Henstilling med henblik på RÅDETS AFGØRELSE om bemyndigelse af Kommissionen til på Den Europæiske Unions vegne at indlede forhandlinger om indgåelse af en protokol til gennemførelse af fiskeripartnerskabsaftalen med Kongeriget Marokko
Tilhører sager:
Aktører:
2008_1
DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 8.1.2018
COM(2018) 1 final
Henstilling med henblik på
RÅDETS AFGØRELSE
om bemyndigelse af Kommissionen til på Den Europæiske Unions vegne at indlede
forhandlinger om indgåelse af en protokol til gennemførelse af
fiskeripartnerskabsaftalen med Kongeriget Marokko
{SWD(2018) 1 final} - {SWD(2018) 2 final}
Europaudvalget 2018
KOM (2018) 0001
Offentligt
DA 1 DA
BEGRUNDELSE
1. BAGGRUND FOR FORSLAGET
• Forslagets begrundelse og formål
Kommissionen foreslår, at der indledes forhandlinger om en ny protokol til gennemførelse af
fiskeripartnerskabsaftalen med Kongeriget Marokko, der tilgodeser EU-fiskerflådens behov
og er i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1380/2013 om den fælles fiskeripolitik og
Rådets konklusioner af 19. marts 2012 om Kommissionens meddelelse om den fælles
fiskeripolitiks eksterne dimension.
• Sammenhæng med de gældende regler på samme område
Den gældende fiskeripartnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og Kongeriget
Marokko trådte i kraft den 28. februar 20071
. Aftalen blev gennemført ved to på hinanden
følgende protokoller, der gør det muligt for EU-fartøjer, som fisker efter pelagiske og
demersale arter, at få adgang til Marokkos fiskeriområder indtil den 14. december 2011, hvor
den anden gennemførelsesprotokol ophørte, eftersom Europa-Parlamentet ikke godkendte
dens indgåelse. Europa-Parlamentet satte spørgsmålstegn ved den foreslåede retsakts
bæredygtighed, nytteværdi for pengene og internationale lovlighed. En tredje protokol, som
tog hensyn til Parlamentets betænkeligheder, blev indgået i 20142
og udløber den 14. juli
2018.
Marokkanske fiskeriområder, som ligger tæt på EU og er rige på fiskeressourcer, udgør et
vigtigt fangstområde for både Spaniens og Portugals traditionelle, ikkeindustrielle fiskeri og
for industrielle fiskerflåder fra fjernere beliggende medlemsstater. Disse fiskeriområder
omfatter farvande under marokkansk højhedsområde og jurisdiktion, herunder farvande ud for
Vestsahara, hvor Marokko udøver de facto-administration (specifikke
rapporteringsmekanismer er indført i den gældende protokol for at påvise dens
socioøkonomiske fordele for lokalbefolkningen).
Fiskeripartnerskabsaftalen med Marokko giver overordnet set fartøjer fra 11 medlemsstater
ret til at udøve fiskeri inden for seks forskellige kategorier, der omfatter små pelagiske,
demersale og stærkt vandrende arter. De marokkanske fiskeriområder udgør den nordlige
grænse af udbredelsesområdet for bestand "C" af små pelagiske arter, som strækker sig over
Mauretaniens, Senegals og Guinea-Bissaus farvande, der alle indgår i netværket af bilaterale
partnerskabsaftaler om bæredygtigt fiskeri.
Partnerskabsaftaler om bæredygtigt fiskeri hjælper med at fremme den fælles fiskeripolitiks
mål internationalt ved at sikre, at EU's fiskeri uden for EU-farvande er baseret på de samme
principper og standarder som dem, der gælder ifølge EU-lovgivningen. Partnerskabsaftaler
om bæredygtigt fiskeri styrker derudover Den Europæiske Unions stilling i internationale og
regionale fiskeriorganisationer, navnlig i Den Internationale Kommission for Bevarelse af
Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT). Endelig er partnerskabsaftaler om bæredygtigt
fiskeri baseret på den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning og bidrager til bedre
overholdelse af internationale foranstaltninger, herunder bekæmpelse af ulovlig, urapporteret
og ureguleret fiskeri (IUU).
Der vil blive lagt særlig vægt på gennemførelsen af den finansielle godtgørelse til Marokko
for at støtte en bæredygtig forvaltning af fiskeriet, navnlig på baggrund af henstillingerne i
1
EUT L 78 af 17.3.2007, s. 31.
2
EUT L 349 af 21.12.2013, s. 1.
DA 2 DA
Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 11 fra 2015 om partnerskabsaftaler om
bæredygtigt fiskeri.
• Sammenhæng med Unionens politik på andre områder
Forhandlingerne om en ny fiskeriprotokol med Kongeriget Marokko er i overensstemmelse
med EU's politik over for nabolandene og med Unionens mål vedrørende respekt for de
demokratiske principper og menneskerettighederne.
Forhandlingerne vil gennem hele processen blive ført i samråd med alle Kommissionens
berørte tjenestegrene og EU-Udenrigstjenesten samt med støtte fra den kompetente EU-
delegation.
2. RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG
PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
• Retsgrundlag
Retsgrundlaget for afgørelsen er artikel 218 i afsnit V om internationale aftaler i femte del om
Unionens optræden udadtil i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),
hvori proceduren for forhandling og indgåelse af aftaler mellem EU og tredjelande fastsættes.
• Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)
Ikke relevant, da der er tale om enekompetence.
• Proportionalitetsprincippet
Afgørelsen står i forhold til det ønskede mål.
• Valg af retsakt
Retsaktstypen er fastsat i artikel 218, stk. 3 og stk. 4, i TEUF.
3. RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF
INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER
• Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning
I 2017 udførte Kommissionen en efterfølgende / forudgående evaluering af muligheden for at
forny fiskeriprotokollen med Kongeriget Marokko. Konklusionerne af evalueringen er angivet
i et særskilt arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene3
.
I evalueringsrapporten blev det konkluderet, at der i EU-fiskerflåden er en stor interesse i
fortsat at fiske i Marokko. En fornyelse af protokollen vil også kunne styrke tilsynet,
kontrollen og overvågningen samt bidrage til en bedre forvaltning af fiskeriet i regionen.
Evalueringen viser, at en fornyelse af protokollen også vil være til gavn for Marokko i
3
Evaluation rétrospective et prospective du Protocole à l'accord de partenariat dans le domaine de la
pêche durable entre l'Union européenne et le Royaume du Maroc. Endelig rapport, september 2017
(F&S Poseidon og Megapesca).
DA 3 DA
betragtning af det betydelige finansielle bidrag, der i henhold til protokollen betales til den
marokkanske "Halieutis"-strategi for fiskerisektorens udvikling. Marokko har udtrykt
interesse for at indlede forhandlinger med EU om at forny protokollen.
• Høringer af interesserede parter
En række interesserede parter, herunder repræsentanter for fiskerisektoren og
civilsamfundsorganisationer, er blevet hørt som led i vurderingen, især inden for rammerne
for Det Rådgivende Råd for det Åbne Hav/Højsøflåden.
• Indhentning og brug af ekspertbistand
Ikke relevant.
• Konsekvensanalyse
Ikke relevant.
• Målrettet regulering og forenkling
Ikke relevant.
• Grundlæggende rettigheder
I de forhandlingsdirektiver, der er knyttet som bilag til forslaget til afgørelsen, henstilles det at
bemyndige til at indlede forhandlinger, der omfatter indførelsen af en klausul, der gør det
muligt at suspendere protokollen ved krænkelse af menneskerettighederne og de demokratiske
principper.
4. VIRKNINGER FOR BUDGETTET
De budgetmæssige virkninger af den nye protokol omfatter betaling af en finansiel modydelse
til Kongeriget Marokko. De tilhørende budgettildelinger i form af forpligtelses- og
betalingsbevillinger skal hvert år angives i budgetposten for partnerskabsaftaler om
bæredygtigt fiskeri (11 03 01) og være forenelige med den finansielle programmering under
den flerårige finansielle ramme for 2014-2020. De årlige beløb til forpligtelser og betalinger
er fastlagt i den årlige budgetprocedure, herunder reserveposten for protokoller, der ikke er
trådt i kraft i begyndelsen af året4
.
Forhandlingerne forventes afsluttet, inden den gældende protokol udløber den 14. juli 2018.
4
Kapitel 40 (reservepost 40 02 41) i overensstemmelse med den interinstitutionelle FFR-aftale (2013/C
373/01).
DA 4 DA
5. ANDRE FORHOLD
• Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og
rapportering
Forhandlingerne ventes at indledes i begyndelsen af 2018.
• Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget
Kommissionen henstiller, at:
- Rådet bemyndiger Kommissionen til at indlede og føre forhandlinger om indgåelse af en ny
protokol til fiskeripartnerskabsaftalen med Kongeriget Marokko
- Kommissionen udpeges som Unionens forhandler på dette område
- Kommissionen fører forhandlingerne i samråd med det særlige udvalg, jf. traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde, og at
- Rådet godkender de forhandlingsdirektiver, der er knyttet som bilag til denne henstilling.
DA 5 DA
Henstilling med henblik på
RÅDETS AFGØRELSE
om bemyndigelse af Kommissionen til på Den Europæiske Unions vegne at indlede
forhandlinger om indgåelse af en protokol til gennemførelse af
fiskeripartnerskabsaftalen med Kongeriget Marokko
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 218,
stk. 3 og 4,
under henvisning til henstilling fra Kommissionen, og
ud fra den betragtning, at der bør indledes forhandlinger med henblik på at indgå en ny
protokol til gennemførelse af fiskeripartnerskabsaftalen med Kongeriget Marokko —
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Kommissionen bemyndiges til på Den Europæiske Unions vegne at føre forhandlinger om en
ny protokol til gennemførelse af fiskeripartnerskabsaftalen med Kongeriget Marokko.
Artikel 2
Forhandlingerne føres i samråd med det særlige udvalg, der er udpeget af Rådet, og i
overensstemmelse med de forhandlingsdirektiver, der er anført i bilaget.
Artikel 3
Denne afgørelse er rettet til Kommissionen.
Udfærdiget i Bruxelles, den […].
På Rådets vegne
Formand
DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 8.1.2018
COM(2018) 1 final
ANNEX 1
BILAG
til
Henstilling med henblik på
Rådets afgørelse om bemyndigelse af Kommissionen til på Den Europæiske Unions
vegne at indlede forhandlinger om fornyelse af en protokol til fiskeripartnerskabsaftalen
med Kongeriget Marokko
{SWD(2018) 1 final} - {SWD(2018) 2 final}
DA 2 DA
BILAG
Forhandlingsdirektiver
– Formålet med forhandlingerne er at indgå en protokol til fiskeripartnerskabsaftalen
mellem Den Europæiske Union og Kongeriet Marokko i overensstemmelse med
forordning (EU) nr. 1380/2013 om den fælles fiskeripolitik og med Rådets
konklusioner af 19. marts 2012 om Kommissionens meddelelse af 13. juli 2011 om
den fælles fiskeripolitiks eksterne dimension.
– For at fremme et bæredygtigt og ansvarligt fiskeri, bidrage til en nøje overholdelse af
folkeretten og samtidig sikre gensidige fordele for EU og Kongeriget Marokko
gennem denne nye protokol baserer Kommissionen forhandlingerne på følgende mål:
sikre, at EU-fiskerfartøjer, som fisker efter små pelagiske, demersale og stærkt
vandrende arter, har adgang til fiskerifarvande under Kongeriget Marokkos
højhedsområde og jurisdiktion, herunder farvande syd for 27°40' N, og at de
får tildelt de nødvendige tilladelser til at fiske i nævnte område og derved bl.a.
opretholde netværket af partnerskabsaftaler for bæredygtigt fiskeri for EU's
fiskeriaktører
tage højde for den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning og de
relevante forvaltningsplaner, der er vedtaget af de relevante regionale
fiskeriforvaltningsorganisationer (RFFO'er), for at sikre et miljømæssigt
bæredygtigt fiskeri og fremme havforvaltningen på det internationale plan.
Fiskeriet bør udelukkende rettes mod de tilgængelige ressourcer under
hensyntagen til den lokale flådes fiskerikapacitet, samtidig med at der tages
særligt hensyn til, at visse af de pågældende bestande er fælles eller stærkt
vandrende
søge at opnå en passende andel af disse ressourcer, som er i fuld
overensstemmelse med EU-fiskerflådens interesser, når disse ressourcer også
er af interesse for andre udenlandske flåder, samt efterstræbe, at alle
udenlandske flåder underlægges de samme tekniske betingelser
sikre, at adgangen til fiskeriet er baseret på EU-fiskerflådens aktivitet i
regionen, set i lyset af de seneste og bedste foreliggende videnskabelige
vurderinger
etablere en dialog for at styrke sektorpolitikken med henblik på at tilskynde til
gennemførelsen af en ansvarlig fiskeripolitik, der er i tråd med landets
udviklingsmål, navnlig hvad angår fiskeriforvaltning, bekæmpelsen af ulovligt,
urapporteret og ureguleret fiskeri, kontrol og overvågning af fiskeriet samt
tilvejebringelse af videnskabelig rådgivning
medtage en klausul om konsekvenserne af krænkelse af menneskerettighederne
og de demokratiske principper
indføre hensigtsmæssige mekanismer for at sikre, at Kommissionen i
tilstrækkelig grad informeres om og involveres i den geografiske fordeling,
hvad angår anvendelsen af den sektorstøtte, der modtages i henhold til
protokollen, således at Kommissionen i rimelig grad kan sikre, at protokollen
gavner befolkningen i det ikkeselvstyrende område Vestsahara.
Protokollen bør navnlig fastsætte følgende:
DA 3 DA
de fiskerimuligheder, som EU-fiskerfartøjerne tildeles i hver kategori
den finansielle modydelse og vilkårene for udbetaling heraf og
mekanismerne til effektiv gennemførelse af sektorstøtten og regelmæssig
overvågning heraf.
– For at undgå en afbrydelse af fiskeriet bør den nye protokol omfatte en klausul om, at
den kan anvendes midlertidigt.