LIU alm. del - supplerende (berigtigelse af) svar på spm. 16 om børn, der er på krisecenter sammen med en af sine forældre, ikke kan få tilbudt psykologhjælp uden samtykke fra begge forældremyndighedsindehavere, det vil sige også samtykke fra den voldelige far eller mor, som de er flygtet fra, fra børne- og socialministeren

Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
sm@sm.dk
www.socialministeriet.dk
Folketingets Ligestillingsudvalg
Til Folketingets Ligestillingsudvalg
Den tidligere social- og indenrigsminister blev d. 31. oktober 2016 stillet følgende LIU
alm. del spørgsmål 16 fra samlingen 2016-2017 af Folketingets Ligestillingsudvalg.
”Kan ministeren bekræfte, at et barn, der er på krisecenter sammen med en af sine
forældre, ikke kan få tilbudt psykologhjælp uden samtykke fra begge forældremyndig-
hedsindehavere, det vil sige også samtykke fra den voldelige far eller mor, som de
pågældende er flygtet fra? Hvis dette er tilfældet, vil ministeren så søge at ændre det-
te?”
I svaret blev der redegjort for reglerne om psykologbehandling til børn på kvindekrise-
centre efter servicelovens § 109, stk. 8, herunder hvorvidt behandlingen kræver sam-
tykke fra begge forældremyndighedsindehavere. I det oversendte svar fremgår det, at
psykologbehandling til børn, der tager ophold med deres mor på et kvindekrisecenter,
som udgangspunkt kræver begge forældremyndighedsindehaveres samtykke.
Efter nærmere gennemgang af reglerne på området berigtiges det tidligere oversendte
svar. Berigtigelsen sker på baggrund af bemærkningerne til lovændringen vedr. indfø-
relse af psykologhjælp til børn på kvindekrisecentre (lov nr. 549 af 17/06/2008), hvori
det bl.a. fremgår, at:
”Moderen kan afslå at give samtykke til psykologbehandling af barnet. Efter de almin-
deligt gældende regler skal kommunalbestyrelsen i sådanne tilfælde vurdere, om der
er behov for at iværksætte foranstaltninger uanset det manglende samtykke, hvis det
vurderes at være til barnets bedste.”
Hensigten med bestemmelsen om psykologbehandling til barnet er således, at det
alene er moderen, der, som led i et ophold på et kvindekrisecenter, skal give samtyk-
ke til psykologbehandling efter servicelovens § 109, stk. 8. Psykologbehandlingen har
en varighed af mindst 4 timer og op til 10 timer afhængigt af barnets behov. Det er
endvidere et krav, at psykologbehandlingen tilbydes uafhængigt af kommunens vurde-
ring af, om barnet har behov for yderligere hjælp og støtte efter serviceloven, herunder
foranstaltninger efter servicelovens § 52.
Såfremt moderen afslår at give samtykke til psykologbehandling efter § 109, stk. 8,
skal kommunalbestyrelsen vurdere, om der er behov for at iværksætte egentlig be-
handling af barnets problemer efter servicelovens § 52, stk. 3, hvis det vurderes at
være nødvendigt af hensyn til barnets bedste.
Sagsnr.
2016 - 8011
Doknr.
515706
Dato
18-12-2017
Ligestillingsudvalget 2016-17
LIU Alm.del supplerende svar på spørgsmål 16
Offentligt
2
Behandling af et barns særlige problemer efter servicelovens § 52, stk. 3, kræver som
udgangspunkt begge forældremyndighedsindehaveres samtykke, men kravet om
samtykke kan tilsidesættes af kommunalbestyrelsen, jf. servicelovens § 56, såfremt
det vurderes at være af væsentlig betydning for barnets særlige behov for støtte, og
når formålet med foranstaltningen skønnes at kunne opnås uanset det manglende
samtykke.
Endelig kan jeg oplyse, at reglerne om psykologbehandling af børn efter servicelovens
§ 109, stk. 8, herunder reglerne om samtykke, vil blive præciseret i vejledning om
botilbud m.v. til voksne efter reglerne i almenboligloven, serviceloven og friplejebolig-
loven.
Med venlig hilsen
Mai Mercado
Bilag: Svar på LIU alm. del spørgsmål 16 af samling 2016-2017


Folketingets Ligestillingsudvalg
Folketingets Ligestillingsudvalg har d. 31. oktober 2016 stillet følgende spørgsmål nr.
16 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 16:
”Kan ministeren bekræfte, at et barn, der er på krisecenter sammen med en af sine
forældre, ikke kan få tilbudt psykologhjælp uden samtykke fra begge forældremyndig-
hedsindehavere, det vil sige også samtykke fra den voldelige far eller mor, som de
pågældende er flygtet fra? Hvis dette er tilfældet, vil ministeren så søge at ændre det-
te?”
Svar:
Hensigten bag servicelovens § 109, stk. 8, er, at barnet får tilbudt professionel og
hurtig hjælp til at bearbejde de ofte voldsomme og traumatiserende oplevelser, som
barnet eller den unge har været udsat for – dels forud for opholdet på krisecentret dels
som følge af deres midlertidige bo-situation på krisecentret.
Kommunalbestyrelsens pligt til at tilbyde psykologhjælp supplerer de allerede eksiste-
rende forpligtelser efter serviceloven, hvorefter kommunalbestyrelsen har pligt til at
hjælpe børn og unge med behov for særlig støtte.
Kommunalbestyrelsen skal således forsat iværksætte foranstaltninger efter servicelo-
vens § 52 over for barnet, når der er behov herfor.
Udgangspunktet for servicelovens § 109, stk. 8, er, at begge forældremyndighedsin-
dehavere skal samtykke til psykologbehandling af barnet. Såfremt den ene eller begge
forældremyndighedsindehavere afslår at give samtykke til fx psykologbehandling af
barnet, skal kommunalbestyrelsen efter gældende regler i servicelovens § 56 vurdere,
om der er behov for at iværksætte behandling af barnets eller den unges problemer.
Sådanne foranstaltninger kan iværksættes uanset det manglende samtykke, hvis det
vurderes at være til barnets bedste. Det skal efter disse regler indgå i kommunalbesty-
relsens vurdering af behovet for iværksættelse af psykologbehandling til barnet, om
behandlingen må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til barnets eller
den unges særlige behov for støtte, og om formålet med behandlingen skønnes at
kunne opnås uanset det manglende samtykke.
Ministeriet vil på baggrund af ovenstående se på en præcisering af vejledningen til
servicelovens § 109, stk. 8.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann
Sagsnr.
2016 - 8011
Doknr.
415317
Dato
28-11-2016
Ligestillingsudvalget 2016-17
LIU Alm.del supplerende svar på spørgsmål 16
Offentligt