B 49 - svar på spm. 7 om, hvordan danske styrker skal forholde sig, når de er vidner til irakiske styrkers overgreb mod fanger, fra udenrigsministeren og forsvarsministeren

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 9 TELEFON: 72 81 00 00 MAIL: FMN@FMN.DK CVR: 25-77-56-35
1060 KØBENHAVN K TELEFAX: 72 81 03 00 WEB: www.FMN.DK EAN: 5798000201200
Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
FORSVARSMINISTEREN
9. januar 2017
Folketingets Forsvarsudvalg har den 20. december 2017 stillet følgende spørgsmål nr. 7 til
B 50 til forsvarsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Nicolaj Villumsen (EL).
Spørgsmål nr. 7:
”Hvordan skal danske styrker forholde sig, når de er vidner til irakiske styrkers overgreb
mod fanger? Skal de uanset egen sikkerhed følge deres handlepligt og hvis ikke, hvordan
skal de så forholde sig?”
Svar:
Jeg kan henvise til forsvarschefens redegørelse om lokale retningslinjer for håndtering af
trofæbilleder og mistanke om brud på den humanitære folkeret og/eller menneskerettighe-
derne oversendt til Forsvarsudvalget den 31. oktober 2017, hvor handle- og meldepligten
er beskrevet. Af redegørelsen fremgår således bl.a.:
”Forsvaret er underlagt handlepligt og meldepligt, hvilket betyder, at personellet generelt
skal være opmærksomt på, om der begås overtrædelser af den humanitære folkeret
og/eller menneskerettighederne, herunder om der udøves tortur eller anden grusom,
umenneskelig eller nedværdigende behandling. Hvis der er kendskab til eller mistanke om,
at nogen overtræder eller har til hensigt at overtræde disse regler, skal dette om muligt
forhindres. Hvis det konstateres, at sådanne krænkelser har fundet sted, skal relevante og
mulige forholdsregler træffes for at hindre fortsatte krænkelser, f.eks. ved rapportering om
forholdet til vedkommendes overordnede. Mistanker om eller konstaterede overtrædelser af
humanitær folkeret og/eller grundlæggende menneskerettigheder, herunder tortur eller
Forsvarsudvalget 2017-18
B 50 endeligt svar på spørgsmål 7
Offentligt
anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling, skal under alle omstændig-
heder snarest muligt rapporteres ad kommandovejen til Værnsfælles Forsvarskommando.”
Jeg henviser tillige til besvarelse af 18. april 2016 af Forsvarsudvalgets spørgsmål nr. 64 til
beslutningsforslag B 108 (stillet af MF Søren Søndergaard). Bilagt besvarelsen blev For-
svarskommandoens direktiv om forbud mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller
nedværdigende behandling eller straf oversendt (FKO-DIR 005-1). Af direktivet fremgår
følgende på side 5:
”4.1.2. Handlepligt
Forsvarets personel skal søge at hindre enhver i at udøve tortur, grusom, umenneskelig
eller nedværdigende behandling eller straf, hvis det kan ske, uden at personellet derved
udsætter sig selv eller andre for særlig fare eller opofrelse.”
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen


Dato: 24. oktober 2017
Sagsnr.: 2017/034733
Dok.nr.: 1409168
Tillæg: Ingen
Bilag: Ingen
Sagsbeh.: VFK-O-CHJ3IL
Værnsfælles
Forsvarskommando
Sagsbehandleren direkte:
Tlf.: 728 40402
E-mail: vfk-o-chj3il@mil.dk
Side 1 af 4
Redegørelse om lokale retningslinjer for håndtering af trofæbilleder og mi-
stanke om brud på den humanitære folkeret og/eller menneskerettighe-
derne
Baggrund
Værnsfælles Forsvarskommando er den 29. september 2017 anmodet om at
fremsende en redegørelse for anvendelsen af lokale retningslinjer på Al Asad Air
Base (AAAB) i relation til håndtering af trofæbilleder og mistanke om brud på den
humanitære folkeret og/eller menneskerettighederne.
Baggrunden for, at der er fokus på de lokale retningslinjer ved kapacitetsopbyg-
ningsbidraget i Irak, er, at der i forbindelse med en aktindsigtsanmodning fra jour-
nalist Charlotte Aagaard, Information, blev udleveret akter, hvoraf det fremgik, at
danske soldater aktivt afviste at ville se de trofæbilleder og filmklip, som irakiske
soldater ville vise de danske instruktører. Dette er tolket som, at danske soldater
bevidst undgik at se krænkelser af menneskerettighederne.
Sammenfatning
Værnsfælles Forsvarskommando har gennemgået alle befalinger, bestemmelser
og direktiver, der er udgivet og anvendt ved kapacitetsopbygningsbidraget i Irak
under Operation Inherent Resolve fra hold 1 til og med hold 6 i perioden fra primo
2015 til i dag. Der er konstateret én enkelt kritisabel passage i de Standing Ope-
rating Procedures1, der har været anvendt ved hold 5 i perioden fra februar 2017
til august 2017. Den lokale retningslinje er ændret og således ikke længere gæl-
dende. Forsvaret overvejer, om der permanent eller periodevis skal udsendes en
militærjuridisk rådgiver til den udsendte styrke i Operation Inherent Resolve, lige-
som Forsvarets bestemmelser om handlepligt og meldepligt gennemgås.
Bestemmelsesgrundlaget
Forsvaret er underlagt handlepligt og meldepligt, hvilket betyder, at personellet
generelt skal være opmærksomt på, om der begås overtrædelser af den humani-
tære folkeret og/eller menneskerettighederne, herunder om der udøves tortur
eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling. Hvis der er
kendskab til eller mistanke om, at nogen overtræder eller har til hensigt at over-
træde disse regler, skal dette om muligt forhindres. Hvis det konstateres, at så-
1 Standing Operating Procedures er den indsatte enheds standardprocedurer til at løse daglige,
administrative og operative opgaver, der befales og anvises af foresatte myndigheder. Enhedens
Standing Operating Procedures anvendes til at tilsikre en struktureret, stringent og ensrettet opga-
veløsning samt angiver forholdsordre over for særlige fokusområder. Det er chefen for enheden,
der er ansvarlig for udarbejdelse og godkendelse af Standing Operating Procedures. I Standing
Operating Procedures må der ikke indføres bestemmelser eller retningslinjer, der tilsidesætter de
mandater, bestemmelser, cirkulærer, direktiver, bemyndigelser eller befalinger, der er udgivet af
foresatte myndigheder.
Forsvarsudvalget 2017-18
B 50 endeligt svar på spørgsmål 7
Offentligt
Side 2 af 4
Sagsnr.: 2017/034733
Dok.nr.: 1409168
danne krænkelser har fundet sted, skal relevante og mulige forholdsregler træffes
for at hindre fortsatte krænkelser, f.eks. ved rapportering om forholdet til vedkom-
mendes overordnede. Mistanker om eller konstaterede overtrædelser af humani-
tær folkeret og/eller grundlæggende menneskerettigheder, herunder tortur eller
anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling, skal under alle
omstændigheder snarest muligt rapporteres ad kommandovejen til Værnsfælles
Forsvarskommando.
Den konkrete sag
Det danske kapacitetsopbygningsbidrag træner irakiske sikkerhedsstyrker på Al
Asad Air Base i Irak i samarbejde med flere af koalitionens øvrige nationer. De
irakiske sikkerhedsstyrker, der trænes, er fra den irakiske hær og forskellige po-
liti- og bevogtningsenheder. I træningssituationerne skabes relationer til de iraki-
ske soldater, og der foregår interaktion mellem danske og irakiske soldater. I
disse situationer udveksles sommetider billeder af familie o.l. I flere tilfælde er der
fra irakisk side også vist billeder af døde ISIL-krigere, de såkaldte trofæbilleder,
hvor det kan være vanskeligt at fastslå oprindelsen af disse billeder.
I relation til ovenstående havde hold 5 anført følgende i deres Standing Operating
Procedures (kapitel 3, pkt. 3 Operationer):
”Fremvisning af foto, film- eller lydklip, der udviser mulige eller tydelige overtræ-
delser af generelle menneskerettigheder, skal rapporteres ad kommandovejen.
Irakiske soldater, der ønsker at fremvise denne slags, skal afvises venligt men
bestemt.”
I den forbindelse skal det fremhæves, at soldater ikke er forpligtiget til at se ube-
hagelige og gruopvækkende billeder fra slagmarken, som irakiske soldater øn-
sker at fremvise. Men hvis en iraker viser eller ønsker at vise billeder af brud på
humanitær folkeret og/eller menneskerettighederne, er soldaterne naturligvis for-
pligtet til at se det og rapportere om det. I det lys erkender Værnsfælles For-
svarskommando, at den formulering, der er angivet i Standing Operating Proce-
dures for hold 5, foretager en uheldig kobling mellem personellets pligt i forhold til
mistanke om brud på den humanitære folkeret og/eller menneskerettighederne
og personellets ret til at afvise at se ubehagelige billeder fra slagmarken af gene-
rel karakter.
I tillæg til Standing Operating Procedures udarbejdes Soldatens Kort og Førerens
Kort, der skal bæres af alle soldater. Soldatens og Førerens Kort angiver de vig-
tigste pligter og retningslinjer for soldaten i forbindelse med opgaveløsningen,
herunder beskrivelsen af opgaven, bestemmelser for magtanvendelse, sanitet-
stjeneste, tilbageholdelse, handlepligt og meldepligt. Den anførte passage, der
bl.a. i pressen har givet anledning til fokus på de lokale retningslinjer, har ikke
været anført i Soldatens Kort eller Førerens Kort, men var alene anført under et
kapitel i Standing Operating Procedures ved hold 5, der ikke omhandler magtan-
vendelse eller meldepligten. Baggrunden for, at hold 5 indførte den omstridte
passage i deres interne Standing Operating Procedures under et afsnit, der ved-
Side 3 af 4
Sagsnr.: 2017/034733
Dok.nr.: 1409168
rørte operationer og træning af irakiske sikkerhedsstyrker, var, at fremvisning af
billeder og filmklip i træningssituationer ikke var hensigtsmæssigt af hensyn til
træningsopgaven. Herudover var formålet at formidle et budskab til irakerne om,
at danske soldater ikke billigede de handlinger, som måtte ligge til grund for så-
danne billeder og filmklip, og at danske soldater ikke ønskede at deltage i en for-
herligelse heraf.
Den omstridte passage i Standing Operating Procedures for hold 5 blev ikke vi-
dereført til hold 6, som overtog træningsopgaven i Irak primo august 2017.
Værnsfælles Forsvarskommando har desuden gennemgået bestemmelsesgrund-
laget for handlepligt og meldepligt og konstateret, at der ikke er diskrepans mel-
lem Forsvarsministeriets bemyndigelse, Værnsfælles Forsvarskommandos be-
stemmelser og befalinger samt den Standing Operating Procedures, der operativt
anvendes ved det udsendte bidrag i dag.
Rapporteringer
I alle rapporteringer i forhold til Forsvarets handlepligt og meldepligt indgår en
observation/information og en vurdering. Vurderingen er afgørende for, om ob-
servationen/informationen rapporteres videre ad kommandovejen. Når eksempel-
vis den menige soldat ser et billede på en mobiltelefon, påhviler det den pågæl-
dende at foretage en vurdering af, om der er tale om et forhold, der er omfattet af
handlepligten og meldepligten. Vurderer soldaten dette, rapporterer den pågæl-
dende til sin nærmeste foresatte. På samme vis foretages en vurdering ved ledel-
sen i missionen, inden der rapporteres til Værnsfælles Forsvarskommando. Her
foretages ligeledes en vurdering af det rapporterede, der vil afgøre, om forholdet
rapporteres til Forsvarsministeriet. Det er Værnsfælles Forsvarskommandos
vurdering, at der ikke har været forevist billedmaterialer eller filmklip samt indhen-
tet efterretninger på hold 5, der ikke har været vurderet og rapporteret, hvis der
har været mistanke om brud på den humanitære folkeret og/eller menneskerettig-
hederne.
De diskutable retningslinjer kan som tidligere nævnt afgrænses til at have været
anført i den interne Standing Operating Procedures ved hold 5, der var udsendt
fra februar til august 2017. I den ovennævnte periode er der fremsendt seks sær-
lige hændelser og særlige meldinger til Værnsfælles Forsvarskommando, der
vedrører mistanke om overtrædelser af den humanitære folkeret og/eller menne-
skerettighederne på baggrund af fremvisning af billeder/film på mobiltelefoner,
efterretningsindhentning og observationer på Al Asad Air Base. Dette understre-
ger, at handlepligten og meldepligten er blevet efterlevet, når der har været ob-
servationer eller mistanke om brud på den humanitære folkeret og/eller menne-
skerettighederne. Af disse seks rapporteringer har Værnsfælles Forsvarskom-
mando videreformidlet meldingerne til Forsvarsministeriet i fem af tilfældene. Ved
én af de seks rapporteringer var det Værnsfælles Forsvarskommandos vurdering,
at rapporteringen ikke viste tegn på brud eller mistanke om overtrædelse af den
humanitære folkeret og/eller menneskerettighederne, hvorfor denne ikke blev
videreformidlet til Forsvarsministeriet.
Side 4 af 4
Sagsnr.: 2017/034733
Dok.nr.: 1409168
Opfølgning
Forsvaret har tidligere haft udsendt militærjurister til missionen. Disse har arbej-
det i stabsfunktioner i koalitionens hovedkvarterer i Bagdad. I dag har Forsvaret
en militærjurist på beredskab, der kan udsendes med kort varsel, hvis der opstår
et akut behov for militærjuridisk rådgivning af udsendte stabsofficerer, chefer og
enheder – eksempelvis i forbindelse med planlægningsopgaver eller ved friheds-
berøvelser o.l. Forsvaret overvejer, om der permanent eller periodevis skal ud-
sendes en militærjuridisk rådgiver til den udsendte styrke i Operation Inherent
Resolve.
På baggrund af sagen foretager Værnsfælles Forsvarskommando en gennem-
gang af relevante dele af bestemmelserne med henblik på at sikre, at der er fuld
overensstemmelse imellem de generelle regler på området og den detailregule-
ring, der foretages i forbindelse med specifikke internationale operationer.


FKODIR 005-1
2008-09
FORSVARSKOMMANDOEN
FORBUD MOD
TORTUR OG ANDEN GRUSOM, UMENNESKELIG ELLER
NEDVÆRDIGENDE BEHANDLING ELLER STRAF.
Ref.:
a. FN’s konvention af 10. december 1984 mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller
nedværdigende behandling eller straf.
b. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention af 4. november 1950.
c. Genevekonventionerne I-IV af 12. august 1949 samt disses tillægsprotokoller I og II af
8. juni 1977.
d. FN Generalforsamlingsresolution A/RES/43/173 af 9. december 1988.
e. Straffeloven, lovbekendtgørelse nr. 1260 af 12. oktober 2007.
f. Militær straffelov, lov nr. 530 af 24. juni 2005.
g. Militær disciplinarlov, lov nr. 532 af 24. juni 2005
h. Kundgørelse for Forsvaret B. 0-3 af 31. marts 1997.
i. FKO BST 340-1 Bestemmelser for forsvarets informationsvirksomhed.
Bilag:
Bestemmelser i straffeloven og militær straffelov som vil kunne finde anvendelse
ved overtrædelse af forbuddet mod tortur, grusom, umenneskelig eller nedværdigende
behandling og straf.
Erstatter:
FKODIR OP.005-0, 2006-12.
FORSVARETS PERSONEL MÅ IKKE UDØVE, BEORDRE ELLER PÅ ANDEN MÅDE
MEDVIRKE TIL TORTUR ELLER ANDEN GRUSOM, UMENNESKELIG ELLER
NEDVÆRDIGENDE BEHANDLING ELLER STRAF.
Postadresse Besøgsadresse Telefon Telefax Internet
Postboks 2153
1016 København K
Danneskiold-
Samsøes Allé 1
1434 København K
45 67 45 67 45 89 07 48 fko@mil.dk
Forsvaret.dk
1
Forsvarsudvalget 2017-18
B 50 endeligt svar på spørgsmål 7
Offentligt
FKODIR 005-1
2008-09
1. DIREKTIVETS FORMÅL
1.1. Formålet med dette direktiv er at indskærpe over for alt personel, som er
tjenestegørende i forsvaret, at der gælder et absolut forbud mod tortur og anden grusom,
umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf (herefter benævnt forbuddet).
Endvidere er det formålet at fastlægge retningslinjer for forsvarets myndigheder og
personel, der skal sikre, at forsvarets personel ikke handler i strid med forbuddet.
2. DIREKTIVETS ANVENDELSESOMRÅDE
2.1. Myndigheder
Dette direktiv finder anvendelse inden for Forsvarskommandoens myndighedsområde.
2.2. Personel
Dette direktiv finder anvendelse for alt tjenestegørende civilt og militært personel ansat
inden for Forsvarskommandoens myndighedsområde.
2.3. Territorielt og funktionelt anvendelsesområde
Direktivet finder anvendelse, uanset om personellet gør tjeneste i Danmark eller i
udlandet. Direktivet gælder i fredstid såvel som under væbnet konflikt, ved dansk
deltagelse i internationale operationer, øvelser samt alle øvrige opgaver i ind- og udland,
som forsvarets personel deltager i på vegne af den danske stat.
2.4. Øvelser
Øvelser, der gennemføres med henblik på at forberede personel på forhold under
tilbageholdelse, kan simulere miljøer, under hvilke tilbageholdte behandles i strid med
forbuddet. Forsvaret fastsætter nærmere bestemmelser om gennemførelse af
øvelsesaktivitet.
2.5 Andre forpligtelser
Intet i dette direktiv begrænser det danske forsvars forpligtelser til under en væbnet
konflikt at behandle krigsfanger og civile i overensstemmelse med den humanitære
folkeret, herunder i særdeleshed Geneve-konventionerne I-IV af 12. august 1949 samt
disses tillægsprotokoller I og II af 8. juni 1977.
2
FKODIR 005-1
2008-09
3. DEFINITIONER M.V.
3.1. Definition af tortur
3.1.1. FN’s torturkonvention
Tortur er ifølge artikel 1 i FN’s Torturkonvention:
”Enhver handling, ved hvilken stærk smerte eller lidelse, enten fysisk eller mentalt, bevidst
påføres en person med det formål at fremskaffe oplysninger fra denne eller en tredjemand,
at straffe ham for en handling, han eller en tredjemand har begået eller mistænkes for at
have begået, eller at skræmme eller lægge tvang på ham eller en tredjemand, eller af
nogen grund baseret på nogen form for forskelsbehandling, når en sådan smerte eller
lidelse påføres af eller på opfordring af en offentlig ansat eller anden person, der virker i
embedes medfør eller med en sådan persons samtykke eller indvilligelse”.
3.1.2. Straffeloven og militær straffelov
Ved lov nr. 494 af 17. juni 2008 blev der indsat strafskærpelsesbestemmelser i
straffeloven og i militær straffelov (henholdsvis § 157a og § 27a). Ifølge bestemmelsernes
stk. 1, der er enslydende, skal det ved fastsættelse af straf for en overtrædelse af
henholdsvis straffeloven og militær straffelov indgå som en skærpende omstændighed, at
overtrædelsen er begået ved tortur. Overtrædelsen anses ifølge bestemmelsernes stk. 2
for begået ved tortur, hvis:
Den er begået i udøvelsen af dansk, udenlandsk eller international offentlig tjeneste eller
hverv ved at tilføje en anden person skade på legeme eller helbred eller stærk fysisk eller
psykisk smerte eller lidelse
1) for at skaffe oplysninger eller en tilståelse fra nogen,
2) for at afstraffe, skræmme eller tvinge nogen til at gøre, tåle eller undlade noget eller
3) på grund af den pågældendes politiske overbevisning, køn, race, hudfarve, nationale
eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering.
I det omfang en handling ikke er omfattet af ovennævnte definition, vil den dog alligevel
kunne være strafbar efter straffelovens eller militære straffelovs almindelige
bestemmelser.
3.2. Definition af grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller
straf
”Anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf” er ikke entydigt
defineret. De Forenede Nationers Generalforsamling har imidlertid ved ref. d beskrevet
3
FKODIR 005-1
2008-09
forholdet således: ”Grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf bør
fortolkes til at omfatte den videst mulige beskyttelse imod fysiske og psykiske overgreb.
Dette inkluderer tilbageholdelse af en person under forhold, der berøver den tilbageholdte
sansernes brug midlertidigt eller permanent i form af eksempelvis syn, hørelse eller af den
tilbageholdtes fornemmelse af tid eller sted”.
3.3. Eksempler på overtrædelse af forbuddet
Hvornår en handling kan karakteriseres som tortur eller som grusom, umenneskelig eller
nedværdigende behandling eller straf, er vanskeligt på forhånd at afgrænse, og hvert
enkelt tilfælde må gøres til genstand for en konkret vurdering. I det følgende opregnes en
række forhold, der ofte vil indgå i vurderingen af, om forbuddet samlet set må anses for
overtrådt. Det vil dog i sidste ende altid være domstolene, der afgør, om der i hvert enkelt
tilfælde foreligger en overtrædelse af forbuddet, og det er i den forbindelse vigtigt at
understrege, at listen over relevante forhold, inspireret af retspraksis fra navnlig den
Europæiske Menneskerettighedsdomstol, alene har karakter af eksempler. Det kan
således ikke lægges til grund, at forbuddet ikke overtrædes, selvom situationen ikke
umiddelbart er beskrevet i de angivne eksempler (ligesom det modsat heller ikke kan
lægges til grund, at forbuddet er overtrådt, blot fordi et eller flere af de nævnte forhold gør
sig gældende). Det centrale er, at den tilbageholdte behandles ordentligt og humant.
Eksempler:
a. Hvad er formålet med den konkrete behandling af den tilbageholdte?
(Såfremt det reelle formål er at afstraffe eller fremtvinge oplysninger, er dette ofte i
sig selv nok til at statuere overtrædelse).
b. Gennemføres der langvarige afhøringer (i mange timer)?
c. Tages der vare på den tilbageholdtes helbred?
d. Modtager den tilbageholdte fornøden mad og drikke?
e. Tages der skyldige hensyn til den tilbageholdtes alder, køn og helbredstilstand?
f. Har den tilbageholdte mulighed for at varetage personlig hygiejne?
g. Er der acceptable sanitære forhold under tilbageholdelsen?
h. Placeres den tilbageholdte i stressende stillinger i lange perioder?
i. Udsættes den tilbageholdte for krænkelser af dennes blufærdighed eller ære?
(I den forbindelse kan en persons religiøse overbevisning indebære, at visse
handlinger, som af andre personer vil blive anset for mindre indgribende, faktisk
opfattes som stærkt krænkende).
j. Finder tilbageholdelse sted i overfyldte eller meget små rum, kan dette i sig selv
udgøre et brud på forbuddet (den tilbageholdte bør som minimum have 7m2 til
rådighed).
4
FKODIR 005-1
2008-09
k. Under tilbageholdelse lægges der også vægt på mulighed for fysisk træning, ophold
i fri luft og besøg mv. Disse krav vil dog skulle ses i forhold til længden af
tilbageholdelsen.
l. Bortskaffes eller ødelægges den tilbageholdtes ejendele uden lovlig grund?
Der kan herudover henvises til bemærkningerne til det nævnte lovforslag om indsættelse
af strafskærpelsesbestemmelser i straffeloven og militær straffelov, der anfører en lang
række eksempler på handlinger, der vil kunne være omfattet af bestemmelsernes
anvendelsesområde (tortur), herunder tilføjelse af stærk fysisk smerte eller lidelse,
forårsaget af f.eks. stik, slag, spark, kvælning, ophængning, fastholdelse i smertefulde
stillinger, stærk varme- eller kuldepåvirkning, elektrisk stød og overhældning med væske.
Der vil ifølge bemærkninger endvidere kunne være tale om tortur, hvis der påføres en
person stærk psykisk smerte eller lidelse, f.eks. i form af udsultning, indespærring,
herunder i isolation eller mørke, afskæring fra søvn, anbringelse i stressende stillinger,
efter omstændighederne trusler på liv eller helbred mod den pågældende selv eller
nærstående personer, alvorlige forbrydelser mod nærstående personer eller alvorlige
former for ydmygelse af den pågældende selv eller nærstående personer.
4. ANSVAR OG FORPLIGTELSER
4.1. Ansvar og forpligtelser for alt personel
4.1.1. Forbuddet
Forsvarets personel må ikke udøve, beordre eller på anden måde medvirke til tortur eller
anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.
4.1.2. Handlepligt
Forsvarets personel skal søge at hindre enhver i at udøve tortur, grusom, umenneskelig
eller nedværdigende behandling eller straf, hvis det kan ske, uden at personellet derved
udsætter sig selv eller andre for særlig fare eller opofrelse.
4.1.3. Indberetningspligt
Personellet skal straks indberette til nærmeste chef, hvis de har kendskab til eller rimelig
mistanke om, at nogen har til hensigt at overtræde, overtræder eller har overtrådt forbudet.
4.2. Chefers ansvar og forpligtelser
5
FKODIR 005-1
2008-09
4.2.1. Chefer skal øjeblikkeligt gribe ind overfor underordnet personel, der udøver,
beordrer eller på anden måde medvirker til tortur eller anden grusom, umenneskelig eller
nedværdigende behandling eller straf, eller forsøger herpå, og påse at overtrædelse af
forbuddet øjeblikkelig ophører, samt at der indledes undersøgelse/efterforskning.
4.2.2. Chefer skal i planlægningen af arbejdets udførelse, indenfor deres
myndighedsområde, påse, at underordnet personel er bekendt med og overholder
forbuddet.
4.3. Forsvarets myndigheders ansvar og forpligtelser
4.3.1. Forsvarets myndigheder skal påse, at forsvarets personel er bekendt med og
overholder forbuddet mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende
behandling eller straf.
4.3.2. Forsvarets skoler skal undervise i, hvordan personellet skal behandle personer, som
pågribes og/eller tilbageholdes, herunder bl.a. i de regler indenfor folkeretten, dansk ret,
forsvarets interne bestemmelser og dele af operationsgrundlaget, der regulerer
behandlingen af personer, som forsvaret pågriber og/eller tilbageholder.
4.3.3. Forsvarets myndigheder skal påse, at styrker, der sendes til udlandet, i givet fald i
forbindelse med den missionsorienterende uddannelse, modtager undervisning i de regler
indenfor folkeretten, dansk ret, forsvarets interne bestemmelser og i relevante dele af
operationsgrundlaget, som regulerer behandlingen af tilbageholdte personer.
4.3.4. Forsvarets myndigheder skal påse, at det i nødvendigt omfang fremgår af de for
missionen relevante operative dokumenter, herunder soldatens og førerens kort samt
Forsvarskommandoens direktiv for konkrete missioner, at tilbageholdte personer
behandles humant og i overensstemmelse med Danmarks folkeretlige forpligtelser.
Endvidere skal det fremgå af disse dokumenter, at der i et vist omfang består en
handlepligt, og at der øjeblikkeligt skal rapporteres om bevidnede overtrædelser af
forbuddet ad kommandovejen.
4.3.5. Forsvarets myndigheder skal tilsikre, at forsvarets forvaltningsbestemmelser er i
overensstemmelse med dette FKODIR samt påse, at der i nødvendigt omfang, i
samarbejde med Forsvarskommandoen, udarbejdes supplerende retningslinjer med
henblik på at fastlægge de nærmere grænser mellem forbuddet og lovlig magtanvendelse.
6
FKODIR 005-1
2008-09
5. SANKTIONER
Overtrædelse af forbuddet vil kunne indebære en overtrædelse af straffeloven. Hvis
handlingen er omfattet af lovens § 157 a om strafskærpelse for tortur, vil dette som nævnt
være en skærpende omstændighed.
Herudover vil overtrædelsen af forbuddet – samt overtrædelse af handlepligten eller
indberetningspligten – være en pligtforsømmelse, der afhængig af sagens
omstændigheder vil kunne straffes efter militær straffelov eller føre til et disciplinaransvar
efter den militære disciplinarlov. Ved overtrædelse af den militære straffelov vil det være
en skærpende omstændighed, hvis handlingen er omfattet af lovens § 27 a om
strafskærpelse ved tortur.
Afhængig af overtrædelsens karakter mv. vil de nævnte handlinger endvidere kunne få
ansættelsesretlige konsekvenser.
Chefers manglende indgriben overfor underordnet personels overtrædelse af forbudet vil
ligeledes være en pligtforsømmelse, der afhængig af sagens omstændigheder kan føre til
et disciplinaransvar, jf. militær disciplinarlovs § 4, nr. 9, eller et strafferetligt ansvar, jf.
militær straffelovs § 27.
Bilaget til dette FKODIR indeholder en oversigt over de bestemmelser i straffeloven og
militær straffelov, som vil kunne finde anvendelse ved overtrædelse af forbuddet mod
tortur, grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling.
6. FORÆLDELSE
I medfør af straffelovens § 93 b og militær straffelovs 10 a forældes lovovertrædelser, der
er omfattet af henholdsvis § 157 a og § 27 a i de nævnte love, ikke. I det omfang
handlingerne ikke er omfattet af disse bestemmelser, men alligevel er strafbare efter de
nævnte love, indtræder forældelse efter de almindelige regler herom, jf. straffelovens
kapitel 11.
7. SÆRLIG HÆNDELSESRAPPORTERING
Hændelser, hvor forsvarets personel eller andre personer har forsøgt at overtræde,
overtræder eller har overtrådt forbuddet, betragtes som en særlig hændelse og skal
meddeles ad kommandovejen i henhold til Kundgørelse for Forsvaret B. 0-3 af 31. marts
1997 (ref. h.) og FKOBST 340-1 Bestemmelser for forsvarets informationsvirksomhed (ref.
i.).
7
FKODIR 005-1
2008-09
8
8. SAGSBEHANDLENDE STAB
FKO Operative stab er sagsbehandlende stab for nærværende FKODIR. Henvendelse
herom kan rettes til den juridiske sektion (OPP3).
E. b
T.S. Jørgensen
forsvarschef
BILAG 1 FKODIR 005-1
2008-09
BILAG 1
Bestemmelser i straffeloven og militær straffelov som vil kunne finde anvendelse
ved overtrædelse af forbuddet mod tortur, grusom, umenneskelig eller
nedværdigende behandling og straf.
1. Bestemmelser i straffeloven
§ 21. Handlinger, som sigter til at fremme eller bevirke udførelsen af en forbrydelse,
straffes, når denne ikke fuldbyrdes, som forsøg.
Stk. 2. Den for lovovertrædelsen foreskrevne straf kan ved forsøg nedsættes, navnlig når
forsøget vidner om ringe styrke eller fasthed i det forbryderiske forsæt.
Stk. 3. For så vidt ikke andet er bestemt, straffes forsøg kun, når der for lovovertrædelsen
kan idømmes en straf, der overstiger fængsel i 4 måneder.
§ 23. Den for en lovovertrædelse givne straffebestemmelse omfatter alle, der ved
tilskyndelse, råd eller dåd har medvirket til gerningen. Straffen kan nedsættes for den, der
kun har villet yde en mindre væsentlig bistand eller styrke et allerede fattet forsæt, samt
når forbrydelsen ikke er fuldbyrdet eller en tilsigtet medvirken er mislykkedes.
Stk. 2. Straffen kan ligeledes nedsættes for den, der medvirker til krænkelse af et særligt
pligtforhold, men selv står uden for dette.
Stk. 3. For så vidt ikke andet er bestemt, kan straf for medvirken ved lovovertrædelser, der
ikke straffes med højere straf end fængsel i 4 måneder, bortfalde, når den medvirkende
kun har villet yde en mindre væsentlig bistand eller styrke et allerede fattet forsæt, samt
når hans medvirken skyldes uagtsomhed.
§ 21 og § 23 gælder også for overtrædelser af militær straffelov.
§ 147. Når nogen, hvem det påhviler at virke til håndhævelse af statens straffemyndighed,
derved anvender ulovlige midler for at opnå tilståelse eller forklaring eller foretager en
lovstridig anholdelse, fængsling, ransagning eller beslaglæggelse, straffes han med bøde
eller fængsel indtil 3 år.
§ 150. Når nogen, som virker i offentlig tjeneste eller hverv, misbruger sin stilling til at
tvinge nogen til at gøre, tåle eller undlade noget, straffes han med fængsel indtil 3 år.
§ 155. Misbruger nogen, som virker i offentlig tjeneste eller hverv, sin stilling til at krænke
privates eller det offentliges ret, straffes han med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.
Sker det for at skaffe sig eller andre uberettiget fordel, kan fængsel indtil 2 år anvendes.
1
BILAG 1 FKODIR 005-1
2008-09
§ 180. Sætter nogen ild til egen eller fremmed ejendom under sådanne omstændigheder,
at han indser, at andres liv derved udsættes for overhængende fare, eller det sker med
forsæt til at volde omfattende ødelæggelse af fremmed ejendom eller til at befordre oprør,
plyndring eller anden sådan forstyrrelse af samfundsordenen, straffes han med fængsel
indtil på livstid.
§ 181. Forvolder nogen ellers ildebrand på fremmed ejendom, straffes han med fængsel
indtil 6 år.
…
Stk. 3. Straffen kan stige til fængsel i 10 år, hvis der foreligger særligt skærpende
omstændigheder.
§ 216. Den, der tiltvinger sig samleje ved vold eller trussel om vold, straffes for voldtægt
med fængsel indtil 8 år. Med vold sidestilles hensættelse i en tilstand, i hvilken den
pågældende er ude af stand til at modsætte sig handlingen.
Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i 12 år, hvis voldtægten har haft en særlig farlig
karakter eller der i øvrigt foreligger særligt skærpende omstændigheder.
§ 217. Den, som skaffer sig samleje ved anden ulovlig tvang, jf. § 260, end vold eller
trussel om vold, straffes med fængsel indtil 4 år.
§ 222. Den, som har samleje med et barn under 15 år, straffes med fængsel indtil 8 år.
Stk. 2. Har barnet været under 12 år, eller har gerningsmanden forskaffet sig samlejet ved
tvang eller fremsættelse af trusler, kan straffen stige til fængsel indtil 12 år.
§ 224. Bestemmelserne i §§ 216-223 a finder tilsvarende anvendelse med hensyn til
anden kønslig omgængelse end samleje.
§ 225. Bestemmelserne i §§ 216-220 og 222- 223 a finder tilsvarende anvendelse med
hensyn til kønslig omgængelse med en person af samme køn.
§ 237. Den, som dræber en anden, straffes for manddrab med fængsel fra 5 år indtil på
livstid.
§ 244. Den, som øver vold mod eller på anden måde angriber en andens legeme, straffes
2
BILAG 1 FKODIR 005-1
2008-09
med bøde eller fængsel indtil 3 år.
§ 245. Den, som udøver et legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter eller gør
sig skyldig i mishandling, straffes med fængsel indtil 6 år. Har et sådant legemsangreb haft
betydelig skade på legeme eller helbred til følge, skal dette betragtes som en særlig
skærpende omstændighed.
Stk. 2. Den, som uden for de i stk. 1 nævnte tilfælde tilføjer en anden person skade på
legeme eller helbred, straffes med fængsel indtil 6 år.
§ 246. Har et legemsangreb, der er omfattet af § 245 eller § 245 a, været af en så grov
beskaffenhed eller haft så alvorlige skader eller døden til følge, at der foreligger særdeles
skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel i 10 år.
§ 250. Den, som hensætter en anden i hjælpeløs tilstand eller forlader en under den
pågældendes varetægt stående person i en sådan tilstand, straffes med fængsel indtil 8
år.
§ 260. Med bøde eller fængsel indtil 2 år straffes for ulovlig tvang den, som
1) ved vold eller ved trussel om vold, om betydelig skade på gods, om frihedsberøvelse
eller om at fremsætte usand sigtelse for strafbart eller ærerørigt forhold eller at åbenbare
privatlivet tilhørende forhold tvinger nogen til at gøre, tåle eller undlade noget,
2) ved trussel om at anmelde eller åbenbare et strafbart forhold eller om at fremsætte
sande ærerørige beskyldninger tvinger nogen til at gøre, tåle eller undlade noget, for så
vidt fremtvingelsen ikke kan anses tilbørlig begrundet ved det forhold, som truslen angår.
§ 261. Den, som berøver en anden friheden, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 år.
Stk. 2. Sker det for vindings skyld, eller har frihedsberøvelsen været langvarig eller bestået
i, at nogen uberettiget holdes i forvaring som sindssyg eller mentalt retarderet eller bringes
i fremmed krigstjeneste eller i fangenskab eller anden afhængighed i fremmed land, er
straffen fængsel indtil 12 år.
…
§ 266. Den, som på en måde, der er egnet til hos nogen at fremkalde alvorlig frygt for eget
eller andres liv, helbred eller velfærd, truer med at foretage en strafbar handling, straffes
med bøde eller fængsel indtil 2 år.
§ 267. Den, som krænker en andens ære ved fornærmelige ord eller handlinger eller ved
3
BILAG 1 FKODIR 005-1
2008-09
4
at fremsætte eller udbrede sigtelser for et forhold, der er egnet til at nedsætte den
fornærmede i medborgeres agtelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.
§ 291. Den, der ødelægger, beskadiger eller bortskaffer ting, der tilhører en anden,
straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder.
Stk. 2. Øves der hærværk af betydeligt omfang, eller af mere systematisk eller organiseret
karakter, eller er gerningsmanden tidligere fundet skyldig efter nærværende paragraf eller
efter § 180, § 181, § 183, stk. 1 og 2, § 184, stk. 1, § 193 eller § 194, kan straffen stige til
fængsel i 6 år.
Stk. 3. Forvoldes skaden under de i stk. 2 nævnte omstændigheder af grov uagtsomhed,
er straffen bøde eller fængsel indtil 6 måneder.
2. Bestemmelser i militær straffelov
§ 27. Den, der i øvrigt groft tilsidesætter sine pligter i tjenesten, straffes for
pligtforsømmelse med bøde eller fængsel indtil 3 måneder.
Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i 1 år, når pligtforsømmelsen er af særlig grov
karakter, eller når den har medført betydelig skade eller fare.
Stk. 3. Under væbnet konflikt kan straffen ved forsætlig overtrædelse stige til fængsel i 3
år.
§ 36, stk. 2. På tilsvarende måde [under væbnet konflikt] straffes den, der forsætligt
bruger krigsmiddel eller fremgangsmåde, hvis anvendelse er i strid med en af Danmark
tiltrådt mellemfolkelig overenskomst eller med folkeretlig sædvaneret.


_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 42 TELEFON: 72 81 00 00 MAIL: FMN@FMN.DK CVR: 25-77-56-35
1060 KØBENHAVN K TELEFAX: 72 81 03 00 WEB: www.FMN.DK EAN: 5798000201200
Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
FORSVARSMINISTEREN
18. april 2016
Folketingets Forsvarsudvalg har den 14. april 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 64 til for-
svarsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Søren Sønder-
gaard (EL).
Spørgsmål nr. 64:
”Ministeren bedes oversende det samlede regelsæt, som gælder for operationen, hvad an-
går behandlingen af personer, som er blevet tilbageholdt af de danske styrker.”
Svar:
Værnsfælles Forsvarskommando oplyser, at det danske militære bidrag er undergivet opera-
tionsplanens magtanvendelsesdirektiv, soldatens kort samt Forsvarskommandoens midlerti-
dige bestemmelser for tilbageholdte i internationale operationer.
Disse dokumenter er alle klassificerede, og kan derfor ikke oversendes.
Det danske militære bidrag er endvidere undergivet Forsvarskommandoens direktiv 005-1
om forbud mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling
eller straf. Direktivet oversendes sammen med denne besvarelse.
Med venlig hilsen
Peter Christensen
Forsvarsudvalget 2015-16
B 108 endeligt svar på spørgsmål 64
Offentligt
Forsvarsudvalget 2017-18
B 50 endeligt svar på spørgsmål 7
Offentligt