Fremsat den 22. december 2017 af Claus Kvist Hansen (DF), Kenneth Kristensen Berth (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Marie Krarup (DF), Peter Kofod Poulsen (DF), Hans Kristian Skibby (DF) og Peter Skaarup (DF)
Tilhører sager:
Aktører:
AX20956
https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20171/beslutningsforslag/B55/20171_B55_som_fremsat.pdf
Fremsat den 22. december 2017 af Claus Kvist Hansen (DF), Kenneth Kristensen Berth (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Marie Krarup (DF), Peter Kofod Poulsen (DF), Hans Kristian Skibby (DF) og Peter Skaarup (DF) Forslag til folketingsbeslutning om stop for økonomisk støtte til det palæstinensiske selvstyre Folketinget pålægger regeringen at meddele det palæsti- nensiske selvstyre, at Danmark indstiller enhver form for økonomisk støtte til selvstyret, medmindre det kan doku- mentere, at Det Palæstinensiske Selvstyre og PLO har ind- stillet alle former for betalinger til personer, der er blevet dømt og fængslet for at begå terrorhandlinger, og til disses familiemedlemmer samt til familiemedlemmer til personer, der er blevet dræbt under udførelse af terrorhandlinger. End- videre pålægges regeringen at arbejde for, at EU indstiller den økonomiske støtte til det palæstinensiske selvstyre. Beslutningsforslag nr. B 55 Folketinget 2017-18 AX020956 Bemærkninger til forslaget Formålet med beslutningsforslaget er at sikre, at Danmark indstiller enhver form for økonomisk støtte til det palæsti- nensiske selvstyre, indtil det kan dokumentere, at det palæ- stinensiske selvstyre og PLO har indstillet alle former for betalinger til personer, der er blevet dømt og fængslet for at begå terrorhandlinger, og til disses familiemedlemmer samt til familiemedlemmer til personer, der er blevet dræbt under udførelse af terrorhandlinger. Endvidere skal forslaget på- lægge regeringen at arbejde for, at EU indstiller den økono- miske støtte til selvstyret. En palæstinenser, der idømmes fængselsstraf i Israel for at begå terrorhandlinger, kan få udbetalt et beløb på næsten 3.500 dollars af det palæstinensiske selvstyre (»Senate panel approves bill to suspend US aid to Palestinians«, voa- news.com, den 3. august 2017). Hvis terroristerne er døde, går betalingerne i stedet til deres familiemedlemmer. Ifølge artiklen »PA payments to prisoners, »martyr« families now equel half its foreign budgatery aid« fra netmediet Times of Israel har selvstyret budgetteret med at bruge et beløb sva- rende til næsten 345 mio. dollar i 2017. 153.444.284 dollar går til betaling af fængslede og løsladte terrorister. Og 190.869.166 dollar går til stipendier til terroristernes fami- liemedlemmer. Denne støtte til terror udgjorde 7 pct. af selvstyrets samlede budget i 2017. Men den udgjorde et be- løb svarende til 49,6 pct. af al udenlandsk økonomisk støtte i 2017. Mellem 2013 og 2016 lå selvstyrets terrorstøtte på mellem ca. 270 mio. dollar og 303 mio. dollar om året. Ter- rorstøttens andel af det samlede budget i disse år var også omkring 7 pct., mens dens andel af den udenlandske støtte lå på mellem 14,8 pct. og 29,6 pct. (»PA payments to prison- ers, »martyr« families now equal half its foreign budgetary aid«, timesofisrael.com, den 31. juli 2017). Selvstyrets beta- linger til terrorister og deres familiemedlemmer varierer af- hængigt af terrorhandlingen og varigheden af fængselsstraf- fen (»Palestinians warn ending payouts to jailed terrorists could trigger crisis«, timesofisrael.com, den 13. juli 2017). Danmark er et af mange lande, der yder økonomisk støtte til det palæstinensiske selvstyre. Ifølge Danidas hjemmeside var støtten på ca. 169,2 mio. kr. i 2014 og i 2015 ca. 173,5 mio. kr. I 2016 var den på ca. 37,5 mio kr. Det fremgår end- videre, at der gives støtte for ca. 41,3 mio. kr. i 2017 (»Ga- za/Vestbredden 2017«, openaid.um.dk). Derudover yder Danmark også støtte via EU. EU har siden 90’erne sendt fle- re milliarder euro til selvstyret. Ifølge en pressemeddelelse fra Den Europæiske Revisionsret fra den 11. december 2013 havde EU indtil da givet 5,6 mia. euro til selvstyret siden 1994 (»»EU᾽s direkte finansielle støtte til Den Palæstinensi- ske Myndighed trænger til et eftersyn«, siger EU-revisorer- ne«, Den Europæiske Revisionsret, den 11. december 2013). USA har ligeledes ydet massiv økonomisk støtte til selv- styret. Siden midten af 90’erne har amerikanerne givet over 5 mia. dollars til palæstinenserne. Men siden 2015 har USA reduceret støtten netop på grund af selvstyrets betalinger for at begå terrorhandlinger, jf. artiklen fra voanews.com omtalt ovenfor. Men nu vil USA gå et skridt videre for at presse selvstyret til at indstille terrorstøtten. Den amerikanske kon- gres er netop ved at behandle et lovforslag, der, såfremt det bliver vedtaget, vil stoppe amerikansk økonomisk bistand til den palæstinensiske myndighed, indtil selvstyret stopper med at betale stipendier gennem den palæstinensiske myn- digheds martyrfond til personer, der begår terrorhandlinger og de afdøde terroristers familier (»Taylor Force Act would cut funding for PA terrorist’s stipends«, jpost.com, den 1. marts 2017). Loven hedder The Taylor Force Act. Den er opkaldt efter en amerikaner, der var på ferie i Israel i 2016. Taylor Force blev dræbt i Tel Aviv den 8. marts 2016 i et palæstinensisk terrorangreb (»American fatally stabbed in Israel terror attack that wounds 10 others«, edition.cnn.com, den 9. marts 2016). Gerningsmanden blev dræbt under terro- rangrebet, men fordi han døde under udførelsen af et terro- rangreb, vil hans familie få udbetalt et månedligt beløb, der langt overstiger almindelige lønninger i det palæstinensiske selvstyreområde. Selvstyrets betalinger til terrorister og de- res familier er en del af palæstinensisk lovgivning, jf. artik- len fra voanews.com omtalt ovenfor. Lovforslaget The Tay- lor Force Act kan ses på den amerikanske kongres’ hjemme- side (»H. R. 1164 - Taylor Force Act«, congress.gov). Her fremgår det, at forslaget er vedtaget i Repræsentanternes Hus. Herefter skal det vedtages i Senatet og til sidst godken- des af præsidenten, før det kan blive til lov. Præsidenten har endnu ikke tilkendegivet, om han vil underskrive loven, men han har tidligere udtrykt støtte til initiativet (»US House passes bill to slash PA funds over terrorist stipends«, time- sofisrael.com, den 5. december 2017). Danmark burde lade sig inspirere af den amerikanske kongres’ Taylor Force Act. Der er ingen tvivl om, at det palæstinensiske selvstyres politik med at betale for terrorangreb virker som en stærk tilskyndelse til at begå terror. De beløb, der udbetales til ter- rorister og deres familier, er ofte mange gange større end det, de fleste palæstinensere er i stand til at tjene gennem et almindeligt arbejde. Arbejdsløsheden i det palæstinensiske selvstyreområde er ligeledes høj, og det er for mange svært at finde et job, hvor man kan forsørge sin familie ordentligt. Et terrorangreb kan løse hele ens families økonomiske pro- blemer. Så betalingerne ikke bare belønner terror, betalin- gerne tilskynder også til terrorhandlinger. Og dermed er de også med til at forhindre, at en fredsproces, der skal føre til fred mellem israelere og palæstinensere, nogen sinde kan komme i gang. En sådan fred er en umulighed, når den ene side i processen betaler sine borgere for at begå terror mod den anden. Hvis Danmark vil bidrage til fredsprocessen, burde vi først indstille den økonomiske støtte til selvstyret. Danmark finansierer en lang række programmer i selvstyreområdet (»Gaza/Vestbredden 2017«, openaid.um.dk). Men hvis selv- styret selv skulle finansiere disse programmer, ville de blive tvunget til at tage midlerne fra terrorstøtten, hvilket vil bi- 2 drage til at skabe et klima, hvor en fredsproces kan finde sted. 3 Skriftlig fremsættelse Claus Kvist Hansen (DF): Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om stop for økonomisk støtte til det palæstinensiske selvstyre. (Beslutningsforslag nr. B 55) Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling. 4