Udkast til tillægsbetænkning

Tilhører sager:

Aktører:


    Tillægs bet L 88

    https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L88/bilag/9/1837042.pdf

    Tillægsbetænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 19. december 2017
    Udkast
    til
    Tillægsbetænkning
    over
    Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
    (Et nyt dagpengesystem for fremtidens arbejdsmarked)
    [af beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen)]
    1. Ændringsforslag
    Beskæftigelsesministeren har stillet 6 ændringsforslag til
    lovforslaget.
    2. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 14. november 2017 og var
    til 1. behandling den 23. november 2017. Lovforslaget blev
    efter 1. behandling henvist til behandling i Beskæftigelses-
    udvalget. Udvalget afgav betænkning den 13. december
    2017. Lovforslaget var til 2. behandling den 15. december
    2017, hvorefter det blev henvist til fornyet behandling i Be-
    skæftigelsesudvalget.
    Møder
    Udvalget har, efter lovforslaget blev henvist til fornyet
    udvalgsbehandling, behandlet lovforslaget i 1 møde.
    Spørgsmål
    Udvalget har under den fornyede behandling af lovforsla-
    get stillet 1 spørgsmål til beskæftigelsesministeren til skrift-
    lig besvarelse, [som denne har besvaret. ]
    Dispensation fra Folketingets Forretningsorden
    Udvalget indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen i
    Folketingets Forretningsorden § 8 a, stk. 2, om, at der
    skal gå 2 dage fra offentliggørelsen af tillægsbetænknin-
    gen til lovforslaget kommer til 3. behandling.
    3. Indstillinger og politiske bemærkninger
    [Et flertal i udvalget(udvalget med undtagelse af EL) ind-
    stiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændrings-
    forslag. ]
    Socialdemokratiets, Dansk Folkepartis, Venstres, Liberal
    Alliances, Radikale Venstres og Det konservative Folkepar-
    tis medlemmer af udvalget bemærker, at for at løse en åre-
    lang problemstilling for de deltidsansatte brandmænd og de
    frivillige beredskaber har regeringen (Venstre, Liberal Alli-
    ance og Det Konservative Folkeparti) indgået en aftale med
    Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre
    om at lempe reglerne for fradrag i dagpengesystemet for de
    deltidsansatte brandmænd og de frivillige beredskaber samt
    ophæve varighedsbegrænsningen på supplerende dagpenge
    for deltidsansatte brandmænd. Beredskaberne yder en sam-
    fundsnødvendig indsats, der bør anerkendes på linje med
    borgerligt ombud i dagpengesystemet. Ændringsforslaget er
    stillet for at implementere den del af aftalen der vedrører op-
    hævelse af varighedsbegrænsningen på supplerende dagpen-
    ge for deltidsansatte brandmænd. På den baggrund er udval-
    get indforstået med at 3. behandle lovforslaget dagen efter,
    ændringsforslaget er stillet til tillægsbetænkningen.
    [Et mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til
    forkastelse, men vil stemme for de stillede ændringsfor-
    slag. ]
    Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på
    tidspunktet for tillægsbetænkningens afgivelse ikke repræ-
    senteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke
    adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalel-
    ser i tillægsbetænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i tillægsbetænkningen.
    Til lovforslag nr. L 88 Folketinget 2017-18
    Journalnummer
    DokumentId
    Beskæftigelsesudvalget 2017-18
    L 88 Bilag 9
    Offentligt
    4. Ændringsforslag med bemærkninger
    Æ n d r i n g s f o r s l a g
    Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af <>:
    Til § 1
    1) Efter nr. 42 indsættes som nyt nummer:
    »01. I § 60, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:
    »Et medlem er ikke omfattet af 1. pkt., hvis medlemmet
    udelukkende arbejder på nedsat tid som brandmand.««
    [Fuldtidsforsikrede brandmænd ansat på deltid undtages fra
    tidsbegrænsningen for supplerende dagpenge fra 1. marts
    2018]
    2) Den under nr. 45 foreslåede affattelse af § 60, stk. 5,
    affattes således:
    »Stk. 5. Et medlem er ikke omfattet af tidsbegrænsning og
    udløb af retten til supplerende dagpenge, herunder udløb af
    en forlænget periode med supplerende dagpenge efter stk. 1
    og 2, hvis medlemmet udelukkende arbejder på nedsat tid
    som
    1) følge af arbejdsfordeling eller hjemsendelse, eller
    2) brandmand.«
    [Fuldtidsforsikrede brandmænd ansat på deltid undtages fra
    tidsbegrænsningen for supplerende dagpenge fra 1. oktober
    2018]
    3) Efter nr. 60 indsættes som nyt nummer:
    »02. I § 73, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.:
    »Et medlem er ikke omfattet af 1. pkt., hvis medlemmet
    udelukkende arbejder på nedsat tid som brandmand.««
    [Deltidsforsikrede brandmænd ansat på deltid undtages fra
    tidsbegrænsningen for supplerende dagpenge fra 1. marts
    2018]
    4) Den under nr. 62 foreslåede affattelse af § 73, stk. 6,
    affattes således:
    »Stk. 6. Et medlem er ikke omfattet af tidsbegrænsning og
    udløb af retten til supplerende dagpenge, herunder udløb af
    en forlænget periode med supplerende dagpenge efter stk. 2
    og 3, hvis medlemmet udelukkende arbejder på nedsat tid
    som
    1) følge af arbejdsfordeling eller hjemsendelse, eller
    2) brandmand.«
    [Deltidsforsikrede brandmænd ansat på deltid undtages fra
    tidsbegrænsningen for supplerende dagpenge fra 1. oktober
    2018]
    Til § 3
    5) I stk. 1, ændres »stk. 2« til: »stk. 2 og 3«.
    [Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 1 og
    3]
    6) Efter stk. 1, indsættes som ny stykke:
    »Stk. 2. § 1, nr. 01 og 02 træder i kraft den 1. marts
    2018.«
    Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
    [Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 1 og
    3]
    B e m æ r k n i n g e r
    Til nr. 1-4
    Et medlem, som har delvis ledighed som følge af et del-
    tidsarbejde, er omfattet af reglerne om tidsbegrænsningen
    for ret til supplerende dagpenge, jf. § 60, stk. 1, for fuldtids-
    forsikrede medlemmer af en arbejdsløshedskasse og § 73,
    stk. 2, for deltidsforsikrede medlemmer af en arbejdsløs-
    hedskasse.
    Tidsbegrænsningen er 30 uger inden for de sidste 104
    uger.
    Der er den 15. december 2017 indgået aftale mellem Re-
    geringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative
    Folkeparti) samt Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og
    Det Radikale Venstre om lempeligere regler for fradrag for
    deltidsansatte brandmænd og frivillige beredskaber.
    Det følger af aftalen, at arbejde som deltidsansat eller fri-
    villig brandmand eller frivilligt beredskab i form af hjemme-
    værnet, kystredningsberedskabet, digeberedskabet samt
    strandingsberedskabet bør anerkendes på linje med borger-
    ligt ombud i dagpengesystemet, fordi samfundet reelt ikke
    kan undvære, at opgaven bliver udført.
    Indtægter, som et medlem modtager for at udføre ombud
    og offentlige og private hverv, medfører som udgangspunkt
    fradrag i dagpengene. Dette gælder også hjemmeværn, lo-
    kalt beredskab, frivilligt brandværn og lignende for at udfø-
    re hverv mv. inden for den offentlige sektor. Fradraget sker
    ved, at indtægten omregnes med omregningssatsen til timer.
    Aftalepartierne er enige om, at den samfundsnødvendige
    opgave, som deltidsansatte brandmænd og frivillige bered-
    skaber udfører, bør anerkendes på linje med borgerligt om-
    bud i dagpengesystemet, der ikke medfører fradrag i dag-
    pengene, fx vidner, lægdommere og medlemmer af kommu-
    nalbestyrelser og regionsråd.
    For at tilgodese deltidsansatte brandmænd og frivillige
    danske beredskaber, der udfører en samfundsnødvendig op-
    gave på linje med borgerligt ombud, er aftaleparterne enige
    om følgende:
    – Indtægter, i form af rådighedsvederlag, personlige til-
    læg m.m. for målgruppen, skal ikke længere medføre fra-
    drag i dagpenge og efterløn. Beskæftigede (og lønnede) ti-
    mer som deltidsansat brandmand skal fortsat medføre fra-
    drag i dagpenge og efterløn - svarende til al anden arbejds-
    indtægt i dagpengesystemet og efterlønsordningen.
    – Dette kombineres med, at deltidsansatte brandmænd ik-
    ke skal være omfattet af tidsbegrænsningen på 30 uger ved
    opgørelsen af supplerende dagpenge, selv om der sker fra-
    drag for beskæftigede timer i deres dagpenge.
    – Skattepligtige vederlag, som modtages for indsats, der
    udføres i hjemmeværn, lokalt beredskab, frivilligt brand-
    værn og lignende vil som følge heraf heller ikke medføre
    fradrag i dagpenge og efterløn.
    2
    – Merudgifterne som følge af de ændrede regler skønnes
    at udgøre 2,8 mio. kr. årligt, svarende til 1,3 mio. kr. efter
    skat og tilbageløb. Aftalen finansieres ved en reduktion af
    den særlige jobrotationspulje.
    – De nye regler træder i kraft den 1. marts 2018.
    – Omfanget af deltidsansatte brandmænd og frivillige be-
    redskaber på andre offentlige forsørgelsesydelser skal be-
    lyses og drøftes i foråret 2018. Der skal i den forbindelse
    udarbejdes grundig vejledning om reglerne for de frivillige
    beredskaber på andre ydelser, så ingen uberettiget får foreta-
    get fradrag i deres ydelser.
    Det foreslås derfor, at der i reglerne om supplerende dag-
    penge for fuldtids- og deltidsforsikrede medlemmer af en ar-
    bejdsløshedskasse indsættes bestemmelser om, at arbejde
    som brandmand udelukkende på deltid ikke omfattes af tids-
    begrænsning og udløb af retten til supplerende dagpenge, og
    pr. 1. oktober 2018 tillige udløb af en forlænget periode med
    supplerende dagpenge.
    Forslaget betyder, at arbejde udelukkende som brand-
    mand på deltid ikke er omfattet af tidsbegrænsning på 30
    uger med supplerende dagpenge inden for de seneste 104
    uger og udløb af retten til supplerende dagpenge, og pr. 1.
    oktober 2018 tillige udløb af en forlænget periode med sup-
    plerende dagpenge.
    Hvis den ledige har andre former for deltidsarbejde i
    samme uge, hvor arbejdet som brandmand på deltid er ud-
    ført, vi dette andet deltidsarbejde forbruge af tidsbegræns-
    ningen og udløb af retten til supplerende dagpenge, og pr. 1.
    oktober 2018 tillige udløb af en forlænget periode med sup-
    plerende dagpenge, efter hovedreglen i lovens § 60, stk. 1,
    73, stk. 2.
    Reglerne om supplerende dagpenge i lovens § 60 og 73
    vedrørende fuldtids- henholdsvis deltidsforsikrede medlem-
    mer af en arbejdsløshedskasse, er senest ændret i forbindelse
    med lov nr. 624 af 8. juni 2016 (Dagpengereformen) dog så-
    ledes, at den samlet aftale om supplerende dagpenge skulle
    træde i kraft ad to omgange. Den 1. juli 2017 trådte de nye
    regler om supplerende dagpenge i det månedsbaserede dag-
    pengesystem således i kraft, og det er i forbindelse med ud-
    møntningen af Aftale om et nyt dagpengesystem for fremti-
    dens arbejdsmarked aftalt, at de resterede elementer skal
    træde i kraft den 1. oktober 2018.
    Som følge af, at det er aftalt, at de nye regler om, at del-
    tidsansatte brandmænd ikke skal være omfattet af tidsbe-
    grænsningen på 30 uger ved opgørelsen af supplerende dag-
    penge, er der derfor behov for, at denne ændring gennemfø-
    res i forhold til regelsættene om supplerende dagpenge gæl-
    dende pr. 1. juli 2017 henholdsvis gældende pr. 1. oktober
    2018.
    Det foreslås derfor, at forslaget om, at deltidsansatte
    brandmænd ikke skal være omfattet af tidsbegrænsningen på
    30 uger ved opgørelsen af supplerende dagpenge, indarbej-
    des som nye ændringer til de allerede gældende regler om
    supplerende dagpenge i lovens § 60, stk. 1, for fuldtidsforsi-
    krede medlemmer og § 73, stk. 2, for deltidsforsikrede med-
    lemmer. Disse ændringer foreslås at træde i kraft den 1.
    marts 2018, jf. lovforslagets § 3, stk. 2, som ændret ved nær-
    værende ændringsforslag nr. 5 og 6.
    Det foreslås videre, at ændringen om, at deltidsansatte
    brandmænd ikke skal være omfattet af tidsbegrænsningen på
    30 uger ved opgørelsen af supplerende dagpenge desuden
    indarbejdes i de foreslåede bestemmelser til § 60, stk. 5, og
    § 73, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 45 og 62, hvorefter ar-
    bejde på nedsat tid udelukkende som følge af arbejdsforde-
    ling eller hjemsendelse ikke omfattes af tidsbegrænsningen
    og udløb af retten til supplerende dagpenge, herunder udløb
    af en forlænget periode med supplerende dagpenge. Der
    henvises i øvrigt til bemærkningerne til disse bestemmelser,
    som træder i kraft den 1. oktober 2018, jf. lovforslagets § 3,
    stk. 3, som ændret ved nærværende ændringsforslags nr. 6.
    Der vil med hjemmel i gældende lovs § 60, stk. 4, og §
    73, stk. 5, samt forslaget til § 60, stk. 7, og § 73, stk. 8, som
    ændret ved dette lovforslags § 1, nr. 45 og 62, blive fastsat
    nærmere regler om afgrænsningen af deltidsansatte brand-
    mænd. Fastsættelsen af de nærmere regler herom vil tage
    udgangspunkt i bekendtgørelse om personale i redningsbe-
    redskabet særligt reglerne om brandmænds uddannelses-
    mæssige baggrund.
    De øvrige elementer om fradrag i dagpenge eller efterløn
    fra Aftale om lempeligere regler for fradrag for deltidsansat-
    te brandmænd og frivillige beredskaber af 15. december
    2017, kræver ikke lovændring og vil blive implementeret i
    form af ændring til bekendtgørelse om udbetaling af dag-
    penge. Dette vil også omfatte fradrag i efterløn, idet reglerne
    herom henviser til dagpengereglerne.
    Indkomstregisteret indeholder i dag en særlig registrering
    af udbetalinger af vederlag i forbindelse med offentligt om-
    bud og hverv. Det drejer sig om hverv som nævning, doms-
    mand, lægdommer, medlem af kommunalbestyrelse eller -
    udvalg for hverv efter de kommunale styrelseslove og hver i
    et regionsråd efter lov om regioner.
    Der vil administrativt blive foretaget en ændring af vej-
    ledningsteksten til denne særlige registrering i indkomstregi-
    steret således, at registreringen også vil omfatte hverv som
    deltidsansat eller frivillig brandmand eller frivilligt bered-
    skab i form af hjemmeværnet, kystredningsberedskabet, di-
    geberedskabet samt strandingsberedskabet.
    Dermed vil arbejdsløshedskassernes administration af de
    foreslåede regler om, at indtægter i form af skattepligtige
    vederlag, som modtages for indsats, rådighedsvederlag, per-
    sonlige tillæg m.m., ikke længere skal medføre fradrag i
    dagpenge og efterløn, kunne understøttes digitalt.
    Arbejdsløshedskasserne skal fortsat administrere reglerne
    om supplerende dagpenge og fradrag i dagpengene for del-
    tidsansatte brandmænd på samme måde som efter gældende
    regler. Det betyder, at den deltidsansatte brandmand fortsat
    skal oplyse arbejdsløshedskassen om, hvorvidt en indtægt er
    udbetalt som et generelt rådighedstillæg, rådighedstillæg, og
    betaling for faktiske timer med brandslukning.
    Til nr. 5 og 6
    Det foreslås, at ændringsforslaget om, at deltidsansatte
    brandmænd ikke skal være omfattet af tidsbegrænsningen på
    30 uger ved opgørelsen af supplerende dagpenge træder i
    kraft den 1. marts 2018. Der henvises endvidere til bemærk-
    ningerne til nr. 1-4.
    3
    De nye regler for deltidsansatte brandmænd og personer
    ansat i hjemmeværn og frivillige beredskaber medfører mer-
    udgifter til dagpenge i forbindelse med forlængelse af retten
    til supplerende dagpenge og manglende fradrag i dagpenge
    som følge af skattepligtig vederlag for deres frivillige ind-
    sats.
    Merudgifterne skønnes at udgøre ca. 2,8 mio. kr. årligt
    før skat og tilbageløb, svarende til ca. 1,3 mio. kr. årligt ef-
    ter skat og tilbageløb af afgifter.
    De økonomiske konsekvenser af de nye regler for perso-
    ner på efterløn, hvor skattepligtigt vederlag for indsats som
    brandmand eller i hjemmeværn ligeledes ikke medfører fra-
    drag i efterløn, vurderes at være ubetydelige.
    De nye regler foreslås at træde i kraft den 1. marts 2018.
    De økonomiske konsekvenser fremgår af tabellen neden-
    for.
    Tabel 1. Merudgifter som følge af lempeligere dagpenge-
    regler for deltidsansatte brandmænd m.fl.
    Mio.kr. 2018 pl. 2018 2019 2020 2021
    Dagpenge 2,3 2,8 2,8 2,8
    Heraf Stat 0,8 1,0 1,0 1,0
    Heraf Kommuner 1,5 1,8 1,8 1,8
    Samlede direkte konsekven-
    ser før skat og tilbageløb
    2,3 2,8 2,8 2,8
    Aftalen finansieres ved en reduktion af den særlige jobro-
    tationspulje til særlige grupper med videregående uddannel-
    se.
    Merudgifterne og finansieringen heraf i 2018 som følge
    af ændringsforslaget optages på lov om tillægsbevilling for
    2018.
    De samlede økonomiske konsekvenser for kommunerne
    af ændringsforslaget skal forhandles med de kommunale
    parter.
    Bent Bøgsted (DF) fmd. Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Claus Kvist Hansen (DF) Karina Adsbøl (DF)
    Marlene Harpsøe (DF) Jeppe Jakobsen (DF) Hans Andersen (V) Peter Juel Jensen (V) Louise Schack Elholm (V)
    Carl Holst (V) Anni Matthiesen (V) Britt Bager (V) Joachim B. Olsen (LA) Laura Lindahl (LA) Rasmus Jarlov (KF)
    Rasmus Horn Langhoff (S) Bjarne Laustsen (S) nfmd. Mattias Tesfaye (S) Leif Lahn Jensen (S)
    Lennart Damsbo-Andersen (S) Pernille Rosenkrantz-Theil (S) Jan Johansen (S) Henning Hyllested (EL) Christian Juhl (EL)
    Finn Sørensen (EL) Josephine Fock (ALT) Torsten Gejl (ALT) Sofie Carsten Nielsen (RV) Karsten Hønge (SF)
    Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 46
    Dansk Folkeparti (DF) 37
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34
    Enhedslisten (EL) 14
    Liberal Alliance (LA) 13
    Alternativet (ALT) 10
    Radikale Venstre (RV) 8
    Socialistisk Folkeparti (SF) 7
    Det Konservative Folkeparti (KF) 6
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Tjóðveldi (T) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 1
    4
    Bilag 1
    Oversigt over bilag vedrørende L 88
    Bilagsnr. Titel
    7 Betænkning afgivet den 13. december 2017
    8 Ændringsforslag, fra beskæftigelsesministeren
    Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 88
    Spm.nr. Titel
    2 Spm. om, hvad merudgiften ville være, såfremt Enhedslistens æn-
    dringsforslag til L 88 var blevet vedtaget, til beskæftigelsesministeren,
    [og ministerens svar herpå ]
    5