/29/pdfs/A53701-53719.pdf
3
http://www.camera.it/parlam/leggi/04004l.htm
æ æ ø å
æ ø å
Digitaliseringsstyrelsen
Landgreven 4
1017 København K
Danmark
Sendt til pghou@digst.dk med kopi til mbeje@digst.dk
H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L L O V O M
T I L G Æ N G E L I G H E D A F O F F E N T L I G E M Y N D I G H E D E R S
W E B S T E D E R O G M O B I L A P P L I K A T I O N E R
Digitaliseringsstyrelsen har ved e-mail af 27. september 2017 anmodet
om Institut for Menneskerettigheders eventuelle bemærkninger til
udkast til forslag til lov om tilgængelighed af offentlige myndigheders
websteder og mobilapplikationer.
Instituttet har en række bemærkninger til lovforslaget.
1. SAMMENFATNING
Instituttet finder det positivt, at udkastet til lovforslag stiller krav om at
gøre offentlige myndigheders hjemmesider mere tilgængelige, navnlig
for personer med handicap. Udkastet udgør et vigtigt skridt i retningen
af at sikre personer med handicaps ret til ligebehandling.
Samtidig er det efter instituttets opfattelse tvivlsomt, om den i udkastet
foreslåede håndhævelsesprocedure vil sikre en effektiv håndhævelse og
efterlevelse af lovens tilgængelighedskrav:
Institut for Menneskerettigheder anbefaler derfor
 At der etableres en samlet administrativ klageadgang til
Digitaliseringsstyrelsen eller anden relevant myndighed.
 At der i udkastet til lovforslag indføres hjemmel til sanktionering af
manglende efterlevelse af et påbud.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler endvidere
 At bemyndigelsesbestemmelsen i § 2, stk. 4, udgår af udkastet til
lovforslag.
 At det i bemærkningerne til udkastet til lovforslag fremhæves, at
offentlige myndigheder er forpligtede til at yde tilpasning i rimeligt
omfang.
WILDERS PLADS 8K
1403 KØBENHAVN K
TELEFON 3269 8888
DIREKTE 9132 5611
NINI@HUMANRIGHTS.DK
MENNESKERET.DK
DOK. NR. 17/02062-2
24. OKTOBER 2017
2/8
2. UDKASTETS FORMÅL
Udkastet til lovforslag implementerer Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv (EU) 2016/2102 af 26. oktober 2016 om tilgængeligheden af
offentlige organers websteder og mobilapplikationer
(webtilgængelighedsdirektivet). I overensstemmelse med direktivets
indhold er det overordnede formål med udkastet til lovforslag at gøre
offentlige myndigheders websteder og mobilapplikationer mere
tilgængelige for brugerne, navnlig for personer med handicap. Udkastet
til lovforslag fastsætter derfor krav om, at offentlige myndigheder skal
anvende bestemte standarder for at gøre deres websteder og
mobilapplikationer mere tilgængelige.
3. DEN MENNESKERETLIGE BESKYTTELSE
Handicapkonventionens artikel 9 om retten til tilgængelighed forpligter
deltagerstaterne til at træffe passende foranstaltninger for at sikre, at
personer med handicap på lige fod med andre har adgang til blandt
andet information og kommunikation, herunder informations- og
kommunikationsteknologi og –systemer. Herudover skal
deltagerstaterne træffe passende foranstaltninger til at udvikle,
udbrede kendskabet til og overvåge gennemførelsen af
minimumsstandarder og vejledninger for tilgængeligheden af faciliteter
og tilbud, der er åbne for eller stilles til rådighed for offentligheden,
samt fremme adgangen for personer med handicap til ny teknologi og
nye systemer på informations- og kommunikationsområdet, herunder
internettet.
Retten til tilgængelighed er en nøglerettighed i Handicapkonventionen.
