Skriftlig fremsættelse (20. december 2017)

Tilhører sager:

Aktører:


    AN13220

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20171/lovforslag/l122/20171_l122_fremsaettelsestale.pdf

    Skriftlig fremsættelse (20. december 2017)
    Skatteministeren (Karsten Lauritzen):
    Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet,
    spiritusafgiftsloven, lov om afgift af mineralolieprodukter
    m.v., lov om afgift af kvælstofoxider og øl- og vinafgifts-
    loven (Lempelser i elafgiften og vandafgiften for camping-
    pladser og lystbådehavne, afgiftslempelse for små producen-
    ter af spiritus (moderation), justering af moderations-
    ordningen for små producenter af øl og afgiftsfritagelse for
    gas indeholdt i lightere ved indførsel)
    (Lovforslag nr. L 122)
    Forslaget har til formål at udmønte dele af aftalen om er-
    hvervs- og iværksætterinitiativer af 12. november 2017 mel-
    lem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konserva-
    tive Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre.
    Dansk turisme skal styrkes, så vi kan tiltrække flere turi-
    ster, der skal skabes vækst i landdistrikterne, så denne ikke
    primært koncentreres om de større byer, og det skal være
    lettere at drive virksomhed i Danmark.
    Det foreslås derfor, at de statslige afgifter på el og vand
    for campingpladser og lystbådehavne lempes med henblik
    på at fremme turismen i Danmark og udviklingen i landdi-
    strikterne.
    Det foreslås derudover at lempe spiritusafgiften for små
    producenter af spiritus for at styrke konkurrenceevnen for
    disse producenter. Det foreslås endvidere, at ordningen skal
    omfatte nystartede destillerier. En tilsvarende mulighed
    foreslås indført i moderationsordningen for øl.
    Endeligt foreslås det, at gassen i lightere fritages for af-
    gift ved indførsel med henblik på at mindske de administra-
    tive byrder forbundet med angivelse og indbetaling af afgift,
    da disse ikke vurderes at stå mål med det samlede afgifts-
    provenu.
    Lovforslaget er sendt i høring forud for fremsættelsen.
    Høringsfristen udløber den 4. januar 2018.
    Lovforslaget indebærer en fravigelse af de fælles ikraft-
    trædelsesdatoer, idet det foreslås, at loven skal træde i kraft
    dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
    Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende
    bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det
    Høje Tings velvillige behandling.
    Til lovforslag nr. L 122 Folketinget 2017-18
    AN013220