L 1 - svar på spm. 86 om udgiftsvirkningen af finanslovsaftalens skatteelementer, fra finansministeren

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E fm@fm.dk · www.fm.dk
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg 22. december 2017
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 86 L1 (Alm. del) af 13.
december 2017 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse udgiftsvirkningen af finanslovsaftalens skatteelementer:
Afskaffelse af skat af arbejdsgiverbetalt telefon, permanent boligjobordning,
og fremrykning af aftrapning af udligningsskat? I svaret bedes ministeren oplyse
virkningen i 2018-pl, og i umiddelbar virkning, virkning efter tilbageløb og
efter tilbageløb og adfærd. Ministeren bedes endvidere oplyse den årlige virkning
i perioden 2018-25, samt den varige virkning på de offentlige finanser.
Svar
Med aftalen om finansloven for 2018 afskaffes skatten på arbejdsgiverbetalt tele-
fon. Efter gældende regler beskattes ca. 480.000 lønmodtagere af fri telefon.
Skattefritagelsen skønnes at indebære, at en række af de personer, der i dag har en
arbejdstelefon, men ikke fri telefon, vil få mulighed for at anvende arbejdstelefo-
nen privat (såfremt arbejdsgiveren tillader det). Dernæst forventes ordningen at få
større udbredelse, således at nye lønmodtagergrupper vil få fri telefon som en del
af en lønpakke. Afskaffelsen vil således bidrage til øget fleksibilitet på arbejdsmar-
kedet.
Afskaffelse af skat på fri telefon skønnes med betydelig usikkerhed at indebære et
varigt mindreprovenu på 740 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd, jf. tabel 1.
Tabel 1
Mindreprovenu ved afskaffelse af skat på arbejdsgiverbetalt telefon
Mio. kr., 2018-niveau 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025
Varig
virk-
ning
Umiddelbar virkning - - 585 585 585 585 585 585 585
Efter tilbageløb - - 440 440 440 440 440 440 440
Efter tilbageløb og adfærd - - 535 570 600 630 665 695 740
Kilde: Skatteministeriet
Finansudvalget 2017-18
L 1 endeligt svar på spørgsmål 86
Offentligt
Side 2 af 3
Den nuværende Boligjobordning udløber med udgangen af 2017. Med aftalen om
finansloven for 2018 videreføres BoligJobordningen som en permanent ordning,
der indebærer, at der fortsat gives skattefradrag for både service- og håndværks-
ydelser i hjemmet.
Skattefradraget er som hidtil et ligningsmæssigt fradrag, og de hidtidige lofter over
skattefradragene for udgifter til serviceydelser og håndværksydelser på hhv. 6.000
kr. og 12.000 kr. videreføres ligeledes. Begge lofter er i 2018-niveau og reguleres
efter personskattelovens § 20, dvs. i takt med lønudviklingen.
Den permanente BoligJobordning skønnes at indebære et varigt mindreprovenu
efter tilbageløb og adfærd på 445 mio. kr., jf. tabel 2.
Med Forårspakke 2.0 blev der fra og med 2011 indført en midlertidig udlignings-
skat. Udligningsskatten pålægges ikke udbetalinger fra aldersopsparing, kapitalpen-
sioner, invalidepension, førtidspension eller efterløn. Udligningsskatten udgjorde 6
pct. de første 4 år. Fra 2015 aftrappes den med 1 pct.-point årligt, således at den er
fuldt udfaset i 2020.
Med aftalen om finansloven for 2018 afskaffes udligningsskatten fra 2018.
På baggrund af Forslag til finanslov for finansåret 2018 – og dermed grundlaget for
finanslovsaftalen – er det tidligere skønnet, at en afskaffelse af udligningsskatten
indebærer et mindreprovenu efter tilbageløb på ca. 65 mio. kr. i 2018 og 30 mio.
kr. i 2019.
I forbindelse med det lovforberedende arbejde, herunder på baggrund af de sene-
ste oplysninger vedrørende slutskatterne for 2016, har der vist sig behov for at
opdatere skønnet. På denne baggrund skønnes mindreprovenuet som følge af
afskaffelsen af udligningsskatten nu efter tilbageløb at udgøre ca. 105 mio. kr. i
2018 og ca. 60 mio. kr. i 2019, jf. tabel 3.1
1 Skatteministeriet har d. 21. december 2017 sendt lovforslag til udmøntning af afskaffelsen af udligningsskatten i høring,
hvoraf de opdaterede provenuvirkninger fremgår.
Tabel 2
Mindreprovenu ved permanent BoligJobordning
Mio. kr., 2018-niveau 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025
Varig
virk-
ning
Umiddelbar virkning 690 665 665 665 665 665 665 665 665
Efter tilbageløb 520 500 500 500 500 500 500 500 500
Efter tilbageløb og adfærd 455 445 445 445 445 445 445 445 445
Kilde: Skatteministeriet
Side 3 af 3
Det skal bemærkes, at det er praksis, at politiske aftaler baseres på det konjunktur-
grundlag, som forligger på tidspunktet for udspillet. Herunder er det også praksis,
at der i forbindelse med det lovforberedende arbejde foretages en konsolidering af
provenuskøn, således at disse ved fremsættelse af lovforslag afspejler den nyeste
tilgængelige information.
I det konkrete tilfælde skal det i forlængelse heraf endvidere bemærkes, at saldo-
virkningen af en afskaffelse af udligningsskatten isoleret set ikke påvirkes af det
ændrede skøn, set i forhold til grundlaget for Aftale om finansloven for 20182
. Det
skal ses i lyset af, at indtægten fra udligningsskatten stiger svarende til stigningen i
det skønnede mindreprovenu ved afskaffelsen af udbytteskatten.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister
2 Dvs. Økonomisk Redegørelse, august 2017.
Tabel 3
Mindreprovenu ved fremrykning af aftrapning af udligningsskat
Mio. kr., 2018-niveau 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025
Varig
virk-
ning
Umiddelbar virkning 140 80 - - - - - - 5
Efter tilbageløb 105 60 - - - - - - 0
Efter tilbageløb og adfærd 105 60 - - - - - - 0
Kilde: Skatteministeriet