L 8 - svar på spm. 19 om ministeren vil redegøre for, hvordan lovforslaget sikrer, at arbejdsmarkedspensionsselskaber, hvis service- og rådgivningsdel ikke lader sig skille fra deres pensions- og forsikringsopgaver, ikke afskæres fra at byde ind i en udbudsproces varetaget af forsikringsmæglere, fra erhvervsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om forsikringsformidling. (Spørgsmål 19)
Aktører:
ERU L 8 - svar på spm. 19.docx
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L8/spm/19/svar/1456197/1841529.pdf
ERHVERVSMINISTEREN 4. januar 2018 ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 DK - 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax. 33 12 37 78 CVR-nr. 10092485 EAN nr. 5798000026001 em@em.dk www.em.dk Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg Besvarelse af spørgsmål 19 ad L 8, stillet af udvalget den 21. decem- ber 2018 efter ønske fra Karin Gaardsted (S) Spørgsmål: Ministeren bedes redegøre for, hvordan lovforslaget sikrer, at arbejds- markedspensionsselskaber, hvis service- og rådgivningsdel ikke lader sig skille fra deres pensions- og forsikringsopgaver, ikke afskæres fra at byde ind i en udbudsproces varetaget af forsikringsmæglere? Herunder om ministeren mener, at det i den forbindelse kan have betydning, at de for- sikringsmæglere, der tilrettelægger udbuddet, har en interesse i at vareta- ge den efterfølgende service- og rådgivning i tilknytning til pensionsord- ningen? Svar: Lovforslaget indeholder ikke regler om, hvilke pensionsselskaber eller pensionskasser, der kan deltage i udbudsrunder, når en virksomhed øn- sker at inkludere pensionsordninger i lønpakken til de ansatte på virk- somheden. Udgangspunktet er således, at private virksomheder generelt kan vælge de leverandører, de foretrækker. Det gælder også, hvis de ønsker at købe pensionsprodukter til deres ansatte. Vælger en virksomhed at anvende en forsikringsformidler ved valg af pensionsprodukt, er der imidlertid regler for, hvordan formidleren skal agere i forhold til virksomheden. Alle forsikringsformidlere er underlagt lovforslagets § 12, hvorefter de er forpligtede til at drive virksomhed i overensstemmelse med redelig for- retningsskik og god praksis for virksomhedsområdet. En forsikringsfor- midler, der betegner sig som ”uafhængig” eller som ”forsikringsmægler”, er endvidere underlagt reglerne i lovforslagets § 16, hvorefter formidleren skal handle som kundens uvildige rådgiver. Det indebærer, at det er kun- dens interesser og forhold, som er afgørende for formidlingens indhold. Dette hensyn har forrang for forsikringsformidlerens eventuelle særlige interesser i, hvilke valg kunden træffer. Hvis en virksomhed henvender sig til en uafhængig forsikringsformidler med henblik på at få etableret en firmapensionsaftale, skal virksomheden Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18 L 8 endeligt svar på spørgsmål 19 Offentligt 2/2 i fællesskab med forsikringsformidleren fastlægge rammerne for udbud- det og aftale hvilke ydelser, forsikringsformidleren skal levere. Da det er virksomheden, der er kunden, vil udbuddet afhænge af virksomhedens krav og behov. Det vil sige, at det som i dag er op til kunden at bestem- me, hvilke pensionsselskaber der skal deltage i udbuddet, og om forsik- ringsformidleren alene skal stå for udbuddet eller tillige efterfølgende skal yde rådgivning og servicere pensionstagerne. Hvis en virksomhed ønsker at tilbyde sine ansatte service og rådgivning i forbindelse med en pensionsordning, vil det skulle afspejles i det udbud, forsikringsformidleren tilrettelægger. Har virksomheden ikke ønske om at tilbyde sine medarbejdere dette, skal det ligeledes afspejles i tilrettelæg- gelsen af udbuddet. Det vil ikke være i overensstemmelse med lovforslaget, hvis en uaf- hængig forsikringsformidler foreslår indgåelse af en firmapensionsaftale, som denne skal servicere, hvis dette forslag ikke alene er baseret på virk- somhedskundens interesser og ønsker. Med venlig hilsen Brian Mikkelsen