Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013, (EU) nr. 600/2014 og (EU) nr. 1093/2010

DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 20.12.2017
COM(2017) 790 final
2017/0359 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU)
nr. 575/2013, (EU) nr. 600/2014 og (EU) nr. 1093/2010
(EØS-relevant tekst)
{SWD(2017) 481 final}
Europaudvalget 2017
KOM (2017) 0790
Offentligt
DA 1 DA
BEGRUNDELSE
1. BAGGRUND FOR FORSLAGET
• Forslagets begrundelse og formål
EU behøver stærkere kapitalmarkeder for at fremme investering, frigøre nye
finansieringskilder for selskaber, give husstande bedre muligheder og styrke Den
Økonomiske og Monetære Union. Kommission er fast besluttet på at få alle byggestenene på
plads for at fuldende kapitalmarkedsunionen senest i 20191
.
Investeringsselskaber leverer en række tjenesteydelser, som giver investorer adgang til
markeder for værdipapirer og derivater (investeringsrådgivning, porteføljepleje, mægling,
udførelse af ordrer osv.). Investeringsselskaberne og de tjenesteydelser, de leverer, er en
central del af en velfungerende kapitalmarkedsunion. De er vigtige aktører, når det drejer sig
om at fremme opsparings- og investeringsstrømme i hele Unionen, idet mange af deres
tjenesteydelser fremmer effektiv kapitalallokering og risikoforvaltning.
Der findes investeringsselskaber i samtlige medlemsstater. Ifølge oplysninger, som Den
Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) har indsamlet, var der ved udgangen af 2015
6 051 investeringsselskaber i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS)2
. Dette
omfatter mange typer selskaber, fra selskaber, der hovedsageligt leverer et begrænset udvalg
af tjenesteydelser til detailkunder, til selskaber, der leverer en række tjenesteydelser til et
bredt udvalg af detailkunder, professionelle kunder og erhvervskunder.
Oplysninger fra EBA tyder på, at ca. 85 % af investeringsselskaberne i EØS begrænser deres
aktiviteter til:
 investeringsrådgivning
 modtagelse og formidling af ordrer
 porteføljepleje og
 udførelse af ordrer.
Det Forenede Kongerige, der fungerer som et vigtigt knudepunkt for kapitalmarkeder og
investeringsaktiviteter, har det største antal investeringsselskaber i EØS, idet ca. halvdelen
befinder sig der; derefter kommer Tyskland, Frankrig, Nederlandene og Spanien. De fleste
investeringsselskaber i EØS er små eller mellemstore. EBA anslår, at ca. 8
investeringsselskaber, hovedsageligt koncentreret i Det Forenede Kongerige, kontrollerer ca.
80 % af aktiverne i alle investeringsselskaber i EØS.
I sin midtvejsevaluering af handlingsplanen for kapitalmarkedsunionen3
bekendtgjorde
1
Se "Meddelelse om midtvejsevalueringen af handlingsplanen for kapitalmarkedsunionen" (COM(2017)
292 final, 8. juni 2017) og "Meddelelse om et stærkere integreret tilsyn for at styrke kapitalmarkedsunionen og
den finansielle integration i et miljø under forandring (COM(2017) 542 final, 20. september 2017).
2
EBA's rapport om investeringsselskaber som svar på Kommissionens anmodning om rådgivning af
december 2014 (EBA/Op/2015/20), tabel 12: Oversigt over investeringsselskaber, efter kategori, efter land, s.
96. https://www.eba.europa.eu/documents/10180/983359/EBA-Op-2015-20+Reort+on+investment+firms.pdf.
3
COM(2017) 292 final.
DA 2 DA
Kommissionen derfor, at den som en af de ny prioriterede foranstaltninger til at styrke
kapitalmarkederne og bygge en kapitalmarkedsunion ville foreslå en mere effektiv
tilsynsramme for investeringsselskaber, der er tilpasset investeringsselskabernes størrelse og
art, med henblik på at fremme konkurrencen og forbedre investorernes adgang til nye
muligheder og bedre metoder til forvaltning af deres risici. I betragtning af den afgørende
rolle, som de britiske investeringsselskaber hidtil har spillet på dette område, understreger
Det Forenede Kongeriges beslutning om at forlade EU yderligere nødvendigheden af at
opdatere den reguleringsmæssige struktur i EU for at understøtte denne udvikling.
Forslaget til denne forordning og til det ledsagende direktiv ("forslagene") indgik i
Kommissionens arbejdsprogram for 2017 som et Refit-tiltag. Hensigten med dem er at sikre,
at investeringsselskaber er omfattet af kapitalkrav, likviditetskrav og andre vigtige
tilsynsmæssige krav og tilsvarende tilsynsordninger, der er tilpasset deres virksomhed, og
som dog alligevel er tilstrækkeligt solide til at tage højde for investeringsselskabers risici på
en tilsynsmæssigt fornuftig måde, for at beskytte EU-finansmarkedernes stabilitet.
Forslagene er resultatet af en gennemgang, der er foretaget i henhold til artikel 493, stk. 2,
artikel 498, stk. 2, artikel 508, stk. 2, og artikel 508, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013
(kapitalkravsforordningen eller CRR)4
, der, sammen med direktiv 2013/36/EU
(kapitalkravsdirektiv IV eller CRD IV)5
, udgør de aktuelle tilsynsmæssige rammer for
investeringsselskaber. Ved udarbejdelsen af disse tekster besluttede medlovgiverne, at
rammerne for investeringsselskaber skulle revideres, da reglerne i vid udstrækning er
tilpasset kreditinstitutter.
I modsætning til kreditinstitutter modtager investeringsselskaber ikke indlån og yder ikke
lån. De er derfor langt mindre eksponerede for kreditrisiko og risikoen for, at indskydere
hæver deres penge med kort varsel. Deres tjenesteydelser drejer sig om finansielle
instrumenter — som i modsætning til indlån ikke betales til pari, men hvis kurser svinger alt
efter markedsbevægelserne. Investeringsselskaber konkurrerer dog med kreditinstitutter om
levering af investeringstjenester, som kreditinstitutter kan udbyde til deres kunder i henhold
til deres banktilladelse. Kreditinstitutter og investeringsselskaber er derfor to kvalitativt
forskellige institutter med forskellige forretningsmodeller, men hvis tjenesteydelser til en vis
grad overlapper hinanden.
Investeringsselskaber har sammen med kreditinstitutter været omfattet af EU's regler for
tilsyn siden 1993, hvor de første EU-rammer for investeringsselskabers aktiviteter trådte i
kraft. De oprindelige rammer er siden da blevet erstattet af direktivet om markeder for
finansielle instrumenter (MiFID)6
og fra januar 2018 af MiFID II/MiFIR7
, og de aktuelle
rammer indeholder bestemmelser om betingelserne for tilladelse samt krav til organisation
4
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 176 af
27.6.2013, s. 1).
5
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve
virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af
direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 338).
6
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle
instrumenter, om ændring af Rådets direktiv 85/611/EØF, og 93/6/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2000/12/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 93/22/EØF (EUT L 145 af 30.4.2004, s. 1).
7
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle
instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 349) og
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle
instrumenter og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 84).
DA 3 DA
og forretningsadfærd, i henhold til hvilke der kan leveres investeringstjenester til investorer,
samt andre krav i forbindelse med velfungerende finansielle markeder.
De tilsynsmæssige rammer for investeringsselskaber i CRR/CRD IV fungerer sammen med
MiFID. Tilsynsmæssige krav til finansieringsinstitutter er typisk udformet med henblik på i)
at sikre, at de har tilstrækkelige ressourcer til at forblive finansielt levedygtige og til at udøve
deres aktiviteter gennem økonomiske konjunkturer, eller ii) at muliggøre en velordnet
afvikling uden unødig økonomisk skade for deres kunder eller stabiliteten af de markeder, de
opererer på. Rammerne bør derfor søge at afspejle de risici, som forskellige
finansieringsinstitutter står over for og udgør, stå i rimeligt forhold til sandsynligheden for, at
risiciene forekommer, og overordnet set skabe en balance mellem at sørge for forskellige
finansieringsinstitutters sikkerhed og soliditet og undgå uforholdsmæssigt store
omkostninger, der kan hindre dem i at udøve deres virksomhed på en bæredygtig måde.
Systemiske investeringsselskaber, hvoraf en række er identificeret som globale, eller andre
systemisk vigtige institutter, som er omfattet af artikel 131 i CRD IV, bør stadig være
underlagt CRR/CRD IV-rammerne, herunder også de ændringer, Kommissionen foreslog
den 23. november 20168
, i overensstemmelse med den reviderede metode til identificering af
dem i forslagene. Grunden hertil er, at disse selskaber typisk pådrager sig og garanterer risici
i væsentligt omfang i hele det indre marked. Deres aktiviteter eksponerer dem for
kreditrisiko, hovedsageligt i form af modpartskreditrisiko samt markedsrisiko for positioner,
som de indtager for egen regning, uanset om det er for deres kunder eller dem selv. De udgør
derfor en større risiko for den finansielle stabilitet i betragtning af deres størrelse og
indbyrdes forbindelse. I lyset af disse risici og for at sikre lige konkurrencevilkår bør sådanne
systemiske investeringsselskaber behandles som kreditinstitutter.
Som bebudet i Kommissionens meddelelse fra september 2017 om evalueringen af de
europæiske tilsynsmyndigheder9
ville dette bl.a. indebære, at deres aktiviteter i
medlemsstater, der deltager i bankunionen, er underlagt Den Europæiske Centralbanks
direkte tilsyn inden for rammerne af den fælles tilsynsmekanisme. På nuværende tidspunkt
befinder størstedelen af disse selskaber sig i Det Forenede Kongerige, men de er i gang med
overvejelser om at flytte dele af deres aktiviteter til EU-27, navnlig til medlemsstater, der
deltager i bankunionen. Selv om dette kun berører et lille antal selskaber, tegner de sig ikke
desto mindre for en væsentlig andel af alle EU-investeringsselskabers samlede aktiver og
forretningsomfang.
Med hensyn til andre investeringsselskaber er det mere problematisk, at de eksisterende
tilsynsmæssige rammer fokuserer mere på kreditinstitutter og de risici, de står over for og
udgør, end på investeringsselskaber. De tjenesteydelser, der leveres af disse selskaber, og de
8
I overensstemmelse med den anden omgang rådgivning fra EBA af oktober 2016 (Opinion of the
European Banking Authority on the First Part of the Call for Advice on Investment Firms,
https://www.eba.europa.eu/documents/10180/1639033/Opinion+of+the+European+Banking+Authority+on+the
+First+Part+of+the+Call+for+Advice+on+Investment+Firms+%28EBA-Op-2016-16%29.pdf) fremsatte
Kommissionen i november 2016 forslag om, at investeringsselskaber, der er identificeret som globale eller som
andre systemisk vigtige institutter (G-SIIs, O-SIIs) i overensstemmelse med kapitalkravsdirektivets artikel 131,
fortsat bør være omfattet af det reviderede kapitalkravsdirektiv. I marts 2017 var der otte investeringsselskaber i
denne gruppe, alle baseret i Det Forenede Kongerige. Kommissionen foreslog også, at disse ændringer ikke
skulle berøre andre investeringsselskaber. Se også: Kommissionens forslag om at revidere
kapitalkravsforordningen og kapitalkravsdirektivet af 23. november 2016, https://ec.europa.eu/info/law/banking-
prudential-requirements-directive-2013-36-eu/upcoming_en.
9
COM(2017) 542 final.
DA 4 DA
risici, de kan forårsage, tager de eksisterende regler i vidt omfang ikke udtrykkeligt højde
for. Af de otte investeringstjenester, som investeringsselskaber har tilladelse til at yde i
henhold til MiFID10
, er det kun i) handel for egen regning og ii) afsætningsgaranti for
instrumenter eller placering af instrumenter på grundlag af en fast forpligtelse, for hvilke der
findes tydelige tilsvarende krav i CRR. For de andre investeringstjenester (modtagelse og
formidling af ordrer, udførelse af ordrer, porteføljepleje, investeringsrådgivning, placering af
instrumenter uden fast forpligtelse og drift af en multilateral handelsfacilitet) findes der ikke
sådanne krav, hvilket betyder, at de tilknyttede risici kun er tilnærmelsesvis dækket. Dette
betyder, at selv om risiciene ved disse aktiviteter for selskabet og, som følge deraf, for
selskabets kunder og de markeder, de opererer i, i nogle tilfælde er begrænsede, tages der
ikke højde for dem på en målrettet måde.
Dette giver anledning til tre væsentlige problemer, som vurderes i det arbejdsdokument fra
Kommissionens tjenestegrene, der ledsager forslagene.
For det første er rammen, selv om den i nogen udstrækning tager højde for
investeringsselskabernes forskellige forretningsprofiler i form af undtagelser, en kilde til
væsentlig retlig kompleksitet for mange selskaber. For det andet udgør dens detaljerede krav
og undtagelser kun en grov og ikke risikofølsom repræsentation af de faktiske risici, som
investeringsselskaber pådrager sig og udgør, og som er anderledes end bankers risici. For det
tredje medfører rammens indlejrede kompleksitet og manglende risikofølsomhed, at
medlemsstaternes gennemførelse af den forårsager fragmentering af den samlede lovgivning
for investeringsselskaber, hvilket giver spillerum for skadelig regelarbitrage. Dette kan true
det indre markeds integritet og funktion.
Hensigten med forslagene er at løse problemerne ved de eksisterende rammer, mens
investeringsselskabernes adgang til og udøvelse af virksomhed lettes, hvor det er muligt.
Nærmere bestemt fastlægger forslagene tilsynsmæssige rammer, der er bedre tilpasset til
investeringsselskabernes forretningsmodeller. De består af mere hensigtsmæssige og
risikofølsomme krav til investeringsselskaber, hvilket medfører, at der sættes bedre ind over
for de risici, som de faktisk udgør og pådrager sig alt efter deres forskellige
forretningsmodeller. Endelig udgør de en mere strømlinet værktøjskasse, der giver
tilsynsmyndighederne mulighed for at varetage tilsynet på effektiv vis.
Som fastsat i kapitalkravsforordningens artikler er revisionen af de tilsynsmæssige rammer
for investeringsselskaber blevet gennemført i samråd med EBA, Den Europæiske
Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) og de nationale kompetente
myndigheder, der er repræsenteret i disse europæiske tilsynsmyndigheder. Efter
Kommissionens første anmodning om rådgivning i december 2014 offentliggjorde EBA i
december 2015 sin første rapport om de eksisterende tilsynsmæssige rammer for
investeringsselskaber, hvori man opfordrede til at ændre den eksisterende tilgang for alle
investeringsselskaber undtagen de største og mest systemiske11
. Efter Kommissionens anden
anmodning om rådgivning i juni 2016 offentliggjorde EBA i november 2016 et
diskussionsoplæg med henblik på høring, hvor der var fokus på en mulig ny tilsynsmæssig
10
Med MiFID II tilføjes investeringstjenesten "drift af en organiseret handelsfacilitet" til listen.
11
EBA's rapport om investeringsselskaber som svar på Kommissionens anmodning om rådgivning fra
december 2014 (EBA/Op/2015/20), http://www.eba.europa.eu/documents/10180/983359/EBA-Op-2015-
20+Report+on+investment+firms.pdf.
DA 5 DA
ordning for størstedelen af investeringsselskaberne12
. EBA offentliggjorde sine endelige
anbefalinger i september 201713
under hensyntagen til den feedback og de yderligere
oplysninger, der var indsamlet fra investeringsselskaber og nationale myndigheder.
Forslagene bygger på disse anbefalinger i alle væsentlige henseender med undtagelse af
identificering af systemiske investeringsselskaber; grundene hertil er forklaret i
ledsagedokumentet fra Kommissionen tjenestegrene og sammenfattet i afsnittet om
"konsekvensanalyse" nedenfor.
• Sammenhæng med de gældende regler på samme område
Dette forslag supplerer den igangværende revision af CRR/CRD IV-ordningen for
kreditinstitutter efter de forslag, som Kommissionen vedtog den 23. november 2016, og som
gjorde det muligt for alle ikkesystemiske investeringsselskaber at fravælge de reviderede
bestemmelser14
. Denne mulighed blev indført i anerkendelse af, at disse bestemmelser ikke
var udarbejdet under hensyn til de fleste investeringsselskaber, og de ville have gjort det
eksisterende regelsæt endnu mere komplekst. Revisionen af den tilsynsmæssige ordning for
de fleste investeringsselskaber, som også fremsættes i dette forslag, var allerede dengang
godt på vej, og det blev anset for at være uforholdsmæssigt byrdefuldt at udsætte
investeringsselskaberne for en endnu mere kompleks ordning i et kortere tidsrum, indtil den
nye ordning ville finde anvendelse. Dette forslag skaber derfor en ny ordning for de fleste
investeringsselskaber ved at fjerne dem fuldstændigt fra CRR/CRD IV-rammen og kun
fastholde systemiske investeringsselskaber inden for sidstnævntes anvendelsesområde,
herunder også de reviderede bestemmelser, i overensstemmelse med den reviderede tilgang
til at identificere dem, der findes i dette forslag.
Forslaget er desuden i overensstemmelse med MiFID og MiFID II/MiFIR. Forslaget
fastsætter tilsynsmæssige krav, der er skræddersyede til investeringsselskabers forretninger
og risici, og gør det dermed klart, hvornår og hvorfor disse krav finder anvendelse. Det
afhjælper derfor nogle tilfælde af vilkårlig anvendelse af tilsynsmæssige krav i de
eksisterende rammer, der opstår, fordi de først og fremmest er fastsat i forbindelse med
investeringstjenester, som er opført i MiFID, snarere end ud fra risiciene ved arten og
omfanget af investeringsselskabernes aktiviteter.
MiFID II og MiFIR blev vedtaget i kølvandet på finanskrisen og dækker værdipapirmarkeder,
investeringsmæglere og markedspladser. De nye rammer styrker og erstatter de aktuelle
MiFID I-rammer. I lyset af revisionen af tilsynsrammerne for investeringsselskaber er det
også nødvendigt at sikre, at tredjelandsselskaber, der udbyder grænseoverskridende tjenester i
EU, ikke får en gunstigere behandling end EU-selskaber med hensyn til tilsynsmæssige og
skattemæssige krav. Dette forslag indeholder målrettede ændringer af den aktuelle
ækvivalensordning for tredjelandsselskaber i henhold til artikel 46 og 47 i MiFIR for at
bevare lige konkurrencevilkår for EU-selskaber og tredjelandsselskaber.
12
Designing a new prudential regime for investment firms (EBA/DP/2016/02),
https://www.eba.europa.eu/documents/10180/1647446/Discussion+Paper+on+a+new+prudential+regime+for+In
vestment+Firms+%28EBA-DP-2016-02 %29.pdf/cf75b87e-2db3-47a3-b1f3-8a30fa6962da.
13
EBA opinion on the design of a new prudential framework for investment firms (EBA/Op/2017/11),
http://www.eba.europa.eu/documents/10180/1976637/EBA+Advice+on+New+Prudential+Framework+on+Inve
stment+Firms+%28EBA-Op-2017-11 %29.pdf.
14
Kommissionens forslag om at revidere kapitalkravsforordningen og kapitalkravsdirektivet af 23.
november 2016, https://ec.europa.eu/info/law/banking-prudential-requirements-directive-2013-36-
eu/upcoming_en.
DA 6 DA
• Sammenhæng med Unionens politik på andre områder
Investeringsselskaber er vigtige aktører, når det drejer sig om at fremme investeringsstrømme
i hele Unionen. Revisionen er derfor også en del af Kommissionens tiltag, der skal sikre et
stærkt og fair indre marked med et velfungerende finansielt system og en velfungerende
kapitalmarkedsunion for at mobilisere investeringer og fremme vækst og job15
. Det er
tanken, at en bedre egnet tilsynsramme med lavere omkostninger til regeloverholdelse for
investeringsselskaber skal bidrage til i) at forbedre de overordnede forhold for virksomheder,
ii) fremme markedsadgang og konkurrence og iii) forbedre investorernes adgang til nye
muligheder og bedre metoder til forvaltning af deres risici.
Den reviderede metode til identificering af systemiske investeringsselskaber, der fortsat bør
være underlagt CRR/CRD IV-rammen, er også i overensstemmelse med målet om at undgå
smuthuller i bankunionens funktionsmåde. Nylige strukturelle markedsudviklinger tyder på,
at bankkoncerner fra tredjelande har stadigt mere komplekse strukturer i EU og opererer
gennem enheder, der undgår ECB's tilsyn inden for rammerne af den fælles
tilsynsmekanisme. Som beskrevet i Kommissionens meddelelse fra oktober 2017 om
fuldførelse af bankunionen16
indebærer sikring af, at systemiske investeringsselskaber fortsat
er omfattet af CRR/CRD IV-rammen i overensstemmelse med metoden til identificering af
dem i dette forslag, også at de kommer under banktilsynsmyndighedernes tilsyn, og, i
forbindelse med deres aktiviteter i medlemsstater, der deltager i bankunionen, under ECB's
tilsyn.
2. RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG
PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
• Retsgrundlag
Ved traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde tillægges de europæiske
institutioner kompetence til at vedtage passende foranstaltninger, der vedrører det indre
markeds oprettelse og funktion (artikel 114 i TEUF). Dette omfatter lovgivning med
tilsynsregler og andre regler for udbydere af finansielle tjenester, i dette tilfælde levering af
investeringstjenester. Bestemmelserne i dette forslag til forordning erstatter bestemmelserne i
forordning (EU) nr. 575/2013, der også er baseret på artikel 114 i TEUF, da de vedrører
investeringsselskaber.
• Nærhedsprincippet
Forslaget reviderer og forenkler de gældende EU-regler om den tilsynsmæssige behandling
af investeringsselskaber med henblik på i) bedre at tage højde for risici i deres
forretningsmodeller, ii) skabe mere lige konkurrencevilkår for selskaberne og iii) styrke den
tilsynsmæssige konvergens. For at opnå dette bør nye EU-rammer erstatte de eksisterende
rammer og ikke lade disse valg være op til medlemsstaternes retlige rammer. Grunden hertil
er, at investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse i henhold til MiFID, i dag rutinemæssigt
leverer deres tjenester til kunder på tværs af EU's grænser. Hvis medlemsstaterne foretager
separate og usammenhængende ændringer af reglerne, kan dette forårsage
15
Se "Meddelelse om midtvejsevalueringen af handlingsplanen for kapitalmarkedsunionen" (COM(2017)
292 final, juni 2017), https://ec.europa.eu/info/publications/mid-term-review-capital-markets-union-action-
plan_en.
16
COM(2917) 592 final.
DA 7 DA
konkurrenceforvridning og diskriminerende behandling, hvilket vil fragmentere det indre
marked. Det kan øge antallet af tilfælde af skadelig regelarbitrage, hvilket kan have
følgevirkninger for den finansielle stabilitet og investorbeskyttelsen i andre medlemsstater,
hvis der opstår vanskeligheder. Det kan også skævvride udbuddet og typen af
investeringstjenester, som er tilgængelige i en medlemsstat, hvilket kan være til skade for
den overordnede markedseffektivitet og investorernes valgmuligheder. Det er hensigten med
de reviderede regler at undgå unødige forskelle i reglerne og sikre lige konkurrencevilkår for
alle investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse, i hele det indre marked.
• Proportionalitetsprincippet
Dette er et Refittiltag, og det vigtigste mål er derfor at gøre de nye rammer mere egnede,
relevante og forholdsmæssige sammenlignet med de eksisterende rammer for
investeringsselskaber. Nærværende forslag skal derfor sikre, at kravene er både:
 tilstrækkeligt omfattende og solide til at tage højde for investeringsselskabernes risici
på en tilsynsmæssigt sund måde, og
 tilstrækkeligt fleksible til at tage højde for de forskellige typer af forretningsmodeller
uden at være til hinder for, at de kan operere på en forretningsmæssigt bæredygtig
måde.
For at opnå denne balance lægges der i forslaget vægt på, at omkostningerne ved ordningen,
hvad angår både kapitalkrav og dermed forbundne omkostninger til overholdelse og
administration, som skyldes nødvendigheden af at forvalte det personale og de systemer, der
skal håndtere de nye krav samt rapportere om overholdelsen til tilsynsmyndighederne, skal
være så lave som muligt.
