SUU alm. del - svar på spm. 1214 om, hvilke initiativer ministeren vil tage for at sikre, at udenlandske patienter på kortvarigt ophold i Danmark betaler, for den behandling de modtager på danske hospitaler, fra sundhedsministeren

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 27. september 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 1214 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S).
Spørgsmål nr. 1214:
”Ministeren bedes redegøre for, hvilke initiativer ministeren vil tage for at sikre, at
udenlandske patienter på kortvarigt ophold i Danmark betaler, for den behandling de
modtager på danske hospitaler? ”
Svar:
Som det er fremgået af mine besvarelser af SUU alm. del 1211, 1212 og 1213, er det
forskellige refusionsmuligheder og betalingsregler, som gælder for borgere fra hen-
holdsvis EU/EØS-lande og Schweiz (EU-sikrede) og for borgere fra 3. lande.
I forhold til refusion af sundhedsudgifter fra borgere fra EU/EØS-lande og Schweiz
(EU-sikrede) er der et klart behov for et styrket fokus fra kommunerne og regioner-
nes side, og jeg vil gerne opfordre kommunerne og regionerne til at tage området al-
vorligt og skærpe deres praksis i forhold til at opkræve betaling.
Jeg kan oplyse, at Styrelsen for Patientsikkerhed har oplyst, at man den 30. november
og den 1., 6. og 7. december 2017 har afholdt informationsmøder for kommunerne
med henblik på at hjælpe kommunerne til at blive bedre til at opkræve betaling for
personer, der er sygesikret i et andet EU/EØS-land eller Schweiz, og som behandles i
det kommunale sundhedsvæsen i Danmark. Styrelsen for Patientsikkerhed har også
oplyst, at man senere vil afholdte tilsvarende informationsmøder for regionerne.
I forhold til opkrævning af udgifter for sundhedsydelser for borgere fra 3. lande er der
ikke i dag hjemmel til at opkræve betaling for akut sygehusbehandling fra borgere fra
3. lande. Omvendt, når personer med bopæl i Danmark besøger 3. lande som fx USA
eller Kina og modtager akut sygehusbehandling i det pågældende land, sker der en
patientbetaling (som oftest dækkes via den enkelte borgers forsikring).
Regeringen og Dansk Folkeparti er i Aftale om finansloven for 2018 enige om, at der
bør gælde de samme muligheder for at opkræve betaling for akut behandling, uanset
hvilket land borgeren er fra. Der udarbejdes et lovforslag i efteråret 2018 med hen-
blik på at tilvejebringe det fornødne retlige grundlag for, at udgifter for akut sygehus-
behandling kan opkræves af borgere fra tredjelande uden bopæl i Danmark.
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 04-01-2018
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPAJU
Sagsnr.: 1706974
Dok. nr.: 467373
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1214
Offentligt
Side 2
Regeringen og Dansk Folkeparti lægger desuden vægt på, at regionerne anvender de
eksisterende muligheder for at opkræve betaling for sundhedsbehandling fra uden-
landske patienter. Regeringen vil drøfte brugen af de eksisterende muligheder med
Danske Regioner.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby / Annemette Juul


Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 27. september 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 1211 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S).
Spørgsmål nr. 1211:
”Ministeren bedes redegøre for, hvor mange udenlandske patienter på kortvarigt op-
hold i Danmark, der årligt modtager behandling på danske hospitaler, samt hvor
mange af disse, der bliver opkrævet for behandlingen, og derefter betaler for den?
Redegørelsen bedes opgjort på regionalt niveau.”
Svar:
Der gøres indledningsvist opmærksom på, at sundhedsloven bygger på et bopælskri-
terium.
Personer, der har bopæl i Danmark, har ret til behandling i Danmark, jf. sundhedslo-
vens § 7. Derudover er grænsearbejdere fra EU/EØS-lande og Schweiz samt danske
pensionister bosat i EU/EØS- lande og Schweiz og deres familiemedlemmer også sy-
gesikrede i Danmark. Disse borgere omtales herfra samlet som dansk-sikrede bor-
gere.
Personer, der opholder sig midlertidigt i Danmark, har ret til vederlagsfri akut syge-
husbehandling, jf. sundhedslovens § 80, stk. 1.
