L 101 - svar på spm. 2 om kommentar til ændringsforslag, hvorefter drikkevand fra individuelle vandforsyninger til en enkelt husstand omfattes af obligatorisk kontrol, fra miljø- og fødevareministeren

Tilhører sager:

Aktører:


MOF L 101 - svar på spm. 2.pdf

https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L101/spm/2/svar/1457108/1842934.pdf

Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk
Den 9. januar 2018
./.
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 2 til L 101, forslag til lov om ændring af lov
om vandforsyning m.v. (Underretning om forhold vedrørende vand), stillet af Miljø- og
Fødevareudvalget.
Spørgsmål nr. 2
”Vil ministeren kommentere ændringsforslag fra ALT og EL, jf. 2. udkast til betænkning (bilag 6),
hvorefter drikkevand fra individuelle vandforsyninger til en enkelt husstand omfattes af obligatorisk
kontrol?”
Svar
Som oplyst i vedlagte svar til alm. del spørgsmål nr. 50, er de små private vandforsyninger, som alene
leverer drikkevand til én husstand, ikke længere forpligtet til at få vandet kontrolleret.
Men med den nye drikkevandsbekendtgørelse, som trådte i kraft 24. oktober 2017, skal
myndighederne løbende informere de berørte borgere om god vandkvalitet og fordele ved at
kontrollere drikkevandets kvalitet. L 101 muliggør at denne informationspligt overføres til
kommunerne som ansvarlig drikkevandsmyndighed.
Jeg har tillid til, at borgerne af egen interesse vil kontrollere drikkevandet, når de bliver mindet om det
og får oplysning om, hvad god drikkevandskvalitet er, og jeg forventer derfor ikke, at der bliver en
mindre grundig kontrol af drikkevandet end i dag.
Hvis drikkevandet er så forurenet, at det udgør en sundhedsfare, er kommunen uanset de nye regler i
drikkevandsbekendtgørelsen stadig forpligtet til at beslutte (jf. vandforsyningslovens § 62, stk. 4), om
der bør foretages foranstaltninger, f.eks. at anlægget skal ophøre, eller at forbrugerne skal træffe
sikkerhedsforanstaltninger.
På den baggrund er det min vurdering, at ændringsforslaget fra ALT og EL er unødvendigt.
Esben Lunde Larsen / Mads Leth-Petersen
Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
L 101 endeligt svar på spørgsmål 2
Offentligt


MOF alm. del - svar på spm. 50.pdf

https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L101/spm/2/svar/1457108/1842935.pdf

Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk
Den 5. november 2017
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 50 (MOF alm. del) stillet 11. oktober 2017
efter ønske fra Christian Rabjerg Madsen (S).
Spørgsmål nr. 50
”Ministeren bedes redegøre for baggrunden for udarbejdelsen af den nye drikkevandsbekendtgørelse,
der fritager de mindre private vandværker fra kontrol, idet der henvises til artiklen ”Eksperter advarer
mod mindre kontrol af drikkevand” bragt af Ritzau den 10. oktober 2017.”
Svar
Drikkevandsreglerne er blevet ændret i forbindelse med, at der fastlægges en række regler om
drikkevandskontrol og analysekvalitet i EU-direktiv 2015/1787 under drikkevandsdirektivet, og det er
tilstræbt at gøre implementeringen så direktivnær som mulig.
De små vandforsyninger, der leverer vand til andre end deres egen husstand, vil fortsat skulle
kontrollere drikkevandet. Disse små vandforsyninger vil fremover som noget nyt skulle kontrollere
drikkevandet for det giftige stof arsen.
De små private vandforsyninger, som alene forsyner egen husstand har fortsat selv ansvar for at
kontrollere drikkevandet, og de skal som hidtil også selv betale for kontrollen. Disse vandforsyninger
er ikke længere forpligtet til at få vandet kontrolleret, men myndighederne vil løbende informere de
berørte borgere om god vandkvalitet, og fordele ved at kontrollere drikkevandets kvalitet.
Esben Lunde Larsen / Mads Leth-Petersen
Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 50
Offentligt
Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
L 101 endeligt svar på spørgsmål 2
Offentligt