Fremsat den 22. december 2017 af Karina Adsbøl (DF), Lise Bech (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Susanne Eilersen (DF), Søren Espersen (DF), Peter Kofod Poulsen (DF), Peter Skaarup (DF) og Hans Kristian Skibby (DF)

Fremsat den 22. december 2017 af Karina Adsbøl (DF), Lise Bech (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Susanne Eilersen (DF),
Søren Espersen (DF), Peter Kofod Poulsen (DF), Peter Skaarup (DF) og Hans Kristian Skibby (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om, at bobestyrere skal fremlægge timesagsregnskab
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af inde-
værende folketingsår at fremsætte lovforslag om ændring af
dødsboskifteloven, så bobestyrere bliver forpligtet til en
gang om måneden skriftligt at fremlægge dokumentation for
salærets størrelse i form af et timesagsregnskab, hvor time-
pris og tidsforbrug fremgår, således at arvinger løbende kan
følge med i størrelsen på salæret, og for at sikre, at bobesty-
reren fremmer behandlingen af et bo uden unødigt ophold.
Beslutningsforslag nr. B 56 Folketinget 2017-18
AX020958
Bemærkninger til forslaget
Formålet med beslutningsforslaget er at forpligte bobesty-
rere til en gang om måneden skriftligt at fremlægge doku-
mentation for salærets størrelse i form af et timesagsregn-
skab, hvor timepris og tidsforbrug fremgår, så arvinger lø-
bende kan følge med i størrelsen på salæret og for at sikre,
at bobestyreren fremmer behandlingen af et bo uden unødigt
ophold.
Problemet med den nuværende lovgivning er, at bobesty-
reren kun er forpligtiget til i løse vendinger at oplyse om
f.eks. tidsforbrug eller generelle takster på første bomøde.
Bobestyreren er derimod ikke forpligtet til at oplyse den for-
ventede størrelse af det endelige salær. Arvingerne står der-
for ofte i den situation, at de enten ikke ved, hvad en boop-
gørelse kommer til at koste, eller at det overslag, de måske
fik fremlagt på det første bomøde, slet ikke holder.
Beslutningsforslaget skal sikre, at arvinger på månedsba-
sis kan følge med i, hvor mange timer der er brugt på at be-
styre boet (tidsforbrug) og timeprisen. Dette skal fremgå af
et timesagsregnskab.
Det vil for det første give arvingerne mulighed for at hol-
de øje med de løbende udgifter til bobestyrerens salær og
mulighed for at komme med indsigelse undervejs i forløbet.
For det andet vil det være en fordel for bobestyreren at kun-
ne dokumentere de løbende udgifter, da det ofte er svært at
retfærdiggøre et bestemt salær, da værdien af boet ikke nød-
vendigvis er proportional med den arbejdsbyrde, der er for-
bundet med behandlingen af boet (»Bobestyrerboer, salærer
i solvente bobestyrerboer« af Flemming Sorth, Fuldmægti-
gen, 2005, FM 1-2005-3636).
Efter de gældende regler er bobestyreren kun forpligtiget
til skriftligt at oplyse, hvordan salæret beregnes. Bobestyre-
ren er ikke forpligtet til hverken at nævne eller dokumentere
størrelsen på salæret, jf. dødsboskiftelovens (DSL) § 47, stk.
2:
»Stk. 2. Bobestyreren skal på det første møde, og når der i
øvrigt er anledning dertil, skriftligt oplyse arvingerne om,
hvordan salæret beregnes, og om muligt den forventede
størrelse heraf. Bobestyreren skal endvidere oplyse om,
hvilke øvrige omkostninger der må forventes.«
Det giver god mening, at bobestyreren ikke er forpligtiget
til at oplyse det endelige salær på det første bomøde, for på
det første bomøde ved bobestyreren ikke, hvor mange timer
han/hun kommer til at bruge på en boopgørelse. Arvingerne
må derfor sikres indsigt i bobestyrerens salær på anden vis.
Ifølge forslagsstillerne skal dette ske gennem et timesags-
regnskab, fordi arvingerne en gang om måneden vil få op-
lyst salæret til bobestyreren, når de kender både timepris og
timeforbrug, og dermed vil arvingerne løbende kunne følge
med i salærudgifterne.
Det skyldes, at det i praksis ikke kun er bobestyrerens ti-
mepris på f.eks. 2.000 kr. i timen eksl. moms, der er vigtig
viden på det første bomøde, og som er det eneste, som bobe-
styreren er forpligtiget til at nævne for at opfylde DSL § 47,
stk. 2. Det er lige så vigtigt at kende tidsforbruget, fordi tids-
forbruget spiller en ligeså stor rolle for den endelige pris på
boopgørelsen. Der er således forskel på, om en bobestyrer
skal bruge 5 timer til 200 kr. pr. time eller 3 uger til 2000 kr.
pr. time på en boopgørelse.
Konklusionen må være, at med et timesagsregnskab bliver
arvinger tidligt i forløbet gjort opmærksom på omkostnin-
gerne ved bobestyrerbehandling. Dette kan dels modvirke,
at der senere rejses klager over salæret, dels kan det anstifte
arvingerne til så vidt muligt at opnå enighed for at undgå en
forlængelse af bobehandlingen med en dertil svarende forø-
gelse af bobestyrerens salær (Betænkning nr. 1519/2010 om
revision af dødsboskifteloven, side 26).
Der henvises i øvrigt til bilag 1 og 2, hvoraf henvisninger
til artikelmateriale og relevante domme samt besvarelser af
spørgsmål i Retsudvalget fremgår.
2
Skriftlig fremsættelse
Karina Adsbøl (DF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om, at bobestyrere skal
fremlægge timesagsregnskab.
(Beslutningsforslag nr. B 56)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
3
Bilag 1
Baggrundsinformation om bobestyrersalærer
I 1996 påbød det daværende Konkurrenceankenævn, at de vejledende takster for bl.a. dødsbobehandling
skulle ophæves. Domstolene skeler dog stadig til de dagældende takster og sammenligner salærer i ligear-
tede sager. Desto større afvigelse fra dagældende takster i sager, der er sammenlignelige, desto større be-
visbyrde skal bobestyreren løfte for det høje salær (U. 1997.238, Advokatsalær for retssag, efter de vej-
lende takster er ophævet).
Efter ophævelsen af de vejledende takster har diskussionen kredset om, hvorvidt bobestyreres salærer har
ligget for højt. Retsassessor Flemming Sorth skriver følgende om bobestyrers salærer: »Der har i skifte-
retskredse – herunder under drøftelse på seminarer – været en opfattelse af, at ophævelsen af de faste
takster har ført til en ikke uvæsentlig forøgelse af salærerne for bobehandlingen, de helt store boer undta-
get.« Af Flemming Sorths undersøgelse fra 2005 i Frederiksberg retskreds fremgår det, at for boer med en
aktivmasse fra 200.000 kr. til 500.000 kr. lå de faktisk udmålte salærer 75,8 pct. højere end de gamle vej-
ledende takster. For boer med en aktivmasse fra 500.000 til 1 mio. kr. lå de faktisk udmålte salærer 27,4
pct. højere end de gamle vejledende takster. For boer med en aktivmasse fra 1 mio. kr. til 1,5 mio. kr. lå
de faktisk udmålte salærer 32,5 pct. højere, end de gamle vejledende takster, og på boer med en aktivmas-
se fra 3 mio. kr. til 6 mio. kr. lå det faktisk udmålte salær 22,5 pct. højere end de gamle vejledende tak-
ster. Retsassessor Flemming Sorth konkluderer på baggrund af undersøgelsen (Sorth 2005): »… salærer
for behandling af bobestyrerboer – i alt fald på Frederiksberg – er steget ganske betydeligt for boer med
en aktivmasse indtil 6 mio. kr. Undersøgelsen viser også – og ikke uventet – at jo mindre boerne er, jo
større afvigelse i opadgående retning i forhold til de gamle takster.« (»Bobestyrerboer, salærer i solvente
bobestyrerboer« af Flemming Sorth, Fuldmægtigen 2005, FM 1-2005-3636).
Dommerfuldmægtig Martin Nyvang følger op på undersøgelsen af bobestyreres salærer på Frederiksberg
og foretager tilsvarende undersøgelse for Københavns retskreds og konstaterer, at for boer med en aktiv-
masse på mellem 0 kr. og 200.000 kr. lå det faktisk udmålte salær 52 pct. højere end de gamle vejledende
takster. I intervallet 200.000 til 500.000 er det faktisk udmålte salær ligeledes 52 pct. højere end de gamle
vejledende salærer. For boer med en aktivmasse mellem 1 mio. kr. og 1.5 mio. kr. er det faktisk udmålte
salær 1 pct. mindre end de gamle vejledende takster. I intervallet fra 1.5 mio. kr. til 3 mio. kr. er det fak-
tisk udmålte salær 6 pct. højere end de gamle vejledende takster, og for boer med en aktivmasse over 3
mio. kr. (med en gennemsnitligt aktivmasse på 7,5 mio. kr. og et gennemsnitligt salær på 140.000 kr.) er
det faktisk udmålte salær 8 pct. mindre end de gamle vejledende takster.
Dommerfuldmægtig Martin Nyvang konkluderer (FM 1-2006-29238): »Som det fremgår af ovenstående,
er salærerne nu noget højere, end før de takstmæssige salærer blev afskaffet. Dette gælder dog alene bo-
erne med en aktivmasse på en million kroner. I boerne med en aktivmasse på over en million kroner, er
salærerne cirka det samme, som når det beregnes efter den gamle metode.« (»Bobestyrersalær, salærer i
bobestyrerboer« af Martin Nyvang, 2006, FM 1-2006-29238).
4
Bilag 2
Udvalgte domme og folketingsspørgsmål vedr. bobestyrersalærer
Domme
Salærklage realitetsbehandlet, selvom boopgørelse efterfølgende var underskrevet og bobestyrers salær
nedsat fra 247.250 kr. inkl. moms til 155.000 kr. inkl. moms. Fuldmægtigen, FM2012. 174
Ikke hjemmel i dødsboskiftelovens § 96 og § 97 til at meddele bobestyreren påtaler. Ikke fornødent
grundlag for et mindre salær end anmodet om. Tidsskrift for Familie- og Arveret, TFA2010. 201/2
Bobestyrersalær på 350.000 kr. for 160 advokat- og 120 sekretærtimer, inkl. 75.000 kr. under erhvervs-
ejendoms regnskab. Tidsskrift for Familie- og Arveret, TFA2005. 47
Bobestyrersalær for skønsmæssigt godt 200 timer nedsat til 300.000 kr. Tidsskrift for Familie- og Arve-
ret, TFA2007. 471
Bobestyrers salær nedsat. Tidsskrift for Familie- og Arveret, TFA2014. 30
Bobestyrersalær nedsat fra 100.000 kr. til 50.000 kr. Tidsskrift for Familie- og Arveret, TFA2008 578
Skifterettens kompetence ved klager over bobestyrer og boopgørelse. Tidsskrift for Familie- og Arveret,
TFA2010. 188
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende bobestyrers salærer
2017-18
REU alm. del – spm. 204, om der pågår et arbejde i ministeriet med henblik på at se på advokatsalærer
generelt, og især for så vidt angår salærer til bobestyrere
REU alm. del – spm. 208, om ministeren er bekendt med de problemstillinger, som der bliver gjort rede
for og om ministeren påtænker at iværksætte nogle initiativer vedrørende bobestyrere
REU alm. del – spm. 298 om, hvor mange arvinger der har klaget til Skifteretten over fejlbehandling af
boopgørelse
REU alm del – spm. 299 om, hvor arvinger har klaget til Skifteretten over fejlbehandling af boopgørelse,
der er faldet ud til fordel for arvingerne
REU alm. del – spm. 300, om der foreligger dokumentation for årene 2007-2017 for at borgere har lidt
tab af værdier i boer i forbindelse med bobehandling
2016-17
REU alm. del – svar på spm. 741, om ministeren kan redegøre for, hvad lovgiver havde til hensigt med at
indsætte ordet salær i dødsboskiftelovens § 11, stk. 3
REU alm. del – svar på spm. 740, om ministeren kan redegøre for, om ministeren påtænker at revidere
dødsboskiftelovens § 11, stk. 3
REU alm. del – svar på spm. 739, om ministeren vil yde teknisk bistand til et ændringsforslag til dødsbo-
skifteloven, der indebærer, at der indføres et værn mod, at en bobestyrer kan tømme et bo
5
REU alm. del – svar på spm. 738 om, hvilke regler der findes for at forhindre en bobestyrer i at tømme et
bo
REU alm. del – svar på spm. 737 om, hvorvidt ministeren planlægger at fastsætte regler om, at bobestyre-
re skal udskrive regninger eller faktura mindst en gang i kvartalet
REU alm. del – svar på MFU spm. 601, om ministeren agter at foretage sig noget konkret i forhold til de
klager, ministeren har modtaget i sit ministerium, vedrørende bobestyrersalærerne
REU alm. del – svar på MFU spm. 597, om ministeren kan indhente svar fra skifteretterne på den førte
statistik over bobestyrernes salærer i de enkelte sager
REU alm. del – svar på MFU spm. 507 om, hvilke tiltag der er sket siden 2012, jf. artiklen Bobestyrere
ribber arvinger for en fjerdedel af arven fra Politken.dk den 7. juni 2012
REU alm. del – svar på MFU spm. 506 om bobestyrernes salærer, herunder om der er et maksimum for
dette
2015-16
REU alm. del – svar på spm. 811 om en kommentar til henvendelse af 2. august 2016 fra Henrik Mähl
Kristiansen og Lisbeth Skalborg vedr. bobestyreromkostninger
REU alm. del – svar på spm. 786 om ministerens kommentar til henvendelse af 15/7-16 fra Henrik Mähl
Kristiansen og Lisbeth Skalborg vedr. bobestyreromkostninger
6