Herudover yder regionen opfølgende sygehusbehandling i forlængelse af den akutte
behandling, når det ikke skønnes rimeligt at henvise personen til behandling i hjem-
landet, eller personen ikke tåler at bliver flyttet til et sygehus. Det fremgår af sund-
hedslovens § 80, stk. 2.
Borgere fra EU/EØS-lande og Schweiz har ret til den behandling, der bliver nødvendig
under deres ophold i Danmark (det blå EU-sygesikringskort).
Hvorvidt regionerne har ret til at opkræve betaling for behandling afhænger af borge-
rens hjemland. Regionerne har mulighed for at opkræve betaling for behandling af
borgere fra EU/EØS lande og Schweiz, uagtet om behandlingen er akut eller ikke akut.
Regionerne kan også opkræve betaling for opfølgende behandling i forlængelse af
akut behandling af borgere fra 3. lande dvs. lande uden for EU/EØS-lande og Schweiz.
Behandlingen kan dog ydes vederlagsfrit, når regionen under de foreliggende om-
stændigheder skønner det rimeligt.
Der er i dag ikke hjemmel til at opkræve betaling for akut sygehusbehandling fra bor-
gere fra 3. lande.
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 04-01-2018
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPAJU
Sagsnr.: 1706974
Dok. nr.: 467344
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1214
Offentligt
Side 2
Med Aftale om finansloven for 2018 er regeringen og Dansk Folkeparti enige om, at
der bør gælde de samme muligheder for at opkræve betaling for akut behandling,
uanset hvilket land borgeren er fra. Der udarbejdes et lovforslag i efteråret 2018 med
henblik på at tilvejebringe det fornødne retlige grundlag for, at udgifter for akut syge-
husbehandling kan opkræves af borgere fra tredjelande uden bopæl i Danmark.
Til brug for min besvarelse har ministeriet anmodet om bidrag fra Sundhedsdatasty-
relsen, Styrelsen for Patientsikkerhed og Danske Regioner. Det skal bemærkes, at de
tal, som oplyses, er baseret på forskellige kilder, og at forskellige opgørelsesmetoder
gør, at ministeriet tager forbehold for sammenligning af tal for patienter, der bliver
behandlet på danske sygehuse, med patienter, der bliver opkrævet for behandlingen
og derefter betaler for den. Det gælder både antal patienter samt udgifter og indtæg-
ter tilknyttet sygehusbehandlingen.
Ud over forbehold for forskellige opgørelsesmetoder mellem de indhentede bidrag
skal det også bemærkes, at det ikke er muligt at opkræve betaling for alle patienter
uden bopæl. Jf. ovenfor er der ikke lovgivningsmæssig hjemmel for at opkræve beta-
ling for akut sygehusbehandling fra patienter fra 3. lande. For en række andre patien-
ter er der indgået en aftale om afkald på mellemstatslig refusion. I 2016 drejede det
sig om patienter fra Finland, Sverige, Norge, Island, Storbritannien, Irland, Portugal og
Grækenland. Det betyder, at behandlingen af patienter fra disse lande på de danske
sygehuse sker vederlagsfrit.
Til den første del af spørgsmålet vedrørende antal patienter på kortvarigt ophold i
Danmark, der modtager sygehusbehandlingen, er det på det foreliggende datagrund-
lag ikke muligt at opgøre antal patienter fordelt på varighed af opholdet. Det er via
Landspatientregistret muligt at opgøre antal personer uden bopæl i Danmark, som
modtager sygehusbehandling.
I tabel 1 fremgår opgørelse fra Sundhedsdatastyrelsen vedrørende antal patienter
uden bopæl i Danmark, der i 2016 har fået sygehusbehandling fordelt på regionerne
og hele landet.
Tabel 1
Antal personer uden bopæl i Danmark med sygehusbehandling, 2016
2016
Region Hovedstaden 18.818
Region Midtjylland 3.588
Region Syddanmark 7.063
Region Sjælland 2.815
Region Nordjylland 3.478
Hele landet 35.551
Anm.: Personer uden bopæl i Danmark er afgrænset til helt eller delvist offentligt finansieret aktivitet. Antal personer i hele lan-
det er en opgørelse af unikke personer. Personerne kan optræde i flere sygehusregioner, hvorfor summen af antal patienter i de
enkelte regioner overstiger antallet i hele landet. Opgørelsen er ekskl. personer fra Grønland og Færøerne grundet særlig aftale
om henvisning af deres patienter til behandling i Danmark.
Kilde: DRG-grupperet LPR, Årsopgørelsen 2016 opgjort pr. 10. marts 2017 or alle sygehuse bortset fra Rigshospitalet og Her-
lev/Gentofte, der er opgjort pr. 10. juni 2017, Sundhedsdatastyrelsen.
Til den anden del af spørgsmålet vedrørende opgørelsen af, hvor mange patienter
der bliver opkrævet for behandlingen og derefter betaler for den, er der indhentet bi-
drag fra Styrelsen for Patientsikkerhed og Danske Regioner.
Side 3
Styrelsen for Patientsikkerhed kan oplyse om patienter fra EU/EØS-lande og Schweiz,
som modtager behandling på danske hospitaler og afregnes via det blå sygesikrings-
kort. Styrelsen for Patientsikkerhed oplyser:
”Styrelsen har til brug for besvarelse af spørgsmål 1211 & 1212 foretaget en opgø-
relse af afregningerne i 2016 via EHIC (European Health Insurance Card), dvs. det blå
EU-sygesikringskort.
Af tabellen nedenfor fremgår de samlede opkrævninger i mio. kr. i 2016 for de enkelte
regioner og samlet set for 2016 i relation til udenlandske patienter, der har modtaget
behandling på danske hospitaler, og som afregnes via det blå EU-sygesikringskort,
dvs. afregnes med andre EU/ EØS-lande og Schweiz.
Af tabellen fremgår endvidere det samlede antal patienter og det samlede antal reg-
ninger, disse opkrævninger dækker over. Det bemærkes, at opkrævningerne fra regio-
nerne fremsendes som regninger for de enkelte behandlinger af patienter, og at de
enkelte patienter kan have modtaget flere betalingsudløsende behandlinger og derfor
kan optræde med flere regninger i opkrævningerne til EU/ EØS-landene og Schweiz. I
relation til opgørelsen af antallet af patienter har styrelsen dog opgjort antallet af pa-
tienter på en sådan måde, at den samme patient kun tæller med én gang, selvom pa-
tienten eventuelt har modtaget flere betalingsudløsende behandlinger via det blå sy-
gesikringskort.
Tabel 2
Afregning til andre EU-, EØS-lande og Schweiz i 2016 for hospitalsbehandling i henhold til det blå
sygesikringskort – opdelt på opkrævninger, regninger og patienter ,
Opkrævninger (mio. kr.)* Regninger (antal) Patienter (antal)
Region Hovedstaden 5,2 1.263 1.206
Region Midtjylland 7,1 3.768 3.015
Region Syddanmark 10,1 4.324 3.953
Region Sjælland 3,7 847 743
Region Nordjylland 4,3 2.021 1.729
Hele landet 30,4 12.223 10.646
Anm.: *Indtægterne i form af opkrævninger i 2016 for regioner og kommuner for den behandling, som sikrede i andre EU-/EØS-lande fik
i Danmark i 2016 og tidligere år, var 42,8 mio. kr. Efter aftale med regionerne og kommunerne foretog styrelsen i 2016 afskrivninger for i
alt 2,2 mio. kr. vedrørende opkrævninger fra 2016 eller tidligere år, hvorfor der netto blev bogført indtægter i 2016 på i alt 40,6 mio. kr. i
styrelsen regnskab. Ud over afregninger i henhold til det blå sygesikringskort for både regioner og kommuner dækker disse beløb også
over afregninger for bl.a. planlagte behandlinger, plejeydelser og grænsearbejdere, der ikke afregnes i henhold til det blå sygesikrings-
kort.
Kilde: Styrelsen for Patientsikkerhed
I styrelsens regnskab bogføres opkrævningerne som indtægter. De andre EU/ EØS-
lande og Schweiz har dog mulighed for at gøre indsigelser i forhold til opkrævnin-
gerne, hvilket fører til, at indtægterne efterfølgende nedskrives, hvis indsigelserne
imødekommes.
Det samlede beløb på 30,4 mio. kr. for 2016 i tabel 1 svarer til de bogførte indtægter,
eksklusiv afgjorte indsigelser imod krav fra 2016 eller tidligere år.
I forlængelse af ovenstående bemærkes, at der ifølge EU-Forordning 987/09 (gen-
nemførelses forordning af 883/04 artikel 67) gælder følgende tidsfrister for afvikling
for afregning vedrørende mellemstatslig refusion:
- Krav skal være afregnet - og eventuelle indsigelser skal være afgjort - inden
18 måneder.
Side 4
- Hvis der er betalt aconto betalinger inden for 6 måneder på 90 %, skal et
krav dog først være fuldt udbetalt til debitorinstitutionen - og eventuelle ind-
sigelser skal være afgjort - inden 36 måneder.
For de opkrævninger for 2016, der fremgår af tabel 1, kan der derfor gå op til 3 år, in-
den kravene er endeligt afregnet, og styrelsen har modtaget betalinger for kravene.
Styrelsen kan således, jf. gældende EU-forordninger, ikke på nuværende tidspunkt op-
gøre de endelige betalinger for de opkrævninger, der er fremsendt i 2016.”
Danske Regioner kan oplyse om patienter uden bopæl i Danmark, der har betalt for
sygehusbehandling. Danske Regioner oplyser:
”Det samlede antal og udgifter for udenlandske patienter kan opgøres vha. udtræk
fra LPR. Dog er LPR et register beregnet til registrering af behandling og ikke til opgø-
relser af denne art, hvorved der må forventes en del usikkerhed ved opgørelsen og ved
inddelingen af i de enkelte patientgrupper.
Antallet af afregnede patienter gennem E125-systemet opgøres af Styrelsen for Pa-
tientsikkerhed. Regionerne har begrænsede muligheder for at se status på de refu-
sionsanmodninger, der er sendt til Styrelsen. Samtidig er sagsbehandlingstiden lang,
hvorved refusionsanmodninger typisk udbetales til regionerne 1-3 år efter afsendelse.
Dette giver regionerne et begrænset indblik i om, hvorvidt der indhentes betaling for
de anmodninger, der er fremsendt.
Danske Regioner har ved henvendelse til de fem regioner indsamlet oplysninger om
antal udenlandske patienter, der er afregnet udenom E125-systemet i 2016. Det dre-
jer sig om EU-borgere, der selv betaler for behandling eller er privatforsikrede. Derud-
over er det patienter fra 3.lande, hvor behandlingen ikke længere betragtes som akut.
Derudover er det planlagt behandling af asylansøgere, hvor det er Udlændingestyrel-
sen eller Dansk Røde Kors, der er betaler.
Pga. af manglende sammenhæng mellem økonomisystemer og patientadministrative
systemer, har det ikke været muligt for alle regioner at opgøre antallet af ubetalte
regninger afgrænset til udenlandske patienter. Det er dog samtlige regioners opfat-
telse, at det kun er en mindre andel, der ikke opnås betaling for. I Region Syddanmark
er det eksempelvis kun 5,6 pct. af det samlede opkrævede beløb i 2016, der endnu
ikke krævet ind.
Nedenfor fremgår antal patienter, der er betalt for i de enkelte regioner samt de sam-
lede indtægter – også fordelt på de enkelte regioner.
Tabel 3
Udenlandske patienter afregnet udenom Styrelse for Patientsikkerhed i 2016
Patienter Mio. kr.
Region Hovedstaden 2.005 30,8
Region Midtjylland 1.782 13,5
Region Syddanmark 3.178 15,6
Region Sjælland 542 4,9
Region Nordjylland* - 7,7
Hele landet 7.507 72,5
Anm.: * Region Nordjylland har ikke kunne opgøre antallet af patienter, men antallet af kontakter er opgjort til 160 indlæggelser
og 2.252 ambulante besøg.
Side 5
Kilde: Danske Regioner
Det skal bemærkes, at dataudtræk på dette område er særlig vanskelig, da det kræver
en kobling mellem økonomisystemer og patientadministrative systemer. En fuldstæn-
dig retvisende opgørelse vil derfor være forbundet med en del manuelt arbejde, som
ikke har kunne lade sig gøre inden for den afsatte tid. Den viste opgørelse er derfor
forbundet med en vis usikkerhed.
Danske Regioner har igangsat et arbejde, hvor det bl.a. skal undersøges, hvordan
udenlandske patienter registreres og konteres, og hvordan opkrævning foregår i de
enkelte tilfælde. Arbejdet skal medvirke til at give større indblik i vanskeligheder ved
registrering og opkrævning af betaling for de udenlandske patienter.”
