L 16 - svar på spm. 24 om talepapir fra samrådet den 15. december 2017 om samrådsspørgsmål D og E, fra finansministeren

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E fm@fm.dk · www.fm.dk
Folketingets Skatteudvalg
Christiansborg 19. december 2017
Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 24 (L 16) af 15. december
2017
Spørgsmål
Ministeren bedes tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 15. december
2017 om L 16 (Målretning af aldersopsparing og regulering af fejlagtige
pensionsindbetalinger), jf. L 16 - samrådsspørgsmål D og E
Svar
Til udvalgets orientering vedlægges talepapir brugt ved besvarelse af samråds-
spørgsmål D og E. Det talte ord gælder.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister
Skatteudvalget 2017-18
L 16 endeligt svar på spørgsmål 24
Offentligt


Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E fm@fm.dk · www.fm.dk
1. Talepapir 15. december 2017
Samrådsspørgsmål D og E
Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål D og E den 15. december 2017 vedrøren-
de L 16.
Det talte ord gælder.
Samrådsspørgsmål D
Ministeren har tidligere udtalt: ”Det er HK’ere på mindsteløn
og LO-arbejdere, som er de grupper, der får mest ud af afta-
len. ”Får det reviderede svar fra Skatteministeriet på spørgs-
mål 10, hvor der anvendes korrekte regler for aftrapning af
pensionstillægget, ministeren til at ændre sin vurdering af,
hvem der får mest ud af ordningen?
Samrådsspørgsmål E
Anerkender ministeren, at de regneeksempler, der er blevet
anvendt i forbindelse med præsentation af pensionsaftalen –
herunder på regeringen.dk – ikke er retvisende, idet der ikke
var taget højde for, at op imod 1/5 af de lønmodtagere, der
har mindre end fem år til folkepensionsalderen, vil blive
modregnet i forskellige offentlige ydelser?
Skatteudvalget 2017-18
L 16 endeligt svar på spørgsmål 24
Offentligt
Side 2 af 7
Svar:
[Indledning]
 Tak for ordet.
 Regeringen har en klar målsætning om at det bedre skal
kunne betale sig at spare op til pension.
 Det skal være slut med, at man sidst i arbejdslivet kan op-
leve en meget høj effektiv beskatning af pensionsindbeta-
linger. Kilden til denne høje effektive beskatning er ind-
komstmodregning af pensionsydelser på udbetalingstids-
punktet.
 Det er derfor vi med Lovforslag nr. L 16 foreslår, at mål-
rette aldersopsparingen til sidst i arbejdslivet.
 Den enkelte står over for samspilsproblemet, hvis fradrags-
berettiget pensionsopsparing er mindre attraktiv end opspa-
ring uden for pensionssystemet.
 Aldersopsparing er dog som udgangspunkt altid skatte-
mæssigt begunstiget sammenlignet med opsparing uden
for pensionssystemet.
 Det skyldes, at hverken indbetalinger til aldersopsparing
eller opsparing uden for pensionssystemet udskyder even-
tuel indkomstaftrapning til udbetalingstidspunktet. I denne
henseende er de to opsparingsformer således sidestillet. Til
gengæld beskattes afkastet på en aldersopsparing med den
relativt lave pensionsafkastskat (PAL-skat).
 Muligheden for at indbetale op til 50.000 kr. på en alders-
opsparing fra 5 år før folkepensionsalderen løser derfor
Side 3 af 7
reelt samspilsproblemet for alle der har et samspilsproblem
sidst i arbejdslivet.
 Det er dog ikke alle, der har et samspilsproblem sidst i ar-
bejdslivet. Derfor vil det for nogle være en fordel (fortsat)
at indbetale til fradragsberettigede ordninger fremfor al-
dersopsparing.
 Det kan fx være tilfældet, hvis indkomstmodregning på
indbetalingstidspunktet (evt. via ægtefællen) er større end
den indkomstmodregning, der er udsigt til på udbetalings-
tidspunktet.
 Men det er netop et udtryk for, at disse grupper ikke er
omfattet af samspilsproblemet. Hvis fradragsberettiget op-
sparing er mere attraktiv end aldersopsparing, vil den nem-
lig også være mere attraktiv end opsparing uden for pensi-
onssystemet.
 Man kan altså faktisk sige, at de har en ”samspilsgevinst”.
Ved indbetaling til fradragsberettigede ordninger kan de
nemlig udskyde indkomstmodregningen til et tidspunkt i
livet, hvor denne er lavere. Den mulighed vil fortsat eksi-
stere.
 Muligheden for omlægning til aldersopsparing er altså en
målrettet og attraktiv løsning for de store grupper af be-
skæftigede, der rent faktisk har et samspilsproblem.
 … og de personer, der faktisk har et samspilsproblem, til-
hører som udgangspunkt lav- og mellemindkomstgrupper,
der ikke betaler topskat.
 Finansministeriet har vurderet, at for mindst 90 pct. af de
beskæftigede ikke-topskatteydere vil aldersopsparing være
Side 4 af 7
en attraktiv ordning, givet de kan se frem til aftrapning af
offentlige pensionsydelser.
[Spm. D – om hvilke grupper, der har mest gavn af
aldersopsparing]
 I samrådsspørgsmål D spørges der til, om besvarelsen af
spørgsmål 10 (vedr. L 16) giver anledning til en ny vurde-
ring af, hvilke grupper der vil have mest gavn af aftalen om
flere år på arbejdsmarkedet.
 Hertil er svaret nej.
 Det er fortsat vores helt klare vurdering, at det er personer
med lav- og mellemindkomster, som fx HK’eren på mind-
steløn og LO-arbejdere, der har den største økonomiske
tilskyndelse til at indbetale til en aldersopsparing i stedet
for at anvende fradragsberettigede ordninger…
 … for det er disse grupper, der fortrinsvis har et samspils-
problem. Og det problem får vi med L16 løst sidst i ar-
bejdslivet.
 Men det er som nævnt ikke alle med lav- og mellemind-
komster, der har et samspilsproblem… og derfor heller ik-
ke alle, der nødvendigvis har en økonomisk fordel ved at
anvende aldersopsparing i stedet for at indbetale til fra-
dragsberettigede ordninger.
 Men for langt de fleste beskæftigede, der ikke betaler top-
skat, er aldersopsparing en attraktiv ordning. Det betyder,
at de kan undgå samspilsproblemet i de sidste 5 år op til
folkepensionsalderen.
Side 5 af 7
[Spm. E – om de regneeksempler der blev lavet i
forbindelse med altalens indgåelse]
 Det andet spørgsmål vedrører de regneeksempler, vi udar-
bejdede i forbindelse med præsentationen af aftalen om
senere tilbagetrækning før sommerferien.
 På Finansministeriets hjemmeside og på regeringen.dk of-
fentliggjort vi den 22. juni 2017 notatet Virkning på disponi-
bel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under
nye lofter – typeeksempler.
 Notatet viser virkningen på den disponible indkomst som
pensionist for fire stiliserede persontyper, der alle er enlige
uden børn.
 Disse stiliserede familietyper er ikke berørt af modregning
af offentlige ydelser på indbetalingstidspunktet – blandt
andet fordi der ikke optræder en samlever/ægtefælle, hvor
omlægning til aldersopsparing ville kunne reducere pensi-
onstillægget.
 I de konkrete typeeksempler var den kontante gevinst
størst for en LO-arbejder. Denne type kunne øge sin di-
sponible indkomst i den tredje alder med 12.300 kr. om
året ved omlægning til aldersopsparing gennem hele ar-
bejdslivet.
 For en HK’er på mindsteløn er der udsigt til en stigning i
den disponible indkomst på 9.800 kr. Det svarer til en re-
duktion i beskatningen af pensionsudbetalingerne på 13
pct.-point.
Side 6 af 7
 Alle eksemplerne forudsætter, at størrelsen på pensions-
indbetalingerne (før skat) og den disponible indkomst i ar-
bejdslivet er uændret. Man skal altså ikke indbetale mere til
pension, end man plejer, for at få gevinsten ved aldersop-
sparing.
 Det fremgik klart, at der var tale om illustrationer af gevin-
sten ved at undgå samspilsproblemet for stiliserede typer
med forskellige indkomstniveauer og indbetalingsprocen-
ter.
 Jeg synes det er nogle velvalgte typeeksempler og anerken-
der derfor ikke, at de skulle være misvisende.
 Der kan konstrueres typeeksempler på ikke-
topskatteydere, som set over hele livet ikke vil opnå en ge-
vinst ved omlægning til aldersopsparing.
 Det kan fx være på grund af modregning af pensionstillæg
hos ægtefælle ved omlægning til aldersopsparing.
 Men disse personer har jo netop ikke et samspilsproblem
og tilhører et mindretal blandt dem, der sparer op til pen-
sion. Og de vil derfor ikke være velegnede typeeksempler
til at illustrere virkningen af en aftale, der netop skal for-
bedre vilkårene for den langt større gruppe af ikke-
topskatteydere, der har et samspilsproblem.
[Afrunding]
 Med L 16 får vi løst samspilsproblemet sidst i arbejdslivet
– for personer der har et samspilsproblem.
Side 7 af 7
 Regeringen og Dansk Folkeparti i forbindelse med Aftale
om flere år på arbejdsmarkedet også afsat en pulje til at indføre
et ekstra skattefradrag for indbetalinger til fradragsberetti-
gede pensionsordninger. Det skal bidrage til at håndtere
samspilsproblemet tidligere i arbejdslivet.
 Dette fradrag indgår i de aktuelle forhandlinger om Jobre-
formens fase II.