L 95 - svar på spm. 2 om, hvordan de retssikkerhedsmæssige garantier for børn er sikret i det fremsatte lovforslag m.v., fra udlændinge- og integrationsministeren

Ministeren
Side 1/2
4. januar 2018
Familiesammenføring
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2017 - 17437
Akt-id 332349
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 30. november 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 2 til L 95 til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed
besvares.
Spørgsmål nr. 2 til L 95:
Hvordan er de retssikkerhedsmæssige garantier for børn sikret i det fremsatte
lovforslag, jf. Institut for Menneskerettigheders høringssvar, og er ministeren villig
til at tydeliggøre dette i lovforslaget?
Svar:
Som det fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, finder Udlæn-
dinge- og Integrationsministeriet, at der med etableringen af Udlændingenævnet
ikke længere er de samme retssikkerhedsmæssige grunde til at sikre, at der i sager
om familiesammenføring af børn til herboende forældre er en særlig, let adgang
til domstolsprøvelse. Det er således ministeriets vurdering, at retssikkerheden for
de involverede parter i en sag om familiesammenføring af børn til herboende
forældre i nødvendigt omfang varetages ved muligheden for administrativ rekurs
til Udlændingenævnet samt ved den almindelige adgang til domstolsprøvelse, der
følger af grundlovens § 63.
Udlændinge- og Integrationsministeriet lægger herved vægt på, at Udlændinge-
nævnet er et uafhængigt kollegialt domstolslignende forvaltningsorgan, hvis for-
mand skal være landsdommer eller højesteretsdommer, og hvis næstformænd
skal være dommere.
Udlændingenævnet er som en offentlig forvaltningsmyndighed undergivet det
almindelige officialprincip, således at det generelt påhviler nævnet at sikre, at
sagerne er tilstrækkeligt oplyst, førend der træffes afgørelse i den konkrete sag.
Efter udlændingelovens § 52 a, stk. 6, medvirker ved Udlændingenævnets be-
handling af en klage formanden eller en næstformand, en advokat og et medlem,
der gør tjeneste i Udlændinge- og Integrationsministeriet, jf. dog udlændingelo-
vens § 52 c, stk. 5 og 6, hvorefter bl.a. klager, der ikke indeholder spørgsmål af
Udlændinge- og Integrationsudvalget, Udlændinge- og Integrationsudvalget, Udlændinge- og Integratio
L 95 , L 95 A , L 95 B
Offentligt
Side 2/2
større eller principiel betydning, kan behandles af formanden alene eller af den,
som formanden bemyndiger dertil.
Møderne i Udlændingenævnet ledes af Udlændingenævnets formand eller en af
næstformændene. Nævnets medlemmer er uafhængige og kan ikke modtage eller
søge instruktion fra den beskikkende eller indstillende myndighed eller organisa-
tion, jf. udlændingelovens § 52 a, stk. 1, 2. pkt. Medlemmerne bedømmer den
enkelte sag i Udlændingenævnet på grundlag af sagens faktiske omstændigheder
og det relevante retsgrundlag ud fra deres personlige vurdering og faglige indsigt.
En klage behandles som udgangspunkt på skriftligt grundlag, jf. udlændingelovens
§ 52 c, stk. 4, 1. pkt. Hvor særlige grunde taler derfor, kan Udlændingenævnet dog
bestemme, at sagens parter og andre indkaldes til mundtlig behandling, jf. ud-
lændingelovens § 52 c, stk. 4, 2. pkt.
Som det fremgår af den kommenterede høringsoversigt til lovforslaget, har Ud-
lændinge- og Integrationsministeriet i lyset af høringssvaret fra Institut for Men-
neskerettigheder i de almindelige bemærkninger til lovforslaget præciseret, hvor-
ledes Udlændingenævnet fungerer.
Jeg finder ikke behov for at indføre yderligere retssikkerhedsmæssige garantier i
forbindelse med Udlændingenævnets behandling af sager om familiesammenfø-
ring af børn til herboende forældre.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Inger Støjberg
/
Jesper Gori