Konventionen hviler på en anerkendelse af, at tilgængelighed er en
grundlæggende forudsætning for, at personer med handicap kan leve
et selvstændigt liv og deltage fuldt ud i alle livets forhold på lige vilkår
med andre. Dette understreges af, at tilgængelighed er en selvstændig
rettighed efter artikel 9 og et grundlæggende princip for hele
konventionen, jf. artikel 3.
Tilgængelighedsforpligtelsen indebærer en forpligtelse til ved generelle
tiltag at ændre nogle samfundsmæssige strukturer med henblik på at
fjerne de barrierer, der gør, at personer med handicap ikke kan deltage
i samfundet på lige vilkår med andre. Tilgængelighedsforpligtelsen
adskiller sig derved fra pligten til rimelig tilpasning, idet sidstnævnte
angår en individuel tilpasning møntet på en persons specifikke
kompensationsbehov i en konkret situation.
4. INSTITUTTETS BEMÆRKNINGER
Instituttet finder det først og fremmest positivt, at regeringen ved
implementering af webtilgængelighedsdirektivet vil gøre offentlige
myndigheders websteder og mobilapplikationer mere tilgængelige,
3/8
navnlig for personer med handicap. Udkastet udgør et vigtigt skridt i
retningen af at sikre, at personer med handicap kan leve et
selvstændigt liv og deltage fuldt ud i alle livets forhold på lige vilkår med
andre.
4.1. DER BØR VÆRE ET SAMLET ADMINISTRATIVT
KLAGEORGAN
For så vidt angår muligheden for at klage over en offentlig myndigheds
overholdelse af kravene i udkastet til lovforslag, henviser
Finansministeriet i udkastets almindelige bemærkninger til, at enhver
forvaltningsafgørelse efter almindelige forvaltningsretlige principper
kan påklages til en højere forvaltningsmyndighed. Ministeriet
bemærker endvidere at en offentlig myndigheds beslutning om ikke at
gøre indhold tilgængeligt på grund af uforholdsmæssigt store udgifter,
således vil kunne indbringes for en højere forvaltningsmyndighed. På
det grundlag vurderer ministeriet, at der allerede eksisterer et
klagesystem, som vil kunne anvendes af den enkelte borger.
Efter almindelige forvaltningsretlige principper er der imidlertid ikke
samme muligheder for at få behandlet en klage over faktisk
forvaltningsvirksomhed som over en forvaltningsakt. Reglerne om
partshøring og begrundelse finder eksempelvis ikke anvendelse. Efter
instituttets opfattelse vil mange forhold vedrørende tilgængeligheden
af offentlige myndigheders websteder og mobilapplikationer ikke have
karakter af forvaltningsretlige afgørelser.
Hertil kommer, at det klagesystem, der allerede består i kraft af
almindelige forvaltningsretlige principper, vil medføre, at klager over
manglende overholdelse af den kommende lov vil blive behandlet af
forskelligartede instanser på forskellige niveauer i det offentlige system,
og i mange tilfælde af instanser, der ikke har nogen særlig viden om
eller kompetence med hensyn til tilgængelighed til websteder og
mobilapplikationer.
Efter instituttets opfattelse er det retssikkerhedsmæssigt betænkeligt,
at der vil være en sådan uensartet adgang for den enkelte til at få
behandlet en klage over manglende overholdelse af
tilgængelighedskravene.
Instituttet anbefaler derfor, at der etableres et samlet administrativt
klageorgan med en offentliggjort praksis. Et samlet administrativt
klageorgan vil kunne sikre en ensartet praksis. Ved at offentliggøre
afgørelserne i anonymiseret form, vil det endvidere være muligt at
følge udviklingen med hensyn til omfanget og arten af sager om
tilgængelighed til offentlige myndigheders websteder og
mobilapplikationer.
4/8
 Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at der etableres en
samlet administrativ klageadgang til Digitaliseringsstyrelsen eller
anden relevant myndighed.
