B 49 - svar på spm. 1 om, hvordan og efter hvilke retningslinjer, det danske bidrag skal håndtere nødstedte flygtninge på Middelhavet, fra udenrigsministeren og forsvarsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: udenrigsministeren
- Besvaret af: forsvarsministeren
- Adressat: udenrigsministeren
- Adressat: forsvarsministeren
- Stiller: Nikolaj Villumsen
Besvarelse af FOU B 49 spm. 1 [DOK738653].doc
https://www.ft.dk/samling/20171/beslutningsforslag/B49/spm/1/svar/1456991/1842725.pdf
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________ HOLMENS KANAL 9 TELEFON: 72 81 00 00 MAIL: FMN@FMN.DK CVR: 25-77-56-35 1060 KØBENHAVN K TELEFAX: 72 81 03 00 WEB: www.FMN.DK EAN: 5798000201200 Folketingets Forsvarsudvalg Christiansborg FORSVARSMINISTEREN Folketingets Forsvarsudvalg har den 20. december 2017 stillet følgende spørgsmål nr. 1 vedrørende B 49 til forsvarsministeren og udenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Nikolaj Villumsen (EL). Spørgsmål nr. 1: ”Ministrene bedes redegøre for, hvordan og efter hvilke retningslinjer, det danske bidrag skal håndtere nødstedte flygtninge på Middelhavet. Skal opsamlede nødstedte flygtninge håndteres efter danske asylregler, eller skal de sættes i land og i så fald, hvor kan de sæt- tes sikkert i land og hvordan vurderes det ombord, hvor de kan sættes sikkert i land?” Svar: Forsvaret skal i sit virke respektere Danmarks nationale og internationale forpligtelser, her- under menneskerettighederne. Muligheden for at overdrage eventuelle nødstedte personer til et tredjeland vil afhænge af en konkret vurdering i hver enkelt situation, herunder om det kan ske i overensstemmelse med non-refoulement-princippet i bl.a. Den Europæiske Men- neskerettighedskonvention. Ved en eventuel indsættelse i Operation Sea Guardian i Middelhavet vil der – på samme måde som ved øvrige indsættelser – blive udarbejdet et missionsspecifikt direktiv, som blandt andet vil fastlægge procedurer for håndtering af eventuelle opsamlede nødstedte, herunder nødstedte flygtninge. Forsvarsministeriet vil efter inddragelse af relevante myn- digheder, herunder Justitsministeriet og Udlændinge- og Integrationsministeriet, i konkrete tilfælde tage stilling til, hvor nødstedte flygtninge opsamlet under Operation Sea Guardian kan ilandsættes. Forsvarsudvalget 2017-18 B 49 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Vedrørende muligheden for at søge asyl ombord på et dansk krigsskib uden for Danmarks grænser bemærkes det, at det følger af udlændingebekendtgørelsens § 20, stk. 1, at en ansøgning om bl.a. asyl skal indgives her i landet. Med venlig hilsen Claus Hjort Frederiksen