Fremsat den 20. december 2017 af skatteministeren (Karsten Lauritzen)

Fremsat den 20. december 2017 af skatteministeren (Karsten Lauritzen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, spiritusafgiftsloven, lov om
afgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af kvælstofoxider og øl- og
vinafgiftsloven1)
(Lempelser i elafgiften og vandafgiften for campingpladser og lystbådehavne, afgiftslempelse for små producenter af spiritus
(moderation), justering af moderationsordningen for små producenter af øl og afgiftsfritagelse for gas indeholdt i lightere ved
indførsel)
§ 1
I lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse nr.
308 af 24. marts 2017, som ændret senest ved lov nr. 1049
af 12. september 2017, foretages følgende ændringer:
1. I § 11, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »afgiftspligtige elektri-
citet,«: »herunder den afgiftspligtige elektricitet, som udlejer
af havneplads forsyner sine lejeres medbragte lystfartøjer
med uden særskilt betaling, og den afgiftspligtige elektrici-
tet, som udlejer af campingplads forsyner sine lejeres med-
bragte campingenheder og køretøjer med uden særskilt beta-
ling,«.
2. Efter § 11 d indsættes:
»§ 11 e. For at tilbagebetaling af afgift efter § 11, stk. 1,
nr. 1, kan finde sted for afgiftspligtig elektricitet, som udle-
jer af havneplads forsyner sine lejeres medbragte lystfartøjer
med uden særskilt betaling, skal den samlede mængde elek-
tricitet til lystfartøjerne være opgjort særskilt på grundlag af
målinger af elektricitet. I hver af månederne april, maj, juni,
juli, august og september kan udlejer få tilbagebetalt afgif-
ten nedsat med 0,4 øre pr. kWh. I hver af de øvrige måneder
i kalenderåret kan udlejer få tilbagebetalt afgiften efter § 11,
stk. 3, 7. pkt.
Stk. 2. For at tilbagebetaling af afgift efter § 11, stk. 1, nr.
1, kan finde sted for afgiftspligtig elektricitet, som udlejer af
campingplads forsyner sine lejeres medbragte campingenhe-
der og køretøjer med uden særskilt betaling, skal den samle-
de mængde elektricitet til campingenhederne og køretøjerne
være opgjort særskilt på grundlag af målinger af elektricitet.
I hver af månederne april, maj, juni, juli, august og septem-
ber kan udlejer få tilbagebetalt afgiften nedsat med 0,4 øre
pr. kWh. I hver af de øvrige måneder i kalenderåret kan ud-
lejer få tilbagebetalt afgiften efter § 11, stk. 3, 7. pkt.
Stk. 3. § 11, stk. 3, 12. pkt., finder ikke anvendelse for
elektricitet, som er omfattet af stk. 2.«
§ 2
I lov om afgift af ledningsført vand, jf. lovbekendtgørelse
nr. 962 af 27. juni 2013, som ændret senest ved § 13 i lov nr.
132 af 16. februar 2016, foretages følgende ændring:
1. I § 9, stk. 1, indsættes efter »afgiftspligtige vand«: », her-
under det afgiftspligtige vand, som udlejer af havneplads
forsyner sine lejeres medbragte lystfartøjer med uden sær-
skilt betaling, og det afgiftspligtige vand, som udlejer af
campingplads forsyner sine lejeres medbragte campingenhe-
der og køretøjer med uden særskilt betaling«.
§ 3
I spiritusafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 82 af 21.
januar 2016, som ændret ved § 2 i lov nr. 947 af 20.
december 1999 og § 2 i lov nr. 1554 af 13. december 2016,
foretages følgende ændringer:
1) Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1535/EU om en informationsprocedure
med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (kodifikation).
Lovforslag nr. L 122 Folketinget 2017-18
Skattemin., j.nr. 2017-7582
AN013221
1. I § 2, stk. 1, ændres »jf. dog stk. 2« til: »jf. dog stk. 2 og
3«.
2. I § 2 indsættes som stk. 3-7:
»Stk. 3. For hvert kalenderår ydes der en afgiftslettelse pr.
hl spiritus (100 pct. ætanolstyrke), som defineret i § 1, stk.
1, der er fremstillet af det enkelte destilleri.
Stk. 4. Afgiftslettelsen afhænger af destilleriets fremstil-
ling af spiritus i det foregående kalenderår, jf. dog stk. 5.
For destillerier, der højst har fremstillet 10 hl spiritus i det
foregående kalenderår, udgør afgiftslettelsen 7.500 kr. pr. hl.
Der kan ikke opnås moderation for mere end 10 hl i det ak-
tuelle kalenderår. For destillerier, der har fremstillet over 10
hl spiritus i det foregående kalenderår, udgør afgiftslettelsen
0 kr. pr. hl.
Stk. 5. Stk. 3 og 4 finder tilsvarende anvendelse på destil-
lerier, der er nystartede i det aktuelle kalenderår og derfor
ikke har fremstillet spiritus i det foregående kalenderår.
Stk. 6. Det er en forudsætning for afgiftslempelsen efter
stk. 3-5, at destilleriet er juridisk og økonomisk uafhængig
af andre destillerier og ikke drives på licens.
Stk. 7. De lettelser i afgiften, der er fastsat i stk. 3-5, fin-
der også anvendelse for spiritus, der leveres fra små uafhæn-
gige destillerier i andre medlemsstater.«
§ 4
I lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1118 af 26. september 2014, som
ændret senest ved § 5 i lov nr. 687 af 8. juni 2017, foretages
følgende ændring:
1. I § 9, stk. 7, indsættes som 3. pkt.:
»Der ydes desuden afgiftsfritagelse for gas, der er inde-
holdt i lightere, der indføres fra udlandet.«
§ 5
I lov om afgift af kvælstofoxider, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1144 af 13. oktober 2017, som ændret ved § 1 i lov nr.
1385 af 28. december 2011, foretages følgende ændring:
1. I § 8, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:
»Der ydes desuden afgiftsfritagelse for gas, der er inde-
holdt i lightere, der indføres fra udlandet.«
§ 6
I øl- og vinafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 289 af
23. marts 2017, foretages følgende ændring:
1. § 2, affattes således:
»§ 2. For hvert kalenderår ydes en afgiftslettelse pr. hl øl
(øl med et ætanolindhold på 0,5 pct. vol. eller derover), der
er fremstillet af det enkelte bryggeri.
Stk. 2. Afgiftslettelsen afhænger af bryggeriets fremstil-
ling af øl i det foregående kalenderår, jf. dog stk. 3. For
bryggerier, der højst fremstiller 3.700 hl, udgør afgiftslettel-
sen 77,08 kr. pr. hl. For bryggerier, der fremstiller over
3.700 hl, men højst 20.000 hl, udgør afgiftslettelsen 259.939
kr. divideret med den udleverede hl-mængde øl tillagt 6,83
kr. For bryggerier med en fremstilling på over 20.000 hl ud-
gør afgiftslettelsen 22,02 kr. pr. hl reduceret med et krone-
beløb, der fremkommer ved at dividere den udleverede hl-
mængde øl med 9.083. Der forhøjes til nærmeste hele ørebe-
løb, der er deleligt med 5. Der kan ikke opnås moderation
for mere end 200.000 hl i det aktuelle kalenderår. For bryg-
gerier, der har fremstillet over 200.000 hl øl i det foregående
kalenderår, udgør afgiftslettelsen 0 kr. pr. hl.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse på bryg-
gerier, der er nystartede i det aktuelle kalenderår og derfor
ikke har fremstillet øl i det foregående kalenderår.
Stk. 4. Det er en forudsætning for afgiftslempelsen efter
stk. 1-3, at bryggeriet er juridisk og økonomisk uafhængig
af andre bryggerier og ikke drives på licens.
Stk. 5. De lettelser i afgiften, der er fastsat i stk. 1-3, fin-
der også anvendelse for øl, der leveres fra små uafhængige
bryggerier i andre medlemsstater.«
§ 7
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Stk. 2. Loven har virkning fra og med den 1. januar 2018,
jf. dog stk. 3.
Stk. 3. § 11 e, stk. 3, i lov om afgift af elektricitet, som
affattet ved denne lov § 1, nr. 2, har virkning fra og med den
1. januar 2020.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
1.1. Lovforslagets formål og baggrund
2. Lovforslagets indhold
2.1. Lempelser i elafgiften for campingpladser og lystbådehavne
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Lovforslaget
2.2. Lempelser i vandafgiften for campingpladser og lystbådehavne
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Lovforslaget
2.3. Afgiftslempelse for små producenter af spiritus (moderation) samt justering af moderationsordningen for små pro-
ducenter af øl
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Lovforslaget
2.4. Afgiftsfritagelse for gas indeholdt i lightere ved indførsel
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Lovforslaget
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
3.1.1. Lempelser i elafgiften og vandafgiften for campingpladser og lystbådehavne
3.1.2. Afgiftslempelse for små producenter af spiritus (moderation) samt justering af moderationsordningen for
små producenter af øl
3.1.3. Afgiftsfritagelse for gas indeholdt i lightere ved indførsel
3.2. Administrative konsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
4.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
4.1.1. Lempelser i elafgiften og vandafgiften for campingpladser og lystbådehavne
4.1.2. Afgiftslempelse for små producenter af spiritus (moderation) samt justering af moderationsordningen for
små producenter af øl
4.1.3. Afgiftsfritagelse for gas indeholdt i lightere ved indførsel
4.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
7.1. Lempelser i elafgiften og vandafgiften for campingpladser og lystbådehavne
7.2. Afgiftsfritagelse for gas indeholdt i lightere ved indførsel
7.3. Afgiftslempelse for små producenter af spiritus (moderation) samt justering af moderationsordningen for små pro-
ducenter af øl
3
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservati-
ve Folkeparti), Dansk Folkeparti og Radikale Venstre har
den 12. november 2017 indgået aftale om en række er-
hvervs- og iværksætterinitiativer. Forslaget har til formål at
udmønte en del af denne aftale.
Aftaleparterne ønsker at forbedre erhvervsvilkårene i Dan-
mark. Der skal skabes vækst og udvikling i hele Danmark
ved bl.a. at fremme turismen, og de administrative byrder
for virksomhederne skal reduceres gennem sanering af en
række afgifter, så det bliver lettere at drive virksomhed i
Danmark.
På denne baggrund foreslås lempelser i de statslige afgif-
ter på el og vand for campingpladser og lystbådehavne med
henblik på at fremme turismen i Danmark og udviklingen i
landdistrikterne.
Med det formål at forbedre konkurrenceevnen for små
producenter af spiritus (destillerier) foreslås det desuden at
indføre en afgiftslempelse for disse små producenter (mode-
ration). Det foreslås endvidere, at ordningen skal omfatte
nystartede destillerier. En tilsvarende mulighed foreslås ind-
ført i moderationsordningen for øl.
Endeligt foreslås det, at gassen indeholdt i lightere fritages
for mineralolie-, CO2- og NOx-afgift ved indførsel med
henblik på at mindske de administrative byrder forbundet
med angivelse og indbetaling af afgifterne, da disse ikke
vurderes at stå mål med det samlede afgiftsprovenu.
1.1. Lovforslagets formål og baggrund
Det foreslås, at afgiften på el forbrugt i private camping-
vogne og lignende på campingpladser og i lystbåde i havne
lempes.
For en campingplads vil lempelserne i elafgiften betyde,
at campingpladsen kan betale procesafgift på 0,4 øre pr.
kWh eller rumvarmeafgift på ca. 40 øre pr. kWh for el, som
campingpladsens gæster benytter, i stedet for den høje al-
mindelige afgift på el på ca. 90 øre pr. kWh. Afgiftslempel-
sen vil gælde for de situationer, hvor campingpladsen forsy-
ner campisternes medbragte campingvogne m.v. med elek-
tricitet, og hvor de enkelte gæster ikke betaler særskilt for
elektriciteten, men derimod betaler en samlet regning for
overnatning m.v.
Tilsvarende lempes reglerne for el fra havne til private
lystbåde i havn.
Det foreslås endvidere, at campingpladser og lystbådehav-
ne kan få tilbagebetalt afgiften på ledningsført vand (heref-
ter benævnt vandafgiften), når vandet forbruges i private
campingvogne på campingpladser eller i lystbåde i havn. I
dag betales afgiften på vandet ikke tilbage. Afgiftslempelsen
vil gælde for de situationer, hvor campingpladsens eller hav-
nens gæster betaler en samlet regning for opholdet, som
dækker bl.a. vandforbruget.
Disse lempelser i elafgiften og vandafgiften har til formål
at fremme turismen og udviklingen i landdistrikterne.
I aftalen om en række erhvervs- og iværksætterinitiativer
er der bl.a. lagt vægt på, at turismeerhvervet skaber vækst
og beskæftigelse i hele Danmark, og kyst- og naturturismen
spiller en væsentlig rolle for udviklingen i landdistrikterne,
og at Danmark derfor skal gøre mere for at tiltrække turister.
Det fremgår af aftalen, at turismen på globalt plan forven-
tes at vokse med knap 4 pct. årligt i de kommende år, og at
det skal gøres billigere at drive turisterhverv, hvis Danmark
skal have del i denne vækst.
På den baggrund foreslås det, at vilkårene for camping-
pladser og lystbådehavne forbedres med henblik på at frem-
me turisme, vækst og udvikling i hele Danmark.
Små producenter af spiritus (destillerier) betaler i dag fuld
afgift af deres produkter. En afgifts-lempelse for små produ-
center af spiritus vil i højere grad ligestille små producenter
af spiritus med små ølproducenter (bryggerier).
Formålet med ølmoderationsordningen er at styrke de
mindre ølproducenters konkurrenceevne over for de større
ølproducenter. Dette er tilsvarende formålet med spiritusmo-
derationsordningen, dvs. at styrke mindre spiritusproducen-
ters konkurrenceevne over for de større spiritusproducenter.
Endeligt foreslås det, at gassen indeholdt i lightere fritages
for mineralolie-, CO2-, og NOx-afgift ved indførsel.
Forslaget er behandlet i det af regeringen nedsatte sane-
ringsudvalg, som havde til formål at belyse virksomheder-
nes administrative omkostninger i forbindelse med opkræv-
ningen af en række afgifter.
Det samlede afgiftsprovenu af gas indeholdt i lightere vur-
deres ikke at stå mål med de administrative byrder, der er
forbundet med afgiftsbetalingen. På baggrund heraf foreslås
det, at gassen indeholdt i lightere fritages for afgift ved ind-
førsel. Forslaget lemper således de administrative byrder for
de virksomheder, der betaler afgift af gas indeholdt i lighte-
re.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Lempelser i elafgiften for campingpladser og
lystbådehavne
2.1.1. Gældende ret
Momsregistrerede campingpladser og lystbådehavne kan
som udgangspunkt få tilbagebetalt elafgiften på den af den i
virksomheden forbrugte elektricitet, jf. lov om afgift af elek-
tricitet (herefter elafgiftsloven).
Elafgiften udgør ca. 90 øre pr. kWh elektricitet.
4
Det er dog kun dele af elafgiften, som tilbagebetales. Det
er en betingelse for tilbagebetaling, at elektriciteten kan an-
ses for at være forbrugt erhvervsmæssigt af campingpladsen
eller lystbådehavnen.
I relation til tilbagebetaling af elafgift er momsregistrere-
de campingpladsers og lystbådehavnes indkøb af afgiftsplig-
tig elektricitet delt op i tre dele.
For det første el til virksomhedens eget procesforbrug,
f.eks. belysning, kontormaskiner og køleskabe, der pålægges
en procesafgift på 0,4 øre pr. kWh, dvs. at der sker tilbage-
betaling af den fulde afgift på ca. 90 øre pr. KWh med und-
tagelse af 0,4 øre pr. KWh. Dette gælder for el forbrugt i
f.eks. campingpladsens egne campingvogne og hytter. Elek-
triciteten anses for at være forbrugt erhvervsmæssigt af virk-
somheden.
For det andet el til virksomhedens eget forbrug af rumvar-
me m.v., f.eks. rumopvarmning via el-radiatorer, varmt
brugsvand fra el-vandvarmere og komfortkøling i egne loka-
ler m.v., der pålægges en rumvarmeafgift på ca. 40 øre pr.
kWh som ikke tilbagebetales. Dette gælder for el forbrugt i
f.eks. campingpladsens egne campingvogne og hytter. Elek-
triciteten anses for at være forbrugt erhvervsmæssigt af virk-
somheden.
For det tredje el til campingvogne m.v. medbragt af cam-
pinggæster og til lystbåde medbragt af lejere af havneplads,
der pålægges den fulde elafgift med ca. 90 øre pr. kWh, som
dermed ikke tilbagebetales. Dette gælder, uanset om virk-
somheden kræver særskilt betaling for denne el, eller om
denne el blot indgår som en integreret del af den samlede
ydelse, som kunden betaler for, f.eks. overnatning og parke-
ring m.v.
Det skyldes, at elektriciteten ikke betragtes som værende
forbrugt erhvervsmæssigt af campingpladsen eller lystbåde-
havnen. Med andre ord er der ikke sket opfyldelse af betin-
gelsen for tilbagebetaling, hvorefter elektriciteten skal kun-
ne anses for at være forbrugt erhvervsmæssigt af camping-
pladsen eller lystbådehavnen.
Denne praksis, hvorefter elektriciteten ikke kan betragtes
som værende forbrugt erhvervsmæssigt af campingpladsen
eller lystbådehavnen, stemmer med kendelser fra Landsskat-
teretten.
Denne praksis stemmer også med lovgivning specifikt
vedrørende campingpladsers mulighed for godtgørelse af el-
afgift i de situationer, hvor el leveres til gæsternes camping-
vogne. Det blev således ved § 8, stk. 10, i lov nr. 444 af 10.
juni 1997 fastsat, at campingpladser, der var registreret efter
momsloven, i perioden frem til den 31. december 1997 kun-
ne få tilbagebetalt afgiften af el, der blev leveret til cam-
pingvogne, selv om disse ikke tilhørte virksomheden. Der
var tale om en særlig ordning, hvorefter der blev givet en
tidsbegrænset mulighed for godtgørelse af elafgift. Af be-
mærkningerne til lovforslaget (Folketingstidende – 1996-97
– tillæg A, bind VI, side 4556) fremgår, at bestemmelsen
præciserer, at el forbrugt af den momsregistrerede camping-
plads ikke omfatter el leveret til campisternes vogne.
Opdelingen af momsregistrerede campingpladsers og lyst-
bådehavnes indkøb af afgiftspligtig elektricitet i nævnte tre
dele skal være baseret på konkrete målinger i henhold til
regler i elafgiftsloven. Det er ikke muligt at anvende skøns-
mæssige opdelinger af elektriciteten til de tre formål, dvs.
virksomhedens procesforbrug, virksomhedens rumvarmefor-
brug og forbrug uden for virksomheden. Hvis der ikke må-
les, mangler der et grundlag for, at der kan ske tilbagebeta-
ling af afgift.
Beskatningen af elektricitet er reguleret i Rådets direktiv
2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-
bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elek-
tricitet (herefter energibeskatningsdirektivet).
Medlemsstaterne skal ved fastsættelsen af elafgift over-
holde minimumsafgifterne i energibeskatningsdirektivet.
Der er tale om minimumsafgifter i og med, at medlemssta-
terne som udgangspunkt kan fastsætte niveauet for elafgifter
på et højere niveau end de gældende minimumsafgifter.
Der er fastsat to forskellige minimumsafgifter for hen-
holdsvis erhvervsmæssigt og ikke-erhvervsmæssigt elfor-
brug, jf. direktivets bilag 1, tabel C. Minimumssatserne er
ca. 0,4 øre pr. kWh for erhvervsmæssigt elforbrug og ca. 0,8
øre pr. kWh for ikke-erhvervsmæssigt elforbrug. For så vidt
angår det erhvervsmæssige elforbrug kan medlemsstaterne
begrænse anvendelsen af lavere afgifter for dette forbrug, jf.
direktivets artikel 11, stk. 4.
2.1.2. Lovforslaget
Det foreslås, at den afgiftspligtige elektricitet, som en
momsregistreret campingplads forsyner sine gæsters med-
bragte campingvogne m.v. med uden særskilt betaling, anses
for at være forbrugt af campingpladsen. Det foreslås ligele-
des, at den afgiftspligtige elektricitet, som en momsregistre-
ret lystbådehavn forsyner sine lejeres medbragte lystbåde
med uden særskilt betaling, anses for at være forbrugt af
lystbådehavnen.
I den omfattede situation sælger campingpladsen en sam-
let ydelse til gæsterne bestående af en pakke af oplevelser,
hvori indgår brug af pladsens faciliteter, herunder adgang til
at bruge el. Denne el til medbragte campingvogne m.v. ind-
går som en integreret del af denne samlede og samlet pris-
satte ydelse til gæsterne. Det tilsvarende gælder for lystbå-
dehavne i den omfattede situation. Derfor har det omfattede
forbrug af elektricitet karakter af virksomheders erhvervs-
mæssige elforbrug.
Dette indebærer, at den omfattede elektricitet ikke længere
ifølge elafgiftsloven skal anses som værende forbrugt ikke-
erhvervsmæssigt af campingpladsen eller lystbådehavnen.
Derimod skal elektriciteten anses for at være omfattet af
virksomhedens eget erhvervsmæssige forbrug, som vedrører
enten proces eller rumvarme m.v. Det vil sige, at elafgiften
på ca. 90 øre pr. kWh delvist tilbagebetales ned til 0,4 øre
pr. kWh for proces og ned til ca. 40 øre pr. KWh for rum-
varme m.v.
I relation til tilbagebetaling af elafgift til virksomheden
skal elektriciteten herefter fordeles mellem procesforbrug og
5
forbrug af rumvarme m.v. De gældende regler om målinger
til denne fordeling er imidlertid ikke egnede til at opgøre
proces og rumvarmeforbruget i gæsters medbragte camping-
vogne eller lystbåde, da der f.eks. ikke er tale virksomhe-
dens egne driftsmidler, og gæsternes ophold kan være gans-
ke kortvarigt ned til en enkelt overnatning.
På den baggrund foreslås det, at virksomheden kun skal
måle den samlede forsyning af el til disse gæster, og at der
indføres en regel om en skematisk fordeling af denne el mel-
lem proces og rumvarme m.v. Den foreslåede skematiske re-
gel går ud på, at al denne el i hver af månederne april, maj,
juni, juli, august og september anses for at være til proces-
forbrug, og at den anses for at være til rumvarme m.v. i hver
af de øvrige måneder i kalenderåret. Det svarer til, at det
gennemsnitlige forbrug af rumvarme er begrænset i som-
merhalvåret, og at det hovedsageligt er i vinterhalvårets må-
neder, at der er behov for rumvarme m.v. Der er tale om et
forenklet regelsæt, som vil være forholdsvis nemt for virk-
somhederne at håndtere og administrere.
Det er vurderet, at forslaget er i overensstemmelse med og
ligger inden for mulighederne i energibeskatningsdirektivet.
2.2. Lempelser i vandafgiften for campingpladser og
lystbådehavne
2.2.1. Gældende ret
Momsregistrerede campingpladser og lystbådehavne kan
som udgangspunkt få tilbagebetalt vandafgiften på det af
virksomheden forbrugte vand, jf. lov om afgift af lednings-
ført vand (herefter vandafgiftsloven).
Vandafgiften udgør knap 6 kr. pr. kubikmeter vand. Det er
en betingelse for tilbagebetaling, at vandet kan anses for at
være forbrugt erhvervsmæssigt af campingpladsen eller lyst-
bådehavnen.
Vand til campingvogne m.v. medbragt af campinggæster
og til lystbåde medbragt af lejere af havneplads pålægges
den fulde vandafgift, som dermed ikke tilbagebetales. Dette
gælder, uanset om virksomheden kræver særskilt betaling
for dette vand, eller om dette vand blot indgår som en inte-
greret del af den samlede ydelse, som kunden betaler for,
f.eks. overnatning og parkering eller kajplads m.v.
2.2.2. Lovforslaget
Det foreslås endvidere, at afgiftspligtigt vand, som en
momsregistreret campingplads forsyner sine gæsters med-
bragte campingvogne m.v. med uden særskilt betaling, anses
for at være forbrugt af campingpladsen. Det foreslås ligele-
des, at afgiftspligtigt vand, som en momsregistreret lystbå-
dehavn forsyner sine lejeres medbragte lystbåde med uden
særskilt betaling, anses for at være forbrugt af lystbådehav-
nen.
I den omfattede situation sælger campingpladsen en sam-
let ydelse til gæsterne bestående af en pakke af oplevelser,
hvori indgår brug af pladsens faciliteter, herunder adgang til
at bruge vand. Dette vand til medbragte campingvogne m.v.
indgår som en integreret del af denne samlede og samlet
prissatte ydelse til gæsterne. Det tilsvarende gælder for lyst-
bådehavne i den omfattede situation. Derfor har det omfatte-
de forbrug af vand karakter af virksomheders erhvervsmæs-
sige vandforbrug.
Dette forslag indebærer, at det omfattede afgiftspligtige
vand ikke længere ifølge vandafgiftsloven skal anses som
værende forbrugt ikke-erhvervsmæssigt af campingpladsen
eller lystbådehavnen. Derimod skal vandet anses for at være
omfattet af virksomhedens eget erhvervsmæssige forbrug.
Det vil sige, at vandafgiften på knap 6 kr. pr. kubikmeter
vand tilbagebetales.
2.3. Afgiftslempelse for små producenter af spiritus
(moderation) samt justering af moderationsordningen for
små producenter af øl
2.3.1. Gældende ret
Reglerne for afgift af øl, vin og spiritus er harmoniseret i
EU. De harmoniserede regler fremgår bl.a. af Rådets direk-
tiv 92/83/EØF af 19. oktober 1992 om harmonisering af
punktafgiftsstrukturen for alkohol og alkoholholdige drikke-
varer (herefter strukturdirektivet).
Ølmoderationsordningen er reguleret i strukturdirektivets
artikel 4, hvorefter medlemsstaterne kan anvende reducere-
de punktafgiftssatser for bryggerier, der producerer op til
200.000 hl øl om året.
Der ydes efter øl- og vinafgiftsloven hvert år en afgiftslet-
telse (ølmoderation) for øl med et ethanolindhold på 2,8 pct.
vol. eller derover (stærkt øl), som er fremstillet og udleveret
af det enkelte bryggeri. Da der er tale om en bagudrettet ord-
ning betyder det, at nystartede bryggerier ikke kan opnå mo-
deration i det første kalenderår.
Strukturdirektivets artikel 22 giver også mulighed for at
anvende reducerede satser for små producenter af spiritus,
der højst fremstiller 10 hl ren alkohol om året. Det følger li-
geledes af direktivet, at de reducerede satser ikke må være
mindre end 50 pct. af den normale afgiftssats. Denne mulig-
hed er ikke implementeret i dansk ret, og der findes derfor
ikke en tilsvarende ordning for små producenter af spiritus
(destillerier) i spiritusafgiftsloven.
2.3.2. Lovforslaget
Det foreslås at indføre en moderationsordning for små
producenter af spiritus. Dette omfatter producenter, der højst
fremstiller 10 hl ren alkohol om året (kalenderår). Lig ølmo-
derationsordningen vil afgiftslettelsen afhænge af destilleri-
ets fremstilling af spiritus (ren alkohol) i det foregående ka-
lenderår.
For destillerier, der højst har fremstillet 10 hl spiritus (ren
alkohol) i det foregående kalenderår, foreslås det, at afgifts-
lettelsen udgør 7.500 kr. pr. hl.
Det foreslås, at nystartede destillerier også kan opnå mo-
deration det første kalenderår.
En tilsvarende mulighed foreslås indført i moderationsord-
ningen for øl. Derudover foreslås en sproglig tilretning af øl-
og vinafgiftslovens bestemmelser omhandlende moderati-
6
onsordningen for øl i overensstemmelse med ordlyden i
strukturdirektivets artikel 4.
2.4. Afgiftsfritagelse for gas indeholdt i lightere ved
indførsel
2.4.1. Gældende ret
Lightere indeholder typisk ren butangas eller en blanding
af butan- og propangas. Ren butangas samt blandinger af
butan- og propangas er omfattet af begrebet liquefied petro-
leum gas (LPG).
Skatterådet har i SKM2015. 161. SR fastslået, at gassen i
lightere er pålagt mineralolie-, CO2- og NOx-afgift i medfør
af hhv. § 1, stk. 1, nr. 16, i lov om energiafgift af mineraloli-
eprodukter m.v., § 2, stk. 1, nr. 9, samt bilag 2, nr. 9, i lov
om kuldioxidafgift af visse energiprodukter samt § 2, stk. 2,
og bilag 1, nr. 10, i lov om afgift af kvælstofoxider.
Mineralolieafgiften af LPG udgør 255,5 øre pr. kg i 2018.
CO2-afgiften af LPG udgør 51,8 øre pr. kg i 2018. NOx-af-
giften af LPG udgør 0,9 øre pr. kg i 2018. Den samlede af-
gift udgør ca. 1 øre per lighter, hvorfor det samlede provenu
af afgifterne af gas i lightere ikke overstiger 0,5 mio. kr.
Lightere produceres i udlandet og importeres til Danmark.
De virksomheder, som betaler afgift af lightere, er dermed
typisk varemodtagere. Registrerede varemodtagere skal må-
nedligt angive og indbetale mineralolie-, CO2- og NOx-af-
gift af den samlede mængde LPG til SKAT, når de modta-
ger varen i Danmark.
Af tal fra udenrigsstatistikken fra Danmarks Statistik
fremgår det, at antallet af lightere, der indføres til Danmark,
har varieret en del de seneste år. Fra 2010-2015 har impor-
ten af engangslightere varieret fra 12 til 30 mio. stk. I
samme periode har importen af lightere til genopfyldning
varieret fra 2 til 5 mio. stk.
Skatteministeriet har ikke kendskab til, at der er virksom-
heder, der producerer lightere indenlandsk.
2.4.2. Lovforslaget
Det foreslås, at gassen indeholdt i lightere fritages for mi-
neralolie-, CO2- og NOx-afgift ved indførsel.
Der er tale om et forslag fra branchen i forbindelse med, at
regeringen i 2016 nedsatte et saneringsudvalg, der bl.a. fik
til opgave at belyse virksomhedernes administrative omkost-
ninger i forbindelse med opkrævningen af en række afgifter.
Baggrunden for forslaget er, at den samlede afgift pr. ligh-
ter udgør ca. 1 øre pr. stk., hvorfor det samlede mindrepro-
venu ved en fritagelse for gas indeholdt i lightere ikke over-
stiger 0,5 mio. kr. Det vurderes derfor, at provenuet af afgif-
terne af gassen indeholdt i lightere ikke står mål med virk-
somhedernes administrative byrder i forbindelse med angi-
velse og indbetaling af mineralolie-, CO2- og NOx-afgift
ved indførsel.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
3.1.1. Lempelser i elafgiften og vandafgiften for
campingpladser og lystbådehavne
De foreslåede ændringer af elafgiften vedrørende cam-
pingpladser og lystbådehavne skønnes samlet at medføre et
umiddelbart mindreprovenu på 20 mio. kr. i 2018 og frem.
Det varige mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd skøn-
nes til 15 mio. kr., jf. tabel 1.
Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser ved lempelse af elafgift for campingpladser og lystbådhavne
Mio. kr. (2018-niveau)
Varig
virk-
ning 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025
Finans-
år 2018
Umiddelbart mindreprovenu 20 20 20 20 20 20 20 20 20 15
Mindreprovenu efter tilbage-
løb 20 20 20 20 20 20 20 20 20
Mindreprovenu efter tilbage-
løb og adfærd 15 15 15 15 15 15 15 15 15
Anm. : Der er afrundet til nærmeste 5 mio. kr. Det andates, at udviklingen i afgiftsgrundlaget følger realvæksten i BNP.
Det bemærkes, at det provenumæssige skøn er nedjusteret
fra et umiddelbart mindreprovenu på 25 mio. angivet i afta-
leteksten til 20 mio. kr. Det nedjusterede provenu skyldes
indarbejdning af den skematiske regel om procesafgift i
sommerhalvåret og rumvarmeafgift i vinterhalvåret. Skønnet
er belagt med usikkerhed, særligt om andelen af camping-
pladsers elforbrug, der vedrører gæsters medbragte vogne,
såvel som andelen af lystbådehavnes elforbrug, der leveres
til lejeres egne både.
Opgjort på finansårsbasis skønnes forslaget at medføre et
mindreprovenu på 15 mio. kr. i 2018.
7
De foreslåede ændringer af afgiften på ledningsført vand
vedrørende campingpladser og lystbådehavne skønnes sam-
let at medføre et umiddelbart mindreprovenu på 5 mio. kr. i
2018 og frem. Det varige mindreprovenu efter tilbageløb og
adfærd skønnes ligeledes at beløbe sig til ca. 5 mio. kr., jf.
tabel 2.
Tabel 2. Provenumæssige konsekvenser ved lempelse af afgift på ledningsført vand for campingpladser og lystbådhav-
ne
Mio. kr. (2018-niveau)
Varig
virk-
ning 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025
Finans-
år 2018
Umiddelbart mindreprovenu 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5
Mindreprovenu efter tilbage-
løb 5 5 5 5 5 5 5 5 5
Mindreprovenu efter tilbage-
løb og adfærd 5 5 5 5 5 5 5 5 5
Anm. : Der er afrundet til nærmeste 5 mio. kr. Det andates, at udviklingen i afgiftsgrundlaget følger realvæksten i BNP.
Opgjort på finansårsbasis skønnes forslaget ligeledes at
medføre et mindreprovenu på ca. 5 mio. kr. i 2018.
3.1.2. Afgiftslempelse for små producenter af spiritus
(moderation) samt justering af moderationsordningen for
små producenter af øl
En moderationsordning for små destillerier skønnes at
medføre et mindreprovenu på knap 5 mio. kr. årligt ved
maksimal moderation inden for rammerne af strukturdirekti-
vet, svarende til at destillerier, som ikke fremstiller mere
end 10 hl ren spiritus om året, får reduceret spiritusafgiften
med 50 pct. af den normale afgift.
Forslaget om en moderationsordning for små destillerier
medfører en skatteudgift på ca. 5 mio. kr. svarende til det
umiddelbare mindreprovenu.
Forslaget om ændring af ølmoderationsordningen skønnes
ikke at have nævneværdige økonomiske konsekvenser for
det offentlige.
3.1.3. Afgiftsfritagelse for gas indeholdt i lightere ved
indførsel
Forslaget vurderes ikke at medføre nævneværdige økono-
miske konsekvenser for det offentlige.
3.2. Administrative konsekvenser for det offentlige
Forslaget vedrørende afgiftslempelse (moderation) for
små producenter af spiritus medfører administrative konse-
kvenser for SKAT på ca. 0,8 mio. kr. årligt til udvalgte, risi-
kobaserede kontroller af små producenter af spiritus (destil-
lerier) for at sikre, at der sker afgiftsberegning og -betaling.
Dertil kommer flere kontrolaktiviteter i forbindelse med
godkendelse af lokaler og sikkerhedsstillelse for afgiften
som følge af, at der forventes en stigning i antallet af produ-
center.
Forslagets øvrige elementer vurderes ikke at medføre
nævneværdige administrative konsekvenser for det offentli-
ge.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
4.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
4.1.1. Lempelser i elafgiften og vandafgiften for
campingpladser og lystbådehavne
Forslaget vedrørende lempelser i elafgiften for camping-
pladser og lystbådehavne vurderes at medføre en umiddel-
bar lempelse for erhvervslivet på ca. 20 mio. kr. årligt.
Forslaget vedrørende vandafgiften for campingpladser og
lystbådehavne vurderes at medføre en umiddelbar lempelse
for erhvervslivet på ca. 5 mio. kr. årligt.
4.1.2. Afgiftslempelse for små producenter af spiritus
(moderation) samt justering af moderationsordningen for
små producenter af øl
Moderationsordningen vil medføre en mindreudgift for de
små destillerier, der ikke fremstiller mere end 10 hl ren spi-
ritus om året, svarende til mindreprovenuet på knap 5 mio.
kr. årligt.
Herudover forventes afgiftslempelsen at styrke de små
producenters konkurrenceevne over for de større producen-
ter af spiritus.
Forslaget, om at nystartede bryggerier kan opnå afgiftslet-
telse allerede fra første år, vil styrke de nystartede bryggeri-
ers konkurrenceevne over for mere etablerede bryggerier.
Samlet skønnes ændringerne af ølmoderationsordningen dog
ikke at have nævneværdige økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet.
4.1.3. Afgiftsfritagelse for gas indeholdt i lightere ved
indførsel
Forslaget vurderes ikke at medføre nævneværdige økono-
miske konsekvenser for erhvervslivet.
8
4.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering vurderer, at
forslaget vedrørende afgiftsfritagelse for gas i lightere med-
fører administrative lettelser på under 4 mio. kr. årligt.
Forslagets øvrige elementer vurderes ikke at medføre
nævneværdige administrative konsekvenser for erhvervsli-
vet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-
gerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at medføre nævneværdige miljø-
mæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Forslaget notificeres som udkast i overensstemmelse med
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535
(informationsproceduredirektivet). Der er tale om en skatte-
mæssig foranstaltning, hvorfor der ikke gælder nogen stand
still-periode.
7.1. Lempelser i elafgiften for campingpladser og
lystbådehavne
Det er Europa-Kommissionens vurdering, at godtgørelses-
bestemmelserne i elafgiftsloven sammenholdt med lovens
bilag 1 indeholder elementer af statsstøtte. Det hænger sam-
men med, at momsregistrerede virksomheder normalt kan
benytte den lave processats, mens den type momsregistrere-
de virksomheder inden for de liberale erhverv, der fremgår
af lovens bilag 1, betaler den højeste sats, når der er tale om
el til aktiviteter, der ellers anerkendes som værende proces i
momsregistrerede virksomheder.
Støtteordningen er omfattet af anvendelsesområdet for Eu-
ropa-Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17.
juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med
det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108
(herefter gruppefritagelsesforordningen). Den foreslåede
lempelse af elafgiften til fordel for campingpladser og lyst-
bådehavne vil derfor som udgangspunkt indebære statsstøt-
te.
Det fremgår af gruppefritagelsesforordningens artikel 44,
at en række betingelser skal være opfyldt for, at støtte i form
af nedsættelse af miljøskatter er forenelig med det indre
marked og derfor ikke skal anmeldes til Europa-Kommissio-
nen.
Den relevante betingelse i denne sammenhæng er, at støt-
teordningen skal opfylde betingelserne i energibeskatnings-
direktivet.
Medlemsstaterne skal ved fastsættelsen af elafgifter over-
holde minimumsafgifterne i energibeskatningsdirektivet.
Elafgifter kan imidlertid fastsættes på et højere niveau end
de gældende minimumsafgifter, så længe Rådets direktiv
92/12/EØF af 25. februar 1992 om den generelle ordning for
punktafgiftspligtige varer, om oplægning og omsætning her-
af samt om kontrol hermed overholdes, jf. energibeskat-
ningsdirektivets artikel 10.
Der er fastsat to forskellige minimumsafgifter for hen-
holdsvis erhvervsmæssigt og ikke-erhvervsmæssigt elfor-
brug, jf. direktivets bilag 1, tabel C.
Direktivet giver derudover mulighed for, at medlemssta-
terne kan anvende en særlig sats for erhvervsmæssigt elfor-
brug og en særlig sats for ikke-erhvervsmæssigt elforbrug,
jf. direktivets artikel 5, 4. led.
For så vidt angår det erhvervsmæssige elforbrug kan med-
lemsstaterne endvidere begrænse anvendelsen af lavere af-
gifter for dette forbrug, jf. direktivets artikel 11, stk. 4. Ved
”erhvervsmæssigt forbrug” forstås forbruget ”i” en er-
hvervsmæssig enhed, jf. direktivets artikel 11, stk. 1 og stk.
2.
Reglerne om de lavere satser for el til eget erhvervsmæssi-
ge forbrug er blevet fortolket sådan, at der ikke gælder en
lav sats for campingpladsers og lystbådehavnes køb af el til
brug for deres gæsters medbragte campingvogne og lystfar-
tøjer. Denne fortolkning ligger til grund for den nugældende
lovgivning og indebærer, at el i disse tilfælde ikke anses for
at være forbrugt af campingpladsen eller havnen selv, men
derimod anses for videresolgt til gæsterne. Dette gælder,
uanset om der kræves særskilt betaling for den forbrugte el,
eller om el blot indgår som en integreret del af den ydelse,
som gæsterne betaler for.
Campingpladser og lystbådehavne har derfor ikke kunnet
anvende de nævnte lavere afgiftssatser, som kun kan anven-
des for deres eget erhvervsmæssige elforbrug.
Der er dog blevet foretaget en fornyet vurdering vedrøren-
de den el, der på en campingplads eller i en lystbådehavn
anvendes i gæsternes medbragte enheder, og hvor der ikke
sker særskilt opmåling og fakturering for el i forhold til de
enkelte kunder. Det er således vurderet, at denne el skal an-
ses for at være forbrugt af henholdsvis campingpladsen eller
lystbådehavnen, således at der er tale om et erhvervsmæssigt
elforbrug. Dette skyldes, at campingpladserne og lystbåde-
havnene i sådanne tilfælde sælger en samlet og samlet pris-
sat ydelse til gæsterne, hvori adgang til el indgår som et ele-
ment blandt flere elementer, og uden at den enkelte gæst be-
taler særskilt for el.
Det er på denne baggrund vurderet, at forslaget om lem-
pelser i elafgiften for campingpladser og lystbådehavne er i
overensstemmelse med energibeskatningsdirektivet.
7.2. Afgiftslempelse for små producenter af spiritus
(moderation) samt justering af moderationsordningen for
små producenter af øl
Reglerne for afgift af øl, vin og spiritus er harmoniseret i
EU. De harmoniserede regler findes i Rådets direktiv nr. 83
af 19. oktober 1992 om harmonisering af punktafgiftsstruk-
turen for alkohol og alkoholholdige drikke (strukturdirekti-
vet) og Rådets direktiv nr. 84 af 19. oktober 1992 om ind-
byrdes tilnærmelse af punktafgiftssatserne for alkohol og al-
koholholdige drikkevarer.
9
Efter artikel 22 i strukturdirektivet, har medlemsstaterne
mulighed for at anvende reducerede satser for små produ-
center af spiritus, der fremstiller op til 10 hl spiritus (ren al-
kohol) om året. Det følger ligeledes af direktivet, at de redu-
cerede satser ikke må være mindre end 50 pct. af den nor-
male afgiftssats. Direktivets artikel 4 giver mulighed for en
lignende ordning for små bryggerier.
Den foreslåede moderationsordning for små producenter
af spiritus samt ændringerne i moderationsordningen for
små bryggerier er fastsat i overensstemmelse hermed.
7.3. Afgiftsfritagelse for gas indeholdt i lightere ved
indførsel
Afgiftsfritagelsen for gas i lightere kan give anledning til
spørgsmål om statsstøtte, idet afgiftsfritagelsen alene kom-
mer bestemte produktkategorier til gode, mens andre behol-
dere af gas fortsat er underlagt afgift.
Ifølge EU-Domstolens praksis indebærer ordninger, der
uanset at de udgør en undtagelse fra det almindelige afgifts-
system, dog ikke statsstøtte, hvis undtagelsen er begrundet i
den almindelige ordnings karakter eller generelle opbyg-
ning. I Kommissionens meddelelse om begrebet statsstøtte i
artikel 107, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde (2016/C 262/01) er det præciseret, hvornår
dette kriterium - efter Kommissionens opfattelse - kan være
opfyldt.
Af meddelelsen fremgår bl.a., at betingelsen vil være op-
fyldt, hvis en ”foranstaltning er direkte afledt af den almin-
delige ordnings iboende grundlæggende eller ledende prin-
cipper, eller hvis den følger af indbyggede mekanismer, som
er nødvendige for ordningens funktionsmåde og effektivi-
tet”. Kommissionen anfører endvidere, at en ”mulig begrun-
delse kunne f.eks. støttes på hensynet til bekæmpelse af be-
drageri eller skatteunddragelse, behovet for at tage hensyn
til særlige regnskabsmæssige krav, administrative hensyn
[…]”.
Det vurderes på den baggrund, at en afgiftsfritagelse for
lightere kan begrundes i afgiftssystemets generelle karakter
og opbygning, således at afgiftsfritagelsen ikke udgør stats-
støtte.
Der lægges i den sammenhæng navnlig vægt på, at de
gældende regler indebærer en række administrative byrder
for erhvervslivet, som umiddelbart ikke står mål med det be-
grænsede årlige provenu på ca. 0,5 mio. kr. Det vurderes, at
de virksomheder, som i dag pålægges afgiften, udsættes for
ekstraordinære administrative byrder som følge af afgiftssy-
stemet opbygning, herunder afgiftssatsernes størrelse, som
virksomheder, der forhandler LPG i større beholdere, herun-
der gas til påfyldning af lightere, ukrudtsbrændere mv. ikke
belastes af i samme grad. Samlet vurderes det derfor, at af-
giftsfritagelsen for gas i lightere kan begrundes i administra-
tive hensyn og hensynet til afgiftsreglernes generelle funkti-
onsmåde og effektivitet.
Forslaget vil derfor ikke blive anmeldt til Kommissionen i
henhold til statsstøttereglerne. Det bemærkes dog, at vurde-
ringen af, at afgiftsfritagelsen ikke udgør statsstøtte, ikke er
helt utvivlsom.
Medlemsstaterne skal desuden beskatte forbrug af energi-
produkter – herunder LPG – til opvarmning ifølge energibe-
skatningsdirektivet.
For så vidt angår energiprodukter følger det af energibe-
skatningsdirektivet, at afgiftspligten som hovedregel indtræ-
der ved overgangen til forbrug i den medlemsstat, hvor
overgangen finder sted. Det betyder, at det for en dansk
virksomhed ikke er muligt at modtage selve LPG-gassen til
påfyldning af lightere, uden at afgiften forfalder. Der kan
altså ikke ske afgiftsfritagelse i disse tilfælde på grund af
energibeskatningsdirektivet. Er modtager af gassen en
momsregistreret virksomhed i Danmark, der fremstiller ligh-
tere, og hvor denne gas direkte anvendes til påfyldning af
lighterne, må det dog antages, at virksomheden kan opnå
delvis godtgørelse af afgiften efter de almindelige regler for
procesgodtgørelse.
En lighter er som sådan ikke et energiprodukt, selvom den
indeholder LPG. Derfor er lightere ikke omfattet af energi-
beskatningsdirektivet. Dette understøttes af, at KN-koderne
for lightergasserne butan- og propangas – som er omfattet af
begrebet LPG – er direkte nævnte under definitionen af
energiprodukter i energibeskatningsdirektivet, hvorimod en-
gangslightere og genopfyldelige lightere, som indeholder
energiprodukter, omfattes af andre KN-koder, som ikke er
nævnt i direktivet.
I forhold til indførsel af lightere, herunder engangslighte-
re, er energibeskatningsdirektivet derfor ikke til hinder for,
at gassen i lighterne fritages for dansk energiafgift.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Tidspunktet for indgåelse af den politiske aftale om er-
hvervs- og iværksætteraftalen og det forhold, at loven skal
have virkning fra den 1. januar 2018, indebærer en tidsmæs-
sigt presset proces. Dette indebærer, at lovforslaget sendes i
høring henover tidspunktet for lovforslagets fremsættelse.
Lovforslaget er sendt i høring den 7. december 2017 med
frist til den 4. januar 2018 hos følgende myndigheder og or-
ganisationer m.v.:
Advokatsamfundet, Affald Plus, Aluminium Danmark,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ARI, Biobrændselsfor-
eningen, Borger- og retssikkerhedschefen i SKAT, CEPOS,
Cevea, Coop, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme,
Brancheforeningen for Flaskegenbrug, Brancheforeningen
for Husstandsvindmøller, Børsmæglerforeningen, Danmarks
Fiskeriforening, Danmarks Jordbrugsforskning, Danmarks
Vindmølleforening, Dansk Byggeri, Dansk Dagligvareleve-
randørforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Me-
tal, Dansk Retursystem A/S, Danske Advokater, Danske
Halmleverandører, Danske Speditører, Danske Universite-
ter, Datatilsynet, De Samvirkende Købmænd, Danske Re-
gioner, DK-CAMP Foreningen, Energi Danmark, Energi-
og Olieforum, Energiforum Danmark, Energiklagenævnet,
Energinet.dk, Energistyrelsen, Erhvervsstyrelsen – Team Ef-
fektiv Regulering, Finans Danmark, Finansrådet, Finanssek-
10
torens Arbejdsgiverforening, Forbrugerrådet Tænk, Forenin-
gen Biogasbranchen, Foreningen af Rådgivende Ingeniører,
Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen Danske
Revisorer, Foreningen for Dansk Internethandel, Forsikring
& Pension, Forsikringsmæglerforeningen, FSR – danske re-
visorer, Grafisk Arbejdsgiverforening, Greenpeace Dan-
mark, HK-Kommunal, HK-Privat, HOFOR, HORESTA, In-
vesteringsFondsBranchen, Håndværksrådet, Justitia, KL,
Kraka, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kræftens Be-
kæmpelse, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen for Bæ-
redygtigt Landbrug, Landsskatteretten, Ledernes Hovedor-
ganisation, LO, Lokale Pengeinstitutter, Mineralolie Bran-
cheforeningen, Moderniseringsstyrelsen, Nationalbanken,
Nationalt Center for Miljø og Energi, Naturstyrelsen, Noah,
Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Nærbutikker-
nes Landsforening, Olie Gas Danmark, Plastindustrien, Rej-
searbejdere.dk, Rejsearrangører i Danmark, Restaurations-
branchen.dk, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgi-
verforeninger, Sammensluttede Danske Energiforbrugere,
Serviceforbundet, Sikkerhedsstyrelsen, Skatteankestyrelsen,
SRF Skattefaglig Forening, Vedvarende Energi, VELTEK,
Vin og Spiritus Organisationen i Danmark, Vindmølleindu-
strien, VisitDenmark, WWF og Økologisk Landsforening.
9. Sammenfattende skema
Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen. Forslaget vedrørende lempelser i elaf-
giften for campingpladser og lystbåde-
havne skønnes at medføre et varigt min-
dreprovenu på 15 mio. kr. årligt.
Forslaget vedrørende lempelser i van-
dafgiften for campingpladser og lystbå-
dehavne vurderes at medføre et varigt
mindreprovenu på ca. 5 mio. kr. årligt.
Forslaget vedrørende indførelse af en
moderationsordning for små spirituspro-
ducenter medfører et mindreprovenu på
knap 5 mio. kr. årligt.
Forslaget vedrørende afgiftsfritagelse
for gas indeholdt i lightere ved indførsel
vurderes ikke at medføre nævneværdige
økonomiske konsekvenser for det of-
fentlige.
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen. Forslaget vedrørende afgiftsfritagelse
for små producenter af spiritus vurderes
at medføre administrative konsekvenser
for SKAT på ca. 0,8 mio. kr. årligt.
Forslagets øvrige elementer vurderes ik-
ke at medføre nævneværdige admini-
strative konsekvenser for stat, kommune
og regioner.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Forslaget vedrørende lempelser i elafgif-
ten for campingpladser og lystbådehavne
skønnes at medføre en umiddelbar lem-
pelse for erhvervslivet på 20 mio. kr. år-
ligt.
Forslaget vedrørende lempelser i vandaf-
giften for campingpladser og lystbådehav-
ne skønnes at medføre en umiddelbar
lempelse for erhvervslivet på 5 mio. kr.
årligt.
Ingen.
11
Forslaget vedrørende indførelse af en mo-
derationsordning for små spiritusprodu-
center medfører en mindreudgift på knap
5 mio. kr. årligt for små producenter af
spiritus.
Forslaget vedrørende afgiftsfritagelse for
gas indeholdt i lightere ved indførsel vur-
deres ikke at medføre nævneværdige øko-
nomiske konsekvenser for erhvervslivet.
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Forslaget vedrørende afgiftsfritagelse for
gas i lightere vurderes at medføre admini-
strative lettelser for erhvervslivet på
under 4 mio. kr. årligt.
Forslagets øvrige elementer vurderes ik-
ke at medføre nævneværdige admini-
strative konsekvenser for erhvervslivet.
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen. Ingen.
Miljømæssige konsekvenser Ingen. Forslaget vurderes ikke at medføre næv-
neværdige miljømæssige konsekvenser.
Forholdet til EU-retten Forslaget notificeres i sin helhed som udkast i overensstemmelse med Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535 (informationsproceduredirektivet). Der
er tale om en skattemæssig foranstaltning, hvorfor der ikke gælder nogen stand still-
periode.
Forslagene vedrørende lempelser i elafgiften for campingpladser og lystbådehavne
samt afgiftsfritagelse for gas indeholdt i lightere ved indførsel vurderes at være i
overensstemmelse med EU-retten.
Reglerne for afgift af øl, vin og spiritus er harmoniseret i EU. De harmoniserede reg-
ler findes i Rådets direktiv nr. 83 af 19. oktober 1992 om harmonisering af punktaf-
giftsstrukturen for alkohol og alkoholholdige drikke og Rådets direktiv nr. 84 af 19.
oktober 1992 om indbyrdes tilnærmelse af punktafgiftssatserne for alkohol og alko-
holholdige drikkevarer.
Den foreslåede moderationsordning for små producenter af spiritus er fastsat i over-
ensstemmelse med direktivets artikel 22. De foreslåede tilretninger af ølmoderations-
ordningen er i overensstemmelse med direktivets artikel 4.
Overimplementering af EU-retlige
minimumsforpligtelser (sæt X)
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter gældende ret opdeles campingpladsers og havnes
indkøb af elektricitet i tre dele.
For det første el til virksomhedens eget procesforbrug. Det
følger af elafgiftslovens § 11, stk. 1, nr. 1, og § 11 c, stk. 1,
at virksomheder, der er momsregistreret, som udgangspunkt
kan få tilbagebetalt elafgift af den af virksomheden forbrug-
te elektricitet ned til 0,4 øre pr. kWh. Det er således en be-
tingelse for tilbagebetaling, at den virksomhed, der anmoder
om godtgørelsen, kan anses for forbruger af elektriciteten.
Dette forbrug benævnes virksomhedens procesforbrug og
omfatter eksempelvis forbrug af elektricitet til belysning,
kontormaskiner og lignende. Denne elektricitet betragtes så-
ledes som anvendt erhvervsmæssigt af virksomheden.
For det andet el til virksomhedens egen rumvarme m.v.,
der pålægges en elafgift på ca. 40 øre pr. kWh, jf. elafgifts-
lovens § 11, stk. 3, 7. pkt. Dette kan eksempelvis være elek-
tricitet anvendt til rumopvarmning via el-radiatorer, varmt
brugsvand fra el-vandvarmere og komfortkøling i egne loka-
ler. Dette gælder også for elektricitet forbrugt i el-radiatorer
i f.eks. campingpladsers egne campingvogne og hytter. Den-
ne elektricitet betragtes således også som anvendt erhvervs-
mæssigt af virksomheden.
For det tredje el til kundernes egne fartøjer og camping-
vogne m.v., der pålægges elafgift med ca. 90 øre pr. kWh,
jf. elafgiftslovens § 6, stk. 1. Denne elektricitet anses såle-
des efter gældende ret for ikke at være forbrugt af virksom-
heden, men af virksomhedens kunder. Dermed anses den for
ikke at være forbrugt erhvervsmæssigt af virksomheden.
12
Landsskatteretten har i SKM2016. 361 taget stilling til,
hvorvidt el forbrugt af campister i egne campingvogne skal
betragtes som forbrugt af campingpladsen eller campisten.
Sagen vedrørte afgiftsfritagelsen i elafgiftslovens § 2, stk. 1,
litra c, der afgiftsfritager elektricitet, som fremstilles ved an-
vendelse af vedvarende energi, og som direkte forbruges af
elproducenten. Landsskatteretten konstaterede i sagen, at
elafgiftslovens § 2, stk. 1, litra c, kun omfatter elektricitet,
som direkte forbruges af elproducenten eller af en lejer i en
udlejningsejendom. Landsskatteretten anså ikke det i sagen
omhandlede forbrug for omfattet heraf. Det følger således af
Landsskatterettens praksis, at elektricitet, der forbruges af
campister i egne campingvogne, ikke kan betragtes som for-
brugt af campingpladsen.
Der er tidligere lovgivet specifikt vedrørende camping-
pladsers mulighed for godtgørelse af elafgift i de situationer,
hvor elektricitet leveres til gæsternes egne campingvogne.
Der blev således ved § 8, stk. 10, i lov nr. 444 af 10. juni
1997 fastsat, at campingpladser i perioden frem til den 31.
december 1997 kunne få tilbagebetalt afgiften af elektricitet,
der blev leveret til campingvogne, selv om disse ikke tilhør-
te virksomheden. Af bemærkningerne til lovforslaget (Fol-
ketingstidende – 1996-97 – tillæg A, bind VI, side 4556)
fremgår, at bestemmelsen præciserer, at elektricitet forbrugt
af den momsregistrerede campingplads ikke omfatter elek-
tricitet leveret til campisternes vogne.
Efter gældende ret har campingpladser således ikke mu-
lighed for at få tilbagebetalt afgift af elektricitet, der leveres
til gæsternes egne campingvogne, og det er nødvendigt at
ændre lovgivningen, såfremt denne praksis skal ændres. Til-
svarende praksis gælder vedrørende tilbagebetaling af afgift
af elektricitet, der leveres til lystbådehavnes gæsters med-
bragte lystfartøjer, hvor der er tale om en tilsvarende situa-
tion.
Det foreslås i § 1, nr. 1, at den afgiftspligtige elektricitet,
som udlejer af havneplads forsyner sine lejeres medbragte
lystfartøjer med uden særskilt betaling, og den afgiftspligti-
ge elektricitet, som udlejer af campingplads forsyner sine le-
jeres medbragte campingenheder og køretøjer med uden
særskilt betaling, skal betragtes som forbrugt af henholdsvis
udlejer af havneplads og udlejer af campingpladsen. Som
det fremgår af bemærkningerne til nr. 2, vil udlejere af cam-
pingplads og havneplads herefter være berettiget til at få
godtgjort betaling af elafgift ned til processatsen på 0,4 øre
pr. kWh i månederne april, maj, juni, juli, august og septem-
ber og ned til rumvarmesatsen på ca. 40 øre pr. kWh i resten
af året for den elektricitet, der forbruges i kundernes cam-
pingenheder og lystfartøjer. Det er en betingelse for tilbage-
betaling, at virksomheden forsyner sine kunders medbragte
lystfartøjer eller medbragte campingenheder og køretøjer
med elektricitet uden særskilt betaling herfor. Dette indebæ-
rer, at gæsternes betaling ikke må afhænge af, hvor meget
elektricitet den enkelte gæst har forbrugt under opholdet.
Campingpladser er defineret i bekendtgørelse nr. 844 af
30. juni 2010 om tilladelse til udlejning af arealer til campe-
ring og om indretning og benyttelse af campingpladser. Iføl-
ge denne bekendtgørelse skal campingpladser forstås som
udlejere af visse arealer, dvs. arealer, som erhvervsmæssigt
eller for et længere tidsrum end seks uger årligt udlejes eller
fremlejes til dag- og natophold i campingenheder. Ved cam-
pingenheder forstås telte, campingvogne eller andre trans-
portable konstruktioner som campingbiler og lignende.
Campingpladser kan desuden opstille og udleje mindre hyt-
ter. Det er dermed nærmere afgrænset i dansk ret, hvad der
forstås ved en campingplads. Det anvendte udtryk i denne
lov svarer til denne afgrænsning.
Ved lystbåd forstås et fartøj, som anvendes til ikke-er-
hvervsmæssige formål, navnlig andre formål end personbe-
fordring og godstransport eller levering af tjenesteydelser
mod vederlag. Denne definition svarer til definitionen af et
lystfartøj i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.
Ved lystbådehavn forstås en havn, hvori der befinder sig
lystbåde.
Disse lempelser i elafgiften har til formål at fremme turis-
men og udviklingen i landdistrikterne. Der henvises til afsnit
1.1 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Efter de gældende bestemmelser i elafgiftslovens 11, stk.
1, nr. 1, og stk. 15, kan momsregistrerede virksomheder som
hovedregel få tilbagebetalt elafgiften af deres forbrug af
elektricitet, i det omfang virksomheden kan fradrage mom-
sen af indkøbet af elektriciteten som indgående moms.
For så vidt angår el til virksomhedens rumvarme m.v.
ydes der delvis tilbagebetaling af afgiften med et beløb på
ca. 50 øre pr. kWh elektricitet efter elafgiftslovens § 11, stk.
3, 7. pkt. Ved el til rumvarme m.v. forstås el, som forbruges
i vandvarmere, varmepumper til opvarmning af brugsvand,
elektriske radiatorer, strålevarmeanlæg og lignende rumvar-
meanlæg samt til anlæg til køling af komfortmæssige hen-
syn.
Det resterende elforbrug i virksomheden betegnes proces-
forbrug. Dette forbrug dækker f.eks. belysning, kontorma-
skiner og køleskabe. Procesforbruget belastes som hovedre-
gel med en elafgift på 0,4 øre pr. kWh, dvs. at der sker tilba-
gebetaling af den fulde afgift på ca. 90 øre pr. KWh med
undtagelse af 0,4 øre pr. KWh.
Til fordeling af den indkøbte el mellem rumvarme m.v. og
proces med henblik på opgørelse af tilbagebetaling af elaf-
gift er der fastsat regler i elafgiftslovens § 11, stk. 5-7. Alle
reglerne bygger på, at virksomheden skal foretage interne
målinger i bred forstand til fordelingen. Det kan f.eks. være
målinger af elforbruget til rumvarme m.v., målinger af kva-
dratmeter i de rum, hvori der forekommer rumvarme m.v.,
eller konstatering af installeret effekt i relevante rumvar-
meanlæg. Der er ikke mulighed for ren skønsmæssig forde-
ling. Der kan dog anvendes et begrænset skøn specifikt for
rumvarme m.v. i form af varmt vand, når el til varmt vand i
en virksomhed vil indebære måling af mindre end 50 giga-
joule (GJ) årligt, og virksomheden kan godtgøre, at en di-
rekte måling ville medføre en større tilbagebetaling af elaf-
gift.
13
Indkøber en virksomhed el, som ikke er til dens egen for-
brug, men til videresalg, er denne el ikke omfattet af elaf-
giftslovens regler om tilbagebetaling af elafgift. Denne el
indgår ikke i fordelingen mellem rumvarme m.v. og proces.
Når el til virksomhedens rumvarme m.v. og proces er op-
gjort, vil den resterende mængde af den indkøbte el være
den el, som ikke er omfattet af elafgiftslovens regler om til-
bagebetaling af elafgift.
Det foreslås i § 1, nr. 2, at der som en ny bestemmelse i
elafgiftsloven indsættes § 11 e.
Denne nye bestemmelse vil være en overbygning på den
foreslåede bestemmelse i § 1, nr. 1, hvorefter momsregistre-
rede virksomheders forbrug af elektricitet omfatter dels den
elektricitet, som udlejer af havneplads forsyner sine lejeres
medbragte lystfartøjer med uden særskilt betaling, og dels
den afgiftspligtige elektricitet, som udlejer af campingplads
forsyner sine lejeres medbragte campingenheder og køretø-
jer med uden særskilt betaling. Dette er ensbetydende med,
at der kan ske tilbagebetaling af elafgift for det omfattede el-
forbrug. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 1.
Det følger af den foreslåede nye bestemmelse i elafgiftslo-
vens § 11 e, stk. 1, 1. pkt., at tilbagebetaling af afgift efter
elafgiftslovens § 11, stk. 1, nr. 1, i relation til elektricitet,
som udlejer af havneplads forsyner sine lejeres egne lystfar-
tøjer med uden særskilt betaling, er betinget af, at elektrici-
tetsforbruget er opgjort på grundlag af målinger af elektrici-
tet.
Det følger af den foreslåede nye bestemmelse i elafgiftslo-
vens § 11 e, stk. 1, 2. pkt., at udlejeren af havneplads for
hver af månederne april, maj, juni, juli, august og september
kan få tilbagebetalt afgiften nedsat med 0,4 øre pr. kWh, og
for hver af de øvrige måneder i kalenderåret kan få tilbage-
betalt afgiften efter § 11, stk. 3, 7. pkt.
Det følger af den foreslåede nye bestemmelse i elafgiftslo-
vens § 11 e, stk. 2, 1. pkt., at tilbagebetaling af afgift efter
elafgiftslovens § 11, stk. 1, nr. 1, i relation til elektricitet,
som udlejer af campingplads forsyner sine lejeres medbragte
campingenheder og køretøjer med uden særskilt betaling, er
betinget af, at elektricitetsforbruget er opgjort på grundlag af
målinger af elektricitet.
Det følger af den foreslåede nye bestemmelse i elafgiftslo-
vens § 11 e, stk. 2, 2. pkt., at udlejeren af campingplads for
hver af månederne april, maj, juni, juli, august og september
kan få tilbagebetalt afgiften nedsat med 0,4 øre pr. kWh, og
for hver af de øvrige måneder i kalenderåret kan få tilbage-
betalt afgiften efter § 11, stk. 3, 7. pkt.
Det følger af den foreslåede nye bestemmelse i elafgiftslo-
vens § 11 e, stk. 3, at reglen i elafgiftslovens § 11, stk. 3, 12.
pkt., ikke finder anvendelse for elektricitet, som er omfattet
af ovennævnte foreslåede bestemmelser vedrørende udlejere
af campingplads i elafgiftslovens § 11, e, stk. 2.
Efter de foreslåede nye regler i elafgiftslovens § 11 e, stk.
1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., er det en betingelse for, at tilba-
gebetaling af afgift til de omfattede udlejere af havneplads
til gæsters medbragte lystfartøjer eller af plads til gæsters
medbragte campingenheder og køretøjer, at den el, som går
til disse medbragte enheder, opgøres på grundlag af målin-
ger af el. Det kan være ved direkte målinger af den samlede
mængde el til de medbragte enheder. Det kan også være in-
direkte måling forstået på den måde, at hvis udlejer kun må-
ler det øvrige elforbrug, så vil den samlede mængde el til
gæsternes medbragte enheder kunne opgøres som en rest-
størrelse, dvs. som indkøbt el fratrukket den målte mængde
el.
El, som går til gæsternes medbragte enheder, skal ligesom
virksomhedens elforbrug i øvrigt fordeles mellem proces og
rumvarme. Til det formål er det nødvendt med en skematisk
regel til fordelingen, hvis indhold og baggrund der redegø-
res for nedenfor. For at denne skematiske fordelingsregel
reelt kan benyttes og fungere, er det nødvendigt, at der først
foreligger en præcis opgørelse af den relevante mængde el,
som skal fordeles. Det er baggrunden for, at den omfattede
el til gæsters medbragte enheder skal opgøres præcist, dvs.
på grundlag af elmålinger, for at der kan ske tilbagebetaling
af afgift for denne el.
Efter de foreslåede nye regler i elafgiftslovens § 11 e, stk.
1, 2. pkt., og stk. 2, 2. pkt., indføres der i relation til el, som
går til gæsternes medbragte enheder, en skematisk regel til
fordeling af denne el mellem el til proces og el til rumvarme
m.v., dvs. en regel der ikke indebærer målinger vedrørende
el til de enkelte lystfartøjer eller enkelte campingenheder,
køretøjer m.v. Baggrunden for, at der er behov for en ny
særlig regel, er, at de gældende regler om målinger til denne
fordeling ikke er egnede til at opgøre proces og rumvarme-
forbruget i de enkelte gæsters medbragte lystfartøjer eller
campingenheder m.v., da der f.eks.er tale om fremmede pri-
vate enheder, og gæsternes ophold kan være ganske kortva-
rige.
Efter de foreslåede nye regler i elafgiftslovens § 11 e, stk.
1, 2. pkt., og stk. 2, 2. pkt., indføres der en skematisk regel
til fordeling af denne el mellem el til proces og el til rumvar-
me m.v. Ifølge reglen anses denne el i hver af månederne
april, maj, juni, juli, august og september for at være til pro-
cesforbrug, mens den i hver af de øvrige måneder i kalen-
deråret anses for at være til rumvarme m.v. Det svarer til, at
det gennemsnitlige forbrug af rumvarme er begrænset i hver
af disse seks måneder, mens det hovedsageligt er i årets øv-
rige måneder, at der er behov for rumvarme m.v. Der er tale
om et forenklet regelsæt, som vil være forholdsvis nemt for
virksomhederne at håndtere og administrere.
Det er en forudsætning for, at den skematiske regel kan
finde anvendelse, at det samlede omhandlede elforbrug i ka-
lenderåret er opgjort på grundlag af målinger af elektricitet,
og at det samlede omhandlede elforbrug for hver af kalende-
rårets to perioder, dvs. henholdsvis sommermåneder og årets
øvrige måneder, også er opgjort på basis af målinger af elek-
tricitet. Målingerne skal fremgå af virksomhedernes regn-
skabsmateriale.
Der foreslås en ny regel i elafgiftslovens § 11 e, stk. 3,
hvorefter reglen i elafgiftslovens § 11, stk. 3, 12. pkt., ikke
finder anvendelse for elektricitet, som er omfattet af oven-
nævnte foreslåede bestemmelser for udlejere af camping-
plads i elafgiftslovens § 11, e, stk. 2.
14
Den nye regel elafgiftslovens § 11 e, stk. 3, vedrører op-
ladning af gæsters medbragte eldrevne registrerede køretø-
jer. Med reglen tilsigtes, at der for el til denne opladning
fortsat kan opnås tilbagebetaling af afgift som for procesfor-
brug, når denne adgang til tilbagebetaling som hovedregel
ellers begrænses for eldrevne registrerede køretøjer med
virkning fra og med den 1. januar 2020.
Den nye regel i elafgiftslovens § 11 e, stk. 3, skal således
ses i sammenhæng med § 4, nr. 1, i lov nr. 687 af 8. juni
2017. Efter denne lov indsættes elafgiftslovens § 11, stk. 3,
12. pkt., i elafgiftsloven. Reglen i elafgiftslovens § 11, stk.
3, 12. pkt., har endnu ikke virkning, idet reglen først er givet
virkning fra og med den 1. januar 2020.
Ved lov nr. 687 af 8. juni 2017 blev indført en særlig be-
grænsning i momsregistrerede virksomheders adgang til
elafgiftsgodtgørelse i forbindelse med lagring af elektricitet
i komponenter, herunder batterier, som benyttes til fremdrift
af eldrevne registrerede køretøjer. Denne særlige begræns-
ning gælder dog af administrative grunde ikke for reparatø-
rer af køretøjer, i det omfang de oplader komponenter til
fremdrift af fremmede eldrevne køretøjer i forbindelse med,
at de reparerer disse.
Tilsvarende foreslås det i den nye regel i elafgiftslovens §
11 e, stk. 3, at campingpladser af administrative grunde kan
medtage el til opladning af de omhandlede fremmede elbiler
i deres procesforbrug og dermed fortsat få tilbagebetaling af
elafgift for proces for forbruget, uanset lov nr. 687 af 8. juni
2017. Reglens anvendelse er betinget af, at det kun er de
omhandlede fremmede elbiler, der får foretaget denne op-
ladning.
Til § 2
Til nr. 1
Det følger af vandafgiftslovens § 9, stk. 1, at virksomhe-
der, der er momsregistreret, som udgangspunkt kan få tilba-
gebetalt afgift af det af virksomheden forbrugte afgiftspligti-
ge vand i samme omfang, som virksomheden har fradragsret
for indgående moms af vand. Det er således en betingelse
for tilbagebetaling, at den virksomhed, der anmoder om
godtgørelsen, kan anses for forbruger af vandet.
Det følger af Landsskatterettens kendelse i SKM2003.
175. LSR, at tilbagebetaling af vandafgift skal administreres
efter samme retningslinjer som gælder for tilbagebetaling af
elafgift. Det fremgår ligeledes af bemærkningerne til van-
dafgiftslovens § 9 (Folketingstidende – 1992-93 – tillæg A,
bind VII, side 9795), at momsregistrerede virksomheder kan
få tilbagebetalt vandafgift på samme måde, som de kan få
tilbagebetalt energiafgifter.
Der gælder således et tilsvarende forbrugskriterium i van-
dafgiftsloven som efter elafgiftsloven.
Landsskatteretten har i SKM2016. 361 taget stilling til,
hvorvidt el forbrugt af campister i egne campingvogne skal
betragtes som forbrugt af campingpladsen eller campisten.
Sagen vedrørte afgiftsfritagelsen i elafgiftslovens § 2, stk. 1,
litra c, der afgiftsfritager elektricitet, som fremstilles ved an-
vendelse af vedvarende energi, og som direkte forbruges af
elproducenten. Landsskatteretten konstaterede i sagen, at
elafgiftslovens § 2, stk. 1, litra c, kun omfatter elektricitet,
som direkte forbruges af elproducenten eller af en lejer i en
udlejningsejendom. Landsskatteretten anså ikke det i sagen
omhandlede forbrug for omfattet heraf. Det følger således af
Landsskatterettens praksis, at elektricitet, der forbruges af
campister i egne campingvogne, ikke kan betragtes som for-
brugt af campingpladsen.
Der er tidligere lovgivet specifikt vedrørende camping-
pladsers mulighed for godtgørelse af elafgift i de situationer,
hvor elektricitet leveres til gæsternes egne campingvogne.
Der blev således ved § 8, stk. 10, i lov nr. 444 af 10. juni
1997 fastsat, at campingpladser i perioden frem til den 31.
december 1997 kunne få tilbagebetalt afgiften af elektricitet,
der blev leveret til campingvogne, selv om disse ikke tilhør-
te virksomheden. Af bemærkningerne til lovforslaget (Fol-
ketingstidende – 1996-97 – tillæg A, bind VI, side 4556)
fremgår, at bestemmelsen præciserer, at elektricitet forbrugt
af den momsregistrerede campingplads ikke omfatter elek-
tricitet leveret til campisternes vogne.
Efter gældende ret har campingpladser således ikke mu-
lighed for at få tilbagebetalt afgift af elektricitet for elektri-
citet, der leveres til gæsternes egne campingvogne. Som det
fremgår ovenfor, gælder der et tilsvarende forbrugskriterium
i vandafgiftsloven som efter elafgiftsloven, og det er nød-
vendigt at ændre lovgivningen, såfremt denne praksis skal
ændres. Tilsvarende vurderes det at være nødvendigt at lov-
give for at ændre praksis vedrørende tilbagebetaling af van-
dafgift for vand, der leveres til lystbådehavnes gæster, da
der er tale om en tilsvarende situation.
Det foreslås i § 2, nr. 1, at den afgiftspligtige vand, som
udlejer af havneplads forsyner sine lejeres medbragte lyst-
fartøjer med uden særskilt betaling, og den afgiftspligtige
vand, som udlejer af campingplads forsyner sine lejeres
medbragte campingenheder med uden særskilt betaling, skal
betragtes som forbrugt af henholdsvis udlejer af havneplads
og udlejer af campingpladsen. Udlejere af camping- og hav-
neplads vil herefter være berettiget til at få godtgjort beta-
ling af vandafgift for vand, der forbruges i kundernes cam-
pingenheder og lystfartøjer. Det er en betingelse for tilbage-
betaling, at virksomheden forsyner sine kunders medbragte
lystfartøjer eller campingenheder med vand uden særskilt
betaling herfor. Dette indebærer, at gæsternes betaling ikke
må afhænge af, hvor meget vand den enkelte gæst har for-
brugt under opholdet. Under disse betingelser vil vandfor-
bruget således betragtes som forbrugt af virksomheden.
Campingpladser er defineret i bekendtgørelse nr. 844 af
30. juni 2010 om tilladelse til udlejning af arealer til campe-
ring og om indretning og benyttelse af campingpladser. Iføl-
ge denne bekendtgørelse skal campingpladser forstås som
udlejere af visse arealer, dvs. arealer, som erhvervsmæssigt
eller for et længere tidsrum end seks uger årligt udlejes eller
fremlejes til dag- og natophold i campingenheder. Ved cam-
pingenheder forstås telte, campingvogne eller andre trans-
portable konstruktioner som campingbiler og lignende.
Campingpladser kan desuden opstille og udleje mindre hyt-
15
ter. Det er dermed nærmere afgrænset i dansk ret, hvad der
forstås ved en campingplads. Det anvendte udtryk i denne
lov svarer til denne afgrænsning.
Ved lystbåd forstås et fartøj, som anvendes til ikke-er-
hvervsmæssige formål, navnlig andre formål end personbe-
fordring og godstransport eller levering af tjenesteydelser
mod vederlag. Denne definition svarer til definitionen af et
lystfartøj i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.
Ved lystbådehavn forstås en havn, hvori der befinder sig
lystbåde.
Disse lempelser i vandafgiften har til formål at fremme tu-
rismen og udviklingen i landdistrikterne. Der henvises til af-
snit 1.1 i de almindelige bemærkninger.
Til § 3
Til nr. 1
Spiritusafgiftslovens § 2, stk. 1, fastsætter den generelle
afgiftssats for spiritus. Det foreslås i § 3, nr. 2, at der indfø-
res en moderationsordning for små producenter af spiritus.
Det foreslås på den baggrund at konsekvensrette henvis-
ningerne til de forskellige undtagelser til den generelle af-
giftssats i spiritusafgiftslovens § 2, stk. 1 til også at omfatte
moderationsordningen.
Til nr. 2
Det foreslås i § 3, nr. 2, at der i spiritusafgiftslovens § 2
indsættes stk. 3-7 med det formål at indføre en moderations-
ordning for små producenter af spiritus.
Det følger af spiritusafgiftslovens § 1, at der skal betales
afgift her i landet af produkter med et indhold af ethanol
over 1,2 pct. vol. samt af vin og frugtvin m.v. med et ind-
hold af ethanol over 22 pct. vol. efter reglerne i spiritusaf-
giftsloven.
Afgiftssatsen for spiritus er fastsat i spiritusafgiftslovens §
2, stk. 1, hvoraf det følger, at afgiften af spiritus er 150 kr.
pr. l 100 pct. ethanolstyrke. Spiritusafgiftsloven indeholder
ikke en moderationsordning for små destillerier svarende til
moderationsordningen for mindre bryggerier i øl- og vinaf-
giftsloven.
Reglerne for afgift af øl, vin og spiritus er harmoniseret i
EU. De harmoniserede regler findes i Rådets direktiv nr. 83
af 19. oktober 1992 om harmonisering af punktafgiftsstruk-
turen for alkohol og alkoholholdige drikke (strukturdirekti-
vet) og Rådets direktiv nr. 84 af 19. oktober 1992 om ind-
byrdes tilnærmelse af punktafgiftssatserne for alkohol og al-
koholholdige drikkevarer.
Strukturdirektivet giver medlemsstaterne mulighed for at
anvende reducerede satser for små producenter af spiritus
(ethanol). Rammerne herfor er fastsat i direktivets artikel 22.
Det følger heraf, at de reducerede satser ikke må anvendes
på destillerier, der fremstiller over 10 hl spiritus (ren alko-
hol) om året, og at de reducerede satser ikke må ligge mere
end 50 pct. under den normale nationale punktafgiftssats.
Derudover fastsætter direktivet krav om, at de små destil-
lerier omfattet af moderationsordningen er uafhængige, dvs.
destillerier, der er juridisk og økonomisk uafhængigt af an-
dre destillerier og ikke drives på licens.
Endeligt er der krav om, at de reducerede satser også skal
finde anvendelse på spiritus (ethanol), der leveres fra små
destillerier i en anden medlemsstat. Denne mængde indgår
ikke i opgørelsen af de 10 hl, men indgår i opgørelsen for
destilleriet i den anden medlemsstat.
Med det formål at styrke mindre spiritusproducenters kon-
kurrenceevne over for de større spiritusproducenter, foreslås
det, at der i spiritusafgiftsloven indføres en moderationsord-
ning for små destillerier.
Det foreslås at indsætte et nyt stk. 3, hvorefter der i over-
ensstemmelse med direktivet for hvert kalenderår ydes en
afgiftslettelse for spiritus omfattet af lovens § 1, stk. 1, som
er fremstillet af det enkelte destilleri.
Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at afgiftslettelsen ydes til de-
stillerier, der i det foregående kalenderår højst har fremstil-
let 10 hl spiritus. Det vil sige, at hvis destilleriet højst har
fremstillet 10 hl spiritus i 2017, vil destilleriet være omfattet
af moderationsordningen i 2018.
Afgiftslettelsen afhænger således af destilleriets egen
fremstilling af spiritus i det foregående kalenderår. Lig øl-
moderationsordningen er der tale om en bagudrettet ordning.
Dette betyder, at hvis et destilleri i det foregående kalender-
år (eks 2017) har fremstillet mere end 10 hl spiritus, vil der
ikke være mulighed for afgiftslettelse i det indeværende ka-
lenderår (eks 2018). Dette betyder samtidig, at det i enkelte
tilfælde vil kunne forekomme, at et destilleri kan være beret-
tiget til moderation, fordi det i det foregående kalenderår
(eks 2017) har fremstillet mindre end 10 hl spiritus, selv om
destilleriets fremstilling af spiritus i indeværende kalenderår
(eks 2018) overstiger 10 hl.
For destillerier, der højst har fremstillet 10 hl spiritus i det
foregående kalenderår, foreslås det i stk. 4, 2. pkt., at afgifts-
lettelsen udgør 7.500 kr. pr. hl ren spiritus, svarende til 75
kr. pr. liter ren spiritus. Det vil fx betyde, at et destilleri, der
fremstiller og sælger 5 hl spiritus (ren alkohol), og som sids-
te år fremstillede under 10 hl spiritus, samlet kan opnå
37.500 kr. i afgiftslettelse.
Det foreslås i stk. 5, at muligheden for moderation også
finder anvendelse på nystartede destillerier, der i sagens na-
tur ikke har fremstillet spiritus i det foregående kalenderår,
og derfor ikke har et sammenligningsgrundlag.
Som nævnt er det et krav efter direktivet, at der er tale om
uafhængige destillerier. Det foreslås på den baggrund i stk.
6, at det er en forudsætning for at være omfattet af moderati-
onsordningen, at destilleriet er juridisk og økonomisk uaf-
hængig af andre destillerier og ikke drives på licens. EU-
Domstolen har i C-285/14 af 4. juni 2015 taget stilling til
fortolkningen af begrebet ”drift på licens” i forhold til direk-
tiv 92/83/EØF. Det skal bemærkes, at dommen vedrørte øl-
moderationsordningen. Direktivets ordlyd er dog den
samme i forhold til spiritusmoderationsordningen.
16
Det følger af dommens præmis 23, at begrebet ”drift på li-
cens” skal fortolkes således, at det omfatter fremstilling af øl
under enhver form for autorisation. Kravet om, at destilleriet
ikke må drives på licens, er således ikke opfyldt, hvis destil-
leriet fremstiller spiritus i overensstemmelse med en aftale,
hvorved destilleriet har tilladelse til at benytte tredjemands
varemærke og fremstillingsproces.
Det foreslås i stk. 7, i overensstemmelse med direktivet, at
moderationsordningen for små destillerier også finder an-
vendelse på spiritus (ethanol), der fremstilles og leveres fra
små uafhængige destillerier i andre medlemsstater. Dette be-
tyder konkret, at for spiritus, der modtages fra andre EU-
lande, gives der moderation efter de samme regler som for
spiritus, der er fremstillet i Danmark.
Det foreslås, at moderationsordningen for små spirituspro-
ducenter får virkning fra den 1. januar 2018. Loven forven-
tes først vedtaget primo 2018. Efter spiritusafgiftsloven skal
afgiften for en måned angives og betales senest den 15. i den
efterfølgende måned. I SKATs systemer vil afgiftslettelsen
skulle angives løbende i et særligt felt på samme måde som
ved ølmoderationsordningen. Grundet den tilbagevirkende
kraft vil det ikke være muligt at angive afgiften for januar
måned via det særlige felt. Dette skyldes, at SKATs syste-
mer først kan nå at være indrettet til angivelsen for februar
måned. Dette betyder, at virksomhederne i forhold til angi-
velsen for januar måned skal angive det fulde afgiftsbeløb
på den ordinære angivelse, og derefter angive afgiftslettel-
sen som en negativ efterangivelse. I efterfølgende perioder
angives afgiftslettelsen løbende i et særligt felt på samme
måde som ved ølmoderationsordningen.
Til § 4
Lightere indeholder typisk ren butangas eller en blanding
af butan- og propangas. Ren butangas samt blandinger af
butan- og propangas er omfattet af begrebet liquefied petro-
leum gas (LPG).
Skatterådet har i SKM2015. 161. SR fastslået, at gassen i
lightere bl.a. er pålagt mineralolieafgift i medfør af § 1, stk.
1, nr. 16, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.
og CO2-afgift i medfør af § 2, stk. 1, nr. 9, og bilag 2, nr. 9,
i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter.
Det foreslås i det nye 3. pkt. i § 9, stk. 7, at der ydes af-
giftsfritagelse for gas, der er indeholdt i lightere, der indfø-
res fra udlandet.
Lightere skal forstås i overensstemmelse med position
9613 10 i EU’s Kombinerede Nomenklatur eller position
9613 20 i EU’s Kombinerede Nomenklatur. Dermed skal
lightere forstås som »lommetændere, med gas som brænd-
stof, ikke til genopfyldning« eller »lommetændere, med gas
som brændstof, til genopfyldning«. Det er kun den påfyldte
gas i det færdige salgbare produkt, som foreslås fritaget for
mineralolieafgift. Således foreslås evt. genopfyldninger ikke
afgiftsfritaget, ligesom f.eks. lightergas til ”refill” ikke fore-
slås afgiftsfritaget.
Det foreslåede medfører, at der ved indførsel ikke vil skul-
le betales mineralolieafgift af gas, der er indeholdt i lightere.
Det foreslåede medfører desuden, at der ved indførsel ikke
vil skulle betales CO2-afgift af gas, der er indeholdt i lighte-
re. Det skyldes, at det fremgår af § 7, stk. 5, i lov om kuldi-
oxidafgift af visse energiprodukter, at bl.a. § 9, stk. 7, i lov
om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. finder tilsva-
rende anvendelse.
Virksomhederne kan indberette mineralolieafgift og CO2-
afgift for januar måned frem til den 15. februar. Hvis virk-
somhederne vælger at indberette afgift for januar måned, in-
den loven er vedtaget, kan virksomhederne selv modregne
den afgift, som ikke burde være betalt, i næste måneds ind-
beretning af afgifter. Der kan kun modregnes for den afgift
af lightere, som virksomhederne har indført på deres varel-
ager i januar måned, og som ikke er solgt videre i samme
periode. Såfremt virksomheden ikke har mulighed for at
modregne i næste måned indberetning, kan virksomheden
rette angivelsen for januar ved at indgive en efterangivelse.
Til § 5
Lightere indeholder typisk ren butangas eller en blanding
af butan- og propangas. Ren butangas samt blandinger af
butan- og propangas er omfattet af begrebet liquefied petro-
leum gas (LPG).
Skatterådet har i SKM2015. 161. SR fastslået, at gassen i
lightere bl.a. er pålagt NOx-afgift i medfør af § 2, stk. 2, bi-
lag 1, nr. 10, i lov om afgift af kvælstofoxider.
Det foreslås i det nye 2. pkt. i § 8, stk. 3, at der ydes af-
giftsfritagelse for gas, der er indeholdt i lightere, der indfø-
res fra udlandet.
Lightere skal forstås i overensstemmelse med position
9613 10 i EU’s Kombinerede Nomenklatur eller position
9613 20 i EU’s Kombinerede Nomenklatur. Dermed skal
lightere forstås som »lommetændere, med gas som brænd-
stof, ikke til genopfyldning« eller »lommetændere, med gas
som brændstof, til genopfyldning«. Det er kun den påfyldte
gas i det færdige salgbare produkt, som foreslås fritaget for
NOx-afgift. Således foreslås evt. genopfyldninger ikke af-
giftsfritaget, ligesom f.eks. lightergas til ”refill” ikke fore-
slås afgiftsfritaget.
Det foreslåede medfører, at der ved indførsel ikke vil skul-
le betales NOx-afgift af gas, der er indeholdt i lightere.
Virksomhederne kan indberette NOx-afgift for januar må-
ned frem til den 15. februar. Hvis virksomhederne vælger at
indberette afgift for januar måned, inden loven er vedtaget,
kan virksomhederne selv modregne den afgift, som ikke
burde være betalt, i næste måneds indberetning af afgifter.
Der kan kun modregnes for den afgift af lightere, som virk-
somhederne har indført på deres varelager i januar måned,
og som ikke er solgt videre i samme periode. Såfremt virk-
somheden ikke har mulighed for at modregne i næste måned
indberetning, kan virksomheden rette angivelsen for januar
ved at indgive en efterangivelse.
Til § 6
Efter øl- og vinafgiftslovens § 2, stk. 1, ydes der for hvert
kalenderår en afgiftslettelse pr. hl stærkt øl (øl med et æta-
17
nolindhold på 2,8 pct. vol. eller derover), der er fremstillet
og udleveret af det enkelte bryggeri.
Afgiftslettelsen, som kaldes ølmoderation, gælder for
mindre bryggerier, der producerer under 200.000 hl stærkt
øl om året.
Reglerne for afgift af øl, vin og spiritus er harmoniseret i
EU. De harmoniserede regler findes i Rådets direktiv nr. 83
af 19. oktober 1992 om harmonisering af punktafgiftsstruk-
turen for alkohol og alkoholholdige drikke (strukturdirekti-
vet) og Rådets direktiv nr. 84 af 19. oktober 1992 om ind-
byrdes tilnærmelse af punktafgiftssatserne for alkohol og al-
koholholdige drikkevarer.
Strukturdirektivet giver medlemsstaterne mulighed for at
anvende reducerede satser for små producenter af øl. Ram-
merne herfor er fastsat i direktivets artikel 4.
Medlemsstaterne kan efter artikel 4 anvende reducerede
punktafgiftssatser for bryggerier, der producerer under
200.000 hl øl om året. Grænsen indgår i beregningsbestem-
melsen i øl- og vinafgiftslovens § 2, stk. 2, hvorefter mulig-
heden for afgiftslettelse bortfalder ved en udlevering på
200.000 hl øl. De reducerede satser må ikke ligge mere end
50 pct. under den normale nationale punktafgiftssats.
Derudover fastsætter direktivet krav om, at de små bryg-
gerier omfattet af moderationsordningen er uafhængige, dvs.
bryggerier, der er juridisk og økonomisk uafhængige af an-
dre bryggerier og ikke drives på licens.
Endeligt er der krav om, at de reducerede satser også skal
finde anvendelse på øl, der leveres fra små bryggerier i en
anden medlemsstat. Denne mængde indgår ikke i opgørelsen
af de 200.000 hl, men indgår i opgørelsen for bryggeriet i
den anden medlemsstat.
Det foreslås at nyaffatte øl- og vinafgiftslovens § 2 med
henblik på en sproglig tilretning af ordlyden i bestemmel-
sen, således at ordlyden i moderationsordningen for spiritus
og moderationsordningen for øl ensrettes i overensstemmel-
se med direktivets bestemmelser.
Efter øl- og vinafgiftslovens § 2, stk. 1, ydes der for hvert
kalenderår en afgiftslettelse pr. hl stærkt øl (øl med et æta-
nolindhold på 2,8 pct. vol. eller derover), der er fremstillet
og udleveret af det enkelte bryggeri.
Strukturdirektivets artikel 4 indeholder ikke en sondring
mellem almindelig øl og stærk øl. Hjemlen til moderations-
ordningen i direktivets artikel 4 omfatter også øl med et æta-
nolindhold på over 0,5 pct. og under 2,8 pct. vol. Direktivet
indeholder samtidig alene et krav om, at bryggeriet har
fremstillet øllet i det pågældende kalenderår.
Det foreslås i stk. 1, at ændre ordlyden i øl- og vinafgifts-
lovens § 2, stk. 2, i overensstemmelse med direktivets ord-
lyd, således at moderationsordningen finder anvendelse på
øl med et ætanolindhold på 0,5 pct. vol. eller derover, der er
fremstillet af det enkelte bryggeri. Der er tale om en delvis
videreførelse af den gældende bestemmelse i øl- og vinaf-
giftslovens § 2, stk. 1. Bestemmelsen foreslås indført for at
opnå fuld overensstemmelse med direktivets ordlyd.
Det følger af øl- og vinafgiftslovens § 2, stk. 2, at ølmode-
rationen løbende bliver givet som et nedslag i den afgift, der
skal betales i det følgende år. Det betyder, at ølmoderatio-
nen skal fordeles med et beløb pr. hl beskattet øl. Afgiftslet-
telsen afhænger af bryggeriets fremstilling og udlevering i
det foregående kalenderår.
Det foreslås i stk. 2, at beregningen af moderationen vide-
reføres. Derudover foreslås det, at afgiftslettelsen afhænger
af bryggeriet fremstilling i det foregående kalenderår mod-
sat den gældende ordlyd, hvor det afhænger af bryggeriets
udlevering i det foregående kalenderår. Der er tale om en
faldende sats, som nedsættes i takt med en stigende fremstil-
ling af hl øl. Der gives kun moderation for øl, som angives
til beskatning.
Der er således tale om en delvis videreførelse af den gæl-
dende bestemmelse i øl- og vinafgiftslovens § 2, stk. 2. Be-
stemmelsen forslås indført for at opnå fuld overensstemmel-
se med direktivets ordlyd.
Det foreslås at indsætte et nyt stk. 3, i øl- og vinafgiftslo-
vens § 2. Det foreslås, at muligheden for moderation også
finder anvendelse på nystartede bryggerier, der ikke har
fremstillet øl i det foregående kalenderår og derfor ikke har
et sammenligningsgrundlag.
Som nævnt er det et krav efter direktivet, at der er tale om
uafhængige bryggerier. Dette krav fremgår allerede af den
gældende bestemmelse i øl- og vinafgiftslovens § 2, stk. 3.
Det foreslås, at kravene til bryggeriernes uafhængighed
videreføres i den foreslåede øl- og vinafgiftslovs § 2, stk. 4,
samtidig med at ordlyden tilrettes direktivets bestemmelser
herom.
Det foreslås i stk. 4, at det er en forudsætning for at være
omfattet af moderationsordningen, at bryggeriet er juridisk
og økonomisk uafhængig af andre bryggerier og ikke drives
på licens. Der er tale om en delvis videreførelse af den gæl-
dende bestemmelse i øl- og vinafgiftslovens § 2, stk. 3. Be-
stemmelsen indføres for at opnå fuld overensstemmelse med
direktivets ordlyd.
EU-Domstolen har i C-285/14 af 4. juni 2015 taget stilling
til fortolkningen af begrebet ”drift på licens” i forhold til di-
rektiv 92/83/EØF.
Det følger af dommens præmis 23, at begrebet ”drift på li-
cens” skal fortolkes således, at det omfatter fremstilling af øl
under enhver form for autorisation. Kravet om, at bryggeriet
ikke må drives på licens, er således ikke opfyldt, hvis bryg-
geriet fremstiller øl i overensstemmelse med en aftale, hvor-
ved bryggeriet har tilladelse til at benytte tredjemands vare-
mærke og fremstillingsproces.
Af øl- og vinafgiftslovens § 2, stk. 4, fremgår, at modera-
tionsordningen også finder anvendelse for bryggerier i EU.
Det foreslås, at bestemmelsen videreføres i den foreslåede
øl- og vinafgiftslovs § 2, stk. 5, samtidig med at ordlyden
tilrettes direktivets bestemmelser herom.
Det foreslås i stk. 5, at ordlyden tilrettet direktivets be-
stemmelse herom, således at det fremgår, at moderations-
ordningen for små bryggerier også finder anvendelse på øl,
18
der fremstilles og leveres fra små uafhængige bryggerier i
andre medlemsstater. Dette betyder konkret, at for øl, der
modtages fra andre EU-lande, gives der moderation efter de
samme regler som for øl, der er fremstillet i Danmark.
Der er tale om en delvis videreførelse af den gældende be-
stemmelse i øl- og vinafgiftslovens § 2, stk. 4. Bestemmel-
sen indføres for at opnå fuld overensstemmelse med direkti-
vets ordlyd.
Til § 7
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft dagen efter be-
kendtgørelsen i Lovtidende. Loven er en udmøntning af re-
geringens aftale med Dansk Folkeparti og Radikale Venstre
om erhvervs- og iværksætterinitiativer. Det fremgår af afta-
leteksten, at de elementer, der indgår i lovforslaget, skal ha-
ve virkning fra den 1. januar 2018. Afgiftsangivelser skal
som udgangspunkt angives senest den 15. i den første må-
ned efter udløbet af afregningsperioden. Det er derfor nød-
vendigt, at loven træder i kraft hurtigst muligt og senest den
15. februar 2018.
Det foreslås i stk. 2, at loven har virkning fra og med den
1. januar 2018, jf. dog stk. 3.
Det foreslås i stk. 3, at § 11 e, stk. 3, i lov om afgift af
elektricitet, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, har virk-
ning fra og med den 1. januar 2020. Dette skyldes, at reglen
udgør en undtagelse til de regler om opladning af elbiler,
som tilsvarende først har virkning fra og med den 1. januar
2020. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 2.
19
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende lov Lovforslaget
§ 1
I lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 308 af 24. marts 2017, som ændret senest
ved lov nr. 1049 af 12. september 2017, foretages
følgende ændringer:
§ 11. Virksomheder, der er registreret efter mer-
værdiafgiftsloven, kan bortset fra de nævnte tilfælde
i stk. 2 få tilbagebetalt afgiften efter denne lov
1) af den af virksomheden forbrugte afgiftspligtige
elektricitet,
2) - - -
Stk. 2-22. - - -
1. I § 11, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »afgiftsplig-
tige elektricitet,«: »herunder den afgiftspligtige
elektricitet, som udlejer af havneplads forsyner si-
ne lejeres medbragte lystfartøjer med uden sær-
skilt betaling, og den afgiftspligtige elektricitet,
som udlejer af campingplads forsyner sine lejeres
medbragte campingenheder og køretøjer med
uden særskilt betaling,«.
§ 11 e. (Ophævet) 2. Efter § 11 d indsættes:
»§ 11 e. For at tilbagebetaling af afgift efter §
11, stk. 1, nr. 1, kan finde sted for afgiftspligtig
elektricitet, som udlejer af havneplads forsyner si-
ne lejeres medbragte lystfartøjer med uden sær-
skilt betaling, skal den samlede mængde elektrici-
tet til lystfartøjerne være opgjort særskilt på
grundlag af målinger af elektricitet. I hver af må-
nederne april, maj, juni, juli, august og september
kan udlejer få tilbagebetalt afgiften nedsat med
0,4 øre pr. kWh. I hver af de øvrige måneder i ka-
lenderåret kan udlejer få tilbagebetalt afgiften ef-
ter § 11, stk. 3, 7. pkt.
Stk. 2. For at tilbagebetaling af afgift efter § 11,
stk. 1, nr. 1, kan finde sted for afgiftspligtig elek-
tricitet, som udlejer af campingplads forsyner sine
lejeres medbragte campingenheder og køretøjer
med uden særskilt betaling, skal den samlede
mængde elektricitet til campingenhederne og kø-
retøjerne være opgjort særskilt på grundlag af
målinger af elektricitet. I hver af månederne april,
maj, juni, juli, august og september kan udlejer få
tilbagebetalt afgiften nedsat med 0,4 øre pr. kWh.
I hver af de øvrige måneder i kalenderåret kan ud-
20
lejer få tilbagebetalt afgiften efter § 11, stk. 3, 7.
pkt.
Stk. 3. § 11, stk. 3, 12. pkt., finder ikke anven-
delse for elektricitet, som er omfattet af stk. 2.«
§ 2
I lov om afgift af ledningsført vand, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 962 af 27. juni 2013, som ændret
senest ved § 13 i lov nr. 132 af 16. februar 2016,
foretages følgende ændring:
§ 9. Virksomheder, der er registreret efter mervær-
diafgiftsloven, kan få tilbagebetalt afgiften efter nær-
værende lov af det af virksomheden forbrugte af-
giftspligtige vand.
Stk. 2-6. - - -
1. I § 9, stk. 1, indsættes efter »afgiftspligtige
vand«: », herunder det afgiftspligtige vand, som
udlejer af havneplads forsyner sine lejeres med-
bragte lystfartøjer med uden særskilt betaling, og
det afgiftspligtige vand, som udlejer af camping-
plads forsyner sine lejeres medbragte campingen-
heder og køretøjer med uden særskilt betaling«.
§ 3
I spiritusafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
82 af 21. januar 2016, som ændret ved § 2 i lov
nr. 947 af 20. december 1999 og § 2 i lov nr. 1554
af 13. december 2016, foretages følgende ændrin-
ger:
§ 2. Afgiften udgør 150 kr. pr. liter 100 pct. æta-
nolstyrke, jf. dog stk. 2.
1. I § 2, stk. 1, ændres »jf. dog stk. 2« til: »jf. dog
stk. 2 og 3.«
Stk. 2. - - -
2. I § 2 indsættes som stk. 3-7:
»Stk. 3. For hvert kalenderår ydes der en afgifts-
lettelse pr. hl spiritus (100 pct. ætanolstyrke), som
defineret i § 1, stk. 1, der er fremstillet af det en-
kelte destilleri.
Stk. 4. Afgiftslettelsen afhænger af destilleriets
fremstilling af spiritus i det foregående kalender-
år, jf. dog stk. 5. For destillerier, der højst har
fremstillet 10 hl spiritus i det foregående kalen-
derår, udgør afgiftslettelsen 7.500 kr. pr. hl. Der
kan ikke opnås moderation for mere end 10 hl i
det aktuelle kalenderår. For destillerier, der har
fremstillet over 10 hl spiritus i det foregående ka-
lenderår, udgør afgiftslettelsen 0 kr. pr. hl.
21
Stk. 5. Stk. 3 og 4 finder tilsvarende anvendelse
på destillerier, der er nystartede i det aktuelle ka-
lenderår og derfor ikke har fremstillet spiritus i
det foregående kalenderår.
Stk. 6. Det er en forudsætning for afgiftslempel-
sen efter stk. 3-5, at destilleriet er juridisk og øko-
nomisk uafhængig af andre destillerier og ikke
drives på licens.
Stk. 7. De fastsatte lettelser i afgiften, der er
fastsat i stk. 1-3, finder også anvendelse for spiri-
tus, der leveres fra små uafhængige destillerier i
andre medlemsstater.«
§ 4
I lov om energiafgift af mineralolieprodukter
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1118 af 26. sep-
tember 2014, som ændret senest ved § 5 i lov nr.
687 af 8. juni 2017, foretages følgende ændring:
§ 9. - - -
Stk. 2-6. - - -
Stk. 7. Der ydes afgiftsfritagelse af varer, der ind-
føres eller modtages fra andre EU-lande i samme
omfang som efter merværdiafgiftslovens § 36, stk. 1,
nr. 1-3. Der ydes endvidere afgiftsfritagelse for olie-
produkter, som medbringes fra udlandet til brug i
køretøjets normale brændstoftank eller reservedunk,
jf. dog § 13, stk. 3.
Stk. 8-15. - - -
1. I § 9, stk. 7, indsættes som 3. pkt.:
»Der ydes desuden afgiftsfritagelse for gas, der
er indeholdt i lightere, der indføres fra udlandet.«
§ 5
I lov om afgift af kvælstofoxider, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1144 af 13. oktober 2017, som
ændret ved § 1 i lov nr. 1385 af 28. december
2011, foretages følgende ændring:
1. I § 8, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:
§ 8. - - -
Stk. 2. - - -
»Der ydes desuden afgiftsfritagelse for gas, der
er indeholdt i lightere, der indføres fra udlandet.«
22
Stk. 3. Fritaget for afgift er olieprodukter, som
medbringes fra udlandet til brug i køretøjets normale
standardtank eller reservedunk, jf. dog § 15, stk. 3.
Stk. 4. - - -
§ 6
I øl- og vinafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 289 af 23. marts 2017, foretages følgende æn-
dring:
1. § 2, affattes således:
§ 2. For hvert finansår ydes der en afgiftslettelse
pr. hl stærkt øl (øl med et ætanolindhold på 2,8 pct.
vol. eller derover), der er fremstillet og udleveret af
det enkelte bryggeri.
»§ 2. For hvert kalenderår ydes en afgiftslettelse
pr. hl øl (øl med et ætanolindhold på 0,5 pct. vol.
eller derover), der er fremstillet af det enkelte
bryggeri.
Stk. 2. Afgiftslettelsens størrelse afhænger af bryg-
geriets udlevering i det foregående finansår af stærkt
øl, der er fremstillet af bryggeriet. For bryggerier,
der højst udleverede 3.700 hl, udgør afgiftslettelsen
77,08 kr. pr. hl. For bryggerier, der udleverede over
3.700 hl, men højst 20.000 hl, udgør afgiftslettelsen
259.939 kr. divideret med den udleverede hl-mæng-
de stærkt øl tillagt 6,83 kr. For bryggerier med en
udlevering på over 20.000 hl udgør afgiftslettelsen
22,02 kr. pr. hl reduceret med et kronebeløb, der
fremkommer ved at dividere den udleverede hl-
mængde stærkt øl med 9.083. Der forhøjes til nær-
meste hele ørebeløb, der er deleligt med 5.
Stk. 2. Afgiftslettelsen afhænger af bryggeriets
fremstilling af øl i det foregående kalenderår, jf.
dog stk. 3. For bryggerier, der højst fremstiller
3.700 hl, udgør afgiftslettelsen 77,08 kr. pr. hl.
For bryggerier, der fremstiller over 3.700 hl, men
højst 20.000 hl, udgør afgiftslettelsen 259.939 kr.
divideret med den udleverede hl-mængde øl til-
lagt 6,83 kr. For bryggerier med en fremstilling på
over 20.000 hl udgør afgiftslettelsen 22,02 kr. pr.
hl reduceret med et kronebeløb, der fremkommer
ved at dividere den udleverede hl-mængde øl med
9.083. Der forhøjes til nærmeste hele ørebeløb,
der er deleligt med 5. Der kan ikke opnås modera-
tion for mere end 200.000 hl i det aktuelle kalen-
derår. For bryggerier, der har fremstillet over
200.000 hl øl i det foregående kalenderår, udgør
afgiftslettelsen 0 kr. pr. hl.
Stk. 3. Virksomheder, der har samme ejer eller fæl-
les ledelse, betragtes med hensyn til stk. 1 som et en-
kelt bryggeri.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse
på bryggerier, der er nystartede i det aktuelle ka-
lenderår og derfor ikke har fremstillet øl i det fo-
regående kalenderår.
Stk. 4. De i stk. 1 og 2 fastsatte lettelser i afgiften
finder anvendelse for bryggerier i EU.
Stk. 4. Det er en forudsætning for afgiftslempel-
sen efter stk. 1-3, at bryggeriet er juridisk og øko-
nomisk uafhængig af andre bryggerier og ikke
drives på licens.
Stk. 5. De lettelser i afgiften, der er fastsat i stk.
1-3, finder på samme måde også anvendelse for
øl, der leveres fra små uafhængige bryggerier i
andre medlemsstater.«
23
§ 7
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendt-
gørelsen i Lovtidende.
Stk. 2. Loven har virkning fra og med den 1. ja-
nuar 2018, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. § 11 e, stk. 3, i lov om afgift af elektrici-
tet, som affattet ved denne lov § 1, nr. 2, har virk-
ning fra og med den 1. januar 2020.
24