4.2. UDKASTET BØR GÅ LÆNGERE FOR AT SIKRE EN EFFEKTIV
HÅNDHÆVELSE
§ 6 i udkastet til lovforslag fastslår, at den enkelte offentlige myndighed
skal offentliggøre og ajourføre en tilgængelighedserklæring med
information om, i hvilket omfang deres websteder og
mobilapplikationer lever op til lovens tilgængelighedskrav. Det følger af
webtilgængelighedsdirektivets artikel 7, stk. 1, litra b, at
tilgængelighedserklæringen skal indeholde en beskrivelse af og et link
til en feedbackmekanisme, der giver enhver person mulighed for at
underrette den pågældende myndighed om dets websteds eller
mobilapplikations manglende overholdelse af de fastsatte
tilgængelighedskrav. Borgeren skal endvidere kunne anmode om
oplysninger, som ikke er tilgængelige. Endelig skal der være et link til
den håndhævelsesprocedure, som kan benyttes i tilfælde af et
utilfredsstillende svar på underretningen eller anmodningen.
Med udkastets §§ 7 og 8 foreslås det at lade Digitaliseringsstyrelsen
varetage håndhævelsesproceduren samt opgaven med at monitorere,
hvorvidt offentlige myndigheder overholder de i loven fastsatte
tilgængelighedskrav. Den foreslåede håndhævelsesprocedure, jf.
udkastets § 8, består i, at Digitaliseringsstyrelsen fører tilsyn med
overholdelse af tilgængelighedskravene, myndighedernes
tilgængelighedserklæringer, samt hvorvidt den enkelte myndighed har
været berettiget til at undlade at gøre indhold tilgængeligt.
Udkastets bestemmelser om tilgængelighedserklæringer, tilsyn og
periodisk monitorering med afrapportering til Europa-Kommissionen vil
medføre en øget opmærksomhed omkring tilgængelighedskravene
samt offentlige myndigheders overholdelse af disse. Uanset dette,
anser instituttet det for tvivlsomt, om den foreslåede
håndhævelsesprocedure vil være tilstrækkelig til at sikre en effektiv
håndhævelse samt en udbredt efterlevelse af tilgængelighedskravene.
Instituttet bemærker i den forbindelse, at Digitaliseringsstyrelsens
eneste reaktionsmulighed ved manglende overholdelse af lovens krav
er meddelelse af påbud. Efter udkastet til lovforslag er der således ikke
nogen sanktionsmuligheder ved manglende efterlevelse af et påbud. Et
sanktionssystem vil imidlertid kunne skabe et stærkt incitament for
offentlige myndigheder til at overholde lovens krav – også forud for en
eventuel tilsynssag.
Offentlige myndigheder i Danmark har været forpligtede til at anvende
standarden for tilgængelige websteder WCAG 2.0 siden 1. januar 2008
5/8
som følge af aftalen mellem regeringen, KL og Danske Regioner om
anvendelse af åbne standarder for software i det offentlige fra 2007.
Der er med andre ord ikke noget nyt i de krav til tilgængelighed af
websteder, der stilles i udkastet til lovforslag.
Til trods herfor viste en kortlægning af tilgængeligheden af offentlige
myndigheders websteder fra 2012 foretaget af Digitaliseringsstyrelsen,
at kun 6,8 % af de udvalgte websteder havde god tilgængelighed, mens
53,9 % havde en jævn tilgængelighed, 34,4 % havde mangelfuld
tilgængelighed og 4,6 % af webstederne havde dårlig tilgængelighed.1
Ved den forrige kortlægning i 2010 placerede de udvalgte websteder sig
således, at 6,2 % havde god tilgængelighed, mens 42,0 % havde jævn
tilgængelighed, 43,8 % havde mangelfuld tilgængelighed og 8,0 %
havde dårlig tilgængelighed.2
Foruden udarbejdelse af disse kortlægningsundersøgelser har
Digitaliseringsstyrelsen i de forgangne år ydet rådgivning og vejledning
med henblik på at sikre offentlige myndigheders hjemmesiders
overholdelse af den obligatoriske tilgængelighedsstandard, WCAG.
