L 93 - svar på spm. 14 om kommentar til henvendelse af 13/12-17 fra BL - Danmarks Almene Boliger, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Side 1/3
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: efkm@efkm.dk
www.efkm.dk
Energi, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 18. december 2017 stillet mig
følgende EFK L 93 spørgsmål 14, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Jens Joel (S).
Spørgsmål 14
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 13. december 2017 fra BL -
Danmarks Almene Boliger, jf. L 93 - bilag 5. Ministeren bedes herunder de-
taljeret kommentere de problemer og løsningsforslag, der præsenteres.
Svar
Formålet med L 93 er at tilvejebringe et standardiseret datagrundlag for hele
fjernvarmesektoren, hvilket er en nødvendighed for, at Energitilsynet kan ud-
vikle den økonomiske regulering, som er politisk besluttet med stemmeafta-
lerne af 7. april 2016 og 2. juni 2017.
Det er en forudsætning for, at der kan foretages retvisende sammenligning af
omkostningsniveauet på tværs af virksomhederne, og dermed også for at
den aftalte økonomiske regulering kan gennemføres, at de data, der indbe-
rettes til Energitilsynet, følger samme periode. Lovforslaget indebærer derfor
blandt andet, at Energitilsynet kan stille krav om ensretning af regnskabsår
for varmeforsyningsvirksomheder. Det betyder, at de fjernvarmevirksomhe-
der, der ikke på nuværende tidspunkt har en regnskabsføring, der følger ka-
lenderåret, vil skulle foretage en regnskabsomlægning.
Kravet om at anvende kalenderåret som varmeregnskabsår er valgt, da det,
ifølge en opgørelse fra Dansk Fjernvarme lavet i 20161, er den regnskabspe-
riode, som flest af Dansk Fjernvarmes medlemmer allerede benytter sig af i
dag. Opgørelsen viser, at 37 % af de medlemmer, der leverer over 50 TJ år-
ligt (og som derfor er omfattet af reguleringen), allerede anvender kalender-
året som varmeregnskabsår. Blandt disse 37 % er der en overvægt af virk-
somheder med store varmeleverancer, hvilket betyder, at størstedelen af den
samlede varmeleverance kommer fra virksomheder, som allerede følger ka-
lenderåret.
1 Notat fra Dansk Fjernvarme vedr. omlægning af regnskabsår og indkomstår af 3. juni 2016
Ministeren
Dato
19. december 2017
J nr. 2017-585
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
L 93 endeligt svar på spørgsmål 14
Offentligt
Side 2/3
Målet med den nye økonomiske regulering er, at vi får indrettet en mere ef-
fektiv fjernvarmesektor, hvor hensynet til lave priser og høj kvalitet for forbru-
gere er i centrum. Jeg konstaterer derfor også med glæde, at BL – Dan-
marks Almene Boliger (herefter BL) har forståelse for nødvendigheden af, at
Energitilsynet får de bemyndigelser, der er nødvendige for at kunne gennem-
føre den aftalte regulering og dermed fremme effektiviseringer i sektoren.
BL bemærker i deres høringssvar af 15. august 2017 og i en efterfølgende
henvendelse til Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget af 13. december
2017, at lovforslaget kan medføre omstillingsomkostninger for den almene
boligsektor.
Det er selvsagt ikke hensigten med lovforslaget at påføre en bestemt del af
boligsektoren byrder. Eventuelle afledte omstillingsomkostninger, som en
ændring af afregningstidspunktet kan have for forbrugerne i den almene bo-
ligsektor, er derfor beklagelige.
Det er dog vigtigt at holde sig for øje, at dette lovforslag ikke stiller krav om,
at fjernvarmeselskaberne ændrer deres afregningstidspunkt med de enkelte
boligselskaber, og at det netop er dette afregningstidspunkt, der udløser be-
hovet for omkodning af målere, som BL fremhæver i deres brev. Ændringen
af det regulatoriske regnskabsår kan dog godt have den afledte effekt, at
fjernvarmevirksomhederne ønsker at ændre deres afregningstidspunkt over
for boligselskaber.
Fastsættelse af afregningstidspunktet er dog et anliggende mellem fjernvar-
mevirksomhed og boligselskab, ligesom tilfældet er for BL’s forslag om øget
brug af digitale målere. Jeg vil derfor opfordre BL til at gå i dialog med fjern-
varmeselskaberne/-branchen om muligheden for at tilpasse tidspunkt og fre-
kvens for afregningen af varmeregnskabet, således at det bebyrder lejere og
ansatte i den almene boligsektor mindst muligt.
Reglerne for afregning af varmeregnskab mellem almene boligselskaber og
deres tilknyttede lejere reguleres i lov om leje af almene boliger, der ikke lig-
ger i regi af Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet. I forhold til anbefalin-
gen om forenkling af de gældende regler om forsyningsregnskaber i lejelov-
givningen, vil jeg derfor opfordre til, at BL retter henvendelsen til Transport-,
Bygnings- og Boligministeriet, der har ressortansvaret herfor.
I brevet til EFK-udvalget anfører BL, at de skønsmæssigt vurderer, at om-
kostningerne for omkodning af målere vil blive 200 mio. kr. samt yderligere
afledte udgifter til administration. Det har desværre ikke været muligt for
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, grundigt at efterprøve det oplyste
omkostningsestimatet grundet den korte frist. Det bemærkes dog, at det
samlede omkostningsskøn ikke kan rekonstrueres på baggrund af de stik-
prøvedata, der er anført i brevets bilag 2. Energi-, Forsynings- og Klimamini-
steriet er på den baggrund gået i dialog med BL om en nærmere redegørelse
Side 3/3
for beregningen og dens forudsætning. Det bemærkes endvidere, at det i
BL’s beregning antages, at alle almene boliger får varme fra fjernvarmevirk-
somheder, der ikke allerede følger kalenderåret. Dette forekommer dog at
være et ”worst case” scenarie, idet størstedelen af varmeleverancen som
nævnt allerede følger kalenderåret.
Generelt kan det dog nævnes, at det er en svær øvelse at opgøre omstil-
lingsomkostninger for den almene boligsektor, som følge af at fjernvarmesel-
skaberne vælger at ændre afregningstidspunkt. Det skyldes for det første, at
det er nødvendigt at vide, hvilke boligselskaber der modtager varme fra
fjernvarmevirksomheder, der ikke på nuværende tidspunkt har en regnskabs-
føring, der følger kalenderåret. Dernæst er det aktuelt at estimere omfanget
af selskaber, som efterfølgende vil ændre afregningstidspunktet over for de
tilknyttede boligselskaber. Slutteligt er det også nødvendigt at vide, i hvilket
omfang de berørte lejemål har målere, der skal omkodes manuelt, eller kan
omkodes digitalt.
Jeg vil opfordre BL til i fælleskab med fjernvarmebranchen at få et overblik
over omfanget af omstillingsopgaverne og i fællesskab afsøge mulighederne
for at reducere omkostningerne. Som det ligeledes fremgår af brevet fra BL,
har foreningen konkrete forslag, der vil kunne nedbringe omkostningerne for
boligselskaber og lejere.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt