Henvendelse af 4/1-18 fra Tobaksproducenterne

Tilhører sager:

Aktører:


    Tobaksproducenterne

    https://www.ft.dk/samling/20171/beslutningsforslag/B51/bilag/1/1841741.pdf

    Januar 2018
    Tobaksproducenterne
    Rådhuspladsen 16, 1550 København V
    +45 26 25 62 30 · maria.torp@tobaksproducenterne.dk · www.tobaksproducenterne.dk
    1
    Folketinget
    Sundheds- og Ældreudvalget
    Christiansborg
    1240 København K
    Åbent brev til Sundheds- og ældreudvalget vedrørende B51
    om brug af særlige kasselinjer og standardiserede pakker
    Tobaksproducenterne er enige i, at ingen børn og unge under 18 år skal ryge.
    Rygning skal være forbeholdt voksne, der kender og forstår de risici, der er
    forbundet med at ryge. Tobaksproducenterne er derfor også indstillet på at
    være en aktiv medspiller og bidrage til, at unge under 18 år ikke får muligheden
    for at købe tobak.
    I det seneste år har stikprøver vist, at aldersgrænsen hos syv ud af ti
    detailhandlere ikke er blevet overholdt1. Uagtet generaliserbarheden af disse
    stikprøver illustrerer omfanget, at problemet bør tages alvorligt – særligt når
    vi ved, at politiet har vanskeligt ved at håndhæve loven og overtrædelser
    derved ikke sanktioneres.
    Regeringen har i den forbindelse taget initiativ til et partnerskab med
    erhvervslivet om håndhævelse af aldersgrænserne for salg af tobak.
    Tobaksproducenterne støtter til fulde dette initiativ, da det er altafgørende, at
    detailhandlen aktivt tager ansvar og overholder lovgivningen, hvis salg af
    tobak til mindreårige skal stoppes.
    Hvad angår Beslutningsforslag B 51, så erklærer Tobaksproducenterne sig
    hermed enige i målet, men mener, at begrænsning af handlen i form af særlige
    kasselinjer og ekspropriation af tobaksindustriens varemærker ved indførsel
    af standardiserede pakker er handelshindrende og rettighedskrænkende.
    Dertil kommer, at varemærkeforbuddet erfaringsmæssigt ingen
    dokumenterbar effekt vil have i forhold til mindreåriges rygning og ulovlige
    køb af tobak.
    1
    http://politiken.dk/forbrugogliv/art5612608/Ulovligt-salg-af-cigaretter-til-mindre%C3%A5rige-i-syv-
    ud-af-ti-butikker
    Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
    B 51 Bilag 1
    Offentligt
    Tobaksproducenterne
    Rådhuspladsen 16, 1550 København V
    +45 26 25 62 30 · maria.torp@tobaksproducenterne.dk · www.tobaksproducenterne.dk
    2
    Ingen beviselige effekter ved at introducere varemærkeforbud
    Tobaksproducenterne er imod indførelsen af et varemærkeforbud, da det
    anses som en meget indgribende krænkelse af virksomhedernes immaterielle
    rettigheder, som beviseligt ikke har den tilsigtede effekt i forhold til at
    nedbringe ryge-prævalensen. Varemærker repræsenterer en betydelig
    økonomisk værdi for ejerne. Med indførelsen af de to europæiske
    tobaksdirektiver, er den plads på pakken, som tobaksproducenter selv kan
    udforme og vise deres varemærke på, allerede blevet indskrænket markant til
    1/3 af pakken jf. billedet nedenfor.
    Australien har som det eneste land i verden haft varemærkeforbud i
    tilstrækkelig lang tid til at muliggøre effektstudier. Disse studier viser
    imidlertid ikke nogen signifikant sammenhæng mellem indførelsen af
    varemærkeforbud og faldet i ryge-prævalensen. Således viser
    undersøgelserne, at ryge-prævalensen i flere australske regioner rent faktisk
    er steget i perioden 2013-20142. Dette underbygges også af det australske
    Sundhedsministeriums egne studier, der kun kan påvise et fald i
    rygeprævalensen tilskrevet standardiserede pakker på 0,56 pct. målt fra 2012
    til 2015 jf. Sundhedsministeriets eget svar til Sundhedsudvalget om samme3.
    Endvidere har den norske pendant til Detektor, ”Faktisk”, konkluderet, at