Hertil kommer, at tilgængeligheden af offentlige myndigheders
hjemmesider har været omfattet af Folketingets Ombudsmands
arbejde med ligebehandling af personer med handicap.
I september 2017 udgav Institut for Menneskerettigheder resultaterne
af en undersøgelse om digital kommunikation i kommunerne. Som led i
undersøgelsen blev kommunerne spurgt, om deres hjemmeside lever
op til de tilgængelighedskrav, der stilles i WCAG. Her svarede næsten 54
procent ja, godt 20 procent svarede nej og de resterende 26 procent
svarede ved ikke.
Det er således nærliggende at antage, at der er behov for ikke alene
regulering, vejledning og tilsyn, men også effektiv håndhævelse af
eksisterende krav.
 Institut for Menneskerettigheder anbefaler derfor, at der i udkastet
til lovforslag indføres hjemmel til sanktionering af manglende
efterlevelse af et påbud.
1 Digitaliseringsstyrelsen (2012), Kortlægning af udvalgte hjemmesiders
overholdelse af WCAG 2.0, tilgængelig på: https://www.digst.dk/Digital-
inklusion/It-tilgaengelighed/Analyser-undersoegelser-og-
kortlaegninger/Kortlaegning-af-tilgaengelighed/Rapporter
2 IT- og Telestyrelsen (2010), Kortlægning af udvalgte hjemmesiders
overholdelse af WCAG 2.0, tilgængelig på: https://www.digst.dk/Digital-
inklusion/It-tilgaengelighed/Analyser-undersoegelser-og-
kortlaegninger/Kortlaegning-af-tilgaengelighed/Rapporter
6/8
4.3. SKOLER OG DAGTILBUD SKAL IKKE KUNNE UNDTAGES
FRA LOVENS ANVENDELSESOMRÅDE
Udkastet til lovforslag § 2, stk. 4, indeholder en
bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter ministeren for offentlig
innovation kan fastsætte regler om at undtage skolers, børnehavers og
vuggestuers websteder og mobilapplikationer fra lovens
anvendelsesområde. Dette gælder dog ikke for indhold, der er
forbundet med væsentlige administrative onlinefunktioner. Begrebet
’væsentlige administrative onlinefunktioner’ er hentet fra direktivet.
Det er i de specielle bemærkninger til § 2, stk. 4, anført, at der med
væsentlige administrative onlinefunktioner blandt andet skal forstås
den obligatoriske online skoleindskrivning, digital opskrivning til plads i
daginstitution og tilsvarende digitale selvbetjeningsløsninger mv., som
er væsentlige for alle borgere.
På baggrund af de angivne eksempler finder instituttet det tvivlsomt,
om eksempelvis skolernes intranet og dagtilbudenes mobilapplikationer
har karakter af væsentlige administrative onlinefunktioner. Som
eksempler på sådanne systemer kan nævnes skolernes fællessystem
SkoleIntra og daginstitutionssystemerne MitBarn og BørneIntra, som
benyttes af flere kommuner.
Instituttet bemærker, at Finansministeriet ikke i bemærkningerne til
udkastet til lovforslag har redegjort nærmere for, hvorfor ministeriet
har fundet det relevant at foreslå den pågældende
bemyndigelsesbestemmelse. Det er alene anført, at bestemmelsen er
udarbejdet på baggrund af webtilgængelighedsdirektivets artikel 1, stk.
5.
Instituttet ser umiddelbart ingen grund til, at den kommende lov skal
skabe mulighed for at undtage dele afskolerne og dagtilbuddenes fra
kravet om tilgængelighed. Tværtimod er der efter instituttets opfattelse
stærke hensyn som taler for, at dette ikke bør være tilfældet. For det
første omfatter bemyndigelsesbestemmelsen en betydelig gruppe af
offentlige myndigheder samt store samfundsområder, hvor der foregår
en omfattende grad af kommunikation mellem borger og det offentlige
– også på dagligt plan. For det andet kan der være tale om vigtig
kommunikationsudveksling mellem skole/dagtilbud og forældre, også
hvor det ikke drejer sig om indhold forbundet med en væsentlig
administrativ onlinefunktion. Det kan eksempelvis være ind- og
udtjekning, registrering af fravær og ferie, tilmelding til arrangementer
og forældresamtaler samt formidling af information, der har betydning
for barnets trivsel og kontakten mellem forældre og skole/dagtilbud i
hverdagen.