Jeg henholder mig til ovenstående bidrag og henviser til min besvarelser af SUU alm.
del 1212-1214.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby / Anja Markovic


Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 27. september 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 1212 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S).
Spørgsmål nr. 1212:
”Ministeren bedes fremsende en opgørelse over de samlede udgifter for behandling
af udenlandske patienter på kortvarigt ophold i Danmark på danske hospitaler, sam-
menholdt med de samlede indtægter ved behandlinger af udenlandske patienter på
kortvarigt ophold i Danmark på danske hospitaler. Opgørelsen bedes fremsendt op-
gjort for hver region samt på landsplan. ”
Svar:
Det er på foreliggende datagrundlag ikke muligt at opgøre de samlede udgifter for
behandling af patienter på kortvarigt ophold i Danmark, der modtager sygehusbe-
handlingen.
Det er via det DRG-grupperede Landspatientregister muligt at opgøre produktions-
værdien for behandling af patienter uden bopæl i Danmark som et skøn for udgif-
terne.
Det skal bemærkes, at der i teknisk forstand ikke er tale om reelle regionale udgifter.
DRG-produktionsværdien er opgjort vha. taksterne i DRG-systemet, som omfatter
gennemsnitsomkostninger for forskellige behandlinger. Disse er baseret på regn-
skabs- og aktivitetsoplysninger på danske sygehuse, og anvendes i en lang række
sammenhænge til bl.a. afregning af sygehusbehandlinger.
I tabel 1 nedenfor fremgår en opgørelse af udgiftsskønnet udarbejdet af Sundhedsda-
tastyrelsen for 2016 på regionalt niveau og for hele landet.
Tabel 1
Udgiftsskøn (DRG-produktionsværdi) for behandling af patienter uden bopæl i Danmark, 2016
Mio. kr., 2017-PL 2016
Region Hovedstaden 201
Region Midtjylland 48
Region Syddanmark 76
Region Sjælland 32
Region Nordjylland 38
Hele landet 395
Anm.:Personer uden bopæl i Danmark er afgrænset til helt eller delvist offentligt finansieret aktivitet. Opgørelsen er ekskl. perso-
ner fra Grønland og Færøerne grundet særlig aftale om henvisning af deres patienter til behandling i Danmark.
Kilde: DRG-grupperet LPR, Årsopgørelsen 2016 opgjort pr. 10. marts 2017 or alle sygehuse bortset fra Rigshospitalet og Her-
lev/Gentofte, der er opgjort pr. 10. juni 2017.
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 04-01-2018
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPAJU
Sagsnr.: 1706974
Dok. nr.: 467352
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1214
Offentligt
Side 2
I forhold til besvarelsen af spørgsmålet vedrørende indtægterne henvises til besvarel-
sen af SUU alm. del 1211.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby / Anja Markovic


Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 27. september 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 1213 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S).
Spørgsmål nr. 1213:
”Ministeren bedes redegøre for, hvilke muligheder danske hospitaler har for at ind-
drive penge fra udenlandske patienter på kortvarigt ophold i Danmark, der er blevet
behandlet på danske hospitaler, og hvilken praksis der i dag er gældende på tværs af
alle regionerne, samt om denne praksis er den samme i alle regioner?”
Svar:
Jeg henviser til besvarelsen af SUU alm del 1211 i forhold til spørgsmålet om, hvilke
muligheder hospitalerne har for at opkræve betaling fra henholdsvis borgere fra
EU/EØS-lande og Schweiz og fra borgere fra 3. lande.
Ministeriet har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Danske Regioner, som op-
lyser følgende:
”Danske Regioner har spurgt de fem regioner om deres praksis for at inddrive betaling
for udenlandske patienter. På baggrund af de fem regioners besvarelse kan følgende
sammenfattes:
I Region Sjælland og i Region Nordjylland er inddrivelse af betaling fra udenlandske
patienter samlet i en central enhed. I Region Hovedstaden indgår en samling af
opkrævningen af betaling for udenlandske patienter i planerne om etablering af en
central regnskabsfunktion. I Region Midtjylland og Region Syddanmark er inddrivel-
sen lagt ud til de enkelte hospitaler. Der er i alle regioner lavet fælles vejledninger/in-
strukser for inddrivelse.
Besvarelserne fra regionerne viser, at der er overensstemmelse mellem regionerne i
forhold til, hvornår der skal opkræves betaling eller sendes refusionsanmodninger.