    standardiserede pakker ikke har den tilsigtede virkning4. Senest har Frankrigs
    sundhedsminister ligeledes erkendt, at indførelsen af standardiserede pakker
    ikke har haft en indvirkning på rygeprævalensen i Frankrig. Hun udtaler
    blandt andet: ”Desværre er det officielle salg af cigaretter i Frankrig i 2016
    steget i Frankrig. Standardiserede pakker bidrager altså ikke til en reduktion
    af det officielle tobakssalg”.
    2 Australian Government Department of Health, 2016: Post-Implementation Review Tobacco Plain
    Packaging 2016: http://ris.pmc.gov.au/sites/default/files/posts/2016/02/Tobacco-Plain-Packaging-
    PIR.pdf
    3 http://www.ft.dk/samling/20161/almdel/suu/spm/629/svar/1396051/1740571.pdf
    4 https://www.faktisk.no/faktasjekker/NLl/standardiserte-tobakksinnpakninger-virker
    Tobaksproducenterne
    Rådhuspladsen 16, 1550 København V
    +45 26 25 62 30 · maria.torp@tobaksproducenterne.dk · www.tobaksproducenterne.dk
    3
    Herudover indikerer andre studier, at indførelsen af varemærkeforbud kan
    føre til øget handel med illegale cigaretter samt downtrading.
    Varemærkeforbud er derfor ikke bare ineffektivt i forhold til den politiske
    hensigt. Det har potentielt direkte kontraproduktive effekter samt en række
    utilsigtede konsekvenser for producenter og forhandlere. Desuden vil denne
    form for indpakning være vildledende for forbrugerne.
    Juridiske implikationer ved at introducere varemærkeforbud
    Det er tobaksindustriens vurdering, at indførelse af varemærkeforbud er i strid
    med:
    • EU-rettens regler om varernes fri bevægelighed jf. EU-Traktatens
    (TEUF) artikel 34-36, idet der ikke foreligger den efter EU-retten
    krævede dokumentation for, at indførelsen af varemærkeforbud vil
    være egnet til at opnå formålet om bedre folkesundhed.
    • Producenternes varemærkerettigheder er beskrevet i dansk ret, EU-ret
    og de internationale konventioner – Pariserkonventionen om
    beskyttelse af den industrielle ejendomsret og TRIPS (the Agreement
    on TradeRelated Aspects of Intellectual Property Rights) – som
    Danmark har tiltrådt. Det fremgår direkte af disse internationale
    konventioner, at en varemærkerettighed ikke kan afskæres med
    henvisning til typen af det underliggende produkt, hvilket også gælder
    for tobaksprodukter.
    • Der er tale om producentens grundlæggende rettigheder, herunder
    ejendomsretten og kommerciel ytringsfrihed i henhold til Grundlovens
    §73 og §77, den europæiske menneskerettighedskonventionens artikel
    10 og tillægsprotokol 1, artikel 1 samt EU Charteret om grundlæggende
    rettigheder artikel 17, idet et krav om varemærkeforbud vil fratage
    producenterne muligheden for at anvende deres varemærker og i
    øvrigt ytre sig kommercielt. Det argument var en af de bærende grunde
    til, at man trak forslaget om standardiserede cigaretpakker i Sverige
    tilbage.
    • Danmarks WTO-forpligtelser i henhold til Aftalen om tekniske
    handelshindringer (den såkaldte ”TBT-aftale”), hvorefter WTO-
    medlemmerne ikke må skabe unødige hindringer for den
    internationale handel, jf. bl.a. artikel 2.
    Tobaksproducenterne
    Rådhuspladsen 16, 1550 København V
    +45 26 25 62 30 · maria.torp@tobaksproducenterne.dk · www.tobaksproducenterne.dk
    4
    Alle industrier har en naturlig interesse i, at disse grundlæggende love og
    regler overholdes for at sikre en velfungerende markedsøkonomi, hvor
    virksomheders rettigheder ikke helt eller gradvist eroderes.
    Da reglerne for beskyttelse af virksomheders immaterielle og andre
    grundlæggende rettigheder ikke er anderledes for tobaksindustrien end for
    alle mulige andre industrier, føres der på nuværende tidspunkt flere sager i
    WTO-regi mod lande, som har indført varemærkeforbud.
    Med venlig hilsen
    Maria Krüger Torp
    Direktør