Hertil kommer, at de tilgængelighedskrav til websteder, der følger af
udkastet til lovforslag, allerede gælder for offentlige skolers,
7/8
børnehavers og vuggestuers websteder som følge af aftalen mellem
regeringen, KL og Danske Regioner fra 2007 om anvendelse af
obligatoriske åbne standarder for software i det offentlige. Denne aftale
gælder for offentlige myndigheders websteder uden undtagelse. De
regler, der vil kunne fastsættes i medfør af den af forslåede
bestemmelse i udkastets § 2, stk. 4, vil således alene kunne undtage
skoler og dagtilbud fra udkastets bestemmelser om tilgængelighedskrav
til mobilapplikationer, tilgængelighedserklæring, monitorering og
håndhævelse.
Instituttet skal ydermere bemærke, at det uden
bemyndigelsesbestemmelsen i udkastets § 2, stk. 4, er muligt for
skolers, børnehavers og vuggestuers hjemmesider og
mobilapplikationer at blive undtaget fra lovens tilgængelighedskrav i
medfør af bestemmelsen i udkastets § 4, stk. 2, hvorefter en offentlig
myndighed kan undlade at overholde tilgængelighedskravene, såfremt
myndigheden vurderer, at dette vil medføre en uforholdsmæssig stor
byrde.
Hertil skal påpeges, at det efter instituttets opfattelse i mange tilfælde
ikke vil være uforholdsmæssigt byrdefuldt for en skole, børnehave eller
vuggestue at overholde tilgængelighedskravene til deres hjemmesider
og mobilapplikationer, eftersom der ofte vil være tale om
fællesoffentlige eller fælleskommunale systemer, eksempelvis således
at skolers og dagtilbuds hjemmesider vil være undersider til
kommunens hjemmeside. Den adminstrative byrde og omkostningen
ved at sikre tilgængelighed vil derfor ikke ramme det enkelte dagtilbud
eller skole, men derimod være en generel kommunal opgave.
 Institut for Menneskerettigheder anbefaler på den baggrund, at
bemyndigelsesbestemmelsen i § 2, stk. 4, udgår af udkastet til
lovforslag.
4.4. PLIGTEN TIL RIMELIG TILPASNING SKAL FREMHÆVES I
UDKASTET
I lighed med tilgængelighedsforpligtelsen udgør pligten til at foretage
tilpasning i rimeligt omfang en central del af den menneskeretlige
beskyttelse, der specifikt er møntet på at sikre ligebehandling af
personer med handicap.
Offentlige myndigheder i Danmark er forpligtede til at yde tilpasning i
rimeligt omfang i kraft af handicapkonventionens artikel 5, stk. 3, og
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.3 Endvidere gælder
3 For en nærmere redegørelse for pligten til rimelig tilpasning efter
EMRK og handicapkonventionen se: Institut for Menneskerettigheder
(2017), Høring over udkast til lovforslag om forbud mod
forskelsbehandling på grund af handicap, 21. september 2017,
8/8
der efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet
m.v.4 og det bagvedliggende EU-direktiv om generelle
rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse
og erhverv (beskæftigelsesdirektivet)5 en tilpasningsforpligtelse for
arbejdsgivere.
Det er i betragtning nr. 38 til webtilgængelighedsdirektivet fremhævet,
at såfremt de i direktivet fastsatte tilgængelighedskrav ikke finder
anvendelse, vil pligten til at yde tilpasning i rimeligt omfang i
overensstemmelse med FN’s Handicapkonvention og anden relevant
lovgivning fortsat finde anvendelse, og at sådanne tilpasninger bør
foretages, hvor det er nødvendigt, navnlig på arbejdspladser og inden
for uddannelsesområdet.