Som beskrevet i ledsagedokumentet fra Kommissionens tjenestegrene forventes disse
tilknyttede omkostninger gradvist at falde, mens der i begyndelsen vil være nogle nye
engangsomkostninger. Hvad angår kapital har målet om at sikre, at kapitalkravene i hele EU
til investeringsselskaber samlet ikke øges for meget, været et vigtigt politisk valg, der har
underbygget arbejdet med revisionen, og som påvirker det ovenfor anførte. Dette medfører
forskellige fordelingsvirkninger for nogle typer selskaber. De afbødes af bestemmelserne i
forslaget, således at de største virkninger indføres gradvist og er underlagt lofter.
• Valg af retsakt
Der er valgt en forordning, da bestemmelserne erstatter bestemmelserne i forordning (EU) nr.
575/2013 vedrørende investeringsselskaber. På den måde opnås den samme direkte
retsvirkning som med det nuværende regelsæt, og derved sikres det, at målene med forslaget
opnås på ensartet vis i hele EU, hvilket bidrager til at skabe større sikkerhed og lige
konkurrencevilkår for selskaberne.
3. RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF
INTERESSENTER OG KONSEKVENSANALYSER
• Efterfølgende evaluering af gældende lovgivning
Evalueringen af de gældende CRR/CRD IV-rammer, der især er baseret på en analyse, som
DA 8 DA
EBA og ESMA foretog i forbindelse med deres rapport fra 201517
, og på Kommissionens
tjenestegrenes arbejde og analyse parallelt hermed, er sammenfattet i ledsagedokumentet fra
Kommissionens tjenestegrene.
Deri konkluderes det, at de gældende regler, som er baseret på internationale
reguleringsmæssige standarder for store bankkoncerner og målrettet bankers risici, kun
delvis opnår deres mål med hensyn til i) at sikre tilstrækkelig kapital for de fleste
investeringsselskabers risici, ii) begrænse omkostningerne til overholdelse, iii) sikre lige
konkurrencevilkår i hele EU og iv) sikre et effektivt tilsyn. Mange af bestemmelserne anses
for at være ineffektive i den henseende. Undtagelsen er store og systemiske
investeringsselskaber, hvis størrelse, risikoprofil og indbyrdes forbindelse med andre
deltagere på finansielle markeder giver dem "banklignende" egenskaber.
Hvad angår resten vurderedes det, at den nuværende situation skaber i) overdreven
kompleksitet og uforholdsmæssigt store overholdelsesbyrder for især små og mellemstore
selskaber, ii) ringe tilpassede og risikoufølsomme måleparametre og krav til nøjagtig
hensyntagen til investeringsselskabers risici og iii) tilfælde af divergerende national
gennemførelse af reglerne og reguleringsmæssig fragmentering i EU.
• Høringer af interesserede parter
Interessenterne blev hørt flere gange under revisionen. Efter Kommissionens første
anmodning om rådgivning i december 2014 blev de vigtigste milepæle nået, da EBA
offentliggjorde en rapport om de eksisterende tilsynsmæssige rammer for
investeringsselskaber sammen med forslag til ændringer i december 2015. Dette udgør en
omfattende offentligt tilgængelig analyse af den aktuelle situation med data om antal og
typer af investeringsselskaber i medlemsstaterne. Denne analyse medvirkede til at udvide
revisionen til at omfatte interessenter, der måske ikke påvirkes direkte af reglerne, og
tilskyndede dem til at deltage i den efterfølgende diskussion.
Den 4. november 2016 offentliggjorde EBA et diskussionsoplæg med henblik på høring, der
fokuserede på en mulig ny tilsynsmæssig ordning for investeringsselskaber. Der kunne
indgives bemærkninger til oplægget i 3 måneder. EBA offentliggjorde sit udkast til
anbefalinger den 3. juli 2017 og opfordrede interessenterne til at fremsætte bemærkninger.
Arbejdet blev også understøttet af en omfattende indhentning af oplysninger om
investeringsselskaber. Oplysningerne blev indhentet af nationale kompetente myndigheder
på vegne af EBA i to etaper i 2016 og 2017.
I lyset af den omfattende offentlige høring og dataindsamling, som EBA havde foretaget,
fandt Kommissionen det ikke nødvendigt at føre en sideløbende generel offentlig høring. I
stedet foretog Kommissionen målrettede høringer af interessenter for at indhente yderligere
synspunkter om hovedelementerne i revisionen. Heri indgik:
 en rundbordsdiskussion med interessenter fra erhvervslivet (investeringsselskaber,
investorer, advokatfirmaer, konsulenter) den 27. januar 2017 om EBA's udkast til
forslag vedrørende en fremtidig ordning
 en workshop om omkostningerne ved den aktuelle ordning den 30. maj 2017 og
17
EBA's rapport om investeringsselskaber som svar på Kommissionens anmodning om rådgivning af
december 2014 (EBA/Op/2015/20), https://www.eba.europa.eu/documents/10180/983359/EBA-Op-2015-
20+Report+on+investment+firms.pdf.
DA 9 DA
 en workshop om EBA's udkast til endelige henstillinger den 17. juli 2017.
Revisionen blev drøftet med medlemsstaterne i Udvalget for Finansielle Tjenesteydelser i
marts og oktober 2017 og i Ekspertgruppen om Bankvirksomhed, Betalinger og Forsikring i
juni og september 2017. Der blev også taget hensyn til bidrag fra interessenter til
Kommissionens indledende konsekvensanalyse, som blev offentliggjort i marts 201718
.
Endelig tog Kommissionen også hensyn til bidrag, der blev modtaget tidligere i forbindelse
med den omfattende opfordring til indsendelse af dokumentation vedrørende effektiviteten
og ensartetheden af og sammenhængen i EU's overordnede tilsynsmæssige rammer for
finansielle tjenester, hvor flere respondenter påpegede områder, der er relevante for
revisionen19
.
Investeringsselskaber har forskellige forretningsmodeller, og deres synspunkter har som
regel fokus på aspekter af forslagene, som specifikt vedrører dem. Dette gør det vanskeligt at
foretage tværgående sammenligninger af den relative vægt af interessenternes holdninger.
Dog havde størstedelen af interessenterne generelt set en positiv indstilling til skræddersyede
tilsynsmæssige rammer, der er bedre egnet til deres forretningsmodeller. De understreger, at
den systemiske relevans er begrænset, og at kapitalkrav bør dreje sig om at sikre, at
selskaberne kan afvikles på en velordnet måde. I forbindelse med specifikke krav, der
vedrører netop deres forretningsmodel, er investeringsselskaber, der kun udfører
agenturtjenester og ikke indgår transaktioner i finansielle instrumenter for egen regning,
generelt kritiske over for forslag om lineær kobling af kapitalkrav til størrelsen af de
kundeporteføljer, de forvalter. Mens mange selskaber, der handler for egen regning, er enige
i, at de eksisterende rammer for hensyntagen til markedsrisiko har en vis berettigelse i lyset
af de risici, som de pådrager sig og udgør, bemærker andre handelsselskaber, at de overdriver
risiciene ved de metoder og produkter, de handler med. Der er taget hensyn til disse
synspunkter ved kalibreringen af de foreslåede nye risikoparametre (K-faktorer — se
nedenfor) og muligheden for at indfase og lægge loft over højere krav.
• Indhentning og brug af ekspertbistand
Revisionen blev foretaget på grundlag af omfattende rådgivning fra EBA i samråd med
ESMA, som krævet ved de relevante artikler i forordning (EU) nr. 575/2013, der udgør
retsgrundlaget for revisionen (særlig artikel 508, stk. 2 og 3). EBA's væsentligste produkter,
der blev offentliggjort, var følgende:
 rapporten fra december 2015, der indeholder en omfattende vurdering af den aktuelle
situation og indledende anbefalinger vedrørende forandringer
 diskussionsoplægget fra november 2016, der blev offentliggjort med henblik på
høring om hovedtrækkene ved en mulig ny ordning, og
 den endelige rapport fra september 2017 med detaljerede anbefalinger.
Den nøjagtige kalibrering af anbefalingerne vedrørende nye kapitalkrav blev understøttet af
en omfattende indhentning af oplysninger om investeringsselskaber. Oplysningerne blev
indhentet af nationale kompetente myndigheder på vegne af EBA i to etaper i 2016 og 2017.
Kommissionen var involveret i hele processen og kunne drage fordel af drøftelserne om
18
https://ec.europa.eu/info/law/better-regulation/initiatives/ares-2017-1546878_en.
19
Se f.eks. forskellige besvarelser på Kommissionens opfordring til indsendelse af dokumentation fra
2015, http://ec.europa.eu/finance/consultations/2015/financial-regulatory-framework-review/index_en.htm.
DA 10 DA
fordelene og ulemperne ved de detaljerede politikanbefalinger, der fremkom under
drøftelserne.
• Konsekvensanalyse
Ifølge værktøjskassen for bedre regulering (værktøj nr. 9) behøves ingen konsekvensanalyse
fra Kommissionen, når et EU-agentur har fået i opdrag at forbedre politikudformning og
gennemføre den dertil hørende analyse, i det omfang Kommissionens forslag ikke afviger
væsentligt fra agenturets anbefalinger og Kommissionen finder, at dets vurdering er af
tilstrækkelig god kvalitet.
Udvalget for forskriftskontrol undersøgte et udkast til konsekvensanalyse for dette tiltag,
men man vurderede, at et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene var mere
hensigtsmæssigt, eftersom det specifikke mandat til revisionen er baseret på de europæiske
tilsynsmyndigheders rådgivning samt deres høring af interessenter og teknisk arbejde.
Hensigten med arbejdsdokumentet, der ledsager forslagene, er derfor at forklare
rådgivningen fra de europæiske tilsynsmyndigheder, herunder resultaterne af deres analyse
og høring, og samtidig forelægge synspunkterne fra Kommissionens tjenestegrene som
vejledning for Kommissionens beslutningstagning.
Med hensyn til kapitalkrav vurderer EBA, at dens råd vil øge disse med 10 % samlet set for
alle ikkesystemiske EU-investeringsselskaber sammenlignet med de aktuelle søjle 1-krav og
nedbringe dem med 16 % sammenlignet med de samlede krav, der følger af søjle 2-krav.
Hvorledes disse indvirkninger fordeles blandt investeringsselskaberne, afhænger af deres
størrelse, de investeringstjenester, de udbyder, og hvordan de nye kapitalkrav anvendes på
dem. Som beskrevet i det arbejdsdokument, der ledsager forslagene, herunder bilag II, er den
samlede 10 %-stigning i søjle 1-krav summen af væsentligt lavere krav til nogle og
stigninger på over 10 % til andre. Hvad angår til rådighed stående kapitalgrundlag finder
EBA, at kun få selskaber ikke ville have tilstrækkelig kapital til at opfylde de nye krav uden
vanskeligheder — det drejer sig kun om et beskedent antal investeringsrådgivere,
handelsselskaber og selskaber, som udbyder flere tjenester. For selskaber i denne kategori,
for hvilke stigningerne vil være mere end dobbelt så store som deres aktuelle krav, kan der
dog i en årrække indrømmes et loft.
Det konkluderes i det ledsagende arbejdsdokument, at EBA's anbefalinger overordnet set er
hensigtsmæssige og forholdsmæssige med henblik på at opnå revisionens mål på en effektiv
måde sammenlignet med den aktuelle situation. Generelt set er EBA's rådgivning et positivt
skridt hen imod tilsynsmæssige rammer for investeringsselskaber, der kan sikre, at de
fungerer på et sundt finansielt grundlag uden dog at hæmme deres kommercielle udsigter.
Det vurderes derfor, at rammerne understøtter revisionens mål på en afbalanceret måde. På
den ene side er hensigten, at de skal medvirke til at sikre, at der tages hånd om de risici, som
investeringsselskaber udgør for kunder og markeder, på en mere målrettet måde, både hvad
angår investeringsselskabernes løbende drift og i tilfælde af afvikling. På den anden side er
det også hensigten, at rammerne skal sikre, at investeringsselskaberne fuldt ud kan varetage
deres funktion med at fremme investeringsstrømme i hele EU, hvilket er i overensstemmelse
med formålene med kapitalmarkedsunionen, som er at mobilisere opsparinger og
investeringer for at fremme vækst og job.
Rammerne afviger kun fra EBA's anbefalinger i forbindelse med udpegningen af systemiske
investeringsselskaber. Frem for at udsætte dette, så det præciseres ved hjælp af kriterier, der
skal udarbejdes i tekniske regler til gennemførelse af forslagene, sådan som EBA anbefaler,
anses det for mere hensigtsmæssigt at fastlægge udpegningen i forslagene for at sikre
DA 11 DA
reguleringsmæssige lige vilkår mellem kreditinstitutter og systemiske investeringsselskaber.
På dette punkt går forslagene videre end EBA's anbefalinger i udtalelsen om revisionen
vedrørende investeringsselskaber. Imidlertid tager forslagene derfor højde for EBA's
udtalelse om spørgsmål vedrørende Det Forenede Kongeriges beslutning om at forlade EU20
.
• Målrettet regulering og forenkling
Som beskrevet i ledsagedokumentet fra Kommissionens tjenestegrene forventes forenklingen
af de tilsynsmæssige regler for størstedelen af investeringsselskaberne i høj grad at mindske
deres administrative byrde og overholdelsesbyrde. Der kan fjernes flere overflødige
reguleringsmæssige krav og indberetningskrav, hvilket vil frigøre kapital, der går til
reguleringsmæssige anvendelser, til mere produktive formål. Forslagene fastsætter
forholdsmæssige kapitalkrav og andre tilsynsmæssige krav, herunder vedrørende aflønning
og ledelse, til investeringsselskaber, og nedbringer dermed for første gang de væsentlige
omkostninger, som selskaberne pådrager sig som følge af de bankspecifikke krav i den
aktuelle ordning. Dette vil bringe den komplicerede opgave med at matche og afstemme
forretningsoplysninger med en uhensigtsmæssig reguleringsmæssig ramme og
indberetningsordning til ophør.
Dette vil især komme investeringsselskaber, som er SMV'er21
, til gode. Det forventes, at
mere forholdsmæssige og hensigtsmæssige tilsynsrammer for dem vil forbedre betingelserne
for at drive virksomhed og mindske barrierer for markedsadgang. Eksempelvis vil
strømlining af de byrdefulde indberetningsrammer mindske administrative byrder og
omkostninger til overholdelse for SMV'er, herunder innovative virksomheder, der søger at
opnå vækst via digitale midler. Ligeledes vil forslagene ved at undtage små og ikke
indbyrdes forbundne investeringsselskaber fra de gældende regler om ledelse og aflønning
som fastsat i de gældende CRD IV/CRR mindske de administrative omkostninger og
omkostningerne til overholdelse for de pågældende virksomheder. Der må forventes nogle
engangsomkostninger i forbindelse med overgangen til den nye ordning, da selskaberne er
nødt til at efterse deres risikostyringssystemer, ajourføre complianceafdelinger og revidere
kontrakter med advokatfirmaer og andre tjenesteudbydere, som de anvender i dag for at lette
overholdelse. Besparelserne i omkostningerne til overholdelse bør generelt understøtte
målene med kapitalmarkedsunionen ved at hjælpe investeringsselskaberne med at varetage
deres funktion med at mobilisere investorers opsparinger, så de kan anvendes produktivt.
Med hensyn til omkostninger til overholdelse er der besparelser på fra ti- til hundredtusinder
af euro i udsigt for selskaberne afhængigt af størrelse og type. Størrelsen af reduktionerne i
omkostningerne, og hvordan de er forbundet med ændringerne i kapitalkravene for
forskellige typer selskaber, kendes ikke på nuværende tidspunkt, men bør indgå i den
fremtidige overvågning og evaluering af rammerne.
• Grundlæggende rettigheder
20
Opinion of the European Banking Authority on issues related to the departure of the United Kingdom
from the European Union (EBA/Op/2017/12) af 12. oktober 2017
http://www.eba.europa.eu/documents/10180/1756362/EBA+Opinion+on+Brexit+Issues+%28EBA-Op-2017-
12 %29.pdf.
21
Som defineret i Kommissionens henstilling af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder og
små og mellemstore virksomheder (EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36), dvs. virksomheder, som beskæftiger under
250 personer, og som har en årlig omsætning på ikke over 50 mio. EUR og/eller en årlig samlet balance på ikke
over 43 mio. EUR.
DA 12 DA
Nærværende forslag styrker de forskellige investeringsselskabers evne til at udøve retten til
at drive virksomhed, uden at de hæmmes af regler, der hovedsageligt er udformet med
henblik på andre typer økonomiske aktører. De lovgivningsmæssige foranstaltninger i
forslagene om regler for aflønning i investeringsselskaber overholder de principper, som Den
Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder anerkender, særlig friheden til at
oprette og drive egen virksomhed samt forhandlingsretten og retten til kollektive skridt.
4. VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Forslaget får ingen virkninger for EU-budgettet.
5. ANDRE FORHOLD
• Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og
rapportering
De påtænkte ændringer i forslagene bør evalueres for at fastslå, i hvor høj grad følgende mål
er blevet opnået:
 en enklere kategorisering af investeringsselskaber på en måde, der tager højde for
deres forskellige risikoprofiler
 en række tilsynsmæssige regler, navnlig vedrørende kapital, likviditet, aflønning og
ledelse, der er hensigtsmæssige, forholdsmæssige og følsomme over for de særlige
risici, som investeringsselskaber er eksponeret for, og som sikrer, at der tilføres
kapital, hvor der er behov for det
 en ramme, der svarer til de risici, der følger af arten og omfanget af
investeringsselskabernes aktiviteter, på en direkte og mærkbar måde, og som derfor
understøtter udøvelsen af virksomhed, og
 en strømlinet værktøjskasse af tilsynsinstrumenter, der muliggør fuldstændigt og
nøjagtigt tilsyn med forretningspraksisser og de dermed forbundne risici.
Med henblik herpå kan nogle af følgende oplysninger indsamles som led i en fremtidig
gennemgang og være indikatorer ved evalueringen af virkningerne af de foreslåede
ændringer: i) omkostninger til overholdelse med hensyn til personale, juridisk rådgivning og
lovpligtig indberetning, ii) niveauer for kapitalkrav, iii) andre nye omkostninger, f.eks. fra
likviditetsbestemmelser, iv) udviklingen i antallet af selskaber i de forskellige kategorier, v)
ændringer i de kompetente myndigheders anvendelse af søjle 2-tillæg, vi) tilfælde af
investeringsselskaber, der går konkurs under den nye ordning, og virkningerne deraf og vii)
udviklingen i investeringsselskabernes størrelse målt på aktiver og kundeordrevolumen.
• Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget
Genstand og anvendelsesområde
Forslaget fastsætter krav vedrørende kapitalgrundlag, minimumskapital,
koncentrationsrisiko, likviditet, indberetning og offentliggørelse i henhold til denne
forordning for alle investeringsselskaber, der ikke er systemiske.
Anvendelsesomfang
Alle investeringsselskaber inden for forordningens anvendelsesområde skal anvende
DA 13 DA
bestemmelserne på individuelt grundlag. Der findes en undtagelse for små og ikke indbyrdes
forbundne selskaber i bankkoncerner, der er omfattet af konsolideret anvendelse og tilsyn i
henhold til CRR/CRD IV. Et specifikt koncernkapitalkrav finder anvendelse på koncerner,
der kun omfatter investeringsselskaber, i henhold til hvilket moderselskabet skal sikre
tilstrækkelig kapital til at støtte sine besiddelser i investeringsdatterselskaberne.
Kapitalgrundlag
De kapitalinstrumenter, der kan betragtes som kapitalgrundlag for investeringsselskaber for
at opfylde deres kapitalkrav i henhold til denne forordning, består af de samme poster som i
inden for rammerne af CRR/CRD IV. Med henblik herpå bør egentlig kernekapital udgøre
mindst 56 % af den lovpligtige kapital, mens hybrid kernekapital kan udgøre op til 44 % og
supplerende kapital op til 25 % af den lovpligtige kapital.
Kapitalkrav
Alle investeringsselskaber skal til enhver tid opretholde et beløb, der svarer til den krævede
startkapital for tilladelse, som permanent minimumskapital. Små og ikke indbyrdes
forbundne investeringsselskaber skal som deres kapitalkrav anvende enten dette krav eller,
hvis det er større, et krav, der er baseret på en fjerdedel af deres faste omkostninger i det
foregående år, beregnet i overensstemmelse med Kommissionens delegerede forordning
(EU) 2015/48822
. Disse selskaber defineres som selskaber, der ikke har tilladelse til at
beskytte og administrere kundeaktiver, opbevare kunders penge eller handle for egen regning
i eget navn, eller som har aktiver under forvaltning både under skønsmæssig porteføljepleje
og faste (rådgivende) ordninger på mindre end 1,2 mia. EUR, behandler daglige kundeordrer
til en værdi af mindre end 100 mio. EUR for kontanthandler eller 1 mia. EUR for derivater,
og har en balance på mindre end 100 mio. EUR og samlede årlige bruttoindtægter fra deres
investeringsaktiviteter på mindre end 30 mio. EUR. Investeringsselskaber, som ligger over
disse tærskler, skal anvende det højeste beløb af deres permanente minimumskapitalkrav,
deres krav vedrørende faste omkostninger eller deres krav baseret på summen af K-
faktorkravet.
K-faktorer
K-faktorer tager højde for risici for kunder (RtC) og for selskaber, der handler for egen
regning og udfører kundeordrer i eget navn, risici for marked (RtM) og risici for selskab
(RtF). RtC omfatter følgende K-faktorer: aktiver under forvaltning (K-AUM), kunders
penge, der opbevares (K-CMH), aktiver, der beskyttes og forvaltes (K-ASA), og behandling
af kundeordrer (K-COH). RtM indeholder en K-faktor for nettopositionsrisiko (K-NPR), der
er baseret på CRR's krav vedrørende markedsrisiko (tredje del, afsnit IV), eller alternativt
hvis tilladt af den kompetente myndighed, en K-faktor, der er baseret på marginer, der er
stillet som sikkerhed til clearingmedlemmer for handler, der garanteres af sidstnævnte (K-
CMG).
Tærsklen for, at et investeringsselskab kan benytte sig af den forenklede standardmetode for
markedsrisiko, ændres til kun at dreje sig om en absolut værdi på 300 mio. EUR for samlede
aktiver. RtF indeholder K-faktorer for handelsmodparters misligholdelse (K-TCD), for
22
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/488 af 4. september 2014 om ændring af delegeret
forordning (EU) nr. 241/2014 for så vidt angår kapitalgrundlagskrav for selskaber baseret på faste omkostninger
(EUT L 78 af 24.3.2015, s. 1).
DA 14 DA
koncentrationsrisiko, som overstiger fastsatte tærskler (K-CON — se nedenfor) og for daglig
handelsstrøm (K-DTF).
K-CMH K-ASA, K-COH og K-DTF beregnes på grundlag af et rullende gennemsnit af de
foregående 3 måneder, mens det for K-AUM er baseret på det foregående år. Disse K-
faktorer multipliceres med de relevante koefficienter i denne forordning for at fastsætte
kapitalkravet. Kapitalkravene for K-NPR bestemmes i overensstemmelse med CRR, mens
der i forbindelse med kapitalkravene for K-CON og K-TCD bruges en forenklet anvendelse
af de tilsvarende krav i CRR for henholdsvis behandling af store eksponeringer i
handelsbeholdningen og modpartskreditrisiko.
Koncentrationsrisiko
Investeringsselskaber bør overvåge og kontrollere deres koncentrationsrisiko, herunder med
hensyn til deres kunder. Kun selskaber, der ikke anses for at være små og ikke indbyrdes
forbundne, bør indberette oplysninger til deres kompetente myndigheder om deres
koncentrationsrisici, eksempelvis i form af en modparts misligholdelse, når de opbevarer
kunders penge, værdipapirer og deres egne kontanter, og koncentrationsrisiko i forbindelse
med deres indtægter. Selskaber, der handler for egen regning eller udfører kundeordrer i eget
navn, bør ikke have en eksponering mod en enkelt modpart eller mod forbundne modparter
på over 25 % af deres lovpligtige kapital, med forbehold af specifikke undtagelser for
eksponeringer mod kreditinstitutter eller andre investeringsselskaber. Disse grænser må kun
overskrides, hvis yderligere K-CON-kapitalkrav er opfyldt. For investeringsselskaber, der
har specialiseret sig i råvarederivater eller emissionskvoter eller derivater heraf, og som kan
have store koncentrerede eksponeringer mod de ikkefinansielle koncerner, som de tilhører,
kan grænserne overskrides uden yderligere kapital, så længe de tjener likviditets- eller
risikostyringsformål på koncernplan.
Likviditet
Investeringsselskaber bør have interne procedurer til overvågning og styring af deres
likviditetskrav og bør pålægges at have mindst en tredjedel af deres faste omkostninger i
likvide aktiver. Disse bør udgøres af listen over likvide aktiver af høj kvalitet i
Kommissionens delegerede forordning (EU) om likviditetsdækningsgrad23
, suppleret med
selskabets egne ubehæftede kontanter (der ikke må indeholde kunders penge) og for små og
ikke indbyrdes forbundne selskaber (dem, der ikke er omfattet af K-faktorerne)
tilgodehavender fra salg og gebyrer eller provisionsindtægter, der forfalder inden for 30
dage. I undtagelsestilfælde kan investeringsselskaber gå under den krævede tærskel ved at
omsætte deres likvide aktiver til penge for at dække likviditetsbehov, forudsat at de
omgående underretter deres kompetente myndighed herom.
Tilsynsmæssig indberetning og offentliggørelse
Investeringsselskaber skal indberette oplysninger til deres kompetente myndigheder om
deres overholdelse af de tilsynsmæssige rammer i overensstemmelse med de udførlige krav,
der skal fastlægges i niveau 2-gennemførelsesforanstaltninger. Selskaber, som er omfattet af
K-faktorerne, har mere detaljerede indberetningskrav end selskaber, som er omfattet af
23
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/61 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til
forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår likviditetsdækningskrav for kreditinstitutter (EUT L 11 af
17.1.2015, s. 1).
DA 15 DA
kapitalkravet enten i form af permanent minimumskapital eller faste omkostninger. Disse
selskaber skal offentliggøre deres kapitalniveauer, kapitalkrav, aflønningspolitikker og -
praksisser og deres ledelsesordninger, mens små og ikke indbyrdes forbundne selskaber ikke
er omfattet af disse offentliggørelseskrav.
Overgangsbestemmelser
For give investeringsselskaberne mulighed for en gnidningsløs overgang til den nye ordning
vil kapitalkrav være underlagt følgende indfasningsbestemmelser. I et tidsrum på fem år efter
anvendelsesdatoen for denne forordning bør investeringsselskaber, for hvilke kapitalkravet
under den nye ordning mere end fordobles sammenlignet med deres nuværende krav under de
aktuelle rammer, kunne begrænse deres kapitalkrav til to gange deres relevante kapitalkrav i
henhold til CRR/CRD IV. Endvidere kan nye investeringsselskaber, der aldrig har været
omfattet af kapitalkrav i henhold til CRR/CRD IV, i dette tidsrum anvende en grænse, der er
to gange deres krav vedrørende faste omkostninger, mens investeringsselskaber, der kun var
omfattet af et startkapitalkrav i henhold til CRR/CRD IV, kan begrænse deres kapitalkrav til
to gange dette krav for at afbøde sådanne stigninger. Endelig forholder det sig sådan, at i en
periode på fem år fra datoen for anvendelsen af denne forordning eller indtil datoen for
anvendelsen af de vedtagne ændringer til CRR/CRD IV, for så vidt angår kapitalkrav for
markedsrisici i henhold til artikel 1, nr. 84), i Kommissionens forslag til en forordning om
ændring af forordning (EU) nr. 575/2013, alt efter hvad der er tidligst, bør
investeringsselskaber, der er omfattet af de tilsvarende bestemmelser i nærværende
forordning, fortsætte med at beregne deres kapitalkrav for handelsbeholdningen i
overensstemmelse med den gældende CRR.
Systemiske investeringsselskaber
Dette forslag ændrer definitionen af kreditinstitutter i artikel 4, stk. 1, nr. 1), i CRR. Store
investeringsselskaber, der udøver de aktiver, der er anført afsnit A, punkt 3) og 6), i bilag I til
MiFID, og har aktiver på over 30 mia. EUR, får derved status af kreditinstitutter. Som følge
deraf vil store investeringsselskaber af systemisk betydning fortsat anvende CRR/CRD IV og
være fuldt ud omfattet af de tilsynsmæssige krav, der finder anvendelse på kreditinstitutter.
Dette omfatter bestemmelserne om de kompetente myndigheders individuelle og
konsoliderede tilsyn med moderselskabet. Dette vil bl.a. indebære, at aktiviteter, der udføres
af store investeringsselskaber, der er etableret i medlemsstater, der deltager i bankunionen, er
underlagt Den Europæiske Centralbanks direkte tilsyn inden for rammerne af den fælles
tilsynsmekanisme. Denne tilgang er også i overensstemmelse med udviklingen i
lovgivningen i andre jurisdiktioner (f.eks. USA, Schweiz og Japan), hvor man siden
finanskrisen i stadig større grad har tilpasset den regulerings- og tilsynsmæssige behandling
af systemiske investeringsselskaber til behandlingen af kreditinstitutter.
DA 16 DA
2017/0359 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU)
nr. 575/2013, (EU) nr. 600/2014 og (EU) nr. 1093/2010
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank24
,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg25
,
efter den almindelige lovgivningsprocedure, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Robuste tilsynsmæssige krav er en integreret del af de reguleringsvilkår, hvorunder
finansielle institutioner kan levere tjenesteydelser i Unionen. Investeringsselskaber er
sammen med kreditinstitutter omfattet af direktiv 2013/36/EU26
og forordning (EU)
nr. 575/201327
, for så vidt angår tilsyn og tilsynsmæssig behandling, samtidig med at
deres tilladelse og andre krav til organisation og forretningsskik er fastsat i direktiv
2004/39/EF28
.
(2) De eksisterende tilsynsordninger i henhold til forordning (EU) nr. 575/2013 og
direktiv 2013/36/EU er i vid udstrækning baseret på successive iterationer af
internationale reguleringsmæssige standarder, som Baselkomitéen for Banktilsyn har
fastsat for store bankkoncerner, og tager kun delvist højde for de specifikke risici, der
er forbundet med investeringsselskabers forskellige aktiviteter. De specifikke
svagheder og risici, der er forbundet med investeringsselskaber bør derfor behandles
24
EUT C […], […], s. […].
25
EUT C […], […], s. […].
26
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve
virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af
direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 338).
27
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 176 af
27.6.2013, s. 1).
28
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle
instrumenter, om ændring af Rådets direktiv 85/611/EØF, og 93/6/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2000/12/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 93/22/EØF (EUT L 145 af 30.4.2004, s. 1).
DA 17 DA
specifikt ved hjælp af passende og forholdsmæssige tilsynsmæssige ordninger på
EU-plan.
(3) De risici, som investeringsselskaberne selv påtager sig og udgør for deres kunder og
de større markeder, som de opererer på, afhænger af arten og omfanget af deres
aktiviteter, herunder om investeringsselskaberne handler som agenter for deres
kunder og ikke selv er part i transaktionerne, eller om de fungerer som
hovedforpligtede i handlerne.
(4) Forsvarlige tilsynsmæssige krav bør sikre, at investeringsselskaber forvaltes på en
velordnet måde og i kundernes bedste interesse. De bør tage hensyn til
investeringsselskabers og deres kunders muligheder for at indgå i overdreven
risikotagning og de forskellige risikograder, som investeringsselskaber påtager sig og
indebærer. Sådanne tilsynsmæssige krav bør ligeledes sigte mod at forhindre
unødvendige administrative byrder for investeringsselskaber.
(5) Mange af de krav, der udspringer af rammerne bestående af forordning (EU) nr.
575/2013 og direktiv 2013/36/EU, er udformet med henblik på at tackle de fælles
risici for kreditinstitutter. De eksisterende krav er således i vid udstrækning kalibreret
til at bevare kreditinstitutters lånekapacitet gennem økonomiske konjunkturer og til
at beskytte indskydere og skatteydere mod potentielle markedssvigt og er ikke
udformet med henblik på at tage højde for de forskellige risikoprofiler for
investeringsselskaber. Investeringsselskaber har ikke store porteføljer af lån til
privatkunder og erhvervskunder og modtager ikke indlån. Sandsynligheden for, at
deres sammenbrud kan have skadelige virkninger for den overordnede finansielle
stabilitet, er lavere end for kreditinstitutter. De risici, som investeringsselskaber står
over for og selv udgør, er således væsentligt anderledes i forhold de risici, som
kreditinstitutter står over for og selv udgør, og en sådan forskel bør afspejles tydeligt
i Unionens tilsynsmæssige ramme.
(6) De tilsynsmæssige krav i direktiv 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 575/2013, som
investeringsselskaber er underlagt, er baseret på kravene til kreditinstitutter.
Investeringsselskaber, hvis tilladelses rækkevidde er begrænset til specifikke
investeringsservices, som ikke er omfattet af de eksisterende tilsynsmæssige rammer,
er omfattet af talrige undtagelser fra disse krav. Dette er en anerkendelse af, at disse
virksomheder under udførelsen af disse opgaver ikke påtager sig risici af samme art
som kreditinstitutter. Investeringsselskaber, der udfører aktiviteter, som er omfattet
af den nuværende ramme, der omfatter handel med finansielle instrumenter, men kun
i et begrænset omfang, er underlagt de relevante krav i rammerne, hvad angår
kapital, men kan være omfattet af undtagelser på andre områder, såsom likviditet,
store eksponeringer og gearing. Investeringsselskaber, hvis tilladelses rækkevidde
ikke er underlagt disse begrænsninger, er underlagt hele rammen i lighed med
kreditinstitutter.
(7) Handel med finansielle instrumenter, også i forbindelse med risikostyring, afdækning
og likviditetsstyring eller for direkte positioner på værdien af instrumenterne over
tid, er en aktivitet, som både kreditinstitutter og investeringsselskaber med tilladelse
til handel for egen regning kan indgå i, og som allerede behandles i de
tilsynsmæssige rammer under direktiv 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 575/2013.
For at undgå ulige konkurrencevilkår, der kan føre til regelarbitrage mellem
kreditinstitutter og investeringsselskaber på dette område, bør kapitalkrav som følge
af disse regler til dækning af denne risiko derfor fortsat finde anvendelse på disse
investeringsselskaber. Disse investeringsselskabers eksponeringer mod deres
DA 18 DA
handelsmodparter i specifikke transaktioner og de dertil hørende kapitalkrav er også
omfattet af reglerne og bør derfor også fortsat finde anvendelse på en forenklet måde.
Endelig er reglerne for store engagementer i den eksisterende ramme også relevante,
når disse investeringsselskabers handelseksponeringer mod specifikke modparter er
særlig store og derved skaber en stærkt koncentreret potentiel risiko for et
investeringsselskab i tilfælde af modpartens misligholdelse. Disse bestemmelser bør
derfor også fortsat finde anvendelse på investeringsselskaber på en forenklet måde.
(8) Forskelle med hensyn til anvendelsen af de eksisterende rammer mellem de
forskellige medlemsstater risikerer at underminere de fælles spilleregler for
investeringsselskaber i Unionen. Disse forskelle skyldes den samlede kompleksitet af
anvendelsen af rammerne på forskellige investeringsselskaber på grundlag af de
tjenester, de leverer, hvor nogle nationale myndigheder tilpasser eller strømliner
denne anvendelse i national ret eller praksis. I betragtning af at de eksisterende
tilsynsmæssige rammer ikke tager hensyn til alle de risici, som visse typer
investeringsselskaber står over for og selv udgør, er store kapitaltillæg blevet anvendt
på visse investeringsselskaber i visse medlemsstater. Der bør fastsættes ensartede
bestemmelser vedrørende disse risici for at sikre et harmoniseret tilsyn med
investeringsselskaber i hele Unionen.
(9) Der er derfor behov for en særlig tilsynsordning for investeringsselskaber, som ikke
er systemiske i kraft af deres størrelse og indbyrdes forbindelse med andre finansielle
og økonomiske aktører. Systemiske investeringsselskaber bør dog fortsat være
omfattet af de eksisterende tilsynsmæssige rammer under direktiv 2013/36/EU og
forordning (EU) nr. 575/2013. Disse investeringsselskaber er en undergruppe af
investeringsselskaber, som rammerne bestående af direktiv 2013/36/EU og
forordning (EU) nr. 575/2013 på nuværende tidspunkt finder anvendelse på, og de
nyder ikke godt af særlige undtagelser fra nogen af rammernes principielle krav. De
største og mest indbyrdes forbundne investeringsselskaber har forretningsmodeller
og risikoprofiler, der svarer til signifikante kreditinstitutters modeller og profiler – de
leverer "banklignende" tjenesteydelser og garanterer for risici i betydeligt omfang.
Det er derfor hensigtsmæssigt, at disse investeringsselskaber fortsat er underlagt
bestemmelserne i direktiv 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 575/2013. Desuden er
systemiske investeringsselskaber så store og har forretningsmodeller og risikoprofiler
af en sådan art, at de udgør en trussel mod stabile og velfungerende finansielle
markeder på linje med store kreditinstitutter.
(10) De særlige tilsynsordninger for investeringsselskaber, som på grund af deres størrelse
og indbyrdes forbindelse med andre finansielle og økonomiske aktører ikke anses for
at være systemiske, bør behandle forskellige typer investeringsselskabers specifikke
forretningspraksisser. De investeringsselskaber, der har størst mulighed for at skabe
risici for kunder, markeder eller velfungerende investeringsselskaber som sådan, bør
navnlig være underlagt klare og effektive tilsynsmæssige krav, der er tilpasset disse
særlige risici. Disse tilsynsmæssige krav bør kalibreres på en måde, der står i et
rimeligt forhold til typen af investeringsselskab, de bedste interesser hos denne type
investeringsselskabs kunder og fremme af den gnidningsløse og velordnede funktion
af de markeder, hvorpå disse typer investeringsselskaber driver virksomhed. De bør
afbøde identificerede risici og bidrage til at sikre, at hvis et investeringsselskab går
konkurs, kan det afvikles på en velordnet måde med minimale afbrydelser af
stabiliteten på de finansielle markeder.
(11) Tilsynsordningerne for investeringsselskaber, som på grund af deres størrelse og
indbyrdes forbindelse med andre finansielle og økonomiske aktører ikke anses for at
DA 19 DA
være systemiske, bør finde anvendelse på hvert enkelt investeringsselskab på
individuelt grundlag. Da de risici, som små og ikke indbyrdes forbundne
investeringsselskaber indgår, for det meste er begrænset, bør de dog have lov til at
benytte sig af en undtagelse fra de specifikke tilsynsmæssige krav, hvis de er en del
af en bankkoncern med hovedkvarter i en medlemsstat og er underlagt konsolideret
tilsyn i henhold til forordning (EU) nr. 575/2013/direktiv 2013/36/EU i samme
medlemsstat, da den konsoliderede anvendelse af forordning (EU) nr.
575/2013/direktiv 2013/36/EU på koncernen i sådanne tilfælde bør være tilstrækkelig
til at dække sådanne risici. For at afspejle den eventuelle eksisterende behandling af
koncerner af investeringsselskaber i henhold til forordning (EU) nr.
575/2013/direktiv 2013/36/EU bør det kræves, at moderselskabet i sådanne
koncerner har tilstrækkelig kapital til at støtte den bogførte værdi af selskabets
kapitalandele i datterselskaberne. For at tage højde for tilfælde, hvor sådanne
koncerner af investeringsselskaber er forbundet med en højere risikograd eller
indbyrdes forbundethed, kunne de være omfattet af kapitalkrav på konsolideret
niveau for koncernen.
(12) For at gøre det muligt for investeringsselskaber fortsat at udnytte deres eksisterende
kapitalgrund til at opfylde deres kapitalkrav i henhold til den specifikke
tilsynsmæssige ramme for investeringsselskaber bør definitionen og
sammensætningen af kapitalgrundlaget bringes i overensstemmelse med forordning
(EU) nr. 575/2013. Dette indebærer fuldt fradrag af balanceførte poster fra
kapitalgrundlaget i henhold til forordning (EU) nr. 575/2013, såsom udskudte
skatteaktiver og besiddelser af kapitalinstrumenter i andre enheder i den finansielle
sektor. Investeringsselskaber bør imidlertid kunne undtage ikkevæsentlige
besiddelser af kapitalinstrumenter i enheder i den finansielle sektor fra fradrag, hvis
de besiddes med handel for øje, med henblik på at støtte market making i disse
instrumenter. For at tilpasse sammensætningen af kapitalgrundlaget til forordning
(EU) nr. 575/2013 bør investeringsselskaber opfylde mindst 56 % af kapitalkravet
med egentlige kernekapitalposter, mens hybride kernekapitalposter og supplerende
kapitalposter kan udgøre op til henholdsvis 44 % og 25 % af den lovpligtige kapital.
(13) For at sikre, at investeringsselskaber altid drives på grundlag af det kapitalniveau, der
er nødvendigt for deres tilladelse, bør alle investeringsselskaber til enhver tid opfylde
et permanent minimumskapitalkrav svarende til den krævede startkapital for
tilladelse til at udføre de relevante investeringsservices i overensstemmelse med
direktiv (EU) ----/--/[IFD].
(14) Med henblik på at sikre en enkel anvendelse af minimumskapitalkravet for små og
ikke indbyrdes forbundne investeringsselskaber bør de råde over kapital svarende til
den højeste værdi af følgende: deres permanente minimumskapitalkrav eller en
fjerdedel af deres faste omkostninger målt på grundlag af deres aktiviteter i det
foregående år i overensstemmelse med Kommissionens delegerede forordning (EU)
2015/48829
.
(15) For at tage højde for de højere risici for investeringsselskaber, som ikke er små og
ikke ikke-indbyrdes forbundne, bør mindstekapitalkravene for dem være den højeste
af værdi af følgende: deres permanente minimumskapitalkrav, en fjerdedel af deres
29
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/488 af 4. september 2014 om ændring af delegeret
forordning (EU) nr. 241/2014 for så vidt angår kapitalgrundlagskrav for selskaber baseret på faste omkostninger
(EUT L 78 af 24.3.2015, s. 1).
DA 20 DA
faste omkostninger det foregående år eller summen af kravene til dem i henhold til
den række af risikofaktorer, der er skræddersyet til investeringsselskaber ("K-
faktorer"), og som fastsætter kapitalkravet i forhold til risici på
investeringsselskabers specifikke forretningsområder.
(16) Investeringsselskaber bør anses for at være små og ikke indbyrdes forbundne ved
anvendelsen af de særlige tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber, når de ikke
yder investeringsservices, som indebærer en høj risiko for kunder, markeder eller
selskaberne selv, og hvis størrelse betyder, at de er mindre tilbøjelige til at medføre
omfattende negative virkninger for kunder og markeder, hvis de risici, der er
forbundet med deres virksomhed opstår, eller hvis de går konkurs. Derfor bør små og
ikke indbyrdes forbundne investeringsselskaber defineres som de selskaber, der ikke
handler for egen regning eller påtager sig risikoen fra handel med finansielle
instrumenter, der ikke har nogen kunders aktiver eller penge under deres kontrol, der
har aktiver under både skønsmæssig porteføljepleje og faste (rådgivende) ordninger
på mindre end 1,2 mia. EUR, der behandler kundeordrer i kontanthandler til en værdi
af mindre end 100 mio. EUR om dagen eller 1 mia. EUR om dagen i derivater, og
som har en balance på mindre end 100 mio. EUR og samlede årlige bruttoindtægter
fra investeringsservices på mindre end 30 mio. EUR.
(17) For at forebygge tilsynsarbitrage og mindske investeringsselskabers incitament til at
strukturere deres aktiviteter for at undgå at overskride de tærskler, hvorover de ikke
betragtes som små og ikke indbyrdes forbundne virksomheder, bør tærsklerne for
aktiver under forvaltning, kundeordrer, der behandles, balancens størrelse og
samlede bruttoindtægter anvendes på et samlet grundlag for alle
investeringsselskaber, som er en del af den samme koncern. De øvrige kriterier,
nemlig hvorvidt et investeringsselskab opbevarer kunders penge, administrerer eller
beskytter kundeaktiver eller handler med finansielle instrumenter og påtager sig
markeds- eller modpartsrisiko, er binære og giver ikke mulighed for en sådan
omstrukturering og bør derfor vurderes individuelt. For løbende at tage højde for nye
forretningsmodeller og de risici, de udgør, bør disse kriterier og tærskler vurderes på
grundlag af en daglig slutværdi, med undtagelse af opbevaring af kunders penge,
som bør vurderes på intraday-basis, og balancesum og samlede bruttoindtægter, som
bør vurderes på grundlag af investeringsselskabets situation ved udgangen af det
foregående regnskabsår.
(18) Et investeringsselskab, der overskrider de lovbestemte tærskler eller ikke opfylder de
øvrige kriterier, bør ikke betragtes som et lille og ikke indbyrdes forbundet selskab,
og bør være omfattet af kravene til andre investeringsselskaber, med forbehold af de
overgangsbestemmelser, der er fastsat i denne forordning. Dette bør tilskynde
investeringsselskaber til at planlægge deres forretningsaktiviteter, så de klart kan
betragtes som små og ikke indbyrdes forbundne virksomheder. For et
investeringsselskab, som ikke opfylder kravene for at blive betragtet som et lille og
ikke indbyrdes forbundet selskab og således få en sådan behandling, bør der
fastsættes en overvågningsfase, hvor selskabet skal opfylde kriterierne og forblive
under de relevante tærskler i mindst seks på hinanden følgende måneder.
(19) Alle investeringsselskaber bør beregne deres kapitalkrav med henvisning til en række
K-faktorer, som tager højde for kunderisiko (Risk-To-Customer ("RtC")),
markedsrisiko (Risk-to-Market ("RtM")) og selskabsrisiko (Risk-to-Firm ("RtF")).
K-faktorerne under RtC tager højde for kunders aktiver under forvaltning og løbende
rådgivning (K-AUM), aktiver, der beskyttes og forvaltes (K-ASA), kunders penge,
der opbevares (K-CMH), og kundeordrer, der behandles (K-COH).
DA 21 DA
(20) K-faktoren under RtM tager højde for nettopositionsrisikoen (K-NPR) i
overensstemmelse med CRR's bestemmelser om markedsrisikoen, eller, hvor det er
tilladt af den kompetente myndighed for bestemte typer af investeringsselskaber, der
handler for egen regning gennem clearingmedlemmer, på grundlag af marginer, der
er stillet som sikkerhed til et investeringsselskabs clearingmedlem (K-CMG).
(21) K-faktorer under RtF tager højde for et investeringsselskabs eksponering for deres
handelsmodparters misligholdelse (K-TCD) i overensstemmelse med de forenklede
bestemmelser vedrørende modpartsrisiko, der bygger på CRR, koncentrationsrisici i
et investeringsselskabs store eksponeringer for specifikke modparter, der bygger på
CRR's bestemmelser om store eksponeringsrisici i handelsbeholdningen (K-CON),
og operationelle risici hidrørende fra et investeringsselskabs daglige handelsstrøm
(K-DTF).
(22) Det samlede kapitalkrav under K-faktorerne er summen af krav i henhold til K-
faktorerne under RtC, RtM og RtF. K-AUM, K-ASA, K-CMH, K-COH og K-DTF
vedrører omfanget af de aktiviteter, som hver enkelt K-faktor henviser til.
Mængderne for K-CMH, K-ASA, K-COH og K-DTF beregnes på grundlag af et
rullende gennemsnit af de foregående tre måneder, mens det for K-AUM er baseret
på det foregående år. Mængderne multipliceres med de relevante koefficienter i
denne forordning for at fastsætte kapitalkravet. Kapitalkravene for K-NPR afledes af
CRR, mens der i forbindelse med kapitalkravene for K-CON og K-TCD bruges en
forenklet anvendelse af de tilsvarende krav i CRR for henholdsvis behandling af
store eksponeringer i handelsbeholdningen og modpartskreditrisiko. K-faktoren er på
nul, hvis en virksomhed ikke udfører den pågældende aktivitet.
(23) K-faktorerne under RtC er tilnærmede værdier, der dækker de forretningsområder for
investeringsselskaberne, som sandsynligvis vil kunne skade kunderne i tilfælde af
problemer. K-AUM tager højde for risikoen for, at kunderne lider skade som følge af
en fejlagtig skønsmæssig forvaltning af kundeporteføljer eller dårlig gennemførelse
og giver tryghed og forbrugerfordele i henseende til driftskontinuiteten for
igangværende porteføljeadministration og -rådgivning. K-ASA tager højde for
risikoen i forbindelse med beskyttelse og forvaltning af kunders aktiver og sikrer, at
et investeringsselskab råder over kapital i et rimeligt forhold til disse
tilgodehavender, uanset om de befinder sig på dets egen balance eller er opdelt på
andre konti. K-CMH tager højde for risikoen for potentiel skade, når et
investeringsselskab opbevarer sine kunders penge, uanset om de befinder sig på dets
egen balance eller er opdelt på andre konti. K-COH tager højde for den potentielle
risiko for kunderne i forbindelse med et selskab, der udfører sine ordrer (i kundens
navn og ikke i selskabets eget navn), f.eks. inden for rammerne af execution-only-
tjenester for kunder, eller når et selskab indgår i en kæde af kundeordrer.
(24) K-faktoren for RtM for investeringsselskaber, der handler for egen regning, er
baseret på reglerne for markedsrisiko i relation til positioner i finansielle
instrumenter, i fremmed valuta og i råvarer i overensstemmelse med forordning (EU)
nr. 575/2013, som ændret30
. Dette gør det muligt for investeringsselskaber at vælge
at anvende enten standardmetoden i henhold til forordning (EU) nr. 575/2013 (den
30
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 med
hensyn til gearingsgrad, net stable funding ratio, krav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver,
modpartskreditrisiko, markedsrisiko, eksponeringer mod centrale modparter, eksponeringer mod kollektive
investeringsselskaber, store eksponeringer og indberetnings- og oplysningskrav og om ændring af forordning
(EU) nr. 648/2012.
DA 22 DA
forenklede standardmetode i henhold til forordning (EU) nr. 575/2013, som ændret),
hvis deres aktiver udgør under 300 mio. EUR, eller den reviderede standardmetode i
henhold til forordning (EU) nr. 575/2013, som ændret, eller at anvende interne
modeller. I de to sidste tilfælde kan det deraf følgende kapitalkrav nedsættes til 65 %,
hvilket betyder, at muligheden i henhold til forordning (EU) nr. 575/2013, som
ændret, for at anvende dette på et midlertidigt grundlag i en periode på tre år for at
tage hensyn til investeringsselskabernes overordnet set mere begrænsede
tilsynsmæssige relevans, bliver permanent. Alternativt bør kapitalkravet til
handelsselskaber, hvis virksomhed cleares centralt, med forbehold af den kompetente
myndigheds godkendelse, være lig med de marginer, der er stillet som sikkerhed til
deres clearingmedlem.
(25) For investeringsselskaber, der handler for egen regning, udgør K-faktorerne for K-
TCD og K-CON under RtF en forenklet anvendelse af reglerne i CRR om
henholdsvis modpartskreditrisiko og risiko i forbindelse med store eksponeringer. K-
TCD tager højde for risikoen for et investeringsselskab i forbindelse med, at
modparter i over the counter-derivater (OTC-derivater), genkøbstransaktioner,
transaktioner vedrørende ud- eller indlån i værdipapirer eller råvarer, transaktioner
med lang afviklingstid og margenlån, undlader at opfylde deres forpligtelser, ved at
gange værdien af eksponeringer baseret på genanskaffelsesomkostninger og et tillæg
for potentiel fremtidig eksponering med risikofaktorer baseret på forordning (EU) nr.
575/2013, under hensyntagen til de begrænsende virkninger af effektiv netting og
udveksling af sikkerhedsstillelse. K-CON tager højde for koncentrationsrisikoen i
forbindelse med individuelle eller stærkt forbundne modparter i den private sektor,
med hvem virksomhederne har eksponeringer, der udgør over 25 % af deres
lovpligtige kapital, eller specifikke alternative tærskler i relation til kreditinstitutter
eller andre investeringsselskaber ved at pålægge et kapitaltillæg i overensstemmelse
med forordning (EU) nr. 575/2013 for eksponeringer, der ligger over disse grænser.
Endelig tager K-DTF højde for de operationelle risici for et investeringsselskab, som
er indgået i store mængder af handler for egen regning eller for kunder i eget navn på
én dag, og som vil kunne opstå som følge af mangelfulde eller svigtende interne
procedurer, menneskelige fejl og systemfejl eller som følge af eksterne hændelser,
baseret på den notionelle værdi af daglige handler.
(26) Alle investeringsselskaber bør overvåge og kontrollere deres koncentrationsrisiko,
herunder med hensyn til deres kunder. Kun investeringsselskaber, som er underlagt
et minimumskapitalkrav under K-faktorerne, bør imidlertid indberette deres
koncentrationsrisici til de kompetente myndigheder. For investeringsselskaber, der
har specialiseret sig i råvarederivater eller emissionskvoter eller derivater heraf med
store koncentrerede eksponeringer mod de ikke-finansielle koncerner, som de
tilhører, kan grænserne for koncentrationsrisici overskrides uden ekstra kapital under
K-CON, så længe de tjener likviditets- eller risikostyringsformål på koncernplan.
(27) Alle investeringsselskaber bør have interne procedurer til overvågning og styring af
deres likviditetskrav. Disse procedurer bør bidrage til at sikre, at de kan fungere på
en velordnet måde over tid, uden at det medfører et behov for at hensætte likviditet
specifikt til stresssituationer. Med henblik herpå bør alle investeringsselskaber til
enhver tid have mindst en tredjedel af deres faste omkostninger i likvide aktiver.
Disse likvide aktiver bør være af høj kvalitet og være i overensstemmelse med dem,
der er opført i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/61 om
DA 23 DA
likviditetsdækningsgraden31
, sammen med de haircuts, der gælder for disse aktiver i
henhold til nævnte delegerede forordning. For at tage hensyn til forskellen i
likviditetsprofiler mellem investeringsselskaber og kreditinstitutter bør listen over
relevante likvide aktiver suppleres med virksomhedens egne ubehæftede kontanter
(der ikke bør omfatte kunders penge). Små og ikke indbyrdes forbundne selskaber
kunne desuden medtage poster vedrørende tilgodehavender fra salg og
tjenesteydelser og gebyrer og provisionsindtægter, der forfalder inden for 30 dage,
som likvide aktiver, forudsat at disse ikke overstiger en tredjedel af
minimumslikviditeten, ikke tæller i forbindelse med nogen yderligere likviditetskrav,
som er pålagt af den kompetente myndighed, og at de er underlagt et haircut på
50 %. I undtagelsestilfælde bør det være tilladt for investeringsselskaber at gå under
den krævede tærskel ved at omsætte deres likvide aktiver til penge for at dække
likviditetskrav, forudsat at de underretter deres kompetente myndighed straks. Alle
finansielle garantier, der ydes til kunder, og som kan give anledning til et øget
likviditetsbehov, hvis udløst, bør reducere mængden af til rådighed værende likvide
aktiver med mindst 1,6 % af den samlede værdi af sådanne garantier.
(28) Et forholdsmæssigt tilsvarende sæt reguleringsmæssige rammer for lovpligtig
indberetning bør udarbejdes i forbindelse med den nye tilsynsordning og bør
omhyggeligt tilpasses til investeringsselskabers aktiviteter og de tilsynsmæssige
rammers krav. Indberetningskravene for investeringsselskaber bør vedrøre omfanget
og sammensætningen af deres kapitalgrundlag, deres kapitalkrav, grundlaget for
beregningen af deres kapitalkrav, deres aktiviteters profil og omfang set i forhold til
parametrene for at betragte investeringsselskaber som små og ikke indbyrdes
forbundne, deres likviditetskrav og deres overholdelse af bestemmelserne om
koncentrationsrisiko. EBA bør få til opgave at udarbejde udkast til
gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på yderligere at præcisere
de detaljerede modeller og ordninger for denne lovpligtige indberetning, og disse
standarder bør stå i et rimeligt forhold til omfanget og kompleksiteten af forskellige
investeringsselskaber og bør navnlig tage hensyn til, om investeringsselskaberne
anses for at være små og ikke indbyrdes forbundne.
(29) For at sikre gennemsigtighed for investorerne og de større markeder bør
investeringsselskaber, som ikke anses for at være små og ikke indbyrdes forbundne,
offentliggøre deres kapitalniveauer, kapitalkrav, ledelsesordninger, samt
aflønningspolitikker og -praksisser. Gennemsigtighed vedrørende højtlønnedes
aflønning tjener det legitime mål af almen interesse om at bidrage til sunde og stabile
finansielle markeder i betragtning af den vigtige rolle, højtlønnede spiller med
hensyn til ledelse af investeringsselskaberne og disses langsigtede resultater. Af
fortrolighedshensyn bør offentliggørelsen af oplysninger om aflønning af de
højtlønnede være på et samlet grundlag. Små og ikke indbyrdes forbundne
virksomheder bør ikke være underlagt offentliggørelseskrav, undtagen når de
udsteder hybride kernekapitalinstrumenter, for at sikre gennemsigtighed for
investorerne i disse instrumenter.
(30) For at muliggøre en smidig overgang for investeringsselskaber fra kravene i
forordning (EU) nr. 575/2013 og direktiv 2013/36/EU til kravene i henhold til
nærværende forordning og direktiv (EU) ----/-- [IFD] bør der fastsættes passende
31
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/61 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til
forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår likviditetsdækningskrav for kreditinstitutter (EUT L 11 af
17.1.2015, s. 1).
DA 24 DA
overgangsforanstaltninger. I en periode på fem år fra datoen for anvendelse af denne
forordning bør investeringsselskaber, hvis kapitalkrav i henhold til denne forordning
vil blive mere end fordoblet i forhold til deres kapitalkrav i medfør af forordning
(EU) nr. 575/2013/direktiv 2013/36/EU, navnlig kunne afbøde virkningerne af
eventuelle stigninger ved at begrænse kapitalkravet til to gange deres relevante
kapitalkrav i medfør af forordning (EU) nr. 575/2013/direktiv 2013/36/EU.
For ikke at stille nye investeringsselskaber med omtrent samme profiler som
eksisterende virksomheder ugunstigt bør investeringsselskaber, som aldrig var
underlagt kapitalkrav i henhold til forordning (EU) nr. 575/2013/direktiv
2013/36/EU, kunne begrænse deres kapitalkrav i henhold til nærværende forordning
til to gange deres faste omkostninger i en periode på fem år fra datoen for
anvendelsen af nærværende forordning.
Ligeledes bør investeringsselskaber, der kun var underlagt et krav om startkapital i
henhold til forordning (EU) nr. 575/2013/direktiv 2013/36/EU, og for hvilke
kapitalkravene i henhold til nærværende forordning vil blive mere end fordoblet i
forhold til deres situation i henhold til forordning (EU) nr. 575/2013/direktiv
2013/36/EU, kunne begrænse deres kapitalkrav i henhold til nærværende forordning
til to gange deres startkapitalkrav i henhold til forordning (EU) nr. 575/2013/direktiv
2013/36/EU i en periode på fem år fra datoen for anvendelsen af nærværende
forordning.
Disse overgangsforanstaltninger bør, hvor det er relevant, også være tilgængelige for
investeringsselskaber, der er omhandlet i artikel 498 forordning (EU) nr. 575/2013,
der undtager disse selskaber fra kapitalgrundlagskravene i henhold til nævnte
forordning, mens kravene til startkapital for disse investeringsselskaber afhænger af
den investeringsservice eller de investeringsaktiviteter, de leverer. I en periode på
fem år fra datoen for anvendelsen af denne forordning bør deres kapitalkrav i
henhold til overgangsbestemmelserne i denne forordning beregnes på grundlag af
disse gældende niveauer.
I en periode på fem år fra datoen for anvendelsen af denne forordning eller indtil
datoen for anvendelsen af de vedtagne ændringer til forordning (EU)
nr. 575/2013/direktiv 2013/36/EU, for så vidt angår kapitalkrav for markedsrisici i
henhold til artikel 1, stk. 84, i Kommissionens forslag til en forordning om ændring
af forordning (EU) nr. 575/2013, alt efter hvad der er tidligst, bør
investeringsselskaber, der er omfattet af de tilsvarende bestemmelser i nærværende
forordning, fortsætte med at beregne deres kapitalkrav for handelsbeholdningen i
overensstemmelse med forordning (EU) nr. 575/2013.
(31) De største investeringsselskaber, der leverer vigtige engrosmarkeds- og
investeringsbanktjenesteydelser (handler for egen regning med finansielle
instrumenter eller yder afsætningsgaranti for finansielle instrumenter eller placerer
finansielle instrumenter på grundlag af en fast forpligtelse), har forretningsmodeller
og risikoprofiler, der svarer til dem, som signifikante kreditinstitutter har. Deres
aktiviteter eksponerer virksomhederne mod kreditrisiko, hovedsageligt i form af
modpartskreditrisiko, samt markedsrisiko for positioner, som de indtager for egen
regning, uanset om det er for deres kunder eller ej. De udgør som sådan en risiko for
den finansielle stabilitet på grund af deres størrelse og systemiske betydning.
(32) Disse store virksomheder udgør yderligere en udfordring for de nationale kompetente
myndigheders effektive tilsyn. Selv om de største investeringsselskaber leverer
grænseoverskridende investeringsbanktjenesteydelser i større målestok, er de som
DA 25 DA
investeringsselskaber underlagt tilsyn af de myndigheder, der er udpeget i henhold til
direktiv 2004/39/EU, og som ikke nødvendigvis er de samme som dem, der er
udpeget i henhold til direktiv 2013/36/EU, hvilket kan resultere i ulige vilkår i
forbindelse med anvendelsen af forordning (EU) nr. 575/2013/direktiv 2013/36/EU i
Unionen. Dette forhindrer tilsynsførende i at opnå et samlet tilsynsmæssigt
perspektiv, som er afgørende for effektivt at imødegå de risici, der er forbundet med
store grænseoverskridende selskaber. Som følge heraf kan tilsynet blive mindre
effektivt, og konkurrencen inden for Unionen kan også blive fordrejet. De største
investeringsselskaber bør derfor have status som kreditinstitutter, således at der
skabes synergieffekter fra tilsynet med grænseoverskridende
engrosmarkedsaktiviteter i en peergruppe, hvilket fremmer lige konkurrencevilkår og
giver mulighed for konsekvent tilsyn på tværs af koncerner.
(33) Disse selskaber bør i kraft af, at de bliver kreditinstitutter, fortsat anvende forordning
(EU) nr. 575/2013 og direktiv 2013/36/EU og være underlagt tilsyn af de kompetente
myndigheder med ansvar for kreditinstitutter, herunder ECB inden for rammerne af
den fælles tilsynsmekanisme. Dette ville sikre, at tilsynet med kreditinstitutter
gennemføres på en konsekvent og effektiv måde, og at det fælles regelsæt for
finansielle tjenesteydelser anvendes på en ensartet måde på alle kreditinstitutter på
baggrund af deres systemiske betydning. For at forebygge regelarbitrage og reducere
risikoen for omgåelse bør de kompetente myndigheder tilstræbe at undgå situationer,
hvor potentielt systemiske koncerner ville strukturere deres aktiviteter på en sådan
måde, at de ikke overskrider tærsklerne i artikel 4, stk. 1), nr. 1), litra b), og omgår
forpligtelsen til at søge om tilladelse som kreditinstitutter i medfør af artikel 8a i
direktiv 2013/36/EU.
(34) Tilsyn med kreditinstitutter på et konsolideret grundlag sigter desuden bl.a. mod at
sikre det finansielle systems stabilitet og bør for at være effektivt finde anvendelse på
alle koncerner, herunder også dem, hvis moderselskaber ikke er kreditinstitutter eller
investeringsselskaber. Derfor bør alle kreditinstitutter, herunder dem, som tidligere
havde status som investeringsselskaber, være underlagt reglerne om de kompetente
myndigheders individuelle og konsoliderede tilsyn med moderselskabet i henhold til
afsnit VII, kapitel 3, afdeling I, i direktiv 2013/36/EU.
(35) Ved forordning (EU) nr. 600/2014 blev der indført en harmoniseret ordning for
adgang for tredjelandsselskaber, der yder investeringsservice eller udfører
investeringsaktiviteter til godkendte modparter og professionelle kunder, som er
etableret i Unionen. Adgang til det indre marked er betinget af, at Kommissionen
vedtager en ækvivalensafgørelse, og ESMA registrerer tredjelandsselskabet. Det er
vigtigt, at vurderingen af ækvivalens foretages på grundlag af den relevante
gældende EU-ret, og at der findes effektive værktøjer til overvågning af
betingelserne for indrømmelse af ækvivalens. Af disse grunde bør registrerede
tredjelandsselskaber årligt til ESMA indberette oplysninger om omfanget og
rækkevidden af de tjenesteydelser, der leveres, og de aktiviteter, der udføres, i
Unionen. Tilsynssamarbejdet i forbindelse med overvågning, håndhævelse og
opfyldelse af ækvivalensbetingelserne bør også forbedres.
(36) For at sikre investorbeskyttelse samt integriteten og stabiliteten af de finansielle
markeder i Unionen bør Kommissionen, når den vedtager en ækvivalensafgørelse,
tage hensyn til de potentielle risici ved de tjenesteydelser og aktiviteter, som
selskaber fra det pågældende tredjeland udfører i Unionen i medfør af nævnte
afgørelse. Deres systemiske betydning bør overvejes på grundlag af kriterier som
f.eks. det sandsynlige omfang og den sandsynlige rækkevidde af leveringen af
DA 26 DA
service og udførelsen af aktiviteter gennem selskaber fra det pågældende tredjeland.
Med samme formål kan Kommissionen finde det passende at tage hensyn til, om
tredjelandet er udpeget som en ikke-samarbejdsvillig skattejurisdiktion i henhold til
den relevante EU-politik eller som et højrisikotredjeland i henhold til artikel 9, stk. 2,
i direktiv (EU) 2015/84932
.
(37) Da målene for denne forordning, nemlig at oprette et sæt effektive og
forholdsmæssige tilsynsrammer, der kan sikre, at investeringsselskaber, som har
tilladelse til at drive virksomhed i Unionen, kan fungere på et sundt finansielt
grundlag og forvaltes på en velordnet måde, herunder, hvor det er relevant, i deres
kunders bedste interesser, ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne,
men på grund af deres omfang og virkninger bedre nås på EU-plan, kan Unionen
vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i
traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med
proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end
hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.
(38) Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) har i samarbejde med Den
Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) udarbejdet en
rapport, som er baseret på en grundig baggrundsanalyse, dataindsamling og høringer
om en skræddersyet tilsynsordning for alle ikke systemiske investeringsselskaber, og
som fungerer som grundlag for de reviderede tilsynsmæssige rammer for
investeringsselskaber.
(39) For at sikre en harmoniseret anvendelse af denne forordning bør EBA få til opgave at
udarbejde tekniske standarder, der præciserer beregningen af faste omkostninger,
beregningen til fastlæggelse af kapitalkrav svarende til den initialmargen, der er
stillet som sikkerhed hos clearingmedlemmer, og de modeller til offentliggørelser og
lovpligtig indberetning, som kræves i henhold til denne forordning.
(40) For at sikre ensartet anvendelse af denne forordning og for at tage hensyn til
udviklingen på de finansielle markeder bør beføjelsen til vedtage retsakter i
overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde delegeres til Kommissionen, for så vidt angår yderligere præcisering
af definitionerne i denne forordning og tekniske justeringer af ikkevæsentlige
elementer af kapitalkravene i denne forordning. Det er særlig vigtigt, at
Kommissionen gennemfører de relevante høringer under sit forberedende arbejde,
herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse
med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april
2016. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager
Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som
medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i
Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede
retsakter.
(41) For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning, og særligt
med hensyn til vedtagelsen af EBA's udkast til gennemførelsesmæssige tekniske
32
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende
foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af
terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om
ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv
2006/70/EF (EUT L 141 af 5.6.2015, s. 73).
DA 27 DA
vedrørende offentliggørelses- og indberetningsmodeller, bør
gennemførelsesbeføjelserne overdrages til Kommissionen.
(42) For at garantere retssikkerheden og undgå overlapninger mellem den nuværende
tilsynsmæssige ramme, der gælder for både kreditinstitutter og investeringsselskaber,
og denne forordning, ændres forordning (EU) nr. 575/2013 og direktiv 2013/36/EU
for at fjerne investeringsselskaber fra deres anvendelsesområde.
Investeringsselskaber, som er en del af en bankkoncern, bør dog fortsat være
underlagt bestemmelserne i forordning (EU) nr. 575/2013 og direktiv 2013/36/EU,
som er relevante for bankkoncernen, f.eks. bestemmelserne om intermediært
moderselskab i Unionen som omhandlet i [artikel 21b] i direktiv 2013/36/EU og
bestemmelserne om konsolideringsregler, der er fastsat i første del, afsnit 2, kapitel
2, i forordning (EU) nr. 575/2013 —
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
DA 28 DA
FØRSTE DEL
ALMINDELIGE BESTEMMELSER
AFSNIT I
GENSTAND, ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER
Artikel 1
Genstand og anvendelsesområde
Denne forordning fastsætter ensartede tilsynsmæssige krav, som gælder for
investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse og underlagt tilsyn i henhold til direktiv
2014/65/EU og kontrolleret for overholdelse af de tilsynsmæssige krav i direktiv (EU) ----/--
[IFD], i forhold til følgende:
a) kapitalkrav i forbindelse med målelige, ensartede og standardiserede elementer
af selskabsrisiko, kunderisiko og markedsrisiko
b) krav, som begrænser koncentrationsrisici
c) likviditetskrav i forbindelse med målelige, ensartede og standardiserede
elementer af likviditetsrisiko
d) indberetningskrav i forbindelse med litra a), b) og c)
e) offentliggørelseskrav.
Artikel 2
Tilsynsbeføjelser
For at kunne sikre overholdelse af bestemmelserne i denne forordning skal de kompetente
myndigheder tillægges de beføjelser og følge de procedurer, som er fastsat i direktiv ----/--
[IFD).
Artikel 3
Investeringsselskabers anvendelse af strengere krav
Investeringsselskaber kan uanset denne forordning have et kapitalgrundlag og
kapitalgrundlagselementer samt træffe foranstaltninger, som opfylder strengere krav end dem,
der er foreskrevet i denne forordning.
Artikel 4
Definitioner
1. I denne forordning forstås ved:
DA 29 DA
1) "accessorisk servicevirksomhed": accessorisk servicevirksomhed, som defineret i
artikel 4, stk. 1, nr. 18), i forordning (EU) nr. 575/2013
2) "kunde": kunde som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 9), i direktiv 2014/65/EU
3) "råvarehandlere": råvarehandlere som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 145), i
forordning (EU) nr. 575/2013
4) "råvarederivater": råvarederivater som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 30), i
forordning (EU) nr. 600/2014
5) "kompetent myndighed": kompetent myndighed som defineret i artikel 3, stk. 5, i
direktiv (EU) ----/--[IFD)
6) "kreditinstitut": kreditinstitut som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1), i forordning (EU)
nr. 575/2013
7) "daglig handelsstrøm": værdien af transaktioner i handelsbeholdningen, når selskabet
handler for egen regning, enten på egne eller en kundes vegne
8) "handel for egen regning": handel for egen regning som defineret i artikel 4, stk. 1,
nr. 6), i direktiv 2014/65/EU
9) "derivater": derivater som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 29), i forordning (EU) nr.
600/2014
10) "K-faktorens konsoliderede situation": den situation, der følger af anvendelsen af
bestemmelserne i denne forordning i overensstemmelse med K-faktorer på et
investeringsselskab, som om det pågældende investeringsselskab sammen med en
eller flere andre enheder i samme koncern dannede et enkelt investeringsselskab
11) "udførelse af ordrer for kunders regning": udførelse af ordrer for kunders regning
som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 5), i direktiv 2014/65/EU
12) "eksponering":
a) med henblik på koncentrationsrisikogrænser, enhver aktivpost eller
ikkebalanceført post i handelsbeholdningen, som ikke udtrykkeligt er
undtaget i overensstemmelse med artikel 40
b) med henblik på indberetning af koncentrationsrisiko, enhver aktivpost
eller ikkebalanceført post
13) "finansieringsinstitut": en virksomhed, som ikke er et institut eller et
investeringsselskab, og hvis hovedvirksomhed består i at erhverve kapitalandele eller
i at udøve en eller flere af aktiviteterne i punkt 2-12 og punkt 15 i bilag I til direktiv
2013/36/EU, herunder et finansielt holdingselskab, et blandet finansielt
holdingselskab, et investeringsholdingselskab, et betalingsinstitut som defineret i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/64/EF af 13. november 2007 om
betalingstjenester i det indre marked og et porteføljeadministrationsselskab, men ikke
forsikringsholdingselskaber eller blandede forsikringsholdingselskaber, som
defineret i artikel 212, stk. 1, litra g), i direktiv 2009/138/EU
14) "finansielle instrumenter": finansielle instrumenter, som defineret i artikel 4, stk. 1,
nr. 50), i forordning (EU) nr. 575/2013
15) "finansielt holdingselskab": et finansielt holdingselskab som defineret i artikel 4, stk.
1, nr. 20), i forordning (EU) nr. 575/2013
DA 30 DA
16) "enhed i den finansielle sektor": en enhed i den finansielle sektor, som defineret i
artikel 4, stk. 1, nr. 27), i forordning (EU) nr. 575/2013
17) "startkapital": startkapital som defineret i artikel 3, stk. 17, i direktiv (EU) ----/--
[IFD)
18) "gruppe af indbyrdes forbundne kunder": gruppe af indbyrdes forbundne kunder som
defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 39), i forordning (EU) nr. 575/2013
19) "investeringsrådgivning": investeringsrådgivning som defineret i artikel 4, stk. 1, nr.
4), i direktiv 2014/65/EU
20) "investeringsselskab": et investeringsselskab som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1), i
direktiv 2014/65/EU
21) "investeringsholdingselskab": et finansieringsinstitut, hvis datterselskaber
udelukkende eller hovedsageligt er investeringsselskaber eller
finansieringsinstitutter, hvoraf mindst et af sådanne datterselskaber er et
investeringsselskab, og som ikke er et finansielt holdingselskab som defineret i
artikel 4, stk. 1, nr. 20), i forordning (EU) nr. 575/2013
22) "investeringsservice og -aktiviteter": investeringsservice og -aktiviteter som defineret
i artikel 4, stk. 1, nr. 2), i direktiv 2014/65/EU
23) "investeringsselskabskoncern": en koncern af virksomheder, som ikke omfatter et
kreditinstitut, hvis moderselskab enten er et investeringsselskab, et
investeringsholdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab, og som kan
omfatte andre finansieringsinstitutter og tilknyttede agenter, som tilhører
investeringsselskabet. Investeringsselskabskoncernen kan bestå af enten et
moderselskab og dets datterselskaber eller af selskaber, som opfylder betingelserne i
artikel 22 i direktiv 2013/34/EU
24) "K-faktorer": kapitalkrav, der er fastsat i tredje del, afsnit II, for den risiko, som et
investeringsselskab udgør for kunder, markeder og sig selv
25) "K-AUM" eller "K-faktor for så vidt angår aktiver under forvaltning (AUM)":
kapitalkravet i forhold til værdien af aktiver, som et investeringsselskab forvalter for
sine kunder under både skønsmæssig porteføljepleje og faste ordninger, der udgør
investeringsrådgivning, herunder aktiver overdraget til en anden virksomhed og med
undtagelse af aktiver, som en anden virksomhed har overdraget til
investeringsselskabet
26) "K-CMH" eller "K-faktor for så vidt angår kunders penge, der opbevares (CMH)":
kapitalkravet i forhold til mængden af kunders penge, som et investeringsselskab
opbevarer eller kontrollerer, uanset eventuelle juridiske ordninger i relation til
adskillelse af aktiver og uanset den nationale regnskabsordning for kunders penge,
der opbevares af investeringsselskabet
27) "K-ASA" eller "K-faktor for så vidt angår aktiver, der beskyttes og forvaltes (ASA)":
kapitalkravet i forhold til værdien af aktiver, som et investeringsselskab beskytter og
forvalter for kunder, herunder aktiver overdraget til en anden virksomhed og aktiver,
som en anden virksomhed har overdraget til investeringsselskabet, uanset om
aktiverne findes på investeringsselskabets egen balance eller holdes adskilt på andre
konti
28) "K-COH" eller "K-faktor for så vidt angår kundeordrer, der behandles (COH)":
kapitalkravet i forhold til værdien af ordrer, som et investeringsselskab behandler for
DA 31 DA
kunder gennem modtagelse og formidling af kunders ordrer og udførelse af ordrer på
kunders vegne
29) "K-CON" eller "K-faktor for så vidt angår koncentrationsrisiko (CON)":
kapitalkravet i forhold til eksponeringer i handelsbeholdningen for et
investeringsselskab over for en kunde eller en gruppe af indbyrdes forbundne kunder,
hvis størrelse overstiger grænserne i artikel 36, stk. 1
30) "K-CMG" eller "K-faktor for så vidt angår garanti for clearingmedlem (CMG)":
kapitalkravet svarende til størrelsen af de initialmarginer, der er stillet som sikkerhed
til et clearingmedlem, hvis udførelsen og afviklingen af transaktioner for et
investeringsselskab, der handler for egen regning, finder sted under et almindeligt
clearingmedlems ansvar
31) "K-DTF" eller "K-faktor for så vidt angår daglig handelsstrøm (DTF)": kapitalkravet
i forhold til den daglige værdi af de transaktioner, som et investeringsselskab
gennemfører gennem handel for egen regning eller udførelse af ordrer på vegne af
kunder i eget navn
32) "K-NPR" eller "K-faktor for så vidt angår nettopositionsrisikoen (NPR)":
kapitalkravet i forhold til værdien af transaktioner, der registreres i et
investeringsselskabs handelsbeholdning
33) "K-TCD" eller "K-faktor for så vidt angår risiko for handelsmodparters
misligholdelse (TCD)": kapitalkravet i forhold til et investeringsselskabs
eksponeringer i handelsbeholdningen i de instrumenter og transaktioner, der er
omhandlet i artikel 25, og som giver anledning til risiko for handelsmodpartens
misligholdelse
34) "transaktioner med lang afviklingstid": transaktioner med lang afviklingstid som
defineret i artikel 272, stk. 2, i forordning (EU) nr. 575/2013
35) "margenudlånstransaktioner": margenudlånstransaktioner som defineret i artikel 272,
stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013
36) "ledelsesorgan": et ledelsesorgan som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 36), i direktiv
2014/65/EU
37) "modervirksomhed": en modervirksomhed som defineret i artikel 2, stk. 9, og artikel
22 i direktiv 2013/34/EU
38) "deltagelse": deltagelse som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 35), i forordning (EU) nr.
575/2013
39) "overskud": overskud som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 121), i forordning (EU) nr.
575/2013
40) "kvalificerende central modpart" eller "QCCP": kvalificerende central modpart som
defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 88), i forordning (EU) nr. 575/2013
41) "porteføljepleje": porteføljepleje som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 8), i direktiv
2014/65/EU
42) "lovpligtig kapital": de kapitalkrav, der er fastsat i artikel 11
43) "genkøbstransaktion": en genkøbstransaktion som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 83),
i forordning (EU) nr. 575/2013
DA 32 DA
44) "datterselskab": et datterselskab i den i artikel 2, nr. 10), og artikel 22 i direktiv
2013/34/EU anvendte betydning, herunder ethvert datterselskab af et datterselskab af
det øverste moderselskab
45) "tilknyttet agent": tilknyttet agent som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 29), i direktiv
2014/65/EU
46) "samlede bruttoindtægter": et investeringsselskabs årlige driftsindtægter i forbindelse
med selskabets investeringsservice og de aktiviteter, som det har tilladelse til at
udøve, herunder indtægter fra renter, aktier og andre værdipapirer, uanset om de er
med fast eller variabel rente, provision og gebyrer, eventuelle gevinster og tab fra
investeringsselskabernes aktiver i handelsbeholdningen, aktiver til dagsværdi eller
fra afdækningsaktiviteter, men eksklusive al indkomst, der ikke er forbundet med
investeringsservice og -aktiviteter
47) "handelseksponering": handelseksponering som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 91), i
forordning (EU) nr. 575/2013
48) "handelsbeholdning": handelsbeholdning som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 86), i
forordning (EU) nr. 575/2013
49) "investeringsmoderselskab i Unionen": et investeringsselskab i en medlemsstat, der
ikke selv er datterselskab af et andet investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i
en medlemsstat, eller af et investeringsholdingselskab eller et blandet finansielt
holdingselskab, der er etableret i en medlemsstat
50) "investeringsholdingmoderselskab i Unionen": et investeringsholdingselskab i en
medlemsstat, der ikke selv er datterselskab af et andet investeringsselskab, der er
meddelt tilladelse i en medlemsstat, eller af et andet investeringsholdingselskab i en
medlemsstat
51) "blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen": et moderselskab for en
investeringsselskabskoncern, som er et blandet finansielt holdingselskab som
defineret i artikel 2, stk. 15, i direktiv 2002/87/EF.
2. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i
overensstemmelse med artikel 54 for at præcisere:
a) definitionerne fastsat i stk. 1 for at sikre en ensartet anvendelse af denne
forordning
b) definitionerne fastsat i stk. 1 for i forbindelse med anvendelsen af denne
forordning at tage hensyn til udviklingen på finansmarkederne.
DA 33 DA
AFSNIT II
NIVEAU FOR ANVENDELSE AF KRAVENE
KAPITEL 1
Anvendelse af kravene på individuelt niveau
Artikel 5
Generelt princip
Et investeringsselskab skal opfylde kravene i anden til syvende del på individuelt niveau.
Artikel 6
Undtagelser
1. De kompetente myndigheder kan fritage et investeringsselskab fra anvendelsen af
artikel 5 i sammenhæng med anden til fjerde del, sjette del og syvende del, hvis
samtlige nedenstående betingelser er opfyldt:
a) investeringsselskabet er et datterselskab og indgår i tilsynet på et
konsolideret grundlag med et kreditinstitut, et finansielt holdingselskab
eller et blandet finansielt holdingselskab i overensstemmelse med
bestemmelserne i første del, afsnit II, kapitel 2, i forordning (EU)
nr. 575/2013
b) både investeringsselskabet og dets moderselskab har fået meddelt
tilladelse og er underlagt tilsyn i den samme medlemsstat
c) de myndigheder, der er ansvarlige for tilsyn på et konsolideret grundlag i
overensstemmelse med forordning (EU) nr. 575/2013 er enige om en
sådan undtagelse
d) kapitalgrundlaget er på passende vis fordelt mellem moderselskabet og
investeringsselskabet, og alle følgende betingelser er opfyldt:
i) investeringsselskabet opfylder betingelserne i artikel 12, stk. 1
ii) der er ingen nuværende eller forudsete væsentlige praktiske eller
juridiske hindringer for moderselskabets hurtige overførsel af
kapital eller tilbagebetaling af forpligtelser
iii) efter forudgående tilladelse fra den kompetente myndighed
erklærer moderselskabet, at det garanterer for forpligtelser indgået
af investeringsselskabet, eller at risiciene i investeringsselskabet er
ubetydelige
iv) moderselskabets procedurer for risikoevaluering, -måling og -
kontrol omfatter investeringsselskabet og
DA 34 DA
v) moderselskabet besidder mindst 50 % af de stemmerettigheder, der
er knyttet til kapitalandelene i investeringsselskabet, eller har ret til
at udpege eller afsætte et flertal af medlemmerne af
investeringsselskabets ledelsesorgan.
2. De kompetente myndigheder kan fritage investeringsselskaber fra anvendelsen af
artikel 5 i forbindelse med femte del, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:
a) investeringsselskabet er omfattet af tilsynet på et konsolideret grundlag i
overensstemmelse med første del, afsnit II, kapitel 2, i forordning (EU)
nr. 575/2013
b) koncernen har etableret centraliserede likviditetsstyringsfunktioner, og
c) de myndigheder, der er ansvarlige for tilsyn på et konsolideret grundlag i
overensstemmelse med forordning (EU) nr. 575/2013, accepterer en
sådan undtagelse.
KAPITEL 2
Anvendelse af kravene vedrørende overholdelse af
koncernkapitaltesten og undtagelser
Artikel 7
Koncernkapitaltesten
1. Et moderinvesteringsselskab i Unionen, et investeringsmoderholdingselskab i
Unionen og et blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen skal mindst have et
kapitalgrundlag, som er tilstrækkeligt til at dække summen af følgende:
a) summen af den fulde bogførte værdi af kapitalandele, efterstillede
fordringer og instrumenter som omhandlet i artikel 36, stk. 1, litra h) og
i), artikel 56, litra c) og d), og artikel 66, litra c) og d), i forordning (EU)
nr. 575/2013 i investeringsselskaber, finansieringsinstitutter, accessoriske
servicevirksomheder og tilknyttede agenter i
investeringsselskabskoncernen og
b) de samlede eventualforpligtelser i forhold til investeringsselskaber,
finansieringsinstitutter, accessoriske servicevirksomheder og tilknyttede
agenter.
2. De kompetente myndigheder kan tillade, at et investeringsmoderholdingselskab i
Unionen eller et blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen har et mindre
kapitalgrundlag end det, der beregnes i henhold til stk. 1, men ikke mindre end
summen af de kapitalgrundlagskrav, der på individuelt niveau pålægges
investeringsselskaber, finansieringsinstitutter, accessoriske servicevirksomheder og
tilknyttede agenter i koncernen, og de samlede eventualforpligtelser i forhold til disse
enheder.
Med henblik på stk. 1 skal et notionelt kapitalgrundlagskrav finde anvendelse, hvis
ingen EU-lovgivning eller national tilsynslovgivning finder anvendelse på nogen af de
enheder, der er omhandlet i stk. 1.
3. Et moderinvesteringsselskab i Unionen, et investeringsmoderholdingselskab i
Unionen og et blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen skal have indført
DA 35 DA
systemer til overvågning og kontrol af kapital- og finansieringskilderne for alle
investeringsselskaber, investeringsholdingselskaber, blandede finansielle
holdingselskaber, finansieringsinstitutter, accessoriske servicevirksomheder og
tilknyttede agenter i investeringsselskabskoncernen.
Artikel 8
K-faktor for konsolidering
De kompetente myndigheder for et moderinvesteringsselskab i Unionen eller de kompetente
myndigheder, der er udpeget i overensstemmelse med artikel 42, stk. 2, i direktiv (EU) ----/--
/[IFD), kan kræve, at et moderinvesteringsselskab i Unionen, et
moderinvesteringsholdingselskab i Unionen eller et blandet finansielt moderholdingselskab i
Unionen opfylder kravene i artikel 15 på grundlag af K-faktorens konsoliderede situation,
hvis en af følgende betingelser er opfyldt:
a) der er betydelige materielle risici for kunderne eller markedet, som stammer fra
koncernen som helhed, og som der ikke fuldt ud tages højde for med de kapitalkrav,
der gælder for investeringsselskaberne i koncernen på individuelt grundlag eller
b) for investeringsselskabskoncerner med en høj grad af indbyrdes forbundethed med
hensyn til risikostyring kan anvendelsen af kravene på investeringsselskabet på et
individuelt grundlag føre til en dobbelt anvendelse af kravene til disse selskaber.
DA 36 DA
ANDEN DEL
KAPITALGRUNDLAG
Artikel 9
Kapitalgrundlagskrav
1. Et investeringsselskab skal have et kapitalgrundlag bestående af summen af dets
kernekapital og supplerende kapital, hvor følgende gælder:
a) mindst 56 % af summen skal bestå af egentlig kernekapital i
overensstemmelse med anden del, afsnit 1, kapitel 2, i forordning (EU)
nr. 575/2013
b) op til 44 % af summen kan bestå af hybrid kernekapital i
overensstemmelse med anden del, afsnit 1, kapitel 3, i forordning (EU)
nr. 575/2013
c) op til 25 % af summen kan bestå af supplerende kapital i
overensstemmelse med anden del, afsnit 1, kapitel 4, i forordning (EU)
nr. 575/2013.
2. Som en undtagelse fra stk. 1 finder følgende ikke anvendelse på beregningen af
kapitalgrundlaget:
a) de tærskelbaserede undtagelser, der er omhandlet i artikel 48 i forordning
(EU) nr. 575/2013
b) de fradrag, der er omhandlet i artikel 46, 60 og 70 i forordning (EU) nr.
575/2013
c) den udløsende hændelse, der er omhandlet i artikel 54, stk. 1, litra a), i
forordning (EU) nr. 575/2013. Den udløsende hændelse skal i stedet
specificeres af investeringsselskabet i form af det i stk. 1 omhandlede
hybride kernekapitalinstrument
d) den samlede værdi, der er omhandlet i artikel 54, stk. 4, litra a), i
forordning (EU) nr. 575/2013. Det beløb, der skal nedskrives eller
konverteres, er hele hovedstolen af det i stk. 1 omhandlede hybride
kernekapitalinstrument.
3. Et investeringsselskab skal anvende bestemmelserne i anden del, afsnit 1, kapitel 6, i
forordning (EU) nr. 575/2013 ved beregning af kapitalgrundlagskravene i henhold til
nærværende forordning.
Artikel 10
Kapitalandele uden for den finansielle sektor
1. Med henblik på denne del skal et investeringsselskab fratrække beløb, som overstiger
de grænser, der er fastsat i litra a) og b), fra beregningen af de egentlige
kernekapitalposter, der er omhandlet i artikel 26 i forordning (EU) nr. 575/2013:
a) en kapitalandel, som udgør over 15 % af investeringsselskabets
lovpligtige kapital, i en virksomhed uden for den finansielle sektor
DA 37 DA
b) et investeringsselskabs samlede kapitalandele i virksomheder uden for
den finansielle sektor, som overstiger 60 % af selskabets lovpligtige
kapital.
2. De kompetente myndigheder kan forbyde et investeringsselskab at have
kapitalandele som omhandlet i stk. 1, der overstiger de procentsatser for lovpligtig
kapital, der er fastsat i nævnte stykke. De kompetente myndigheder offentliggør
deres beslutning om at udøve denne beføjelse uden ophold.
3. Aktier i virksomheder uden for den finansielle sektor medtages ikke i den i stk. 1
omhandlede beregning, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:
a) aktierne besiddes midlertidigt som led i en finansiel bistandsoperation
som omhandlet i artikel 79 i forordning (EU) nr. 575/2013
b) besiddelsen af aktierne er en emissionsposition, der besiddes i højst fem
arbejdsdage
c) aktierne besiddes i investeringsfirmaets eget navn og for andres regning.
4. Aktier, der ikke er finansielle anlægsaktiver som omhandlet i artikel 35, stk. 2, i
direktiv 86/635/EØF, medtages ikke i den i stk. 1 omhandlede beregning.
DA 38 DA
TREDJE DEL
KAPITALKRAV
AFSNIT I
GENERELLE KRAV
Artikel 11
Kapitalkrav
1. Et investeringsselskab skal til enhver tid have kapital, der svarer til det højeste af
følgende:
a) dets faste omkostninger beregnet i henhold til artikel 13
b) dets permanente minimumskapitalkrav i henhold til artikel 14
c) dets K-faktorkrav beregnet i henhold til artikel 15.
2. Et investeringsselskab, som opfylder betingelserne i artikel 12, stk. 1, skal til enhver
tid kun have kapital, der svarer til det højeste af de beløb, der er specificeret i stk. 1,
litra a) og b).
3. Hvis de kompetente myndigheder finder, at der er sket en væsentlig ændring i et
investeringsselskabs virksomhed, kan de kræve, at investeringsselskabet underlægges
et andet kapitalkrav, der er omhandlet i denne artikel, i overensstemmelse med
afdeling IV, kapitel 2, afsnit IV, i direktiv (EU) ----/--[IFD).
Artikel 12
Små og ikke indbyrdes forbundne investeringsselskaber
1. Med henblik på denne forordning anses et investeringsselskab for at være et lille og
ikke indbyrdes forbundet investeringsselskab, hvis det opfylder alle de følgende
betingelser:
a) AUM (eller aktiver under forvaltning) beregnet i henhold til artikel 17 er
på mindre end 1,2 mia. EUR
b) COH (eller kundeordrer, der behandles) beregnet i henhold til artikel 20
er på mindre end:
i) 100 mio. EUR om dagen for kontanthandler eller
ii) 1 mia. EUR om dagen for derivater
c) ASA (eller aktiver, der beskyttes og forvaltes) beregnet i henhold til
artikel 19 er nul
d) CMH (eller kunders penge, der opbevares) beregnet i henhold til
artikel 18 er nul
e) DTF (eller daglig handelsstrøm) beregnet i henhold til artikel 32 er nul
f) NPR (nettopositionsrisiko) eller CMG (garanti for clearingmedlem)
beregnet i henhold til artikel 22 og 23 er nul
DA 39 DA
g) TCD (eller risiko for handelsmodparters misligholdelse) beregnet i
henhold til artikel 26 er nul
h) den samlede balance for investeringsselskabet er på under 100 mio. EUR
i) investeringsselskabets samlede årlige bruttoindtægter fra
investeringstjenester og -aktiviteter er på under 30 mio. EUR.
Med henblik på litra a), b), c), e), f) og g) finder slutværdierne
anvendelse.
Med henblik på litra d) finder intraday-værdierne anvendelse.
Med henblik på litra h) og i) finder de værdier, der er gældende i
slutningen af sidste regnskabsår anvendelse.
2. Betingelserne i stk. 1, litra a), b), h) og i), finder anvendelse på et samlet grundlag for
alle investeringsselskaber, som er del af en koncern.
Betingelserne i litra c), d), e), f) og g) finder anvendelse på hvert enkelt
investeringsselskab på individuelt grundlag.
Hvis et investeringsselskab ikke længere opfylder alle betingelserne i stk. 1, anses det
ikke for at være et lille og ikke indbyrdes forbundet investeringsselskab med
øjeblikkelig virkning.
3. Hvis et investeringsselskab ikke længere opfylder betingelserne i stk. 1, litra a) eller
b), men fortsat opfylder betingelserne i stk. 1, litra c)-i), anses det ikke for at være et
lille og ikke indbyrdes forbundet investeringsselskab efter udløbet af en periode på 3
måneder, der regnes fra den dato, hvor tærsklen er overskredet.
4. Hvis et investeringsselskab, der ikke har opfyldt alle betingelserne i stk. 1,
efterfølgende opfylder disse betingelser, anses det, med forbehold af den kompetente
myndigheds godkendelse, for at være et lille og ikke indbyrdes forbundet
investeringsselskab efter en periode på 6 måneder fra den dato, hvor de nævnte
betingelser er opfyldt.
5. For at tage hensyn til udviklingen på de finansielle markeder tillægges Kommissionen
beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 54 med
henblik på at tilpasse betingelserne for, at investeringsselskaber kan anses for at være
små og ikke indbyrdes forbundne virksomheder i overensstemmelse med nærværende
artikel.
Artikel 13
Krav vedrørende faste omkostninger
1. Med henblik på artikel 11, stk. 1, litra a), skal de faste omkostninger udgøre mindst
en fjerdedel af de faste omkostninger for det foregående år.
2. Hvis den kompetente myndighed finder, at der er sket en væsentlig ændring i et
investeringsselskabs virksomhed, kan den kompetente myndighed tilpasse størrelsen
af den i stk. 1 omhandlede kapital.
3. Hvis et investeringsselskab ikke har faste omkostninger for det foregående år, skal
det, med forbehold af den kompetente myndigheds godkendelse, have en kapital
svarende til mindst en fjerdedel af de i forretningsplanen opførte faste omkostninger
for året efter året for påbegyndelsen af dets aktiviteter.
DA 40 DA
4. EBA udarbejder efter høring af ESMA og under hensyntagen til Kommissionens
delegerede forordning (EU) 2015/488 udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på yderligere at præcisere beregningen af kravet i stk. 1.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for
Kommissionen senest [nine month from the date of entry into force of this
Regulation].
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede
reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i
forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 14
Permanent minimumskapitalkrav
Med henblik på artikel 11, stk. 1, litra b), skal det permanente minimumskapitalkrav
mindst udgøre det samme beløb som den i artikel 8 i direktiv (EU) ----/--[IFD]
omhandlede startkapital.
AFSNIT II
K-FAKTOREN VEDRØRENDE KAPITALKRAV
KAPITEL 1
Generelle principper
Artikel 15
K-faktorkravet og gældende koefficienter
1. Med henblik på artikel 11, stk. 1, litra c), skal K-faktorkravet mindst udgøre summen
af følgende:
a) K-faktorerne vedrørende kunderisiko (RtC) beregnet i overensstemmelse
med kapitel 2
b) K-faktorerne vedrørende markedsrisiko (RtM) beregnet i
overensstemmelse med kapitel 3
c) K-faktorerne vedrørende selskabsrisiko (RtM) beregnet i
overensstemmelse med kapitel 4.
2. Følgende koefficienter finder anvendelse på de relevante K-faktorer:
Tabel 1
K-FAKTORER KOEFFICENT
Aktiver under forvaltning under både
skønsmæssig porteføljepleje og faste
(rådgivende) ordninger
K-AUM 0,02 %
DA 41 DA
Kunders penge, der opbevares K-CMH 0,45 %
Opbevaring og forvaltning af aktiver K-ASA 0,04 %
Behandling af kundeordrer K-COH-
kontanthandler
0,1 %
K-COH-derivater 0,01 %
Daglig handelsstrøm K-DTF-
kontanthandler
0,1 %
K-DTF-derivater
0,01 %
3. Et investeringsselskab skal overvåge værdien af sine K-faktorer for eventuelle
tendenser, der kan give det et væsentligt anderledes kapitalkrav for den næste
rapporteringsperiode og underrette sin kompetente myndighed om det væsentligt
anderledes kapitalkrav.
4. Hvis de kompetente myndigheder finder, at der er sket en væsentlig ændring i et
investeringsselskabs virksomhed, som påvirker størrelsen af en relevant K-faktor,
kan de tilpasse det relevante beløb i overensstemmelse med artikel 36, stk. 2, litra a),
i direktiv [EU] ----/-- [IFD].
5. For at sikre en ensartet anvendelse af denne forordning og for at tage hensyn til
udviklingen på de finansielle markeder tillægges Kommissionen beføjelse til at
vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 54 med henblik på at:
a) præcisere metoderne til måling af K-faktorerne i tredje del, afsnit II
b) tilpasse de koefficienter, der er fastsat i nærværende artikels stk. 2.
KAPITEL 2
K-faktorerne vedrørende RtC
Artikel 16
K-faktorkravet vedrørende RtC
K-faktorkravet vedrørende RtC bestemmes ved hjælp af følgende formel:
K-AUM + K-CMH + K-ASA + K-COH
hvor
a) K-AUM er lig med AUM målt i overensstemmelse med artikel 17, ganget med den
relevante koefficient i artikel 15, stk. 2
b) K-CMH er lig med CMH målt i overensstemmelse med artikel 18, ganget med den
relevante koefficient i artikel 15, stk. 2
DA 42 DA
c) K-ASA er lig med ASA målt i overensstemmelse med artikel 19, ganget med den
relevante koefficient i artikel 15, stk. 2
d) K-COH er lig med COH målt i overensstemmelse med artikel 20, ganget med den
relevante koefficient i artikel 15, stk. 2.
Artikel 17
Måling af AUM med henblik på beregning af K-AUM
1. Med henblik på beregning af K-AUM er AUM det rullende gennemsnit af værdien af
de samlede månedlige aktiver under forvaltning, målt på den sidste arbejdsdag i hver
af de foregående 15 kalendermåneder, undtagen de tre seneste månedlige værdier.
AUM er gennemsnittet eller det simple aritmetiske gennemsnit af de sidste 12
månedlige målinger.
K-AUM beregnes inden for de første 14 dage i hver kalendermåned.
2. Hvis investeringsselskabet formelt har delegeret de forvaltede aktiver til en anden
finansiel virksomhed, skal disse delegerede aktiver indgå i det samlede beløb for
AUM målt i overensstemmelse med stk. 1.
Hvis en anden finansiel virksomhed formelt har delegeret de forvaltede aktiver til
investeringsselskabet, skal disse delegerede aktiver ikke indgå i det samlede beløb
for aktiver under forvaltning målt i overensstemmelse med stk. 1.
3. Hvis et investeringsselskab har forvaltet aktiver i mindre end 15 måneder, kan det
anvende fremskrivninger af forretningsplaner for AUM til at beregne K-AUM,
forudsat at følgende kumulative krav opfyldes:
a) historiske data anvendes, så snart de foreligger
b) investeringsselskabets fremskrivninger af forretningsplaner indsendt i
overensstemmelse med artikel 7 direktiv 2014/65/EU er blevet positivt
vurderet af den kompetente myndighed.
Artikel 18
Måling af CMH med henblik på beregning af K-CMH
1. Med henblik på beregning af K-CMH er CMH det rullende gennemsnit af værdien af
det samlede daglige beløb for kunders penge, der opbevares, målt ved afslutningen af
hver arbejdsdag i de foregående tre kalendermåneder.
CMH er gennemsnittet eller det simple aritmetiske gennemsnit af de daglige
målinger i tre kalendermåneder.
K-CMH beregnes ved arbejdsdagens afslutning efter den i første afsnit omhandlede
måling.
2. Hvis et investeringsselskab har opbevaret kunders penge i mindre end tre måneder,
kan det anvende fremskrivninger af forretningsplaner til at beregne K-CMH, forudsat
at følgende kumulative krav opfyldes:
a) historiske data anvendes, så snart de foreligger
DA 43 DA
b) investeringsselskabets fremskrivninger af forretningsplaner indsendt i
overensstemmelse med artikel 7 direktiv 2014/65/EU er blevet positivt
vurderet af den kompetente myndighed.
Artikel 19
Måling af ASA med henblik på beregning af K-ASA
1. Med henblik på beregning af K-ASA er ASA det rullende gennemsnit af værdien af
de samlede daglige aktiver, der beskyttes og forvaltes, målt ved afslutningen af hver
arbejdsdag i de foregående seks kalendermåneder, undtagen de tre seneste
kalendermåneder.
ASA er gennemsnittet eller det simple aritmetiske gennemsnit af de daglige målinger
fra de tre resterende kalendermåneder.
K-ASA beregnes inden for de første 14 dage i hver kalendermåned.
2. Hvis et investeringsselskab har været i drift i mindre end tre år, kan det anvende
fremskrivninger af forretningsplaner til at beregne K-ASA, forudsat at følgende
kumulative krav opfyldes:
a) historiske data anvendes, så snart de foreligger
b) investeringsselskabets fremskrivninger af forretningsplaner indsendt i
overensstemmelse med artikel 7 direktiv 2014/65/EU er blevet positivt
vurderet af den kompetente myndighed.
Artikel 20
Måling af COH med henblik på beregning af K-COH
1. Med henblik på beregning af K-COH er COH det rullende gennemsnit af værdien af
den samlede daglige behandling af kundeordrer, målt ved afslutningen af hver
arbejdsdag i de foregående seks kalendermåneder, undtagen de tre seneste
kalendermåneder.
COH er gennemsnittet eller det simple aritmetiske gennemsnit af de daglige målinger
fra de tre resterende kalendermåneder.
K-COH beregnes inden for de første 14 dage i hvert kvartal.
2. COH måles som summen af den absolutte værdi af købene og den absolutte værdi af
salgene både for kontanthandler og derivater i overensstemmelse med følgende:
a) for kontanthandler er værdien det beløb, der er betalt eller modtaget for
hver handel
b) for derivater er værdien af handelen kontraktens notionelle beløb.
COH omfatter transaktioner, der gennemføres af investeringsselskaber, der yder
porteføljepleje på vegne af investeringsfonde.
COH omfatter ikke transaktioner, der gennemføres af investeringsselskabet i sit eget
navn, enten for egen regning eller for en kundes regning.
DA 44 DA
3. Hvis et investeringsselskab har været i drift i mindre end tre år, kan det anvende
fremskrivninger af forretningsplaner til at beregne K-COH, forudsat at følgende
kumulative krav opfyldes:
a) historiske data anvendes, så snart de foreligger
b) investeringsselskabets fremskrivninger af forretningsplaner indsendt i
overensstemmelse med artikel 7 direktiv 2014/65/EU er blevet positivt
vurderet af den kompetente myndighed.
KAPITEL 3
K-faktorerne vedrørende RtM
Artikel 21
K-faktorkravet vedrørende RtM
K-faktorkravet vedrørende RtM for positioner i handelsbeholdningen for et
investeringsselskab, der handler for egen regning, enten på egne eller en kundes vegne, skal
være det største af K-NPR beregnet i overensstemmelse med artikel 22 eller K-CMG beregnet
i overensstemmelse med artikel 23.
Artikel 22
Beregning af K-NPR
1. For så vidt angår K-NPR, beregnes kapitalkravet for positioner i handelsbeholdningen
for et investeringsselskab, der handler for egen regning, enten på egne eller en kundes
vegne, ved hjælp af en af følgende metoder:
a) den [forenklede standardiserede] metode i tredje del, afsnit IV,
kapitel 2-4, i forordning (EU) nr. 575/2013, hvor
investeringsselskabets handelsbeholdningsaktiviteter er lig med
eller mindre end 300 mio. EUR
b) metoden med den standardiserede model i [tredje del, afsnit IV,
kapitel 1, litra a), i forordning (EU) nr. 575/2013 i
overensstemmelse med artikel 1, nr. 84), i forslaget til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU)
nr. 575/2013 med hensyn til gearingsgrad, net stable funding ratio,
krav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver,
modpartskreditrisiko, markedsrisiko, eksponeringer mod centrale
modparter, eksponeringer mod kollektive investeringsselskaber,
store eksponeringer og indberetnings- og oplysningskrav og om
ændring af forordning (EU) nr. 648/2012]
c) metoden med den interne model i [tredje del, afsnit IV, kapitel 1,
litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013 i overensstemmelse med
artikel 1, nr. 84), i forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 med
hensyn til gearingsgrad, net stable funding ratio, krav til
DA 45 DA
kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver,
modpartskreditrisiko, markedsrisiko, eksponeringer mod centrale
modparter, eksponeringer mod kollektive investeringsselskaber,
store eksponeringer og indberetnings- og oplysningskrav og om
ændring af forordning (EU) nr. 648/2012].
K-NPR beregnet efter de metoder, der er anført i litra b) og c) ganges med en faktor
på 65 %.
2. For så vidt angår andet punktum i stk. 1, litra a), skal et investeringsselskab beregne
størrelsen af balance- og ikkebalanceførte aktiviteter i overensstemmelse med
[artikel 325a, stk. 2-7, i forordning (EU) nr. 575/2013].
Artikel 23
Beregning af K-CMG
1. Uanset artikel 22 kan den kompetente myndighed tillade, at et investeringsselskab
beregner K-CMG for positioner, som cleares centralt, forudsat at følgende betingelser
er opfyldt:
a) investeringsselskabet er ikke en del af en koncern med et kreditinstitut
b) udførelsen og afviklingen af de transaktioner i investeringsselskabet, der
cleares centralt, finder sted under et clearingmedlems ansvar og er enten
sikret af det pågældende clearingmedlem eller på anden måde afviklet på
grundlag af levering mod betaling
c) beregningen af den initialmargin, som investeringsselskabet posterer til
clearingmedlemmet, er baseret på en intern model for
clearingmedlemmet, der opfylder kravene i artikel 41 forordning (EU)
nr. 648/2012
d) clearingmedlemmet er et kreditinstitut.
K-CMG skal være det højeste beløb af den samlede initialmargen, der er posteret til
clearingmedlemmet af investeringsselskabet i løbet af de sidste tre måneder.
2. EBA udarbejder i samråd med ESMA udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder for at præcisere beregningen af beløbet for den i stk. 1, litra c), omhandlede
initialmargen.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for
Kommissionen senest [nine months from the date of entry into force of this
Regulation].
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede
reviderede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel
10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
DA 46 DA
KAPITEL 4
K-faktorerne vedrørende RtF
Artikel 24
K-faktorkravet vedrørende RtF
1. K-faktorkravet vedrørende RtF bestemmes ved hjælp af følgende formel:
K-TCD +K-DTF + K-CON
hvor
K-TCD er lig med det beløb, der er beregnet i overensstemmelse med artikel 26
K-DTF er lig med DTF målt i overensstemmelse med artikel 32, ganget med den
relevante koefficient i artikel 15, stk. 2, og
K-CON er lig med det beløb, der er beregnet i overensstemmelse med artikel 38.
K-TCD og K-CON baseres på de transaktioner, der er opført i handelsbeholdningen
for et investeringsselskab, der handler for egen regning, enten på egne eller en
kundes vegne.
K-DTF baseres på de transaktioner, der er opført i handelsbeholdningen for et
investeringsselskab, der handler for egen regning, enten på egne eller en kundes
vegne, og de transaktioner, som et investeringsselskab gennemfører gennem
udførelse af ordrer på vegne af kunder i eget navn.
AFDELING I
RISIKO FOR HANDELSMODPARTERS MISLIGHOLDELSE
Artikel 25
Anvendelsesområde
1. Følgende transaktioner er omfattet af denne afdeling:
a) derivatinstrumenter, der er opført i bilag II til forordning (EU)
nr. 575/2013, med undtagelse af følgende:
i) OTC-derivater, der handles med centralregeringer og
centralbanker i medlemsstaterne
ii) OTC-derivater, der er clearet gennem en kvalificerende central
modpart (QCCP)
iii) OTC-derivater, der er clearet gennem et clearingmedlem, hvis
transaktionerne er omfattet af en clearingforpligtelse i medfør af
artikel 4 forordning (EU) nr. 648/2012 eller en tilsvarende
forpligtelse til at cleare den pågældende kontrakt i et tredjeland,
eller når alle følgende betingelser er opfyldt:
DA 47 DA
aa. de positioner og aktiver i investeringsselskabet, som
er relateret til nævnte transaktioner, bestemmes og
adskilles, hos både clearingmedlemmet og QCCP'en, fra
clearingmedlemmets og nævnte clearingmedlems andre
kunders positioner og aktiver, og som følge af nævnte
skelnen og adskillelse er nævnte positioner og aktiver
konkursbeskyttede i henhold til national lovgivning i
tilfælde af misligholdelse eller insolvens hos
clearingmedlemmet eller en eller flere af dets andre
kunder
bb. de love, administrative bestemmelser og ved aftale
indgåede arrangementer, som finder anvendelse på eller
er bindende for clearingmedlemmet, letter overførslen af
kundens positioner vedrørende nævnte kontrakter og
transaktioner og den tilsvarende sikkerhedsstillelse til et
andet clearingmedlem inden for den gældende
margenrisikoperiode i tilfælde af det oprindelige
clearingmedlems misligholdelse eller insolvens
cc. investeringsselskabet har opnået en uafhængig,
skriftlig og begrundet juridisk udtalelse, der
konkluderer, at i tilfælde af en retssag vil
investeringsselskabet ikke have nogen tab på grund af
dets clearingmedlems eller nogen af dets
clearingmedlemmers kunders insolvens
iv) børshandlede derivater
v) derivater, der besiddes med henblik på at afdække en position
som følge af en ikkehandelsmæssig aktivitet
b) transaktioner med lang afviklingstid
c) genkøbstransaktioner
d) indlåns- eller udlånstransaktioner i værdipapirer eller råvarer
e) margenlån.
2. Som en undtagelse fra denne afdeling kan et investeringsselskab beregne sit
kapitalkrav for de transaktioner, der er omhandlet i stk. 1, ved at anvende en af
metoderne i [tredje del, afsnit II, afdeling 3, 4 eller 5, i forordning (EU)
nr. 575/2013], og det underretter straks den kompetente myndighed herom.
Artikel 26
Beregning af K-TCD
For så vidt angår K-TCD, bestemmes kapitalkravet ved følgende formel:
Kapitalkrav = Eksponeringsværdi * RF
hvor RF er den risikofaktor, der er fastsat for hver modpartstype i henhold til tabel 2.
DA 48 DA
Tabel 2
Modpartstype Risikofaktor
Kreditinstitutter og investeringsselskaber 1,6 %
Andre modparter 8 %
Artikel 27
Beregning af eksponeringsværdien
Eksponeringsværdien beregnes ved følgende formel:
Eksponeringsværdi = Max (0; RC + PFE - C)
hvor:
RC = genanskaffelsesomkostninger som fastsat i artikel 28.
PFE = potentiel fremtidig eksponering som fastsat i artikel 29 og
C = sikkerhedsstillelse som fastsat i artikel 30.
Genanskaffelsesomkostningerne (RC) og sikkerhedsstillelsen (C) finder anvendelse på alle de
i artikel 25 omhandlede transaktioner.
Den potentielle fremtidige eksponering (PFE) finder kun anvendelse på derivatkontrakter og
transaktioner med lang afviklingstid.
Artikel 28
Genanskaffelsesomkostninger (RC)
De i artikel 27 omhandlede genanskaffelsesomkostninger bestemmes som følger:
a) for derivatkontrakter bestemmes RC som den aktuelle markedsværdi
(CMV)
b) for transaktioner med lang afviklingstid bestemmes RC som
afregningsbeløbet
c) for genkøbstransaktioner og indlåns- og udlånstransaktioner i
værdipapirer eller råvarer bestemmes RC som nettobeløbet af kontanter,
som lånes eller modtages.
Artikel 29
Potentiel fremtidig eksponering
1. Den i artikel 28 omhandlede potentielle fremtidige eksponering (PFE) beregnes for
hvert derivat og hver transaktion med lang afviklingstid som produktet af:
DA 49 DA
a) den notionelle fiktive værdi (EN) af transaktionen fastsat i
overensstemmelse med denne artikels stk. 2 til 6
b) tilsynsfaktoren (SF) fastsat i henhold til denne artikels stk. 7 og
c) løbetidsfaktoren (MF) fastsat i henhold til denne artikels stk. 8.
2. Den faktiske notionelle værdi (EN) er lig produktet af den notionelle værdi beregnet i
overensstemmelse med denne artikels stk. 3, dens varighed, hvad angår renter og
kreditderivatkontrakter beregnet i overensstemmelse med denne artikels stk. 4, og
dens delta for optionskontrakter beregnet i overensstemmelse med denne artikels stk.
6.
3. Den notionelle værdi bestemmes, medmindre den er klart anført og med fast løbetid,
som følger:
a) for valutaderivater defineres den notionelle værdi som den notionelle
værdi af valutadelen af kontrakten, omregnet til national valuta. Hvis
begge dele af et valutaderivat er denomineret i en anden valuta end den
nationale valuta, omregnes den notionelle værdi af hver del til den
nationale valuta, og den del, der har den største værdi i den nationale
valuta, er den notionelle værdi
b) ved egenkapital- og råvarederivater og emissionskvoter og derivater
heraf defineres den notionelle værdi som produktet af den nuværende
(fremtidige) pris for én enhed af beholdningen og/eller antallet af
enheder, der henvises til i handelen
c) for transaktioner med flere gevinster, som er afhængige af situationen,
herunder digitale optioner eller target redemption-terminskontrakter,
beregner et investeringsselskab den notionelle værdi for hver enkelt
situation og anvender den største deraf følgende beregning
d) hvis den notionelle værdi er en formel med markedsværdier, angiver
investeringsselskabet de aktuelle markedsværdier med henblik på at
bestemme handelens notionelle beløb
e) for variable notionelle swaps såsom afskrivningsswaps og accreting
swaps anvender investeringsselskaberne den gennemsnitlige notionelle
værdi over swappens resterende løbetid som handelens notionelle beløb
f) gearede swaps omregnes til den notionelle værdi af tilsvarende ikke-
gearede swaps, således at for alle satser i en swap, der er ganget med en
faktor, ganges den angivne notionelle værdi med faktoren for
rentesatserne for at fastlægge den notionelle værdi
g) for en derivatkontrakt, der indebærer flere udvekslinger af hovedstolen,
multipliceres den notionelle værdi med antallet af udvekslinger af
hovedstolen i derivatkontrakten for at fastlægge den notionelle værdi.
4. Disse kontrakters notionelle værdi af rentesatsen og kreditderivater for løbetiden (i
år) tilpasses på grundlag af den varighed, der fastsættes ved følgende formel:
Varighed = (1 – exp (-0,05 * løbetid)) / 0,05.
5. Kontraktens løbetid er den seneste dato, hvor kontrakten fortsat kan gennemføres.
DA 50 DA
Hvis derivatet henviser til værdien af en anden rentesats eller et andet
kreditinstrument, fastlægges fristen på grundlag af det underliggende instrument.
For optioner er løbetiden den seneste kontraktmæssigt fastsatte gennemførelsesdato,
der er angivet i kontrakten.
For en derivatkontrakt, som er struktureret på en sådan måde, at alle udestående
eksponeringer afvikles på bestemte tidspunkter, og vilkårene nulstilles, således at
dagsværdien af kontrakten er nul, er restløbetiden lig med tidsrummet indtil den
næste nulstillingsdato.
6. Delta for optioner og swaptioner kan beregnes af investeringsselskabet selv under
anvendelse af en egnet model. Modellen skal give et skøn over ændringen i
optionens værdi, for så vidt angår mindre ændringer i markedsværdien på det
underliggende instrument. For andre transaktioner end optioner og swaptioner er
delta 1 for lange positioner og -1 for korte positioner.
7. Tilsynsfaktoren (SF) for hver aktivklasse fastsættes efter følgende tabel:
Tabel 3
Aktivklasse Tilsynsfaktor
Rentesats 0,5 %
Valuta 4 %
Kredit 1 %
"Single name"-aktier 32 %
Aktieindeks 20 %
Råvarer og emissionskvoter 18 %
8. Løbetidsfaktoren (MF) for hver enkelt transaktion bestemmes ved følgende formel:
MF = (min (M;1 år) / 1 år)^0.5
.
For handler, som ikke er marginhandeler, er løbetiden (M) den korteste af ét år og den
resterende løbetid for derivatkontrakten, som fastsat i stk. 5, andet afsnit, men ikke mindre
end ti arbejdsdage.
For marginhandeler er løbetiden (M) margenrisikoperioden. Den minimale
margenrisikoperiode er på mindst ti arbejdsdage for ikke-centralt clearede
derivattransaktioner omfattet af daglige margenaftaler og fem arbejdsdage for centralt
clearede derivattransaktioner omfattet af daglige margenaftaler.
Artikel 30
Sikkerhedsstillelse
1. Alle ikke-kontante sikkerheder, der er stillet og modtaget af et investeringsselskab,
både i de bilaterale og clearede transaktioner, som er omhandlet i artikel 23, er
underlagt haircuts i overensstemmelse med følgende tabel:
Tabel 4
Aktivklasse Haircut-
genkøbstransaktioner
Andre haircut-
transaktioner
DA 51 DA
Gældsinstrumenter
udstedt af
centralregeringer eller
centralbanker
≤ 1 år 0,707 % 1 %
> 1 år ≤ 5
år
2,121 % 3 %
> 5 år 4,243 % 6 %
Gældsinstrumenter
udstedt af andre enheder
≤ 1 år 1,414 % 2 %
> 1 år ≤ 5
år
4,243 % 6 %
> 5 år 8,485 % 12 %
Securitiseringspositioner ≤ 1 år 2,828 % 4 %
> 1 år ≤ 5
år
8,485 % 12 %
> 5 år 16,970 % 24 %
Noterede aktier og konvertible
værdipapirer
14,143 % 20 %
Guld 10,607 % 15 %
Kontanter 0 % 0 %
Ved anvendelsen af tabel 4 omfatter securitiseringspositioner ikke
gensecuritiseringspositioner.
2. Værdien af ikke-kontant sikkerhedsstillelse, som investeringsselskabet posterer til
dets modpart, forhøjes, og værdien af ikke-kontant sikkerhedsstillelse modtaget af
investeringsselskabet fra dets modpart nedsættes i henhold til tabel 4.
3. I tilfælde af manglende valutamatch mellem transaktionen og den sikkerhedsstillelse,
der er modtaget eller posteret, finder et yderligere haircut for manglende valutamatch
på 8 % anvendelse.
Artikel 31
Netting
Med henblik på denne afdeling kan et investeringsselskab behandle perfekt matchende
kontrakter, der indgår i en aftale om netting, som om de var en enkelt kontrakt med en fiktiv
hovedstol svarende til nettoindtægterne, og det kan modregne andre transaktioner, der er
genstand for en nyordning, hvor alle forpligtelser mellem investeringsselskabet og dets
modpart automatisk sammenlægges på en sådan måde, at nyordningen juridisk set erstatter et
enkelt nettobeløb med den hidtidige bruttoforpligtelse, og andre transaktioner, når
investeringsselskabet over for den kompetente myndighed godtgør, at følgende betingelser er
opfyldt:
a) en nettingaftale med modparten eller anden aftale, der skaber en enkelt retlig
forpligtelse, der dækker alle omfattede transaktioner, således at
investeringsselskabet enten vil have en fordring om at modtage eller en
forpligtelse til kun at betale nettosummen af individuelle omfattede
transaktioners positive og negative markedsværdier, i tilfælde af at en modpart
ikke er i stand til opfylde sine forpligtelser af en eller flere af følgende grunde:
i) misligholdelse
ii) konkurs
iii) likvidation
DA 52 DA
iv) lignende omstændigheder.
b) nettingaftalen indeholder ikke bestemmelser, hvorefter det i tilfælde af en
modparts misligholdelse er tilladt en ikkemisligholdende modpart kun at
foretage begrænsede betalinger eller ingen betalinger overhovedet til
misligholderens bo, også selv om misligholderen er nettokreditor
c) investeringsselskabet har opnået en uafhængig, skriftlig og begrundet juridisk
udtalelse om, at i tilfælde af en retssag vedrørende nettingaftalen vil
investeringsselskabets fordringer og forpligtelser svare til dem, der er
omhandlet i litra a) i henhold til følgende ordning:
– loven i det land, hvor modparten er registreret som selskab
– hvis en udenlandsk filial af en modpart er involveret, loven i
det land, hvor filialen er beliggende
– den lovgivning, som regulerer de individuelle transaktioner i
nettingaftalen eller
– den lovgivning, som regulerer enhver kontrakt eller aftale,
der er nødvendig for at gennemføre den pågældende netting.
AFDELING II
DAGLIG HANDELSSTRØM
Artikel 32
Måling af DTF med henblik på beregning af K-DTF
1. Med henblik på beregning af K-DTF er DTF det rullende gennemsnit af værdien af
den samlede daglige handelsstrøm, målt ved afslutningen af hver arbejdsdag i de
foregående seks kalendermåneder, undtagen de tre seneste kalendermåneder.
DTF er gennemsnittet eller det simple aritmetiske gennemsnit af de daglige målinger
fra de tre resterende kalendermåneder.
K-DTF beregnes inden for de første 14 dage i hvert kvartal.
2. DTF måles som summen af den absolutte værdi af købene og den absolutte værdi af
salgene både for kontanthandler og derivater i overensstemmelse med følgende:
a) for kontanthandler er værdien det beløb, der er betalt eller modtaget for
hver handel
b) for derivater er værdien af handelen kontraktens notionelle beløb.
3. DTF omfatter ikke transaktioner, der gennemføres af et investeringsselskab, der yder
porteføljepleje på vegne af investeringsfonde.
DTF omfatter transaktioner, der gennemføres af et investeringsselskab i eget navn,
enten for egen regning eller for en kundes regning.
4. Hvis et investeringsselskab har drevet forretning i mindre end tre år, kan det anvende
fremskrivninger af forretningsplaner til at beregne K-DTF, forudsat at følgende
kumulative krav opfyldes:
DA 53 DA
a) historiske data anvendes, så snart de foreligger
b) investeringsselskabets fremskrivninger af forretningsplaner indsendt i
overensstemmelse med artikel 7 direktiv 2014/65/EU er blevet positivt
vurderet af den kompetente myndighed.
FJERDE DEL
KONCENTRATIONSRISICI
Artikel 33
Overvågningsforpligtelser
1. Et investeringsselskab skal overvåge og kontrollere koncentrationsrisiciene i
overensstemmelse med denne del ved hjælp af pålidelige administrative og
regnskabsmæssige procedurer og solide interne kontrolmekanismer.
2. I denne del omfatter udtrykkene kreditinstitutter og investeringsselskaber private
eller offentlige selskaber, herunder deres filialer, som, hvis de var etableret i
Unionen, ville være kreditinstitutter eller investeringsselskaber som defineret i denne
forordning og er blevet meddelt tilladelse i et tredjeland, som anvender tilsyns- og
reguleringskrav, der mindst svarer til dem, der anvendes i Unionen.
Artikel 34
Indberetningskrav
Et investeringsselskab, der ikke opfylder betingelserne i artikel 12, stk. 1, indberetter følgende
risikoniveauer til de kompetente myndigheder mindst en gang om året:
a) niveau for koncentrationsrisiciene i forbindelse med modparters
misligholdelse af eksponeringer i handelsbeholdningen, både på
individuelt og aggregeret niveau
b) niveau for koncentrationsrisiciene over for kreditinstitutter,
investeringsselskaber og andre enheder, hvor kunders penge opbevares
c) niveau for koncentrationsrisiciene over for kreditinstitutter,
investeringsselskaber og andre enheder, hvor kunders værdipapirer er
anbragt
d) niveau for koncentrationsrisiciene over for de kreditinstitutter, hvor
selskabet har et kontant indestående og
e) niveau for koncentrationsrisiciene i forbindelse med indtægter.
Artikel 35
Beregning af eksponeringers størrelse
DA 54 DA
1. Et investeringsselskab, der ikke opfylder betingelserne i artikel 12, stk. 1, beregner
følgende eksponeringer med henblik på denne del:
a) eksponeringer mod individuelle kunder, som opstår i
handelsbeholdningen, ved at tilføje disse eksponeringer til
nettoengagementerne i alle finansielle instrumenter, der er udstedt
af den pågældende individuelle kunde.
Nettoengagementet beregnes ved at fradrage de emissionspositioner, som
tredjemand har tegnet sig for eller forpligtet sig til at aftage på
grundlag af en formel aftale, nedsat med følgende faktorer:
Tabel 5
0. arbejdsdag 100 %
1. arbejdsdag 90 %
2. til 3. arbejdsdag 75 %
4. arbejdsdag 50 %
5. arbejdsdag 25 %
efter 5. arbejdsdag 0 %.
Et investeringsselskab indfører systemer til overvågning og kontrol af
dets emissionsengagementer i tiden fra afgivelsen af den
oprindelige forpligtelse til den næste arbejdsdag på grundlag af
arten af de risici, som det påtager sig på de pågældende markeder.
b) eksponeringerne mod grupper af indbyrdes forbundne kunder ved
at addere alle eksponeringerne mod individuelle kunder inden for
koncernen, der skal behandles som en enkelt eksponering.
2. Ved beregningen af eksponeringen over for en kunde eller en gruppe af indbyrdes
forbundne kunder træffer et investeringsselskab alle rimelige forholdsregler for at
udpege underliggende aktiver i relevante transaktioner og de underliggende
eksponeringers modpart.
Artikel 36
Grænser for koncentrationsrisici
1. Et investeringsselskab, der handler for egen regning, enten på egne eller en kundes
vegne, må ikke påtage sig en eksponering over for en enkelt kunde eller en gruppe
bestående af indbyrdes forbundne kunder, hvis værdi overstiger 25 % af dets
lovpligtige kapital, medmindre det opfylder underretningsforpligtelsen i artikel 37 og
kapitalkravet for K-CON i artikel 38.
Hvis den pågældende individuelle kunde er et kreditinstitut eller et
investeringsselskab, eller hvis en gruppe af indbyrdes forbundne kunder omfatter et
eller flere kreditinstitutter eller investeringsselskaber, må denne værdi ikke overstige
25 % af investeringsselskabets lovpligtige kapital beregnet i overensstemmelse med
artikel 11 eller 150 mio. EUR, alt efter hvilket beløb der er højest, forudsat at
summen af eksponeringsværdierne over for alle indbyrdes forbundne kunder, der
DA 55 DA
ikke er kreditinstitutter eller investeringsselskaber, ikke overstiger 25 % af
investeringsselskabets kapitalgrundlag.
Hvis beløbet på 150 mio. EUR er højere end 25 % af investeringsselskabets
lovpligtige kapital, må værdien af eksponeringen ikke overstige 100 % af
investeringsselskabets lovpligtige kapital.
2. De i stk. 1 omhandlede grænser kan overskrides, hvis følgende betingelser er opfyldt:
a) investeringsselskabet opfylder kapitalkravet for K-CON for
overskridelsen af den i stk. 1 fastsatte grænse, der beregnes i henhold til
artikel 38
b) handelsbeholdningseksponeringen mod den pågældende individuelle
kunde eller gruppe af indbyrdes forbundne kunder overstiger ikke 500 %
af investeringsselskabets lovpligtige kapital, når der er gået ti dage eller
mindre siden overskridelsen
c) overskridelser, der har varet i mere end ti dage, overstiger ikke tilsammen
600 % af investeringsselskabets lovpligtige kapital.
Artikel 37
Underretningsforpligtelse
1. Hvis de i artikel 36, stk. 1, omhandlede grænser overskrides, skal
investeringsselskabet straks underrette de kompetente myndigheder om
overskridelsens omfang og navnet på den pågældende individuelle kunde, og hvor
det er relevant, navnet på gruppen af indbyrdes forbundne kunder.
2. De kompetente myndigheder kan give investeringsselskabet en begrænset periode til
at overholde den i artikel 36, stk. 1, omhandlede grænse.
Hvis det beløb på 150 mio. EUR, der er omhandlet i artikel 36, stk. 1, finder
anvendelse, kan de kompetente myndigheder tillade, at grænsen på 100 % af
investeringsselskabets lovpligtige kapital overskrides.
Artikel 38
Beregning af K-CON
1. Med henblik på beregning af K-CON er den i artikel 36, stk. 2, omhandlede
overskridelse den eksponering over for den pågældende individuelle kunde eller
gruppe af indbyrdes forbundne kunder, som opstår i handelsbeholdningen.
2. Hvis overskridelsen ikke har varet mere end ti dage, andrager kapitalkravet for K-
CON 200 % af kravene som omhandlet i stk. 1.
3. Efter en periode på 10 dage, som beregnes fra den dato, hvor overskridelsen har
fundet sted, indsættes overskridelsen på den relevante linje i kolonne 1 i tabel 6.
4. Kapitalkravet for K-CON er lig med produktet af overskridelsen ganget med den
relevante faktor i kolonne 2 i tabel 6.
Tabel 6
DA 56 DA
Kolonne 1:
Overskridelse af grænserne
(baseret på en procentdel af den
lovpligtige kapital)
Kolonne 2:
Faktorer
Op til 40 % 200 %
Mellem 40 og 60 % 300 %
Mellem 60 og 80 % 400 %
Mellem 80 og 100 % 500 %
Mellem 100 og 250 % 600 %
Over 250 % 900 %
5. For at sikre en ensartet anvendelse af denne forordning og for at tage hensyn til
udviklingen på de finansielle markeder tillægges Kommissionen beføjelse til at
vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 54 med henblik på at
præcisere metoden til måling af K-faktoren i nærværende artikel.
Artikel 39
Procedurer, der skal forhindre investeringsselskaber i at undgå kapitalkravet for K-CON
1. Investeringsselskaber må ikke midlertidigt overføre de eksponeringer, der
overskrider den i artikel 36, stk. 1, omhandlede grænse, til et andet selskab, inden for
samme koncern eller ej, eller foretage kunstige transaktioner for at ophæve
eksponeringen i den i artikel 38 omhandlede tidagesperiode og skabe en ny
eksponering.
2. Investeringsselskaberne skal anvende systemer, som sikrer, at de i stk. 1 omhandlede
overførsler straks indberettes til de kompetente myndigheder.
Artikel 40
Undtagelser
1. Følgende eksponeringer er undtaget fra kravene i artikel 38, stk. 1:
a) eksponeringer, som ikke opstår i handelsbeholdningen
b) eksponeringer, som fuldt ud fratrækkes et investeringsselskabs
kapitalgrundlag
c) visse eksponeringer, der er indgået i forbindelse med den almindelige
afvikling af betalingstjenester, valutatransaktioner,
værdipapirtransaktioner og betalingsformidling
d) aktivposter, der udgør fordringer mod centralregeringer:
i) eksponeringer mod centralregeringer, centralbanker, offentlige
enheder, internationale organisationer eller multilaterale
DA 57 DA
udviklingsbanker (MDB'er) og eksponeringer, som er sikret ved eller kan
henføres til sådanne personer
ii) eksponeringer mod centralregeringer eller centralbanker (bortset
fra de i nr. i) omhandlede), når de er denominerede i og i givet fald er
finansieret i låntagerens nationale valuta
iii) eksponeringer mod eller garanteret af Det Europæiske
Økonomiske Samarbejdsområdes (EØS's) medlemsstaters regionale og
lokale myndigheder
e) eksponeringer mod og bidrag til misligholdelsesfonde for centrale
modparter.
2. De kompetente myndigheder kan helt eller delvis fravige artikel 38, stk. 1, for
følgende eksponeringer:
a) dækkede obligationer
b) eksponeringer mod eller garanteret af EØS-medlemsstaters regionale og
lokale myndigheder
c) likviditetskrav, som placeres i statsobligationer, forudsat at de af den
kompetente myndighed er vurderet som "investment grade"
d) eksponeringer mod anerkendte børser som defineret i artikel 4, stk. 1, nr.
72), i forordning (EU) nr. 575/2013.
Artikel 41
Undtagelse for råvare- og emissionskvotehandlere
1. Bestemmelserne i denne del gælder ikke for råvare- og emissionskvotehandlere, når
alle de følgende betingelser er opfyldt for koncerninterne transaktioner:
a) den anden modpart er en ikke-finansiel modpart
b) begge modparter er inkluderet i den samme konsolidering
c) begge modparter er underlagt passende centraliseret risikovurdering,
måling og kontrolprocedurer
d) transaktionen kan anses for at reducere risici direkte knyttet til den
forretningsmæssige aktivitet eller likviditetsfinansieringsaktiviteten i den
ikke-finansielle modpart eller gruppen.
2. Med henblik på denne artikel skal modparter anses for at være inkluderet i den
samme konsolidering under et af følgende forhold:
a) modparterne er inkluderet i en konsolidering i overensstemmelse med
artikel 22 i direktiv 2013/34/EU
b) modparterne er inkluderet i en konsolidering i overensstemmelse med
artikel 4 i forordning (EF) nr. 1606/2002
c) i forbindelse med en koncern, hvis moderselskab har sit hovedkontor i et
tredjeland, er modparterne inkluderet i en konsolidering i
overensstemmelse med almindeligt anerkendte regnskabsprincipper i et
tredjeland, som anses for at være ækvivalente med IFRS i
DA 58 DA
overensstemmelse med artikel 3 forordning (EF) nr. 1569/2007 eller et
tredjelands regnskabsstandarder, hvis anvendelse er tilladt i henhold til
nævnte forordnings artikel 4.
3. Et investeringsselskab underretter den kompetente myndighed forud for anvendelsen
af den i stk. 1 omhandlede undtagelse.
Den kompetente myndighed giver kun tilladelse til anvendelse af undtagelsen, hvis
alle betingelserne i stk. 1 er opfyldt.
DA 59 DA
FEMTE DEL
LIKVIDITET
Artikel 42
Likviditetskrav
1. Et investeringsselskab skal besidde et beløb i likvide aktiver svarende til mindst en
tredjedel af de faste omkostninger beregnet i overensstemmelse med artikel 13,
stk. 1.
Med henblik på første afsnit er likvide aktiver:
a) aktiver som omhandlet i artikel 10-13 i Kommissionens delegerede
forordning (EU) 2015/61
b) ubehæftede kontanter.
2. Med henblik på stk. 1 kan et investeringsselskab, der opfylder betingelserne i
artikel 12, stk. 1, også inkludere tilgodehavender fra salg og gebyrer eller
provisionsindtægter, der forfalder inden for 30 dage, i deres likvide aktiver, hvis
disse tilgodehavender opfylder følgende betingelser:
a) de tegner sig for op til en tredjedel af minimumslikviditetskravene som
omhandlet i stk. 1
b) de medregnes ikke i eventuelle yderligere likviditetskrav, som den
kompetente myndighed kræver for selskabsspecifikke risici i
overensstemmelse med artikel 36, stk. 2, litra k), i direktiv ----/--/[IFD]
c) de er underlagt et haircut på 50 %.
Artikel 43
Midlertidig nedsættelse af likviditetskravet
1. Et investeringsselskab kan under særlige omstændigheder nedsætte mængden af
likvide aktiver, der besiddes. Hvis en sådan nedsættelse forekommer, skal
investeringsselskabet straks underrette den kompetente myndighed.
2. Overholdelse af likviditetskravet i artikel 42, stk. 1, skal genoprettes inden for 30
dage efter den oprindelige nedsættelse.
Artikel 44
Kundegarantier
Et investeringsselskab skal øge sine likvide aktiver med 1,6 % af beløbet for de samlede
garantier, der ydes til kunder.
DA 60 DA
SJETTE DEL
INVESTERINGSSELSKABERS OFFENTLIGGØRELSE AF
OPLYSNINGER
Artikel 45
Anvendelsesområde
1. Et investeringsselskab, der ikke opfylder betingelserne i artikel 12, stk. 1, skal
offentliggøre de oplysninger, der er angivet i denne del på samme dag, som det
offentliggør sine årsregnskaber.
2. Et investeringsselskab, der opfylder kravene i artikel 12, stk. 1, og udsteder hybride
kernekapitalinstrumenter, offentliggør de oplysninger, der er angivet i artikel 46, 48,
49 og 50 på samme dag, som det offentliggør sine årsregnskaber.
3. Et investeringsselskab skal offentliggøre de oplysninger, der er angivet i artikel 47 og
51, hvis det opfylder kravene i artikel 23 i direktiv (EU) ----/--[IFD].
Et investeringsselskab, der opfylder kravene i artikel 23 i direktiv (EU) ----/--[IFD],
offentliggør oplysningerne fra og med det regnskabsår, der følger det regnskabsår,
hvori den i artikel 23, stk. 1, i direktiv (EU) ----/--[IFD] omhandlede vurdering fandt
sted.
4. Et investeringsselskab kan selv træffe afgørelse om det rette medie og sted for
opfyldelse af de i stk. 1 og 2 omhandlede offentliggørelseskrav. Alle
offentliggørelser skal ske via ét medie eller på ét sted, hvis det er muligt. Hvis de
samme eller tilsvarende oplysninger offentliggøres via to eller flere medier, skal der i
hvert enkelt medie indsættes en henvisning til de samme oplysninger i de andre
medier.
Artikel 46
Risikostyringsmålsætninger og -politik
Et investeringsselskab offentliggør sine risikostyringsmålsætninger og -politik for hver enkelt
risikokategori i tredje til femte del i overensstemmelse med artikel 45, herunder strategier og
procedurer til styring af de pågældende risici og en risikoerklæring, der er godkendt af
ledelsesorganet med en kortfattet beskrivelse af investeringsselskabets overordnede
risikoprofil i tilknytning til dets forretningsstrategi.
Artikel 47
Ledelse
Et investeringsselskab giver følgende oplysninger om interne ledelsesordninger i
overensstemmelse med artikel 45:
a) antallet af bestyrelsesposter, som indehaves af medlemmer af ledelsesorganet
DA 61 DA
b) politikken for menneskelig mangfoldighed, hvad angår udvælgelsen af
medlemmer af ledelsesorganet, samt dens målsætninger og oplysninger om, i
hvilket omfang disse målsætninger er blevet opfyldt
c) hvorvidt investeringsselskabet har nedsat et selvstændigt risikoudvalg, og det
antal gange der har været møde i risikoudvalget pr. år.
Artikel 48
Kapitalgrundlag
1. Et investeringsselskab giver følgende oplysninger om kapitalgrundlaget i
overensstemmelse med artikel 45:
a) en fuldstændig afstemning mellem egentlige kernekapitalposter, hybride
kernekapitalposter, supplerende kapitalposter samt filtre og fradrag, der
anvendes på investeringsselskabets kapitalgrundlag og balancen i
selskabets reviderede regnskaber
b) en beskrivelse af hovedtrækkene ved de egentlige
kernekapitalinstrumenter, hybride kernekapitalinstrumenter og
supplerende kapitalinstrumenter, som er udstedt af investeringsselskabet
c) de komplette vilkår og betingelser for alle egentlige
kernekapitalinstrumenter, hybride kernekapitalinstrumenter og
supplerende kapitalinstrumenter
d) særskilt offentliggørelse af arten og størrelsen af filtre og fradrag, der
anvendes, samt af poster, der ikke er fratrukket i forhold til
kapitalgrundlaget
e) en beskrivelse af alle begrænsninger, der anvendes ved beregningen af
kapitalgrundlaget i henhold til denne forordning, og de instrumenter,
filtre og fradrag, som disse begrænsninger finder anvendelse på.
2. EBA udarbejder i samråd med ESMA udkast til gennemførelsesmæssige tekniske
standarder med henblik på at fastsætte modeller for offentliggørelse af oplysninger i
henhold til stk. 1, litra a), b), d) og e).
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for
Kommissionen senest [nine months from the date of entry into force of this
Regulation].
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede
gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i
forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 49
Kapitalkrav
Et investeringsselskab skal offentliggøre følgende oplysninger om overholdelsen af de i
artikel 11, stk. 1, og i artikel 22 i direktiv (EU) ----/--[IFD] fastsatte krav i overensstemmelse
med artikel 45:
DA 62 DA
a) en oversigt over investeringsselskabets metode til vurdering af, hvorvidt
dets interne kapital er tilstrækkelig til at understøtte nuværende og
kommende aktiviteter
b) efter anmodning fra den kompetente myndighed resultatet af
investeringsselskabets proces til vurdering af den interne kapital,
herunder sammensætningen af de krav om yderligere kapitalgrundlag,
der er baseret på tilsynskontrolprocessen som omhandlet i artikel 36, stk.
2, litra a), i direktiv (EU) ----/--[IFD]
c) kapitalkravene beregnet særskilt i overensstemmelse med hver K-faktor,
der finder anvendelse på investeringsselskabet, jf. artikel 15, og i
sammenfattet form baseret på summen af de relevante K-faktorer
d) de faste omkostninger fastsat i overensstemmelse med artikel 13.
Artikel 50
Offentliggørelse af afkastningsgrad
Et investeringsselskab offentliggør sin afkastningsgrad beregnet som nettooverskuddet
divideret med den samlede balance i sin årsberetning, jf. artikel 45.
Artikel 51
Aflønningspolitik og -praksis
Investeringsselskaber offentliggør følgende oplysninger om deres aflønningspolitik og -
praksis for de kategorier af medarbejdere, hvis arbejde har væsentlig indflydelse på
investeringsselskabets risikoprofil, i overensstemmelse med artikel 45:
a) de vigtigste kendetegn ved aflønningssystemets opbygning, herunder
oplysninger om omfanget af variabel aflønning og kriterier for tildeling, politik
for udbetaling i instrumenter, udskydelsespolitik og optjeningskriterier
b) forholdene mellem fast og variabel aflønning fastsat i henhold til artikel 28,
stk. 2, i direktiv (EU) ----/--[IFD]
c) samlede kvantitative oplysninger om aflønning opdelt efter den øverste ledelse
og de medarbejdere, hvis arbejde har væsentlig indflydelse på
investeringsselskabets risikoprofil, med angivelse af følgende:
i) lønsummen i regnskabsåret, fordelt på fast løn, herunder en beskrivelse
af de faste komponenter, og variabel løn og antal modtagere
ii) den variable løns størrelse og form, fordelt på kontant udbetaling,
aktier og aktielignende instrumenter og andre typer opdelt i udbetalte og
udskudte andele
iii) størrelsen af den udskudte aflønning, der er tildelt for forudgående
optjeningsperioder, opdelt i den del, der skal overdrages i regnskabsåret,
og den del, der skal overdrages i efterfølgende år
iv) størrelsen af den udskudte aflønning, der skal overdrages i
regnskabsåret, og som er reduceret gennem resultatjusteringer
DA 63 DA
v) tildelingen af garanteret variabel aflønning i løbet af regnskabsåret og
antallet af modtagere af disse tildelinger
vi) de fratrædelsesgodtgørelser, der er tildelt i forudgående perioder, og
som er blevet udbetalt i løbet af regnskabsåret
vii) størrelsen af de fratrædelsesgodtgørelser, der er tildelt i løbet af
regnskabsåret, opdelt i udbetalte og udskudte andele, antallet af
modtagere af sådanne udbetalinger og det højeste beløb, der er udbetalt
til en enkelt person
d) det antal personer, der er blevet aflønnet med 1 mio. EUR eller derover pr.
regnskabsår, opdelt i lønintervaller på 500 000 EUR ved lønninger på mellem
1 mio. og 5 mio. EUR og opdelt i lønintervaller på 1 mio. EUR ved lønninger
på 5 mio. EUR og derover
e) efter anmodning fra den kompetente myndighed den samlede aflønning af
hvert medlem af ledelsesorganet eller den øverste ledelse
f) oplysning om, hvorvidt investeringsselskabet er indrømmet en undtagelse i
henhold til artikel 30, stk. 4, i direktiv (EU) ----/--[IFD].
