TRU alm. del - svar på spm. 14 om kommentar til henvendelse af 11/12-17 fra Svend Møller, Give, fra transport-, bygnings- og boligministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af færdselsloven. (Bemyndigelse til at fastsætte regler om små motoriserede køretøjer). (Spørgsmål 14)
Aktører:
- Besvaret af: transport-, bygnings- og boligministeren
- Adressat: transport-, bygnings- og boligministeren
Svar på TRU L 28 spm. 14.pdf
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L28/spm/14/svar/1456095/1841319.pdf
MINISTEREN Dato J. nr. Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon 41 71 27 00 Transport-, Bygnings- og Boligudvalget Folketinget 4. januar 2018 2017-6112 Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 12. december 2017 stillet mig følgende spørgsmål vedrørende L 28 – forslag til ændring af færdselsloven (Bemyndigelse til at fastsætte regler om små motoriserede køretøjer), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmål nr. 14: Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 11. december 2017 fra Svend Møller, Give, jf. L 28 – bilag 11. Svar: For så vidt angår Svend Møllers spørgsmål vedrørende anvendelsesområdet for Speed Pedelecs, skal jeg indledningsvis henvise til det af Færdselsstyrelsen ud- arbejdede notat; ”Notat til brug for teknisk gennemgang af L 28”. Notatet blev udleveret til Transport-, Bygnings- og Boligudvalget på den tekniske gennem- gang af lovforslaget i udvalget den 16. november 2017 og blev efterfølgende sendt til medlemmerne digitalt. Som Svend Møller korrekt anfører, kan Speed Pedelecs efter de gældende reg- ler ikke føres på cykelsti. Baggrunden herfor er, at Speed Pedelecs efter de gæl- dende regler klassificeres som stor knallert på grund af køretøjets tilladte, assi- sterede maksimalhastighed på 45 km i timen. Det betyder, at køretøjet og fører skal opfylde de krav, der gælder i forhold til stor knallert for at kunne færdes på færdselslovens område. Køretøjet skal derfor udstyres med hvid nummerplade, føreren skal have erhvervet kørekort til kategori AM og anvende styrthjelm, og køretøjet skal køre på vejen ligesom en almindelig stor knallert. Disse krav er dog ikke hensigtsmæssige, når man ser på Speed Pedelecs øvrige egenskaber. Speed Pedelecs opnår kun en hastighed på 45 km i timen, når der samtidig trædes i pedalerne, og køretøjet er generelt mere spinkelt konstrueret end en stor knallert. Tanken er derfor, at Speed Pedelecs skal omfattes af de forsøgsordninger, som der ved vedtagelse af L 28 den 12. december 2017 blev givet bemyndigelse til at fastsætte. Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18 L 28 endeligt svar på spørgsmål 14 Offentligt Side 2/3 Der lægges op til, at forsøgsordningen for Speed Pedelecs vil blive konstrueret således, at Speed Pedelecs fremover må føres som en cykel og hovedsageligt på de betingelser, der gælder for en cykel – dog med enkelte undtagelser. Derved skal Speed Pedelecs ved forsøgsordningens ikrafttræden anvendes på samme færdselsareal som cykler. Idet jeg skal henvise til den tekniske gennemgang af L 28 den 16. november 2017, er det tanken, at der skal fastsættes en hastighedsgrænse for Speed Pe- delecs på 20 km i timen for så vidt angår den rene motorkraft. Som jeg oplyste ved besvarelse af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets samrådsspørgsmål A til L 28 den 28. november 2017, vil der endvidere blive fastsat en generel aldersgrænse på 15 år for kørsel på Speed Pedelecs, ligesom der vil blive stillet krav om brug af hjelm. De nærmere regler for anvendelse af Speed Pedelecs vil blive udarbejdet efter lovens ikrafttræden den 1. januar 2018 og sendes i offentlig høring i foråret 2018. For så vidt angår de spørgsmål, som Svend Møller stiller i sin henvendelse ved- rørende de specifikke hastighedsbegrænsninger for elcykler og knallerter, kan jeg oplyse, at der ikke er tale om nationale danske særregler. De pågældende hastighedsbegrænsninger på henholdsvis 25 km i timen for almindelig elcykel og 45 km i timen for stor knallert er derimod fastsat i harmoniserede EU-regler og afspejler forskellige tekniske krav, der stilles til f.eks. bremser, styreegen- skaber og køretøjernes konstruktion. Hastighedsbegrænsningen for elcykler på 25 km i timen er fastsat i Europa- Parlamentets og Rådets forordning nr. 168/2013 af 15. januar 2013, om god- kendelse og markedsovervågning af to- og trehjulede køretøjer samt quadricyk- ler. Det fremgår heraf, at elcykler med en hjælpemotor, som kan assistere op til 25 km i timen, er undtaget fra forordningen. Ved en fastsættelse af en ha- stighedsbegrænsning på 25 km i timen for elcykel sikres det, at man herved ikke vil skulle opfylde de skærpede tekniske krav, der stilles til en lille knallert. Såfremt en elcykel f.eks. er produceret til at assistere op til 30 km i timen, vil den således i stedet skulle typegodkendes og dermed leve op til de samme tek- niske krav, der stilles til en lille knallert. Hastighedsbegrænsningen på 45 km i timen for stor knallert er ligeledes fastsat i forordning nr. 168/2013. Det fremgår af forordningen, at den maksimale kon- struktivt bestemte hastighed for ”tohjulet knallert” er 45 km i timen. Et tohjulet køretøj med en maksimal hastighed på f.eks. 50 km i timen vil derved i stedet blive betragtet som en motorcykel og vil i forbindelse med typegodkendelse skulle leve op til de skærpede tekniske krav, der stilles til motorcykler. Side 3/3 Med venlig hilsen Ole Birk Olesen