Hertil kommer, at pligten til at yde tilpasning i rimeligt omfang også må
finde anvendelse, såfremt tilgængelighedskravene fastsat i direktivet og
den kommende implementeringslov ikke er tilstrækkelige til at opfylde
en persons specifikke kompensationsbehov i en konkret situation.
Eksempler på rimelig tilpasning i forhold til offentlig digital
kommunikation kunne være personlig hjælp til at tilgå hjemmesider,
oprette brugerprofiler mv. Det kunne også være mulighed for at få
informationer på anden måde end elektronisk, hvis en person med
handicap anmoder herom, og det ikke vil være urimeligt byrdefuldt for
den offentlige myndighed at tilvejebringe oplysningerne.
Henset til, at pligten til at foretage tilpasning i rimeligt omfang udgør en
central del af den menneskeretlige beskyttelse mod diskrimination på
grund af handicap, anbefaler Institut for Menneskerettigheder:
At det i bemærkningerne til udkastet til lovforslag i overensstemmelse
med webtilgængelighedsdirektivet fremhæves, at offentlige
myndigheder er forpligtede til at yde tilpasning i rimeligt omfang.
Med venlig hilsen
Nikolaj Nielsen
TEAMLEDER
tilgængelig på: https://menneskeret.dk/hoeringssvar/forbud-
forskelsbehandling-paa-grund-handicap
4 Beskæftigelsesministeriet (2017), lovbekendtgørelse nr. 1001 af 24.
august 2017 af lov om forbud mod forskelsbehandling på
arbejdsmarkedet m.v.
5 Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle
rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse
og erhverv
Til: Peter Gylden Houmann (pghou@digst.dk)
Fra: Tanja Krabbe (tanja@dlo.dk)
Titel: forslag Lov om tilgængelighed af offentlige myndigheders websteder og mobilapplikationer
Sendt: 24-11-2017 11:23:10
--
-- AKT 1164342 -- BILAG 1 -- [ forslag Lov om tilgængelighed af offentlige myndigheders websteder og mobilapplika…
Kære Peter Houmann
Daginstitutionernes Landsorganisation, DLO, er blevet opmærksom på Digitaliseringsstyrelsens udkast af 15. august 2017
til forslag Lov om tilgængelighed af offentlige myndigheders websteder og mobilapplikationer:
http://prodstoragehoeringspo.blob.core.windows.net/ad598c43-aa43-48d6-a686-
1c9691d4c788/Udkast%20til%20lovforslag.pdf
DLO har noteret sig, at forslagets §2, stk. 4, angiver, at Ministeren for offentlig innovation kan fastsætte regler om
undtage skolers, børnehavers og vuggestuers websteder og mobilapplikationer fra lovens anvendelsesområde.
DLO forslår, at private børnehaver og vuggestuer allerede i lovforslaget undtages fra lovens anvendelsesområde.
bemærkes, at private børnehave og vuggestuer ikke er omfattet af offentlighedsloven efter dennes § 1,. stk. 1.
Selvejende børnehaver og vuggestuer bør alene være omfattet af lovforslaget, såfremt deres hjemmesider admin
af en offentlig forvaltningsmyndighed. Ellers vil forslaget lægge et byrdefuld opgave på ofte små og økonomisk tr
daginstitutioner.
Det bemærkes, at private og selvejende børnehaver og vuggestuer traditionelt har et meget tæt samarbejde med
potentielle forældrekreds i daginstitutionens nærområde og således kan imødekomme særlige behov i forbindels
informationssøgning af andre veje.
DLO har ikke modtaget notifikation om, at lovforslaget er sendt i høring, og beklager sent høringssvar. DLO ønske
hørt om fremtidige lovforslag, der kan have relevans for selvejende og private daginstitutioner.
Venlig hilsen
Tanja Krabbe
Sekretariatschef
Daginstitutionernes Landsorganisation
Høffdingsvej 34, 2500 Valby
Tlf. 93399065