Der kan dog være visse lokale forskelle på de enkelte hospitaler, ligesom sundhedslo-
ven efterlader et vist rum til fortolkning, jf. sygehusbekendtgørelsens § 50, stk. 5: ’Når
det under de foreliggende omstændigheder skønnes rimeligt, kan der meddeles hel el-
ler delvis fritagelse for betalingen’.
Danske Regioner har nedsat en arbejdsgruppe med medlemmer fra de enkelte regio-
ner. Arbejdsgruppens formål er dels at sikre klarhed over og en fælles forståelse af
lovgivningen på området, samt sikre erfaringsudveksling i forhold til hvordan inddriv-
ning organiseres og varetages, så der opkræves betaling for behandlingen i videst mu-
ligt omfang.
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 04-01-2018
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPAJU
Sagsnr.: 1706974
Dok. nr.: 467355
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1214
Offentligt
Side 2
For borgere fra EU/EØS-lande eller Schweiz kan der altid opkræves refusion for be-
handlingen gennem Styrelsen for Patientsikkerhed. Der kan dog være udfordringer ift.
at fremskaffe den nødvendige dokumentation, hvis patienten ikke er i besiddelse af
det blå sygesikringsbevis. Hvis det ikke lykkes at fremskaffe den nødvendig dokumen-
tation, må det ofte opgives at fremsende en refusionsanmodning.
Derudover kan der være en række EU-borgere, der modtager behandling i Danmark,
som er privatforsikrede eller selv betaler for behandlingen. I disse tilfælde foregår af-
regningen uden om Styrelsen for Patientsikkerhed. Er der tale om planlagt behandling
opkræves der typisk et depositum forud for behandlingen.
Endelig er der en række lande, hvor Danmark har en aftale om gensidig gratis be-
handling (afkald). Kommer patienten fra et af disse lande, vil der ikke blive opkrævet
betaling.
Kommer patienten fra et land uden for EU/EØS eller Schweiz, vil der ikke blive opkræ-
vet betaling, hvis behandlingen er akut. Strækker behandlingen sig ud over den akutte
fase vil der typisk blive opkrævet betaling. Der kan her være forskellige fortolkninger
af, hvornår den akutte behandling slutter, og dermed fra hvornår der kan opkræves
betaling.
For al planlagt behandling, som opfylder betingelserne i sygehusbekendtgørelsens § 6
om blandt andet en tilknytning til EU/ EØS, opkræves der betaling. Typisk vil hospita-
let afvente med behandling, indtil der er forudbetalt et depositum svarende til DRG-
værdien af den planlagte betaling.
Der er dog tilfælde, hvor planlagt behandling ikke faktureres, jf. sygehusbekendtgørel-
sens § 50, stk. 5 ’Når det under de foreliggende omstændigheder skønnes rimeligt,
kan der meddeles hel eller delvis fritagelse for betalingen’.
Akut behandling af asylansøgere opkræves der ikke betaling for. Ved planlagt be-
handling er det Udlændingestyrelsen eller Dansk Røde Kors, der betaler for behandlin-
gen. I disse tilfælde vil der typisk søges kaution ved det pågældende asylcenter, inden
behandling iværksættes.
Ved behandling af grænsegængere skal Det Særlige Sundhedskort fremvises, hvilket
giver ret til vederlagsfri behandling. Såfremt patienten ikke har Det Særlige Sundheds-
kort på sig, har sygehuset mulighed for at kontakte Udbetaling Danmark, som kan op-
lyse, om patienten har et gældende Særligt Sundhedskort eller har ret hertil. En kopi
af Det Særlige Sundheds-kort skal fremskaffes ved at kontakte patienten.”
Jeg noterer mig, at Danske Regioner blandt andet oplyser, at der på nogle områder er
forskellig organisering i regionerne.
Jeg noterer mig også, at Danske Regioner har nedsat en arbejdsgruppe med medlem-
mer fra de enkelte regioner, som har til formål at sikre klarhed over og en fælles for-
ståelse af lovgivningen på området, samt sikre erfaringsudveksling i forhold til hvor-
dan inddrivning organiseres og varetages, så der opkræves betaling for behandlingen
i videst muligt omfang.
Side 3
Jeg henviser i øvrigt til min besvarelse af SUU alm. del. 1214.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby / Annemette Juul