Fremsat den 20. december 2017 af erhvervsministeren (Brian Mikkelsen)

Tilhører sager:

Aktører:


    CQ395

    https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20171/lovforslag/L123/20171_L123_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 20. december 2017 af erhvervsministeren (Brian Mikkelsen)
    Forslag
    til
    Lov om Vækstfonden
    Kapitel 1
    Formål
    § 1. Vækstfonden har til formål at fremme vækst og for-
    nyelse i dansk erhvervsliv med henblik på at skabe størst
    muligt samfundsmæssigt afkast.
    § 2. Vækstfondens målgruppe er virksomheder med et
    vækstpotentiale, herunder især små og mellemstore virk-
    somheder og virksomheder, der investerer i virksomheder
    med vækstpotentiale.
    Kapitel 2
    Finansiering, tjenesteydelser og andre aktiviteter
    § 3. Vækstfonden kan tilbyde direkte eller indirekte finan-
    siering eller en kombination af forskellige former for finan-
    siering mod vederlag.
    Stk. 2. Vækstfonden kan for at opnå sit formål blandt an-
    det anvende følgende finansieringsformer:
    1) Lån.
    2) Garantier.
    3) Kautioner.
    4) Kapitalindskud.
    5) Kapitaltilsagn.
    Stk. 3. Vækstfonden inddrager miljømæssige, sociale og
    ledelsesmæssige forhold i forbindelse med finansieringen af
    virksomheder.
    Stk. 4. Vækstfonden kan i forbindelse med kapitalindskud
    og kapitaltilsagn udøve aktivt ejerskab.
    § 4. Vækstfonden kan for at opnå sit formål endvidere til-
    byde tjenesteydelser mod vederlag i form af blandt andet
    formidling, rådgivning og kapitalforvaltning.
    § 5. Vækstfonden kan for at opnå sit formål deltage i an-
    dre aktiviteter udover de i §§ 3 og 4 anførte, herunder blandt
    andet forberede, etablere og deltage i partnerskaber, indgå i
    samarbejder, understøtte udviklingen af markeder for finan-
    siering, yde tilskud og igangsætte eller deltage i øvrige
    vækstinitiativer.
    Stk. 2. Vækstfonden kan i forbindelse med aktiviteter ef-
    ter stk. 1 opkræve et gebyr til dækning af sine omkostninger.
    § 6. Vækstfonden kan for at opnå sit formål stifte selska-
    ber, fonde og foreninger m.v. samt eje, erhverve og afhænde
    hele eller dele af selskaber, fonde og foreninger m.v.
    § 7. Vækstfonden udøver kun sine aktiviteter efter §§ 3-5
    i den udstrækning, som det private marked ikke normalt vil
    påtage sig den pågældende aktivitet henset til arten, omfan-
    get eller risikoen forbundet hermed.
    § 8. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om færøske
    og grønlandske virksomheders adgang til finansiering, tjene-
    steydelser og andre aktiviteter fra Vækstfonden, jf. §§ 3-6.
    § 9. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om oprettel-
    se, organisering, drift, tilsyn mv. af selvstændige erhvervs-
    fremmeordninger og -initiativer, som henlægges til admini-
    stration i Vækstfonden.
    Kapitel 3
    Etablering og ejerskab
    § 10. Vækstfonden etableres som en selvstændig offentlig
    virksomhed.
    § 11. Vækstfonden viderefører den virksomhed med tilhø-
    rende aktiver og passiver og indtræder i samtlige rettigheder
    og forpligtelser i forbindelse hermed, der tidligere har været
    drevet under Vækstfonden.
    § 12. Erhvervsministeren udøver i forhold til Vækstfon-
    den de beføjelser, der efter selskabsloven tilkommer gene-
    ralforsamlingen i et aktieselskab.
    Stk. 2. Erhvervsministeren fastsætter vedtægter for
    Vækstfonden.
    Stk. 3. I Vækstfonden afholdes generalforsamlingen i
    form af et virksomhedsmøde.
    Stk. 4. Vækstfonden og dens vedtægter skal anmeldes og
    registreres i Erhvervsstyrelsen efter reglerne i kapitel 2 i sel-
    skabsloven.
    Lovforslag nr. L 123 Folketinget 2017-18
    Erhvervsmin.
    CQ000395
    § 13. Lov om offentlighed i forvaltningen, lov om Folke-
    tingets Ombudsmand, forvaltningsloven og arkivloven fin-
    der ikke anvendelse for Vækstfonden, dens eventuelle dat-
    terselskaber samt andre enheder forvaltet af Vækstfonden
    for så vidt angår aktiviteter udøvet i medfør af kapitel 2.
    Stk. 2. Selskabsloven, herunder de særlige bestemmelser
    for statslige aktieselskaber i kapitel 20, finder anvendelse
    for Vækstfonden med de ændringer, der følger af denne lov.
    Stk. 3. Årsregnskabsloven finder anvendelse for Vækst-
    fonden med de fornødne tilpasninger.
    Stk. 4. Beslutninger truffet af Vækstfonden og dens even-
    tuelle datterselskaber i forbindelse med aktiviteter udøvet i
    medfør af kapitel 2 kan ikke påklages til anden administrativ
    myndighed.
    Kapitel 4
    Ledelse og økonomi
    § 14. Vækstfonden ledes af en bestyrelse og en direktør.
    Stk. 2. Erhvervsministeren udpeger op til 6 medlemmer til
    bestyrelsen, herunder formanden, for en periode på op til 2
    år med mulighed for genudpegning. Erhvervsministeren kan
    til enhver tid på et virksomhedsmøde afsætte et eller flere af
    de udpegede medlemmer.
    Stk. 3. Medarbejderne vælger, ud over de af erhvervsmi-
    nisteren udpegede medlemmer, op til 2 medlemmer til be-
    styrelsen for en periode på op til 2 år med mulighed for gen-
    valg.
    Stk. 4. Bestyrelsen sammensættes således, at den har de
    nødvendige kompetencer til at varetage virksomhedens for-
    mål, herunder den fornødne teknologiske, kommercielle, fi-
    nansielle og ledelsesmæssige baggrund og indsigt samt rele-
    vant international erfaring.
    Stk. 5. Erhvervsministeren fastsætter honoraret til besty-
    relsens medlemmer.
    § 15. Bestyrelsen varetager den overordnede og strategi-
    ske ledelse af Vækstfonden og er ansvarlig for forvaltningen
    af Vækstfondens midler.
    Stk. 2. Bestyrelsen ansætter efter forudgående orientering
    af erhvervsministeren en direktør til varetagelse af den dag-
    lige ledelse. Bestyrelsen afskediger ligeledes direktøren ef-
    ter forudgående orientering af erhvervsministeren.
    Stk. 3. Bestyrelsen fastsætter sin egen forretningsorden og
    en direktionsinstruks.
    Stk.4. Bestyrelsen holder erhvervsministeren orienteret om
    alle væsentlige forhold vedrørende Vækstfonden, herunder
    væsentlige ændringer i Vækstfondens økonomi og politi-
    kker. Orienteringen skal ske tids nok til, at erhvervsministe-
    ren kan udøve sine ejerbeføjelser.
    Stk. 5. Bestyrelsen fastsætter en vederlagspolitik, som er-
    hvervsministeren modtager til orientering i forbindelse med
    virksomhedsmødet.
    § 16. Vækstfondens egenkapital skal til stadighed være af
    en sådan størrelse, at den sammen med hensættelserne udgør
    et forsvarligt grundlag for virksomhedens forpligtelser og
    aktiviteter.
    Stk. 2. Vækstfonden kan optage lån til finansiering af sine
    aktiviteter. Det samlede lånebeløb eksklusiv renter kan til og
    med 2020 ikke uden godkendelse fra Folketingets Finansud-
    valg overstige 6 mia. kr. Det samlede lånebeløb eksklusiv
    renter kan efter 2020 ikke uden godkendelse fra Folketingets
    Finansudvalg overstige 500 mio. kr.
    Stk.3. Vækstfonden kan optage statsgaranterede lån til fi-
    nansiering af Syndikeringslån. Det samlede lånebeløb eks-
    klusiv renter kan ikke overstige 125 mio. kr.
    Stk. 4. Vækstfonden kan til og med 2030 optage lån til fi-
    nansiering af en accelerationspulje til virksomheder med
    særligt vækstpotentiale. Det samlede lånebeløb eksklusiv
    renter kan ikke overstige 500 mio. kr.
    Stk. 5. Vækstfonden kan refinansiere allerede optagne lån,
    som er optaget til finansiering af Vækstfondens aktiviteter,
    så længe Vækstfondens forpligtelser i forhold til de konkrete
    aktiviteter består. Refinansiering kan ske uden godkendelse
    fra Folketingets Finansudvalg.
    Stk. 6. Vækstfonden kan optage lån fra pensionsinstitut-
    terne, som modsvares af tilsvarende tilsagn fra Vækstfonden
    om indskud af egenkapital til Dansk Vækstkapital.
    Stk. 7. Vækstfonden kan optage lån fra private investorer,
    som modsvares af tilsvarende tilsagn fra Vækstfonden om
    indskud af egenkapital til Dansk Vækstkapital II, inden for
    en samlet finansieringsramme på maksimalt 3 mia. kr.
    § 17. Finansministeren kan lade Vækstfonden optage gen-
    udlån hos Danmarks Nationalbank inden for en samlet ram-
    me på maksimalt 1 mia. kr., der skal sikre Vækstfondens ak-
    tiviteter i de tilfælde, hvor Vækstfondens likviditet kommer
    under pres i tilfælde af lavkonjunktur eller et frosset ventu-
    remarked.
    Stk. 2. Vækstfonden betaler en provision til staten på 0,15
    pct. p.a. af det nominelle udestående på lån optaget i medfør
    af stk. 1.
    Stk. 3. Bestemmelserne i § 2, stk. 2, 4 og 5, i lov om be-
    myndigelse til optagelse af statslån, jf. bekendtgørelse nr.
    849 af 22. juni 2010 af lov om bemyndigelse til optagelse af
    statslån, finder anvendelse på genudlån efter stk. 1.
    § 18. Vækstfonden kan udbetale udbytte til staten. Besty-
    relsen fastsætter en udbyttepolitik for Vækstfonden, som
    godkendes af erhvervsministeren. Udbyttepolitikken skal
    udgøre et bilag til Vækstfondens vedtægter.
    § 19. Vækstfondens regnskabsår er kalenderåret.
    Stk. 2. Vækstfondens årsrapport revideres af en statsauto-
    riseret revisor og af rigsrevisor. Revisionen udføres i over-
    ensstemmelse med standard for offentlig revision, jf. § 3 i
    lov om revisionen af statens regnskaber m.m. Den statsauto-
    riserede revisor vælges efter indstilling fra bestyrelsen af er-
    hvervsministeren på det årlige virksomhedsmøde og kan
    genvælges.
    Stk. 3. Den reviderede årsrapport forelægges til godken-
    delse på et virksomhedsmøde.
    § 20. Staten indtræder i Vækstfondens rettigheder og for-
    pligtelser i det omfang, virksomhedens egenkapital og hen-
    sættelser ikke er tilstrækkelige.
    2
    Kapitel 5
    Tilsyn, straf, ikrafttræden mv.
    § 21. Erhvervsministeren fører tilsyn med Vækstfonden.
    Stk. 2. Vækstfonden skal efter anmodning straks stille en-
    hver oplysning om virksomheden og dens aktiviteter til rå-
    dighed for erhvervsministeren.
    § 22. Personer, som medvirker til aktiviteter i henhold til
    denne lovs §§ 3-6, har under ansvar efter straffelovens §§
    152-152 e tavshedspligt med hensyn til enhver oplysning,
    som de i den forbindelse får kendskab til.
    § 23. Den, der afgiver urigtige eller vildledende oplysnin-
    ger eller fortier oplysninger af betydning for beslutninger i
    medfør af denne lovs §§ 3-6, straffes med bøde eller fængsel
    indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter
    den øvrige lovgivning.
    Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske perso-
    ner) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
    § 24. Loven træder i kraft den 1. juli 2018.
    Stk. 2. Bekendtgørelse af lov nr. 549 af 1. juli 2002 om
    Vækstfonden ophæves
    Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 1013 af 17. august 2007 om
    Vækstfondens virke ophæves.
    Stk. 4. Bekendtgørelse nr. 816 af 2. juli 2015 om adgang
    til Vækstfondens produkter på Færøerne og Grønland ophæ-
    ves.
    Stk. 5. Tekstanmærkning nr. 3, 110, 118, 119, 123, 126 og
    127 ad 08.33.15 til § 8 på finansloven 2018 ophæves.
    Stk. 6. Vækstfondens videreførelse af den hidtil drevne
    virksomhed sker i regnskabsmæssig henseende fra den 1. ja-
    nuar 2018.
    Stk. 7. Den virksomhed hidtil drevet af Vækstfonden, her-
    under blandt andet investeringer, lån, garantier, kapitalfor-
    valtning, tilskud m.v., foretaget af Vækstfonden på det
    grundlag, der ophæves ved denne lovs ikrafttræden, jf. stk.
    3, videreføres på baggrund af de regler, der følger af denne
    lov.
    § 25. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
    3
    Bemærkninger til lovforslaget
    Almindelige bemærkninger
    Indholdsfortegnelse
    1. Indledning
    2. Formål og baggrund
    3. Lovforslagets nærmere indhold
    3.1 Vækstfondens formål, målgruppe, produkter m.v.
    3.1.1 Gældende ret
    3.1.2 Erhvervsministeriets overvejelser og lovforslagets indhold
    3.2 Virksomhedens etablering og ejerskab
    3.2.1 Gældende ret
    3.2.2 Erhvervsministeriets overvejelser og lovforslagets indhold
    3.3 Vækstfondens ledelse og økonomi
    3.3.1 Gældende ret
    3.3.2 Ministeriets overvejelser og lovforslagets indhold
    4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
    5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
    6. Administrative konsekvenser for borgerne
    7. Miljømæssige konsekvenser
    8. Forholdet til EU-retten
    9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
    10. Sammenfattende skema
    1. Indledning
    Vækstfonden blev ved lov nr. 937 af 2. december 1991
    om Dansk Erhvervsudviklingsfond etableret med virkning
    fra 1992 som en selvstændig forvaltningsenhed under nav-
    net Dansk Erhvervsudviklingsfond. Vækstfonden har siden
    dens etablering haft til formål at yde finansiering til især
    små og mellemstore virksomheders risikobetonede udvik-
    lingsprojekter med blandt andet teknologisk eller markeds-
    mæssigt sigte i den udstrækning, det private kapitalmarked
    ikke har villet påtage sig at yde den pågældende finansiering
    henset til arten eller omfanget af risiciene forbundet hermed.
    Rammerne for, hvordan Vækstfonden kunne anvende sin
    egenkapital til at fremme innovationsfinansiering, blev ved
    lov nr. 105 af 13. februar 2001 om ændring af lov om
    Vækstfonden og ligningsloven væsentligt ændret. Herved
    fik Vækstfonden adgang til i højere grad at anvende egenka-
    pitallignende instrumenter, ligesom målgruppen blev udvi-
    det, således at Vækstfonden med sine finansieringer i et vist
    omfang også kunne finansiere andre virksomheder, der ikke
    var omfattet af EU’s definition af små og mellemstore virk-
    somheder. Siden da har en stigende efterspørgsel efter
    Vækstfondens ydelser samt introduktionen af en række nye
    produkter dannet baggrund for løbende justeringer og tilpas-
    ninger af Vækstfondens lovgrundlag.
    Lovforslaget har med afsæt heri til formål at modernisere,
    opdatere og forenkle den juridiske ramme for Vækstfonden.
    Endvidere skal lovforslaget etablere hjemmel for en udbyt-
    tepolitik med henblik på udmøntning af Aftale om udvikling
    af Nordsøen af 22. marts 2017.
    Styrkelsen og moderniseringen af de juridiske rammer
    foreslås opnået ved at omdanne Vækstfonden fra en selv-
    stændig offentlig forvaltningsenhed til en selvstændig of-
    fentlig virksomhed (SOV). Omdannelsen skal sikre, at
    Vækstfonden også i fremtiden på bedst mulig vis kan leve
    op til sit formål og dermed fortsat understøtte især små og
    mellemstore virksomheders vækst og fornyelse på en måde,
    der bedst supplerer og tilskynder finansiering fra private
    med henblik på at opnå størst muligt samfundsøkonomisk
    afkast.
    2. Formål og baggrund
    Vækstfonden spiller en væsentlig rolle i forhold til at fi-
    nansiere vækst og fornyelse i især små og mellemstore virk-
    somheder. Vækstfondens aktiviteter gør det muligt for virk-
    somheder at opnå risikovillig og tålmodig kapital i tilfælde,
    hvor private investorer og andre aktører ikke normalt vil el-
    ler kan stille kapital til rådighed.
    Vækstfondens finansieringsaktiviteter er i dag delt op i tre
    forretningsområder:
    Det første forretningsområde er indirekte investeringer el-
    ler fondsinvesteringer, hvor Vækstfonden i samarbejde med
    private eller offentlige investorer investerer i fonde, som
    derefter videreinvesterer kapitalen i fonde, som endelig in-
    vesterer kapitalen i virksomheder (fund-of-funds), eller hvor
    Vækstfonden i samarbejde med private eller offentlige inve-
    storer investerer i fonde, som derefter investerer kapitalen i
    virksomheder.
    Det andet forretningsområde er direkte investeringer, ty-
    pisk venture investeringer, hvor Vækstfonden i samarbejde
    4
    med private eller offentlige investorer investerer egenkapital
    i virksomheder med et stort vækstpotentiale.
    Det tredje forretningsområde er lån, garantier og kautio-
    ner, hvor Vækstfonden i samarbejde med banker og andre
    finansieringspartnere yder lån til små og mellemstore virk-
    somheder samt kautionerer for lån, stiller garantier og yder
    kreditter.
    Vækstfonden har igennem de seneste år fået henlagt et an-
    tal nye opgaver, som blandt andet omfatter muligheden for i
    samarbejde med banker og andre finansieringsinstitutter at
    stille låne- eller garantiinstrumenter til rådighed med hen-
    blik på understøttelsen af finansieringen af vækstplaner i
    små og mellemstore virksomheder, som har haft svært ved
    at opnå fuld finansiering fra det private marked.
    Med lovforslaget sikres, at Vækstfonden også fremadrettet
    kan påtage sig nye opgaver for at imødekomme efterspørgs-
    len og tilpasse sig markedets behov, herunder fleksibiliteten
    til at kunne lancere nye finansieringstilbud samt tilpasse sine
    eksisterende produkter.
    Med lovforslaget foreslås Vækstfonden omdannet til en
    selvstændig offentlig virksomhed (SOV) for fremover at
    sikre klare rammer for Vækstfondens virksomhed inden for
    en kendt og entydig tilsyns- og governancestruktur. En
    SOV-konstruktion har, udover at give hjemmel til udbyt-
    teudbetaling, jf. nedenfor, til formål at understøtte Vækst-
    fondens forretningsmæssige drift og samtidig skabe de nød-
    vendige muligheder for, at Vækstfonden fortsat kan varetage
    sine sektorpolitiske opgaver af erhvervsfremmende karakter.
    Som selvstændig offentlig virksomhed vil Vækstfonden
    fremover blive reguleret efter regler, der minder om selska-
    bslovens regler, og der vil blive etableret en governancemo-
    del, som svarer til den, der gælder for statslige aktieselska-
    ber, samtidig med at erhvervsministerens almindelige sek-
    tortilsyn med Vækstfonden bibeholdes.
    Det er med omdannelsen af Vækstfonden til en selvstæn-
    dig offentlig virksomhed (SOV) ikke hensigten at ændre
    Vækstfondens formål, men derimod at forenkle, modernise-
    re og styrke det nuværende lovgrundlag, således at det sik-
    res, at lovgrundlaget er tilpasset de opgaver, Vækstfonden
    udfører i dag og forventes at udføre i fremtiden.
    Det er samtidig vigtigt, at Vækstfonden har tilstrækkelige
    finansielle ressourcer til at understøtte finansiering af vækst-
    virksomheder. Dette princip har været gennemgående for
    lovreguleringen af Vækstfondens aktiviteter siden fondens
    stiftelse i 1992 og er også vigtigt på sigt. Vækstfonden har
    siden 2001 arbejdet ud fra en strategi om en mere aktiv an-
    vendelse af fondens kapital ved i højere grad at anvende
    egenkapitalindskud i virksomheder og fonde for derved at
    give Vækstfonden del i det kommercielle afkast, som fon-
    dens midler er med til at skabe. Dette har givet fonden en
    række positive resultater i de senere år og dermed et bedre
    kapitalgrundlag til at kunne tilføre risikovillig kapital til fle-
    re virksomheder.
    Med lovforslaget lægges der desuden op til en generel
    ensretning og sanering i Vækstfondens lovgrundlag, ligesom
    der med lovforslaget lægges op til en mere entydig organise-
    ring og ensretning af Erhvervsministeriets selskaber, idet
    hovedparten heraf er etableret og drives som SOV’er i dag.
    Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Ra-
    dikale Venstre og SF indgik den 22. marts 2017 aftale om
    udvikling af Nordsøen, herunder om finansiering ved etable-
    ring af en udbyttepolitik for Vækstfonden. I henhold til det
    nuværende lovgrundlag skal Vækstfonden være revolveren-
    de, dvs. selvfinansierende på mellemlangt og langt sigt. Af-
    kastet af Vækstfondens midler, tilbagebetalte ydelser, rente-
    indtægter og lignende indgår således i fonden til finansiering
    af fremtidige medfinansieringer og investeringer. Med lov-
    forslaget indføres der en udbyttebestemmelse og en fastlagt
    udbyttebetaling fra Vækstfonden til dens ejer. På baggrund
    heraf lægges der i lovforslaget ligeledes op til, at Vækstfon-
    dens fortsat har adgang til at finansiere sine aktiviteter igen-
    nem lån, samt at Vækstfonden gives adgang til at finansiere
    sig ved statsligt genudlån inden for nærmere fastlagte ram-
    mer.
    3. Lovforslagets nærmere indhold
    3.1 Vækstfondens formål, målgruppe, produkter m.v.
    3.1.1 Gældende ret
    Vækstfondens formål er ifølge § 1 i lovbekendtgørelse nr.
    549 af 1. juli 2002 om Vækstfonden med senere ændringer
    at fremme vækst og fornyelse i iværksættervirksomheder og
    især små og mellemstore virksomheder for derigennem at
    opnå større samfundsøkonomisk afkast. Vækstfonden an-
    lægger et bredt kommercielt fokus for sine aktiviteter, som
    anvendes på tværs af forskelligartede brancher.
    Vækstfondens formål opnås gennem medfinansiering af
    især små og mellemstore virksomheders omkostninger til
    gennemførelse af perspektivrige og risikobetonede udvik-
    lingsprojekter inden for blandt andet forskning og udvikling,
    produktionsmetoder, serviceydelser og markedsudvikling
    samt gennem medfinansiering af danske og udenlandske
    venturefonde og udskilte datterselskaber (fx spinoff virk-
    somheder, der ikke falder inden for EU’s definition af små
    og mellemstore virksomheder), jf. § 2 i lovbekendtgørelse
    nr. 549 af 1. juli 2002 om Vækstfonden med senere ændrin-
    ger. Vækstfondens formål opnås endvidere gennem udste-
    delse af lånegarantier til kreditinstitutters og andre udlåns-
    og finansieringsvirksomheders udlån til udviklingsaktivite-
    ter i små og mellemstore virksomheder, jf. § 2, stk. 4, i lov-
    bekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002 om Vækstfonden med
    senere ændringer.
    Vækstfonden kan for at opnå sit formål blandt andet yde
    tilskud, lån med forskellige former for tilbagebetalingsvil-
    kår, kapitalindskud, erhverve aktier og udstede garantier, jf.
    § 2, stk. 4, 5 og 7, i lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002
    om Vækstfonden med senere ændringer.
    I forbindelse med, at Vækstfonden indskyder kapital i en
    virksomhed, kan Vækstfonden tilføre virksomheden forret-
    nings- og ledelsesmæssige kompetencer, jf. § 2, stk. 8 i lov-
    bekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002 om Vækstfonden med
    senere ændringer, ligesom Vækstfonden i medfør af § 2, stk.
    5
    9 i lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002 om Vækstfon-
    den med senere ændringer under særlige omstændigheder
    kan tilgodese sit formål gennem udførelse af tjenesteydelser
    for tredjemand, herunder ved blandt andet formidling, råd-
    givning og kapitalforvaltning.
    Vækstfonden kan i medfør af § 2, stk. 11, i lovbekendtgø-
    relse nr. 549 af 1. juli 2002 om Vækstfonden med senere
    ændringer herudover tage initiativer, der sigter på at formid-
    le kontakt mellem private investorer og små og mellemstore
    virksomheder, ligesom Vækstfonden kan tage andre initiati-
    ver, som kan fremme udviklingen af et velfungerende mar-
    ked for finansiering.
    Endelig kan erhvervsministeren i medfør af § 2, stk. 12, i
    lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002 om Vækstfonden
    med senere ændringer stifte og henlægge varetagelsen af an-
    dre statslige erhvervsfremmeordninger vedrørende formid-
    ling af risikovillig kapital til Vækstfonden, hvilket blandt
    andet er tilfældet med Dansk Vækstkapital I og II samt
    Dansk Landbrugskapital.
    Vækstfonden kan alene yde finansiering til aktiviteter,
    som ikke uden Vækstfondens medvirken ville blive gen-
    nemført, eller som vil blive væsentligt fremskyndet som føl-
    ge af den pågældende finansiering fra Vækstfonden.
    3.1.2 Erhvervsministeriets overvejelser og lovforslagets
    indhold
    Formålet med lovforslaget er i forhold til Vækstfondens
    formål, målgruppe, produkter m.v. grundlæggende at videre-
    føre Vækstfondens aktiviteter uændret, dog således at
    Vækstfondens formål, målgruppe, produkter m.v. udskilles i
    særskilte bestemmelser med henblik på at skabe større klar-
    hed og ensretning i forhold til, hvordan Vækstfonden arbej-
    der.
    Vækstfondens fokus skal også fremadrettet være på især
    små og mellemstore virksomheder, og Vækstfonden skal
    som hidtil lægge vægt på virksomhedernes vækstpotentiale i
    forbindelse med sin vurdering af, om Vækstfonden kan yde
    finansiering til den pågældende virksomhed. Nogle af virk-
    somhederne i Vækstfondens målgruppe har et betydeligt
    vækstpotentiale og ambitiøse vækstplaner, som kræver kapi-
    tal samt en tålmodighed, der rækker ud over de fleste private
    investorers tidshorisonter. Hensigten med lovforslaget er
    derfor at give Vækstfonden fleksibilitet til at investere i
    virksomheder med et vækstpotentiale, som det private mar-
    ked ikke i tilstrækkeligt omfang kan imødekomme med risi-
    kovillig kapital eller tilstrækkelig tålmodighed, og til at hol-
    de fast i virksomhederne længere og derigennem bidrage til
    at accelerere væksten i virksomhederne.
    Det er endelig hensigten, at Vækstfonden i forbindelse
    med sin virksomhed fortsat skal kunne lægge vægt på akti-
    vitetens effekt på det danske erhvervsliv og samfundsmæssi-
    ge afkast, når der investeres. Det er således hensigten, at
    Vækstfonden også fremadrettet skal kunne yde finansiering
    til udenlandske initiativer i det omfang, dette forventes at
    have en positiv effekt på dansk erhvervsliv. Således har kon-
    krete erfaringer gennem investeringer i Dansk Vækstkapital
    vist, at investeringer i udenlandske fonde afstedkommer in-
    vesteringer i Danmark, der er større end Vækstfondens inve-
    steringer i de udenlandske fonde. Samtidig betyder den øge-
    de tilgang af udenlandske aktører, at det danske marked får
    fordel af de kompetencer, herunder f.eks. i form af kendskab
    til og viden om ny teknologi, samt det internationale net-
    værk, aktørerne bringer med sig.
    Med lovforslaget foreslås det således, at Vækstfonden
    fremadrettet har til formål at fremme vækst og fornyelse i
    dansk erhvervsliv med henblik på at skabe størst muligt
    samfundsmæssigt afkast, og at Vækstfondens målgruppe ud-
    gøres af virksomheder med et vækstpotentiale, herunder
    især små og mellemstore virksomheder samt virksomheder,
    der investerer i virksomheder med et vækstpotentiale.
    Det foreslås samtidig, at Vækstfonden for at opnå sit for-
    mål blandt andet kan anvende lån, garantier, kautioner, kapi-
    talindskud og kapitaltilsagn, samt at Vækstfonden kan tilby-
    de en kombination af forskellige former for finansiering.
    Det understreges med lovforslaget, at Vækstfonden skal ind-
    drage miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold i
    sin virksomhed, samt at Vækstfonden kan udøve aktivt ejer-
    skab, når der foretages kapitalindskud og kapitaltilsagn, dvs.
    når Vækstfonden enten direkte eller indirekte bliver delvist
    ejer af en virksomhed.
    Det foreslås endvidere, at Vækstfonden kan tilbyde tjene-
    steydelser i form af blandt andet formidling, rådgivning og
    kapitalforvaltning, samt at Vækstfonden kan deltage i øvrige
    aktiviteter som blandt andet partnerskaber, samarbejder, un-
    derstøttelse af udviklingen af markedet for finansiering m.v.
    Derudover præciseres det, at Vækstfonden alene kan yde
    finansiering, tilbyde tjenesteydelser samt deltage i øvrige
    aktiviteter i den udstrækning, som det private marked ikke
    normalt påtager sig finansiering, levere tjenesteydelser eller
    deltager i øvrige aktiviteter af den pågældende art, omfang
    eller risiko. Vækstfondens finansiering skal således ses som
    et supplement til det private marked, som tilbydes for enten
    at fremme eller fremskynde en aktivitet, som ellers ikke vil-
    le være igangsat.
    Endelig sker der med lovforslaget en sanering af tekstan-
    mærkningerne vedrørende Vækstfonden på finansloven, så-
    ledes at den materielle regulering heri flyttes fra finansloven
    og over i lovforslaget. Det er i den forbindelse ikke hensig-
    ten med lovforslaget, at den materielle regulering ændres,
    men derimod at denne regulering tilpasses til lovforslagets
    systematik og Vækstfondens fremtidige governancemodel.
    3.2 Virksomhedens etablering og ejerskab
    3.2.1 Gældende ret
    Vækstfonden blev ved lov nr. 937 af 27. december 1991
    om Dansk Erhvervsudviklingsfond etableret i 1992 som en
    selvstændig forvaltningsenhed under navnet Dansk Er-
    hvervsudviklingsfond. En selvstændig forvaltningsenhed er
    en juridisk person, der i henhold til lov varetager en bestemt
    del af den offentlige forvaltning. Enheden har en selvstæn-
    dig indtægt og formue.
    6
    Dansk Erhvervsudviklingsfond havde i medfør af lovens §
    2 til formål at yde medfinansiering af især små og mellem-
    store virksomheders risikobetonede udviklingsprojekter med
    et teknologisk eller markedsmæssigt sigte.
    Erhvervsudviklingsfonden blev etableret som en uafhæn-
    gig enhed for at sikre fleksibilitet og handlekraft, og Er-
    hvervsudviklingsfonden var således hverken omfattet af sta-
    tens bevillingssystem eller af statens bestemmelser med
    hensyn til løn- og ansættelsesvilkår m.v. Derimod var Er-
    hvervsudviklingsfonden i forhold til den generelle forvalt-
    ningsretlige lovgivning betragtet som en del af den offentli-
    ge forvaltning. Samtidig var det centralt i forbindelse med
    Erhvervsudviklingsfondens oprettelse, at der blev etableret
    en tæt sammenhæng til det øvrige erhvervsfremmesystem.
    Dansk Erhvervsudviklingsfond blev allerede i 1993 om-
    døbt til Vækstfonden. Vækstfonden og det bagvedliggende
    regelgrundlag har siden udviklet sig væsentlig både i forhold
    til de finansieringsmuligheder, som Vækstfonden kan tilby-
    de virksomheder, fonde, m.fl., men også i forhold til de øv-
    rige aktiviteter, i form af blandt andet kapitalforvaltning og
    udvikling af markeder for finansiering, som Vækstfonden
    kan deltage i.
    Den mest gennemgribende ændring af lov om Vækstfon-
    den fandt således sted i 2001 ved lov nr. 105 af 13. februar
    2001 om ændring af lov om Vækstfonden og ligningsloven
    på baggrund af anbefalingerne fra det såkaldte VækstFonds-
    udvalg om Vækstfondens virksomhed og sammenhæng med
    udviklingen i markedet for risikovillig kapital. VækstFonds-
    udvalget fremhævede blandt andet vigtigheden af, at Vækst-
    fonden fik mulighed for at operere hurtigere, mere smidigt
    og endnu mere effektivt i fremtiden. Et væsentligt element i
    de gennemførte ændringer blev – inspireret af udenlandske
    aktører og en stigende erkendelse af, at markedet for ventu-
    rekapital var en af de afgørende faktorer for udnyttelse af
    det innovative potentiale i erhvervslivet – derfor indførelsen
    af muligheden for at anvende flere midler til egenkapitalin-
    vestering i risikobetonede projekter både direkte og indirek-
    te gennem fonde, og dermed også et skifte væk fra brugen af
    tilskud som det primære finansieringsinstrument. Dette ske-
    te gennem en aktivering af Vækstfondens egenkapital, mens
    det samtidigt blev sikret, at fonden fik del i det kommerciel-
    le afkast, som fondens midler var med til at skabe. Formålet
    hermed var at give fonden et bedre kapitalgrundlag og deri-
    gennem øge muligheden for at tilføre risikovillig kapital til
    endnu flere virksomheder.
    Der er i forbindelse med udviklingen af Vækstfonden og
    det bagvedliggende regelgrundlag dog ikke sket en ændring
    af, at Vækstfonden er en uafhængig selvstændig forvalt-
    ningsenhed med en selvstændig indtægt og formue, der va-
    retager en bestemt del af den offentlige forvaltning.
    3.2.2 Erhvervsministeriets overvejelser og lovforslagets
    indhold
    Siden Vækstfondens oprettelse som selvstændig forvalt-
    ningsenhed er konstruktionen med selvstændige offentlige
    virksomheder blevet en udbredt organisationsform for for-
    retningsmæssige aktiviteter i en statslig kontekst. Senest er
    Finansiel Stabilitet, Fjordforbindelsen Frederikssund og
    EKF Danmarks Eksportkredit blevet henholdsvis omdannet
    til og stiftet som selvstændige offentlige virksomheder
    (SOV). Samtidig er rammen om statsligt ejerskab og etable-
    ringen af statslige selskaber i flere omgange blevet opdateret
    og styrket, senest med statens ejerskabspolitik fra april
    2015. Det har medført et behov for at forenkle, modernisere
    og opdatere lovgrundlaget vedrørende Vækstfonden, lige-
    som den gældende regulering er blevet ændret en række
    gange i takt med, at Vækstfondens virksomhed er blevet ud-
    videt og tilpasset behovet for offentlig risikofinansiering.
    Vækstfonden løser først og fremmest opgaver af forret-
    ningsmæssig karakter til gavn for dansk erhvervsliv på om-
    råder, hvor markedet ikke på egen hånd kan levere en samlet
    finansieringsløsning til perspektivrige projekter. Vækstfon-
    dens aktiviteter og virksomhedens tætte samarbejde med
    kommercielle erhvervsdrivende aktører, herunder iværksæt-
    tere samt små og mellemstore virksomheder, venture- og ka-
    pitalfonde, banker og andre finansieringsinstitutter, betyder,
    at Vækstfonden i hovedsagen agerer som en kommerciel
    virksomhed, og derfor har brug for at være organiseret i en
    juridisk form, der modsvarer dette.
    Samtidig er det væsentligt, at Vækstfonden ledes af en
    professionel bestyrelse med den relevante erfaring og kom-
    petence, som er ansvarlig for Vækstfondens drift og strategi-
    ske udvikling, da dette er med til at sikre den fornødne flek-
    sibilitet til at kunne tilpasse sig den fremtidige udvikling og
    efterspørgsel. Med omdannelsen til en SOV skabes den nød-
    vendige ramme for, at Vækstfonden kan varetage eventuelle
    sektorpolitiske erhvervsfremmende opgaver samtidig med,
    at Vækstfonden kan videreføres inden for selskabslovens
    rammer og det regelgrundlag, der gælder for ledelse i kapi-
    talselskaber, med de modifikationer, der følger af virksom-
    hedens karakter af en SOV, samt foretage udbytteudbetalin-
    ger. Det betyder, at Vækstfonden som udgangspunkt regule-
    res som et aktieselskab efter selskabslovens regler, herunder
    de bestemmelser i selskabsloven, der gælder for statslige ak-
    tieselskaber. Vækstfonden har imidlertid ikke en nominel
    selskabskapital svarende til en aktiekapital, hvorfor selska-
    bslovens regler om aktiekapital ikke vil finde anvendelse i
    forhold til Vækstfonden. Da Vækstfonden er oprettet ved
    særskilt lov, vil selskabslovens regler om blandt andet op-
    løsning, fusion, spaltning og omdannelse heller ikke finde
    direkte anvendelse på virksomheden.
