Indberetning nr. 1/2018 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Rigsombudsmanden på Færøerne Tórshavn, den 8. januar 2018
Postboks 12 Telefon: +298 20 12 00 E-post: ro@fo.stm.dk CVR–nr. 11-86-16-28
FO-110 Tórshavn Telefax: +298 20 12 20 www.rigsombudsmanden.fo V-tal 344338
J.nr. 2015-96-lmj
Indberetning nr. 1/2018
Emner:
• Lagmandens nytårstale.
• Finansloven 2018 er vedtaget med et overskud på 401 mio. kr.
• Kort opdatering om den færøske økonomi m.m.
• Efter en 10 timer lang 1. behandling i Lagtinget den 24. oktober 2017 blev forslaget til en
færøsk forfatning sendt til udvalgsbehandling i et særligt nedsat udvalg i henhold til § 25 i
Lagtingets forretningsorden.
• Uenighed om en ny fiskerireform sendte koalitionen ud i en voldsom krise, hvor der til det
sidste var usikkerhed om, hvorvidt der ville være et flertal for reformen. Reformen blev dog
vedtaget med et snævert flertal den 12. december 2017.
• Meningsmålinger bekræfter den svære politiske situation.
• Et forslag til pensionsreform 2020 er fremsat i Lagtinget. Reformen berører bl.a. folkepensio-
nens grundbeløb og forhøjer pensionsalderen.
• Poul Michelsen, landsstyremedlem for udenrigs- og erhvervsanliggender, reagerede højlydt,
da Udenrigsministeriet underkendte en vestnordisk samarbejdsaftale indgået mellem Island,
Færøerne og Grønland.
• Færøerne har den seneste tid, i forbindelse med overenskomstforhandlinger, været ramt af
strejker. Først strejkede sygeplejerskerne, og nu strejker pædagogerne.
• Statsadvokaten for SØIK (Særlig Økonomisk og International Kriminalitet) skal hjælpe politi-
et på Færøerne med at undersøge, om der skal rejses tiltale mod Betri Bank for skatteunddra-
gelse.
• Vága lufthavn runder for første gang 300.000 rejsende.
• Smyril Line har købt Hotel Hafnia.
• Kronprinsfamilien besøger Færøerne til august 2018.
• Lars Fodgaard Møller er ansat som ny landslæge på Færøerne fra 1. november 2017.
• Jóanes Erik Køtlum er ansat som ny sygehusdirektør fra 1. januar 2018.
• Jákup Sverri Kass er stoppet som direktør for Vágar lufthavn.
• Nordens Hus på Færøerne søger ny direktør.
Lagmandens nytårstale
Lagmand Aksel V. Johannesen holdt nytårsaften sin årlige nytårstale. Talen, der i oversat form er
vedhæftet som bilag til denne indberetning, indeholdt ikke de store politiske budskaber. Selv den
nye fiskerireform, som er et af de største politiske emner i lang tid, blev ikke nævnt.
Lagmanden benyttede derimod talen til at rette en kritik mod den måde, vi omtaler hinanden på. Vi
sætter mærkater på hinanden, mærkater som både påvirker de andre og os selv. Og ofte siger mær-
katerne, som vi bruger, mere om os selv end om dem, vi sætter dem på, fortsatte lagmanden.
Færøudvalget 2017-18
FÆU Alm.del Bilag 11
Offentligt
Rigsombudsmanden på Færøerne Side 2
Frem for at snakke om os mod dem og dem mod os bør vi stå sammen. Vi må tale folk ind i fælles-
skabet i stedet for ud af fællesskabet. Vi bør tale pænt om hinanden.
Selvfølgelig skal vi kunne være uenige og kunne debattere. Uenighed er drivkraften i demokratiet.
Udvikling sker aldrig lineært, fortsatte lagmanden. Der skal være plads til en saglig debat.
Andre steder formår koalitionen og oppositionen at lægge stridighederne fra sig og nærme sig hin-
anden for at opnå varige aftaler. Selvom de ikke får alt det igennem, som de gerne vil, så tager de
ansvar for at skabe trygge rammer for samfundet. Hellere tage ansvar for noget, som ikke er fuld-
kommet end ikke at tage ansvar for noget overhovedet.
Men sådan er det ikke på Færøerne. På Færøerne handler det ikke om at opnå bred enighed, men
om at opnå bred uenighed, forsatte lagmanden.
Lagmanden brugte således sin nytårstale til at drage paralleller mellem det manglende samarbejde,
der nu gennem lang tid har kendetegnet den politiske situation på Færøerne.
Lagmanden sluttede sin tale med at sige, at det er hans håb, at vi i det kommende år vil stå sammen
som fællesskab i stedet for at splitte os op i grupper.
Den politiske kommentator Árni Gregersen kommenterede efterfølgende på lagmandens tale, som
han kaldte for en god, positiv nytårstale. Han mener, at det er svært at være uenig med lagmanden.
Árni Gregersen mener dog, at det måske havde været relevant for lagmanden at nævne fiskerire-
formen, som har så stor betydning for det færøske samfund.
Finansloven 2018 er vedtaget med et overskud på 401 mio. kr.
Finansloven for 2018 (FL2018) blev vedtaget den 19. december 2017. 26 stemte for finansloven,
ingen stemte imod, mens 7 hverken stemte for eller imod. Der er på finansloven for 2018 budgette-
ret med et overskud på drifts-, anlægs- og udlånssaldoen (DAU) på 401 mio. kr.
Der er i finansloven budgetteret med driftsudgifter på 4,7 mia. kr. og anlægsinvesteringer på 364
mio. kr. Der budgetters med indtægter på 5,4 mia. kr., jf. nedenstående tabel.
I selve finanslovsforslaget, som blev fremsat den 29. september 2017 viste DAU-saldoen et over-
skud på knap 408 mio. kr., og der var budgetteret med driftsudgifter på 4,6 mia. kr., anlægsinveste-
ringer på knap 344 mio. kr. og indtægter på 5,4 mia. kr.
Landskassens drifts-, anlægs- og udlånssaldo, 2013-2018. Mio. kr.
R
2013
R
2014
R
2015
R
2016
FL
2017
FL
2018
Indtægter 4.381 4.712 4.577 4.878 4.944 5.425
Driftsudgifter mv. 4.557 4.606 4.319 4.420 4.525 4.660
Anlægsudgifter 237 360 341 299 213 364
DAU-saldo -413 -254 -83 159 206 401
Kilde: FL2017, FL2018 og Økonomisk Redegørelse ifm. FFL2018.
Rigsombudsmanden på Færøerne Side 3
Finansloven for 2017 budgetterer med et DAU-overskud på 206 mio. kr. Det forventes dog, at
DAU-overskuddet for 2017 bliver omtrent dobbelt så højt som ellers budgetteret. Regnskabet for
2017 er endnu ikke opgjort, men de nyeste vurderinger regner med et overskud på omkring 400
mio. kr. Det større forventede overskud for 2017 skyldes primært, at indtægterne ventes at blive 445
mio. kr. højere end forventet, da man vedtog finansloven for 2017.
De højere indtægter i 2017 kommer især fra en ekstraordinær udlodning fra Finansieringsfonden af
1992 med 100 mio. kr. som følge af ekstraordinært udbytte fra BankNordik, samt højere indtægter
end budgetteret fra selskabsskat på 125 mio. kr., afgifter på fiskeressourcer på 70 mio. kr., afgifter
på tilladelser til lakseopdræt på 47 mio. kr. og fra merværdiafgift på 50 mio. kr.
Forhandlingerne om de offentlige overenskomster, der skulle have været fornyet 1. oktober 2017, er
endnu ikke afsluttet. Lønstigninger mv. som følge af overenskomsterne er ikke indregnet på hver-
ken udgifts- eller indtægtssiden på FL18.
Af overskuddet skal 2/3 anvendes til at nedbringe landskassens gæld, mens 1/3 skal overføres til
Færøernes Økonomifond med henblik på konsolidering.
Kort opdatering om den færøske økonomi m.m.
Det går fortsat godt på Færøerne, og som lagmanden nævnte det i sin nytårstale, blev 2017 et for-
trinligt år. Der er overskud på finansloven, og der er arbejde til alle. I det hele taget er der en meget
positiv udvikling på Færøerne.
Færøerne har for femte år i træk markant økonomisk fremgang. Væksten har især været drevet af
stigende eksport af fiskeprodukter. Ledigheden er aktuelt meget lav. Der ventes et betydeligt offent-
ligt overskud i 2017 som følge af de gode konjunkturer, jf. også afsnittet om finansloven, men der
er fortsat udsigt til et øget offentligt udgiftspres de kommende mange år, hvor antallet af ældre vil
stige mærkbart. Landsstyret er bevidst om udfordringen og har, som det fremgår tidligere i Indbe-
retningen, udarbejdet et forslag til en pensionsreform, der vil bidrage til en forbedring af den fi-
nanspolitiske holdbarhed.
Efter flere år med markant vækst på Færøerne er BNP pr. indbygger nu over 370.000 kr. og dermed
højere end i Danmark. Hvis man ser på disp. BNI pr. indbygger bliver forskellen kun større i færøsk
favør.
Færøernes Økonomiske Råd (Búskaparráðið) forventer ifølge den seneste redegørelse fra september
2017 (omtalt i Indberetning nr. 5/2017), at væksten i nominel BNP for 2017 og 2018 primært vil
blive drevet af den indenlandske efterspørgsel efter nogle år, hvor eksporten især har bidraget til
højkonjunkturen.
Det høje aktivitetsniveau på Færøerne har baggrund i de senere års kraftige fremgang i fiskeekspor-
ten, der er steget som følge af øgede fangster af makrel og sild samt høje priser på laks fra havbrug.
Det går fortsat godt for havbrugene. Havbrugene har været begunstiget af det russiske stop for im-
port af fødevarer fra EU og Norge og en høj verdensmarkedspris på laks. Eksporten af laks var i de
første tre kvartaler af 2017 på 2,9 mia. kr., svarende til en stigning på 14 pct. i forhold til samme
periode året før. Der er dermed udsigt til, at 2017 bliver endnu et rekordår for eksport af laks med
en samlet værdi på op imod 4 mia. kr.
Rigsombudsmanden på Færøerne Side 4
Det pelagiske fiskeri oplever også fortsat fremgang. Eksporten af makrel, sild og blåhvilling var i de
første tre kvartaler af 2017 på knap 1,1 mia. kr., hvilket var 17 pct. mere end i samme periode i
2016.
Det pelagiske fiskeri kan dog formentlig se frem til en tilbagegang i 2018, hvor de færøske kvoter
bliver reduceret i forhold til kvoterne for 2017 som følge af den biologiske rådgivning fra ICES.
Arbejdsmarkedet har de senere år været i fremgang i takt med konjunkturudviklingen. Beskæftigel-
sen er steget jævnt med ca. 2.500 personer (knap 10 pct.) siden 2013, og antallet af beskæftigede
har rundet 26.250, hvilket er rekord. Samtidig er den sæsonkorrigerede ledighed faldet til 2,0 pct.
Stigningen i forbrugerpriserne har trods den store økonomiske vækst været beskeden med en stig-
ning på 0,8 pct. fra 3. kvartal 2016 til 3. kvartal 2017.
Både de offentlige og private investeringer planlægges de kommende år at ligge på et højt niveau.
Projekterne omfatter især infrastruktur, uddannelsesinstitutioner, boliger og fiskeopdræt.
Lagtinget har vedtaget, at der frem mod 2021 skal anlægges to nye tunneller mellem hhv. Eysturoy
og Streymoy samt mellem Streymoy og Sandoy. De samlede anlægsomkostninger ventes at udgøre
2,6 mia. kr., som finansieres ved lån fra amerikanske forsikringsselskaber. Lånene tilbagebetales
ved brugerbetaling. Arbejdet med sprængning af tunnelen mellem Eysturoy og Streymoy blev sat i
gang i februar, og der er ultimo 2017 boret over 3,1 km. af den 11 km. lange tunnel.
Forfatningsforslaget har været til 1. behandling i Lagtinget
Som det fremgik af Indberetningerne nr. 5/2017 og 6/2017, blev et forslag til en færøsk forfatning
sendt i offentlig høring Olaidag, den 29. juli 2017. I forbindelse med høringsfristens udløb den 25.
august var der indkommet 124 høringssvar, herunder fra statsministeren, der i den forbindelse frem-
sendte Justitsministeriets notat af 9. august 2017 om forfatningsforslaget. Høringssvarene, der kom
fra både borgere og institutioner, vedrørte især lokale færøske forhold som adgang til naturen, retten
til fiskeressourcer, religion mv. og beskæftigede sig stort set ikke med forslagets forfatningsretlige
status eller forholdet til Danmark.
Den 27. september 2017 blev ”Lagtingssag nr. 19/2017: Forslag til lagtingslov om Færøernes For-
fatning” fremsat for Lagtinget. Det fremsatte forslag indeholder ingen væsentlige indholdsmæssige
ændringer, men mest teknisk prægede ændringer i forhold til forslaget, som blev sendt i offentlig
høring den 29. juli 2017.
Justitsministeriet har i notits af 31. oktober 2017 taget stilling til de udarbejdede almindelige be-
mærkninger samt bemærkninger til præamblen og forslagets § 1 og § 57. Justitsministeriet konklu-
derer i sin notits, at de nu foreliggende bemærkninger ikke giver anledning til en ændret vurdering
af forslaget i forhold til det, der er anført i Justitsministeriets notat af 9. august 2017. Det er således
fortsat Justitsministeriets opfattelse, at der med forfatningsforslaget og bemærkningerne hertil er
taget højde for den forfatningsretlige stilling, som Færøerne har i rigsfællesskabet i dag – og som
ikke ændres med forslaget. Statsministeren har i brev af 6. november 2017 sendt Justitsministeriet
notits samt diverse bilag til Folketingets Færøudvalg. Statsministerens brev samt bilag kan læses
her: Statsministerens brev samt bilag
Tirsdag den 24. oktober blev forslaget til lagtingslov om Færøernes forfatning 1. behandlet i Lagtin-
get.
Rigsombudsmanden på Færøerne Side 5
Mødet startede med en afstemning om, hvorvidt lovforslaget skulle tilbagevises og således slet ikke
komme til behandling i Lagtinget.
Afstemningen om tilbagevisning af forslaget fandt sted på baggrund af et notat af 28. september
2017 fra Lagtingets administration, hvoraf det fremgår, at det er administrationens opfattelse, at
lovforslaget, som det foreligger, er i uoverensstemmelse med Lagtingets forretningsorden, blandt
andet fordi lovforslaget ikke indeholder tilstrækkelige bemærkninger til de enkelte bestemmelser.
Lagtingets administration indstillede derfor, at forslaget skulle tilbagevises.
Lagtingsformanden oplyste, at Lagtingets formandskab har behandlet notatet fra Lagtingets admi-
nistration, og formandskabets konklusion er, at man er enig i notatet fra Lagtingets administration.
Formandskabet ønskede herefter, at det skulle være op til Lagtinget at tage endelig stilling til, hvor-
vidt forslaget skulle tilbagevises eller komme til 1. behandling i Lagtinget.
Inden afstemningen blev mødet afbrudt i 15 min., idet Sambandsflokkurin gerne ville have tid til at
afklare partiets stilling.
Efterfølgende stemte de 17 koalitionsmedlemmer alle imod, at lovforslaget skulle tilbagevises,
hvorimod de 16 oppositionsmedlemmer stemte for, at forslaget skulle tilbagevises. Ingen stemte
blankt, og forslaget blev derfor sat under 1. behandling.
Især spørgsmålet om forfatningsforslaget status i forhold til grundloven kom til at fylde meget i lø-
bet af debatten, som varede tæt på 10 timer. Oppositionen spurgte flere gange direkte de forskellige
koalitionsmedlemmer, om forfatningsforslaget er under, over eller ligestillet med grundloven.
Koalitionsmedlemmerne anførte i deres svar, at de ønsker, at det færøske folks selvbestemmelsesret
bliver stadfæstet, og at det er det færøske folk, der står øverst, og dermed har magten på Færøerne.
Det fremgik imidlertid også, at der indbyrdes i koalitionen er en forskellig opfattelse af forfatnings-
forslagets retlige status i forhold til grundloven.
Gruppeformanden hos Tjóðveldi, Annita á Fríðriksmørk fremhævede, at Tjóðveldi altid har ment, at
det færøske folk står øverst, og derfor kan grundloven ikke stå øverst. Hun fremhævede, at forfat-
ningen ikke er under grundloven – grundloven er aldrig sat i kraft på Færøerne, og derfor er man
ikke bundet af den. Det er således også tilsigtet, at forfatningsforslaget ikke nævner grundloven.
Endelig fremhævede hun, at det er op til danskerne selv at fortolke lovforslaget. Danmark kan for-
tolke lovforslaget, som man vil – det er imidlertid det færøske folk, som bestemmer. Annita á
Fríðriksmørk tilkendegav, at der ikke er tale om et løsrivelsesdokument, selv om hun ville ønske
det. Hun fremhævede, at den uenighed, der er mellem Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin om den for-
fatningsretlige status har været til stede i mange år – det er der ikke noget nyt i.
Gruppeformanden hos Javnaðarflokkurin, Helena Dam á Neystabø, tilkendegav, at forfatningsfor-
slaget respekterer forfatningsretlige aftaler. Forfatningsforslaget er ikke i modstrid med grundloven
og andre love. Der er ikke tale om et løsrivelsesdokument. Helena Dam á Neystabø fremhævede, at
der er kommet mange gode bemærkninger fra borgerne. Direkte adspurgt, om forslaget er over,
under eller ligestillet med grundloven, svarede Helena Dam á Neystabø, at forslaget respekterer alle
de gældende aftaler, herunder grundloven.
Lagmand Aksel V. Johannesen tilkendegav ligeledes, at hvis man sætter det på spidsen, så er en
færøsk forfatning under grundloven. Lagmanden fremhævede, som også tidligere tilkendegivet, at
der ikke er tale om et løsrivelsesdokument, ligesom han tilkendegav, at såfremt Lagtinget ønsker
bemærkninger til lovforslaget, vil Lagtinget kunne udarbejde disse under den fortsatte behandling af
forslaget.
Rigsombudsmanden på Færøerne Side 6
Hanna Jensen fra Framsókn tilkendegav, at der er tale om en lov, som skal være over alt andet. Af
præamblen fremgår det endvidere, at forfatningen ikke sætter eksisterende forfatningsretlige over-
enskomster og internationale aftaler ud af kraft.
Oppositionen var overordnet set imod lovforslaget i den nuværende udformning. De enkelte oppo-
sitionspartier er dog ikke indbyrdes enige om, hvad der skal ændres i det nuværende lovforslag.
Sambandsflokkurin er generelt det parti, som er mest kritisk over for det nuværende lovforslag. Par-
tiet vil ikke støtte forslaget, som, man mener, er alt for uigennemskueligt. Partiet ønsker klarhed
om, hvorvidt lovforslaget står under, ved siden af eller over grundloven. Sambandsflokkurin er
endvidere enig i konklusionerne i Lagtingets administrations notat.
Kaj Leo Holm Johannesen fra Sambandsflokkurin tilkendegav, at der bør være en folkeafstemning
om samhørighed eller løsrivelse, og at man ikke skal krybe uden om hele tiden. Man bør melde
klart ud, om forfatningsforslaget er over eller under grundloven.
Formanden for Sjálvstýri, Jógvan Skorheim, var bekymret for, at ordlyden i forfatningsforslaget kan
medføre, at færingerne anerkender grundloven. Han ønskede derfor at få at vide, om grundloven
hører under definitionen ”forfatningsretlige aftaler”. Han fremhævede, at det er fakta, at det færø-
ske folk aldrig har valgt, at grundloven skal være gældende for Færøerne.
Miðflokkurin tilkendegav, at det er et ufravigeligt krav, at lovforslaget skal indeholde en bestem-
melse om forbud mod abort. Flere andre lagtingsmedlemmer fra de andre partier var enige heri.
Formanden for Miðflokkurin, Jenis áv Rana, mener, at det må være klart, hvad befolkningen stem-
mer om. Det må et § 25-udvalg sørge for. Jenis áv Rana tilkendegav endvidere, at det tydeligere bør
fremgå, at det er kristendommen, der udgør grundlaget under Færøerne.
Miðflokkurin og Jógvan á Lakjuni fra Fólkaflokkurin var endvidere enige om, at forfatningsforsla-
get skal indeholde et forbud mod aktiv dødshjælp.
Jógvan á Lakjuni fra Fólkaflokkurin fremhævede blandt andet, at en færøsk grundlov skal stadfæ-
ste, at ægteskabet er mellem mand og kvinde.
Jákup Mikkelsen fra Fólkaflokkurin mener ikke, at man bør tage stilling til et forfatningsforslag, før
Færøerne er parate til at løsrive sig.
Fólkaflokkurin henholder sig i øvrigt generelt til notatet fra Lagtingets administration om at tilbage-
vise lovforslaget og mener således, at koalitionen overtræder gældende regler ved ikke at tilbage-
vise forslaget. Formanden for Fólkaflokkurin, Jørgen Niclasen tilkendegav, at der er et grundlæg-
gende dilemma i forbindelse med en afstemning. Hvis flertallet stemmer ja, vil det betyde, at færin-
ger siger ja til grundloven på Færøerne. Er der et flertal af nej-stemmer, vil det betyde, at man fra-
siger sig sin selvbestemmelsesret. Jørgen Niclasen nævnte, at man skal vedtage en grundlov for
Færøerne, som kan være klar, når folket er klar til løsrivelse. Endelig tilkendegav han, at lovforsla-
get ikke indeholder lovbemærkninger, fordi Javnaðarflokkurin og Tjóðveldi ikke kan blive enige
om indholdet heraf.
Flere lagtingsmedlemmer udtalte bekymring over, at forslaget kan komme til folkeafstemning, uden
at befolkningen ved, hvad det reelt er, de skal stemme om. Når ikke engang Lagtinget er enig om,
hvilket status forfatningsforslaget har, må man undlade at sende forslaget til folkeafstemning.
Generelt kan det siges, at der gennem hele debatten var langt mellem de enkelte partier i spørgs-
målet om en færøsk forfatning – også inden for koalitionen.
Rigsombudsmanden på Færøerne Side 7
Der er således ikke noget, der på nuværende tidspunkt peger på en bred opbakning til lovforslaget i
den foreliggende form.
Alligevel skinnede det dog igennem, at flere af partierne ønsker, at man får en forfatning, men at
man er langt fra hinanden i forhold til indholdet.
Lagmanden udtalte efterfølgende i et interview med Kringvarp Føroya (Færøernes TV og Radio), at
han fortsat håber på bred enighed og helst ser, at alle 33 medlemmer stemmer for forfatnings-
forslaget. Han forventede, at forslaget kommer til folkeafstemning i 2018.
Den politiske kommentator, Árni Gregersen, sagde i den færøske TV-avis den 24. oktober 2017, at
den dårlige stemning blev lagt, da man startede med at stemme om tilbagevisning af lovforslaget. Et
argument som både Fólkaflokkurin og Sambandsflokkurin brugte gennem dagens debat. Ifølge
Gregersen er der tale om, at det faglige håndværk ikke er i orden. Han fremhævede endvidere, at
hele debatten i Lagtinget bar præg af, at den politiske diskussion for tiden består af oppositionen
mod koalitionen.
Da Lagtinget efterfølgende var samlet for at beslutte, om forfatningsforslaget skulle sendes i et sær-
ligt nedsat § 25-udvalg, lykkedes det heller ikke at opnå bred enighed.
Oppositionen valgte således at stemme imod forslaget og viste derved endnu engang, at man ikke
ønsker det nuværende forfatningsforslag behandlet i Lagtinget. Ud af de 30 fremmødte lagtings-
medlemmer stemte 14 imod forslaget og 16 stemte for at sende forfatningsforslaget i et § 25-
udvalg.
Forfatningsforslaget blev dermed sendt til videre behandling i et § 25-udvalg bestående af 12 med-
lemmer: to fra hver af de fire store partier, et fra hver af de tre små partier samt løsgængeren Sonja
Jógvansdóttir. Udvalget har efterfølgende konstitueret sig, og Heðin Mortensen fra Javnaðarflokku-
rin (tidligere borgmester i Tórshavn) blev formand og Bill Justinussen fra Miðflokkurin næstfor-
mand.
Netavisen vp.fo spurgte efterfølgende sine læsere, om forfatningsforslaget er under, over eller lige-
stillet med grundloven. 1174 har svaret. Heraf svarede 26 pct., at en færøsk forfatning vil være over
grundloven. 52 pct. svarede, at en færøsk forfatning vil være under grundloven. 9 pct. mener, at den
vil være ligestillet med grundloven. For 13 pct. har det ingen betydning, hvilken status forfatnings-
forslaget har i forhold til grundloven.
Indtil videre er udvalgsarbejdet ikke rigtig kommet i gang. Udvalget har, ud over mødet, hvor ud-
valget konstituerede sig, blot afholdt ét enkelt møde den 20. november mhp. at klarlægge, hvordan
arbejdet i udvalget fremadrettet skal tilrettelægges. Næste udvalgsmøde er fastsat til den 9. januar
2018.
Uenighed om en ny fiskerireform sendte landsstyret ud i en voldsom krise
Som det fremgik af Indberetningerne nr. 6/2017, genfremsatte landsstyret den 14. september 2017
forslag til en ny fiskerireform. Både landsstyremanden for fiskerianliggender, Høgni Hoydal og
lagmanden oplyste i forbindelse med genfremsættelsen, at der med sikkerhed var 17 lagtingsmed-
lemmer bag forslaget. For en nærmere gennemgang af forslagets indhold henvises til Indberetning
nr. 4/2017 og 6/2017.
Forslaget, der var til 1. behandling den 19. september 2017, blev efterfølgende sendt til behandling i
Lagtinget Erhvervsudvalget, som samtidig fik Bjørt Samuelsen fra Tjóðveldi som ny formand, idet
Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin i forbindelse med koalitionens dannelse havde aftalt, at de skulle
Rigsombudsmanden på Færøerne Side 8
deles om formandsposten i erhvervsudvalget. Javnaðarflokkurin har haft formandsposten i første
halvdel af valgperioden, og nu var det Tjóðveldis tur til at overtage formandsposten.
Erhvervsudvalget holdt i løbet af september og oktober måned en del møder, hvor forskellige parter
var indkaldt, herunder fem borgmestre.
I starten af november måned begyndte det dog at fremgå af medierne, at det var svært for koalitio-
nen at samle de 17 stemmer, som var nødvendig for at stemme forslaget igennem. Blandt andet
Tjóðveldis bagland nord for Tórshavn advarede landsstyremanden mod forslaget om en ny fiskeri-
reform.
Torbjørn Jacobsen, borgmester i Runavík og forhenværende landsstyremedlem for fiskerianliggen-
der for Tjóveldi, gjorde på de sociale medier opmærksom på, at forslaget er meget forvirrende, og at
det er præget af socialpolitik og omfordelingspolitik, der ikke hører hjemme i en lov, der skal regu-
lere fiskerierhvervet.
Næsten samtidig fremgik det af medierne, at to medlemmer fra Javnaðarflokkurin, Bjarni Hammer
og Kristin Michelsen, ikke længere bakkede op om forslaget. Dette blev dog på det tidspunkt hver-
ken bekræftet af Bjarni Hammer eller Kristin Michelsen, der begge kommer fra Tvøroyri på
Suðuroy, hvor det pelagiske rederi Várðin Pelagic er ved at genopbygge den store fabrik, som
brændte i sommer, og som varetager modtagelse og nedfrysning af de pelagiske fiskearter.
Senere kom det også frem, at Jónleif Johannesen fra Javnaðarflokkurin havde forbehold over for
den kommende fiskerireform. Dette ville i værste fald betyde, at kun 14 lagtingsmedlemmer bakke-
de op om forslaget, mod de 17 der er nødvendige for et flertal.
Bárður á Steig Nielsen, formand for Sambandsflokkin, oplyste, at der skulle ske væsentlige ændrin-
ger i forslaget til en kommende fiskerireform, for at partiet kunne bakke op om forslaget. Blandt
andet ville Sambandsflokkurin have andelen af de kvoter, som skal sælges på auktion sat væsentligt
ned, ligesom udenlandsk kapital ikke skal udelukkes.
Efterfølgende kom det frem, at lagmanden havde henvendt sig til Miðflokkurin for at undersøge,
hvad der skulle til, for at Javnaðarflokkurin, Tjóðveldi, Framsókn og Miðflokkurin kunne danne et
nyt landsstyre og sikre et flertal for fiskerireformen. I den forbindelse afleverede Miðflokkurin et
dokument indeholdende 18 punkter, som Miðflokkurin ønskede medtaget, såfremt partiet skulle
indgå i en kommende koalition. De 18 punkter, som blev bragt i medierne, indeholdt blandt andet et
krav om, at Miðflokkurin fik et landsstyremedlem, ligesom Miðflokkurin ønskede nyvalg i alle
Lagtingets udvalg, herunder ønskede de formandsposten i finansudvalget. Miðflokkurin fremsatte
endvidere nogle krav til den kommende fiskerireform, pensionsreform samt forfatningsforslaget,
ligesom partiet ønskede, at nogle af dets mærkesager skulle fremgå af et nyt koalitionsgrundlag,
herunder abortlovgivning. Endeligt ønskede partiet, at ændringen i ægteskabsloven, som fra 1. juli
2017 gjorde det muligt for to personer af samme køn at indgå borgerligt ægteskab, skal til folkeaf-
stemning.
Poul Michelsen, landsstyremedlem for udenrigs- og erhvervsanliggender og formand i Framsókn,
bekræftede, at der ikke længere var flertal i koalitionen for den nye fiskerireform. Poul Michelsen
oplyste endvidere, at det ikke kunne komme på tale at gennemføre store ændringer i koalitions-
grundlaget for at danne en koalition med Miðflokkin. Det kunne ikke komme på tale at ændre fx
ægteskabsloven, oplyste Poul Michelsen.
Efter nogle dages tavshed udtalte lagmanden sig for første gang om krisen i koalitionen. Han be-
kræftede, at Bjarni Hammer og Kristin Michelsen ikke længere bakkede op om forslaget i den ud-
Rigsombudsmanden på Færøerne Side 9
formning, som det forelå. Lagmanden fremhævede, at han fortsat troede på, at man enten indbyrdes
i koalitionen eller med opbakning fra andre partier kunne få forslaget om en ny fiskerireform igen-
nem, såfremt der blev foretaget visse ændringer. Lagmanden bekræftede, at situationen var vanske-
lig, men hverken lagmanden eller andre i koalitionen havde til hensigt at udskrive valg.
Lagmanden udtalte sig ikke om Miðflokkurins ønsker i forhold til et evt. kommende koalitionssam-
arbejde, men det virkede dog vanskeligt for lagmanden at få de øvrige partier i koalitionen til at
tilslutte sig Miðflokkurins krav til et evt. kommende koalitionsgrundlag.
Blandt andet Lagtingets formand, Páll á Reynatúgvu fra Tjóðveldi, tilkendegav, at han ikke synes
om idéen med en udvidelse af koalitionen med Miðflokkurin. På sin Facebook-væg skrev han
blandt andet: ”Må sige det, som det er! At få Miðflokkurin med i koalitionen, synes jeg ikke om.
Værdigrundlaget passer ikke sammen med politikken i denne koalition. Læg denne bold død og
prøv interne løsninger. Alt er ikke muligt i politik”.
I et senere interview udtalte lagmanden, at hvis man ikke får 17 medlemmer til at bakke op om for-
slaget til en ny fiskerireform, så er Javnaðarflokkurin ikke regeringsbærende længere.
Den politiske situation på Færøerne var meget anspændt, og situationen var uden tvivl meget kritisk
for koalitionen, som også var under et voldsomt tidspres, idet de daværende fiskeritilladelser udløb
den 31. december 2017, så der var meget kort tid tilbage for landsstyret til at finde en løsning.
Høgni Hoydal, landsstyremedlem for fiskerianliggender, udtalte til medierne, at han nu havde fået
nok af det pres, som rederne i de store rederier lægger på den nye fiskerireform. Han tilkendegav
ligeledes, at han selv påtog sig noget af ansvaret for ikke at have været nok fremme og argumentere
mod de oplysninger, som har været fremme imod lovforslaget.
Efter godt en uges forhandlinger om et nyt koalitionsgrundlag trak Miðflokkurin sig fra forhandlin-
gerne. Miðflokkurins formand, Jenis av Rana oplyste blandt andet, at der var for lille en vilje fra
koalitionens side til at lave ændringer – der skete ikke noget – ord er ikke nok, og man fik ikke no-
get konkret ned på papir. Han oplyste, at han er glad for, at Miðflokkurin gjorde et forsøg, men hvis
han skulle komme med et godt råd til lagmanden, så var det at udskrive valg og lade det færøske
folk få lov at tale.
Lagmanden bekræftede efterfølgende, at man havde prøvet at udvide koalitionen for at få større
stabilitet, men at det ikke lykkedes. Han oplyste, at man internt i koalitionen nu ville prøve på at
opnå enighed om fiskerireformen. På spørgsmålet om et nyvalg, svarede lagmanden, at tiden ikke er
inde til et nyvalg, og at han fortsat troede på, at koalitionen kunne opnå enighed internt.
Efter nogle dages interne forhandlinger oplyste lagmanden, at der nu var enighed om en fiskerire-
form, og at koalitionen igen havde 17 stemmer bag forslaget. Erhvervsudvalget genoptog herefter
sit arbejde med at få skrevet betænkning. Kristin Michelsen, som ikke tidligere bakkede op om for-
slaget, ønskede ikke at kommentere på lagmandens oplysning om, at der nu var opnået enighed i
koalitionen.
Den 4. december 2017 kom betænkningen så fra Erhvervsudvalget. Der var foretaget visse ændrin-
ger i forhold til det oprindelige forslag. Blandt andet andelen af makrel og sild, som skal sælges på
auktion, var ændret fra 25 pct. til 15 pct. Vækstkvoterne, som er en støtte til yderområderne, var
ligeledes ændret fra 7 pct. til 8,5 pct. Det stod dog hurtigt klart, at selv med de nævnte ændringer,
var der ikke vished for, at der var 17 lagtingsmedlemmer bag forslaget.
Rigsombudsmanden på Færøerne Side 10
Især koalitionspartiet Framsókn, som ingen medlemmer har i Erhvervsudvalget, var kritiske over
for det fremlagte forslag. Hanna Jensen fra Framsókn udtalte, at der var så mange ændringer i lov-
forslaget, at Framsókn overvejede deres situation i forbindelse med det endelige resultat af forsla-
get. Det var især ændringen af vækstkvoterne, som Framsókn havde svært ved at bakke op om.
2. behandlingen fandt sted den 8. december 2017. Kristin Michelsen fra Javnaðarflokkurin var fra-
værende som følge af en udlandsrejse. Han havde indgået en clearingsaftale med Magni Laksafoss,
som er næstformand i Sambandsflokkurin, hvilket resulterede i, at Magni Laksafoss forlod Lagtin-
get under afstemningen.
2. behandlingen endte efter en lang debat med, at de 6 ændringsforslag, der alle var kommet fra
oppositionen, blev nedstemt, hvorimod ændringsforslaget fra mindretallet i Erhvervsudvalget, be-
stående af medlemmer fra koalitionen, blev vedtaget med 16 for, 0 blanke og 15 imod.
Inden 3. behandlingen var det fortsat uvist, om forslaget ville blive stemt igennem. Kristin Michel-
sen, som ville være tilbage i Lagtinget, havde ikke udtalt sig om, hvordan han ville stemme. Ligele-
des havde Hanna Jensen fra Framsókn efter 2. behandlingen udtalt, at selv om hun stemte for ved 2.
behandlingen, var hun i tvivl om partiets støtte til forslaget og ville muligvis kræve ændringer i for-
bindelse med 3. behandlingen.
Til 3. behandlingen, som fandt sted den 12. december 2017, blev der fremlagt 12 ændringsforslag
fra oppositionen og et ændringsforslag fra fire koalitionsmedlemmer.
Efter en ca. 9 timer lang debat, som var præget af en diskussion om vækstkvoterne og andre lokale
interesser, blev forslaget til en ny fiskerireform stemt igennem med 18 stemmer for, 0 blanke og 15
imod. Det var Bill Justinussen fra Miðflokkurin som til sidst endte med at stemme for forslaget.
Meningsmålinger bekræfter den svære politiske situation
Den 22. november 2017 blev en ny meningsmåling fra den 20.-21. november 2017 offentliggjort.
813 personer deltog i meningsmålingen, der bekræftede den svære politiske situation, koalitionen
var i i forbindelse med gennemførelsen af fiskerireformen.
Javnaðarflokkurin stod i meningsmålingen til at få en stor tilbagegang og miste tre mandater. Partiet
ville få 15,4 pct. af stemmerne, mod 25,1 pct. af stemmerne ved sidste valg. Ligeledes ville
Tjóðveldi miste ét mandat. Sambandsflokkurin vil få 24,2 pct. af stemmerne og stod dermed til en
fremgang på 5,4 pct., svarende til to mandater. Fólkaflokkurin ville få 25,2 pct. af stemmerne og
ville ligeledes få en fremgang på to mandater. Den nuværende koalition stod til at miste flertallet og
ville få 14 mandater, mod 19 mandater til den nuværende opposition.
59 pct. af de adspurgte ønskede ligeledes nyvalg, mod 33 pct. som ikke ønskede valg.
De fleste ønskede fortsat, at Aksel V. Johannesen skal være lagmand. Således ønskede 18,3 pct. af
de adspurgte, Aksel V Johannesen som lagmand. Bárður Nielsen (Sambandsflokkurin) og Høgni
Hoydal (Tjóðveldi) fik henholdsvis 6,9 og 6,5 pct. af stemmerne.
Det fremgik ligeledes af meningsmålingen, at 61 pct. af de adspurgte ønskede fiskerireformen udsat
i et år, ligesom det fremgik, at 46 pct. ønskede en folkeafstemning om forfatningsforslaget, mod 34
pct. der ikke ønskede en folkeafstemning.
Den 7. december blev endnu en meningsmåling, som Gallup stod for, offentliggjort.
Rigsombudsmanden på Færøerne Side 11
Javnaðarflokkurin og Tjóðveldi står her til en tilbagegang med henholdsvis 4,2 pct., svarende til et
mandat, og 0,4 pct., som ville medføre uændret mandatfordeling for partiet i forhold til seneste
valg. Framsókn går frem med 0,4 pct. og vil ligeledes få en uændret mandatfordeling. Fólkaflokku-
rin går 2 pct. frem og Sambandsflokkurin går frem med 1,9 pct. Begge partier står til at få hvert et
ekstra mandat. Mandatfordelingen ville således samlet være: Javnaðarflokkurin 7, Tjóðveldi 7,
Sambandsflokkurin 7, Fólkaflokkurin 7, Framsókn 2, Miðflokkurin 2, Sjálvstýri 1.
Forslag til pensionsreform 2020 fremsat for Lagtinget
Den 3. november 2017 præsenterede landsstyret på et pressemøde sammen med Sjálvstýri (Selvsty-
repartiet), et forslag til en ny pensionsreform for Færøerne, kaldet "Pensjónsnyskipanina 2020".
Forslaget har været i høring, og flere af de indkomne bemærkninger er blevet imødekommet. Det
tilpassede forslag til ny pensionsreform for Færøerne er den 15. december 2017 fremlagt for Lag-
tinget og forventes behandlet i starten af det nye år.
Det er en del af landsstyrets koalitionsgrundlag, at der skal gennemføres en pensionsreform. Bag
forslaget står alle koalitionspartierne samt oppositionspartiet Sjálvstýri.
Der er tale om en samlet lovpakke bestående af udkast til ændringer i seks forskellige lagtingslove
vedrørende pension. Pensionsreformen skal ifølge forslaget træde i kraft den 1. januar 2020.
Baggrunden for ændring af den nuværende pensionsordning blev på pressemødet blandt andet for-
klaret således: "Om nogle få år er der dobbelt så mange pensionister, som der er i dag. Samtidig er
der færre i den arbejdsdygtige alder, ligesom vi lever længere. Dette er en samfundsopgave, som er
nødvendig at tage med største alvor."
I 2010 var der 5,1 personer i den erhvervsaktive alder (16-66 år) for hver pensionist. Frem mod
2045 ventes antallet af personer i den erhvervsaktive alder at falde til 2,4 personer for hver pensio-
nist. I samme periode vil det forventede antal år som pensionist stige fra 17,4 år til 21 år.
Pensionsreformen har tre hovedformål:
1) At sikre alle en god pension
Højere offentlig pension til pensionister med lav- og middelindkomst. Det betyder, at alle de, der
har en lille eller ingen egenindkomst samlet vil få mere at leve for. Endvidere bliver det muligt at få
fremskyndet pensionen, således at de, der er enten fysisk eller psykisk opslidt af at arbejde, kan gå
på pension op til tre år inden, de har opnået folkepensionsalderen.
2) At tilskynde folk til at arbejde efter pensionsalderen
De, der ønsker at arbejde efter pensionsalderen, får mulighed for at udsætte folkepensionen og ef-
terfølgende modtage højere pensionsudbetaling, når de går på pension. Endvidere sænkes modreg-
ningsprocenten i "viðbót" (et pensionstillæg) fra 60 pct. til 40 pct., samtidig med, at modregning
mellem ægtefæller ophører.
3) At styrke finanspolitikkens holdbarhed
Pensionsalderen, der i dag er 67 år, forhøjes med 1/2 år fra 1. januar 2025 og igen med et 1/2 år fra
1. januar 2030, hvor pensionsalderen vil være 68 år.
Som noget nyt opereres der med to pensionsordninger for:
a: Personer, der er født før 1.1.1953
b: Personer, der er født den 1.1.1953 og derefter
Rigsombudsmanden på Færøerne Side 12
Årsagen til denne inddeling er, at man ikke ønsker at ændre noget for dem, der i dag allerede er
folkepensionister. Ændringen skal således først gælde for dem, som går på folkepension efter 1.
januar 2020.
Nuværende pensionister
Nuværende folkepensionister har, såfremt de opfylder visse betingelser, i dag mulighed for at mod-
tage følgende offentlig pension (i eksemplet taget udgangspunkt i en enlig pensionist):
A: Folkepension grundbeløb, (skat-
tefrit) 3.589 kr. pr. mdr. Udbetales
uanset anden indkomst.
B: Viðbot (skattepligtigt tillæg) op
til 3.771 kr. pr. mdr. Indkomstsaf-
hængigt. Modregnes med 60 pct. af
indkomst over 61.900 kr. årligt.
C: Samhaldsfasta/AMEG, som er en
solidarisk arbejdsmarkedspension
(skattepligtig) 4.025 kr. pr. mdr.
Udbetales uanset andre indkomster.
D: Brennistuðul (skattefrit brænd-
selsstøtte) på 634 kr. pr. mdr. Ind-
komstsafhængigt. Indkomsten må
maksimalt udgøre 60.000 kr. årligt for enlige og 80.000 kr. årligt for ægtefæller.
Den nye pensionsreform medfører bl.a. at folkepensionens grundbeløb, der ikke er pristalsreguleret
siden 2001, skal fremover pristalsreguleres hvert år. Det samme gør sig gældende for det skattefrie
tillæg (viðbot).
Udbetalingerne fra ”Samhaldsfasta/AMEG” stiger ligeledes trinvist, således at man i 2020 får 5.635
kr./mdr.
Pensionister, der modtager alle ovenstående pensionsformer med de fulde beløb, vil i 2020 modtage
13.629 kr. pr. mdr. før skat.
Fremtidige pensionister (fra 1. januar 2020)
Den offentlige pension vil fra 1.januar 2020 bestå af:
A: Folkepension grundbeløb, (skattefrit) op
til 3.589 kr. pr. mdr. Indkomstafhængigt.
B: Viðbot (skattepligtig tillæg) op til 4.779
kr. pr. mdr. Indkomstafhængig.
C: Samhaldsfasta/AMEG (skattepligtig)
5.635 kr. pr. mdr. Udbetales uanset anden
indkomst.
Rigsombudsmanden på Færøerne Side 13
Modregning
-Folkepension
Den nuværende lovgivning giver alle ret til at modtage folkepensionens grundbeløb, der er skatte-
frit, uanset deres øvrige indkomster og formue. Dette ønskes ændret, således at grundbeløbet frem-
over bliver modregnet med 25 pct. for indkomst over 45.000 kr. årligt.
-Viðbot (tillæg)
Tillægget bliver fremover modregnet med 40 pct. for indkomst over 217.200 kr. for enlige og
176.200 kr. for ægtefæller. Modregningsprocenten i tillægget falder således fra de nuværende 60
pct. til 40 pct.
-Samhaldsfasta/AMEG:
Samhaldsfasta/AMEG udbetales uanset, hvad personen har af øvrig indkomst.
Modregning mellem ægtefæller bliver ophævet.
Pensionsalderen
Pensionsalderen, der i dag er 67 år, forhøjes med 1/2 år fra 1. januar 2025 og igen med et 1/2 år fra
1. januar 2030, hvor pensionsalderen vil være 68 år.
Indbetalinger, herunder beskatning
Indbetalingerne til ”Samhaldsfasta/AMEG” stiger. På nuværende tidspunkt indbetales 2,25 pct. af
den skattepligtige indkomst. I løbet af de kommende to år skal indbetalingerne ifølge forslaget sti-
ge, således at man pr. 1. januar 2019 indbetaler 3 pct. til ”Samhaldsfasta/AMEG”.
Indbetaling til den tvungne egenpension skal ifølge forslaget fortsætte med at stige med 1 pct. årligt,
indtil den udgør 12 pct. i 2026. Ifølge den nuværende ordning skal den tvungne pensionsopsparing
fortsætte med at stige, til den udgør 15 pct. i 2029.
Pensionsindbetalingerne skal også fremover beskattes ved indbetaling. Beskatningen ændres dog fra
1. januar 2019 fra de nuværende 40 pct., der i dag gælder alle pensionsindbetalinger, til en progres-
siv ordning med 21 skalatrin fra 30 pct. til 40 pct. Det vil være personens skattepligtige indkomst i
et år, der bestemmer beskatningen af hele pensionsindbetalingen det samme år. En person med en
årlig indkomst over 330.000 kr. skal således betale 40 pct. i pensionsskat af årets samlede pensions-
indbetaling.
Beskatningsprocent for pensionsindbetalinger. 1.000 kr.
Skattepligtig indkomst 0-235 235-330 over 330
Nuværende pensionsskat 40 pct. 40 pct. 40 pct.
Pensionsskat efter reformen 30 pct. Gradvist sti-
gende fra 30,5
pct. til 39,5 pct.
40 pct.
En gennemførelse af pensionsreformen vil i givet fald kunne bidrage til at styrke den finanspolitiske
holdbarhed.
Rigsombudsmanden på Færøerne Side 14
Forbedring af den finanspolitiske holdbarhed perioden 2030 -2060.
2030 2040 2050 2060
Forbedret holdbarhed
(2016-niveau) 180 mio. kr. 340 mio. kr. 501 mio. kr. 690 mio. kr.
Forbedret holdbarhed
i pct. af BNP
1,0 pct. 1,9 pct. 2,8 pct. 3,8 pct.
Såfremt de nuværende offentlige pensioner og udbetalinger fra arbejdsmarkedspensionen skulle
bibeholdes, ville alene stigningen i antal ældre medføre, at den samlede udgift til pension ville for-
øges med ca. 600 mio. kr. de kommende 20 år.
Vestnordisk samarbejdsaftale indgået mellem Island, Færøerne og Grønland underkendt
I november måned 2017 kom det frem i medierne, at Udenrigsministeriet har underkendt en samar-
bejdsaftale indgået mellem Færøernes landsstyre, Islands regering og Grønlands Naalakkersuisut
den 31. august 2017 om mere samarbejde på udenrigsområdet.
De tre lande har aftalt at mødes på embedsmands- og ministerniveau og drøfte sager, der har fælles
interesse. Det gælder blandt andet udenrigspolitik og handel. Det er denne aftale, som Udenrigsmi-
nisteriet har underkendt, idet hverken Færøerne eller Grønland har overtaget udenrigsområdet.
Det fremgår således af sagen, at det er Udenrigsministeriets vurdering, at samarbejdsaftalen ikke er
i overensstemmelse med fuldmagtsordningen. Aftalen angår blandt andet udenrigspolitik, som ikke
kan overtages af Færøerne/Grønland og derfor falder uden for de områder, hvor de enkelte rigsdele
kan forhandle og indgå aftaler på rigets vegne. Aftalen ses desuden ikke at opfylde visse formkrav,
herunder betegnelsen af aftaleparten og den påkrævede henvisning til fuldmagtsordningen. Det
fremgår endvidere, at Udenrigsministeriet ikke har modtaget oplysninger fra Færøerne eller Grøn-
land forud for forhandlingsforløbet eller aftaleudkast. Udenrigsministeriet vurderer ud fra aftalens
ordlyd, at aftalen må behandles som en egentlig folkeretlig aftale og ikke alene en politisk hensigts-
erklæring.
Udenrigsministeriets underkendelse af aftalen mellem de tre lande har vakt kritisk fra Poul Michel-
sen, landsstyremedlem for udenrigs- og erhvervsanliggender. Han mener, at Danmark overreagerer
og tilkendegav i et interview den 30. november 2017 med den færøske radiostation R7, at uden-
rigsministeren har udført et ”utrolig dårligt politisk håndværk”, og at han kun følger sine embeds-
mænd i sagen. Poul Michelsen oplyste, at han vil fastholde aftalen, selvom Danmark har tænkt sig
at annullere den, ligesom han mente, at den danske tilgang var konfrontatorisk.
Poul Michelsen fremhævede, at det færøske landsstyre har den klare holdning, at samarbejdsaftalen
er at betragte som en politisk hensigtserklæring snarere end en folkeretlig bindende aftale.
Dette er ligeledes baggrunden for, at udkast til aftalen ikke er blevet sendt til Udenrigsministeriet,
oplyste Poul Michelsen. Det her handler om politik og ikke om jura, som man vil gøre det til.
Poul Michelsen valgte på baggrund af Danmarks underkendelse af aftalen at udeblive fra en inter-
national konference ”Sustainable Development Goals in the Arctic”, der blev afholdt i København
den 1. december 2017, selv om han selv skulle være en af værterne.
Poul Michelsens udeblivelse mødte ikke stor opbakning på Færøerne. Blandt andet Magni Arge,
færøsk Folketingsmedlem valgt for Tjóðveldi, skrev på de sociale medier, at han ikke var uenig
med Poul Michelsens udlægning af sagen, men han anfægtede, at Poul Michelsen skrev en kronik i
Rigsombudsmanden på Færøerne Side 15
en færøsk avis frem for at sige det direkte til udenrigsministeren i en sammenhæng, hvor det virke-
ligt kunne have gjort betydning.
Den færøske avis Sosialurin bragte den 1. december 2017 en kronik af Poul Michelsen, hvor han
blandt andet fremhævede, at der endnu engang er bevis for, at Danmark er en hindring for uden-
rigspolitisk fremgang for Færøerne.
Aaja Chemnitz, der både er grønlandsk medlem af Folketinget og formand for udenrigs- og sikker-
hedspolitisk udvalg i Inatsisartut, har stillet udenrigsminister Anders Samuelsen et skriftligt
spørgsmål om sagens forløb for at få en mere officiel begrundelse for, hvorfor Danmark har under-
kendt aftalen.
Anders Samuelsen har i svar af 2. januar 2018 blandt andet fremhævet, at den danske regering øn-
sker og støtter et godt og frugtbart samarbejde mellem Færøerne, Grønland og Island.
Anders Samuelsen har endvidere henvist til Udenrigsministeriets brev af 6. november 2017 til
Grønlands Naalakkersuisut og Færøernes landsstyre, der forklarer baggrunden for, hvorfor man fra
dansk side ikke kan anerkende aftalen, og hvori man ligeledes anmoder om, at Færøernes landsstyre
og Naalakkersuisut retter henvendelse til Island, i konsultation med Udenrigsministeriet, om hvor-
ledes aftalen bringes i overensstemmelse med fuldmagtordningen, herunder muligheden for at til-
passe aftalen til f.eks. en hensigtserklæring/MoU.
Anders Samuelsen fremhæver endvidere i sit svar, at Udenrigsministeriet har opfordret til dialog
om, hvordan aftalen kan bringes i overensstemmelse med de gældende retlige rammer. Da dette
ikke skete, så Udenrigsministeriet sig nødsaget til at rette henvendelse til Island i brev af 30. no-
vember 2017.
Magni Arge er den 5. januar 2018 citeret i de færøske aviser for at skrive, at han ikke er tilfreds
med Anders Samuelsen konklusion. Anders Samuelsen har i et skriftligt svar til Magni Arge endvi-
dere oplyst, at de danske myndigheder har ansvaret for, at love, som er vedtaget af Folketinget, bli-
ver overholdt, og derfor har Folketinget også ansvaret for fortolkning af lovgivningen.
Hertil udtaler Magni Arge, at selv om fuldmagtsloven er vedtaget af både Folketinget og af Lagtin-
get, så lader det til, at Anders Samuelsen mener, at det er de danske myndigheder, som har fortolk-
ningsretten når færinger og danskere er uenige. Magni Arge mener, at dette er i strid med hjemme-
styreloven.
Han anfører endvidere, at det fremgår af hjemmestyrelovens § 6, stk. 2, at såfremt der opstår tvivl-
spørgsmål om det færøske hjemmestyres kompetence i forhold til rigsmyndighederne, skal spørgs-
målet forelægges for et nævn bestående af to medlemmer fra landsstyret, to medlemmer fra regerin-
gen og tre højesteretsdommere. Bliver de politiske repræsentanter ikke enige, skal de tre højeste-
retsdommere skære igennem. Så hjemmestyreloven anerkender heller ikke, at Udenrigsministeriet
påtager sig at være den endelige fortolkningsmyndighed i forholdet mellem Færøerne og Danmark,
og Magni Arge ønsker på den baggrund at gøre brug af det særlige nævn i hjemmestyreloven for
første gang.
Magni Arge har derfor den 5. januar 2018 stillet Anders Samuelsen et § 20-spørgsmål1
om hvorvidt
han anerkender, at nævnet også kan bruges, når der er uenighed om den udenrigspolitiske fuldmagt-
lov.
1
S 362 Om proceduren beskrevet i § 6, stk. 2, i hjemmestyreloven. Kan læses her.
Rigsombudsmanden på Færøerne Side 16
Poul Michelsen har efterfølgende udtalt, at sagen om indgåelse af den vestnordiske samarbejdsafta-
le ikke er stor nok til, at han ønsker at aktivere det særlige nævn, som hjemmestyreloven giver
hjemmel til. Man kan hurtig nok få brug for nævnet, men det skal være om større sagsanliggender,
mener Poul Michelsen.
Strejke blandt sygeplejersker og pædagoger
Færøerne har den seneste tid, i forbindelse med overenskomstforhandlinger, været ramt af strejker.
I november måned 2017 valgte sygeplejerskerne at indlede en strejke, idet de ikke var tilfredse med
den overenskomstaftale, som landsstyret ønskede at indgå.
Efter flere lange og hårde forhandlinger opnåede sygeplejerskerne, efter en tre uger lang konflikt, en
2-årig overenskomst, som blandt andet sikrer de fleste et lønløft på 10 pct. Både start- og slutløn
forhøjes væsentligt. Således er det aftalt, at slut-grundlønnen skal stige fra ca. 29.000 kr. pr. mdr. til
ca. 34.000 kr. pr. mdr. i løbet af den 2-årige overenskomstperiode.
Den 21. november 2017 genoptog sygeplejerskerne deres arbejde, men kort tid efter stod det klart,
at pædagogerne, der nu skulle i gang med at forhandle deres overenskomst, som er udløbet den 1.
oktober 2017, ikke ville acceptere det nye overenskomstforslag.
Pædagogerne valgte derfor at gå i strejke og blev efterfølgende også lockoutet af de kommunale
arbejdsgivere. Pædagogerne ønsker overordnet et stort lønløft, og de mener, at de bør ligestilles
med bl.a. sygeplejerskerne og påberåber sig i den forbindelse ligestillingsloven, som stadfæster, at
der skal betales ens løn for lige arbejde. Lige løn for lige uddannelse lyder kravet fra de færøske
pædagoger, der ønsker et lønløft i stil med det, sygeplejerskerne netop har opnået.
”Vi forlanger lige løn for lige uddannelse. Vi har tre uddannelser: til sygeplejeske, til lærer og til
pædagog, som alle tager fire år og er vurderet til stort set samme antal ECTS point. Arbejdsgiverne
siger, at det vil være for dyrt, men Færøerne har et overskud på flere hundrede millioner kroner, og
økonomien har aldrig været så sund. Så skal der ske noget, skal det være nu” siger formanden for
pædagogforbundet Jógvan Philbrow til den danske fagforening BUPL.
Næsten 2.000 medlemmer af det færøske pædagogforbund, Føroya Pedagogfelag, er omfattet af en
næsten total arbejdskonflikt, der blandt andet har lukket daginstitutionerne i hele landet. Senest er
konflikten også udvidet til det socialpædagogiske område, herunder socialpædagoger i skolerne, og
dermed er ca. 90 pct. af forbundets medlemmer i strejke eller lockoutet af arbejdsgiverne.
Der er ikke udsigt til, at forhandlingerne genoptages i den kommende tid. Forligsmanden Terje Si-
gurðsson oplyser således den 6. januar 2018, at han stadigvæk venter på, at arbejdsgiverne og pæ-
dagogforbundet flytter sig så meget, at de igen kan sætte sig ved forhandlingsbordet.
Når pædagogerne på et tidspunkt har fået ny overenskomst, er det lærernes tur til at indgå ny over-
enskomst. Deres overenskomst er ligeledes udløbet den 1. oktober 2017.
Statsadvokaten for SØIK (Særlig Økonomisk og International Kriminalitet) skal hjælpe poli-
tiet på Færøerne med at undersøge, om der skal rejses tiltale mod Betri Bank
Som det fremgik af Indberetning nr. 5/2017 har en juridisk undersøgelse af de færøske skattemyn-
digheder håndtering af sagsbehandlingen af et af Eik Bank (nu Betri Bank) ansøgt skattefradrag til
en værdi af 90 mio. kr. resulteret i, at skattemyndighederne har valgt at politianmelde Betri Bank.
Rigsombudsmanden på Færøerne Side 17
Den 14. november 2017 udsendte politiet på Færøerne en pressemeddelelse, hvoraf det fremgik, at
politimester John Kølbæk har været i kontakt med Statsadvokaten for SØIK (Særlig Økonomisk og
International Kriminalitet) og bedt om hjælp til det videre undersøgelsesarbejde. SØIK skal sam-
men med politiet på Færøerne hjælpe politimesteren med at tage stilling til, om der er grundlag for
at rejse tiltale mod banken for skatteunddragelse.
Der vil blive nedsat en særlig arbejdsgruppe bestående af politifolk fra Færøerne og sagkyndige fra
SØIK, som skal undersøge, om Betri Bank har forsøgt at unddrage sig betaling af skat, og såfremt
det er tilfældet, om det er gjort bevidst eller ubevidst.
Der er endnu ingen afhørt i sagen. Det bliver arbejdsgruppen, som kommer til at tage stilling til,
hvem der skal afhøres for at undersøge sagen til bunds.
Det er ikke muligt for politimesteren at oplyse nærmere om sagen, herunder hvor lang tid undersø-
gelsen vil stå på, men sagen har højeste prioritet hos politiet.
Som det ligeledes fremgik af Indberetning nr. 5/2017, har Betri Bank klaget over den foretagne ju-
ridiske undersøgelse til Lagtingets Ombudsmand, idet banken mener, at undersøgelsen er for ensi-
dig. Det kan oplyses, at Lagtingets Ombudsmand endnu ikke har taget stilling til klagen.
Vága lufthavn runder for første gang 300.000 rejsende
Vága lufthavn, der i løbet af 2017 gang på gang har sat rekorder i antal rejsende, har for første gang
nogensinde rundet 300.000 rejsende i løbet af et kalenderår – det skete i oktober måned 2017.
Den 1. december 2017 skriver Vága lufthavn i et nyhedsbrev, at antallet af rejsende ultimo novem-
ber er opgjort til 320.859, svarende til en stigning på 16,8 pct. i forhold til samme tidspunkt året før.
Den tidligere direktør for Vága lufthavn Jákup Sverri Kass vurderer, at forklaringen på den store
vækst skal findes i det stigende antal muligheder for at komme til og fra Færøerne.
”En kombination af, at Atlantic Airways har et rekordudbud af destinationer, at SAS er kommet på
ruten mellem København og Færøerne, samt et øget antal ad hoc-charterflyvninger betyder, at mu-
lighederne for at komme til og fra Færøerne er større end nogensinde før. Og så er der kommet flere
turister til Færøerne. Tidligere har der altid været flere færinger end andre nationaliteter, der rejste
gennem lufthavnen. Sådan var det ikke i juli i år. Her var udlændingene i overtal”, udtaler Jákup
Sverri Kass.
Smyril Line har købt Hotel Hafnia
Smyril Line, der ud over fragtskibe, ejer passagerskibet Norrøna, som sejler mellem Danmark, Fæ-
røerne og Island, har med virkning fra 1. januar 2018 købt Hotel Hafnia i Tórshavn. Handlen er dog
betinget af, at Konkurrencetilsynet godkender handlen.
Smyril Line, der ligeledes ejer hotel Skálavík på Sandø, har endvidere planer om at bygge et nyt
hotel i Tórshavn om få år.
Rúni Vang Poulsen, direktør i Smyril Line oplyser, at såfremt turismen på Færøerne skal blive ved
med at stige, er det nødvendigt, at udbuddet af overnatningssteder bliver større.
Rigsombudsmanden på Færøerne Side 18
Kronprinsfamilien besøger Færøerne til august 2018
Færøerne vil den 23.-26. august 2018 få besøg af
Deres Kongelige Højheder Kronprinsen og Kron-
prinsessen, når de sammen med deres fire børn be-
søger Færøerne med Kongeskibet Dannebrog.
Det bliver første gang, at hele Kronprinsfamilien
sammen vil besøge Færøerne. I 2005 var Kronprins-
parret på deres første officielle togt til Færøerne
sammen med Regentparret.
Ny landslæge ansat
Lars Fodgaard Møller er pr. 1. november 2017 ansat som ny lands-
læge på Færøerne. Lars Fodgaard Møller, der blev uddannet som
læge i 1982, er speciallæge i samfundsmedicin. Lars Fodgaard
Møller har i 2 perioder arbejdet i Sundhedsstyrelsen, ligesom han
de sidste 15 år har arbejdet i Verdenssundhedsorganisationen WHO
i København.
Jóanis Erik Køtlum er ansat som ny sygehusdirektør
Den 51-årige Jóanis Erik Køtlum, som er uddannet cand. merc i
økonomi, er blevet ansat som ny sygehusdirektør fra 1. januar 2018.
Jóanis Erik Køtlum har stor erfaring inden for sygehusområdet og
har blandt andet tidligere været ansat som direktør for Landssyge-
huset, arbejdet som afdelingschef inden for landsstyreområdet for
sundhed, ligesom han har været direktør for det grønlandske sund-
hedsvæsen.
Jóanis Erik Køtlum skal ud over at være øverste ledende direktør for de tre sygehuse på Færøerne,
være direktør for Landssygehuset i Tórshavn.
Jákup Sverri Kass stoppet som direktør for Vágar lufthavn
Den 16. november 2017 blev det meddelt, at P/F Vágar Floghavn
og Jákup Sverri Kass var blevet enige om at stoppe deres samar-
bejde.
Jákup Sverri Kass har været direktør for lufthavnen siden april
2012. I den pågældende periode har der været en stor stigning i
antal passagerer, ligesom den nye lufthavnsterminal er blevet byg-
get.
Rigsombudsmanden på Færøerne Side 19
Det er ikke blevet oplyst, på hvilken baggrund man har valgt at stoppe samarbejdet. Evy Jacobsen
er konstitueret som direktør, indtil en ny direktør bliver ansat.
Nordens Hus på Færøerne søger ny direktør
Den islandske direktør Sif Gunnarsdóttir har
valgt at opsige sin stilling som direktør for Nor-
dens Hus på Færøerne, idet hun har fået stillin-
gen som kulturchef i Reykjavik i Island.
Sif Gunnarsdóttir har været direktør for Nordens
hus siden 2012 og har i sin tid som direktør ud-
viklet Nordens Hus, særligt når det gælder om at
nå nye publikumsgrupper, give huset et interna-
tionalt udsyn, og sætte fokus på børn og unge.
***
Til slut vil jeg benytte lejligheden til at ønske alle et rigtig godt nytår og samtidig takke for et godt
samarbejde i det forgangne år.
Med venlig hilsen
Lene Moyell Johansen


Rigsombudsmanden på Færøerne
2016-18 / LMJ
Endelig oversættelse af:
Lagmandens nytårstale 2017
Godaften kære færinger
“Jeg havde aldrig tidligere tænkt over, at jeg skilte mig ud fra mængden.
Men da jeg skulle deltage i en international paralympisk svømmekonkurrence, fik jeg pludselig sat
betegnelsen ”handicappet” på mig.
Selvom jeg havde været bevægelseshæmmet hele livet, var det ikke før, at andre brugte ordet ”han-
dicappet” om mig, at jeg begyndte at føle mig anderledes. Udenfor.”
Ordene tilhører svømmeren Katrin Dagbjartsdóttir Johansen. I 80’erne vandt hun flere guldmedaljer
sammen med det paralympiske landshold.
At hun først som halvvoksen blev kaldt handicappet, påvirkede måske, hvordan andre så hende.
Men mest af alt påvirkede det hendes selvopfattelse..
Dette har hun selv fortalt.
***
Dette er et eksempel på, hvordan de mærkater, vi sætter på hinanden, påvirker både andre og os
selv.
Og på Færøerne har vi ofte gennem vores udtryksmåde skabt skel mellem os selv og andre.
I Klaksvíkstriden fik nogle et usynligt mærkat sat på sig: ”Femmer”. Og det blev så deres identitet.1
Vi har også skabt skel mellem os og de mennesker, som hører til andre trosretninger end vores.
Som har bestemte efternavne.
Som bor andre steder i landet.
Som har en anden hudfarve.
Vi har ofte ladet det, som er anderledes – og i vores øjne negativt – afgøre, hvordan vi har set hin-
anden.
Det forhindrer samarbejde, for i de tilfælde ser vi ikke egenskaberne ved dem, vi omtaler – og de får
heller ikke vist os, hvad de har at byde på.
Katrin Dagbjartsdóttir Johansen er en blandt mange færinger, der ikke trives med ordet ”handicap-
pet”.
1
Ordet "fimmari" blev brugt om de 5 pct. i Klaksvík, der var imod at have nazisten Halvorsen som læge,
mens 95 pct. gik ind for at bruge ham.
Færøudvalget 2017-18
FÆU Alm.del Bilag 11
Offentligt
Rigsombudsmanden på Færøerne
Det forstår jeg godt.
Vi er jo mere end de skavanker, vi alle bærer rundt på. Mere end de ord, der bliver hæftet på os.
Og ofte siger mærkaterne, vi bruger, mere om os selv – end om dem, vi sætter dem på.
Med ord og mærkater kan vi hylde eller håne.
Vi kan give alle livets forhold karakterer. Og det påvirker holdningen her i landet.
***
Og holdningen påvirker vores samfund.
De seneste år er gået godt – og det er ikke kun, fordi naturen har været på vores side. Færingernes
gåpåmod og vilje har vekslet de gunstige forudsætninger til fremgang.
At vi er mere end 50.000 færinger, at vi har overskud på finansloven, og at der er arbejde til alle,
siger noget om den positive udvikling.
Her på årets sidste aften kan vi konkludere, at 2017 blev et fortrinligt år.
Vi har derfor al mulig grund til at vælge de smukke ord, når vi omtaler vores land – og hinanden.
Men det gør vi imidlertid ikke.
Vores debatter skaber ofte kløfter.
”Kontorshavn”. Produktionsfærøerne.
Homofober. LGBT-koalitionen.
Cafelattemødre i Tórshavn. Skipperfruer i bygderne.
Det er os mod dem, og dem mod os.
Vi klæber mærkater på hinanden – og tager stilling til disse mærkater, i stedet for personerne, de
sidder på.
Men ... vi er kun 50.000 mennesker på Færøerne. Vi har ikke råd til at dele os op i ”os” og ”dem”.
I det store billede er der jo kun én gruppe på Færøerne – og det er ”os”.
Alle.
50.000 individer med forskellige livsværdier og synspunkter.
***
Selvfølgelig skal vi alligevel kunne være uenige – og kunne debattere.
Uenigheder er drivkraften i demokratiet, og en livlig og til tider hård diskussion er en grundlæggen-
de del af det at opbygge et samfund.
Og vi er ofte uenige. Om fiskeri. Om sygehusvæsenet. Om overenskomstforhandlinger. Og om pen-
sion.
Rigsombudsmanden på Færøerne
Nogle trækker i den ene retning, og andre trækker i den anden retning – men udvikling sker jo al-
drig lineært.
De gamle færøske vardestier er et godt eksempel på, at vejen frem må sno sig i forskellige retnin-
ger, for at ALLE kan følge med.
Ikke bare dem, som har flest kræfter. Som er modigst. Eller som er mest stedkendte.
Netop derfor står varderne ikke i en lige linje.
Det handler om, at alle skal nå i mål.
Og i overført betydning er det den saglige debat, som skubber vores samfund fremad.
Desværre ser vi både bagtalelser og sårende mærkater i debatten. Særligt på de sociale medier viser
det sig at være nemt at skrive ord, som vi aldrig havde sagt ansigt til ansigt.
Vi må blive bedre til at være uenige. Til at tage udgangspunkt i hinandens udsagn snarere end i
mærkaterne.
For selvom vi er uenige – eller måske især, når vi er uenige – bør vi tale ordentligt.
Biblen minder os flere steder om at vælge vores ord med omhu.
Jakobsbrevet fortæller, at tungen er en ild. Og Paulus minder os om, at: Jeres tale skal altid være
vindende, krydret med salt.
Det er vanskeligt. Men vigtigt.
For når folk taler om ”grådige skibsredere”, glemmer de, at de ofte har banet vej, skabt arbejdsplad-
ser, store indtægter og har doneret enorme pengebeløb til gode formål.
Og når folk taler om ”de misundelige offentligt ansatte”, glemmer de, at uden den offentlige sektor,
var der ikke noget samfund overhovedet. Uden skoler, sygehuse og veje, havde erhvervslivet haft
betydeligt dårligere kår.
Dette er et eksempel på splittende tale.
For hvad er vigtigst – at fiske eller at operere?
Det kan man ikke afgøre. Vi har brug for begge dele. Stoppede fiskeren, ville det ramme lægen.
Stoppede lægen, ville det ramme fiskeren.
Og Katrin Dagbjartsdóttir Johansens ord bør være os en påmindelse.
Mærkatet, som andre satte på hende, påvirkede hende. Fik hende til at føle sig udenfor. Satte hende
i en kasse, hun ikke følte sig hjemme i.
***
Selv kender jeg også til både mærkater og kasser.
Når jeg er i Tórshavn, er jeg ”en af dem fra Klaksvík”, men ”en af dem fra Tórshavn”, når jeg er i
Klaksvík.
Rigsombudsmanden på Færøerne
Jeg startede som meget ung med at arbejdede med fisk, men jeg endte som akademiker.
Ingen af os passer ned i kun én kasse. Ingen er kun ét mærkat.
Det ved vi.
Men de simple kasser og mærkater gør det nemmere at trække grænser op mellem os og dem, vi
ikke er enige med.
Det gavner ingen.
Vi må tale folk ind i fællesskabet i stedet for ud af fællesskabet.
***
Men at knuse fællesskabet er netop formålet med begreber som ”fake news” og ”alternative fakta”.
I 2017 har verden vænnet sig til disse begreber. Og nu trækker vi bare på skuldrene, når usandheder
bliver afsløret.
Den udvikling bør vi gå imod. Vi skal hellere bygge på sandheden. Ærligheden. Og sammenholdet.
For når disse værdier tilsidesættes, bliver det svært at stå sammen. At enes.
Og som en forleden dag sagde i spøg: ”På Færøerne handler det ikke om at opnå bred enighed –
men om at opnå bred uenighed.”
Andre steder kommer koalition og opposition jævnligt op af kløfterne, lægger stridigheder og små-
lighed fra sig og nærmer sig frygtløst modparten, for at opnå varige aftaler.
Selvom de ikke får alt det igennem, så er det deres ansvar at skabe trygge rammer for samfundet.
Hellere tage ansvar for noget, som ikke er fuldkomment, end ikke tage ansvar for noget overhove-
det.
Herhjemme går hangen til at opretholde partiskellene desværre ofte forud for viljen til at opnå enig-
hed. Og her er vi alle skyldige.
Debatniveauet medfører en ofte uskøn larm.
Jeg har også en fornemmelse af, at færingerne er trætte af skyttegravskrigene.
At billedet for de fleste er mere farverigt end blot sort/hvidt.
For det er selvfølgelig ikke sådan, at alt, som en koalition gør, er dårligt.
Eller at alt, som en opposition foreslår, er ubrugeligt.
Ofte er det småting, der skiller parterne.
Jeg håber, at vi – alle sammen – vil tage os sammen.
At vi oftere mødes på midten og bygger permanente varder.
***
Rigsombudsmanden på Færøerne
En sådan varde bliver folkeafstemningen om forfatningen, som er sat til at finde sted i 2018.
For første gang kan vi i fællesskab vedtage vores eget demokratiske grundlag.
Formålet med forfatningen er at finde frem til det, vi er enige om, frem for blot at skændes om det,
vi er uenige om.
Vi er jo enige om det meste.
For eksempel om, at det på Færøerne er færingerne, der bestemmer.
At folket skal spørges i vigtige sager.
Om at børn skal vokse op under trygge forhold, og ældre skal have værdige kår.
Forhåbentlig kan vi tale fattet sammen og finde det, der forener os.
***
Vi har også mange blandt os, som dagligt forener os og bygger broer. Imellem rig og fattig. Imellem
områder i landet. Imellem tilflyttere og færinger.
Foreninger og færinger, som hurtigt kommer med det positive ord og den hjælpende hånd.
***
Det så vi eksempelvis, da Varðin Pelagic brændte.
Redningskorps, virksomheder, myndigheder og privatpersoner gik sammen for få bugt med branden
og hjælpe, da folk flygtede fra hus og hjem.
Fra hele Færøerne blev der vist ægte medfølelse.
Og Varðin Pelagic viste først ydmyghed og taknemmelighed – men siden satte de også ord på mo-
det og håbet om at rejse sig igen fra de forkullede rester.
Det var fællesskab, når det er bedst. Når vi bliver til en stærk enhed og støtter hinanden.
Lad os minde hinanden om det i hverdagen.
Den enkelte har brug for fællesskabet, og fællesskabet har brug for den enkelte.
***
Nu, hvor vi kun er få timer fra det nye år, er tiden kommet til at dvæle ved det, som ligger bag os og
det, som kommer.
Sætter vi kursen mod større splittelse og ødelæggelse?
Mellem hovedstadsområdet og resten af landet.
Mellem de offentligt ansatte og de privatansatte.
De konservative og de liberale.
Eller vælger vi kursen, hvor vi forenes og prøver at forstå hinanden?
Rigsombudsmanden på Færøerne
Og hvor vi som minimum værdsætter hinanden?
For respekten – eller manglen på samme – påvirker jo også den næste generation.
Og næste år, når vi sætter fokus på børnenes sprogudvikling, så lad os huske på, hvor tidligt de små
begynder at gentage de ord og mærkater, vi så uovervejet slynger ud.
***
Kære færinger.
For nogle er tiden, der går, nådig, fordi den langsomt tager os væk fra det, som gør ondt.
For andre er den nådesløs, fordi den langsomt fører os hen imod det, vi frygter.
Men tiden har vi ikke magt over.
Vi afgør alene, hvordan vi bruger den begrænsede tid, vi er blevet tildelt.
Mit håb er, at vi i det kommende år vil stå sammen som fællesskab, i stedet for at splitte os op i
grupper.
At vi er hurtigere med de positive ord.
Og at vi husker på den store indvirkning, som vores ord har – både på dem, vi forsøger at ramme,
dem, der lytter – og ikke mindst på os selv.
I en tid, hvor vi har alle tænkelige muligheder, bør vi først og fremmest være sandfærdige. Retskaf-
ne. Og søge sammenholdet.
Også når vi er uenige.
Godt nytår, kære færinger.
Gud velsigne Færøerne.
Aksel V. Johannesen
Lagmand