B 50 - svar på spm. 1 om, hvorfor regeringen ønsker at indsætte yderligere militære bidrag i en situation, hvor den militære modstander, ISIL, reelt er nedkæmpet, fra udenrigsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: udenrigsministeren
- Adressat: udenrigsministeren
- Adressat: forsvarsministeren
- Stiller: Nikolaj Villumsen
FOU B 50 - svar på spørgsmål 1.docx
https://www.ft.dk/samling/20171/beslutningsforslag/B50/spm/1/svar/1457071/1842860.pdf
Udenrigsministeriet Folketingets Forsvarsudvalg Bilag Sag/ID Nr. Enhed Dato 2017 - 44403 SSP 9. januar 2018 FOU B 50 – endeligt svar på spørgsmål 1 fra Nikolaj Villumsen (EL) stillet den 20. december 2017 til udenrigsministeren. Spørgsmål Hvorfor ønsker regeringen at indsætte yderligere militære bidrag i en situation, hvor den militære modstander, ISIL, reelt er nedkæmpet? Svar Det forhold, at ISIL ikke længere kontrollerer større, sammenhængende geografiske områder i Irak, er ikke ensbetydende med, at ISIL ikke længere udgør en trussel. Koalitionen og Forsvarets Efterretningstjeneste vurderer samstemmende, at truslen fra ISIL fortsat er reel. Koalitionen vil, som følge af denne trussel, fortsat bistå den irakiske regering med at bekæmpe de ISIL-krigere, der har gemt sig i by- og ørkenområder. Derudover er der fortsat behov for kapacitetsopbygning af de irakiske sikkerhedsstyrker, så de bliver i stand til at opretholde sikkerheden i Irak. Det danske sikrings- og bevogtningsbidrag og transportflybidraget vil bl.a. være med til at facilitere den militære indsats mod ISIL og aflaste koalitionspartnere, så de kan varetage andre opgaver fremadrettet i kampen mod ISIL. Den styrkede danske militære indsats er på den baggrund yderst værdsat af den irakiske regering. Med venlig hilsen Anders Samuelsen Asiatisk Plads 2 DK-1448 København K Telefon +45 33 92 00 00 Telefax +45 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk http://www.um.dk Forsvarsudvalget 2017-18 B 50 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt