Fremsat den 20. december 2017 af beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen)

Tilhører sager:

Aktører:


    BE7451

    https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20171/lovforslag/L121/20171_L121_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 20. december 2017 af beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen)
    Forslag
    til
    Lov om ændring af barselsloven
    (Fraværsret til fædre og medmødre, hvis barnet er dødfødt, dør eller bortadopteres inden den 32. uge efter fødslen samt
    fraværsret til begge adoptanter, hvis barnet dør inden 32 uger efter modtagelsen af barnet)
    § 1
    I barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 827 af 23. juni
    2017, som ændret ved § 1 i lov nr. 288 af 29. marts 2017,
    foretages følgende ændringer:
    1. I § 13, stk. 1, 1. pkt., ændres »moderen« til: »hver af for-
    ældrene«.
    2. I § 13, stk. 1, 2. pkt., ændres »fraværsretten« til: »hendes
    fraværsret«.
    3. § 13, stk. 1, 3. pkt., ophæves.
    4. I § 13, stk. 2, ændres »en« til: »hver«.
    5. I § 15 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:
    »Stk. 6. En lønmodtager, der udnytter sin ret til fravær,
    fordi barnet er dødfødt, dør eller bliver bortadopteret inden
    den 32. uge efter fødslen, jf. § 13, stk. 1, skal uden ugrundet
    ophold underrette sin arbejdsgiver herom. Tilsvarende gæl-
    der for en lønmodtager, der udnytter sin ret til fravær, fordi
    det adopterede barn dør inden den 32. uge efter modtagelsen
    af barnet, jf. § 13, stk. 2. Såfremt lønmodtageren har afgivet
    varsel efter stk. 1-5, bortfalder de afgivne varsler, og ar-
    bejdsgiveren skal uden ugrundet ophold varsles på ny i si-
    tuationer omfattet af 1. og 2. pkt.«
    Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 7 og 8.
    6. I § 30, stk. 4, indsættes som 2. pkt.:
    »Påbegyndes en fraværsperiode på et senere tidspunkt,
    skal anmeldelse af fraværet til arbejdsløshedskassen ske se-
    nest 8 uger efter 1. fraværsdag i denne periode.«
    7. I § 30, stk. 8, ændres »fra fristen i stk. 2 og 3« til: »fra
    fristen i stk. 2 - 4 og 6«.
    8. I § 30, stk. 8, udgår », hvis de fastsatte regler kan føre til
    overskridelse af denne frist«.
    9. I § 31, stk. 2, udgår », hvis de fastsatte regler kan føre til
    en overskridelse af denne frist«.
    § 2
    Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. februar 2018.
    Stk. 2. Loven finder anvendelse for fædre og medmødre
    til et barn, som den 1. februar 2018 eller senere er dødfødt,
    dør eller bliver bortadopteret inden den 32. uge efter føds-
    len.
    Stk. 3. Loven finder anvendelse for adoptionssøgende for-
    ældre til et adopteret barn, som den 1. februar 2018 eller se-
    nere dør inden den 32. uge efter modtagelsen af barnet.
    Lovforslag nr. L 121 Folketinget 2017-18
    Beskæftigelsesmin., j.nr. 2017-6354
    BE007451
    Bemærkninger til lovforslaget
    Almindelige bemærkninger
    Indholdsfortegnelse
    1. Indledning
    2. Lovforslagets indhold
    2.1. Fraværsret for forældre i forbindelse med et barns død eller bortadoption.
    2.1.1. Gældende ret
    2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
    2.1.3. Den foreslåede ordning
    2.2. Lønmodtageres pligt til at underrette arbejdsgiveren om udnyttelse af retten til fravær (varsling)
    2.2.1. Gældende ret
    2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
    2.2.3. Den foreslåede ordning
    2.3. Lediges anmeldelse af fravær til arbejdsløshedskassen
    2.3.1. Gældende ret
    2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
    2.3.3. Den foreslåede ordning
    2.4. Dispensationsmulighed ved alle anmodnings- og ansøgningsfrister
    2.4.1. Gældende ret
    2.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
    2.4.3. Den foreslåede ordning
    3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
    4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
    5. Administrative konsekvenser for borgerne
    6. Miljømæssige konsekvenser
    7. Forholdet til EU-retten
    8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
    9. Sammenfattende skema
    1. Indledning
    Formålet med lovforslaget er at indføre ret til fravær på 14
    uger til fædre og medmødre, hvis barnet er dødfødt, dør eller
    bortadopteres inden den 32. uge efter fødslen således, at de
    ligestilles med mødre i forhold til fraværsrettigheder efter
    barselsloven. Adoptanter får med lovforslaget tillige samme
    rettigheder til fravær, så hver adoptionssøgende forælder har
    ret til 14 ugers fravær i forbindelse med, at det barn, der er
    adopteret, dør inden den 32. uge efter modtagelsen af barnet.
    Efter de gældende regler har mødre mulighed for fravær i 14
    uger, hvis et barn er dødfødt, dør eller bliver bortadopteret
    inden den 32. uge efter fødslen, og det samme gælder for
    den ene af de adoptionssøgende forældre, hvis et adopteret
    barn dør inden den 32. uge efter modtagelsen af barnet. Op-
    fylder moderen eller den adoptionssøgende forælder betin-
    gelserne for ret til barselsdagpenge, vil der ske udbetaling af
    barselsdagpenge i 14 ugers perioden, enten til personen selv,
    eller til dennes arbejdsgiver, hvis personen modtager løn
    under fraværet.
    I modsætning til mødre har fædre og medmødre ikke en sær-
    skilt ret til fravær i forbindelse med dødfødsel, et barns død
    eller bortadoption, men fædre og medmødre bevarer retten
    til to ugers fædre- og medmødreorlov, som de kan holde in-
    den for de første 14 uger efter fødslen. Hvis de to uger alle-
    rede er afholdt ved barnets død eller bortadoption, tildeles
    faderen eller medmoderen ikke yderligere fraværsret.
    Forslaget om at indføre fraværsret for fædre og medmødre
    ved dødfødsel, et barns død eller bortadoption inden den 32
    uge efter fødslen, samt til begge adoptionssøgende forældre,
    hvis et adopteret barn dør inden den 32. uge efter modtagel-
    sen, er en del af finanslovsaftalen for 2018, der er indgået
    mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Kon-
    servative Folkeparti) og Dansk Folkeparti den 8. december
    2017.
    Lovforslaget udspringer af beslutningsforslag B 108 fra 30.
    marts 2017, som var en genfremsættelse af beslutningsfor-
    slag B 51, folketingsåret 2014 – 2015. B 51 blev behandlet i
    Folketinget i foråret 2015 og blev afsluttet med en beretning
    i Folketingets Ligestillingsudvalg i april 2015.
    Ved behandlingen af beslutningsforslag B 108 i maj 2017
    tilkendegav regeringen, at den var enig i intentionen bag be-
    slutningsforslaget, da barselsloven i dag ikke giver begge
    forældre samme ret til fravær i forbindelse med dødfødsel,
    et barns død eller bortadoption inden den 32. uge efter føds-
    len. Det var regeringens opfattelse, at der skulle findes en
    varig finansiering af forslaget, og at forslaget derfor burde
    søges finansieret i forbindelse med finanslovsforhandlinger-
    ne for 2018.
    2
    Beslutningsforslaget blev på denne baggrund ikke vedtaget,
    men blev afsluttet med en beretning fra Folketingets Lige-
    stillingsudvalg fra 7. juni 2017. Der var i udvalget enighed
    om, at partierne i forbindelse med finanslovsaftalen for 2018
    skal prioritere problemet med den manglende ret til fravær
    for fædre og medmødre med henblik på fremsættelse af lov-
    forslag herom i folketingsåret 2017- 2018.
    2. Lovforslagets indhold
    2.1. Fraværsret for forældre i forbindelse med et barns død
    eller bortadoption
    2.1.1. Gældende ret
    Retten til fravær i forbindelse med et barns død eller bort-
    adoption er reguleret i barselslovens § 13.
    Hvis et barn er dødfødt, dør eller bliver bortadopteret inden
    den 32. uge efter fødslen, har moderen ret til fravær i 14
    uger efter barnets død eller bortadoption. Det følger af bar-
    selslovens § 13, stk. 1, 1. pkt. I tilfælde, hvor moderen lider
    af en graviditetsbetinget sygdom, forlænges fraværsretten,
    dog højst indtil 46 uger efter fødslen, jf. barselslovens § 13,
    stk. 1, 2. pkt. Er barnet dødfødt, eller dør det inden den 32.
    uge efter fødslen, bevarer faderen eller medmoderen retten
    til 2 ugers fravær efter barselslovens § 7, stk. 3, jf. § 13, stk.
    1, 3. pkt. Faren eller medmoren skal efter barselslovens § 7,
    stk. 3, holde de 2 ugers fravær inden den 14. uge efter bar-
    nets fødsel. Hvis faderen eller medmoderen på tidspunktet
    for barnets død eller bortadoption allerede har afholdt fædre-
    eller medmødreorlov efter barselslovens § 7, stk. 3, har fa-
    deren eller medmoderen ikke ret til yderligere fravær.
    Afgrænsningen mellem abort og for tidlig fødsel er en læge-
    lig vurdering. Normalt vil der efter den 22. svangerskabsuge
    være tale om en fødsel, uanset om barnet er levende født.
    Der er dog kun tale om et vejledende kriterium, idet der altid
    vil være tale om en medicinsk vurdering. Er der efter den
    lægelige vurdering tale om dødfødsel følger fraværs- og bar-
    selsdagpengeretten af bestemmelserne i barselslovens §§ 13
    og 20.
    En moders ret til 14 ugers barselsorlov efter barselslovens §
    7, stk. 1, vil i forbindelse med barnets død tidsmæssigt kun-
    ne falde sammen med retten til fravær efter barselslovens §
    13, stk. 1. Moderens ret til orlov efter barselslovens § 7, stk.
    1, bortfalder, når der i stedet er ret til fravær efter barselslo-
    vens § 13, stk. 1. Tilsvarende gælder for en adoptant, som
    har ret til fravær i 14 uger efter barselslovens § 8, stk. 6, og
    som på et tidspunkt inden for 14 ugers perioden i stedet får
    ret til fravær efter barselslovens § 13, stk. 2.
    Er der født mere end ét barn ved fødslen, f.eks. en tvillinge-
    fødsel, og hvor ét af børnene dør ved fødslen, vil moderen
    efter de gældende regler fortsætte med at holde fravær efter
    barselslovens § 7, stk. 1, med det ene barn, og der vil i den
    situation ikke være fravær efter barselslovens § 13, stk. 1.
    Dør det andet barn på et senere tidspunkt i 14 ugers perio-
    den efter fødslen, vil moderens fravær herefter være fravær
    efter barselslovens § 13, stk. 1, og eventuel resterende orlov
    efter § 7, stk. 1, bortfalder.
    Hvis et adopteret barn dør inden den 32. uge efter modtagel-
    sen af barnet, har en af de adoptionssøgende forældre ret til
    fravær i 14 uger efter barnets død, jf. barselslovens § 13, stk.
    2.
    Fravær efter barselslovens § 13 regnes fra kalenderdagen ef-
    ter dødsdagen eller fra kalenderdagen efter bortadoptionsda-
    gen.
    Det fremgår af barselslovens § 19, at til personer, som op-
    fylder betingelserne for ret til barselsdagpenge, herunder be-
    skæftigelseskravet for lønmodtagere i § 27 eller for selv-
    stændige erhvervsdrivende i § 28, udbetaler Udbetaling
    Danmark barselsdagpenge efter reglerne i kapitel 5 under
    fravær i forbindelse med graviditet, fødsel og adoption. Det
    fremgår af barselslovens § 20, at ved fravær efter bl.a. bar-
    selslovens § 13, udbetaler Udbetaling Danmark barselsdag-
    penge beregnet efter barselslovens kapitel 9.
    Det fremgår af barselslovens § 22, stk. 1, 1. pkt., at lønmod-
    tagere og selvstændige erhvervsdrivende kan genoptage ar-
    bejdet helt eller delvis i de perioder, hvor der er ret til bar-
    selsdagpenge efter lovens § 20. Dette gælder dog ikke for en
    moder i de første 2 uger efter fødslen, jf. barselslovens § 22,
    stk. 1, 2. pkt.
    En moder, der har ret til 14 ugers orlov efter barselslovens §
    13 i forbindelse med et barns død eller bortadoption inden
    den 32. uge efter fødslen, kan således genoptage arbejdet
    helt eller delvis – dog ikke i de 2 første uger efter fødslen,
    som er en obligatorisk orlovsperiode for moderen. Dette
    gælder også, hvis barnet er dødfødt.
    Den af de adoptionssøgende forældre, der har ret til 14 ugers
    orlov, hvis det adopterede barn dør inden 32 uger efter mod-
    tagelsen, har en tilsvarende ret til at genoptage arbejdet helt
    eller delvis i 14 ugers perioden.
    Hvis arbejdet genoptages delvist efter de 2 første uger efter
    fødslen, udbetales nedsatte barselsdagpenge efter reglerne i
    barselsbekendtgørelsen, jf. barselslovens § 22, stk. 3.
    Der kan derimod ikke udbetales barselsdagpenge for uger,
    hvor arbejdet er genoptaget på fuld tid i 14 ugers-perioden,
    jf. barselslovens § 22, stk. 2. Retten til barselsdagpenge for
    disse uger bortfalder og kan ikke udskydes til senere brug.
    Orlovsperioden kan efter afbrydelsen genoptages, og der vil
    kunne udbetales barselsdagpenge for den resterende orlovs-
    periode, hvis beskæftigelseskravet på ny er opfyldt.
    Eksempel: Hvis et barn dør 2 uger efter fødslen, har mode-
    ren efter de gældende regler ret til fravær i 14 uger med ret
    3
    til barselsdagpenge, hvis beskæftigelseskravet i barselslo-
    vens § 27 (for lønmodtagere) eller § 28 (for selvstændigt er-
    hvervsdrivende) er opfyldt. Hvis moderen efter 4 ugers or-
    lov genoptager arbejdet på fuld tid i en. uge, vil hun kunne
    genoptage orloven i de resterende 9 uger, hvor der er ret til
    barselsdagpenge, hvis beskæftigelseskravet er opfyldt. Bar-
    selsdagpenge for den ene uge, hvor arbejdet er genoptaget
    på fuld tid, bortfalder.
    2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
    Forældre, der mister et spædbarn, rammes lige hårdt af sor-
    gen, men dette er ikke afspejlet i barselslovens regler om
    fraværsret ved dødfødsel, eller hvis barnet dør eller bort-
    adopteres inden den 32. uge efter fødslen. Lovgivningen an-
    erkender således ikke, at fædre og medmødre også sørger,
    og at familien som helhed ofte vil have behov for sammen at
    komme igennem en meget tung og svær periode.
    Ligeledes har den ene adoptionssøgende forælder ret til fra-
    vær, hvis et adopteret barn dør inden den 32. uge efter mod-
    tagelsen, hvilket heller ikke afspejler, at begge adoptivforæl-
    dre i denne situation oplever det samme tab.
    2.1.3. Den foreslåede ordning
    Det foreslås, at forældres ret til fravær i forbindelse med
    dødsfødsel, eller et barns død eller bortadoption ligestilles
    således, at begge forældre får ret til fravær i 14 uger, hvis
    barnet er dødfødt, dør eller bortadopteres inden 32 uger efter
    fødslen.
    Forslaget betyder, at faderen eller medmoderen får samme
    ret som moderen til 14 ugers fravær efter barselslovens § 13,
    stk. 1, 1. pkt.
    I forbindelse med en tvillingefødsel, hvor f.eks. ét af børne-
    ne er dødfødt, vil faderen/medmoderen fremover have ret til
    fravær i 14 uger, jf. barselslovens § 13, stk. 1, 1. pkt.
    I tilfælde af, at det andet barn ved en tvillingefødsel dør på
    et senere tidspunkt i 14 ugers perioden efter fødslen, vil fa-
    deren eller medmoderen på ny få ret til 14 ugers fravær efter
    § 13, stk. 1, og eventuel restfravær fra den første fraværspe-
    riode efter barselslovens § 13, stk. 1, bortfalder. Opfylder
    faderen eller medmoderen betingelserne for ret til barsels-
    dagpenge, herunder beskæftigelseskravet for lønmodtagere i
    § 27 eller for selvstændigt erhvervsdrivende i § 28, udbeta-
    ler Udbetaling Danmark barselsdagpenge under fraværet, jf.
    barselslovens § 20.
    Det foreslås samtidig at ophæve bestemmelsen i barselslo-
    vens § 13, stk. 1, 3. pkt., om, at fædre og medmødre bevarer
    deres ret til 2 ugers fravær efter barselslovens § 7, stk. 3,
    idet fædre og medmødre med lovforslaget i stedet bliver
    omfattet af retten til fravær i 14 uger efter barnets død eller
    bortadoption inden den 32. uge efter fødslen.
    Endelig foreslås det, at begge adoptionssøgende forældre får
    ret til fravær i op til 14 uger, hvis et adopteret barn dør inden
    den 32. uge efter modtagelsen. Opfylder adoptanterne betin-
    gelserne for ret til barselsdagpenge, herunder beskæftigel-
    seskravet for lønmodtagere i barselslovens § 27 eller for
    selvstændigt erhvervsdrivende i barselslovens § 28, udbeta-
    ler Udbetaling Danmark barselsdagpenge under fraværet.
    Forslaget betyder, at fædre, medmødre og adoptanter, der
    efter forslaget får ret til 14 ugers orlov efter barselslovens §
    13, i orlovsperioden kan genoptage arbejdet helt eller delvis,
    jf. barselslovens 22, på samme måde som mødre og den ene
    af de adoptionssøgende forældre kan efter de gældende reg-
    ler i dag. Der henvises til afsnit 2.1.1 om gældende ret.
    Det bemærkes, at lovforslaget ikke medfører nogen ændrin-
    ger for moderens ret til fravær efter § 13, stk. 1.
    2.2. Lønmodtagers pligt til at underrette arbejdsgivere om
    udnyttelse af retten til fravær (varsling)
    2.2.1. Gældende ret
    En lønmodtagers varslingspligt overfor arbejdsgiveren i for-
    bindelse med fravær efter barselslovens kapitel 4 er regule-
    ret i barselslovens § 15. Bestemmelsen indeholder ikke i dag
    en pligt til at varsle fravær efter barselslovens § 13 i forbin-
    delse med dødfødsel, barnets død eller bortadoption inden
    den 32. uge efter fødslen eller et adopteret barns død inden
    den 32. uge efter modtagelsen af barnet.
    Efter barselslovens § 17 har lønmodtageren ret til at ændre
    anvendelsen af fraværsretten, hvis et nyt varsel afgives in-
    den udløbet af fristen for varsel efter barselslovens § 15, stk.
    1-5, og § 16. Lønmodtageren har ret til at ændre anvendel-
    sen af fraværsretten, hvis der indtræffer omstændigheder,
    som gør det urimeligt at opretholde fraværsretten som var-
    slet.
    2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
    Barselslovens regler om varsling skal give arbejdsgiveren ri-
    melig mulighed for at planlægge og tilrettelægge arbejdet
    under lønmodtagerens fravær i forbindelse med graviditet,
    fødsel, orlov og adoption. Således fastsætter barselslovens §
    15 bestemmelser om, hvornår lønmodtageren senest skal
    varsle, samt hvornår og hvordan man ønsker at udnytte sin
    fraværsret.
    Der er f.eks. i den forbindelse fastsat regler om, at en løn-
    modtager, der udnytter sin ret til fravær, fordi barnet er ind-
    lagt på sygehus inden for de første 46 uger efter fødslen el-
    ler modtagelsen i hjemmet, jf. barselslovens § 14, uden
    4
    ugrundet ophold skal underrette sin arbejdsgiver om indlæg-
    gelsen.
    At der ikke i dag er en varslingspligt for moderen ved fra-
    vær på grund af, at barnet er dødfødt, dør eller bliver bort-
    adopteret inden den 32. uge efter fødslen, skyldes forment-
    lig, at arbejdsgiveren i langt de fleste tilfælde, som er omfat-
    tet af barselslovens § 13, allerede vil være varslet om afhol-
    delsen af barselsorlov i 14 uger efter fødslen og derfor alle-
    rede vil have taget højde for moderens fravær fra arbejdet.
    2.2.3. Den foreslåede ordning
    Det foreslås, at der i barselslovens § 15 indføres en var-
    slingspligt, der svarer til den, der allerede gælder i forbin-
    delse med et barns indlæggelse på sygehus inden for de førs-
    te 46 uger efter fødslen eller modtagelsen i hjemmet. Var-
    slingspligten indebærer, at en lønmodtager, der udnytter sin
    ret til fravær, fordi barnet er dødfødt, dør eller bliver bort-
    adopteret inden den 32. uge efter fødslen, eller et adopteret
    barn dør inden den 32. uge efter modtagelsen af barnet, jf.
    barselslovens § 13, uden ugrundet ophold skal underrette sin
    arbejdsgiver herom.
    På denne måde har arbejdsgiveren mulighed for at planlæg-
    ge arbejdet og tage hensyn til lønmodtagerens fravær i opga-
    veplanlægningen.
    Pligten til at varsle arbejdsgiveren om udnyttelse af retten til
    fravær gælder alle lønmodtagere, dvs. både moderen, fade-
    ren, medmoderen og adoptanter. Såfremt moderen eller en
    af de adoptionssøgende forældre allerede har varslet ar-
    bejdsgiveren om barselsfravær i forbindelse med den for-
    ventede fødsel eller modtagelse af barnet, skal arbejdsgive-
    ren kun varsles på ny, hvis fraværet forlænges udover det al-
    lerede varslede. Der er ligesom i de eksisterende varslings-
    regler i barselslovens § 15 ikke knyttet en sanktion i barsels-
    loven til manglende overholdelse af varslingspligten.
    2.3. Lediges anmeldelse af fravær til arbejdsløshedskassen
    2.3.1. Gældende ret
    Et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse, der ønsker at
    ansøge om barselsdagpenge efter barselslovens §§ 20 og 21,
    skal senest 8 uger efter fødslen eller barnets modtagelse an-
    melde fraværet til arbejdsløshedskassen, jf. barselslovens §
    30, stk. 4. Barselslovens § 20 omfatter bl.a. fravær efter bar-
    selslovens § 13.
    Senest 1 uge efter modtagelsen af en anmeldelse skal ar-
    bejdsløshedskassen anmelde fraværet via Nemrefusion til
    Udbetaling Danmark, der herefter sender et underretnings-
    brev til det ledige medlem med de modtagne oplysninger, jf.
    barselslovens § 30, stk. 5. Den ledige skal herefter senest 8
    uger efter at have modtaget underretningsbrevet anmode
    Udbetaling Danmark om barselsdagpenge, jf. barselslovens
    § 30, stk. 6.
    Efter barselslovens § 30, stk. 2, skal lønmodtagere og selv-
    stændige erhvervsdrivende anmode Udbetaling Danmark
    om udbetaling af barselsdagpenge senest 8 uger efter føds-
    len eller barnets modtagelse. Hvis en fraværsperiode påbe-
    gyndes på et senere tidspunkt, skal anmodning om barsels-
    dagpenge indgives senest 8 uger efter 1. fraværsdag.
    Hvis anmeldelsen af fraværet eller anmodningen om bar-
    selsdagpenge ikke er indgivet inden for fristen, bortfalder
    retten til barselsdagpenge for den periode, der ligger før an-
    meldelsen eller anmodningen, jf. barselslovens § 30, stk. 7.
    2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
    Efter de gældende regler er der ikke fastsat en frist, inden
    for hvilken ledige skal anmelde fravær til arbejdsløsheds-
    kassen for fraværsperioder, der påbegyndes senere end 8
    uger efter fødslen eller barnets modtagelse.
    Det betyder, at ledige, der mister et barn eller bortadopterer
    et barn på et senere tidspunkt end 8 uger efter fødslen eller
    barnets modtagelse, skal anmelde fraværet til arbejdsløs-
    hedskassen samtidig med fraværsperiodens påbegyndelse,
    dvs. dagen efter barnets død eller bortadoption for ikke at
    miste barselsdagpenge jf. barselslovens § 30, stk. 7.
    Det er uhensigtsmæssigt, at der i barselsloven ikke er fastsat
    en frist for lediges anmeldelse af fravær for fraværsperioder,
    der påbegynder senere end 8 uger efter barnets fødsel eller
    barnets modtagelse, således at ledige får en periode til at an-
    melde fraværet rettidigt, ligesom lønmodtagere og selvstæn-
    dige erhvervsdrivende har en periode efter 1. fraværsdag til
    at anmode om udbetaling af barselsdagpenge.
    2.3.3. Den foreslåede ordning
    Det foreslås, at der for ledige medlemmer af en arbejdsløs-
    hedskasse, der påbegynder en fraværsperiode senere end 8
    uger efter fødslen eller barnets modtagelse, indføres en frist
    på 8 uger efter 1. fraværsdag for anmeldelse af fraværet til
    arbejdsløshedskassen. Ledige får herved samme frist – som
    lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende har for at
    anmode om barselsdagpenge – for at anmelde fravær for fra-
    værsperioder, der påbegyndes senere end 8 uger efter føds-
    len eller barnets modtagelse.
    Forslaget betyder bl.a., at hvis en ledig mister et barn eller
    bortadopterer et barn inden den 32. uge efter fødslen, f.eks.
    20 uger efter fødslen, har den ledige fra kalenderdagen efter
    barnets død eller bortadoption en frist på 8 uger til at anmel-
    de fraværet til arbejdsløshedskassen. Den ledige, der søger
    om barselsdagpenge, vil således ikke miste barselsdagpenge,
    hvis anmeldelsen ikke sker dagen efter, barnet dør eller bort-
    adopteres. Den ledige vil kun miste barselsdagpenge, hvis
    5
    anmeldelsen af fraværet sker senere end 8 uger efter barnets
    død eller bortadoption.
    Forslaget ændrer ikke ved fristen for den lediges anmodning
    om udbetaling af barselsdagpenge fra Udbetaling Danmark,
    som er senest 8 uger efter modtagelsen af underretningsbre-
    vet fra Udbetaling Danmark. Forslaget ændrer heller ikke
    ved, at en overskridelse af denne frist betyder, at barselsdag-
    penge for perioden før anmodningen vil bortfalde, jf. bar-
    selslovens § 30, stk. 7.
    2.4. Dispensationsmulighed ved alle anmodnings- og ansøg-
    ningsfrister
    2.4.1. Gældende ret
    Det fremgår af § 30, stk. 2, i barselsloven, at anmodning om
    barselsdagpenge efter §§ 20-23 for alle andre end et ledigt
    medlem af en arbejdsløshedskasse skal indgives til Udbeta-
    ling Danmark senest 8 uger efter fødslen eller barnets mod-
    tagelse. Påbegyndes en fraværsperiode på et senere tids-
    punkt, skal anmodning om barselsdagpenge indgives senest
    8 uger efter 1. fraværsdag i denne periode, jf. dog stk. 8.
    Det fremgår af § 30, stk. 3, i barselsloven, at har arbejdsgi-
    veren udbetalt løn under fraværet, skal lønmodtagerens an-
    modning om barselsdagpenge efter ophør af lønudbetalingen
    indgives til Udbetaling Danmark senest 8 uger efter, at ud-
    betaling af løn fra arbejdsgiveren er ophørt.
    Det fremgår af § 30, stk. 6, i barselsloven, at den ledige se-
    nest 8 uger efter at have modtaget underretningsbrevet efter
    stk. 5 skal anmode Udbetaling Danmark om barselsdagpen-
    ge.
    Det fremgår af § 30, stk. 8, i barselsloven, at beskæftigelses-
    ministeren kan fastsætte nærmere regler om muligheden for,
    at en lønmodtager ikke skal indgive ny ansøgning efter stk.
    2, når fraværsperioden er afbrudt i en kortere periode på
    grund af afholdelse af ferie, på hvilken måde anmodninger
    efter stk. 2, 3 og 6 skal indgives, og om dispensation fra fri-
    sten i stk. 2 og 3, hvis de fastsatte regler kan føre til over-
    skridelse af denne frist.
    Bemyndigelsesbestemmelsen er bl.a. blevet brugt til at fast-
    sætte regler i bekendtgørelse nr. 624 af 2. juni 2017 om ret
    til barselsdagpenge om, på hvilken måde lønmodtagere,
    selvstændige erhvervsdrivende og ledige skal anmode Udbe-
    taling Danmark om barselsdagpenge. Bemyndigelsen til at
    fastsætte regler om dispensation er i bekendtgørelsen bl.a.
    blevet brugt til at fastsætte regler om, at Udbetaling Dan-
    mark kan udbetale barselsdagpenge for tiden før anmodnin-
    gen er modtaget, hvis borgeren – uanset om denne er løn-
    modtager, selvstændig eller ledig – på grund af bl.a. hospi-
    talsophold har været forhindret i at anmode til tiden, eller
    når andre særligt undskyldende forhold har bevirket, at an-
    modningen ikke er sket rettidigt.
    Det fremgår af § 31, stk. 1, i barselsloven, at anmodning om
    dagpenge ved pasning af alvorligt syge børn efter § 26 skal
    indgives til Udbetaling Danmark senest 8 uger efter første
    fraværsdag. Indgives anmodningen efter denne frist, bortfal-
    der retten til barselsdagpenge for den periode, der ligger før
    anmodningen.
    Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om,
    på hvilken måde ansøgning efter stk. 1 skal indgives, og om
    dispensation fra fristen i stk. 1, hvis de fastsatte regler kan
    føre til en overskridelse af denne frist, jf. barselslovens § 31,
    stk. 2.
    Bemyndigelsesbestemmelsen er bl.a. blevet brugt til at fast-
    sætte regler i bekendtgørelse nr. 624 af 2. juni 2017 om ret
    til barselsdagpenge om, på hvilken måde lønmodtagere,
    selvstændige erhvervsdrivende og ledige skal anmode Udbe-
    taling Danmark om barselsdagpenge ved pasning af alvor-
    ligt syge børn. Bemyndigelsen til at fastsætte regler om dis-
    pensation er i bekendtgørelsen bl.a. blevet brugt til at fast-
    sætte regler om, at Udbetaling Danmark kan udbetale bar-
    selsdagpenge for tiden, før anmodningen er modtaget, hvis
    borgeren – uanset om denne er lønmodtager, selvstændig el-
    ler ledig – på grund af bl.a. hospitalsophold har været for-
    hindret i at anmode til tiden, eller når andre særligt undskyl-
    dende forhold har bevirket, at anmodningen ikke er sket ret-
    tidigt.
    2.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
    Bemyndigelsen i barselslovens § 30, stk. 8, til at fastsætte
    regler om dispensation fra fristerne for anmodning om bar-
    selsdagpenge er med bestemmelsens nuværende formulering
    uklar, da det ikke tydeligt fremgår, hvilke tilfælde dispensa-
    tionsbestemmelsen omfatter.
    Det bør præciseres i § 30, stk. 8, at muligheden for at give
    dispensation ikke alene omhandler de situationer, hvor de
    fastsatte regler kan føre til en overskridelse af fristen, og
    denne del af bestemmelsen bør derfor ophæves.
    Der er derudover behov for, at der kan dispenseres fra alle
    de i loven fastsatte frister for anmeldelse og anmodning om
    barselsdagpenge for ledige, lønmodtagere og selvstændigt
    erhvervsdrivende, således at dispensationsadgangen bliver
    den samme for de forskellige grupper ved fristoverskridelse
    i ens situationer.
    Det bør således fremgå af bestemmelsen, at bemyndigelsen
    omfatter adgangen til dispensation fra fristen for lediges an-
    meldelse af fravær efter barselslovens § 30, stk. 4, samt fri-
    sten for lediges anmodning om udbetaling af barselsdagpen-
    ge efter barselslovens § 30, stk. 6.
    6
    Tilsvarende bør det præciseres i barselslovens § 31, stk. 2, at
    dispensation fra fristen i stk. 1 ikke alene omhandler den si-
    tuation, hvor de fastsatte regler kan føre til en overskridelse
    af fristen, og denne del af bestemmelsen bør derfor ophæ-
    ves.
    2.4.3. Den foreslåede ordning
    Det foreslås, at det i barselslovens § 30, stk. 8, præciseres, at
    der kan fastsættes nærmere regler om dispensation fra de i §
    30 fastsatte frister i forbindelse med både lønmodtagere,
    selvstændige erhvervsdrivendes og lediges anmeldelse og
    anmodning om barselsdagpenge.
    Ændringen vil betyde, at de regler, der i dag er fastsat om
    dispensation i bekendtgørelse om ret til barselsdagpenge om
    dispensation vil blive opretholdt med eventuelle nødvendige
    justeringer som følge af forslaget.
    3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
    fentlige
    Lovforslaget medfører ikke økonomiske konsekvenser for
    regionerne.
    Det skønnes, at forslaget vil medføre statslige merudgifter
    på 20,2 mio. kr. i 2018 og 22,0 mio. kr. årligt fra 2019 og
    frem som følge af øgede udgifter til barselsdagpenge og tab
    af skatteindtægter. På baggrund af data fra Udbetaling Dan-
    mark over, hvor mange mødre der i dag gør brug af retten til
    fravær, hvis et barn er dødfødt, dør eller bortadopteres inden
    for de første 32 uger efter fødslen, vurderes det, at der årligt
    dør ca. 459 børn i alderen 0-32 uger, inkl. dødfødte. De årli-
    ge merudgifter er beregnet med en antagelse om 70 pct. ud-
    nyttelse af fraværsretten blandt fædre og medmødre og inde-
    holder derfor en vis usikkerhed.
    I nedenstående tabel fremgår de samlede økonomiske kon-
    sekvenser af lovforslaget fordelt på stat, regioner og kom-
    muner.
    Tabel 1. Samlede økonomiske konsekvenser (efter skat og tilbagebeløb)
    Mio. kr. 2018 pl 2017 2018 2019 2020
    Stat 0,0 20,2 22,0 22,0
    Barselsdagpenge 0,0 20,2 22,0 22,0
    Regioner 0,0 0,0 0,0 0,0
    0,0 0,0 0,0 0,0
    Kommune 0,0 0,0 0,0 0,0
    Barselsdagpenge 0,0 0,0 0,0 0,0
    Heraf beskæftigelsestilskud 0,0 0,0 0,0 0,0
    Heraf budgetgaranti 0,0 0,0 0,0 0,0
    Heraf DUT (IT og administrative
    konsekvenser af forslag nr. 1) 0,0 0,0 0,0 0,0
    I alt 0,0 20,2 22,0 22,0
    Der kan forekomme ubetydelige engangsudgifter vedrøren-
    de administrativ tilpasning som følge af lovforslaget. Udbe-
    taling Danmark vurderer med en vis usikkerhed, at disse vil
    beløbe sig til 0,2 mio. kr. i 2018. De økonomiske konse-
    kvenser af lovforslaget for kommunerne skal forhandles
    med de kommunale parter.
    4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
    livet m.v.
    Det vurderes, at lovforslaget vil have ubetydelige økonomi-
    ske og administrative konsekvenser for erhvervslivet, da det
    alene vil berøre ca. 450 personer om året, som får mulighed
    for at holde 14 ugers orlov i forbindelse med et barns død
    eller bortadoption inden den 32. uge efter fødslen eller et
    adopteret barns død inden den 32. uge efter modtagelsen af
    barnet.
    5. Administrative konsekvenser for borgerne
    Lovforslaget vurderes at have ubetydelige administrative
    konsekvenser for borgerne som følge af den foreslåede var-
    slingspligt.
    6. Miljømæssige konsekvenser
    Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
    7. Forholdet til EU-retten
    Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
    8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
    Lovforslaget er sendt i høring den 11. december 2017 med
    frist den 15. december 2017 hos følgende organisationer
    m.v.:
    Advokatrådet, Adoption og Samfund, Akademikernes Cen-
    tralorganisation (AC), Ankestyrelsen, Arbejdsløshedskassen
    ASE, Arbejdsmarkedets TillægsPension (ATP), Business
    7
    Danmark, Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU),
    Danske A-kasser, Datatilsynet, Det Faglige Hus, Dansk Ar-
    bejdsgiverforening (DA), Dansk Artistforbund, Dansk Er-
    hverv, Dansk Industri (DI), Dansk Journalistforbund (DJ),
    Dansk Kvindesamfund, Dansk Socialrådgiverforening, Dan-
    ske Advokater, Danske Regioner, Den Danske Dommerfor-
    ening, Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), Frie
    Funktionærer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fæl-
    lesråd (FTF), Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgive-
    re (GLS-A), Ingeniørforeningen (IDA), Institut for Menne-
    skerettigheder (IMR), Kommunale Tjenestemænd og Over-
    enskomstansatte (KTO), KL, Kristelig Arbejdsgiverforening
    (KA), Kristelig Fagbevægelse (KRIFA), Kvinderådet,
    KVINFO, Landsforeningen Spædbarnsdød, Landsorganisa-
    tionen i Danmark (LO), Lederne, Producentforeningen,
    SMV Danmark (tidl. Håndværksrådet) og Sundhedskartel-
    let.
    9. Sammenfattende skema
    Positive konsekvenser /
    mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang)
    Negative konsekvenser /
    merudgifter (hvis ja, angiv omfang)
    Økonomiske konsekvenser for
    stat, kommuner og regioner
    Staten:
    Ingen.
    Staten:
    2017: 0,0 mio. kr.
    2018: 20,2 mio. kr.
    2019: 22,0 mio. kr.
    2020: 22,0 mio. kr.
    Kommunerne:
    Ingen
    Regionerne:
    Ingen.
    Kommunerne:
    Ingen
    Regionerne:
    Ingen.
    Administrative konsekvenser for
    stat, kommuner og regioner
    Ingen. Ubetydelige administrative byrder for kom-
    muner og Udbetaling Danmark.
    Økonomiske konsekvenser for er-
    hvervslivet
    Ingen. Det vurderes, at lovforslaget vil have ube-
    tydelige økonomiske konsekvenser for er-
    hvervslivet, da det alene vil berøre ca. 450
    personer om året, som får mulighed for at
    holde 14 ugers orlov i forbindelse med et
    barns død eller bortadoption inden den 32.
    uge efter fødslen eller et adopteret barns
    død inden den 32. uge efter modtagelsen af
    barnet.
    Administrative konsekvenser for
    erhvervslivet
    Ingen. Det vurderes, at lovforslaget vil have ube-
    tydelige administrative konsekvenser for
    erhvervslivet, da det alene vil berøre ca.
    450 personer om året, som får mulighed for
    at holde 14 ugers orlov i forbindelse med et
    8
    barns død eller bortadoption inden den 32.
    uge efter fødslen eller et adopteret barns
    død inden den 32. uge efter modtagelsen af
    barnet.
    Administrative konsekvenser for
    borgerne
    Ingen. Lovforslaget vurderes at have ubetydelige
    administrative konsekvenser for borgerne
    som følge af den foreslåede varslingspligt.
    Miljømæssige konsekvenser Ingen. Ingen.
    Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
    Overimplementering af EU-retli-
    ge minimumsforpligtigelser (sæt
    X)
    JA NEJ
    X
    Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
    Til § 1
    Til nr. 1
    Det fremgår af gældende regler, at hvis et barn er dødfødt,
    dør eller bliver bortadopteret inden den 32. uge efter føds-
    len, har moderen ret til fravær i 14 uger efter barnets død el-
    ler bortadoption, jf. barselslovens § 13, stk. 1, 1. pkt. Fravær
    efter barselslovens § 13 regnes fra kalenderdagen efter døds-
    dagen.
    Faderen eller medmoderen har efter gældende regler ikke en
    tilsvarende ret til fravær i 14 uger. Hvis barnet er dødfødt,
    dør eller bortadopteres inden den 32. uge efter fødslen, be-
    varer faderen eller medmoderen retten til 2 ugers fravær ef-
    ter barselslovens § 7, stk. 3, jf. § 13, stk. 1, 3. pkt.
    Det foreslås, at barselslovens § 13, stk. 1, 1. pkt. ændres, så-
    ledes, at ”moderen” ændres til ”hver af forældrene”.
    Forslaget betyder, at forældres ret til fravær, hvis et barn er
    dødfødt, dør eller bortadopteres inden den 32. uge efter
    fødslen, ligestilles således, at begge forældre får ret til fra-
    vær i 14 uger. Ændringen har til formål at sikre ens fravær-
    srettigheder for begge forældre.
    Forslaget indebærer, at fædre og medmødre får samme ret
    som mødre til 14 ugers fravær, hvis barnet er dødfødt, dør
    eller bortadopteres inden for den 32. uge efter fødslen. Det
    gælder uafhængigt af, om der på tidspunktet for barnets død
    allerede er afholdt henholdsvis fædre- eller medmødreorlov
    efter barselslovens § 7, stk. 3.
    Barselslovens § 20 vil finde anvendelse ved udbetaling af
    barselsdagpenge til fædre og medmødre, der efter forslaget
    hver får ret til barselsdagpenge i 14 uger, hvis barnet er død-
    født, dør eller bliver bortadopteret inden den 32. uge efter
    fødslen.
    Opfylder faderen eller medmoderen betingelserne for ret til
    barselsdagpenge, herunder beskæftigelseskravet for lønmod-
    tagere i barselslovens § 27 eller for selvstændigt erhvervs-
    drivende i barselslovens § 28, udbetaler Udbetaling Dan-
    mark således barselsdagpenge under fraværet.
    Til nr. 2
    Det fremgår af gældende regler, at hvis et barn er dødfødt,
    dør eller bliver bortadopteret inden den 32. uge efter føds-
    len, har moderen ret til fravær i 14 uger efter barnets død el-
    ler bortadoption, jf. barselslovens § 13, stk. 1, 1. pkt. I til-
    fælde, hvor moderen lider af en graviditetsbetinget sygdom,
    forlænges fraværsretten, dog højst indtil 46 uger efter føds-
    len, jf. barselslovens § 13, stk. 1, 2. pkt.
    Det foreslås at præcisere barselslovens § 13, stk. 1, 2. pkt.,
    således, at det tydeligt kommer til at fremgå, at det er mode-
    rens fraværsret, der forlænges i tilfælde af graviditetsbetin-
    get sygdom.
    Præciseringen af bestemmelsen er en konsekvens af, at ret-
    ten til fravær efter barselslovens § 13, stk. 1, 1. pkt., med
    lovforslagets § 1, nr. 1, udvides til tillige at omfatte fædre og
    medmødre.
    Til nr. 3
    Det fremgår af gældende regler, at hvis barnet er dødfødt,
    eller dør inden den 32. uge efter fødslen, bevarer faderen el-
    ler medmoderen retten til 2 ugers fravær efter barselslovens
    § 7, stk. 3, jf. barselslovens § 13, stk. 1, 3. pkt.
    Det foreslås, at bestemmelsen i barselslovens § 13, stk. 1, 3.
    pkt., ophæves. Forslaget betyder, at fædre og medmødre ik-
    9
    ke bevarer deres ret til 2 ugers fravær efter barselslovens §
    7, stk. 3, ved barnets død eller bortadoption.
    Forslaget om at ophæve bestemmelsen i barselslovens § 13,
    stk. 1, 3. pkt., er en konsekvens af, at fædre og medmødre
    med lovforslagets § 1, nr. 1, i stedet bliver omfattet af retten
    til fravær i 14 uger, hvis barnet er dødfødt, dør eller bort-
    adopteres inden den 32. uge efter fødslen.
    Til nr. 4
    Det fremgår af gældende regler, at hvis et adopteret barn dør
    inden den 32. uge efter modtagelsen af barnet, har en af de
    adoptionssøgende forældre ret til fravær i 14 uger efter bar-
    nets død, jf. barselslovens § 13, stk. 2. Fravær efter barsels-
    lovens § 13 regnes fra kalenderdagen efter dødsdagen.
    Det foreslås, at barselslovens § 13, stk. 2, ændres, så det
    fremgår, at hver af de adoptionssøgende forældre får ret til
    fravær i 14 uger efter barnets død.
    Forslaget betyder, at begge adoptionssøgende forældre får
    ret til fravær i 14 uger, hvis et adopteret barn dør inden den
    32. uge efter modtagelsen. På denne måde sidestilles adop-
    tivforældres ret til fravær i forbindelse med et adopteret
    barns død med moderens ret til fravær efter de gældende
    regler, og, faderens og medmoderens ret til fravær, hvis et
    barn er dødfødt, dør eller bortadopteres inden den 32. uge
    efter fødslen, som foreslået ved dette lovforslags § 1, nr. 1.
    Barselslovens § 20 vil også finde anvendelse ved udbetaling
    af barselsdagpenge til adoptionssøgende forældre, der efter
    forslaget hver får ret til barselsdagpenge i 14 uger, hvis et
    adopteret barn dør inden den 32. uge efter modtagelsen af
    barnet.
    Opfylder adoptanterne betingelserne for ret til barselsdag-
    penge, herunder beskæftigelseskravet for lønmodtagere i
    barselslovens § 27 eller for selvstændigt erhvervsdrivende i
    barselslovens § 28, udbetaler Udbetaling Danmark således
    barselsdagpenge under fraværet.
    Til nr. 5
    En lønmodtagers varslingspligt overfor arbejdsgiveren er re-
    guleret i barselslovens § 15. Der er ikke i barselslovens § 15
    en pligt for lønmodtagere, der ønsker at udnytte deres ret til
    fravær, hvis barnet er dødfødt, dør eller bortadopteres inden
    den 32. uge efter fødslen eller modtagelsen af barnet, jf. ef-
    ter barselslovens § 13, til at underrette arbejdsgiveren her-
    om.
    Det fremgår af gældende regler, at en lønmodtager, der ud-
    nytter sin ret til fravær, fordi barnet er indlagt på sygehus in-
    den for de første 46 uger efter fødslen eller modtagelsen i
    hjemmet, jf. barselslovens § 14, uden ugrundet ophold skal
    underrette sin arbejdsgiver om indlæggelsen, jf. barselslo-
    vens § 15, stk. 6, 1. pkt.
    Det foreslås, at der i barselslovens § 15 indsættes et nyt stk.
    6 med en varslingspligt for en lønmodtager, der ønsker at
    udnytte sin ret til fravær efter barselslovens § 13, der svarer
    til den, der gælder i forbindelse med et barns indlæggelse på
    sygehus inden for de første 46 uger efter fødslen eller mod-
    tagelsen i hjemmet, jf. den gældende § 15, stk. 6 i barselslo-
    ven.
    Det foreslås således, at der i stk. 6, 1. pkt., indsættes en pligt
    for en lønmodtager, der udnytter sin ret til fravær, fordi bar-
    net er dødfødt, dør eller bliver bortadopteret inden den 32.
    uge efter fødslen, jf. barselslovens § 13, til uden ugrundet
    ophold at underrette sin arbejdsgiver herom.
    Tilsvarende foreslås det, at der i stk. 6, 2. pkt., indsættes en
    pligt for en lønmodtager, der udnytter sin ret til fravær, fordi
    det adopterede barn dør inden den 32. uge efter modtagelsen
    af barnet, til uden ugrundet ophold at underrette sin arbejds-
    giver herom.
    Endelig foreslås det i stk. 6, 3. pkt., at såfremt lønmodtage-
    ren har afgivet varsel efter stk. 1-5, bortfalder de afgivne
    varsler, og arbejdsgiveren skal uden ugrundet ophold varsles
    på ny i situationer omfattet af 1. og 2. pkt.
    Pligten til at varsle arbejdsgiver uden ugrundet ophold inde-
    bærer, at lønmodtageren efter omstændighederne hurtigst
    muligt skal kontakte arbejdsgiveren om det forventede fra-
    vær, hvilket er en konkret og individuel vurdering. På denne
    måde har arbejdsgiveren mulighed for at planlægge arbejdet
    og tage hensyn til lønmodtagerens fravær i opgaveplanlæg-
    ningen.
    Pligten til at varsle arbejdsgiveren om udnyttelse af retten til
    fravær gælder alle lønmodtagere, dvs. både moderen, fade-
    ren, medmoderen og adoptanter. Såfremt moderen allerede
    har varslet arbejdsgiveren om barselsfravær i forbindelse
    med den forventede fødsel, skal arbejdsgiveren kun varsles
    på ny, hvis fraværet forlænges udover det allerede varslede.
    Den manglende varslingspligt i dag skal ses i lyset af bar-
    selslovens § 17 om omstændigheder, der gør det urimeligt at
    opretholde fraværsretten som varslet, hvilket efter gældende
    praksis f.eks. omfatter situationer, hvor et barn er dødfødt.
    Det er vurderingen, at lønmodtagere allerede i dag orienterer
    deres arbejdsgivere, hvis de er i den situation, at de har mi-
    stet et barn, hvorfor lovændringen vurderes at være en kodi-
    ficering af praksis for så vidt angår moderens underretning
    af arbejdsgiveren.
    10
    Der er ligesom i de øvrige varslingsregler i barselslovens §
    15 ikke knyttet en sanktion i barselsloven til manglende
    overholdelse af varslingspligten.
    Til nr. 6
    Det fremgår af gældende regler, at et ledigt medlem af en ar-
    bejdsløshedskasse, der ønsker at ansøge om barselsdagpen-
    ge, skal anmelde fraværet til arbejdsløshedskassen senest 8
    uger efter fødslen eller barnets modtagelse, jf. barselslovens
    § 30, stk. 4.
    Hvis anmeldelsen af fraværet ikke er indgivet inden for fri-
    sten, bortfalder retten til barselsdagpenge for den periode,
    der ligger før anmeldelsen, jf. barselslovens § 30, stk. 7.
    Der er i de gældende regler ikke fastsat en anmeldelsesfrist
    for ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, der påbe-
    gynder orlov på et senere tidspunkt end 8 uger efter fødslen
    eller barnets modtagelse. Dette kan betyde, at ledige, der på-
    begynder en fraværsperiode - f.eks. i forbindelse med et
    barns død eller bortadoption inden 32. uge efter fødslen - se-
    nere end 8 uger efter fødslen/mod-tagelsen af barnet, kan
    miste barselsdagpenge, hvis anmeldelsen af fraværet ikke
    sker senest dagen efter barnets død eller bortadoption.
    For at undgå at presse forældre, der er i en sårbar situation –
    som f.eks. i forbindelse et barns død eller bortadoption –
    foreslås det, at der i § 30, stk. 4, som 2. pkt. indsættes, at der
    for ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, der påbe-
    gynder en fraværsperiode senere end 8 uger efter fødslen el-
    ler barnets modtagelse, indføres en frist på 8 uger efter 1.
    fraværsdag til at anmelde fraværet til arbejdsløshedskassen.
    Ledige får herved samme frist, som lønmodtagere og selv-
    stændige erhvervsdrivende har til at anmode om barselsdag-
    penge, til at anmelde fravær rettidigt til arbejdsløshedskas-
    sen for fraværsperioder, der påbegyndes senere end 8 uger
    efter fødslen eller barnets modtagelse.
    Forslaget har den konsekvens, at barselsdagpenge kan udbe-
    tales fra 1. fraværsdag, hvis den ledige anmelder fraværet til
    arbejdsløshedskassen senest 8 uger efter fraværets start, og
    derefter anmoder om barselsdagpenge inden for fristen, der
    er fastsat i barselslovens § 30, stk. 6.
    Til nr. 7
    Det fremgår af barselslovens § 30, stk. 8, at beskæftigelses-
    ministeren kan fastsætte nærmere regler om muligheden for,
    at en lønmodtager ikke skal indgive ny ansøgning efter stk.
    2, når fraværsperioden er afbrudt i en kortere periode på
    grund af afholdelse af ferie, på hvilken måde anmodninger
    efter stk. 2, 3 og 6 skal indgives, og om dispensation fra fri-
    sten i stk. 2 og 3, hvis de fastsatte regler kan føre til over-
    skridelse af denne frist.
    Det fremgår af gældende regler, at hvis forælderen anmoder
    Udbetaling Danmark om barselsdagpenge efter udløbet af
    den fastsatte frist, har forælderen kun ret til barselsdagpenge
    for den orlovsperiode, der ligger efter anmodningen, jf. bar-
    selslovens § 30, stk. 7.
    Det fremgår af barselslovens § 30, stk. 2, at anmodning om
    barselsdagpenge efter §§ 20-23 for andre end et ledigt med-
    lem af en arbejdsløshedskasse skal indgives til Udbetaling
    Danmark senest 8 uger efter fødslen eller barnets modtagel-
    se. Påbegyndes en fraværsperiode på et senere tidspunkt,
    skal anmodning om barselsdagpenge indgives senest 8 uger
    efter 1. fraværsdag i denne periode, jf. dog stk. 8.
    Har arbejdsgiveren udbetalt løn under fraværet, skal løn-
    modtagerens anmodning om barselsdagpenge efter ophør af
    lønudbetalingen indgives til Udbetaling Danmark senest 8
    uger efter, at udbetaling af løn fra arbejdsgiveren er ophørt,
    jf. barselslovens § 30, stk. 3.
    Et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse, der ønsker at
    ansøge om barselsdagpenge efter §§ 20 eller 21, skal senest
    8 uger efter fødslen eller barnets modtagelse anmelde fravæ-
    ret til arbejdsløshedskassen, jf. barselslovens § 30, stk. 4.
    Senest 1 uge efter modtagelsen af en anmeldelse efter stk. 4
    skal arbejdsløshedskassen anmelde fraværet via Nemrefusi-
    on til Udbetaling Danmark, der herefter udsender et under-
    retningsbrev til det ledige medlem med de modtagne oplys-
    ninger, jf. barselslovens § 30, stk. 5.
    Det ledige medlem skal senest 8 uger efter at have modtaget
    underretningsbrevet efter stk. 5 anmode Udbetaling Dan-
    mark om barselsdagpenge, jf. barselslovens § 30, stk. 6.
    Er anmodningen indgivet efter fristerne i stk. 2, 3 eller 6, el-
    ler er anmeldelsen sket efter fristen i stk. 4, bortfalder retten
    til barselsdagpenge for den periode, der ligger før anmod-
    ningen eller anmeldelsen, jf. barselslovens § 30, stk. 7.
    Det fremgår af barselslovens § 30, stk. 8, at beskæftigelses-
    ministeren kan fastsætte nærmere regler om muligheden for,
    at en lønmodtager ikke skal indgive ny ansøgning efter stk.
    2, når fraværsperioden er afbrudt i en kortere periode på
    grund af afholdelse af ferie, på hvilken måde anmodninger
    efter stk. 2, 3 og 6 skal indgives, og om dispensation fra fri-
    sten i stk. 2 og 3, hvis de fastsatte regler kan føre til over-
    skridelse af denne frist.
    Bemyndigelsen i barselslovens § 30, stk. 8, er udmøntet i
    bekendtgørelse om ret til barselsdagpenge. Udbetaling Dan-
    mark kan dog udbetale barselsdagpenge for tiden før an-
    11
    modningen er modtaget, når lønmodtageren eller det ledige
    medlem eller den selvstændigt erhvervsdrivende på grund af
    hospitalsophold har været forhindret i at anmode til tiden,
    eller når andre særligt undskyldende forhold har bevirket, at
    anmodningen ikke er sket rettidigt, jf. § 21, stk. 7, § 22, stk.
    7, og § 23, stk. 3, i bekendtgørelse om ret til barselsdagpen-
    ge.
    Det fremgår af skrivelse af 2. december 2014 om digital
    selvbetjening på barseldagpengeområdet fra 1. december
    2014, at der vil kunne være tale om andre særlige undskyl-
    dende forhold i de tilfælde, hvor Udbetaling Danmark vur-
    derer, at der har været driftsforstyrrelser i de it-systemer,
    som forudsættes anvendt ved obligatorisk digital selvbetje-
    ning i sager efter barselsloven, f.eks. hos borger.dk eller hos
    NemID, i et omfang og en varighed, der har afskåret løn-
    modtageren eller det ledige medlem fra at anmode om bar-
    selsdagpenge inden for fristen.
    Endvidere fremgår det af skrivelsen, at Udbetaling Danmark
    vil kunne dispensere for en lønmodtager eller et ledigt med-
    lems overskridelse af fristen for anmodning om barselsdag-
    penge på grund af andre særligt undskyldende forhold i den
    situation, hvor overskridelse af fristen skyldes, at pågælden-
    de har søgt om fritagelse fra kravet om digital selvbetjening
    i kommunen, jf. § 2 i bekendtgørelse om obligatorisk digital
    selvbetjening vedrørende ansøgninger og meddelelser m.v.
    om sociale ydelser m.v., og kommunen ikke har truffet afgø-
    relsen inden fristens udløb.
    Udbetaling Danmark kan ligeledes udbetale barselsdagpen-
    ge for tiden før anmodningen, hvis fristen overskrides med
    højst en uge og overskridelse af fristen skyldes, at lønmodta-
    geren eller den ledige har afventet modtagelse af underret-
    ning om, at der kan ansøges via den digitale selvbetjening.
    Endelig kan Udbetaling Danmark udbetale barselsdagpenge
    for perioden før anmodningen, hvor lønmodtageren som føl-
    ge af arbejdsgiverens manglende indberetning om lønophør
    ikke har modtaget et underretningsbrev, og lønmodtageren
    derfor ikke har anmodet rettidigt om barselsdagpenge. I den-
    ne situation skal anmodningen afgives senest 6 måneder ef-
    ter lønophøret, jf. § 21, stk. 7, nr. 3, i bekendtgørelse om ret
    til barselsdagpenge.
    Det foreslås at ændre § 30, stk. 8, således, at beskæftigelses-
    ministeren kan fastsætte nærmere regler om dispensation fra
    fristen i stk. 2 - 4 og 6.
    Med forslaget ændres bemyndigelsesbestemmelsen i bar-
    selslovens § 30, stk. 8, så det er alle de i § 30 fastsatte frister
    for lønmodtageres, selvstændige erhvervsdrivendes og le-
    diges anmodning om barselsdagpenge og anmeldelse af fra-
    vær, der kan dispenseres fra.
    Det er med forslaget ikke hensigten at udvide adgangen til at
    dispensere fra fristerne yderligere i forhold til de bestem-
    melser, der allerede i dag er fastsat i bekendtgørelse om ret
    til barselsdagpenge.
    Til nr. 8 og 9
    Det fremgår af barselslovens § 30, stk. 8, at beskæftigelses-
    ministeren kan fastsætte nærmere regler om muligheden for,
    at en lønmodtager ikke skal indgive ny ansøgning efter stk.
    2, når fraværsperioden er afbrudt i en kortere periode på
    grund af afholdelse af ferie, på hvilken måde anmodninger
    efter stk. 2, 3 og 6 skal indgives, og om dispensation fra fri-
    sten i stk. 2 og 3, hvis de fastsatte regler kan føre til over-
    skridelse af denne frist.
    Det fremgår af barselslovens § 31, stk. 1, at anmodning om
    dagpenge ved pasning af alvorligt syge børn efter § 26 skal
    indgives til Udbetaling Danmark senest 8 uger efter første
    fraværsdag. Indgives anmodningen efter denne frist, bortfal-
    der retten til barselsdagpenge for den periode, der ligger før
    anmodningen.
    Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om,
    på hvilken måde ansøgning efter stk. 1 skal indgives, og om
    dispensation fra fristen i stk. 1, hvis de fastsatte regler kan
    føre til en overskridelse af denne frist, jf. barselslovens § 31,
    stk. 2.
    Bemyndigelsesbestemmelserne er brugt til at fastsætte regler
    om dispensation i bekendtgørelse nr. 624 af 2. juni 2017 om
    ret til barselsdagpenge. Der er bl.a. fastsat regler om, at Ud-
    betaling Danmark kan udbetale dagpenge/barselsdagpenge
    for tiden, før anmodningen er modtaget, når lønmodtageren,
    det ledige medlem eller den selvstændig erhvervsdrivende
    på grund af hospitalsophold har været forhindret i at anmode
    til tiden, eller når andre særligt undskyldende forhold har
    bevirket, at anmodningen ikke er sket rettidigt, jf. § 21, stk.
    7, § 22, stk. 7, og § 23, stk. 3, § 26, stk. 6, § 27, stk. 6, og §
    28, stk. 3, i bekendtgørelse om ret til barselsdagpenge.
    Det foreslås at ophæve eftersætningen ”hvis de fastsatte reg-
    ler kan føre til overskridelse af denne frist” i barselslovens §
    30, stk. 8, og eftersætningen ”hvis de fastsatte regler kan fø-
    re til en overskridelse af denne frist” i § 31, stk. 2, da sæt-
    ningerne skaber unødig uklarhed om reglernes fortolkning.
    Formålet er således at få gjort det klart, at dispensationsbe-
    stemmelserne skal anvendes i overensstemmelse med den
    måde, som bestemmelserne i dag er brugt til at fastsætte reg-
    ler om dispensation i bekendtgørelse om ret til barselsdag-
    penge.
    Til § 2
    12
    Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. februar
    2018.
    Det foreslås i stk. 2, at loven finder anvendelse for fædre og
    medmødre til et barn, som den 1. februar 2018 eller senere
    er dødfødt, dør eller bliver bortadopteret inden den 32. uge
    efter fødslen.
    Det foreslås i stk. 3, at loven finder anvendelse for adopti-
    onssøgende forældre til et adopteret barn, som den 1. febru-
    ar 2018 eller senere dør inden den 32. uge efter modtagelsen
    af barnet.
    Det er således tidspunktet for barnets død, der er afgørende
    for, om reglerne finder anvendelse.
    Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, idet det frem-
    går af barselslovens § 60, at denne ikke gælder for Færøerne
    og Grønland.
    13
    Bilag
    Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
    Gældende formulering Lovforslaget
    § 1
    I barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 827 af 23. juni
    2017, foretages følgende ændringer:
    § 13. Hvis barnet er dødfødt, dør eller bliver bortadopteret
    inden den 32. uge efter fødslen, har moderen ret til fravær i
    14 uger efter barnets død eller bortadoption. I tilfælde, hvor
    moderen lider af en graviditetsbetinget sygdom, forlænges
    fraværsretten, dog højst indtil 46 uger efter fødslen. Er bar-
    net dødfødt, eller dør det inden den 32. uge efter fødslen, be-
    varer faderen eller medmoderen retten til fravær efter § 7,
    stk. 3.
    Stk. 2. Hvis et adopteret barn dør inden den 32. uge efter
    modtagelsen af barnet, har en af de adoptionssøgende foræl-
    dre ret til fravær i 14 uger efter barnets død.
    1. I § 13, stk. 1, 1. pkt., ændres »moderen« til: »hver af for-
    ældrene«.
    2. I § 13, stk. 1, 2. pkt., ændres »fraværsretten« til: »hendes
    fraværsret«.
    3. § 13, stk. 1, 3. pkt., ophæves.
    4. I § 13, stk. 2, ændres »en« til: »hver«.
    § 15....
    Stk. 2-7. …
    5. I § 15 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:
    »Stk. 6. En lønmodtager, der udnytter sin ret til fravær, fordi
    barnet er dødfødt, dør eller bliver bortadopteret inden den
    32. uge efter fødslen, jf. § 13, stk. 1, skal uden ugrundet op-
    hold underrette sin arbejdsgiver herom. Tilsvarende gælder
    for en lønmodtager, der udnytter sin ret til fravær, fordi det
    adopterede barn dør inden den 32. uge efter modtagelsen af
    barnet, jf. § 13, stk. 2. Såfremt lønmodtageren har afgivet
    varsel efter stk. 1-5, bortfalder de afgivne varsler, og ar-
    bejdsgiveren skal uden ugrundet ophold varsles på ny i si-
    tuationer omfattet af 1. og 2. pkt.«
    Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 7 og 8.
    § 30....
    Stk. 2-3 …
    Stk. 4. Et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse, der øn-
    sker at ansøge om barselsdagpenge efter §§ 20 eller 21, skal
    senest 8 uger efter fødslen eller barnets modtagelse anmelde
    fraværet til arbejdsløshedskassen.
    Stk. 5-7 …
    6. I § 30, stk. 4, indsættes som 2. pkt.:
    »Påbegyndes en fraværsperiode på et senere tidspunkt, skal
    anmeldelse af fraværet til arbejdsløshedskassen ske senest 8
    uger efter 1. fraværsdag i denne periode.«
    Stk. 8. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere reg-
    ler om muligheden for, at en lønmodtager ikke skal indgive
    ny ansøgning efter stk. 2, når fraværsperioden er afbrudt i en
    kortere periode på grund af afholdelse af ferie, på hvilken
    måde anmodninger efter stk. 2, 3 og 6 skal indgives, og om
    dispensation fra fristen i stk. 2 og 3, hvis de fastsatte regler
    kan føre til overskridelse af denne frist.
    7. I § 30, stk. 8, ændres »fra fristen i stk. 2 og 3« til: »fra
    fristen i stk. 2-4 og 6«.
    8. I § 30, stk. 8, udgår », hvis de fastsatte regler kan føre til
    overskridelse af denne frist«.
    § 31....
    Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere reg-
    ler om, på hvilken måde ansøgning efter stk. 1 skal indgives,
    9. I § 31, stk. 2, udgår », hvis de fastsatte regler kan føre til
    en overskridelse af denne frist«.
    14
    og om dispensation fra fristen i stk. 1, hvis de fastsatte regler
    kan føre til en overskridelse af denne frist.
    § 2
    Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. februar 2018.
    Stk. 2. Loven finder anvendelse for fædre og medmødre til et
    barn, som den 1. februar 2018 eller senere er dødfødt, dør el-
    ler bliver bortadopteret inden den 32. uge efter fødslen.
    Stk. 3. Loven finder anvendelse for adoptionssøgende foræl-
    dre til et adopteret barn, som den 1. februar 2018 eller sene-
    re dør inden den 32. uge efter modtagelsen af barnet.
    15