For så vidt angår litra f), angiver investeringsselskaber, der drager fordel af en sådan
undtagelse, hvorvidt denne undtagelse er indrømmet på grundlag af artikel 30, stk. 4, litra a)
eller b), i direktiv (EU) ----/--[IFD], eller begge. De angiver også, på hvilket af
aflønningsprincipperne de anvender undtagelsen eller undtagelserne, det antal medarbejdere,
der er genstand for undtagelsen eller undtagelserne, og deres samlede aflønning opdelt i fast
og variabel aflønning.
Denne artikel berører ikke bestemmelserne i forordning (EU) 2016/679.
DA 64 DA
SYVENDE DEL
INVESTERINGSSELSKABERS INDBERETNING
Artikel 52
Indberetningskrav
1. Et investeringsselskab indgiver en årsberetning til de kompetente myndigheder med
alle de følgende oplysninger:
a) størrelse og sammensætning af kapitalgrundlag
b) kapitalkrav
c) beregninger af kapitalkravet
d) aktivitetsniveauet, for så vidt angår betingelserne i artikel 12, stk. 1,
herunder balancen og indtægter opdelt efter investeringsservice og
relevant K-faktor
e) koncentrationsrisici
f) likviditetskrav.
2. Som en undtagelse fra stk. 1 er et investeringsselskab, som opfylder betingelserne i
artikel 12, stk. 1, ikke forpligtet til at indberette de oplysninger, der er angivet i litra
e) og f).
3. EBA udarbejder i samråd med ESMA udkast til gennemførelsesmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere de formater, indberetningsdatoer, definitioner
og it-løsninger, der skal anvendes i forbindelse med den i stk. 1 omhandlede
indberetning, og som tager hensyn til forskellen i detaljeringsgrad med hensyn til de
oplysninger, der afgives af et investeringsselskab, som opfylder betingelserne i
artikel 12, stk. 1.
EBA udarbejder de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske
standarder senest [nine months from the date of entry into force of this Regulation].
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i nærværende stykke
omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med
artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 53
Indberetningskrav for investeringsselskaber, der udfører de i artikel 4, stk. 1, nr. 1), litra b), i
forordning (EU) nr. 575/2013 omhandlede aktiviteter
1. Investeringsselskaber, som ikke opfylder betingelserne i artikel 12, stk. 1, og som
udfører en af de aktiviteter, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, nr. 1), litra b), i
forordning (EU) nr. 575/2013, kontrollerer størrelsen af deres samlede aktiver en
gang om måneden og indberetter hvert kvartal disse oplysninger til den kompetente
myndighed og EBA.
2. Hvis et investeringsselskab som omhandlet i stk. 1 er en del af en koncern, hvor en
eller flere andre virksomheder er et investeringsselskab, der udfører en af de i
artikel 4, stk. 1, nr. 1), litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013 omhandlede
DA 65 DA
aktiviteter, skal sådanne investeringsselskaber kontrollere størrelsen af deres samlede
aktiver en gang om måneden og informere hinanden herom. De pågældende
investeringsselskaber indberetter derefter hvert kvartal deres samlede, kombinerede
aktiver til de relevante kompetente myndigheder og EBA.
3. Hvis de gennemsnitlige, månedlige, samlede aktiver i investeringsselskaber som
omhandlet i stk. 1 og 2 når en af de tærskler, der er fastsat i artikel 4, stk. 1, nr. 1),
litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013 beregnet over en periode på tolv på hinanden
følgende måneder, underretter EBA disse investeringsselskaber og de myndigheder,
der er ansvarlige for at meddele tilladelse, i overensstemmelse med artikel [8a] i
direktiv 2013/36/EU herom.
4. EBA udarbejder i samråd med ESMA udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på yderligere at præcisere den forpligtelse til at afgive
oplysninger til de relevante kompetente myndigheder, der er omhandlet i stk. 1 og 2,
for at muliggøre en effektiv overvågning af de tærskler, der er fastsat i stk. 1, litra a)
og b), i artikel [8a] i direktiv 2013/36/EU.
EBA forelægger disse udkast til tekniske standarder for Kommissionen senest den
[1. januar 2019].
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i dette stykke omhandlede
reguleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning
(EU) nr. 1093/2010.
DA 66 DA
OTTENDE DEL
DELEGEREDE RETSAKTER OG GENNEMFØRELSESRETSAKTER
Artikel 54
Udøvelse af de delegerede beføjelser
1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne
artikel fastlagte betingelser.
2. De beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2,
artikel 12, stk. 5, artikel 15, stk. 5, og artikel 38, stk. 5, tillægges Kommissionen for
en ubegrænset periode fra den [date of entry into force of the Regulation].
3. Den i artikel 4, stk. 2, og artikel 15, stk. 5, omhandlede delegation af beføjelser kan
til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om
tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende
afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i
Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i
afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i
kraft.
4. Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er
udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den
interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016.
5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-
Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 4, stk. 2, og artikel 15, stk. 5, træder
kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden
for en frist på [two months] fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-
Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af
denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre
indsigelse. Fristen forlænges med [to måneder] på Europa-Parlamentets eller Rådets
initiativ.
Artikel 55
Gennemførelsesretsakter
Specifikationen af modeller for offentliggørelse af oplysninger, der er foreskrevet i artikel 48,
stk. 2, og af formater, indberetningsdatoer, definitioner og IT-løsninger, der skal anvendes til
indberetning som foreskrevet i artikel 52, stk. 2, vedtages som gennemførelsesretsakter i
overensstemmelse med undersøgelsesproceduren i artikel 56, stk. 2.
DA 67 DA
Artikel 56
Udvalgsprocedure
1. Kommissionen bistås af Det Europæiske Bankudvalg, der er nedsat ved
Kommissionens afgørelse 2004/10/EF33
. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/201134
.
2. Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011
anvendelse.
33
Kommissionens afgørelse 2004/10/EF af 5. november 2003 om nedsættelse af Det Europæiske
Bankudvalg (EFT L 3 af 7.1.2004, s. 36).
34
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle
regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af
gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
DA 68 DA
NIENDE DEL
OVERGANGSBESTEMMELSER, RAPPORTER,
REVISION OG ÆNDRINGER
AFSNIT I
OVERGANGSBESTEMMELSER
Artikel 57
Overgangsbestemmelser
1. Artikel 42-44 og artikel 45-51 gælder for råvare- og emissionskvotehandlere fra [five
years from the entry into force of this Regulation].
2. Indtil fem år fra datoen for anvendelse af nærværende forordning eller datoen for
anvendelse af de bestemmelser, der er omhandlet i artikel 22, stk. 1, litra b) og c), i
medfør af [tredje del, afsnit IV, kapitel 1, litra a) og b), i forordning (EU) nr.
575/2013 i overensstemmelse med artikel 1, nr. 84), i forslaget til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013
med hensyn til gearingsgrad, net stable funding ratio, krav til kapitalgrundlag og
nedskrivningsrelevante passiver, modpartskreditrisiko, markedsrisiko, eksponeringer
mod centrale modparter, eksponeringer mod kollektive investeringsselskaber, store
eksponeringer og indberetnings- og oplysningskrav og om ændring af forordning
(EU) nr. 648/2012], alt efter hvilken dato der indtræffer først, anvender et
investeringsselskab kravene i tredje del, afsnit IV, i forordning (EU) nr. 575/2013.
3. Som undtagelse fra artikel 11 kan investeringsselskaber begrænse deres kapitalkrav i
en periode på fem år fra den [the date of application of this Regulation] som følger:
a) det dobbelte af det relevante kapitalkrav i henhold til tredje del, afsnit 1, kapitel
1, i forordning (EU) nr. 575/2013, hvis det fortsat havde været omfattet af
nævnte forordning
b) det dobbelte af de faste omkostninger fastsat i artikel 13 i denne forordning,
hvis et investeringsselskab ikke fandtes på eller inden den[date of application
of this Regulation]
c) det dobbelte af det relevante startkapitalkrav fastsat i afsnit IV i direktiv
2013/36/EU den [date of application of this Regulation], hvis en virksomhed
alene var undergivet et krav om startkapital indtil dette tidspunkt.
Artikel 58
Undtagelse for de i artikel 4, stk. 1, nr. 1), litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013
omhandlede virksomheder
Investeringsselskaber, der på datoen for denne forordnings ikrafttræden opfylder
betingelserne i artikel 4, stk. 1, nr. 1), litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013 og endnu ikke
har opnået tilladelse som kreditinstitutter i henhold til artikel 8 i direktiv 2013/36/EU, er
fortsat underlagt forordning (EU) nr. 575/2013 og direktiv 2013/36/EU.
DA 69 DA
AFSNIT II
RAPPORTER OG REVISION AF BESTEMMELSER
Artikel 59
Revisionsklausul
1. Senest [3 years after the entry into force of this Regulation] foretager Kommissionen
en evaluering af anvendelsen af følgende:
a) betingelserne for, at investeringsselskaber kan betragtes som små og ikke
indbyrdes forbundne virksomheder i overensstemmelse med artikel 12
b) metoderne til måling af K-faktorerne i tredje del, afsnit II, og artikel 38
c) koefficienterne i artikel 15, stk. 2
d) bestemmelserne i artikel 42-44
e) bestemmelserne i tredje del, afsnit II, afdeling 1
f) anvendelsen af tredje del på råvare- og emissionskvotehandlere.
2. Senest [3 years from the date of entry into force of this Regulation] forelægger
Kommissionen den i stk. 1 omhandlede rapport for Europa-Parlamentet og Rådet
sammen med lovgivningsforslag, hvis det er relevant.
AFSNIT III
ÆNDRINGER
Artikel 60
Ændringer af forordning (EU) nr. 575/2013
I forordning (EU) nr. 575/2013 foretages følgende ændringer:
1. I titlen udgår ordene "og investeringsselskaber".
2. I artikel 4, stk. 1, foretages følgende ændringer:
a) Nr. 1) affattes således:
"1) "kreditinstitut ": en virksomhed, hvis aktivitet består i en eller flere af
følgende:
a) fra offentligheden at tage imod indskud eller andre midler,
der skal tilbagebetales, samt i at yde lån for egen regning
b) at udføre alle de aktiviteter, der er omhandlet i afsnit A, pkt.
3) og 6), i bilag I til direktiv 2014/65/EU, hvis et af følgende
forhold gør sig gældende, men virksomheden ikke er en
DA 70 DA
råvare- eller emissionskvotehandler, et kollektivt
investeringsselskab eller et forsikringsselskab:
i) den samlede værdi af virksomhedens aktiver overstiger 30
mia. EUR, eller
ii) den samlede værdi af virksomhedens aktiver er på under
30 mia. EUR, og virksomheden er en del af en koncern, hvor
den samlede værdi af aktiverne i alle virksomhederne i
koncernen, som udøver en eller flere af de aktiviteter, der er
omhandlet i afsnit A, pkt. 3) og 6), i bilag I til direktiv
2014/65/EU, og har samlede aktiver på under 30 mia. EUR,
eller
ii) den samlede værdi af virksomhedens aktiver er på under
30 mia. EUR, og virksomheden er en del af en koncern, hvor
den samlede værdi af aktiverne i alle virksomhederne i
koncernen, som udøver en eller flere af de aktiviteter, der er
omhandlet i afsnit A, punkt 3) og 6), i bilag I til direktiv
2014/65/EU, og har samlede aktiver på under 30 mia. EUR,
hvis den konsoliderende myndighed i samråd med
tilsynskollegiet beslutter dette for at tage højde for potentielle
risici for omgåelse og potentielle risici for den finansielle
stabilitet i Unionen".
b) Nr. 2) affattes således:
"2) "investeringsselskab": en person som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1), i
direktiv 2014/65/EF, som er meddelt tilladelse i henhold til nævnte direktiv,
undtagen et kreditinstitut".
c) Nr. 3) affattes således:
"3) "institut": et kreditinstitut, der er meddelt tilladelse i henhold til
artikel 8 i direktiv 2013/36/EU eller en virksomhed som omhandlet
i artikel 8a, stk. 3, i direktiv 2013/36/EU".
d) Nr. 4) udgår.
e) Nr. 26) affattes således:
"26) "finansieringsinstitut": en virksomhed, som ikke er et institut, og
hvis hovedvirksomhed består i at erhverve kapitalandele eller i at udøve
en eller flere af aktiviteterne i punkt 2-12 og punkt 15 i bilag I til direktiv
2013/36/EU, herunder et investeringsselskab, et finansielt
holdingselskab, et blandet finansielt holdingselskab, et
investeringsholdingselskab, et betalingsinstitut som defineret i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2007/64/EF af 13. november 2007 om
betalingstjenester i det indre marked og et
porteføljeadministrationsselskab, men ikke forsikringsholdingselskaber
eller blandede forsikringsholdingselskaber, som defineret i artikel 212,
stk. 1, litra g), i direktiv 2009/138/EU".
f) Nr. 51) affattes således:
"51) "startkapital": størrelsen og arten af det kapitalgrundlag, der er
omhandlet i artikel 12 i direktiv 2013/36/EU".
DA 71 DA
g) Som nr. 145) tilføjes:
"145) "råvare- og emissionskvotehandlere": virksomheder, hvis hovedaktivitet
udelukkende består i at yde investeringsservice eller udøve
investeringsaktiviteter i relation til råvarederivater eller
råvarederivataftaler som omhandlet i punkt 5, 6, 7, 9 og 10, derivater af
emissionskvoter som omhandlet i punkt 4 eller emissionskvoter som
omhandlet i punkt 11, i afsnit C, i bilag I til direktiv 2014/65/EU".
3. I artikel 6 foretages følgende ændringer:
a) Stk. 4 affattes således:
"4) Kreditinstitutter skal opfylde kravene i sjette og syvende del på
individuelt niveau."
b) Stk. 5 udgår.
4. I første del, afsnit II, kapitel 2, om Konsolideringsregler indsættes en ny artikel 10a:
"Med henblik på anvendelsen af dette kapitel omfatter finansielle
moderholdingselskaber i en medlemsstat og finansielle moderholdingselskaber i
Unionen investeringsselskaber, hvis sådanne investeringsselskaber er moderselskab
for et institut."
5. Artikel 11, stk. 3, affattes således:
"3. Moderinstitutter i Unionen, institutter kontrolleret af et finansielt
moderholdingselskab i Unionen og institutter kontrolleret af et blandet finansielt
moderholdingselskab i Unionen opfylder forpligtelserne i sjette del på grundlag af
moderinstituttets, det finansielle holdingselskabs eller det blandede finansielle
holdingselskabs konsoliderede situation, hvis koncernen omfatter et eller flere
kreditinstitutter eller investeringsselskaber, som er meddelt tilladelse til at levere de
investeringsservices og -aktiviteter, der er nævnt i afsnit A, punkt 3) og 6), i bilag I
til direktiv 2004/39/EF."
6. Artikel 15 udgår.
7. Artikel 16 udgår.
8. Artikel 17 udgår.
9. Artikel 81, stk. 1, litra a), affattes således:
"a) Datterselskabet antager en af følgende former:
i) et institut
ii) en virksomhed, som i medfør af gældende national lovgivning er omfattet
af kravene i denne forordning og i direktiv 2013/36/EU
iii) et investeringsselskab."
10. Artikel 82, stk. 1, litra a), affattes således:
"a) Datterselskabet antager en af følgende former:
i) et institut
ii) en virksomhed, som i medfør af gældende national lovgivning er omfattet
af kravene i denne forordning og i direktiv 2013/36/EU
iii) et investeringsselskab."
DA 72 DA
11. I artikel 93 foretages følgende ændringer:
a) Stk. 3 udgår.
b) Stk. 4, 5 og 6, affattes således:
"4. Overtages kontrollen med et institut, som falder ind under kategorien i stk.
2, af en anden fysisk eller juridisk person end den, der tidligere kontrollerede
det, skal værdien af instituttets kapitalgrundlag være af samme størrelse som
den krævede startkapital.
5. Fusioneres to eller flere institutter, der falder ind under den i stk. 2 nævnte
kategori, må værdien af kapitalgrundlaget i det institut, der opstår som et
resultat af fusionen, ikke være lavere end de fusionerede institutters samlede
kapitalgrundlag på det tidspunkt, hvor fusionen fandt sted, så længe værdien af
kapitalgrundlaget er lavere end den krævede startkapital.
6. Finder de kompetente myndigheder det nødvendigt for at sikre et instituts
solvens, at kravet i stk. 1 opfyldes, finder bestemmelserne i stk. 2-4 ikke
anvendelse."
12. Tredje del, afsnit I, kapitel I, afdeling 2, udgår [5 years from the date of application
of Regulation (EU) ____/___IFR].
13. Artikel 197, stk. 1, litra c), erstattes af følgende:
"c) gældsinstrumenter, der er udstedt af institutter og investeringsselskaber, og
for hvilke der foreligger en kreditvurdering udarbejdet af et ECAI, som EBA har
henført til kreditkvalitetstrin 3 eller derover i henhold til reglerne i kapitel 2 om
risikovægtning af eksponeringer mod institutter".
14. Artikel 202, indledningen, affattes således:
"Et institut kan anvende institutter, investeringsselskaber, forsikrings- og
genforsikringsselskaber og eksportkreditagenturer, der opfylder alle følgende
betingelser, som anerkendte udbydere af ufinansieret kreditrisikoafdækning med
ret til at anvende fremgangsmåden i artikel 153, stk. 3:".
15. Artikel 388 udgår.
16. I artikel 456, stk. 1, udgår litra f) og g).
17. Artikel 493, stk. 2, udgår.
18. Artikel 498 udgår.
19. I artikel 508 udgår stk. 2 og 3.
Artikel 61
Ændring til forordning (EU) nr. 600/2014
I forordning (EU) nr. 600/2014 foretages følgende ændringer:
(1) I artikel 46 foretages følgende ændringer:
a) I stk. 2 tilføjes følgende som nyt litra d):
DA 73 DA
"d) selskabet har indført de nødvendige ordninger og procedurer til at
indberette de i stk. 6a omhandlede oplysninger."
b) Som stk. 6a tilføjes:
"6a. Tredjelandsselskaber, der leverer tjenesteydelser eller udøver aktiviteter i
overensstemmelse med denne artikel, skal hvert år underrette ESMA om
følgende:
a) omfanget og rækkevidden af de tjenesteydelser og de aktiviteter, der
udføres af selskaberne i Unionen
b) omsætningen og den samlede værdi af aktiverne for de tjenesteydelser og
aktiviteter, der er omhandlet i litra a)
c) om der er indført investorbeskyttelsesordninger og en detaljeret
beskrivelse heraf
d) risikostyringspolitikken og de ordninger, der anvendes af selskabet til
udførelsen af de tjenesteydelser og aktiviteter, der er omhandlet i litra a)."
c) Stk. 7 affattes således:
"7. ESMA udarbejder i samråd med EBA udkast til reguleringsmæssige
tekniske standarder for at præcisere de oplysninger, som det ansøgende
tredjelandsselskab skal give ESMA i sin ansøgning om registrering i henhold
til stk. 4, og de oplysninger, der skal gives henhold til stk. 6a.
ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for
Kommissionen senest den [date to be inserted].
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede
reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14
i forordning (EU) nr. 1095/2010."
d) Som stk. 8 indsættes:
"8. ESMA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder
for at præcisere det format, hvori den ansøgning om registrering, der er
omhandlet i stk. 4, skal indgives, og de oplysninger, der er omhandlet i stk. 6a,
skal indberettes.
ESMA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder
for Kommissionen senest den [date to be inserted].
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede
gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel
15 i forordning (EU) nr. 1095/2010."
2. I artikel 47 foretages følgende ændringer:
a) Stk. 1, første afsnit, affattes således:
"Kommissionen kan vedtage en afgørelse i overensstemmelse med den i
artikel 51, stk. 2, omhandlede undersøgelsesprocedure i forhold til et
tredjeland, hvoraf det fremgår, at de retlige og tilsynsmæssige rammer for det
pågældende tredjeland sikrer følgende:
DA 74 DA
a) at selskaber, der er meddelt tilladelse i det pågældende tredjeland,
opfylder retligt bindende krav til tilsyn og god forretningsskik, som
har tilsvarende virkning som kravene i denne forordning, i direktiv
2013/36/EU, i forordning (EU) nr. 575/2013, i direktiv (EU) ----/--
[IFD] og i forordning (EU) ----/--- [IFR] og i direktiv 2014/65/EU
samt i de gennemførelsesforanstaltninger, der er vedtaget i henhold
til disse forordninger og direktiver
b) at selskaber, der er meddelt tilladelse i det pågældende tredjeland,
er underlagt effektivt tilsyn og effektiv håndhævelse, der sikrer fuld
overholdelse af de gældende retligt bindende krav til tilsyn og god
forretningsskik og
c) at de retlige rammer i det pågældende tredjeland omfatter et
effektivt ækvivalent system for anerkendelse af
investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse i henhold til de
retlige ordninger i tredjelande
Hvis det er sandsynligt, at de tjenesteydelser, der leveres, og de aktiviteter, der
udføres af tredjelandsselskaber i Unionen, efter vedtagelse af en afgørelse som
omhandlet i første afsnit, vil være af systemisk betydning for Unionen, kan de i
første afsnit omhandlede retligt bindende krav til tilsyn og god forretningsskik
kun betragtes som havende tilsvarende virkning som kravene i de i nævnte
afsnit omhandlede retsakter efter en udførlig og detaljeret vurdering. Med
henblik herpå vurderer og tager Kommissionen også hensyn til den
tilsynsmæssige konvergens mellem det pågældende tredjeland og Unionen.
Når Kommissionen vedtager den i første afsnit omhandlede afgørelse, tager
den hensyn til, om tredjelandet er udpeget som en ikke-samarbejdsvillig
skattejurisdiktion i henhold til den relevante EU-politik eller som et
højrisikotredjeland i henhold til artikel 9, stk. 2, i direktiv (EU) 2015/849."
b) Stk. 2, litra c), affattes således:
"c) procedurerne vedrørende koordination af tilsynsaktiviteter, herunder
undersøgelser og kontrolbesøg."
c) Som stk. 5 indsættes:
"5. ESMA overvåger udviklingen inden for regulering og tilsyn,
håndhævelsespraksis og andre relevante markedsudviklinger i tredjelande, for
hvilke Kommissionen har vedtaget ækvivalensafgørelser i medfør af stk. 1 med
henblik på at kontrollere, om betingelserne for at træffe disse afgørelser stadig
er opfyldt. Myndigheden forelægger hvert år Kommissionen en fortrolig
rapport om sine resultater."
Artikel 62
Ændring til forordning (EU) nr. 1093/2010
I forordning (EU) nr. 1093/2010 foretages følgende ændringer:
1. I artikel 4, stk. 2, tilføjes følgende som litra v):
"v) i forbindelse med forordning (EU) nr. ----/--/[IFR] og direktiv (EU) ----/--[IFD], de
kompetente myndigheder som defineret i artikel 3, stk. 5, i direktiv (EU) ----/--[IFD]."
DA 75 DA
TIENDE DEL
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 63
Ikrafttrædelse og anvendelsesdato
1. Denne forordning træder i kraft på […]dagen efter offentliggørelsen i Den
Europæiske Unions Tidende.
2. Denne forordning anvendes fra [18 months after the date of entry into force].
3. For så vidt angår tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber, gælder henvisninger
til forordning (EU) nr. 575/2013 i andre retsakter som henvisninger til denne
forordning.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den […].
På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne
Formand Formand