    Med virksomhedsformen skabes rammerne for, at Vækst-
    fonden fortsat kan spille en væsentlig rolle i understøttelsen
    af især iværksætter- samt små og mellemstore virksomhe-
    ders vækst med henblik på samfundsøkonomisk afkast på en
    måde, der bedst supplerer og tilskynder finansiering fra pri-
    vate aktører. Vækstfondens finansieringer i perspektivrige
    virksomheder betyder blandt andet, at virksomhederne kan
    opnå risikovillig og tålmodig kapital – også i de tidlige ud-
    viklingsfaser, hvor det private marked ikke i samme grad er
    villigt til at påtage sig risici af den pågældende art eller om-
    fang. Det samme gør sig gældende i perioder med økono-
    misk tilbagegang, hvor der ligeledes vil være et særligt øget
    behov for Vækstfondens deltagelse. Vækstfonden medvirker
    7
    derigennem til vækst og udvikling i hele samfundet, da ny
    vækst og jobskabelse især kommer fra nye virksomheder,
    der hurtigt vokser sig store. Det er essentielt for Vækstfon-
    dens muligheder for at kunne tilpasse sig markedets behov
    for nye initiativer, at Vækstfonden inden for en klar og enty-
    dig tilsyns- og governancestruktur har den nødvendige flek-
    sibilitet til at kunne tilpasse sig markedet ved løbende at lan-
    cere nye finansieringstilbud samt tilpasse sine eksisterende
    produkter.
    Ud over den egentlige finansieringsmæssige understøttel-
    se af primært iværksættere samt små og mellemstore virk-
    somheders vækst og fornyelse er Vækstfonden ligeledes in-
    volveret i andre initiativer, hvor det primære formål ikke
    skal findes i muligheden for at skabe et egentlig afkast, men
    derimod i initiativernes erhvervsfremmende potentiale. Som
    eksempler her kan nævnes Vækstfondens medvirken til stif-
    telse og drift af et »business angel« netværk, dvs. et netværk
    for professionelle, mindre investorer, der specialiserer sig i
    investeringer i nye, mindre virksomheder, og foreningen
    DenmarkBridge samt Vækstfondens rolle i opbygningen af
    viden og statistik om venturefinansiering i Danmark og ud-
    landet. Vækstfondens aktiviteter udgør dermed en hybrid
    mellem erhvervsfremme og egentlig markedsfinansiering,
    som ikke egner sig til at blive placeret i et egentligt aktiesel-
    skab eller i en klassisk forvaltningsmyndighed, som f.eks.
    en styrelse. Det er på den baggrund, at en organisering af
    Vækstfonden som en SOV, hvor den selskabsretlige og of-
    fentligretlige regulering finder anvendelse i det omfang,
    virksomhedens aktiviteter tilsiger det, er fundet hensigts-
    mæssigt.
    Vækstfondens status som selvstændig offentlig virksom-
    hed indebærer, at virksomhedens formue fortsat holdes ad-
    skilt fra statens. Det betyder blandt andet, at virksomheden
    inklusiv eventuelle datterselskaber har en selvstændig for-
    mue, og at indtægter og omkostninger ikke vil fremgå af fi-
    nansloven, ligesom Vækstfonden heller ikke fremadrettet vil
    være omfattet af statens bestemmelser med hensyn til løn-
    og ansættelsesvilkår m.v. Vækstfonden vil dog fortsat indgå
    i statsregnskabet via Erhvervsministeriets ejerskab. Vækst-
    fonden vil som følge af den selvstændige juridiske status ik-
    ke indgå i det almindelige administrative hierarki og er som
    sådan ikke en del af den offentlige forvaltning. Beslutninger
    truffet af Vækstfonden og eventuelle datterselskaber i for-
    bindelse med udøvelsen af aktiviteterne kan derfor ikke på-
    klages til en højere administrativ myndighed.
    3.3 Vækstfondens ledelse og økonomi
    3.3.1 Gældende ret
    I medfør af § 3, stk. 1-2, i bekendtgørelse af lov om
    Vækstfonden ledes Vækstfonden i dag af en bestyrelse be-
    stående af 6 medlemmer. Bestyrelsesmedlemmer udpeges
    for indtil 3 år ad gangen, og genudnævnelse op til 2 gange
    kan finde sted. Bestyrelsen er Vækstfondens øverste myn-
    dighed, mens den daglige ledelse varetages af en direktør,
    der udpeges og afskediges af erhvervsministeren efter ind-
    stilling fra bestyrelsen.
    Vækstfondens økonomi er i dag opbygget af egenkapital
    og en række muligheder for lånoptagelse. Ved stiftelsen af
    Vækstfonden blev der indskudt 2 mia. kr. i egenkapital til fi-
    nansiering af Vækstfondens aktiviteter, der har siden været
    tilført kapitalindskud fra staten, og egenkapitalen er over tid
    blevet forrentet til i ultimo 2016 at udgøre ca. 4,9 mia. kr.
    Vækstfonden har med hjemmel i den eksisterende lovgiv-
    ning og tekstanmærkningerne til finansloven adgang til at
    optage statsgaranterede lån for i alt ca. 7,9 mia. kr. Lånene
    kan anvendes til forskellige, øremærkede formål, jf. herun-
    der § 5, 3, 5, stk. 3, i bekendtgørelse af lov om Vækstfon-
    den, tekstanmærkning 118 i lov om tillægsbevilling for
    2012, tekstanmærkning 119 i lov om tillægsbevilling, tekst-
    anmærkning 123 i lov om tillægsbevilling for 2013 samt
    tekstanmærkning 123 på finansloven.
    Vækstfonden har endelig mulighed for at optage lån hos
    Danske Pensionsselskaber for i alt ca. 3,1 mia. kr. til finan-
    siering af Vækstfondens kapitalindskud i Dansk Vækstkapi-
    tal I, samt mulighed for at optage lån fra private investorer
    på i alt op til 3 mia. kr. til finansiering af Vækstfondens ka-
    pitalindskud i Dansk Vækstkapital II.
    3.3.2 Ministeriets overvejelser og lovforslagets indhold
    Lovforslaget indebærer, at Vækstfonden også fremadrettet
    vil være ledet af en bestyrelse og en direktion. Det foreslås,
    at bestyrelsen skal bestå af op til 8 medlemmer, hvoraf op til
    6 medlemmer udpeges af erhvervsministeren for en periode
    op til 2 år. Ud over de af erhvervsministeren udpegede med-
    lemmer vælger medarbejderne op til 2 medlemmer til besty-
    relsen for en periode på 2 år. Bestyrelsen skal varetage den
    overordnede og strategiske ledelse af Vækstfonden og vil
    være underlagt samme forpligtelser og ansvar som en besty-
    relse i et aktieselskab. Bestyrelsen skal sammensættes, så
    den samlet set har de fornødne kompetencer til at varetage
    virksomhedens formål, herunder den fornødne teknologiske,
    kommercielle, finansielle og ledelsesmæssige baggrund og
    indsigt samt relevant international erfaring.
    Bestyrelsen ansætter efter forudgående orientering af er-
    hvervsministeren en direktør til varetagelse af virksomhe-
    dens daglige ledelse. Bestyrelsen skal i samarbejde med di-
    rektøren til enhver tid sikre den nødvendige kvalitet i beslut-
    ningerne med henblik på en forsvarlig drift af virksomheden
    og af egen drift informere erhvervsministeren om forhold,
    som vil kunne have væsentlig betydning for Vækstfondens
    drift, økonomi, politikker eller lignende.
    Erhvervsministeren vil i forbindelse med organiseringen
    af Vækstfonden som en selvstændig offentlig virksomhed
    blive sidestillet med en eneaktionær og vil som følge heraf
    udøve de beføjelser, der normalt varetages af generalforsam-
    lingen i et aktieselskab. Erhvervsministerens beføjelser vil
    derfor primært blive udøvet gennem ministerens ejerskabs-
    rolle på eksempelvis det årlige ordinære virksomhedsmøde,
    der sidestilles med generalforsamlingen i et aktieselskab. På
    virksomhedsmødet vil årsrapporten for det foregående år
    blive forelagt med henblik på ministerens godkendelse, lige-
    som øvrige ejerbeslutninger, herunder udpegning af besty-
    8
    relse, fastsættelse af bestyrelseshonorar m.v. foretages på
    virksomhedsmødet.
    Erhvervsministeren fører et overordnet tilsyn med og føl-
    ger udviklingen i virksomheden og sikrer herunder, at der
    sker en omkostningseffektiv drift. Erhvervsministeren afhol-
    der i den sammenhæng løbende orienteringsmøder med
    Vækstfonden i det omfang, det er nødvendigt. På møderne
    orienteres om status og udvikling samt øvrige væsentlige
    forhold. Erhvervsministeren har endvidere mulighed for at
    indkalde til ad-hoc møder, hvis nødvendigt, ligesom besty-
    relsen i visse tilfælde vil være underlagt en forpligtelse til af
    egen drift at indkalde til sådanne møder. Med lovforslaget
    fastholdes således adskillelsen mellem det forretningsmæs-
    sige ansvar for Vækstfondens virksomhed, som ligger hos
    Vækstfondens bestyrelse, og erhvervsministerens politiske
    ansvar og overordnede tilsyn med, at lovgivningen overhol-
    des, og lovforslaget fastholder samtidigt princippet om
    armslængde mellem ministeren og Vækstfonden. Princippet
    om armslængde sikrer, at erhvervsministerens ejerskab udø-
    ves under respekt for bestyrelsens kompetence. Dermed
    overlader erhvervsministeren den faktiske ledelse af Vækst-
    fonden til bestyrelsen, hvilket skaber en klar fordeling af an-
    svaret, så der derved kan opnås et større fokus på den forret-
    ningsmæssige drift og værdiskabelse, inden for hvilken
    Vækstfonden kan drives på egne præmisser og ud fra, hvad
    der tjener virksomheden bedst.
    I forhold til Vækstfondens økonomi er det hensigten med
    lovforslaget, at Vækstfonden fortsat skal have mulighed for
    at finansiere sine aktiviteter ved låneoptag. Endvidere fore-
    slås det at give Vækstfonden mulighed for at optage lån hos
    staten i form af statslige genudlån. Lovforslaget vil sikre
    fleksibilitet i forhold til fremover at fastlægge rammerne for
    Vækstfondens samlede låneoptag på den mest effektive må-
    de, hvilket har betydning for de finansieringsvilkår, som
    Vækstfonden kan tilbyde danske virksomheder.
    Der gives som opfølgning på den fastlagte udbyttepolitik
    for Vækstfonden, der følger af Nordsøaftalen, adgang til
    statslige genudlån på maksimalt 1 mia. kr. Der er tale om en
    genudlånsadgang, der skal sikre Vækstfondens aktiviteter i
    de tilfælde, hvor Vækstfondens likviditet kommer under
    pres i tilfælde af lavkonjunktur eller et frosset venturemar-
    ked.
    Dette vil understøtte Vækstfondens realisering af den fast-
    lagte udbyttepolitik.
    Der gøres inden udgangen af 2018 status for virksomhe-
    dens likviditetsbehov og finansielle situation i øvrigt.
    Endelig sker der med lovforslaget en sanering af tekstan-
    mærkningerne vedrørende Vækstfonden på finansloven, så-
    ledes at denne regulering flyttes fra finansloven og over i
    lovforslaget. Det er i den forbindelse ikke hensigten med
    lovforslaget, at den finansiering og de vilkår, som er knyttet
    til Vækstfondens nuværende aktiviteter gennem tekstan-
    mærkninger på finansloven ændres, men derimod at disse
    vilkår overføres til den fremsatte lov og revideres i forbin-
    delse med udløb af de enkelte adgange til finansiering med
    henblik på, at vilkårene enten bortfalder eller videreføres i
    ændret eller uændret form afhængig af, hvad der findes mest
    hensigtsmæssigt.
    4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
    offentlige
    Vækstfonden videreføres med sine nuværende aktiver, og
    Vækstfondens åbningsbalance vil dermed svare til balancen
    ved udgangen af 2017.
    Med lovforslaget indestår staten fortsat for Vækstfondens
    forpligtelser i det tilfælde, at Vækstfondens egenkapital og
    hensættelser ikke er tilstrækkelige. Lovforslaget vil dermed
    potentielt kunne have negative økonomiske konsekvenser
    for staten, idet forslaget medfører, at staten fortsat, i det om-
    fang Vækstfondens egenkapital og hensættelser ikke er til-
    strækkelige, hæfter for Vækstfondens forpligtelser, og såle-
    des indestår herfor.
    Lovforslaget forventes at have positive økonomiske kon-
    sekvenser for staten i forbindelse med udbetaling af udbytte
    fra Vækstfonden til statskassen. Med lovforslaget sikres det,
    at Vækstfonden kan bidrage til finansieringen af Nordsøaf-
    talen.
    Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser for regio-
    ner og kommuner.
    Lovforslaget skønnes ikke at få administrative konsekven-
    ser for det offentlige.
    Når der foreligger en revideret åbningsbalance, oversen-
    des et orienterende aktstykke til Folketingets finansudvalg
    om de konsoliderede statsfinansielle konsekvenser.
    5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
    hvervslivet m.v.
    Lovforslaget forventes at have visse positive økonomiske
    konsekvenser for erhvervslivet, idet lovforslagets forslag om
    omdannelse til SOV vil gøre Vækstfonden i stand til hurti-
    gere at tilpasse sig virksomhedernes og investorernes skif-
    tende behov, og dermed gør det muligt for Vækstfonden i
    højere grad at bidrage til vækst og fornyelse i dansk er-
    hvervsliv.
    Det vurderes, at lovforslaget ikke har administrative kon-
    sekvenser for erhvervslivet.
    6. Administrative konsekvenser for borgerne
    Det vurderes, at lovforslaget ikke har administrative kon-
    sekvenser for borgere.
    7. Miljømæssige konsekvenser
    Det vurderes, at lovforslaget ikke har miljømæssige kon-
    sekvenser.
    8. Forholdet til EU-retten
    Vækstfondens aktiviteter kan være omfattet af EU’s stats-
    støtteregler. Hvis dette er tilfældet, skal aktiviteterne fortsat
    i nødvendigt omfang godkendes af Europa-Kommissionen.
    9
    9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
    Et udkast til lovforslag vil i perioden fra den 8. december
    2017 til 9. januar 2018 blive sendt i høring hos følgende
    myndigheder og organisationer m.v.:
    Akademikerne (AC), Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
    Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Børsmæglerfor-
    eningen, Danmarks Nationalbank, Dansk Aktionærforening,
    Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Biotek, Dansk Byggeri,
    Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Inve-
    stor Relations Forening – DIRF, Dansk Metal, Dansk Pante-
    brevsforening, Danske Advokater, Danske Regioner,
    Datatilsynet, DVCA- Danish Venture Capital and Private
    Equity Association, Den Danske Finansanalytikerforening,
    Den danske Fondsmæglerforening, Ejerlederne, Erhvervs-
    styrelsen – Team Effektiv Regulering, FinansDanmark, Fi-
    nansforbundet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, For-
    eningen Danske Revisorer, Forsikring & Pension, FSR –
    danske revisorer, Garantifonden for indskydere og investo-
    rer, Håndværksrådet, IDA, InvesteringsForeningsRådet,
    Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen af forsvarsadvoka-
    ter, Landsdækkende Banker, Landsorganisationen i Dan-
    mark (LO), Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyr-
    tidsfond (LD) og Rigsrevisionen.
    10. Sammenfattende skema
    Positive konsekvenser/mindre udgifter
    (hvis ja, angiv omfang)
    Negative konsekvenser/merudgifter
    (hvis ja, angiv omfang)
    Økonomiske konsekvenser for
    stat, kommuner
    og regioner
    Med lovforslaget sikres det, at Vækstfonden
    kan bidrage til finansieringen af Nordsøafta-
    len i form udbyttebetaling til staten.
    Med lovforslaget indestår staten fortsat
    for Vækstfondens forpligtelser i det til-
    fælde, at Vækstfondens egenkapital og
    hensættelser ikke er tilstrækkelige. Lov-
    forslaget vil dermed potentielt kunne ha-
    ve negative økonomiske konsekvenser
    for staten, idet forslaget medfører, at sta-
    ten fortsat, i det omfang Vækstfondens
    egenkapital og hensættelser ikke er til-
    strækkelige, hæfter for Vækstfondens
    forpligtelser, og således indestår herfor.
    Administrative konsekvenser for
    stat, kommuner og regioner
    Ingen Ingen
    Økonomiske konsekvenser for er-
    hvervslivet
    Lovforslaget forventes at have visse positive
    økonomiske konsekvenser for erhvervslivet,
    idet lovforslagets forslag om omdannelse til
    SOV vil gøre Vækstfonden i stand til hurti-
    gere at tilpasse sig virksomhedernes og inve-
    storernes skiftende behov.
    Ingen
    Administrative konsekvenser for
    erhvervslivet
    Ingen Ingen
    Administrative konsekvenser for
    borgerne
    Ingen Ingen
    Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
    Forholdet til EU-retten Vækstfondens aktiviteter kan være omfattet af EU’s statsstøtteregler. Hvis dette er til-
    fældet, skal aktiviteterne fortsat i nødvendigt omfang godkendes af Europa-Kommissio-
    nen.
    Overimplementering af EU-retli-
    ge minimumsforpligtigelser
    (sæt X)
    Ja Nej
    10
    Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
    Til § 1
    Vækstfondens formål er ifølge § 1 i lovbekendtgørelse nr.
    549 af 1. juli 2002 om Vækstfonden med senere ændringer
    at fremme vækst og fornyelse i iværksættervirksomheder
    samt små og mellemstore virksomheder for derigennem at
    opnå større samfundsøkonomisk afkast. Dette medfører, at
    Vækstfonden i sin vurdering af projekter og aktiviteter tager
    hensyn til, om der kan forventes andet udbytte af den offent-
    lige medfinansiering end den rent privatøkonomiske fordel,
    som den støttede virksomhed må antages at opnå.
    Det foreslås med lovforslagets § 1, at Vækstfonden har til
    formål at fremme vækst og fornyelse i dansk erhvervsliv
    med henblik på at skabe størst muligt samfundsmæssigt af-
    kast.
    Den foreslåede formålsbestemmelse er – på linje med det
    øvrige lovforslag – dels en videreførelse af de hidtil gælden-
    de regler og dels en modernisering heraf. Vækstfondens for-
    mål er i den eksisterende regulering angivet i flere forskelli-
    ge bestemmelser, og i flere tilfælde er formålet så tæt for-
    bundet med målgruppen og produktet, at disse ikke kan ad-
    skilles fra hinanden.
    Med den foreslåede bestemmelse udskilles Vækstfondens
    formål således i en særskilt bestemmelse, mens Vækstfon-
    dens målgruppe fastlægges i lovforslagets § 2 og Vækstfon-
    dens produkter til opnåelse af formålet i lovforslagets §§
    3-6.
    Med den foreslåede bestemmelse er der ikke ændret ved,
    at Vækstfonden har til formål at fremme vækst og fornyelse
    i danske virksomheder med henblik på at skabe størst muligt
    samfundsmæssigt afkast, og det vil således stadig være
    Vækstfondens formål at skabe et samfundsmæssigt afkast,
    der ligger ud over det, der kan realiseres med de finansie-
    ringsløsninger, der kan opnås i markedet. For at Vækstfon-
    den kan yde finansiering, kræves det således, at den konkre-
    te finansiering fremmer vækst og fornyelse i danske virk-
    somheder, og at virksomhederne ikke kan forventes at opnå
    finansiering i samme omfang eller inden for samme tidshori-
    sont uden Vækstfondens deltagelse. Hermed er det et krav,
    at den finansiering, som Vækstfonden yder, forventes at ska-
    be en effekt for dansk erhvervsliv, men det betyder ikke, at
    selve finansieringen nødvendigvis skal ydes direkte til en
    dansk virksomhed. Investeringen kan således også ske i en
    udenlandsk fond eller virksomhed i forventning om, at det
    vil skabe øgede investeringer i Danmark.
    Tilsvarende har Vækstfonden i dag, jf. § 2, stk. 2, i be-
    kendtgørelse af lov om Vækstfonden, mulighed for at inve-
    stere i udenlandske fonde, der blandt andet forventes at in-
    vestere i danske virksomheder.
    Med den foreslåede formålsbestemmelse gives Vækstfon-
    den mulighed for at anvende sine tilgængelige finansielle
    produkter, tjenesteydelser samt øvrige aktiviteter i relation
    til danske virksomheder, men ligeledes også i mindre ud-
    strækning til udenlandske virksomheder med henblik på at
    fremme vækst og fornyelse i danske virksomheder.
    Det skal hertil bemærkes, at der i praksis og i forhold til
    den enkelte investering ikke kan gives en garanti for, at der
    opnås den ønskede effekt, ligesom Vækstfondens stilling
    som mindretalsinvestor kan medføre, at de forventede ge-
    vinster ikke kan realiseres til fulde. Men det forudsættes
    med lovforslaget, at Vækstfonden i overensstemmelse med
    sin formålsbestemmelse løbende sikrer og dokumenterer, at
    investeringerne på langt sigt skaber den størst mulige effekt
    for dansk erhvervsliv.
    Særligt for udenlandske investeringer skal det bemærkes,
    at de foreløbige erfaringer gennem investeringer i Dansk
    Vækstkapital I viser, at investeringer i udenlandske fonde
    kan give investeringer i Danmark af op til tre gange investe-
    ringen i den udenlandske fond. Endvidere viser erfaringerne,
    at en øget tilgang af udenlandske aktører i Danmark medfø-
    rer øget tilførsel af kompetencer, herunder f.eks. kendskab
    til og viden om ny teknologi, til det danske marked samt bi-
    drager positivt til internationaliseringen af de danske virk-
    somheder.
    De nærmere retningslinjer for anvendelse af de konkrete
    finansielle produkter, tjenesteydelser og øvrige aktiviteter
    vil blive fastlagt i Vækstfondens vedtægter, jf. den foreslåe-
    de § 12, stk. 2, samt politikker.
    Til § 2
    Vækstfondens formål er ifølge § 1 i lovbekendtgørelse nr.
    549 af 1. juli 2002 om Vækstfonden med senere ændringer,
    at fremme vækst og fornyelse i iværksættervirksomheder
    samt små og mellemstore virksomheder for derigennem at
    opnå større samfundsøkonomisk afkast. Vækstfondens pri-
    mære målgruppe er i dag små og mellemstore virksomheder,
    idet Vækstfonden dog samtidig har mulighed for at anvende
    en mindre del af sin egenkapital til investeringer i andre sel-
    skaber, herunder f.eks. udskilte datterselskaber (spinoff
    virksomheder, der ikke ligger inden for EU’s definition af
    små og mellemstore virksomheder).
    Med bestemmelsen foreslås det, at Vækstfondens mål-
    gruppe er virksomheder med et vækstpotentiale, herunder
    især små og mellemstore virksomheder, og virksomheder
    der investerer i virksomheder med vækstpotentiale, hvor det
    for alle virksomheder gælder, at de ikke kan forventes at op-
    nå finansiering i samme omfang eller inden for samme tids-
    horisont uden Vækstfondens deltagelse.
    Med den foreslåede bestemmelse udskilles Vækstfondens
    målgruppe således i en særskilt bestemmelse, mens Vækst-
    fondens formål fastlægges i lovforslagets § 1 og Vækstfon-
    dens produkter til opnåelse af formålet i lovforslagets §§
    3-6.
    Med den foreslåede bestemmelse kan Vækstfonden foreta-
    ge finansiering direkte i enkelte virksomheder med et vækst-
    potentiale eller indirekte gennem finansiering af andre virk-
    somheder, som venturefonde, funds of funds og lignende,
    som stiller finansiering til rådighed for virksomheder med et
    vækstpotentiale.
    Den foreslåede bestemmelse er en sammenfatning, præci-
    sering og opdatering af de eksisterende bestemmelser om
    11
    Vækstfondens målgruppe. Der er således ikke tilsigtet en
    ændring i, at Vækstfondens primære fokus er og fortsat skal
    være på små og mellemstore virksomheder. Formålet er dog
    samtidig at give Vækstfonden en større fleksibilitet i forbin-
    delse med udøvelsen af sine aktiviteter, da praksis har vist et
    behov herfor særligt i forbindelse med Vækstfondens direk-
    te investeringer, som efter den af Vækstfonden foretagne in-
    vestering vokser og dermed ikke længere falder ind under
    kategorien af små og mellemstore virksomheder. Sådanne
    virksomheder kan fortsat have vanskeligt ved at opnå risiko-
    villig og tålmodig kapital i markedet uden Vækstfondens
    fortsatte langsigtede medvirken, ligesom det kan have nega-
    tive konsekvenser for virksomhedernes vækst, hvis en cen-
    tral investor trækker sin finansiering ud af virksomheden
    midt i vækstforløbet.
    Den nærmere afgrænsning af Vækstfondens målgruppe,
    herunder hvor stor en del af Vækstfondens midler, der kan
    anvendes til finansiering af de enkelte typer af virksomheder
    omfattet heraf, vil blive fastlagt i Vækstfondens vedtægter
    samt politikker, jf. den foreslåede § 12, stk. 2.
    Til § 3
    Vækstfonden kan ifølge § 2, stk. 4, 5 og 7, i lovbekendt-
    gørelse nr. 549 af 1. juli 2002 om Vækstfonden med senere
    ændringer yde tilskud, lån med forskellige former for tilba-
    gebetalingsvilkår, kapitalindskud, herunder erhvervelse af
    aktier, stille garantier og andre lignende finansieringsinstru-
    menter
    Vækstfondens finansieringsaktiviteter er på den baggrund
    i dag delt op i tre forretningsområder:
    Det første forretningsområde er indirekte investeringer el-
    ler fondsinvesteringer, hvor Vækstfonden i samarbejde med
    private eller offentlige investorer investerer i fonde, som
    derefter videreinvesterer kapitalen i fonde, som endelig in-
    vesterer kapitalen i virksomheder (fund-of-funds), eller hvor
    Vækstfonden i samarbejde med private eller offentlige inve-
    storer investerer i fonde, som derefter investerer kapitalen i
    virksomheder.
    Det andet forretningsområde er direkte investeringer, ty-
    pisk ventureinvesteringer, hvor Vækstfonden i samarbejde
    med private eller offentlige investorer investerer egenkapital
    i virksomheder med et stort vækstpotentiale.
    Det tredje forretningsområde er lån, garantier og kautio-
    ner, hvor Vækstfonden i samarbejde med banker og andre
    finansieringspartnere yder lån til små og mellemstore virk-
    somheder samt kautionerer for lån, stiller garantier og yder
    kreditter.
    Der er med den foreslåede bestemmelse i § 3 ikke tiltænkt
    en ændring heri.
    Det foreslås i stk. 1, at Vækstfonden kan tilbyde direkte og
    indirekte finansiering samt en kombination af forskellige
    former for finansiering mod vederlag.
    Med den foreslåede bestemmelse, der er en sammenfat-
    ning af det hidtil gældende retsgrundlag for Vækstfondens
    finansielle produkter, fastslås det, at Vækstfonden imod ve-
    derlag kan tilbyde flere forskellige former for finansiering
    eller kombinationer heraf til en virksomhed. Dette kan ske
    direkte til virksomheden eller indirekte, f.eks. gennem finan-
    siering via fonde eller fonde, der investerer i fonde (funds of
    funds). Vækstfonden kan foretage investeringen eller yde fi-
    nansieringen alene eller i samarbejde med andre, i det ud-
    gangspunktet dog er, at det sker i samarbejde med andre.
    Det af Vækstfonden modtagne vederlag kan bestå af f.eks.
    ejerandele i virksomheder, renter, gebyrer, præmier m.v.
    Vækstfonden kan som udgangspunkt ikke besidde be-
    stemmende indflydelse i en virksomhed, men behovet for at
    kunne agere i f.eks. rekonstruktionssituationer, eller situatio-
    ner, hvor der i udstrakt grad er mangel på anden risikovillig
    kapital, kan gøre det nødvendigt for Vækstfonden midlerti-
    digt at være den største investor i en virksomhed. Ligesom i
    andre tilfælde, hvor Vækstfonden måtte yde finansiering,
    skal Vækstfondens ejerandel i virksomhederne også i sådan-
    ne tilfælde være kommercielt begrundet i hensynet til virk-
    somhedernes udviklingspotentiale.
    Det foreslås i bestemmelsens stk. 2, at Vækstfonden for at
    opnå sit formål for at fremme vækst og fornyelse i dansk er-
    hvervsliv med henblik på at skabe størst muligt samfunds-
    mæssigt afkast blandt andet kan anvende lån, garantier, kau-
    tioner, kapitalindskud og kapitaltilsagn. Dette svarer til de
    finansieringsformer, som Vækstfonden har til rådighed i
    dag. I lighed med de øvrige bestemmelser i lovforslaget ved-
    rørende Vækstfondens formål, jf. den foreslåede bestemmel-
    se i § 1, og målgruppe, jf. den foreslåede bestemmelse i § 2,
    foreslås det at udskille beskrivelsen af Vækstfondens pro-
    dukter til særskilte bestemmelser. Dette ændrer ikke på, at
    Vækstfonden, som i dag, kan tilbyde et eller flere af sine
    produkter til samme virksomhed, ligesom dette kan ske i
    kombination med, at Vækstfonden tilbyder en eller flere af
    sine tjenesteydelser eller andre aktiviteter til samme virk-
    somhed.
    Vækstfonden kan med den foreslåede § 3, stk. 2, nr. 1, yde
    alle former for lån, herunder eksempelvis lån med forskelli-
    ge former for tilbagebetalingsvilkår, konvertible lån, ansvar-
    lige og efterstillede lån. Vækstfonden kan med den foreslåe-
    de § 3, stk. 2, nr. 2, stille garantier.
    Vækstfonden kan med den foreslåede § 3, stk. 2, nr. 3, yde
    kautioner.
    Vækstfonden kan med den foreslåede § 3, stk. 2, nr. 4,
    indskyde enhver form for kapitalindskud i virksomheder.
    Vækstfonden kan med den foreslåede § 3, stk. 2, nr. 5, yde
    kapitaltilsagn til blandt andet fonde.
    Oplistningen er ikke udtømmende, og med den foreslåede
    bestemmelse kan Vækstfonden således i takt med, at der op-
    står nye behov og udvikles nye finansieringsformer, også
    imødekomme de ændrede behov og tilbyde sådanne nye
    produkter. Formålet hermed er at sikre, at Vækstfondens
    handlemuligheder til enhver tid følger markeds- og sam-
    fundsudviklingen.
    De nærmere retningslinjer for Vækstfondens produkter vil
    blive fastlagt i Vækstfondens vedtægter samt i politikker, jf.
    den foreslåede § 12, stk. 2, for anvendelse af de pågældende
    produkter.
    12
    Det foreslås i stk. 3, at Vækstfonden inddrager miljømæs-
    sige, sociale og ledelsesmæssige forhold i forbindelse med
    finansieringen af virksomheder. Den foreslåede bestemmel-
    se er en sproglig opdatering af § 1, stk. 2, i bekendtgørelse
    af lov om Vækstfonden, ifølge hvilken miljømæssige og eti-
    ske aspekter inddrages i Vækstfondens konkrete aktiviteter.
    Vækstfonden tager i dag afsæt i FN’s retningslinjer for
    Menneskerettigheder og Erhverv for virksomheders arbejde
    med samfundsansvar og UN Global Compact.
    Vækstfondens politik for samfundsansvar har til formål at
    sikre, at Vækstfonden opererer i henhold til internationalt
    aftalte principper for social, miljømæssig og økonomisk bæ-
    redygtig udvikling. Vækstfondens mål er i videst muligt om-
    fang at forebygge og afbøde de negative indvirkninger på
    bæredygtigheden, som Vækstfondens virksomhed måtte ha-
    ve. Der er med den foreslåede bestemmelse ikke tiltænkt en
    ændring heraf.
    Det foreslås i stk. 4, at Vækstfonden i forbindelse med ka-
    pitalindskud og kapitaltilsagn kan udøve aktivt ejerskab.
    Dette kan ske på forskellig vis afhængig af, om der er tale
    om direkte investeringer i virksomheder eller indirekte inve-
    steringer i fonde, og kan f.eks. konkret ske ved deltagelse i
    og afstemning på generalforsamlinger, indsættelse af egne
    eller eksterne repræsentanter som bestyrelsesmedlemmer i
    virksomheder, indsættelse af medlemmer i advisory boards
    og lignende aktiviteter.
    Bestemmelsen svarer til det nuværende retsgrundlag i
    blandt andet § 2, stk. 8, i bekendtgørelse af lov om Vækst-
    fonden, hvorefter Vækstfonden kan tilføre forretnings- og
    ledelsesmæssige kompetencer, og der er ikke tiltænkt en æn-
    dring heri. Om og hvordan Vækstfonden i givet fald udøver
    det aktive ejerskab af den konkrete virksomhed eller i for-
    bindelse med Vækstfondens investeringer i fonde, afhænger
    af en konkret vurdering af den enkelte virksomheds eller
    fonds behov, allerede tilstedeværende kompetencer hos
    virksomheden eller fonden selv eller hos andre medinvesto-
    rer, virksomhedens udviklingsstadie samt Vækstfondens
    ejerandel.
    De nærmere retningslinjer for Vækstfondens finansielle
    produkter og instrumenter som omtalt i bestemmelserne i §
    3, stk. 1, nr. 1-5, vil blive fastlagt i Vækstfondens vedtægter,
    jf. den foreslåede § 12, stk. 2, samt politikker for anvendelse
    af de konkrete finansielle produkter.
    Til § 4
    Vækstfonden kan ifølge § 2, stk. 9, i lovbekendtgørelse nr.
    549 af 1. juli 2002 om Vækstfonden med senere ændringer
    under særlige omstændigheder tilgodese sit formål gennem
    udførelse af tjenesteydelser for tredjemand, herunder bl.a.
    formidling, rådgivning og kapitalforvaltning. Aktiviteterne
    består af at forestå tjenesteydelser, herunder eksempelvis ka-
    pitalforvaltning, hvor fonden for tredjemand forestår place-
    ring og administration af investeringer i vækstvirksomheder.
    Det foreslås, at Vækstfonden for at opnå sit formål endvi-
    dere kan tilbyde tjenesteydelser mod vederlag i form af
    blandt andet formidling, rådgivning og kapitalforvaltning.
    Bestemmelsen er en videreførelse af reglerne i § 2, stk. 9, i
    bekendtgørelse af lov om Vækstfonden. Dette ændrer ikke
    på, at Vækstfonden som i dag kan tilbyde et eller flere af si-
    ne produkter til samme virksomhed, ligesom dette kan ske i
    kombination med, at Vækstfonden tilbyder en eller flere af
    sine tjenesteydelser eller andre aktiviteter til samme virk-
    somhed.
    Herved har Vækstfonden adgang til at tilbyde udførelsen
    af tjenesteydelser, i det omfang det tjener til at opfylde
    Vækstfondens formål om at fremme vækst og fornyelse. Et
    eksempel på en sådan tjenesteydelse er kapitalforvaltning,
    hvor Vækstfonden for tredjemand foretager placering og ad-
    ministration af investeringer i vækstvirksomheder.
    De nærmere retningslinjer for Vækstfondens tjenesteydel-
    ser vil blive fastlagt i Vækstfondens vedtægter samt i politi-
    kker, jf. den foreslåede § 12, stk. 2, for anvendelse af de på-
    gældende tjenesteydelser.
    Til § 5
    Vækstfonden kan ifølge § 2, stk. 7, nr. 1 og stk. 11, i lov-
    bekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002 om Vækstfonden med
    senere ændringer, anvende tilskud til medfinansiering af ud-
    viklingsaktiviteter samt opkræve gebyrer til dækning af ini-
    tiativer, der sigter på at formidle kontakt mellem private in-
    vestorer og små og mellemstore virksomheder.
    Det foreslås i stk. 1, at Vækstfonden for at opnå sit formål
    blandt andet kan yde tilskud, forberede, etablere og deltage i
    partnerskaber, indgå i samarbejder m.v., understøtte udvik-
    lingen af markeder for finansiering samt tage øvrige vækst-
    initiativer. Den foreslåede bestemmelse er en sproglig opda-
    tering af den gældende bestemmelse i bekendtgørelse af lov
    om Vækstfonden § 2, stk. 7, nr. 1 og stk. 11. Dette ændrer
    ikke på, at Vækstfonden som i dag kan tilbyde et eller flere
    af sine produkter til samme virksomhed, ligesom dette kan
    ske i kombination med, at Vækstfonden tilbyder en eller fle-
    re af sine tjenesteydelser eller andre aktiviteter til samme
    virksomhed.
    Vækstfonden har med hjemmel i den eksisterende regule-
    ring således eksempelvis været med til at stifte og drive et
    business angels netværk og foreningen DenmarkBridge.
    Endvidere har Vækstfonden løbende bidraget til at opbygge
    viden og statistik om finansiering i Danmark og udlandet
    med henblik på at understøtte udviklingen af et velfungeren-
    de kapitalmarked, udvikling af fondens ydelser samt formid-
    ling af viden og information til virksomhederne og marke-
    det.
    De aktiviteter, som eksempelvis netværk og foreninger,
    som Vækstfonden kan igangsætte og drive med den foreslå-
    ede bestemmelse, er ikke udtømmende angivet, idet det er
    formålet, at Vækstfonden ligesom i dag kan tage initiativ til
    og drive erhvervsfremmende initiativer i takt med, at beho-
    vet herfor opstår.
    I relation til tilskudsinstrumentet bemærkes, at det fortsat
    er hensigten, at det kun anvendes i meget begrænset om-
    fang.
    13
    De nærmere retningslinjer for Vækstfondens aktiviteter
    som omtalt i bestemmelserne vil blive fastlagt i Vækstfon-
    dens vedtægter, jf. den foreslåede § 12, stk. 2, samt politi-
    kker.
    Det foreslås i stk. 2, at Vækstfonden i forbindelse med ak-
    tiviteter efter stk. 1 kan opkræve et gebyr til dækning af sine
    omkostninger. Bestemmelsen svarer til den gældende be-
    stemmelse i bekendtgørelse af lov om Vækstfonden § 2, stk.
    11, og der er i den forbindelse ikke tiltænkt en ændring heri.
    Vækstfonden kan således også fremadrettet beslutte, om der
    skal opkræves et gebyr i forbindelse med de omfattede akti-
    viteter, og Vækstfonden kan dermed også træffe beslutning
    om at gennemføre de omfattede aktiviteter uden at opkræve
    betaling. Det forudsættes i den forbindelse, at Vækstfonden i
    overensstemmelse med hidtidig praksis som udgangspunkt
    ikke vil opkræve gebyr for aktiviteter i relation til et projekt,
    som Vækstfonden samtidig yder tilskud til efter stk.1, nr. 3.
    I det omfang Vækstfonden beslutter at opkræve et gebyr, må
    gebyret i overensstemmelse med almindelig praksis ikke
    overstige de omkostninger forbundet med den konkrete akti-
    vitet.
    Til § 6
    Vækstfonden kan ifølge § 2, stk. 7, nr. 3, i lovbekendtgø-
    relse nr. 549 af 1. juli 2002 om Vækstfonden med senere
    ændringer erhverve aktier i forbindelse med medfinansiering
    af udviklingsaktiviteter.
    Det foreslås med bestemmelsen, at Vækstfonden for at op-
    nå sit formål med at fremme vækst og fornyelse i dansk er-
    hvervsliv med henblik på at skabe størst muligt samfunds-
    mæssigt afkast kan stifte selskaber, fonde og foreninger m.v.
    og eje, erhverve og afhænde hele eller dele af selskaber, fon-
    de og foreninger m.v., og der er dermed tale om en udvidel-
    se af den eksisterende mulighed for at erhverve aktier for-
    bindelse med medfinansiering af udviklingsaktiviteter. For
    så vidt angår fonde omfattet af lov om fonde og visse for-
    eninger samt lov om erhvervsdrivende fonde bemærkes, at
    der ikke kan ske afhændelse af hele eller dele af sådanne
    fonde, idet disse er selvejende.
    Bestemmelsen skal sikre, at Vækstfonden har den fornød-
    ne fleksibilitet med henblik på at opnå virksomhedens for-
    mål og giver hjemmel til, at Vækstfonden kan stifte selska-
    ber, fonde og foreninger samt erhverve og afhænde ejeran-
    dele i andre selskaber, fonde og foreninger m.v.
    De nærmere retningslinjer for Vækstfondens muligheder
    for at stifte selskaber, fonde og foreninger m.v. samt erhver-
    ve, eje og afhænde hele eller dele af selskaber, fonde og for-
    eninger m.v., vil blive fastlagt i Vækstfondens vedtægter
    samt politikker herfor, jf. den foreslåede § 12, stk. 2.
    Til § 7
    Vækstfonden yder i dag kun finansiering som et supple-
    ment til det private marked og til aktiviteter, som ikke uden
    Vækstfondens medvirken ville kunne ventes gennemført, el-
    ler som bliver væsentligt fremskyndet som følge af finansie-
    ringen. Hovedparten af Vækstfondens investeringer og lån
    m.v. sker sammen med private investorer, banker og lignen-
    de, og der er med bestemmelsen ikke tiltænkt en ændring i
    Vækstfondens muligheder for at investere med og understøt-
    te investeringer fra det private marked.
    Som oftest vil Vækstfonden i forbindelse med, at der ydes
    finansiering til en virksomhed, enten tage den yderste del af
    risikoen eller indgå i risikodelingen på lige fod med andre
    private investorer. Det gælder både i forbindelse med ydelse
    af lån, hvor Vækstfonden oftest yder mindst halvdelen af en
    given finansiering for at sikre, at en samlet finansieringsløs-
    ning falder på plads, og i forbindelse med både direkte og
    indirekte investeringer, hvor Vækstfonden indgår i investe-
    ringerne sammen med og som udgangspunkt på samme vil-
    kår som øvrige investorer.
    Dermed kan Vækstfonden agere løftestang for det private
    marked i de tidlige investeringsstadier, hvor risikoen over-
    stiger de forventede gevinster inden for en kommerciel inve-
    steringshorisont, og hvor de private investorer derfor tøver
    med at tage del i investeringen. I nogle situationer må
    Vækstfonden dog forventes at være ene-investor fx i de tid-
    lige stadier. Endelig vil det i nogle perioder, fx særligt under
    en lavkonjunktur og i kriseår, være naturligt, at Vækstfon-
    den øger sine aktiviteter for at holde hånden under et ellers
    normalt velfungerende marked. Dette var eksempelvis til-
    fældet under den globale finansielle krise, hvor selv veleta-
    blerede og sunde små og mellemstore virksomheder havde
    svært ved at opnå finansiering på normale vilkår.
    Det foreslås med bestemmelsen i § 7, at Vækstfonden kun
    udøver sine aktiviteter efter §§ 3-5 i den udstrækning, som
    det private marked ikke normalt vil påtage sig den pågæl-
    dende aktivitet henset til arten, omfanget eller risikoen for-
    bundet hermed. Den foreslåede bestemmelse er en sammen-
    fatning, præcisering og opdatering af den eksisterende prak-
    sis om Vækstfondens muligheder for at yde finansiering, til-
    byde tjenesteydelser og deltage i andre aktiviteter i forhold
    til det private marked.
    Formålet med bestemmelsen er således fortsat, at Vækst-
    fonden ved sin virksomhed ikke påfører det private marked
    konkurrence, men dækker og tilskynder til finansiering dér,
    hvor det private marked ikke ønsker, eller ikke i tilstrække-
    lig grad formår, at yde den nødvendige finansiering, tjenes-
    teydelse m.v. Vækstfonden skal med andre ord supplere det
    private marked. Bestemmelsen medfører ikke, at Vækstfon-
    dens begrænses i sine muligheder for at udøve aktiviteter af
    erhvervsfremmende karakter, jf. lovforslagets § 5.
    Ansvaret for at foretage vurderingen af omfanget og arten
    af Vækstfondens aktiviteter, og dermed ansvaret for at und-
    gå, at Vækstfonden påfører det private marked konkurrence,
    påhviler, jf. organiseringen som en SOV, Vækstfondens le-
    delse.
    Vækstfondens ledelse er dermed løbende forpligtet til at
    sikre sig, at aktivitetsomfanget er passende i forhold til mar-
    kedsforholdene, herunder i lyset af konjunktursituationen og
    virksomhedernes efterspørgsel og behov.
    Erhvervsministeren vil som led i tilsynet med virksomhe-
    den løbende blive orienteret om og på den baggrund vurde-
    14
    re, hvordan Vækstfonden forvalter opgaven og udøver akti-
    viteterne, jf. lovforslagets § 16.
    Til § 8
    Virksomheder på Færøerne eller i Grønland kan ifølge §
    2, stk. 13, i lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002 om
    Vækstfonden med senere ændringer i overensstemmelse
    med reglerne i § 7, stk. 6-8 og 11, opnå medfinansiering af
    perspektivrige og risikobetonede udviklingsprojekter, udvik-
    lingsselskaber, jf. § 7, stk. 2 og 3 og lånegarantier, jf. § 7,
    stk. 4 og 5. Erhvervsministeren fastsætter jf. § 7, stk. 14, i
    lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002 om Vækstfonden
    med senere ændringer nærmere regler om, hvilken form for
    medfinansiering, som virksomheder på Færøerne eller i
    Grønland kan ansøge om.
    Vækstfonden har dermed i dag mulighed for at investere i
    og yde lån til virksomheder på Færøerne og i Grønland.
    Vækstfonden kan i den forbindelse give virksomheder på
    Færøerne og i Grønland adgang til en række af Vækstfon-
    dens produkter inden for den nu aftalte udvidelse af den
    statsgaranterede låneramme, som følger af Udviklingspak-
    ken fra marts 2012 og udvidet med Kreditpakken fra no-
    vember 2012.
    Erhvervsfremmeområdet er overtaget af både det færøske
    hjemmestyre og det grønlandske selvstyre, og loven gælder
    derfor ikke på Færøerne og i Grønland, ligesom den ikke
    kan sættes i kraft ved kongelig anordning.
    Med bestemmelsen foreslås det, at erhvervsministeren kan
    fastsætte regler om færøske og grønlandske virksomheders
    adgang til finansiering, tjenesteydelser og øvrige aktiviteter
    fra Vækstfonden, jf. §§ 3-6. Bestemmelsen er dermed en vi-
    dereførelse af de eksisterende regler tilpasset til Vækstfon-
    dens fremtidige organisering og governancemodel, og der er
    hermed ikke tiltænkt en ændring i den hidtidige retstilstand.
    Det foreslås konkret, at erhvervsministeren kan fastsætte
    nærmere regler om, hvilken form for finansiering, tjeneste-
    ydelser og øvrige aktiviteter som færøske og grønlandske
    virksomheder kan få adgang til, under hensyntagen til, at der
    om nødvendigt tilvejebringes den bevillingsmæssige hjem-
    mel hertil.
    Det er hensigten at i det omfang, virksomheder på Færøer-
    ne og i Grønland får adgang til finansiering, tjenesteydelser
    m.v. fra Vækstfonden, så sker det på tilsvarende vilkår med
    danske virksomheder. Hvorvidt en færøsk eller grønlandsk
    virksomhed konkret skal have adgang til finansiering eller
    andre ydelser fra Vækstfonden, besluttes af Vækstfonden ef-
    ter samme procedurer og retningslinjer, som gælder for dan-
    ske virksomheder, og de konkrete vilkår for de enkelte enga-
    gementer vil svare til dem, som gælder for danske virksom-
    heder. Forslaget har dermed til formål i videst mulig ud-
    strækning at ligestille færøske og grønlandske virksomheder
    med danske virksomheder.
    Det skal bemærkes, at adgangen for færøske og grønland-
    ske virksomheder til finansiering, tjenesteydelser m.v. ikke
    skal betragtes som finansiering til udenlandske virksomhe-
    der. Dette er en konsekvens af Rigsfællesskabet, ifølge hvil-
    ket landsstyret på Færøerne og selvstyret i Grønland som li-
    geværdige partnere med den danske regering har overtaget
    en lang række sagsområder, og dermed har den lovgivende
    og udøvende magt på disse områder.
    Til § 9
    Erhvervsministeren kan, jf. § 2, stk. 12, i lovbekendtgørel-
    se nr. 549 af 1. juli 2002 om Vækstfonden med senere æn-
    dringer, henlægge varetagelsen af andre statslige erhvervs-
    fremmeordninger vedrørende formidling af risikovillig kapi-
    tal til innovation og fornyelse til Vækstfonden.
    Erhvervsministeren er ifølge tekstanmærkning nr. 110,
    stk. 2, ad 08.33.15 til § 8 som første gang blev opført på be-
    villingslov i henhold til akt. 76 af 10. februar 2011 og præci-
    seret på finansloven 2012, bemyndiget til at stifte Dansk
    Vækstkapital, udpege bestyrelsen for Dansk Vækstkapital
    samt fastsætte nærmere regler vedrørende det tilsyn, der skal
    føres med selskabet. Baggrunden for tekstanmærkningen er,
    at Regeringen og Forsikring & Pension, ATP og LD den 13.
    januar 2011 blev enige om at stille ca. 5 mia. kr. til rådighed
    som risikovillig kapital for iværksættere og små og mellem-
    store virksomheder med vækstpotentiale. Dansk Vækstkapi-
    tal er en privat investeringsfond, der foretager kommercielle
    investeringer i small cap-, mid cap-, venture- og mezzanin-
    kapitalfonde. Kapitalen kommer fra danske pensionsselska-
    ber, og heraf er 3/4 ydet som lån, der investeres gennem
    Vækstfonden.
    Erhvervsministeren er desuden ifølge tekstanmærkning nr.
    126, stk. 2, ad 08.33.15 til § 8 bemyndiget til at fastsætte
    nærmere regler for organisering og drift af Dansk Vækstka-
    pital II. Tekstanmærkningen opførtes første gang på lov om
    tillægsbevilling for 2015 i henhold til akt. 25 af 27. novem-
    ber 2015. Baggrunden for tekstanmærkningen er, at regerin-
    gen sammen med en række af landets større pensionsselska-
    ber den 30. november 2015 indgik en aftale om at etablere
    Dansk Vækstkapital II, som bl.a. giver nye og mindre virk-
    somheder adgang til ny, risikovillig kapital. Dansk Vækst-
    kapital II er en privat investeringsfond, der investerer i en
    bred vifte af privat forvaltede fonde, herunder venturefonde
    samt small- og midcap fonde. Omkring 1/3 af fondens kapi-
    tal rettes mod ventureområdet (nye virksomheder), mens 2/3
    går til etablerede små og mellemstore virksomheder.
    Erhvervsministeren er endelig ifølge tekstanmærkning nr.
    127 ad 08.33.15 til § 8 bemyndiget til at fastsætte nærmere
    regler for organisering, drift m.v. af Dansk Landbrugskapital
    (DLK). Tekstanmærkningen er opført første gang på lov om
    tillægsbevilling for 2015 i henhold til akt. 46 af 10. decem-
    ber 2015. Baggrunden for tekstanmærkningen er, at regerin-
    gen i forbindelse med udspillet »Vækst og udvikling i hele
    Danmark« fra november 2015 i samarbejde med pensions-
    selskaberne ønskede at etablere en investeringsfond, Dansk
    Landbrugskapital, hvor staten vil indskyde 0,5 mia. kr.
    Dansk Landbrugskapital er en lånefond, der yder ansvarlig
    lånekapital til landbruget. Kapitalen er målrettet investering-
    sprojekter og i særlige tilfælde også refinansiering, og den
    stilles til rådighed som del af en samlet finansiering. Formå-
    let med lånefonden er at give effektive og veldrevne land-
    15
    brug, der ellers er hæmmede af relativt høj gæld, mulighed
    for at investere i større og endnu mere effektiv produktion.
    Vækstfonden har dermed gennem årene opbygget en stor
    erfaring og faglig indsigt inden for finansiering af virksom-
    heder med et vækstpotentiale, som kan anvendes i forbindel-
    se med nye tiltag, der ligger inden for Vækstfondens for-
    målsbestemmelser.
    Med bestemmelsen foreslås det, at erhvervsministeren kan
    fastsætte regler om oprettelse, organisering, drift, tilsyn mv.
    af selvstændige erhvervsfremmeordninger og -initiativer,
    som henlægges til administration i Vækstfonden.
    Bestemmelsen er i sin sproglige udformning ny, og formå-
    let med bestemmelsen er, at give erhvervsministeren en
    samlet og generel mulighed for at fastlægge regler om opret-
    telse, organisering, drift, tilsyn m.v. af selvstændige er-
    hvervsfremmeordninger i forbindelse med at disse henlæg-
    ges til administration i Vækstfonden.
    Denne generelle adgang er indsat på baggrund af de hidti-
    dige erfaringer, som der er gjort i forbindelse med oprettel-
    sen af de ovenfor nævnte initiativer. Der har i den forbindel-
    se vist sig et behov for hurtigt at kunne fastlægge regler om
    oprettelse, organisering og drift af erhvervsfremmeordninger
    og -initiativer, hvilket er sket ved at optage tekstanmærknin-
    ger på finansloven. Denne fremgangsmåde er juridisk uhen-
    sigtsmæssig.
    Med den foreslåede bestemmelse får erhvervsministeren
    mulighed for at fastsætte de materielle regler vedrørende er-
    hvervsfremmeordninger eller -initiativer alt afhængig af,
    hvordan den konkrete ordning eller initiativ fra politisk side
    er udformet samtidig med, at disse henlægges til administra-
    tion i Vækstfonden. Det er i den forbindelse en forudsæt-
    ning, at den konkrete ordning eller det konkrete initiativ har
    til formål at fremme vækst og fornyelse i dansk erhvervsliv
    med henblik på at skabe størst muligt samfundsmæssigt af-
    kast og er rettet mod virksomheder med et vækstpotentiale,
    og dermed falder under Vækstfondens formål og retter sig
    mod Vækstfondens målgruppe.
    Det er hensigten, at der i forbindelse med, at den juridiske
    ramme for erhvervsfremmeordningerne tilvejebringes på
    baggrund af den foreslåede bestemmelse samtidigt tilveje-
    bringes en selvstændig bevillingsmæssig ramme på finanslo-
    ven i det omfang, som det er relevant.
    Der er samtidig hensigten, at organiseringen, driften m.v.
    af Dansk Vækstkapital, Dansk Vækstkapital II og Dansk
    Landbrugskapital i overensstemmelse med de anførte akt-
    stykker videreføres uændret under denne bestemmelse, og at
    den i medfør af tekstanmærkning nr. 110 ad 08.33.15 til § 8
    fastsatte bekendtgørelse nr. 189 af 17. februar 2015 om
    Dansk Vækstkapital, den i medfør af tekstanmærkning nr.
    126 ad 08.33.15 til § 8 fastsatte bekendtgørelse nr. 1837 af
    22. december 2015 om Dansk Vækstkapital II og den i med-
    før af tekstanmærkning nr. 127 ad 08.33.15 til § 8 fastsatte
    bekendtgørelse nr. 1688 af 20. december 2016 om Dansk
    Landbrugskapital i forbindelse med at denne lov træder i
    kraft ophæves og udstedes i uændret form, men med hjem-
    mel i denne bestemmelse. Der henvises i øvrigt til bemærk-
    ninger til § 16 i forhold til finansiering af de nævnte initiati-
    ver og Vækstfonden øvrige aktiviteter.
    Som udgangspunkt skal henlæggelse af sådanne opgaver
    som minimum være omkostningsneutrale for Vækstfonden,
    hvilket konkret afgøres i forbindelse med henlæggelsen af
    opgaven til Vækstfonden.
    Til § 10
    Vækstfonden er i dag en selvstændig forvaltningsenhed
    forankret under Erhvervsministeriet. Det følger af Vækst-
    fondens status af selvstændig forvaltningsenhed, at fonden
    ikke indgår i det almindelige administrative hierarki, lige-
    som Vækstfondens formueforhold er adskilt fra staten.
    Det foreslås med bestemmelsen at omdanne Vækstfonden
    fra en selvstændig forvaltningsenhed til en selvstændig of-
    fentlig virksomhed. Virksomhedens navn forbliver uændret
    som led i omdannelsen og vil derfor fortsat være Vækstfon-
    den. Selvom betegnelsen »fond« anvendes i virksomhedens
    navn, er den selvstændige offentlige virksomhed ikke at an-
    se som hverken en erhvervsdrivende eller almenvelgørende
    fond. Erhvervsministeren kan tilføje binavne i medfør af de
    selskabsretlige regler herom, hvilket i givet fald vil ske på et
    virksomhedsmøde eller i forbindelse med fastsættelsen eller
    ændringen af vedtægterne for virksomheden.
    Det følger af omdannelsen til selvstændig offentlig virk-
    somhed, at Vækstfonden i retlig henseende forbliver en
    selvstændig juridisk enhed, der kan agere som sådan inden
    for rammerne fastsat i lovgivning og i virksomhedens ved-
    tægter. Dette medfører også, at Vækstfondens formue fortsat
    holdes adskilt fra statens formue. Vækstfonden disponerer
    således selvstændigt over anlægs- og driftsmidler m.v., in-
    den for de rammer, der er fastlagt i loven og regler udstedt i
    medfør heraf.
    Til § 11
    Bestemmelsen er ny og skal ses i forlængelse af den fore-
    slåede bestemmelse i § 10. Med bestemmelsen foreslås det,
    at omdannelsen af Vækstfonden til en selvstændig offentlig
    virksomhed medfører, at alle aktiver og passiver fra den
    selvstændige forvaltningsenhed Vækstfonden videreføres i
    den selvstændige offentlige virksomhed Vækstfonden, der
    også indtræder i samtlige rettigheder og forpligtelser i for-
    bindelse hermed. Vækstfonden viderefører endvidere alle
    kontrakter og andre forpligtende retsforhold på samme vil-
    kår, som har været gældende før omdannelsen. Vækstfonden
    videreføres således med den kapital, der var i Vækstfonden
    ved omdannelsen.
    Det følger i øvrigt af omdannelsen til en selvstændig of-
    fentlig virksomhed, at Vækstfonden forbliver en selvstændig
    juridisk person og inden for de begrænsninger, der fastlæg-
    ges i lovgivningen og vedtægter, kan optræde som sådan.
    Der er tale om samme juridiske enhed før og efter omdan-
    nelsen. Dette betyder blandt andet, at Vækstfonden videre-
    fører det hidtidige CVR-nummer. Omdannelsen af Vækst-
    fonden til selvstændig offentlig virksomhed anses for sket
    16
    ved erhvervsministerens afholdelse af stiftende virksom-
    hedsmøde i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 10.
    Omdannelsen kan gennemføres uden kreditorernes eller
    aftaleparters samtykke. Dette skal ses i lyset af, at der med
    omdannelsen ikke sker et debitorskifte, idet der er tale om
    samme juridiske enhed før og efter omdannelsen. Endvidere
    sker der ved omdannelsen ikke en ændring i ejerforholdet,
    idet Vækstfonden også efter omdannelsen vil være ejet af
    staten, og der vil derfor ikke være tale om en ændring af den
    eksisterende statslige kontrol med Vækstfonden. Der vil hel-
    ler ikke være nogen kreditorer eller aftaleparter i øvrigt, der
    stilles økonomisk ringere ved omdannelsen, da staten også
    efter omdannelsen vil indestå for Vækstfondens rettigheder
    og forpligtelser i det omfang virksomhedens egenkapital og
    hensættelser ikke er tilstrækkelige, se i øvrigt den foreslåede
    bestemmelse i § 20.
    Til § 12
    Vækstfonden indgår i dag ikke som en del af det alminde-
    lige administrative hierarki, og i modsætning til hvad der
    gælder for den almindelige statsforvaltning, er erhvervsmi-
    nisteren således tilsvarende ikke tillagt en generel instrukti-
    onsadgang over for Vækstfonden.
    De beføjelser, som erhvervsministeren i dag udøver over-
    for Vækstfonden, er således udtrykkelig lovhjemlet, hvoraf
    der som eksempel kan nævnes erhvervsministerens mulig-
    hed for at give Vækstfonden adgang til at udstede lånega-
    rantier til medfinansiering af jobskabelse på særlige vilkår i
    virksomheder, jf. § 2, stk. 5 i bekendtgørelse af lov om
    Vækstfonden, samt erhvervsministerens adgang til at hen-
    lægge varetagelsen af andre statslige erhvervsfremmeord-
    ninger vedrørende formidling af risikovillig kapital til inno-
    vation og fornyelse til Vækstfonden i medfør af § 2, stk. 12,
    i samme lov.
    Det foreslås med bestemmelsens stk. 1, at erhvervsmini-
    steren overfor Vækstfonden udøver de beføjelser, der efter
    selskabsloven tilkommer generalforsamlingen i et aktiesel-
    skab. Erhvervsministeriet vil således være beføjet til at træf-
    fe beslutning om ethvert forhold vedrørende Vækstfonden i
    overensstemmelse med disse regler, idet erhvervsministeren
    herved sidestilles med en eneaktionær i et aktieselskab.
    Da erhvervsministeren anses som eneejer, vil ministeren –
    tilsvarende en generalforsamling i et aktieselskab – kunne
    træffe beslutning om ethvert forhold vedrørende Vækstfon-
    den med de få undtagelser, der følger af selskabslovens reg-
    ler herom. Disse undtagelser vedrører f.eks. beslutning om
    udbetaling af udbytte og udlodning i forbindelse med kapi-
    talnedsættelser. Erhvervsministeren forudsættes dog ikke at
    træffe beslutning i et sådant omfang, at der herved sker en
    overtagelse af den faktiske ledelse af Vækstfonden fra be-
    styrelsen og direktøren, og med den foreslåede bestemmelse
    forudsættes ministerens beføjelser således ikke udvidet i for-
    hold til, hvad der ellers måtte gælde for en eneejer i et aktie-
    selskab.
    De beføjelser, der tilkommer generalforsamlingen i et ak-
    tieselskab, vil primært blive udøvet på det årlige ordinære
    virksomhedsmøde. Tilsvarende vil erhvervsministerens be-
    føjelser således blandt andet omfatte godkendelse af årsrap-
    porten, fastsættelse af bestyrelsens vederlag, godkendelse af
    bestyrelsens beslutning om udlodning af udbytte samt ud-
    pegning af op til 6 af de op til 8 medlemmer til bestyrelsen
    og udpegning af en statsautoriseret revisor. Om end er-
    hvervsministerens ejerbeføjelser primært forventes udøvet
    på det årlige virksomhedsmøde, vil ministeren henset til de
    løbende orienterings- og ad-hoc møder, som bestyrelsen skal
    foranledige afholdt med ministeren, ligeledes være beretti-
    get til at udøve sine ejerbeføjelser herigennem.
    Vækstfonden er ud over lovreguleringen, som beskrevet
    ovenfor, reguleret af en forretningsorden, et strategisk ejer-
    skabsdokument som følge af Statens ejerskabspolitik, forret-
    ningsgange og politikker, der fastlægger rammerne for drif-
    ten af Vækstfonden, og således regulerer samme forhold
    som en vedtægt og øvrige selskabsretlige dokumenter sæd-
    vanligvis ville regulere.
    Den nugældende praksis ønskes således kodificeret med
    den forslåede bestemmelse i stk. 2, hvorefter det foreslås, at
    erhvervsministeren i overensstemmelse med blandt andet
    Statens ejerskabspolitik fastsætter vedtægter for Vækstfon-
    den. Vedtægterne skal indeholde nærmere retningslinjer for
    udøvelsen af Vækstfondens virksomhed, og det forudsættes,
    at vedtægterne udarbejdes med udgangspunkt i selskabslo-
    vens mindstekrav til aktieselskaber samt de særlige krav, der
    gælder for statslige aktieselskaber. Vedtægterne vil overord-
    net set blive fastlagt efter principperne i selskabslovens §§
    28-29 vedrørende vedtægters krav for kapitalselskaber og de
    særlige krav, der gælder for statslige aktieselskaber, men
    med de tilpasninger, der følger af denne lov, og Vækstfon-
    dens karakter af en selvstændig offentlig virksomhed. Ved-
    tægterne vil blandt andet indeholde bestemmelser om over-
    ordnede dispositioner, der skal forelægges erhvervsministe-
    ren til godkendelse på et virksomhedsmøde eller til oriente-
    ring på et orienteringsmøde, ligesom det vil blive fastslået,
    at bestyrelsen er forpligtet til at orientere erhvervsministeren
    om emner af væsentlig betydning for virksomheden med
    henblik på at muliggøre udøvelsen af ministerens kontrol,
    tilsyn og ejerskab med Vækstfonden. Vedtægterne vil også
    indeholde nærmere retningslinjer for virksomhedens udøvel-
    se, herunder bestemmelser om risikostyring samt omkost-
    ningseffektiv drift af Vækstfonden. Vedtægterne skal an-
    meldes til Erhvervsstyrelsen og vil blive offentligt tilgænge-
    lige. Erhvervsministeren kan ændre vedtægterne efter behov
    og i overensstemmelse med de selskabsretlige regler herom.
    Vækstfonden har hidtil foranlediget afholdelse af et årligt
    virksomhedsmøde, som i form og indhold har svaret til de
    virksomhedsmøder, der afholdes i andre selvstændige of-
    fentlige virksomheder.
    I naturlig forlængelse heraf foreslås det i bestemmelsens
    stk. 3, at Vækstfonden – tilsvarende andre selvstændige of-
    fentlige virksomheder – skal afholde generalforsamling i
    form af et virksomhedsmøde. Virksomhedsmødet svarer
    herefter til generalforsamlingen i et aktieselskab. Erhvervs-
    ministeren fastsætter nærmere bestemmelser vedrørende
    virksomhedsmødets afholdelse i Vækstfondens vedtægter.
    17
    Vækstfonden skal efter det foreslåede stk. 4 anmeldes og
    registreres i Erhvervsstyrelsen. Anmeldelsen skal blandt an-
    det indeholde virksomhedens navn og adresse, virksomhe-
    dens første regnskabsperiode samt fulde navn, stilling og
    bopæl for bestyrelsesmedlemmer, direktører og revisorer.
    Vedtægterne skal endvidere anmeldes til Erhvervsstyrelsen
    og vil herefter blive offentligt tilgængelige.
    Til § 13
    Vækstfonden har hidtil været omfattet af den forvaltnings-
    retlige lovgivning, herunder forvaltningsloven og offentlig-
    hedsloven. En stor del af oplysningerne vedrørende Vækst-
    fondens virksomhed er i dag konkret undtaget fra aktindsigt
    i medfør af lov om offentlighed i forvaltningen. Dette skyl-
    des, at Vækstfondens virksomhed udøves i tæt samarbejde
    med erhvervslivet, pengeinstitutter og diverse organisatio-
    ner, og at det har stor betydning for Vækstfondens virke, at
    virksomhedens kommercielle samarbejdspartnere kan stille
    materiale til rådighed for Vækstfondens vurdering af enkelt-
    sager uden, at der kan kræves aktindsigt i materialet eller i
    kommercielle beslutninger, som Vækstfonden har truffet i
    forhold til de enkelte virksomheder. Vækstfonden fungerer i
    hovedsagen som en finansiel virksomhed og har derfor be-
    hov for dyb indsigt i samarbejdspartnernes økonomiske og
    forretningsmæssige forhold. Vækstfonden er derfor særligt
    følsom over for ethvert brud på den forretningsmæssige dis-
    kretion og udlevering af følsomme oplysninger af betydning
    for virksomheders økonomi og konkurrenceforhold.
    En række af Vækstfondens samarbejdspartnere er penge-
    institutter og andre finansieringsinstitutter, som Vækstfon-
    den blandt andet kan yde vækstkaution til med det formål at
    dække pengeinstituttets tab på erhvervsfinansiering. Penge-
    institutterne er underlagt særlige regler om hemmeligholdel-
    se af oplysninger. Det er derfor afgørende, at Vækstfonden
    kan garantere sine samarbejdspartnere samme fortrolighed,
    idet der ellers kan opstå situationer, hvor pengeinstitutterne
    vurderer, at risikoen for offentliggørelse af oplysninger vejer
    tungere end ønsket om finansiering og risikodækning af en
    forretning.
    Det foreslås i bestemmelsens stk. 1, at lov om offentlighed
    i forvaltningen, lov om Folketingets Ombudsmand, forvalt-
    ningsloven og arkivloven ikke finder anvendelse for Vækst-
    fonden og dens eventuelle nuværende og kommende datter-
    selskaber for så vidt angår disses forretningsmæssige aktivi-
    teter udøvet i medfør af kapitel 2.
    Idet den foreslåede undtagelse kun omfatter Vækstfondens
    forretningsmæssige aktiviteter, vil lov om offentlighed i for-
    valtningen, lov om Folketingets Ombudsmand, forvaltnings-
    loven og arkivloven finde anvendelse i forbindelse med
    f.eks. personalesager eller organisatoriske spørgsmål.
    Vækstfondens ansatte vil fortsat være underlagt tavsheds-
    pligt i medfør af straffelovens § 152, jf. også bemærkninger-
    ne til den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 23.
    Med den foreslåede undtagelse fra forvaltningsloven præ-
    ciseres det endvidere, at reglerne om sagsbehandling m.v.
    hos offentlige myndigheder ikke finder anvendelse for
    Vækstfondens udøvelse af sine aktiviteter efter det foreslåe-
    de kapitel 2. Reglerne er udformet med henblik på at fast-
    sætte en række minimumskrav i forbindelse med offentlige
    myndigheders sagsbehandling. I forbindelse med sin virk-
    somhed træffer Vækstfonden beslutninger om at indgå kon-
    trakter med en eller flere parter om ydelsen af finansiering
    ud fra en række kommercielle overvejelser. Der er dermed
    tale om, at Vækstfonden indgår i gensidigt bebyrdende, fi-
    nansielle aftaler, og Vækstfonden træffer således ikke afgø-
    relser i forvaltningsmæssig forstand. Reglerne er dermed
    heller ikke egnede til at danne rammen om Vækstfondens
    virksomhed, herunder den i hovedsagen forretningsmæssige
    stillingtagen til nye forretninger, som finder sted i Vækst-
    fonden.
    Vækstfonden er ikke i dag omfattet af de selskabsretlige
    regler. Således drives Vækstfonden ikke i dag i en selskabs-
    form, der omfattes af selskabslovens regler, og der er i det
    nuværende lovgrundlag for Vækstfonden ikke truffet beslut-
    ning om en analog anvendelse af de selskabsretlige regler på
    Vækstfondens virksomhed.
    Som en naturlig følge af den foreslåede omdannelse af
    Vækstfonden til en selvstændig offentlig virksomhed fore-
    slås det i bestemmelsens stk. 2, at Vækstfonden omfattes af
    selskabsloven, herunder reglerne for statslige aktieselskaber
    i kapitel 20, med de tilpasninger, der følger af dette lovfor-
    slag og Vækstfondens karakter af en selvstændig offentlig
    virksomhed. Da der ikke vil være en nominel selskabskapi-
    tal svarende til en aktiekapital, vil selskabslovens bestem-
    melser om aktiekapital ikke finde anvendelse, ligesom reg-
    lerne om blandt andet opløsning, fusion, spaltning og om-
    dannelse i selskabsloven heller ikke finder direkte anvendel-
    se, idet Vækstfonden er oprettet ved særskilt lov. Ligeledes
    vil reglerne vedrørende kapitalforhøjelser samt kapitalned-
    sættelser i selskabsloven heller ikke finde anvendelse, idet
    der i virksomheden ikke eksisterer en selskabskapital, hvis
    nominelle værdi henholdsvis kan forhøjes eller nedsættes.
    Hvorimod reglerne for kapitalnedsættelser ikke finder an-
    vendelse, vil de selskabsretlige regler for udlodning af ud-
    bytte finde anvendelse, se herunder den foreslåede bestem-
    melse i § 18.
    Ifølge den nugældende regulering af Vækstfonden finder
    årsregnskabsloven ikke anvendelse for Vækstfonden, som
    derfor aflægger årsregnskab efter principperne om god regn-
    skabsskik. Det foreslås i stk. 3, at årsregnskabsloven skal
    finde anvendelse for Vækstfonden med de fornødne tilpas-
    ninger, som følger af Vækstfondens særlige virksomhed
    som offentligt finansieringsinstitut.
    Udgangspunktet er, at årsregnskabet aflægges i overens-
    stemmelse med årsregnskabslovens indregnings- og må-
    lingskriterier. Men med henblik på at aflægge det mest retvi-
    sende regnskab vil Vækstfonden i visse tilfælde være nødsa-
    get til at fravige enkelte af årsregnskabslovens regler. Bag-
    grunden herfor skal ses i lyset af Vækstfondens særlige sta-
    tus som offentligt finansieringsinstitut og den struktur, som
    følger heraf, med finansiering af og kapitalindskud i private
    virksomheder. Der er således særligt to punkter, hvor års-
    regnskabsloven ikke skaber en retvisende forståelse af
    Vækstfondens aktiver, passiver og finansielle stilling samt
    18
    resultatet af Vækstfondens aktiviteter og pengestrømme.
    Dette gælder årsregnskabslovens skemakrav, idet Vækstfon-
    dens regnskab præsenterer resultatet for de enkelte forret-
    ningsområder i stedet for ved årsregnskabslovens grundlæg-
    gende bruttoprincip samt udarbejdelse af et koncernregn-
    skab, idet dette ikke vurderes at bidrage yderligere til forstå-
    elsen af Vækstfondens regnskab.
    Alle tilpasninger fastsættes af Vækstfondens bestyrelse,
    og de væsentligste tilpasninger vil blive anført i årsregnska-
    bet under anvendt regnskabspraksis med henblik på tydelig
    og klart overfor revisorer og andre regnskabsbrugere at gøre
    opmærksom på disse.
    Da der er tale om en opretholdelse af den gældende retstil-
    stand, da Vækstfondens virksomhed hovedsageligt vil være
    uændret efter omdannelsen, og da regnskabet revideres af
    både Rigsrevisionen og en uafhængig statsautoriseret revi-
    sor, er det vurderingen, at det giver det mest retvisende bil-
    lede at fortsætte med den hidtidige praksis.
    Den foreslåede bestemmelse i stk. 4 svarer med visse til-
    pasninger til den hidtidige gældende retstilstand. Omdannel-
    sen til en selvstændig offentlig virksomhed indebærer, at
    Vækstfonden fortsat ikke er en del af det administrative for-
    valtningsretlige hierarki. Følgelig vil der fortsat ikke være
    rekursadgang til Erhvervsministeriet, eller øvrige admini-
    strative organer, for så vidt beslutninger, der angår Vækst-
    fondens forretningsmæssige aktiviteter udøvet i medfør af
    kapitel 2.
    Til § 14
    I medfør af § 3, stk. 1-2, i bekendtgørelse af lov om
    Vækstfonden ledes Vækstfonden i dag af en bestyrelse samt
    en af erhvervsministeren udnævnt direktør indstillet af be-
    styrelsen.
    Bestyrelsen består af en formand og 5 andre medlemmer,
    der udnævnes af erhvervsministeren. Bestyrelsen kan vælge
    en næstformand. Medlemmerne afgår på skift, og der ud-
    nævnes ikke suppleanter. Formanden og medlemmerne ud-
    peges for indtil 3 år ad gangen og kan udnævnes i alt 2 gan-
    ge. Bestyrelsens sammensætning skal reflektere en bred er-
    hvervsmæssig indsigt i ledelse, afsætning, finansiering og
    ventureinvestering, teknologi samt de særlige forhold, der
    knytter sig til små og mellemstore virksomheder.
    Det foreslås med bestemmelsen i stk. 1, at Vækstfonden
    ledes af en bestyrelse og en direktør. Bestyrelsen er ansvar-
    lig for at sikre, at Vækstfonden drives forsvarligt og i over-
    ensstemmelse med virksomhedens formål. Bestyrelsen træf-
    fer beslutning i alle spørgsmål, som er af væsentlig betyd-
    ning, dog med de begrænsninger loven opstiller vedrørende
    eksempelvis Vækstfondens formål og økonomi samt inden
    for de retningslinjer, som er fastlagt af erhvervsministeren.
    De nærmere retningslinjer for bestyrelsens og direktørens
    virke fastsættes i vedtægterne for Vækstfonden, i en forret-
    ningsorden for bestyrelsen og i en særskilt instruks for di-
    rektøren.
    Det foreslås med bestemmelsen i stk. 2, at erhvervsmini-
    steren udpeger op til 6 medlemmer til Vækstfondens besty-
    relse, og at medlemmerne udpeges for en periode på højest 2
    år med mulighed for genudpegning. Erhvervsministeren
    fastsætter i vedtægterne nærmere regler om bestyrelsens
    størrelse, periode for udpegning m.v. samt eventuelle be-
    grænsninger i muligheden for genudpegning. Det foreslås
    endvidere, at erhvervsministeren som eneejer af Vækstfon-
    den til enhver tid på et virksomhedsmøde kan afsætte et eller
    flere af de udpegede bestyrelsesmedlemmer, hvis disse ek-
    sempelvis ikke lever op til deres forpligtelser efter denne lov
    og regler fastsat i medfør heraf, herunder de for Vækstfon-
    den gældende vedtægter, eller hvis der er behov for tilpas-
    ning af bestyrelsessammensætningen i forhold til at sikre be-
    styrelsens fornødne kvalifikationer.
    Det foreslås med bestemmelsen i stk. 3, at medarbejderne
    i Vækstfonden – udover de af erhvervsministeren udpegede
    medlemmer – vælger op til 2 medlemmer til Vækstfondens
    bestyrelse med mulighed for genvalg. Det fastlægges der-
    med, at medarbejderne i Vækstfonden har ret til at vælge op
    til 2 medlemmer til Vækstfondens bestyrelse. Reglerne for
    medarbejderrepræsentation i selskabsloven vil finde anven-
    delse, dog således at selskabelige regler vedrørende antal af
    medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer ikke finder an-
    vendelse, ligesom medarbejderne i eventuelle datterselska-
    ber ikke har mulighed for at vælge koncernrepræsentanter.
    Som medarbejderrepræsentant kan enhver fuldtidsansat i
    Vækstfonden vælges med undtagelse af direktionsmedlem-
    mer.
    Almindelige habilitetsprincipper, herunder de selskabsret-
    lige krav hertil, vil finde anvendelse for både de af erhvervs-
    ministeren udpegede bestyrelsesmedlemmer og for de med-
    arbejdervalgte medlemmer i forhold til de af bestyrelsen be-
    handlede sager. Dertil kommer endvidere de særlige fortrol-
    ighedshensyn beskrevet under lovforslagets § 23.
    Efter det foreslåede stk. 4 skal bestyrelsen samlet set have
    de nødvendige kompetencer til at varetage Vækstfondens
    formål, herunder skal bestyrelsen blandt andet have den for-
    nødne teknologiske, kommercielle, finansielle, ledelsesmæs-
    sige baggrund og indsigt samt relevant international erfa-
    ring.
    Det foreslås med bestemmelsen i stk. 5, at bestyrelsesho-
    noraret bliver fastsat af erhvervsministeren. Honoraret vil
    blive fastsat i overensstemmelse med den i staten gældende
    praksis for fastsættelse af honorar for bestyrelsesmedlemmer
    med sammenlignelige kompetencer, og det er ambitionen, at
    niveauet muliggør tiltrækning af relevante kompetencer fra
    det private erhvervsliv uden at være lønførende. Honoraret
    fastsættes for det kommende år i forbindelse med det ordi-
    nære virksomhedsmøde.
    Til § 15
    I medfør af den nugældende regulering skal bestyrelsen
    sikre varetagelsen af den overordnede strategiske ledelse,
    den finansielle og ledelsesmæssige kontrol med fonden samt
    løbende vurdering af direktørens arbejde, hvorimod fondens
    direktør skal sikre varetagelsen af den daglige ledelse, jf. 24,
    stk. 2, hhv. § 29, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1013 af 17. au-
    gust 2007 om Vækstfondens virke. Bestyrelsen fastsætter i
    19
    medfør af de gældende regler en forretningsorden for udø-
    velse af sin virksomhed, jf. 24, stk. 1, i bekendtgørelse nr.
    1013 af 17. august 2007 om Vækstfondens virke.
    Fondens daglige ledelse varetages af Vækstfondens direk-
    tør, som refererer til bestyrelsen. Erhvervsministeren ud-
    nævner direktøren efter indstilling fra bestyrelsen.
    Med bestemmelsen i stk. 1 foreslås det, at bestyrelsen skal
    varetage den overordnede og strategiske ledelse af Vækst-
    fonden. Bestyrelsen skal herudover fastsætte de relevante
    politikker og mål for Vækstfonden, herunder kredit- og in-
    vesteringspolitikker, der af bestyrelsen vurderes at være re-
    levante med henblik på at sikre en forsvarlig og omkost-
    ningseffektiv styring af Vækstfonden. Den overordnede le-
    delse af Vækstfonden indebærer desuden, at bestyrelsen skal
    påse, at direktøren udøver sit hverv på forsvarlig måde, hvil-
    ket betyder, at direktøren driver virksomheden forsvarligt og
    i overensstemmelse med Vækstfondens formål og bestyrel-
    sens udstukne rammer.
    Det foreslås med bestemmelsen i stk. 2, at direktøren an-
    sættes og afskediges af bestyrelsen efter forudgående orien-
    tering af erhvervsministeren, og at direktøren er ansvarlig
    for at varetage den daglige ledelse på baggrund af loven og
    retningslinjer fastsat af bestyrelsen i en direktionsinstruks.
    Med bestemmelsen i stk. 3 foreslås det, at bestyrelsen er
    ansvarlig for at fastsætte sin forretningsorden. Bestyrelsen
    skal endvidere fastsætte en direktionsinstruks, der vil være
    et bilag til forretningsordenen. Såvel bestyrelsens forret-
    ningsorden som direktionsinstruksen sendes til erhvervsmi-
    nisteren til orientering. Inden for rammerne af denne lov og
    Vækstfondens vedtægter fastsættes i direktionsinstruksen
    blandt andet de nødvendige bemyndigelser fra bestyrelsen
    til direktøren med henblik på, at direktøren kan udøve sit an-
    svar for den daglige drift.
    Det foreslås i stk. 4, at bestyrelsen er forpligtet til af egen
    drift at holde erhvervsministeren orienteret om alle væsentli-
    ge forhold vedrørende Vækstfonden og dens aktiviteter, her-
    under, men ikke begrænset til, væsentlige ændringer i
    Vækstfondens økonomi, indtægter, omkostninger, kapital-
    polstring, risikoeksponering samt politikker. Dette er for at
    sikre, at erhvervsministeren dels kan føre tilsyn på et oplyst
    grundlag dels kan udøve sine ejerskabsbeføjelser, og derved
    tillægges mulighed for at vedtage de fornødne foranstaltnin-
    ger, såfremt der måtte være behov herfor.
    Vækstfonden er ikke underlagt statens bestemmelser med
    hensyn til løn- og ansættelsesforhold, personalebevillinger
    og lignende, hvilket til dels skyldes Vækstfondens organise-
    ring, og dels behovet for at kunne tiltrække særlige finan-
    sielle kompetencer m.v. Siden fondens etablering har det
    medført, at medarbejdere fra det private erhvervsliv er ble-
    vet rekrutteret, og at ansættelsesforholdene er tilpasset de
    aktuelle vilkår på det private arbejdsmarked, herunder im-
    plementering af incitamentsordninger efter præsterede resul-
    tater. I overensstemmelse hermed foreslås det i stk. 5, at be-
    styrelsen fastsætter en vederlagspolitik, der godkendes af er-
    hvervsministeren på virksomhedsmødet. Der tilsigtes såle-
    des ingen ændring af den nugældende retstilstand.
    Til § 16
    Vækstfondens egenkapital består i dag af den ved etable-
    ringen i 1992 indbetalte indskudskapital på 2 mia. kr., sene-
    re kapitalindskud fra staten og den løbende forrentning her-
    af. Vækstfondens egenkapital udgør dermed ultimo 2016 ca.
    4,9 mia. kr. og anvendes som en aktiv del af Vækstfondens
    finansiering. Vækstfondens egenkapital skal samtidigt altid
    være af en sådan størrelse, at den danner et forsvarligt
    grundlag for de forpligtelser, som Vækstfonden påtager sig,
    samt danne det kapitalmæssige grundlag for det fremtidige
    forretningsomfang.
    Vækstfonden har med henvisning til § 5, stk. 3, i bekendt-
    gørelse af lov om Vækstfonden i dag mulighed for at optage
    statsgaranterede lån på 500 mio. kr. eksklusive renter. Den-
    ne mulighed er ved tekstanmærkning nr. 118 ad 08.33.15 til
    § 8 i lov om tillægsbevilling for 2012 blevet forhøjet til 6
    mia. kr. eksklusive renter gældende frem til 2020, ved tekst-
    anmærkning nr. 119 ad 08.33.15 til § 8 i lov om tillægsbe-
    villing for 2012 forhøjet med yderligere 350 mio. kr. eksklu-
    sive renter gældende frem til 2015, af hvilke der stadig ude-
    står forpligtelser for 223 mio. kr., og ved tekstanmærkning
    nr. 123 ad 08.33.15 til § 8 i lov om tillægsbevilling for 2013
    forhøjet med yderligere 1,05 mia. kr. eksklusive renter gæl-
    dende frem til udgangen af 2017.
    Derudover har Vækstfonden i dag i medfør af tekstan-
    mærkning nr. 3 ad 08.33.15 til § 8 adgang til at optage stats-
    garanterede lån hos anerkendte danske og/eller udenlandske
    finansieringsinstitutter inden for en ramme på 125 mio. kr.
    til finansiering af såkaldte Syndikeringslån. Af statsgarante-
    rede lån optaget af Vækstfonden betales der en årlig garanti-
    provision til staten på 0,15 pct., jf. § 1 i bekendtgørelse nr.
    246 af 10. marts 2014 af lov om provision af visse lån opta-
    get med statsgaranti.
    Herudover er der ved tekstanmærkning nr. 123 ad
    08.33.15 til § 8 etableret en låneramme på 500 mio. kr. frem
    til 2030 til etablering af en accelerationspulje til virksomhe-
    der med særligt vækstpotentiale, som administreres af
    Vækstfonden.
    Vækstfonden kan optage lån fra pensionsinstitutterne, som
    modsvares af tilsvarende tilsagn fra Vækstfonden om ind-
    skud af egenkapital til Dansk Vækstkapital, jf. tekstanmærk-
    ning nr. 110, stk. 2, ad 08.33.15 til § 8 som første gang blev
    opført på bevillingslov i henhold til akt. 76 af 10. februar
    2011 og præciseret på finansloven 2012.
    Vækstfonden kan optage lån fra private investorer, som
    modsvares af tilsvarende tilsagn fra Vækstfonden om ind-
    skud af egenkapital til Dansk Vækstkapital II, inden for en
    samlet finansieringsramme på maksimalt 3 mia. kr., jf. tekst-
    anmærkning nr. 126, stk. 2, ad 08.33.15 til § 8, der opførtes
    første gang på lov om tillægsbevilling for 2015 i henhold til
    akt. 25 af 27. november 2015.
    Lovforslaget ændrer ikke ved disse allerede etablerede lå-
    nemuligheder eller de vilkår, der er tilknyttet dem, men deri-
    mod, at disse vilkår overføres til den fremsatte lovforslag og
    revideres i forbindelse med udløb af de enkelte adgange til
    finansiering med henblik på, at vilkårene enten bortfalder el-
    20
    ler videreføres i ændret eller uændret form afhængig af,
    hvad der findes mest hensigtsmæssigt.
    Det foreslås i stk. 1, at Vækstfondens egenkapital til sta-
    dighed skal være af en sådan størrelse, at den sammen med
    hensættelserne udgør et forsvarligt grundlag for virksomhe-
    dens forpligtelser og aktiviteter.
    Der er med den foreslåede bestemmelse ikke tiltænkt en
    ændring i den eksisterende retstilstand, og dermed kan
    Vækstfonden også fremadrettet anvende sin egenkapital til
    at udstede blandt andet lån, garantier og kautioner samt fore-
    tage egenkapitalinvesteringer i virksomheder og fonde. De
    nærmere retningslinjer herfor, herunder blandt andet også
    krav til Vækstfondens soliditetsgrad, kapitalberedskab og li-
    kviditetsberedskab, vil blive fastlagt i Vækstfondens ved-
    tægter.
    Det foreslås i stk. 2, at Vækstfonden kan optage lån til fi-
    nansiering af sine aktiviteter. Det foreslås samtidigt, at det
    samlede lånebeløb eksklusiv renter til og med 2020 ikke
    uden godkendelse fra Folketingets Finansudvalg kan over-
    stige 6 mia. kr., samt at det samlede lånebeløb eksklusiv
    renter efter 2020 ikke uden godkendelse fra Folketingets Fi-
    nansudvalg kan overstige 500 mio. kr.
    Bestemmelsens 1. pkt. er en uændret videreførelse af
    tekstanmærkning nr. 118, stk. 1, ad 08.33.15 til § 8 på fi-
    nansloven. Den forhøjede låneramme kan ifølge tekstan-
    mærkningen frem til udgangen af 2020 anvendes af Vækst-
    fonden til udstedelse af ansvarlige og efterstillede lån samt
    til dækning af tab på garantier (Vækstgarantier), og herun-
    der til at udstede Ansvarlige lån og Vækstlån til virksomhe-
    der på Færøerne eller i Grønland.
    Bestemmelsen 2. pkt. er en uændret videreførelse af § 5,
    stk. 3, i bekendtgørelse af lov om Vækstfonden efter hvilken
    Vækstfonden har mulighed for at optage statsgaranterede
    lån på 500 mio. kr. eksklusive renter.
    Dermed bibeholdes Vækstfondens mulighed for, at optage
    lån til finansiering af sine aktiviteter på fuldt kommercielle
    vilkår indenfor en ramme på 500 mio. uden forudgående
    samtykke fra Folketingets Finansudvalg med henblik på at
    skabe mulighed for at finansiere udstedelse af ansvarlig lå-
    nekapital.
    I praksis vil Vækstfonden anmode et antal pengeinstitutter
    om at give tilbud på priser og vilkår for at stille en lånead-
    gang til rådighed.
    Det foreslås i stk. 3, at Vækstfonden kan optage statsga-
    ranterede lån til finansiering af Syndikeringslån, og at det
    samlede lånebeløb eksklusiv renter ikke kan overstige 125
    mio. kr. Bestemmelsen er en uændret videreførelse af tekst-
    anmærkning nr. 3 ad 08.33.15 til § 8 på finansloven.
    Initiativet udløb ved udgangen af 2015, og der kan således
    ikke udstedes nye Syndikeringslån, men da tab på initiativet
    dækkes af Vækstfondens egenkapital, har der været behov
    for, at tilvejebringe og opretholde en lånemulighed for
    Vækstfonden, således at den nødvendige likviditet er til ste-
    de.
    Låneadgangen er ifølge tekstanmærkning nr. 3, stk. 2, ad
    08.33.15 til § 8 statsgaranteret, og for lån optaget af Vækst-
    fonden indenfor lånerammen betales der en årlig garantipro-
    vision på 0,15 pct. af de pågældende låns restgæld ultimo
    året til statskassen, jf. § 1 i bekendtgørelse af lov nr. 246 af
    10. marts 2014 om provision af visse lån optaget med stats-
    garanti.
    Det foreslås i stk. 4, at Vækstfonden til og med 2030 kan
    optage lån til finansiering af en accelerationspulje til virk-
    somheder med særligt vækstpotentiale, og at det samlede lå-
    nebeløb eksklusiv renter ikke kan overstige 500 mio. kr. Be-
    stemmelsen er en uændret videreførelse af tekstanmærkning
    nr. 123 ad 08.33.15 til § 8 på finansloven.
    Accelerationspuljen udløber i 2030 og administreres af
    Vækstfonden. Accelerationspuljen giver Vækstfonden mu-
    lighed for at fastholde og gennemføre opfølgende investe-
    ringer i virksomheder, som allerede er en del af fondens ek-
    sisterende portefølje, og som vurderes at have særligt vækst-
    potentiale, og der er med lovforslaget ikke tiltænkt en æn-
    dring heri.
    Det foreslås i stk. 5, at Vækstfonden kan refinansiere alle-
    rede optagne lån, som er optaget til finansiering af Vækst-
    fondens aktiviteter, så længe Vækstfondens forpligtelser i
    forhold til de konkrete aktiviteter består, samt at refinansie-
    ring kan ske uden godkendelse fra Folketingets Finansud-
    valg.
    Bestemmelsen er i sin udformning ny, men er en opsam-
    ling af den eksisterende regulering på tekstanmærkning nr.
    118, stk. 1, 3. pkt., 119, stk. 3, 2. pkt. og 123, stk. 3, 2. pkt.
    ad 08.33.15 til § 8 på finansloven. Formålet med bestem-
    melsen er at videreføre og dermed sikre den mulighed, som
    Vækstfonden har for at refinansiere de bagvedliggende lån,
    der er optaget til finansiering af Vækstfondens aktiviteter på
    midlertidige låneramme, som enten er udløbet eller som vil
    udløbe, i hele den omhandlede aktivitets løbetid.
    Det foreslås i stk. 6, at Vækstfonden kan optage lån fra
    pensionsinstitutterne, som modsvares af tilsvarende tilsagn
    fra Vækstfonden om indskud af egenkapital til Dansk
    Vækstkapital. Bestemmelsen er en uændret videreførelse af
    tekstanmærkning nr. 110, stk. 2, ad 08.33.15 til § 8 på fi-
    nansloven.
    Det foreslås dermed, at Vækstfonden bemyndiges til at
    optage lån på baggrund af en samlet finansieringsramme,
    som pensionsinstitutterne stiller til rådighed. Finansierings-
    rammen tilvejebringes efter en model, hvor 25 pct. af de
    midler, som pensionsinstitutterne stiller til rådighed, indsky-
    des som egenkapital i Dansk Vækstkapital, mens maksimalt
    75 pct. vil være tilsagn om lån til Vækstfonden, som mod-
    svares af tilsvarende tilsagn fra Vækstfonden om indskud af
    egenkapital i Dansk Vækstkapital.
    Det foreslås i stk. 7, at Vækstfonden kan optage lån fra
    private investorer, som modsvares af tilsvarende tilsagn fra
    Vækstfonden om indskud af egenkapital til Dansk Vækstka-
    pital II, inden for en samlet finansieringsramme på maksi-
    malt 3 mia. kr. Bestemmelsen er en uændret videreførelse af
    21
    tekstanmærkning nr. 126, stk. 1, ad 08.33.15 til § 8 på fi-
    nansloven.
    Det foreslås dermed, at finansieringsrammen tilvejebrin-
    ges efter en model, hvor mindst 1/3 indskydes som egenka-
    pital af private investorer i Dansk Vækstkapital II, mens den
    resterende del af finansieringsrammen tilvejebringes gen-
    nem tilsagn om lån fra private investorer til Vækstfonden,
    som modsvares af tilsvarende tilsagn fra Vækstfonden om
    indskud af egenkapital i Dansk Vækstkapital II.
    Til § 17
    Det foreslås i stk. 1, at Finansministeren kan lade Vækst-
    fonden optage genudlån hos Danmarks Nationalbank inden
    for en samlet ramme på maksimalt 1 mia. kr.
    Bestemmelsen er ny og er indført ved henblik på at under-
    støtte Vækstfondens aktiviteter i de tilfælde, hvor ugunstige
    konjunkturer eller et frosset venturemarked sætter Vækst-
    fondens indtjening eller likviditet under pres. Det vil endvi-
    dere understøtte realiseringen af en udbyttepolitik for
    Vækstfonden. Der er tale om en tidsubegrænset genudlån-
    sadgang.
    Det er finansministeren, der formelt forestår optag af gen-
    udlån i Nationalbanken, idet finansministeren har ressortan-
    svaret for statens låntagning og gæld i henhold til § 2, stk. 1,
    i bekendtgørelse nr. 849 af 22. juni 2010 af lov om bemyn-
    digelse til optagelse af statslån, og det foreslås med bestem-
    melsen, at finansministeren giver Vækstfonden en adgang til
    statsligt genudlån inden for en ramme på maksimalt1 mia.
    kr. Trækket på genudlånet beregnes, som det til hver en tid
    nominelle beløb. Bemyndigelsen til at anmode om trækket
    på genudlånsadgangen får Vækstfonden af erhvervsministe-
    ren efter anmodning fra Vækstfondens bestyrelse. Der er i
    forlængelse heraf hensigten, at erhvervsministeren og fi-
    nansministeren inden udgangen af 2018 gør status for virk-
    somhedens likviditetsbehov og finansielle situation i øvrigt
    med henblik på at drøfte Vækstfondens fremtidige finansie-
    ring.
    Det foreslås i stk. 2, at Vækstfonden betaler en provision
    til staten på 0,15 pct. p.a. af det nominelle udestående på lån
    optaget i medfør af stk. 1.
    Det foreslås i stk. 3, at bestemmelserne i § 2, stk. 2, 4 og
    5, i lov om bemyndigelse til optagelse af statslån, jf. be-
    kendtgørelse nr. 849 af 22. juni 2010 af lov om bemyndigel-
    se til optagelse af statslån, finder anvendelse på genudlån ef-
    ter stk. 1.
    Af § 2, stk. 2, følger, at udlån til statsinstitutioner og stats-
    lige selskaber m.v. ikke må ydes på bedre vilkår, end staten
    selv kan opnå som låntager.
    Af § 2, stk. 4, følger, at provision for lån betales en gang
    om året i hele låneperioden med virkning fra valørdagen, og
    at provisionen opgøres for hvert år pr. 31. december.
    Af § 2, stk. 5, følger, at finansministeren kan fastsætte
    nærmere regler om statens adgang til at yde udlån til statsin-
    stitutioner og statslige selskaber m.v. og om vilkårene her-
    for, herunder bl.a. vedrørende betaling af provision.
    For en nærmere gennemgang af den praktiske betydning
    af de nævnte bestemmelser i § 2, stk. 2, 4 og 5 i bekendtgø-
    relse nr. 849 af 22. juni 2010 af lov om bemyndigelse til op-
    tagelse af statslån kan der henvises til de specielle bemærk-
    ninger i L 111 Forslag til Lov om bemyndigelse til optagelse
    af statslån jf. folketingstidendeåret 1993-94, A L 111 som
    fremsat, side 2113 og L 135 Forslag til Lov om ændring af
    lov om bemyndigelse til optagelse af statslån jf. folketingsti-
    dendeåret 2007-08, A L 135 som fremsat, side 4935.
    Til § 18
    Afkastet af Vækstfondens midler, tilbagebetalte ydelser,
    renteindtægter og lignende indgår i dag Vækstfonden jf. § 6,
    stk. 2, i lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002, med sene-
    re ændringer Vækstfonden kan dermed i dag ikke udbetale
    udbytte.
    Det foreslås med bestemmelsen, at Vækstfonden fremad-
    rettet kan udbetale udbytte. Bestemmelsen har sin baggrund
    i den politiske aftale om udvikling af Nordsøen af 22. marts
    2017, i medfør af hvilken det blev besluttet, at aftalen skal
    finansieres ved blandt andet at indføre udbyttebetaling for
    Vækstfonden og EKF Danmarks Eksportkredit.
    I overensstemmelse med Statens ejerskabspolitiks anbefa-
    linger om kapitalstruktur og udbytte vil erhvervsministeren i
    samarbejde med selskabets bestyrelse dermed fremadrettet
    ikke kun fastsætte mål for selskabets kapitalstruktur, men
    også - efter drøftelse med bestyrelsen - fastlægge forvent-
    ninger til udbyttet, herunder i form af en udbyttepolitik. Den
    nærmere udbyttepolitik vil, som foreslået i bestemmelsen,
    blive fastlagt af bestyrelsen. Udbyttepolitikken skal fastsæt-
    tes under hensyn til Vækstfondens økonomi, kapitalstruktur
    og resultater, dels under hensyn til udbyttebetalingen i hen-
    hold til Nordsøaftalen.
    Den konkrete model for udbyttepolitikken i Vækstfonden
    skal i overensstemmelse med statens ejerskabspolitik fremgå
    på de årlige bevillingslove.
    Det foreslås endvidere, at bestyrelsen fastsætter en udbyt-
    tepolitik for Vækstfonden, som godkendes af erhvervsmini-
    steren, samt at udbyttepolitikken udgør et bilag til Vækst-
    fondens vedtægter.
    Det oplyses, at det forventes, at udbyttepolitikken for
    Vækstfonden, der finansierer Aftale om udvikling af Nord-
    søen af marts 2017, aktuelt vil tage afsæt i en model for ud-
    byttepolitikken, hvor selskabet udbetaler udbytter på op til
    50 pct. af overskuddet i det forrige regnskabsår, dog maksi-
    malt 125 mio. kr. i 2017, maksimalt 200 mio. kr. i
    2018-2020 og maksimalt 100 mio. kr. fra 2021-2025. Under
    alle omstændigheder medfører den foreslåede bestemmelse,
    at bestyrelsen fastsætter en udbyttepolitik for Vækstfonden,
    som godkendes af erhvervsministeren på virksomhedsmø-
    det.
    Det følger af Vækstfondens omdannelse til en SOV, at
    selskabslovens regler om udlodning af udbytte, herunder
    særligt selskabslovens §§ 179-183, vil finde anvendelse for
    Vækstfondens udbetaling af udbytte, idet bestemmelserne
    dog alene vil finde anvendelse med de naturlige modifikati-
    22
    oner og ændringer, som følger af bestyrelsens forpligtelse til
    at udbetale udbytte efter den politiske aftale om udvikling af
    Nordsøen. Der kan ikke udloddes mere udbytte end det, som
    bestyrelsen indstiller til virksomhedsmødets godkendelse.
    Det er i den forbindelse forudsætningen, at der, i det om-
    fang Vækstfonden gennem Nordsøaftalen eller på anden vis
    forpligtes til at udbetale udbytte, meddeles decharge til be-
    styrelsen for selve udbetalingen, da denne beslutning der-
    med ikke vil blive taget af bestyrelsen ud fra kommercielle
    og andre driftsmæssige overvejelser, men derimod som føl-
    ge af en politisk beslutning. Bestyrelsen vil i forbindelse
    med, at der meddeles decharge for selve udbetalingen, ikke
    blive frigjort fra sit generelle ansvar for driften af Vækstfon-
    den, men alene for beslutningen om at udbetale udbytte for
    det pågældende år. Der kan herudover meddeles decharge
    efter de almindelige regler i selskabsloven i det omfang,
    som det er relevant.
    Til § 19
    Af § 8 i lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002 om
    Vækstfonden med senere ændringer fremgår, at Vækstfon-
    dens revideres af Rigsrevisionen og en statsautoriseret revi-
    sor, som bestyrelsen udnævner for 3 år ad gangen. Det frem-
    går herudover, at valget skal godkendes af erhvervsministe-
    ren, samt at udnævnelsen til enhver tid kan tilbagekaldes.
    Det fremgår endeligt, at § 17, stk. 2 og 3, og § 18 i lov om
    revision af statens regnskaber m.m. finder anvendelse forså
    vidt angår revision af Vækstfondens regnskaber.
    Af § 9 i lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002, om
    Vækstfonden med senere ændringer fremgår, at det revide-
    rede årsregnskab indsendes efter godkendelse af bestyrelsen
    til erhvervsministeren.
    Det foreslås med bestemmelsen i stk. 1, at Vækstfondens
    regnskabsår er kalenderåret, det vil sige perioden fra den 1.
    januar til den 31. december.
    Det foreslås med bestemmelsen i stk. 2, at, Vækstfondens
    årsrapport revideres af en statsautoriseret revisor og af rigs-
    revisor. Det foreslås endvidere, at revisionen udføres i over-
    ensstemmelse med standard for offentlig revision, jf. § 3 i
    lov om revisionen af statens regnskaber m.m. Det foreslås
    endeligt, at den statsautoriserede revisor vælges efter indstil-
    ling fra bestyrelsen af erhvervsministeren på det årlige virk-
    somhedsmøde og kan genvælges.
    Revisionen foretager revision i overensstemmelse med
    standard for offentlig revision, jf. § 3 i lov om revisionen af
    statens regnskaber m.m., der omfatter finansiel revision, for-
    valtningsrevision og juridisk-kritisk revision. Revisorerne
    skal efterprøve, om regnskabet er rigtigt, og om de dispositi-
    oner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overens-
    stemmelse med love og andre forskrifter, indgåede aftaler
    og sædvanlig praksis. Der foretages endvidere en vurdering
    af, hvorvidt der er taget skyldige økonomiske hensyn ved
    forvaltningen af de midler og driften af de virksomheder,
    der er omfattet af regnskabet.
    Da revisionen af Vækstfonden er delt mellem en statsauto-
    riseret revisor og rigsrevisor, vil revisionen i overensstem-
    melse med hidtidig praksis blive foretaget, så hver part i sin
    revision har haft fokus på sit særlige kompetenceområde.
    Det betyder, at den statsautoriserede revisor foretager en fi-
    nansiel revision, mens rigsrevisor foretager en forvaltnings-
    revision.
    Det foreslås endvidere, at den statsautoriserede revisor ud-
    peges for 3 år ad gangen, og at denne vælges af erhvervsmi-
    nisteren i forbindelse med virksomhedsmødet. Den stats-
    autoriserede revisor kan genvælges.
    Den reviderede årsrapport skal efter den foreslåede be-
    stemmelse i stk. 3 forelægges erhvervsministeren til godken-
    delse på virksomhedsmødet. Herved godkendes årsrapporten
    ligeledes af erhvervsministeren.
    Til § 20
    Med den foreslåede bestemmelse følger, at staten indtræ-
    der i Vækstfondens rettigheder og forpligtelser, i det omfang
    Vækstfondens egenkapital og hensættelser ikke er tilstræk-
    kelige. Det følger samtidig, at staten, i givet fald, kan ind-
    træde i samtlige rettigheder og forpligtelser i et eller flere
    kontraktforhold, hvis det måtte blive nødvendigt. Bestem-
    melsen er en videreførelse af den hidtidige retstilstand.
    Det sikres samtidig med den foreslåede bestemmelse, at
    Vækstfonden fortsat være omfattet af art. 201 i Europa-Par-
    lamentets og Rådets Forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. ju-
    ni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og inve-
    steringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr.
    648/2012 (kapitalkravsforordningen), da staten med den
    foreslåede bestemmelse stiller en passende sikkerhed for
    Vækstfondens virksomhed.
    Til § 21
    Af § 7 i lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002 om
    Vækstfonden med senere ændringer fremgår, at erhvervsmi-
    nisteren fører tilsyn med Vækstfonden, herunder med
    Vækstfonden anbringelse af midler efter §§ 3 og 6 i samme
    lov.
    Det fastslås i den foreslåede bestemmelse i stk. 1, at er-
    hvervsministeren fører tilsyn med Vækstfonden og dens
    virksomhed, herunder at denne lov og de efter loven fastsat-
    te vedtægter, jf. § 12, stk. 2, efterleves. Tilsynet vil herudo-
    ver blive ført på baggrund af de af bestyrelsen opstillede po-
    litikker og mål for Vækstfonden og vil blive udøvet aktivt
    gennem de løbende orienterings- og ad-hoc møder mellem
    Erhvervsministeriet og Vækstfonden. Herudover vil er-
    hvervsministeren som supplement til de årlige virksomheds-
    møder mødes med Vækstfondens ledelse med henblik på at
    drøfte status på Vækstfondens virksomhed og den mere
    overordnede udvikling heraf.
    I medfør af den foreslåede bestemmelse i stk. 2 skal
    Vækstfonden efter anmodning stille enhver oplysning om
    sin virksomhed og aktiviteter til rådighed for erhvervsmini-
    steren. Det betyder, at erhvervsministeren til enhver tid kan
    opnå fuld indsigt og kan kræve alle oplysninger i forbindel-
    se med udøvelse af tilsynet fremlagt.
    23
    Til § 22
    Det foreslås med bestemmelsen, som er ny, at personer,
    som medvirker til aktiviteter i henhold til denne lovs §§ 3-6,
    under ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e har tavsheds-
    pligt med hensyn til enhver oplysning, som de i den forbin-
    delse får kendskab til.
    Denne særlige tavshedspligt for de omhandlede personer
    skal ses på baggrund af karakteren af de oplysninger, som
    vil blive tilvejebragt i forbindelse med Vækstfondens virk-
    somhed, jf. herved lovforslagets §§ 3-6. Der vil således være
    tale om virksomhedsfølsomme oplysninger om tekniske ind-
    retninger eller fremgangsmåder og om drifts- eller forret-
    ningsforhold eller lignende med en væsentlig økonomisk be-
    tydning for virksomheden. Bestemmelsen er en videreførel-
    se af de hidtil gældende regler i bekendtgørelse i lov om
    Vækstfonden § 12, stk. 2.
    Tavshedspligten vil ikke kun gælde for personer ansat i
    Vækstfonden, men også ansatte i banker, venturefonde eller
    lignende, som medvirker til Vækstfondens virksomhed.
    Omfattet af tavshedspligtsbestemmelsen vil endvidere
    blandt andet være personer, der som særlige eksterne sag-
    kyndige m.v. yder rådgivning og anden form for bistand i
    forbindelse med Vækstfondens virksomhed i henhold til lo-
    ven.
    Tavshedspligten vil også gælde efter et eventuelt ansættel-
    ses- eller kontraktforholds ophør, jf. straffelovens §§
    152-152 e.
    Den foreslåede særlige tavshedspligtsbestemmelse vil i
    øvrigt have den virkning, at der under alle omstændigheder
    ikke vil være aktindsigt efter offentlighedsloven i de af be-
    stemmelsen omfattede oplysninger, jf. § 13, stk. 1.
    Til § 23
    Af § 12, stk. 3 og 5 i lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli
    2002 om Vækstfonden med senere ændringer fremgår, at
    den, der afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller
    fortier oplysninger af betydning for en sags afgørelse, straf-
    fes med bøde eller fængsel i indtil 4 måneder, medmindre
    strengere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, samt
    at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
    strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
    Det foreslås i stk. 1, at den, der afgiver urigtige eller vild-
    ledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning
    for beslutninger, i medfør af denne lovs §§ 3-6 straffes med
    bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf
    er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
    Det foreslås i stk. 2, at der kan pålægges selskaber m.v.
    (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens
    5. kapitel.
    De foreslåede bestemmelser dermed er en videreførelse af
    de hidtil gældende regler i bekendtgørelse i lov om Vækst-
    fonden § 12, stk. 3 og 5.
    Til § 24
    Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft 1. juli 2018.
    Med bestemmelsen i stk. 2, ophæves bekendtgørelse af lov
    nr. 549 af 1. juli 2002 om Vækstfonden med efterfølgende
    ændringer.
    Med bestemmelsen i stk. 3, ophæves bekendtgørelse nr.
    1013 af 17. august 2007 om Vækstfondens virke med efter-
    følgende ændringer.
    Med bestemmelsen i stk. 4, ophæves bekendtgørelse nr.
    816 af 2. juli 2015 om adgang til Vækstfondens produkter
    på Færøerne og Grønland.
    Med bestemmelsen i stk. 5, ophæves tekstanmærkning nr.
    3, 110, 118, 119, 123, 126 og 127 ad 08.33.15 til § 8 på fi-
    nansloven 2018. Ophævelsen af de anførte tekstanmærknin-
    ger sker som led i, at den heri anførte regulering flyttes fra
    finansloven og over i dette lovforslag.
    Det foreslås med bestemmelsen i stk. 6, at overtagelse af
    den statslige enheds hidtil drevne virksomhed med tilhøren-
    de aktiver og passiver i regnskabsmæssig henseende sker
    med virkning fra den 1. januar 2018. Bestemmelsen indebæ-
    rer, at der vil kunne udarbejdes en regnskabsaflæggelse for
    hele kalenderåret, uanset at omdannelsen først sker midt i
    regnskabsåret.
    Det foreslås i stk. 7, at den af Vækstfonden hidtil drevne
    virksomhed, herunder blandt andet investeringer, lån, garan-
    tier, kapitalforvaltning, tilskud m.v., foretaget af Vækstfon-
    den på det grundlag, der ophæves ved denne lovs ikrafttræ-
    den, jf. stk. 3, videreføres på baggrund af de regler, der føl-
    ger af denne lov. Den foreslåede bestemmelse indebærer, at
    Vækstfonden ikke skal operere med to forskellige regelsæt
    frem til afviklingen af de allerede foretagne investeringer,
    lån, garantier m.v., der vil kunne opretholdes i en længere
    periode.
    Til § 25
    Det følger af lovforslaget, at loven ikke gælder for Færø-
    erne og Grønland, da erhvervsfremme er et hjemtaget områ-
    de for både Færøerne og i Grønland. Den foreslåede bestem-
    melse er en videreførelse af gældende ret.
    24