Svar på spm. nr. S 343: Mener ministeren, at det er rimeligt, at Roskilde Kommune og Vejen Kommune skal bruge 200 arbejdstimer på at søge penge til et nyt køkken fra »Pulje til renovering, etablering og genetablering af lokale køkkener på landets plejecentre«?
Tilhører sager:
Aktører:
Svar på spm nr. S 343.docx
https://www.ft.dk/samling/20171/spoergsmaal/S343/svar/1455561/1840177.pdf
Medlem af Folketinget Magnus Heunicke (S) har den 19. december 2017 stillet føl- gende spørgsmål nr. S 343 til ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmål S 343: ”Mener ministeren, at det er rimeligt, at Roskilde Kommune og Vejen Kommune skal bruge 200 arbejdstimer på at søge penge til et nyt køkken fra »Pulje til renovering, etablering og genetablering af lokale køkkener på landets plejecentre«? ” Svar: Vi har med køkkenpuljen, som er den del af finanslovsaftalen for 2017, givet kommu- nerne nogle fordelagtige muligheder for at rykke maden tættere på de ældre og gøre madlavningen til en større del af hverdagen på landets plejecentre. Mit udgangspunkt for puljen har været, at vi skulle sikre, at midlerne kom de ældre til gavn, uden at skabe unødigt bureaukrati. Men samtidig er der nødt til at være en vis dokumentation, for både stat og kommuner har en forpligtelse til at sikre, at afsatte midler anvendes efter formålet. Som krav til ansøgning af puljen til renovering, etablering og genetablering af lokale køkkener på landets plejecentre har kommunerne blandt andet skulle redegøre for indholdet i det byggeprojekt, som de ønskede at igangsætte, hvordan projektet un- derstøtter puljens formål og bidrager til øget værdi for beboerne. Hertil kommer, at kommunen har skulle vedlægge en tidsplan og en beskrivelse af styring og organise- ring af byggeprojektet samt et tilhørende budget. Jeg har ingen mulighed for at vurdere det konkrete timeforbrug i en kommune, men jeg går ud fra, at kommunerne i almindelighed bruger oplysninger om formål, pris, forløb og organisering i deres beslutningsproces og tilrettelæggelse, når de bygger og renoverer for millioner af kroner – også når de ikke skal søge en pulje. Jeg er dog altid åben for at lytte til, om der er krav, der er unødvendige i forhold til at opnå formålet med dokumentationen, jf. mit svar på spørgsmål 344. Med venlig hilsen Thyra Frank / Signe Dilling-Pedersen Folketingets Lovsekretariat Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 22-12-2017 Enhed: AELSAM Sagsbeh.: DEPSDPE Sagsnr.: 1709347 Dok. nr.: 507000 2017-18 S 343 endeligt svar Offentligt